Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad du spiser, men bliver du også hvor du bor? Klasseundervisning og forsøg i grupper Bruduge i uge 39 40-46 Vejret Klasseundervisning, målinger i Efterårsferie uge 42 grupper, makkerarbejde 47-51 Luft og ånding Laboratorieundersøgelser i Juleferie uge 52 grupper/makker 1-6 Den hvide verden Klasseundervisning, arbejde i grupper/hold, besøg på museet. Tværfagligt med dansk 8-14 Broer og mekanik Forsøg i grupper/makker Vinterferie i uge 10 Fordybelsesuge 12 15-21 Se det spire og gro Klasseundervisning. Makker/gruppe, ekskursioner 22-26 Sund mad, kroppen og energi Klasseundervisning, arbejde alene, makker og gruppe. Påskeferie uge 16 Jubilæumsuge 17 Bededag 16. maj Kristi himmelfartferie 30. maj Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser og erfaringer, iagttagelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem mennesker og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Jeg vil tage aktuelle emner op, og lave spring i årsplanen, hvis jeg støder på noget nyt og spændende, samt hvis vejrforholdene ikke er optimale. Venlig hilsen Nina Panek Gjettermann 1
Sol og vind 4. klasse Periode Uge 34-37 Eleverne har fået deres førstehåndserfaringer med luft, vind og vand i 1. og 2. klasse. I 3. klasse har de lavet undersøgelser med varmeisolering, temperatur og en række andre fænomener, som er tæt knyttet til det faglige begreb varmeenergi. Eleverne lærer at solen og vinden er en vigtig energikilde. At eleverne kan give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir. At eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. At eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. At eleverne kan arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses og udstyr indendørs og udendørs. At eleverne kan sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser. At eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Kort klassesamtale, der kan spore eleverne ind på emnet sol: Solens betydning for mennesker, dyr og planter, solopvarmning af udestuer og drivhuse. Eleverne skal ud og iagttage solens virkninger. Kan man se tegn på Solens betydning for planter og dyr? Hvad sker der når man lægger forskellige ud i solen f.eks. metal, sten, pap og flamingo. Eleverne skal lave et solopvarmningsforsøg, og en udestue i miniformat, hvor de efterfølgende skal tegne temperaturkurverne ind i et koordinatsystem. Eleverne skal prøve at fange solstråler med en lup og et stykke papir. Eleverne skal arbejde med energi-overførsel. Eleverne skal undersøge vinden ved hjælp af deres egen vindmåler, samt en købt vindmåler. Klasseundervisning og grupper. Natek 4 Div. Ting til forsøg. Når eleverne lærer at solen og vinden er en vigtig energikilde. Når eleverne kan give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir. Når eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Når eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. 2
Når eleverne kan arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses og udstyr indendørs og udendørs. Når eleverne kan sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser. Når eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Eleverne skal via deres undersøgelser og eksperimenter fortælle om, solen og vinden som en vigtig energikilde. 3
Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad du spiser, men bliver du også hvor du bor? 4. klasse Periode Uge 38-39 Eleverne ved at de kan have svært ved at koncentrere sig, hvis de ikke får noget at spise eller rørt sig. Det gennemgående formål med Masseeksperimentet fra år til årer, at naturvidenskaben bliver vedkommende for eleverne. De er selv med til at udføre forskningen, og de kan relatere det til deres egen hverdag. Eleverne får et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en forsker arbejder og forskellig naturvidenskabelige. Det er ikke bare et forsøg for forsøgets skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan forandre deres egen verden. I dette års Masseeksperiment skal vi undersøge om hvem eller hvad bestemmer, om vi bliver sunde eller usunde. Hvor meget betyder det, at den lokale slikpusher er placeret på vejen til skolen, og at lokalområdets fysiske rammer og aktivitetstilbud ikke lægger op til en aktiv hverdag? I år undersøger Masseeksperimentet klassens skolevej, og sætter fokus på begrebet selvopfattet sundhed. Med forskellige kropsnære forsøg skal vi teste klassens styrke og undersøge nærområdets muligheder. Forsøgskit og til eksperimentet kommer i uge 36 Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. Bagefter vil vi kunne sammenligne vores undersøgelser med andre og senere hen vil vi se på forskernes konklusion af forskningsresultaterne. 4
Vejret 4. klasse Periode Uge 40-46 Eleverne har arbejdet med termometre i 3. klasse og har kendskab til at vi tager forskelligt tøj på alt efter vejrforhold og årstid. Eleverne kan anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelser af vejret. At eleverne kan bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed. At eleverne kan give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer. At eleverne kender de syv verdensdele og kan udpege dem på et verdenskort. At eleverne kender udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. At eleverne kender geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur. Eleverne skal først skrive de ord om vejret de kender. Eleverne skal undersøge hvilke apparater vi måler vejret med. Eleverne skal lave forsøg med måling af smeltning af is og kogning af vand. Eleverne skal lære om de forskellige steder man kan måle for at finde ud af, hvordan vejret bliver. Eleverne skal lærer de ord der fortæller om vinden og hvad kan vi bruge den til? Eleverne skal ved hjælp af en avis finde temperaturen forskellige steder i verden og ved hjælp af et atlas sætte navnene på byerne på et kort. Ved hjælp af et atlas skal de arbejde med temperatur og nedbør i Danmark og Europa. Eleverne slutter af med at skrive de ord om vejret de kender, og sammenligner med den første de skrev. Grøn Natur og teknik Vejret Atlas Aviser Vejrudsigten i radio eller tv Termometer og barometer Diverse ting til forsøg. Når eleverne er i stand til at læse og forstå en vejrudsigt. Når eleverne kan bruge et atlas til at finde temperatur og nedbør. Når eleverne kan anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelser af vejret. Når eleverne kan bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed. Når eleverne kan give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer. Når eleverne kender de syv verdensdele og kan udpege dem på et 5
verdenskort. Når eleverne kender udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. Når eleverne kender geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur. Eleverne slutter af med at skrive de ord om vejret de kender, og sammenligner med den første de skrev. Om eleverne er i stand til at læse og forstå en vejrudsigt. Om eleverne kan bruge et atlas til at finde temperatur og nedbør. Om eleverne kan anvende simple måleudstyr. Om eleverne kan anvende enkle måleinstrumentertil undersøgelser af vejret. Om eleverne kan bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed. At eleverne kan give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer. Om eleverne kender de syv verdensdele og kan udpege dem på et verdenskort. Om eleverne kender udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa. Om eleverne kender geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur. Elevernes papirer og tegninger bliver samlet i en mappe. 6
Luft og ånding 4. klasse Periode Uge 47-51 Eleverne har fået deres førstehåndserfaringer med luft. De ved at luft fylder noget og let kan flyttes. De ved luft godt kan presses sammen, men at dette ikke er så let. De har arbejdet med balloner og papirsflyvere og udnyttede derved nogle egenskaber ved luft. Eleverne får begyndende indsigt i, at der findes forskellige luftarter, deres karakteristiske egenskaber, samt at de opnår viden om iltkuldioxidvekselvirkningen mellem dyr og planter. Eleverne kan give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden. At eleverne kan fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem. At eleverne kender oxygen og kuldioxid. At eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Efter en kort klassesamtale om hvad luft er, går eleverne i gang med at lave forsøg med luft. Eleverne laver forsøg med BTB-vand, luft, fyrfadslys, melorme og vandpest. Eleverne laver forsøg med luft fra bagepulver, en flaske danskvand, gærdej. Eleverne arbejder med planter kan lave luft. Laboratorieundersøgelser i grupper. Eleverne skriver løbende om deres forudsigelser og resultater på forsøgene. Natek 4 Vi undersøger luft. Når eleverne har fået en begyndende indsigt i, at der findes forskellige luftarter, deres karakteristiske egenskaber, samt at de opnår viden om iltkuldioxidvekselvirkningen mellem dyr og planter. Når eleverne kan give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden. Når eleverne kan fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem. Når eleverne kender oxygen og kuldioxid. Når eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Når eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. 7
Lærer og elever samtaler om forsøgene. Eleverne sætter deres papirer med forudsigelser og resultater ind i deres mapper. Om eleverne har fået en begyndende indsigt i, at der findes forskellige luftarter, deres karakteristiske egenskaber, samt at de opnår viden om iltkuldioxidvekselvirkningen mellem dyr og planter. Om eleverne kan give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden. Om eleverne kan fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem. Om eleverne kender oxygen og kuldioxid. Om eleverne kan formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Om eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Den hvide verden 4. klasse Periode Uge 1-6 Eleverne arbejdede med kortlære i 3.klasse At eleverne kan beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige steder. At eleverne kan beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår. At eleverne kender forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort, herunder hvad der kendetegner de fire klimazoner og deres plantebælter, herunder typiske husdyr. At eleverne kender eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner. At eleverne kan give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan de formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer. At eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Brainstorm på tavlen om hvad eleverne kender til den hvide verden. Klasseundervisning om hvorfor den hvide verden er kold. Eleverne arbejder to og to med opgaver med verdensdelene, klimabælter, temperaturer og temperaturkurver. Klasseundervisning om Livsbetingelser for planter og dyr på Arktis. Natek 4 side 54-57. Eleverne arbejder med hver deres dyr fra polarområdet og fremlægger for klassen. Tegninger med tekst hænges op i klassen. 8
Eleverne arbejder to og to om Grønland ud fra Natek 4 og bøger om Grønland tværfagligt med dansk. Bøger fra CFU: Dyr i Grønland, Tag med til Grønland. Grønlændernes dyr og planter Forsøg med isbjerge. Når eleverne kan beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige steder. Når eleverne kan beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår. Når eleverne kender forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort, herunder hvad der kendetegner de fire klimazoner og deres plantebælter, herunder typiske husdyr. Når eleverne kender eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner. Når eleverne kan give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan de formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer. Når eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Om eleverne kan beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige steder. Om eleverne kan beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår. Om eleverne kender forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort, herunder hvad der kendetegner de fire klimazoner og deres plantebælter, herunder typiske husdyr. Om eleverne kender eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner. Om eleverne kan give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan de formidles viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer. Om eleverne kan formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier. Elevernes tekster og tegninger fremlægges og hænges op i klassen. Elevernes opgaver sættes ind i mappen. 9
Broer og mekanik 4. klasse Periode Uge 8-14 Vinterferie uge 10 fordybelsesuge 12 Eleverne kender til at lave konstruktioner med lego. Eleverne får indsigt i nogle mekaniske principper og ser eksempler på anvendelse af dem, delt i konstruktioner, de selv laver, og dels i deres verden omkring dem. At eleverne kan beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider. At eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Eleverne skal prøve at lave forskellige broer og tårne ved hjælp af sugerør, karton, piberenser osv. Eleverne laver forsøg med ligevægt, løft og skub af ting. Eleverne laver forsøg og undersøgelse af tandhjul. Når eleverne får indsigt i nogle mekaniske principper og ser eksempler på anvendelse af dem, delt i konstruktioner, de selv laver, og dels i deres verden omkring dem. Når eleverne kan beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider. Når eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Om eleverne får indsigt i nogle mekaniske principper og ser eksempler på anvendelse af dem, delt i konstruktioner, de selv laver, og dels i deres verden omkring dem. Om eleverne kan beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider. Om eleverne kan gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter. Elevernes konstruktioner udstilles på skolen. 10
Se det spire og gro 4. klasse Periode Uge 15-20 Påskeferie uge 16 jubilæumsuge 17 Eleverne har fået deres førstehåndserfaringer ved tidligere at have arbejdet med frø, spiring, vækst, blade og træer. At eleverne kender dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. At eleverne kan stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning og livsbetingelser. At eleverne kan stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. At eleverne kan arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Ekskursion til Galløkken, hvor vi ser på forårstegn og tager grene fra forskellige træer med hjem, samt lidt jord fra overfladen og lidt dybere nede. Eleverne prøver at drive grenene frem og undersøger jorden for plantefrø. Eleverne planter forskellige frø i mælkekartoner. Eleverne arbejder med planternes livscyklus og undersøger kerner og frø. Eleverne laver forsøg med grønne planter. Eleverne ser på kimrødder og rødder fra vilde planter. Eleverne undersøger bladenes ledningsstrenge Natek 4 Frø, kerner, mælkekartoner, potter og jord Når eleverne kender dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. Når eleverne kan stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning og livsbetingelser. Når eleverne kan stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Når eleverne kan arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Om eleverne kender dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. Om eleverne kan stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning og livsbetingelser. Om eleverne kan stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Om eleverne kan arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelses og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Eleverne tager planterne med hjem, som de kan have glæde af hele sommeren, og de kan fortælle om deres høst i august. 11
Sund mad 4. klasse Periode Uge 21-26 Eleverne kender til begreberne sund og usund mad. Eleverne bliver mere bevidste om vigtigheden af at spise sundt og varieret. Eleverne får en basisviden om energiindhold, fedt, proteiner, kulhydrat, vitaminer og mineraler, samt vide en smule om varedeklarationer. At eleverne kan beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. At eleverne kender næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat. Eleverne skal undersøge deres egen madpakke og sammenligne den med madpyramiden. Eleverne prøver at skrive ned hvad de spiser en hel dag og sammenligner med madpyramiden. Klasseundervisning om energi og livsvigtige stoffer. Eleverne laver opgaver hvor de skal finde vitaminer og mineraler. Klasseundervisning og makkerarbejde om kulhydrat, protein, fedtstof, tilsætningsstoffer og varedeklarationer Eleverne prøver ved hjælp af reklamer at lave en planche med sund og usund mad. Eleverne slutter af med at beskrive hvad de vil have med i deres sunde madpakke. Natek 4 Når eleverne bliver mere bevidste om vigtigheden af at spise sundt og varieret. Når eleverne får en basisviden om energiindhold, fedt, proteiner, kulhydrat, vitaminer og mineraler, samt vide en smule om varedeklarationer. Når eleverne kan beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. Nårt eleverne kender næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat. Lærer og elever samtaler om hinandens nye sunde madpakker, samt deres plancher, som bliver hængt op. Om eleverne bliver mere bevidste om vigtigheden af at spise sundt og varieret. Om eleverne får en basisviden om energiindhold, fedt, proteiner, kulhydrat, vitaminer og mineraler, samt vide en smule om varedeklarationer. Om eleverne kan beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis. Om eleverne kender næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat. 12