Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet af den første uge efter fødslen Skandinavisk studie fra 1990 viser at 17-25 % havde taget medicin de første 2 uger efter fødslen (analgetika) Riordan. Breastfeeding and Human Lactation 2010 1
Meget ofte er spørgsmålet ikke: om kvinden kan fortsætte med amningen, når hun samtidig tager medicin men i højere grad, hvilket præparat kvinden skal have, når hun ammer Faktum er, at næsten al medicin går over i mælken, spørgsmålet er i hvilke mængder De fleste medikamenter passerer blod-placenta barrieren nemmere, end de udskilles i mælken Mælken produceres af laktocytterne i alveolerne og lagres i hulrummene 4 2
Illustration. Hale, T. Medications and Mothers milk Transport af medicin til mors mælk Passiv diffusion (fra høj koncentration til lavere koncentration) Halveringstid ( half-life) Molekylevægt Fedtopløselighed Proteinbinding Iontrapping (syre-base) Biotilgængelighed Medicinmetabolitter 6 3
Overførsel af medicin Højest ved: Høj plasma koncentrationen af medicinen Lang halveringstid Medicin med lav molekylevægt Fedtopløselig medicin Lav protein binding Basisk medicin Høj biotilgængelighed Medicinmetabolitter Mælk/plasme ratio Mælk/plasma ratio (M/P ratio) Forholdet mellem koncentrationen af medicin i mælk i forhold til i plasma Bruges ikke meget, da det har en stor betydning, hvornår målingerne er foretaget, og da andre forhold har større klinisk betydning 4
Risikovurdering, faktorer hos barnet 1. Lav-risikobørn (ældre børn fra 6 måneder) 2. Moderate risikobørn (børn mindre end 6 mdr., som lider af forskellige metaboliske sygdomme, komplikationer efter fødslen, apnø, GI sygdomme 3. Høj-risikobørn (neonatale børn, præmature, ustabile børn, dårlig nyrefunktion) Riordan. Breastfeeding and Human Lactation 2010 Faktorer hos moderen Mælkemængden Lokalbehandling Engangsbehandling Biotilgængelighed Riordan 2010. Breastfeeding and Human Lactation 10 5
Minimér risikoen for barnet ved at: Undgå at amme når mælkekoncentrationen er højest (specielt brugbar ved medicin med kort halveringstid) Vælge medicin, som giver laveste niveau i mælken medicin som er almindeligt brugt til børn og er vurderet sikker medicin med høj proteinbinding medicin med ringe overskridelse af blod/hjernebarieren medicin med høj molekylevægt og lav fedtopløselighed Medicin, som stimulerer mælkeproduktionen Dopamin antagonister = høj prolactin sekretion Neuroleptika (risperdal) Metyldopa Domperidon (Motilium = kvalmestillende) Metoclopramide (Primperan = kvalmestillende) Urter og naturmedicin 6
Medicin som hæmmer mælkeproduktionen: Dopamin-agonister = lav prolactin sekretion Ergotamin derivater Bromocriptin Cabergoline Østrogen Diuretika Amfetamin Problematisk at bruge i ammeperioden Cytostatika Radionukleider Kombinationsbehandling m. psykofarmaka Kombinationsbehandling m. antiepileptika Iod præparater 7
Analgetika valg i ammeperioden Paracetamol Ibuprofen Acetylsalicylsyre til enkeltdosering Antibiotika valg i ammeperioden Penecillin Cephalosporiner (ex. Zinacef) Erythromycin Roxithromycin Sulfapræparater frarådes til nyfødte da det erstatter bilirubins binding til albumin 8
Antidepressiva i ammeperioden: Større erfaring med brug af tricycliske antidepressiva end med SSRI præparater under graviditet og amning Brug af antidepressiva i samarbejde med specialist(psykiater) Forskel på SSRI præparaters sikkerhed under amning Risiko for neonatale komplikationer Utilstrækkelig behandlet depression påvirker både barn og mor Kilde. Sandbjerg 2009. Guidelines, Behandling med serotoningenoptagshæmmere i graviditet og under amningen. 17 Farmakologi og amning Case: I 2000 begik en mor til et 3 måneders barn selvmord og tog barnet med sig i døden Denne mor var psykiater i UK Hun havde en bipolar lidelse og var blevet behandlet med Lithium Denne behandling seponerede hun selv inden sin graviditet Hun ønskede at amme og ville ikke forene dette med medicin Da barnet var 3 måneder gammel gik det galt. Kilde: Lisa Amir. Avoiding risk at what cost? International Breastfeeding Journal 2012, 7:14 18 9
Anbefalinger: Undgå at bruge medicin, hvis det ikke er absolut nødvendigt For de fleste indikationer er der egnet medicin Pause med amning er sjældent nødvendigt, afbrydelse er næsten aldrig nødvendig Lav en risiko/fordel vurdering før brug af medicin Brug medicin, som er alment brugt til børn Brug medicin, hvor der er publiceret mælkestudier Stræb efter monoterapi Vælg medicin med: Kort halveringstid Ringe biotilgængelighed Informér mor om at tage medicin efter amning for at undgå amning, når koncentrationen er højest i plasma Vær opmærksom på, hvordan barnet reagerer Vær særligt opmærksom på høj risikobørn 10
Vær særligt opmærksom på at medicin der træder over i CNS også vil gå i mælken Snak med mor om at være opmærksom på evt. ændringer i mælkeproduktionen Lactation risk category descriptions L1 Safest L2 Safer L3 Moderately safe L4 Possible hazardous L5 Contraindicated Hale,T. Medication and Mothers Milk 2012 11
Mere viden om medicin og amning Institut for rationel farmakoterapi www.ifr.dk Hale,T: Medication and Mothers Milk. 2012 www. janusinfo.se Medicin.dk 12