SocialiseringAf anbragte børn

SocialiseringAf anbragte børn Bachelorrapport 2011 Anbragte børn & Socialisering Anders Sabroe Duus 116715 Conni Jørgensen 116595 Troels Kejlstrup 116459 Vejleder: Connie Søe Henriksen Via University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Antal anslag: 139.800 Side 1 af 56

Indholdsfortegnelse Indledning - Troels... 4 Problemstilling - Fælles... 5 Emneafgrænsning - Troels... 5 Metode 1.0 - Troels... 5 Metode 1.1 - Conni... 8 Case - Troels... 10 Socialisering - Troels... 11 Børn anbragt på døgninstitution Troels... 12 Døgninstitution - Troels... 13 Det senmoderne samfund - Troels... 14 Omsorgssvigt - Conni... 15 Kari Killén - Conni... 15 Konsekvenser af omsorgssvigt - Conni... 19 Pierre Bourdieu - Anders... 19 Analyse - Anders... 21 Dobbeltsocialisering - Troels... 22 Lars Dencik - Troels... 22 Dobbeltsocialisering - Troels... 23 Analyse - Troels... 25 Læring i sociale relationer - Conni... 27 Gregory Bateson - Conni... 27 Læringsbegrebet - Conni... 28 Sociale relationer - Conni... 30 Situation - Conni... 30 Side 2 af 56

Analyse - Conni... 31 Opsamling - Conni... 32 De jævnaldrendes betydning for socialisering - Conni... 33 Ivar Frønes - Conni... 33 Venskaber - Conni... 34 Større børn - Conni... 35 Analyse - Conni... 36 Magt - Anders... 38 Michel Foucault - Anders... 38 Berit Bae - Anders... 40 Anerkendelse Anders... 41 Axel Honneth - Anders... 41 Berit Bae - Anders... 42 Analyse - Anders... 43 Inklusion - Conni... 44 Analyse - Fælles... 45 Handleforslag - Fælles... 49 Konklusion - Fælles... 52 Kritisk refleksion - Conni... 53 Perspektivering - Troels... 54 Litteraturliste... 55 Side 3 af 56

Indledning - Troels Mads er lige startet i 2. klasse på skolen, der ligger få hundrede meter fra den boligblok, hvor han bor alene sammen med hans mor. Det er onsdag eftermiddag og Mads er på vej hjem fra skole. Han følges med sine to klassekammerater, Torben og Jeppe. De 3 venner har kendt hinanden siden børnehaven og leget sammen lige så længe de kan huske. Torben og Jeppe er endda begyndt at lege sammen efter skole, nogle gange sover de også sammen. De vil gerne have Mads med, de kunne godt tænke sig at sove hjemme hos Mads, for de har jo aldrig været hjemme hos ham. Mads prøver at snakke udenom, men de bliver ved. Mads skubber hårdt til Jeppe, vender om på hælene og løber grædende mod den høje betonblok, der har været hans hjem siden hans far døde og hans mor pludselig fik mange venner. Døren til opgangen er låst, som den plejer. Han trykker længe og gentagende gange på dørtelefonen - ingen reaktion. Han fyldes med en ubeskrivelig angst, mens han hurtigt trækker nøglen frem fra hans bankende bryst. Han låser døren op og løber alt hvad han kan op ad trapperne til deres lejlighed på 2. sal. Døren er låst. Han låser hurtigt op med nøglen, som han har haft i hånden hele vejen op ad trapperne, springer ind i entréen, ind i den velkendte kvalmende, tunge og søde lugt som han forbinder med hjem og sin mor. Da han ser sin mor løfte hovedet fra sofaens armlæn og kigge smilende på ham hen over de mange tomme flasker, fyldes han med en ubeskrivelig ro: Mor er hjemme i aften 12.654 børn og unge var i 2009 anbragt udenfor hjemmet. De var anbragt i familiepleje, på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. (Ankestyrelsen 2010) De børn og unge der bliver anbragt på en døgninstitution skal for en tid, eller måske resten af deres barndom/ungdom, leve i et forholdsvist lukket miljø, hvor strukturen, reglerne, normerne og værdier alle er underlagt pædagogernes definitionsmagt. (Schou & Pedersen 2008) Dagligdagen på en døgninstitution er så at sige skabt/konstrueret af pædagoger for at løse et samfundsmæssigt problem. Institutionen skal på sigt opfylde nogle politiske målsætninger og love. Formålet med en anbringelse på en døgninstitution, er derfor blandt andet beskrevet i servicelovens kap. 11 46 hvor der står, at: Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Vores opgave som pædagoger på en døgninstitution er altså at skabe rum og rammer der forbereder det enkelte barn til et liv i det danske samfund. For at kunne opnå personlig udfoldelse og udvikling Side 4 af 56

er det vigtigt, at individet efterlever samfundets regler og normer på en hensigtsmæssig måde. I den forbindelse spiller socialiseringen en stor rolle, fordi det er i denne proces, barnet udvikler de sociale færdigheder og personlighedsegenskaber, der er karakteristiske for det samfund, barnet vokser op i. Vi skal sørge for, at barnet får de samme muligheder for personlig udfoldelse og udvikling, som børn der ikke har været anbragt. Vi har i kraft af vores arbejde på forskellige døgninstitutioner observeret, at anbragte børn i mange tilfælde ikke har de samme sociale spillerum, som børn der ikke er anbragt. På baggrund af det ovenstående, er vi nået frem til følgende problemstillinger, som vi vil undersøge i vores bachelorprojekt: Problemstilling - Fælles - Hvordan kan vi som pædagoger støtte socialiseringen af børn anbragt på døgninstitution? - Hvilke problematikker er der forbundet med socialiseringen af anbragte børn på døgninstitution? Emneafgrænsning - Troels Vi vil i vores bachelorprojekt belyse problematikkerne omkring socialiseringsprocessen fra en døgninstitution med udgangspunkt i Mads aktuelle situation, efter han blev anbragt på en døgninstitution med intern skole. Vi vil berøre hans fortid, de omsorgssvigt han har oplevet og deres mulige indflydelse på hans aktuelle adfærd og fremtidige muligheder. Vi vil ikke inddrage forholdet mellem Mads og hans mor efter anbringelsen, til trods for, at der er meget forskning og faglitteratur, der tilskriver denne relation stor betydning for det anbragte barn Vi vil ikke tage højde for tertiær socialisering, som er mediernes påvirkning af normerne i et samfund, fordi det må antages at børn, uanset om de er anbragte eller ej, er underlagt den tertiære socialisering. Metode 1.0 - Troels Vi har på baggrund af vores arbejde med udsatte børn og unge oplevet, at de ikke har de samme sociale spillerum, som ikke anbragte børn. Derfor har vi nogle forudantagelser om problematikker ved anbragte børns socialisering. Disse forudantagelser vil vi gerne undersøge nærmere i dette bachelorprojekt. Til at undersøge disse forudantagelser, vil vi gøre brug af den enestående case, Side 5 af 56

fordi vi med denne form for casestudie kan få viden om og større forståelse af, hvordan den pågældende sag hænger sammen (Thisted 2010 s. 206) Med et casestudie af denne type, kan vi nå til en generel forståelse af, hvordan nogle centrale mekanismer ved socialiseringen af børn på døgninstitution vil kunne manifestere sig. Ved en dybtgående undersøgelse af det enestående kan vi få en bedre forståelse af det generelle. (Thisted 2010) Altså vil vi gennem en specifik case om et anbragt barn, kunne undersøge vores forudantagelser og dermed få et større indblik i og viden om problematikkerne ved socialiseringen på en døgninstitution. Vi antager, at hvis disse mekanismer fremtræder ved den enestående case, så vil dette muligvis også være tilfældet for andre børn anbragt på døgninstitution. Casestudiet er ifølge Jens Thisted en kvalitativ metode og en empirisk undersøgelse, der undersøger et samtidigt fænomen i dets virkelige livssammenhæng, specielt når grænserne mellem fænomen og kontekst ikke er tydelige. (Thisted 2010 s. 203) I vores tilfælde vil fænomenet være socialisering og konteksten vil være livet på døgninstitutionen. Det vil altså sige, at livet på døgninstitutionen har afgørende betydning for socialiseringen og at grænserne ikke er tydelige før, at man bliver bevidst om, at der er noget, som skal undersøges. Det vi vil undersøge i vores bachelorprojekt, er vores forudantagelser. Derfor har vi valgt at bruge en single-case med indlejret design. En single-case vil sige, at der fokuseres på en enkelt case, som undersøges i sin helhed og som kan repræsenteres som den enestående case, som vi har beskrevet tidligere. Indlejret design er, når et forskningsprojekt kræver, at analyserne af de forskellige dele må udføres og derefter samles, så det bliver tydeligt, hvordan de enkelte dele bidrager til casen som helhed. (Thisted 2010 s.207) De forskellige analyseenheder i vores case-design udspringer af vores forudantagelser som alle ligger i konteksten, altså livet på døgninstitutionen, som vi mener, har afgørende betydning for fænomenet, altså socialisering. Vi vil undersøge problematikkerne ved livet på døgninstitutionen ved hjælp af forskellige teoretikere, der kan bidrage med viden og indsigt. Først i analyseenhederne og derefter til den samlede helhed. Analyseenhederne er de enkelte, afgrænsede tematiske sammenhænge, som casen består af. (Thisted 2010 s. 208) En af vores forudantagelser er, at børn anbragt på døgninstitution ikke færdes i så mange sociale kontekster, som ikke anbragte børn og at dette kan have betydning for deres socialisering. Dette vil vi forsøge at belyse ved hjælp af Lars Denciks teori om dobbeltsocialisering, fordi han beskæftiger sig med børns udvikling i det senmoderne samfund. Side 6 af 56

En anden er, at børnene bliver anbragt sammen med andre ressourcesvage børn, hvilket ligeledes må have betydning for deres socialisering. Gregory Bateson mener, at læringen sker i de sociale relationer og samtidig beskæftiger Ivar Frønes sig med kammeraternes og de jævnaldrenes betydning for socialiseringen. Vi finder derfor disse teoretikkere relevante for at kunne belyse problematikkerne ved vores anden forudantagelse. Casen i dette bachelorprojekt er blevet til på baggrund af vores erfaringer og iagttagelser på døgninstitutionsområdet. Casen er fiktiv og Mads er ikke en faktisk person, men vi kan genkende hans situation fra den faglitteratur vi har læst i gennem vores tid på seminariet, bl.a. Ida Schwartz og bogen Tabuka, samt hos flere af de børn og unge vi har arbejdet med på henholdsvis; Dalgården, Bøgeholt, Åhaven, miniinstitutionen Hattemagertoften, samt Lindøysenteret i Norge. Casen vil i løbet af bachelorprojektet blive udbygget og Mads vil derfor være en tilbagevendende person. Vi finder det nødvendigt at definere begrebet socialisering, for overhovedet at kunne diskutere problematikkerne ved socialiseringen af anbragte børn. Derudover er begrebet meget bredt og må derfor må begrænses. Vi vil bruge Susanne Idun Mørchs bog individ, institution og samfund, og samfundet i pædagogisk arbejde af Carsten Schou og Carsten Pedersen, fordi de begge anlægger et sociologisk og psykologisk perspektiv på socialiseringen fra flere vinkler, både på individets, institutionens, samt samfundets niveau. Derudover vil vi gøre brug af Lars Dencik, fordi han i mange år har forsket i socialiseringen og det senmoderne samfunds påvirkning af individets muligheder. Derefter vil vi ved hjælp af Ida Schwartz, forsøge at indkredse hvilke specifikke problematikker anbragte børn ofte har i forhold til ikke anbragte børn. Vi vil bruge Schwartz, fordi hun i en lang årrække har beskæftiget sig med anbragte børn, og skrevet flere bøger om området. Derfor finder vi hende kompetent til at give en definition af disse børn og deres udfordringer. Vi vil igennem bachelorprojektet sammenligne anbragte og ikke anbragte børn, fordi vi på den måde kan få øje på forskelle i deres socialiseringsproces. Vi er klar over, at der på normalområdet ligeledes kan være problematikker ved socialiseringen, men dette vil vi ikke tage højde for når vi holder Mads situation op mod et ikke anbragt barns, fordi vi med dette bachelorprojekt søger at finde problematikker ved socialiseringen på en døgninstitution. Side 7 af 56

Vi vil ved hjælp af udvalgte love på området og med Ida Schwartz bog socialpædagogik og anbragte børn forsøge at indkredse, hvilken opgave døgninstitutionen varetager i samfundet. Vi vil ved hjælp af Susanne Idun Mørch forsøge at belyse, hvordan døgninstitutionen varetager den af samfundet stillede opgave. Det er vigtigt for os at få en forståelse af, hvilken opgave døgninstitutionen har for, at vi kan besvare vores problemstillinger. For at kunne vurdere socialiseringen af anbragte børn, er det vigtigt at vide hvilke kompetencer der er nødvendige for, at individet kan begå sig i det danske samfund. Derfor finder vi det nødvendigt at beskrive det senmoderne samfund, hvilket vi vil gøre ved hjælp af Lars Dencik. For at få en bedre forståelse af det senmoderne samfund og de udfordringer individet står overfor, vil vi give en kort beskrivelse af udviklingen i det danske samfund. Til dette vil vi igen gøre brug af Carsten Schou og Carsten Pedersen, fordi de har et gennemarbejdet sociologisk perspektiv. Vi er klar over, at vi kunne bruge mange andre teoretikere, men har valgt at begrænse os til disse, fordi de tydeliggør hvilken rolle samfundet spiller for individet og socialiseringen. Vi vil i dette bachelorprojekt benytte Bourdieus begreber kapital, felt, doxa og habitus til at komme tættere på praksis. Vi vil analysere nogle arenaer og situationer i den daglige praksis for at få en bedre forståelse af, hvordan den kultur individet færdes i, påvirker dennes handlemønstre og syn på egne muligheder videre i livet. Derudover vil vi anvende disse begreber til at illustrere, hvordan vi, som pædagoger, kan påvirke kulturen på døgninstitutionen, så det må antages, at der foregår en mere hensigtsmæssig socialisering. Metode 1.1 - Conni Fordi mange anbragte børn har været udsat for en eller anden form for omsorgssvigt, finder vi det relevant at inddrage Kari Killén, da hun i mange år har beskæftiget sig med omsorgssvigt. Ved at få en viden om omsorgssvigt, vil vi bedre kunne forstå nogle af de problematikker og udfordringer anbragte børn oplever i deres udvikling og socialisering. For at kunne belyse problematikker ved socialiseringen af anbragte børn, må vi forstå hvordan socialiseringen normalvis foregår i vores samfund. Til dette vil vi bruge Lars Denciks teori om dobbeltsocialisering, fordi han beskriver socialiseringsprocesserne, som de aktuelt ser ud i det nordiske samfund, samt hvilken betydning de har for individet. Ved at få en forståelse for hvordan Side 8 af 56

socialiseringen normalvis foregår og sammenligne den med Mads situation, vil vi muligvis få øje på forskelle og problematikker ved socialiseringen af anbragte børn. For at anskueliggøre problematikkerne ved, at børn bliver anbragt på en institution sammen med andre ressourcesvage børn, vil vi bruge Gregory Batesons teori om læring i sociale relationer. Vi er klar over, at Batesons teori ikke, er skrevet med tanke på socialisering, men vi finder den alligevel relevant, fordi Frønes skriver, at socialisering er at lære. Vi finder det ligeledes relevant at inddrage Bateson, fordi vi ser anbragte børn, som ikke har samme mulighed for valg af venner. Dette kan være problematisk ud fra synspunktet, at individet lærer i interaktionen med andre. Vi er klar over, at ved en anbringelse på en døgninstitution, møder individet mange nye aktører, både voksne og børn og at disse spiller en rolle for socialiseringen. Derfor har vi valgt at inddrage Ivar Frønes i vores bachelorprojekt, fordi han beskæftiger sig med de jævnaldrenes betydning for socialiseringen, hvor mange andre har fokus på de voksnes betydning. Han mener dog ikke, at voksne er overflødige i socialiseringen, men at voksne og børn har forskellige funktioner i socialiseringsprocessen. I det pædagogiske arbejde kan vi ikke undgå at snakke om anerkendelse og magt. Ligesom, at vi som pædagoger også skal være inkluderende. Derfor har vi valgt at inddrage disse tre begreber i vores bachelorprojekt, fordi vi finder det nødvendigt at folde dem ud, ligesom vi også vil afgrænse begreberne. Når vi taler anerkendende pædagogik, er det ikke en enkeltstående metode, men mere en grundlæggende holdning. Vi har derfor valgt at bruge Axel Honneth og Berit Bae til at definere anerkendelse. Når vi bruger Baes teori, går det automatisk over i magt, og det er derfor vi også vil bruge Bae til definitionen af magt, ligesom vi også vil bruge Michel Foucault. Magten vil altid være til stede i det pædagogiske arbejde, og vi finder det derfor vigtigt at have en opmærksomhed på magtforholdet, netop så det ikke bliver et overgreb mod individet. Vi kan forsøge at være inkluderende, men vi kan ikke tvinge individet til at være det. Vi har valgt at bruge Bent Madsens teori om læring i social deltagelse til at definere inklusion for at få et bedre billede af, hvorfor inklusionen er så vigtigt i det pædagogiske arbejde, især når vi snakker om socialisering. Vi vil under nogle af afsnittene analysere. Senere vil vi i en mere omfattende analyse behandle den nye viden for at kunne komme med handleforslag i forhold til hvordan vi kan støtte en bedre Side 9 af 56

socialisering af børn anbragt på døgninstitution. Til sidst vil vi konkludere på problemstillingerne og vi vil derefter komme med en kritisk refleksion over bachelorprojektet og afslutningsvis en perspektivering. Case - Troels Mads er nu 11 år gammel. Han har boet på døgninstitutionen siden han var 8 år. Mads kan kun svagt huske sin far. Han døde i en trafikulykke da Mads var 4 år gammel. Efterfølgende fik Mads mor en depression, som hun aldrig rigtig er kommet sig over. Hun er nu i behandling i lokalpsykiatrien. Sideløbende med sin psykiske sygdom udviklede hun et, til tider, stort alkoholmisbrug, der gjorde, at hun i perioder ikke kunne tage sig ordentligt af Mads. I midten af 2. klasse blev Mads, efter flere samtaler med familiens sagsbehandler, frivilligt anbragt på behandlingshjemmet. Mads bor nu på en afdeling med 7 andre børn i alderen 12 til 15. Der er 3 piger og 4 drenge. Institutionen består i alt af 4 afdelinger med 8 børn på hver. Det yngste barn er 5 år gammel og det ældste er 17. Mads går på institutionens interne skole, der ligger få hundrede meter fra hans afdeling. Der går stort set alle de børn, der bor på institutionen. Mads møder i skolen kl. 8.30, inden da har han spist morgenmad ved det store bord i køkkenet med alle de andre børn fra afdelingen og en pædagog. Mads har fri fra skole kl. 13 og går derefter tilbage til afdelingen, hvor han spiser frokost sammen med en pædagog og 3 andre børn ved et mindre bord i stuen. Fra kl. 13.30 til 14.45 er der stilletime, hvor Mads være på sit værelse. Her kan han læse i en bog, spille computer eller lege. Når stilletimen er slut, er der, alt afhængig af hvilken dag det er, forskellige aktiviteter med pædagogerne og de andre børn fra afdelingen. Det er aktiviteter, som en tur i svømmehallen, netcafé, gå- eller cykelture og lignende. Disse aktiviteter strækker sig for det meste helt indtil de skal spise kl. 18. Her sidder Mads med de samme børn, som han spiste frokost med ved den samme plads i stuen. Efter aftensmaden skal Mads klare sit aftenjob. Det kan f.eks. være at feje gulve, tømme og fylde opvaskemaskinen eller andre huslige pligter. Efter at børene har klaret deres aftenjob, er der nogle aftener fastlagte aktiviteter. Om onsdagen skal han f.eks. i hallen sammen med 4 af de andre børn fra afdelingen og en pædagog. Når der ikke er fastlagte aktiviteter, kan Mads selv bestemme hvad han vil lave på institutionens område. Der er en fodboldbane og en hoppepude, som han ofte bruger. Her møder han børn fra de andre afdelinger på Side 10 af 56

institutionen, som han også går i skole med. Kl. 20.30 er der aftenhygge på afdelingen, hvor alle børnene og pædagogerne fra afdelingen sidder ved det store bord i køkkenet. Efter aftenhyggen kan Mads lave forskellige aktiviteter på afdelingen med børn og pædagoger, indtil han skal i seng kl. 21.30 I weekenden er der ikke så mange børn på institutionen. Nogle børn er hjemme hos deres forældre på weekend, andre er på weekendophold hos deres plejeforældre/aflastningsfamilie. Mads er stort set aldrig hjemme. Hans mor kæmper fortsat med sine psykiske lidelser og sit alkoholmisbrug, så det er sjældent, at hun kan overskue at få ham hjem på weekend. I weekenden er livet på institutionen ikke så struktureret, her kan Mads komme med forslag til pædagogerne om ting, han har lyst til at lave, og lege mere frit med børnene fra de andre afdelinger. Socialisering - Troels Det danske samfund består af 5.560.628 (Danmarks statistik 2011) individer, der færdes og mødes i forskellige private og offentlige arenaer gennem deres liv. I alle disse arenaer hersker der forskellige logikker, regler og normer for den ønskeværdige opførsel. Disse logikker, regler og normer må individet efterleve for at blive betragtet som en duelig samfundsborger. (Schou & Pedersen 2008) Et barn fødes ikke som en duelig samfundsborger, men gennemgår fra den tidlige barndom en socialiseringsproces, der på sigt har til opgave at ruste barnet til at kunne begå sig som fuldgyldigt medlem af det danske samfund. (Mørch 2009) I denne socialiseringsproces internaliserer barnet samfundets centrale værdier og normer på en lang række områder Barnet gør sig erfaringer med, hvad man gør (adfærd) i bestemte situationer, hvordan man skaber kontakt og er sammen med andre mennesker (relationer), hvad man synes er rigtig eller forkert (holdninger og værdier) (Schou & Pedersen 2008 s. 42) Socialisering i det danske samfund er derfor en individuel proces. Det enkelte individ er selv en aktiv aktør i sin socialiseringsproces og vil gennem sit liv færdes i specifikke arenaer med særlige logikker, værdier og normer. Disse arenaer og deres aktører vil langt hen af vejen være bestemmende for individets værdier, holdninger, adfærd og sociale samværsmønstre/relationer. (Dencik 2005) Da socialisering er en proces hvor de forskellige arenaer og aktører individet møder gennem sin opvækst, spiller en afgørende rolle, har der med baggrund i samfundets udvikling gennem tiden, Side 11 af 56

været forskellige teorier om hvordan individet socialiseres ind i samfundet. For fem årtier siden var det ikke almindeligt, at børn gik i daginstitution inden de startede i skole. Derfor var socialiseringsprocessen en anden, end den er i dag. Dengang snakkede man om primærog sekundærsocialisering. (Schou & Pedersen 2008) Primærsocialisering foregår som udgangspunkt i familien og anses for at være den vigtigste, da den danner fundamentet for den senere sekundære socialisering. Den primære socialiseringsproces sker i samspil med individets betydningsfulde andre i følelsesmæssige relationer. Individet internaliserer de betydningsfulde andres værdier, normer, logikker, holdninger og adfærd, for på den måde at udvikle en sammenhængende og troværdig identitet. (Mørch 2009) Sekundærsocialisering forgår som regel i de ikke-familiære arenaer, men derimod i samfundets mange forskellige institutioner og i individets sociale relationer til mindre betydningsfulde andre. I den sekundære socialisering får individet erfaring med rollespecifik viden i forskellige arenaer. Individet indtager forskellige roller i institutioner og sociale relationer og vil på sigt internalisere disse roller, deres værdier, normer og holdninger. (Mørch 2009) I dagens Danmark er den samfundsmæssige situation en anden og man snakker om dobbeltsocialisering. Det vil vi uddybe i afsnittet om dobbeltsocialisering. (Schou & Pedersen 2008) Børn anbragt på døgninstitution Troels Børn bliver, som vi nævnte i indledningen, anbragt på døgninstitution fordi de har et behov for særlig støtte i deres udvikling, så de på sigt kan opnå samme muligheder som deres jævnaldrende. Årsagerne til, at børn bliver anbragt er individuelle. Det kan være adfærdsvanskeligheder hos det enkelte barn, der gør, at der er behov for særlig støtte. Det kan være forældrenes livsførelse som alkoholikere, stofmisbrugere eller psykisk syge, der har gjort, at barnet gennem sin opvækst har oplevet omsorgssvigt og derfor nu har behov for særlig støtte. (Schwartz 2001) Stort set alle børn, der er anbragt på en døgninstitution befinder sig inden for den kategori, der i WHO s ICD-10 klassifikationssystem kaldes adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens. Der er tale om børn, der har vanskeligheder ved at efterleve sociale normer og handle hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge, og /eller børn med følelsesmæssige vanskeligheder. (Schwartz 2001 s. 70) Side 12 af 56

Døgninstitution - Troels I serviceloven kap. 11 46 står der, at Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Når disse opvækstvilkår ikke kan skabes i børnenes respektive familier, med særlig støtte, må samfundet gøre noget andet. Det er her at døgninstitutionerne kommer ind i billedet. De er samfundets forsøg på at skabe opvækstvilkår, der kan sikre, at børn med førnævnte problematikker, kan tilbydes rammer, hvor de kan opnå personlig udfoldelse og udvikling og gennemgå en socialisering, der ruster dem til livet i det danske samfund. (Schwartz 2001) I anbringelsesreformen fra 2007 står der, at Anbragte børn og unge skal have samme muligheder som andre børn og unge for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse skal andet og mere end at fjerne et barn fra en uacceptabel situation i hjemmet; den skal også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. (Servicestyrelsen 2007 s. 7) Det er altså døgninstitutionernes opgave, på vegne af samfundet, at skabe rum og rammer som kan socialisere børnene til individer, der kan agere som velfungerende samfundsborger, med de samme muligheder for uddannelse, arbejde og familieliv, som børn, der ikke har været anbragt. Disse ikke anbragte børn må antages at have haft en stabil barndom, hvor de ikke har oplevet krænkelser og omsorgssvigt. De har med stor sandsynlighed gennemgået en primærsocialisering, der ruster dem til at kunne begå sig hensigtsmæssigt i de forskellige arenaer, de færdes i. Anbragte børn har derimod, som beskrevet tidligere, nogle adfærds- og følelsesmæssige problematikker, der gør, at de ofte ikke er i stand til at efterleve gældende regler og normer i de forskellige arenaer, der udgør deres hverdag. Disse adfærds- og følelsesmæssige problematikker kan ofte tilskrives en mangelfuld eller dårlig primærsocialisering. (Schwartz 2001) Susanne Idun Mørch beskriver også, i bogen Individ, institution og samfund, døgninstitutionerne som institutioner der har til opgave at socialisere et allerede socialiseret individ i en samfundsmæssigt ønskelig retning. (Mørch 2009 s. 84) Døgninstitutionens opgave er at ændre børn og unges virkelighedsopfattelse, fordi deres liv og adfærd har taget en sådan drejning, at de ikke på nuværende tidspunkt, eller senere i deres liv, ville kunne begå sig i hensigtsmæssigt i det danske samfund. (Mørch 2009) Mørch beskriver to socialiseringsprocesser, der benyttes af det offentlige for at omforme individers Side 13 af 56

identitet og virkelighedsopfattelse, så de på sigt udvikler egenskaber og kompetencer der gør, at de er i stand til at efterleve samfundets regler og normer. Den ene er sekundærsocialiseringsprocessen, der ofte forgår i individets eget miljø, eller som et tilbud, mens individet forbliver i sit eget miljø. Der arbejdes her med forskellige erkendelses- og læringsprocesser, der har til hensigt at give individet andre og mere hensigtsmæssige handlemuligheder ved at tilbyde alternativer til den eksisterende virkelighedsopfattelse. Den anden er resocialiseringsprocesser. Her bliver individet fjernet fra sit kendte miljø og skal nu indgå i en anden sammenhæng med nye arenaer og andre aktører. Målet er at skabe en alternation, dvs. en næsten total omformning eller forandring af individet. Målet er, at individet oplever sig som et menneske med en anden identitet, end tidligere. Resocialiseringsprocessen nedbryder den nuværende identitet og søger at opbygge en ny ved at efterligne primærsocialiseringen. (Mørch 2009 s. 86) Det senmoderne samfund - Troels Indtil omkring år 1800, var det danske samfund rimelig statisk, forstået på den måde, at livet leves på stort set samme måde generation efter generation. Individet levede og arbejdede i familien. Familien og slægten, var de naturlige rammer for individets udvikling og socialisering. De var langt hen af vejen også bestemmende for individets erhverv og sociale status. I første halvdel af det 18. århundrede, begynder de første fabrikker at blive etableret i Danmark. Gennem de næste 150 år udvikles industrien langsomt til at blive det største erhverv i landet. I denne periode, skete der også store demografiske forandringer i Danmark. Landbruget som før i tiden beskæftigede stort set hele den danske befolkning, gennemgik en effektivisering på en lang række områder, så der ikke længere var brug for så mange hænder i marken. Dette gjorde, at mange søgte ind mod byen for at få arbejde på de nye fabrikker. Landsbyen, familien og slægten var ikke længere bestemmende for individets erhverv og sociale status. De udgjorde heller ikke længere de naturlige rammer for individets udvikling og socialisering. Det gælder således for alle samfundsklasser, at udviklingen af det moderne samfund indebar en frisættelse fra gamle samfundsmæssige positioner til en situation, hvor det enkelte menneske havde personlig frihed og ret til at bestemme over sit eget liv. (Schou & Pedersen 2008 s. 55) Det danske samfund gennemgår i dag store forandringer på stort set alle områder af den menneskelige tilværelse. Globaliseringen og informationsudvekslingen på tværs af lande og Side 14 af 56

kulturer betyder, at sociale og kulturelle normer forandrer sig med stor hastighed. Langt større end det var tilfældet, for blot en generation tilbage. (Dencik & Jørgensen 1999) Disse store forandringer i de sociale sammenspilsnormer og kulturelle mønstre stiller store krav til det enkelte individs sociale kompetencer, da han eller hun igennem hele livet skal kunne navigere i og omstille sig til stadigt skiftende normer for den ønskeværdige adfærd i forskellige sociale fællesskaber. Et andet kendetegn ved det senmoderne samfund, er den teknologiske udvikling, som sker hurtigere end på noget andet tidspunkt i historien. (Dencik & Jørgensen 1999) For blot en generation tilbage blev fjernsynet introduceret i flertallet af danske hjem. I dag kan stort set alle børn i Danmark betjene en computer eller en smartphone med adgang til internettet - og dermed hele verden. Denne hastige teknologiske udvikling foregår også på arbejdsmarkedet. Det bevirker, at de kompetencer der var vigtige i dag for at kunne udføre et stykke arbejde, måske ikke er de samme i morgen. Dette stiller store krav til individet om at kunne omstille sig til nye situationer og tilegne sig nye kompetencer for at forblive en succesfuld del af samfundet. Uden en grundmuret selvtillid, uden social kompetence og uden evne til kunne reflektere over sig selv, vil de børn, som nu vokser op, sandsynligvis ikke kunne mestre deres egen situation i det postmoderne samfund. (Dencik & Jørgensen 1999 s. 14) Det senmoderne samfund stiller højere krav til individet end tidligere. Samfundet har brug for individualister, der er omstillingsparate, har situationsfornemmelse og sociale kompetencer, der gør, at de kan agere i mange forskellige sociale sammenhænge, og efterleve skiftende regler og normer. Individet har fået langt større valgfrihed og skal, så at sige, skabe sit eget liv gennem en lang række til- og fravalg. Dette gør, at individet ikke blot skal besidde nogle almene kompetencer, men også nogle personlige kompetencer der gør at han eller hun, er i stand til at vælge og reflektere over sig selv og sin situation. Omsorgssvigt - Conni Kari Killén - Conni Kari Killén er norsk forsker og kendt oplægsholder. Hun er født i 1934 og er mest kendt for bogen Omsorgssvigt er alles ansvar, men har skrevet adskillige andre bøger om omsorg og omsorgssvigt. Killén har forsket i forebyggelse af omsorgssvigt siden 1950 erne, men startede først rigtigt sit arbejde med omsorgssvigtede børn på børneafdelingen på Ullevål Sykehus i Norge i 1978. Side 15 af 56

I dag, er hun seniorforsker ved Norsk Institut for forskning om oppvekst, velferd og aldring. Vi har valgt at bruge Killén til at definere hvad omsorgssvigt er og hvilken betydning det har for Mads, da vi finder hendes teori gennemarbejdet og relevant for vores bachelorprojekt. Kari Killén bruger følgende definition for omsorgssvigt: ved omsorgssvigt forstås, at forældre, eller de der har omsorgen for barnet, udsætter det for psykiske og/eller fysiske overgreb, forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare. (Killén 2005 s. 20) Ifølge serviceloven 42 kan socialforvaltningen gribe ind uden forældrenes samtykke når der: er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Omsorgssvigt er et sammensat, mangeartet og smertefuldt fænomen og hun inddeler den i fire former: vanrøgt, psykiske overgreb, fysiske overgreb og seksuelle overgreb. Killén mener, at børn der er udsat for omsorgssvigt, ofte er udsat for mere end én af disse former for overgreb. (Killén 2005) Vi har valgt at fokusere på de to af formerne; vanrøgt og psykiske overgreb, og vil blot nævne nogle faktorer ved fysiske overgreb og seksuelle overgreb. Vi er klar over at de andre også er væsentlige, men vi har valgt at koncentrere os mest om de to af formerne, da de har størst relevans for Mads i casen og er derudover også de hyppigste. Vanrøgt, er når forældre ikke engagerer sig følelsesmæssigt positivt i deres barn og som ikke er følelsesmæssigt tilgængelig for barnet. Killén mener, at dette ofte går hånd i hånd med materiel, medicinsk, ernæringsmæssig og social vanrøgt. Vanrøgt er den mest almindelige form for omsorgssvigt og den kan påvirke barnets udvikling på mange områder. Vanrøgten er en alvorlig trussel, fordi det drejer sig om barnets kognitive, følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige udvikling. Killén forklarer, at jo hurtigere der gribes ind overfor vanrøgten, des lettere er det for barnet at komme sig psykisk. Understimulering og manglende gensvar fra forældrene kan føre til forsinket sproglig og psykomotorisk udvikling og dårlig kontaktevne. (Ibid.) Så hvis forældrene ikke socialiserer barnet og lærer det at deltage i sociale fællesskaber, vil det påvirke barnets evner. Nogle vanrøgtede børn påtager sig tidligt en slags voksenrolle, fordi de er nødt til at kompensere for forældrenes undladelser og de må dermed passe på sig selv og sommetider også på forældrene. (Ibid.) Psykiske overgreb omfatter børn i meget forskellige livssituationer. Det kort kan beskrives som: en kronisk holdning eller adfærd hos forældre, eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende Side 16 af 56

for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. (Killén 2005 s. 50) Dermed mener Killén, at et psykisk overgreb indebærer et vedvarende kronisk adfærdsmønster overfor barnet, som bliver et dominerende element i barnets tilværelse. Barnet lever med en kronisk bekymring for, om forældrene vil være i stand til at beskytte det og ikke mindst sig selv. Skaderne hos barnet er ikke synlige, men de kan være mere ødelæggende end nogen anden form for overgreb. (Ibid.) Som tidligere nævnt omfatter psykiske overgreb børn i meget forskellige livssituationer og derfor har Killén lavet en inddeling efter den type situation som børnene udsættes for. Disse er: Børn der opleves anderledes end de er, fordi forældrene tillægger dem andre egenskaber end de besidder, f.eks. kan barnet blive tillagt at være højtråbende uden at dette er virkeligheden. Børn af forældre, hvis samlivsforhold er præget af vold Børn af forældre med alkohol- og andre rusmiddelproblemer Børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser Børn af forældre i ubearbejdede separations- og skilsmisseprocesser Børn i isolerede trossamfund Alene-børn (Ibid.) Vi har valgt kun at uddybe børn af forældre med alkohol- og andre rusmiddelproblemer og børn af forældre med alvorlige psykiske lidelser, fordi det er den situation som Mads befinder sig i. Vi er klar over, at der på institutioner findes børn, som hører under de andre kategorier, men vi har valgt at begrænse vores uddybelse i forhold til relevansen for vores case. Ved forældre med alkohol- og andre rusmiddelproblemer oplever børn voksne, som i den grad er optaget af deres egen verden og deres egne behov og problemer. Killén forklarer, at børnene bliver skubbet i baggrunden og at de hele tiden må være indstillet på ændret adfærd hos forældrene. Børnene udsættes for angstprægede og ustabile situationer, som de hverken kan forudse eller forstå. De bærer hele tiden på en angst for at miste forældrene. Ifølge Killén bruger forældrene ofte forsvarsmekanismer som benægtelse og projektion, hvilket kan have konsekvenser for barnet. De kan f.eks. bagatellisere deres alkoholforbrug og forkludrer barnets forsøg på forståelse og vanskeliggør barnets opfattelsesevne. Derudover projicerer de overfor barnet, som kan få en oplevelse af, at det selv bærer ansvaret. (Ibid.) F.eks. kan en mor have en følelse af, at hun er en dårlig mor, fordi hun ikke klarer at opdrage sit eget barn, men denne følelse projicerer hun over på barnet, så det i stedet bliver sådan, at barnet opfatter sig som et dårligt barn, der ikke opfører sig, som det skal. Killén pointerer, at barnet ofte oplever sig selv som den skyldige. Børnene bliver Side 17 af 56

derudover ofte brugt til at løse problemer, der opstår omkring forældrenes drikkeri, f.eks. til at skjule det overfor forældrenes arbejdsplads, ved at ringe og fortælle, at mor er syg. Udover dette, bidrager alkoholforbruget til isolation og stigmatisering af familien, fordi den sociale skam kan være belastende for barnet. (Ibid.) Ved forældre med alvorlige psykiske lidelser oplever børn ofte at emnet er tabubelagt, hvilket forstærker barnets angst og utryghed. Killén mener, at børn af psykisk syge er kognitivt belastede, fordi forældrene formidler en forvrænget virkelighedsopfattelse, som barnet har svært ved at finde ud af. Udover dette, oplever barnet også at forældrene ændrer sig på måder, som kan være skræmmende. Disse børn er bange for at blive ligesom forældrene. (Ibid.) Hvis en voksen f.eks. siger til barnet, at du er stædig som din mor, vil barnet frygte, at det vil blive, eller er psykisk syg, som dets mor. Fysiske overgreb omfatter børn, der lider skade enten ved aktiv handling, eller ved manglende tilsyn. Der kan være synlige tegn såsom blå mærker og brandsår. Ifølge Killén, kan denne form for overgreb medføre psykiske skader, som er langt være end de fysiske, fordi barnet går med en smerte, angst, hjælpeløshed og fortvivlelse for sig selv, samtidig med, at barnet har en oplevelse af, at den voksne har mistet kontrollen. Barnet opbygger en mistillid til omverdenen, da det oplever sig selv som et dårligt menneske, der ikke fortjener kærlighed og omsorg og udvikler samtidig forskellige overlevelsesstrategier. Killén forklarer, at skaderne ofte registreres senere og hun ser kritisk på, at vi har en tendens til at fokusere på skadens omfang, fremfor situationen barnet har befundet sig i. Dermed bliver vurderingen af omsorgspersonerne mangelfuld, hvilket kan få konsekvenser for barnets liv og udvikling. (Ibid.) Seksuelle overgreb omfatter børn der involveres i voksne omsorgspersoners seksuelle aktiviteter. Disse aktiviteter er børnene ikke udviklingsmæssigt modne til, hverken i et følelsesmæssigt eller seksuelt henseende og Killén fastslår, at børnene ikke er i stand til at forstå eller fornemme rækkevidden af disse aktiviteter. Hun mener dermed også, at børnene ikke er i stand til at give deres samtykke til at deltage. (Ibid.) Side 18 af 56

Konsekvenser af omsorgssvigt - Conni Udover de konsekvenser, som er blevet nævnt under hver form for omsorgssvigt, så gør det sig gældende for alle formerne, at de er blevet forbundet med senere depression, angstlidelse, suicidal adfærd, lav selvfølelse, spiseforstyrrelse, seksuelle problemer, dissociative forstyrrelser, posttraumatisk belastningsreaktioner og rusmiddelproblemer. Killén forklarer, at omsorgssvigtede børn bruger mange ressourcer på at overleve, som de nu bedst kan, trods dagligt kaos, utryghed, ligegyldighed, afvisning, invadering og eventuel udnyttelse fra voksnes side. Killén mener, at børn udvikler overlevelsesstrategier og deler dem op i to: overdreven tilpasning og udadreageren. Ved overdreven tilpasning forsøger barnet konstant at leve op til de voksnes krav, hvilket de bruger meget energi på og de er meget følsomme overfor de voksnes signaler om, hvordan børn bør opføre sig. Ved udadreageren kan barnet være meget provokerende, aggressivt, destruktivt og hyperaktivt. Udover dette har børnene ofte ikke været i stand til at koncentrere sig i skolen, og er derfor dårligt rustet i forhold til det konkurrenceprægede arbejdsliv, som er i vores samfund. (Ibid.) Pierre Bourdieu - Anders Pierre Bourdieu er født i 1930 og døde i 2002. Bourdieu var fransk sociolog, der beskæftigede sig med begreber som felt, kapitaler, habitus og doxa og den måde de påvirker individet i de forskellige arenaer, det bevæger sig i. Vi vil derfor bruge Bourdieu til analysere på det, der sker med Mads, som individ, med en habitus, der konstant vil lære og lagre erfaringer og nye værdier. Bourdieu ønsker at synliggøre relationerne mellem individerne og samfundet og de magtkampe, som individer og sociale grupperinger fører mod hinanden, i en konstant kamp om at påtvinge andre en definition af verden, der tilgodeser deres interesser. Bourdieu siger, at der i alle sociale sammenhænge og strukturer dannes et felt. I institutionen er det ikke anderledes. I følge Bourdieu, eksisterer der ikke et samfund som en hel enhed, men det er derimod bygget op af en række mindre sociale rum. Det er disse rum, han betegner som felter. (Bourdieu & Wacquant 2009) Felterne kan ifølge Bourdieu ses som forholdsvis autonome arenaer, hvor der hersker hver deres love, værdier og interesser. Det er forskellige typer egenskaber og ressourcer, der er anerkendt i hvert felt. Feltet indeholder tillige socialt skabte normer og værdier for, hvad der er rigtigt eller forkert, kaldet dets doxa. Disse regler fastholdes gennem rekrutteringen til feltet, hvorigennem nytilkomne socialiseres og tilpasses doxaen. Dette kan dog aldrig ske fuldstændigt, og der vil derfor Side 19 af 56

altid herske en kamp om magten til at definere hvilke normer og værdier, der gør sig gældende i feltet. (Ibid.) For at få en forståelse af, hvad der sker for Mads, er det vigtigt at have en forståelse af Bourdieus begreber om habitus og kapital. Habitus er noget individuelt, som alle mennesker er i besiddelse af. Det er en kropslig lagring af de erfaringer, man har gjort sig gennem livet og som efterfølgende danner baggrund for, hvordan man forstår og handler i forskellige situationer. Habitus udvikles i og er et produkt af den individuelle virkelighed, individet lever i. Det er de sociale rammers påvirkning af individets forståelse af verden og derfor syn på egne muligheder. Habitus er derfor bestemmende for de handlemønstre, man vil benytte i forskellige sociale situationer (Wilken 2006). Der er primært tre former for kapital; økonomisk, kulturel og social kapital. Økonomisk kapital kan betragtes som adgang til penge og materielle goder. Kulturel kapital indbefatter dannelse og sproglige kompetencer, der er afgørende for, at Mads kan begå sig i samfundets højere kredse, fx uddannelsessystemet. Social kapital henviser til den værdi man har i kraft af sit sociale netværk eller gennem et medlemskab af en specifik gruppe. Derudover, er der symbolsk kapital, der sammenfatter de tre andre og opstår, når de tre kapitaler anerkendes, som en værdi inden for et specifikt felt. (Schou & Pedersen 2008) Hvis samfundet ses som felter, vil der altid, som før nævnt, være en magtkamp mellem social og økonomisk kapital. Da vi i det moderne samfund forbinder uddannelse, som det vigtigste fundament for økonomisk succes og magt, er det som regel børn fra ressourcestærke familier, der kommer længst da de kommer med den rette kulturelle kapital for at kunne begå sig i uddannelsessystemet. De har forældre, der har investeret kapital og tid i at lære deres børn hvilke værdier, handlinger, og færdigheder der er anerkendte inden for uddannelsesfeltet. Hvorimod de ressourcesvage sorteres fra i skolen og er med til at opretholde en social orden, hvor magt og økonomi bliver det dominerende og de ressourcesvage de dominerede. (Bourdieu & Wacquant) Altså må man fra et pædagogisk syn støtte op om de børn, hvor kapitalerne ikke er hensigtsmæssigt til stede og styrke dem på de kompetencer, der har kapital værdi i felterne og på den måde give dem mulighed for at deltage på lige fod, som alle andre i socialiseringsprocessen. Side 20 af 56

Analyse - Anders Da habitus, som beskrevet tidligere, er det som barnet tager med sig i form af tilegnede værdier, er det vigtigt at se på disse og hvordan det påvirker det anbragte barn, i dette tilfælde, Mads. Mads habitus kommer til udtryk i hans måde at agere på og det er derfor væsentligt at tilegne sig viden om denne i hans anbringelse. Dels fordi de omsorgsvigt Mads må have været udsat for, har påvirket hans habitus, dels fordi, at pædagogen står over for en opgave, hvor vi sammen med Mads skal skabe en udviklingsproces, hvor vi skal kunne tilbyde ham den bedst mulige støtte og derfor er nød til at vide hvilke værdier han kommer med. Killén fortæller, at de svigt man som barn oplever i hjemmet, giver konsekvenser, der kan medføre problemer ved socialisering med andre. Bourdieu fortæller, at vi altid vil bevæge os i felter og arenaer, hvor vi konstant skal have evnen til at tilpasse os, men som Killén siger, har omsorgssvigtede børn problemer, der kan gøre det svært at navigere i de sociale spilleregler og derfor kan det for Mads, være svært at deltage i sociale interaktioner og relationer. Grunden til dette kan være, at der pga. omsvigt kan være forskellige faktorer, der gør det svært. De følgevirkninger omsorgssvigt Killén nævner kan være nogle af de ting der konstant sætter en stopper for hans socialisering. I socialiseringsprocessen skal man derfor kigge på de tilegnede værdier, som Mads har med via hans habitus og på hvilken måde, han kan bruge disse værdier eller erfaringer. Mads erfaringer kan omsættes til kapitaler, som er dem, der skal skaffe ham adgang til de arenaer og felter, som han bevæger sig og agerer i. Er det uhensigtsmæssige kapitaler, der har præget hans habitus, kan det være svært at få adgang til et ønsket felt, da det ikke er sikkert, at Mads ved hvordan, han skal videreformidle en positiv kontakt til feltet. Mads vil typisk blive perifer og blot kigge på og ikke turde udfordre feltet. Eller også vil han reagere lige modsat og med det samme tage kampen på godt og ondt. Disse handlemønstre er, som før sagt, vigtige for pædagogen at gennemskue, så man kan støtte Mads i at styrke hans kapitaler/kompetencer, så han kan være en ligeværdig medspiller i sociale fællesskaber/relationer. Et eksempel på hvordan Mads handler uhensigtsmæssigt i et felt, kan være en tur på tanken med nogle af de større drenge, der også bor på institutionen. Mads er den yngste og vil gerne være som dem. Problemet er, at de store drenge har en intention om at handle uhensigtsmæssigt på turen og lave nogle ting de ikke må. Mads gør det samme, som dem for at få accept fra dem. Mads ender med at stjæle slik på tanken. Efterfølgende får han ros af de store drenge og Mads føler accept. Side 21 af 56

Ifølge Bourdieu, stjæler Mads dette, da han ønsker at være en del af et felt og derfor tilpasser sig den doxa, der er i feltet og søger at tilegne sig de kapitaler, der giver ham accept af feltet. Den accept Mads får af feltet vil påvirke hans habitus, da den erfaring han har gjort, vil lagre sig som noget positivt, fordi han har tilegnet sig en symbolsk værdi hos de store drenge. På sigt kan dette medføre, at Mads vil stjæle igen og måske mere, da hans lagrede erfaringer fortæller ham, at de uhensigtsmæssige kapitaler giver ham accept og en social relation. Samfundet, og dermed også institutionen, vil derimod se ilde på dette, da samfundet som før nævnt, vil holde Mads adfærd op imod nogle samfundsbestemte normer og værdier. Dobbeltsocialisering - Troels Lars Dencik - Troels Professor i socialpsykologi ved Roskilde Universitet Lars Dencik, er født 1941 i Sverige. Han er universitetsuddannet i filosofi, statsvidenskab, sociologi og psykologi. Lars Dencik har i mere end to årtier forsket i og skrevet artikler om det senmoderne samfunds betydning for individets vilkår og sociale relationer. Han har ved flere lejligheder gennem de sidste 20 år været forskningsleder på forskellige nationale og internationale forskningsprojekter (Dencik 2005) Han har blandt andet været forskningsleder på det store BASUN forskningsprojekt, hvor man ville belyse forskelle og ligheder ved opvækstvilkårene i de nordiske lande. I forbindelse med dette projekt udviklede Lars Dencik og hans forskerteam et nyt syn på socialisering. Med baggrund i dette nye syn udviklede de dobbeltsocialiseringsteorien. (Schou & Pedersen 2008) Lars Denciks teori om dobbeltsocialisering forsøger at beskrive den normale socialiseringsproces i det senmoderne samfund og de kompetencer individet erhverver sig gennem denne proces. Denne teori bygger på de opvækstvilkår, som flertallet af de nordiske normale ikke-anbragte børn lever under. (Dencik 2005) Hvorfor er sådan en teori relevant for vores bachelorprojekt om anbragte børn? Det mener vi, den er, fordi vi med denne teori kan blive opmærksomme på mulige problematikker ved socialiseringen af børn anbragt på døgninstitution. Vi kan med denne teori muligvis belyse specifikke kompetencer, som de anbragte børn ikke udvikler i samme grad som deres ikke anbragte jævnaldrende, fordi de ikke gennemgår den socialiseringsproces som Denciks teori om dobbeltsocialisering bygger på. Side 22 af 56