Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Transkript

1 Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

2 Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender ikke sin far ADHD, vekslende hash og rygeheroin misbrug Spiseforstyrrelse Ritalin

3 Melanie Gravid uge Tidligere 2 provokerede aborter Barnefar 17 år, er ikke længere kæreste og ønsker ikke barnet Hvad gør du?

4

5 Melanie Etablere tillidsfuld kontakt Omhyggelig anamnese vedr. psyk. lidelse, misbrug, familie forhold, netværk Vurdere medicin Etablering af team: jdm, obst, psykiater, evt psykolog, børne/ungdomspsyk mhp tidlig tværfaglig indsats. Sundhedspl. inddrages i sidste trimester

6 Melanie Hvis der er en far - undersøge og vurdere hans ressourcer som primær omsorgsperson for barnet i tilfælde af mor ikke kan Udarbejde plan for fødsel og barselsophold Observere og vurdere tilknytningen mellem mor og barn under graviditet og i barselsperioden

7 Melanie Planlægge og koordinere udskrivelse og støtte i hjemmet med henblik på at sikre kontinuitet i indsatsen Sikre at der fortsat ydes stor opmærksomhed på familiens og barnets trivsel fremover Mødrehjælpen Ung og gravid kurser

8 Mål Sund gravid kvinde med viden om graviditet, fødsel, amning og barselsperiode Fremme kvindens/familiens forudsætninger for at varetage ansvaret for barnet

9 Underretning?

10 Tavsheds- og underretningspligt Sundhedslovens kapitel 9 40: Patientens har krav på sundhedspersonens tavshed

11 Tavsheds- og underretningspligt Serviceloven kapitel : Underretningspligt overfor kommunen vedr. vordende forældre med problemer, der giver anledning til formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Man skal altid forsøge at indhente patientens samtykke (partnerskab).

12 At skrive en erklæring Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 20. Juni 1935 Vedrører regler for afgivelse af lægeerklæringer Se specielt 1 og 4

13 1 Ved Afgivelse af Lægeerklæringer bør Lægen stadig erindre, at Lægeerklæringer er Dokumenter, der kan faa afgørende Betydning saavel i offentlige som i private Retsforhold. Lægen skal derfor nøje iagttage, at han ikke i denne sin Egenskab afgiver Erklæringer om Sygdomme eller Forhold, som han ikke har fornødent lægeligt Kendskab til.

14 4 De i Erklæringen indeholdte Oplysninger skal være saa fyldige og tydelige, at Formaalet med Erklæringen opfyldes, og at den, for hvem Erklæringen er bestemt, derved sættes i Stand til selv at danne sig et Skøn.

15 At skrive en erklæring Beskriv omfanget af kontakten med den gravide (hvornår, hvor mange gange) Undlad at beskrive noget, der ikke er dokumentation for i journalen Hvilke forhold/hvilken adfærd har givet anledning til bekymring?

16 At skrive en erklæring Hvilke positive forhold er der? Har hun udvist ansvarlighed? Hvilke ressourcer er der at bygge videre på? Afslut med en konklusion/vurdering ERKLÆRINGEN SKAL KUNNE HOLDE I BYRETTEN

17

18 Social ulighed i sundhed Dødfødsel Lav fødselsvægt Præterm fødsel Misdannelser Børnedødelighed

19 Social ulighed i sundhed Rygning Alkohol Dårlige kostvaner Fysisk inaktivitet Anden negativ sundhedsadfærd

20

21 Sundhedsstyrelsens definition (2009) Alkohol, stoffer og/eller medicin Svære psykiske sygdomme Spiseforstyrrelser Udviklingshæmmede

22 Sundhedsstyrelsens definition (2009) Sociale problemstillinger Kort skolegang/ingen tilknytning til arbejdsmarkedet Teenager Uønsket enlig Boligløs Vold i familien Incest, voldtægt, tortur

23 Sundhedsstyrelsens definition (2009) Anden etnisk baggrund end dansk

24 DSOG s (Sandbjerg) definition Type 1 Gravide med alvorligt misbrug Svær psykiatrisk lidelse Psykisk udviklingshæmmede

25 DSOG s (Sandbjerg) definition Type 2 Meget unge Enlige Psykisk skrøbelige Socialt belastede ( tung social arv )

26 Kompleks patientgruppe Ofte en blanding af psykiske, sociale og somatiske Forskel på etnicitet problemer Gravide teenagere har oftest sociale problemer og er selv omsorgssvigtede

27 Psykisk sygdom sætter spor Alvorlig konsekvens for barnets emotionelle og kognitive udvikling, hvis mor er psykisk syg fra barnets fødsel Påvirket forældreevne værst i dårlige perioder Ustabil familiesammensætning Arbejdsforhold isolation

28 Psykisk sygdom sætter spor Barnet bindeled mellem mor og omverden Forældre forsøger normalitet i kontakt med sagsbehandler/psykiater Manglende sygdomsindsigt/ angst for følgerne af vanskelighederne (barnet fjernes)

29 Omsorgssvigt Faktorer hos forælder, der kan spille ind ved omsorgssvigt: Belastningsfaktorer i forældrenes egen opvækst, f.eks. manglende - kærlighed - omsorg - tryghed - kontinuitet

30 Omsorgssvigt Personlighedsdimensioner, der påvirker forældrefunktionen negativt - Umodenhed - Psykiske problemer - Psykoser - Psykisk udviklingshæmning

31

32 Medicin under graviditet Risikovurdering tager udgangspunkt i forhold omkring det enkelte individ: Graviditetslængde på tidspunkt for medicinindtagelse, dosis, type medicin Medfødte misdannelser skyldes sjældent udelukkende genetiske forhold eller udelukkende effekten af ydre påvirkninger

33 Medicin under graviditet SSRI: Fluoxetin, Citalopram, Paroxetin, Sertralin, Escitalopram, Fluvoxamin SNRI: Venlafaxin, Duloxetin Indikation: angsttilstande, depression, obsessiv-compulsiv tilstand.

34 Medicin under graviditet Anbefalede præparater (lige nu ): Citalopram (Cipramil) Sertralin (Zoloft) *** (mest anbefalede) Watch-full waiting

35 Medicin under graviditet Risiko og usikkerhed ved brug af disse præparater skal vejes op mod den væsentlige risiko én af de nævnte sygdomme kan udgøre for mor og barn under og efter graviditeten.

36 Medicin under graviditet Ordination og kontrol af pt s behandling i samarbejde med speciallæge i psykiatri Behandling bør være velindiceret Seponering af behandling bør ske i samarbejde mellem praktiserende læge og psykiater

37 Medicin under graviditet Planlagt graviditet og opstart under graviditet: anvend bedst undersøgte præparat m lavest risiko Graviditet under eksisterende behandling: bør behandlingen fortsætte? (speciallægevurdering) Skift af præparat?

38 Medicin under amning Obs seponeringssymptomer efter fødslen. Sædvanligvis fortsætte med samme præparat, som under graviditeten.

39

40 Take away messages Kontrol af sårbare gravide varetages hovedsageligt af primærsektoren Tværfaglig indsats Risiko for nedsat forældreevne og omsorgssvigt af barnet

41 Referencer King-Hele S et al, Arch Dis ChildFetal Neonatal Ed, Nov 2008 Herr NR, J Personal Disord, Oct 2008 Nilsson E, Br J Psyciatry, Oct 2008 Nilsson E, Schizophr Res, Dec 2002 Marangell LB, Dialogues Clin Neurosci, 10, 2008 Paranjothy S, Arch Dis Child, Nov 2008 Institut for Rationel Famakoterapi