Hensigtsmæssig polyfarmaci
|
|
- Ingeborg Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet
2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci? 5 Hvilke patienter kræver øget fokus? 5 Hvornår er der øget risiko for lægemiddelrelaterede problemer? 6 Hvordan undgås uhensigtsmæssig polyfarmaci? 6 Systematisk medicingennemgang i praksis 7 Hyppige symptomer, som kan skyldes medicinbivirkninger 9 Top 10 over lægemidler som fører til indlæggelse 10 Lægemidler, som er specielt problematiske med 10 hensyn til interaktioner Hvornår er der risiko for dårlig compliance? 10 Interventioner 11 Seponering - hvordan? 12 Rationel farmakoterapi 13 Vil du vide mere? 13 Region Midtjylland 3
3 2 Hensigtsmæssig Polyfarmaci Grafisk Service
4 Forord Medicinteamet i Region Midtjylland vil gerne støtte op om arbejdet med systematisk medicingennemgang og kvalitetssikring af medicinordinationer. Derfor har vi udgivet denne værktøjskasse Værktøjskassen er tænkt som et idékatalog, hvor praksis kan hente inspiration til det videre arbejde med at håndtere polyfarmacipatienter. Ved at arbejde med systematisk medicingennemgang af polyfarmacipatienter vil praksis kunne medvirke til at forebygge, opfange og løse lægemiddelrelaterede problemer og derved forbedre medicinanvendelsen for den enkelte patient. 4 Hensigtsmæssig Polyfarmaci
5 Hvad er polyfarmaci? Polyfarmaci betyder indtagelse af flere lægemidler dagligt, men bliver ofte brugt som betegnelse for anvendelse af mere end 5 lægemidler dagligt. Polyfarmaci kan være: Hensigtsmæssig undersøgelser har vist, at en kombination af flere lægemidler kan være nødvendig for at opnå en effektiv behandling af nogle sygdomme for eksempel diabetes, hjerte-karsygdomme og astma/kol. Uhensigtsmæssig kombination af flere lægemidler giver ikke altid en optimal behandling, men kan medføre interaktioner og øget risiko for bivirkninger. Desuden kan det betyde øget sygeliggørelse af patienten, manglende compliance og en øget udgift for patient og samfund. For at rette indsatsen mod uhensigtsmæssig polyfarmaci og de deraf følgende lægemiddelrelaterede problemer, kan der sættes fokus på patientgrupper med øget risiko. Hvilke patienter kræver øget fokus? Patienter, der tager 5 eller flere præparater Nyudskrevne patienter fra hospitaler Plejehjemsbeboere Patienter, der behandles af flere forskellige læger Ældre patienter Patienter, der har oplevet forringelse af helbredet Patientgrupper, hvor medicineringen er særlig kompliceret, f.eks. psykiatriske patienter og patienter med flere diagnoser Patienter i behandling for sygdomme uden daglige symptomer, men som ubehandlede kan være invaliderende, f.eks. forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, astmapatienter og type-2-diabetes Patienter, hvor der er et stort behov for monitorering af lægemiddelbehandlingen. Region Midtjylland 5
6 Hvornår er der øget risiko for lægemiddelrelaterede problemer? Manglende indikation (fortsat analgetisk behandling efter ophør af en akut smertevoldende tilstand) Uhensigtsmæssigt præparatvalg (benzodiazepiner med lang halveringstid som hypnotika) Doser, som ikke tager hensyn til aldersrelaterede ændringer i farmakokinetikken (digoxin ved reduceret nyrefunktion) Manglende effekt (hypertensionbehandling, hvor blodtrykket ikke er sænket tilstrækkeligt) Bivirkninger (svimmelhed ved psykofarmaka) Dobbeltmedicinering (2 generiske præparater med forskellige handelsnavne) Interaktioner Medicin med navne, som ligner hinanden Medicin i pakninger, som ligner hinanden Medicin, som ordineres eller bruges sjældent Hvordan undgås uhensigtsmæssig polyfarmaci? Regelmæssig gennemgang af patientens medicin (obs. håndkøbsmedicin) med revurdering af indikationerne sammen med patienten/den person som er ansvarlig for medicinindtaget, så der sikres fuld klarhed over hvilken medicin, der anvendes og på hvilke indikationer Øget fokus på information fra andre læger, som ordinerer til patienten, enten ved direkte information til lægen om ordinationen (epikriser o.l.) eller via patienten ved næste kontakt til egen læge Indfør procedurer for receptfornyelse afskaf receptfornyelse (f.eks. kan der udskrives recept indtil næste kontrol) Indfør procedurer for tidsbestilling ved kontrol af patienter med kroniske lidelser (f.eks. kan pakningsstørrelsen afpasses efter kontroltider) Indfør procedure for medicinbestilling, tjek compliance (f.eks. se på tidspunkterne for tidligere receptfornyelser og vurder om patienten følger behandlingen som planlagt) Opdatering af medicinmodulet (evt. i et tæt samarbejde med hjemmeplejen) Fælles indsats mellem læger og praksispersonalet om at identificere, forebygge og løse lægemiddelrelaterede problemer Anvend, om muligt, et objektivt mål for behandlingseffekt Begræns p.n. ordination Overvej non-farmakologisk behandling 6 Hensigtsmæssig Polyfarmaci
7 Systematisk medicingennemgang i praksis Når der ordineres mere end 5 forskellige lægemidler, bør man gennemgå medicinen og revurdere diagnosen sammen med patienten typisk én gang årligt. Systematisk medicingennemgang er en struktureret, kritisk gennemgang af patientens samlede medicinering sammen med patienten. I Landsoverenskomsten gives der mulighed for honorering af medicingennemgang hvis den foretages i forbindelse med opsøgende hjemmebesøg eller som aftalt forebyggelsesydelse. Formålet med en medicinkonsultation er: at afgøre om diagnosen fortsat er gældende at afgøre, hvorvidt medicinen er tilpasset patientens behov at vurdere effekten af medicinen udfra patientens synspunkt at identificere årsager til hvorfor medicinen ikke tages eller tages forkert at besvare spørgsmål vedrørende patientens medicin og sygdom at identificere ubehandlede lidelser at nå til en aftale vedrørende fortsættelse eller ændring af behandling Herved identificeres: Ikke optimal behandling af erkendte sygdomme Bivirkninger, lægemiddelinteraktioner og kontraindikationer Compliance problemer Behandlinger hvor der ikke længere er en diagnose Medicingennemgangens 3 faser: Trin 1 Forberedelsesfase journalgennemgang Trin 2 Evalueringsfase medicinkonsultation Trin 3 Opfølgningsfase evt. ændringer Overvej hvem, der har behov for at få tilbudt en medicingennemgang. Fokus kan være på en bestemt patientkategori eller sygdomskategori. Få opdateret medicinmodulet. Region Midtjylland 7
8 Trin 1 Forberedelsesfasen - journalgennemgang Patientens samlede journal gennemgås. Specielt vigtigt ved patientens første medicingennemgang. Patientens kliniske historie sammenkædes med den aktuelle medicin og diagnose/ indikation. Medicinoversigten kan evt. sammenlignes med oversigten i PEM. Her kan praksispersonalets ekspertise inddrages. Skema til hjælp, se lægemidler, polyfarmaci. Ud fra patientens journal registreres: Alt ordineret medicin, præparat, styrke og dosis, både fast og p.n.- medicin Primær indikation Tjek evt. laboratoriesvar Får patienten medicin, der kræver efterkontrol? Hvornår er det sidst sket og hvornår skal der følges op? Alle ordinationer vurderes ud fra følgende kriterier: Effekt Dosering Indikation (skal altid vurderes i sammenhæng med den øvrige behandling). Mulige bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer, brug Den Nationale Interaktionsdatabase, Behandlingsvarighed Rationel farmakoterapi brug Basislisten Kræver behandlingen efterkontrol? Trin 2 - Evalueringsfasen - medicinkonsultationen Til at strukturere samtalen og få en uddybende snak om medicineringen med patienten, dennes pårørende eller plejer, kan et udskrift af medicinoversigten og noter fra forberedelsen anvendes. I løbet af medicinkonsultationen søger lægen sammen med patienten at klarlægge: Hvilken medicin anvender patienten aktuelt og hvorfor præparat, styrke, dosering og indikation? Er der fortsat indikation for de enkelte præparater? Har lægemidlet den forventede effekt? Er patienten klar over indikationen for, og den rette brug af de enkelte præparater? - Hvor meget, hvor ofte og hvornår medicinen skal tages? Har patienten bivirkninger? 8 Hensigtsmæssig Polyfarmaci
9 Har patienten symptomer, der kan skyldes interaktioner mellem de forskellige præparater, patienten får? Når nyt medikament tilføjes kan et andet seponeres? På denne baggrund vurderes, om der er præparater, der kan seponeres, doser der kan omlægges ved dosisændring eller nyordineres med henblik på behandlingsoptimering og rationel farmakoterapi. Trin 3 Opfølgningsfasen ændringer i ordinationerne Ændringer aftales med patienten. Patienten skal informeres om ændringer i behandlingen og om de skal effektueres straks eller først når nuværende beholdning er brugt op. Patienten får udleveret en kopi af det nye faste ordinationsregime f.eks. en kopi af medicinoversigten. Patienten informeres, hvis videre opfølgning er nødvendig hvis der f.eks. skal tages blodprøver. Medicinoversigten opdateres og aftaler registreres. Dato for evt. kontrol af ændringer og en opfølgningsdato for næste medicingennemgang om 12 måneder fastsættes. Få svar på 10 hurtige spørgsmål: 1. Er der stadig indikation for lægemidlet? 2. Er det valgte lægemiddel effektiv til behandling af tilstanden? 3. Er doseringen korrekt? 4. Er der klinisk relevante lægemiddelinteraktioner? 5. Er der klinisk relevante kontraindikationer? 6. Er administrationsmåden korrekt? 7. Er administrationsmåden praktisk? 8. Er der unødvendig dublering med andre lægemidler? 9. Er varigheden med terapien acceptabel? 10. Er lægemiddelvalget rationelt? Hyppige symptomer, som kan skyldes medicinbivirkninger Træthed Svimmelhed Obstipation Forvirring Fald Urininkontinens Depression Ortostatiske reaktioner Parkinsonlignende symptomer Region Midtjylland 9
10 Top 10 over lægemidler som fører til indlæggelse 1. NSAID 2. Diuretika 3. Warfarin/ASA 4. ACE-hæmmere 5. Antidepressiva 6. Beta-blokkere 7. Opiater 8. Digoxin 9. Prednisolon 10. Clopidogrel (Plavix) Lægemidler, som er specielt problematiske med hensyn til interaktioner Kombinationer af lægemidler med antikolinerg effekt (antipsykotika (specielt de ældre), visse antiarytmika, tricykliske antidepressiva, nogle antihistaminer og nogle antiparkinsonmidler) Alle lægemidler, som giver hypotension (tricykliske antidepressiva, nitrater, calciumantagonister, ACE-hæmmere, antipsykotika og antiparkinsonmidler) Lægemidler med snævert terapeutisk index (f.eks., theofyllin, litium og digoxin) Vitamin-K-antagonister (f.eks. Marevan) Lægemidler, som påvirker hepatisk omdannelse. Induktorer (fenytoin) eller inhibitorer (amiodaron, svampemidler (conazoler), clarithromycin, cimetidin, fluoxetin og ciprofloxacin) Alle kombinationer af sederende lægemidler Lægemidler, der hyppigt anvendes til langtidsbehandling og som fås uden recept og hvor der er risiko for, at lægen er uvidende om anvendelsen Hvornår er der risiko for dårlig compliance? Ved lægemidler der indtages flere gange daglig Ved kroniske sygdomme, som kræver langtidsbehandling Ved svækkede patienter der ikke får hjælp til lægemiddelanvendelsen 10 Hensigtsmæssig Polyfarmaci
11 Ved psykisk sygdom Når der er flere læger om behandling af patienten Ved manglende kendskab til indikationen Ved manglende tillid til medicinens effekt Vanskeligheder med at administrere tabletter/kapsler, inhalatorer, øjendråber og diverse pakninger (f.eks. gigtpatienter) Dårligt syn Dårlig compliance kan forebygges Patienten skal informeres, involveres og behandlingen skal tilpasse patientens situation Hjælp til administration af medicin fra hjemmesygeplejerske eller apotek Compliance skal ikke måles på det korrekte indtag, men på den kliniske effekt!! Interventioner Lægemiddelrelaterede problemer, som er opfanget i forbindelse med medicingennemgangen vil ofte resultere i intervention, der kan afhjælpe/løse problemer eller forebygge gentagelse. Interventionsmuligheder: Seponere behandling Justere dosis Ordinere nyt præparat Skift til et andet præparat for eksempel en billigere analog eller et generisk præparat Igangsætte selvmedicinering med relevante håndkøbslægemidler Skifte til en alternativ lægemiddelform depot (retard) formulering, der reducerer antallet af medicinindtagelser pr. døgn Dosisdispensering Gode råd (f.eks. non-farmakologisk behandling) Fokus på interaktioner (Den Nationale Interaktionsdatabas) Fokus på symptomer, som kan skyldes bivirkninger Justere indtagelsestidspunkter (f.eks. sidste dosis smertestillende til natten for at få smertedækning natten igennem). Region Midtjylland 11
12 Seponering hvordan? Tabellen giver en oversigt over lægemidler, der almindeligvis skal seponeres langsomt. Lægemiddel Aftrapningsforslag Morfika ¼ hver Dag Benzodiazepiner 10-25% pr. uge/måned ß-blokkere Over 2 uger Diuretika Over 2 uger (1) Antikolinerge antiparkinsonmidler Over 1 uge Dopaminagonister Over 1 uge Antiepileptika Over 3-6 måneder Antidepressiva Over flere uger Antipsykotika Over flere uger Prednisolon Over 2-3 uger (1) for at undgå rebound væskeretention I forbindelse med dosisændring eller ny ordination er det vigtigt at huske følgende: Indikation for fortsættelse af behandling er lige så vigtig som indikation for ny ordination. Nye symptomer kan være forårsaget af lægemidler. Bivirkninger eller abstinenssymptomer skal ikke nødvendigvis behandles med nye medikamenter 12 Hensigtsmæssig Polyfarmaci
13 Rationel farmakoterapi En intervention kan være skift til et andet præparat f.eks. til en billigere analog eller generisk præparat. Men hvornår er en ordination rationel? Rationel farmakoterapi defineres som den lægemiddelbehandling: Hvor der er bedst dokumenteret virkning ved den aktuelle indikation Hvor der er gunstige forhold mellem ønsket og uønsket virkning Hvor der ordineres i en dosering og behandlingsvarighed, som er velbegrundet Hvor behandlingen er hensigtsmæssig i forhold til non-medikamentel behandling Med den lavest mulige behandlingspris, når ovenstående faktorer er taget i betragtning (Effekt (kliniske studier) + bivirkninger)/pris = grad af rationel farmakoterapi. Den regionale Basisliste er en oversigt over rationel lægemiddelvalg indenfor udvalgte grupper. Vil du vide mere? Redskaber til inspiration kan findes på lægemidler, polyfarmaci hvor du også kan finde nedenstående Skema til vurdering af lægemiddelbehandling Skema til monitorering af lægemiddelterapi Oversigt over symptomer på bivirkninger og hvilke lægemidler, der evt. kan være årsag hertil Klinisk betydningsfulde lægemiddelinteraktioner hos ældre Referencer Region Midtjylland 13
14 Procedure for medicingennemgang Trin 1 Journalgennemgang Nedskriv aktuel medicin og kliniske problemstillinger a) Identificer alle lægemidler, som patienten tager b) Identificer alle indikationer Trin 2 Evaluering Medicinkonsultation a) Bekræft at patienten tager det rigtige lægemiddel, i den rigtige dosis, på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt b) Bekræft at indikationen stadig er tilstede Trin 3 Opfølgning Medicingennemgangen har ført til ændringer Medicingennemgangen har ikke ført til ændringer. Aftal en dato for evt. opfølgning på aftalte ændringer Aftal en dato for næste medicingennemgang 14 Hensigtsmæssig Polyfarmaci
15
16 Skottenborg 26 DK-8800 Viborg
Medicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs merePatientsikkerhedspakke
Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereHvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?
Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereSystematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereAlarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer
Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Marianne Bjørn og Lotte Abildgaard To vigtige begreber for arbejdet i skranken Når lægemidler udleveres fra apoteket er formålet at helbrede sygdom, nedsætte
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereSystematisk medicingennemgang i almen praksis
161 Systematisk medicingennemgang i almen praksis Didi Schrøder Et polyfarmaciprojekt i Viborg Amt Systematisk medicingennemgang er en struktureret og kritisk undersøgelse af den samlede medicinering sammen
Læs mereLokal instruks for håndtering af medicin:
Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog
Læs mereDosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.
Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte
Læs merePolyfarmaci - Region Sjælland
Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere
Læs mereBolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge
Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs mereDOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.
DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereHjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland
Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereOdense Kim Balsløv
Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som
Læs mereNotat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse
Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det
Læs mereStrategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB
Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed
Læs mere27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug
Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden
Læs mereStop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Læs mereFarmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark
Psykiatriens Medicinrådgivning Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark Ved farmaceut Mette Gulløv mette.gullov@rsyd.dk Tlf. 21 28 46 66 Sikker Psykiatri, maj 2017 2 Fordeling af de 4 (-5) normeringer
Læs mereGennemgang af medicin
Gennemgang af medicin Hvordan skal man kunne nå det i den travle hverdag? Ja, men hvis ikke nogen begynder, så sker der ikke noget Vil ofte være en af de mest nyttige ting, vi kan gøre for de ældre!! Baggrund
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereRationel farmakoterapi i den palliative indsats
Rationel farmakoterapi i den palliative indsats Polyfarmaci hvad er problemet? Hvad ønsker borgeren? Gevinsten er mindre Effekten er uforudsigelig Hyppigere bivirkninger Lægemiddelinteraktioner Autonomien
Læs mereSkema til vidensdeling omkring medicinering i sektorovergange
Skema til vidensdeling omkring medicinering i sektorovergange Strategisk Kvalitet d. 17-11-2017 Dette dokument indeholder tre skemaer for henholdvis kommune, almen praksis og hospitaler. Skemaerne er baseret
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereBrug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre
Brug af lægemidler ved demens - informationsmateriale udarbejdet til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre Søren Troels Christensen Farmaceut, ph.d. Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereApotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).
Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det
Læs mereReceptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.
Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles
Læs mereDen Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser
Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning Utilsigtede hændelser Formål med dagen Ved utilsigtet hændelse forstås : En på forhånd kendt og ukendt hændelse og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom og som
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering
Rehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Rehabiliteringscenter Strandgården Region
Læs mereKvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin
Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs mereRapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest
Læs mere1. Baggrund. 1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at
Forlængelse af implementeringsaftale mellem KL, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne
Læs merePsykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.
Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens
Læs mereVEJLEDNING MEDICINREGISTRERING PEM
VEJLEDNING MEDICINREGISTRERING PEM11-10-2011 Indholdsfortegnelse: Angiv korrekt borger Åbn medicinmodulet Knyt borgeren til PEM Generelle informationer Præparatregistrering Fast dosering - Medicin til
Læs mereKORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN
KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på
Læs mereOpdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK
Dato 23-09-2014 hra Sagsnr. 5-1010-188/1 7222 7804 Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK En læge eller tandlæge (herefter benævnt lægen ) er i medfør af autorisationslovens 17 forpligtet til
Læs mereIntroduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK)
Introduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK) 2019 Udgiver Team for fælles medicinkort, Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Version 1 Versionsdato 30. august
Læs mereMedicingennemgang i almen praksis. Projekt i Region Sjælland 2011/2012
Medicingennemgang i almen praksis Projekt i Region Sjælland 2011/2012 Medicingennemgang i almen praksis 2011/2012 Udgivet af: Region Sjælland, september 2012 Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø www.regionsjaelland.dk
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereMåden hvorpå der arbejdets med medicinhåndtering på Østerskoven skal sikre, at Østerskoven som minimum lever op til indholdet i:
Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks for standarden 1.4 Medicinhåndtering - Borgeren modtager den rette medicin på rette tidspunkt og rette dosis FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er
Læs mereTVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Læs merePsykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017
Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam
Læs mereMedicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereescitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
Læs mereBest practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato
21. december 2017 FMK AAGS/ FMK NATIONAL KLINIKS BRUGERGRUPPE. Best practice på FMK Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato 18.12.2017 Gældende bekendtgørelser og vejledninger for
Læs mereMedicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers
Medicin uden skade Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers 1 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers 2 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers
Læs mereRegional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.
Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora
Læs mereVejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus
Dato 9. november 2017 Sagsnr. 2017103730 PFR Vejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Indledning Formålet med denne vejledning er at orientere om proceduren for den periodiske
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereÆldre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereINTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN
INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN Farmaceut Karina P. Kibsdal 1. nov. 2018 Agenda Interaktioner generelt Metabolisering via cytochrom P-450 Antikolinerg score QT-forlængende lægemidler
Læs mere27-04-2011. Hvordan kombineres lægemiddeløkonomi og Den Danske Kvalitetsmodel? - set fra en cheflæges synspunkt
? - set fra en cheflæges synspunkt Cheflæge Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest? Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne
Læs mereFMK - ven eller fjende? Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015
FMK - ven eller fjende? 1 Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart 27. maj 2015 Hvem er vi? Lenike Gilhøj Vemmelund Datakonsulent, Region Syddanmark, Praksisenheden Odense 2 Gitte Witt Sekretær, Lægerne
Læs mereEgenkontrol af medicinhåndtering. Ja Nej Ikke relevant
Egenkontrol af medicinhåndtering Borgers navn: Borgers cpr.nr: Dato for udført egenkontrol: Egenkontrol udført af: Generelt 1 Er medicinoversigten i overensstemmelse med dokumentationen for lægens ordination
Læs mereRegler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen
Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006
Læs merePsykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed
Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Læringsseminar d. 29/9: Parathed, modenhed og medarbejderinvolvering Program: Udvikling
Læs mereVi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening
Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i
Læs mereMedicineringsfejl 2008
H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse
Læs mereEn best practice-model for sikker dosisdispensering
En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som
Læs mereKommuner opruster på medicinsikkerhed
6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs mereForslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer
Dato: 10.06.2013 Projektnavn: Fælles Medicinkort Ansvarlig: Helle Balle og Thomas Sonne Olesen Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer Baggrund Under implementeringen af FMK i regionerne,
Læs mereBoform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering
Juli 2012 Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Skovvængets lokale instruks for: Hvordan medicinhåndtering skal foregå Hvordan det skal
Læs mereFarmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015
Farmakologi og medicinhåndtering Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015 Det nye fag Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau Samlet varighed 2 uger Indholdet har tidligere
Læs mereMedicinkompetencekort for Social- og sundhedsassistentelever
Medicinhåndtering i social- og sundhedsuddannelserne. Medicinkompetencekort for Social- og sundhedsassistentelever Et lærings- og arbejdsredskab i uddannelsen. Navn: Holdnummer: Praktiksteder: Praktik
Læs merePolyfarmaci og multisygdom
Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereÅrsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45
Læs mereVejledning om ordination og håndtering af lægemidler
Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Formålet med denne vejledning er at sikre en ensartet og høj patientsikkerhed ved ordination og håndtering af lægemidler. Vejledningen fastlægger ansvarsfordelingen
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereGodkendt: September 2018
Overskrift: Medicinhåndtering Akkrediteringsstandard: Dokumentation for lægemiddelordination/ Lægemiddeldispensering/ Lægemiddeladministration Formål: Godkendt: September 2018 Revideres: September 2019
Læs mereSundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet
Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved
Læs mereUddannelse til behandlerfarmaceut
Optagelse af medicin- og relevant sygdomsanamnese forud for Genordination af visse receptpligtige lægemidler og Ordination af dosisdispensering med tilskud Institut for Sundhedstjenesteforskning, Klinisk
Læs mereHyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK
Version maj 2016 - PLO vil løbende udvikle og udvide FAQ en. Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK 1. Hvad er lægens ansvar i forbindelse med brug af FMK? En læge er i medfør af Autorisationslovens
Læs mereHvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?
Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom
Læs mereRisikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen
Risikosituationslægemidler Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen 26.11.2012 26.11.2012 Agenda Hvad kendetegner udviklingen i utilsigtede hændelser om medicinering i Dansk Patientsikkerhedsdatabase?
Læs mereAfrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 11/33648 Dato: 8. februar 2012 Udarbejdet af: Merete Willemoes Nielsen E mail: Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631408
Læs mere