Når bibliotekschefen ikke længere må fokusere på biblioteket

BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN MAJ 2014 Tema Når bibliotekschefen ikke længere må fokusere på biblioteket 05 IVA en uddannelse på to ben Lone Frank: Vi mister evnen til at koncentrere os Læs også: Lev op til din jobansøgning Netarkivet Den globale bibliotekar

ny luft TIl AnDRe opgaver DRIFT hos Axiell Stabilitet Frigør ressourcer Tid til andre opgaver Axiells driftscenter i kraftig vækst Med en driftsaftale med Axiell behøver biblioteket ikke længere bekymre sig om drift af bibliotekssystemet - Axiell påtager sig hele ansvaret. Axiell sørger for stabil drift af DDelibra og foretager løbende overvågning af driftsmiljøet. vi laver en konstant og automatisk overvågning af servere og services og på baggrund af denne overvågning sikres en hurtig reaktion ved problemer, så personalet og bibliotekets brugere påvirkes mindst muligt. Senest har Biblioteket Frederiksberg indgået aftale. Frederiksberg går i drift hos Axiell i maj. Axiell Danmark A/S - Stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

05 TEMA NÅR CHEFEN FORSVINDER I flere kommuner er bibliotekernes chefer blevet ansvarlige for eksempelvis hele kommunens kulturområde eller borgerservice. Men hvad betyder det for bibliotekerne, at den øverste chef får et bredere 10 fokus? INDHOLD Ole-Henning, du beskriver dig selv som et sprudlende festfyrværkeri, og en karismatisk humørbombe, sprængfyldt med energi... Kan du give et par eksempler på, hvordan dette kommer til udtryk? 26 FORDYBELSE Den menneskelige hjerne elsker at blive afledt. Derfor er koncentration og fordybelse en sjælden gave, som man skal dyrke og passe på. 42 NÅR SAMTALEN KIKSER 04 Aktuelt interview: Den globale bibliotekar 06 Formandens leder i øvrigt Nye bøger 25 Nyheder fra HB-mødet 36 Job og karriere 38 Debat 45 Nye stillinger 46 Arrangementer på vej 48 Nyt job 50 08 Nyhedsoverblik 18 Netarkivet internettets mejetærsker 20 En uddannelse på to ben Perspektiv sætter fokus på uddannelsen ved Det Informationsvidenskabelige Akademi 30 Gadget 32 Du er den mest nyttige person, de har ansat 35 Resumeer fra Del Din Viden 40 Ung-til-ung formidling Artikel fra Del Din Viden Maj 2014 Perspektiv 3

Aktuelt interview Den globale bibliotekar Bibliotekar Jan Holmquist har som den første dansker modtaget Mover and Shaker prisen af det internationale tidsskrift Library Journal. Prisen bliver givet til biblioteksfolk, der med udgangspunkt i det lokale er med til at forme det globale biblioteksvæsen. Og det er Jan Holmquist. TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAN VALEUR-PEDERSEN Hvad er grunden til, at du har fået prisen i år? I Guldborgsund-bibliotekerne har vi udviklet konceptet 23 mobile ting - et læringsforløb for bibliotekets personale om ny mobilteknologi - for eksempel om digitale selvbetjeningsmuligheder eller om, hvordan Twitter fungerer. Jeg har fået prisen, fordi vi i Guldborgsund har formået at oversætte ideen, så andre lande kan bruge den. I dag er det et redskab, der blandt andet bliver brugt i Singapore, Australien, Rusland og Tyskland. Prisen bliver også givet for dit arbejde med at skabe et globalt netværk mellem bibliotekarer. I nomineringen bliver du kaldt»global librarian«. Hvorfor er globalt samarbejde vigtigt? - I Danmark taler vi om, at vi er langt fremme på biblioteksområdet. Det er vi også, men vi skal ikke være blinde for, at der er mange steder i verden, hvor vi også kan hente inspiration og få nye ideer. Vi skal blive bedre til at lade os inspirere globalt og så oversætte det til lokale, danske forhold. Et konkret eksempel er i Portland, Maine i USA, hvor biblioteket har holdt hiphop-værksteder for unge. De har fået hjælp til at skrive tekster og producere deres musik. Det kunne nemt gøres i Danmark i samarbejde med musikskolerne. I USA har de også Teen Librarians, der har fokus på unge biblioteksbrugere - et område vi godt kunne udvikle mere. Danske biblioteker er ret ens, og derfor er et globalt udsyn vigtigt for at få perspektiv på vores ideer. Globalt står bibliotekerne med mange af de samme udfordringer efter finanskrisen. Det interessante er, at vi kommer med forskelige løsninger qua vores kultur, uddannelse, erfaringer og så videre. Derfor kan vi inspirere hinanden. Hvad håber du, at prisen fører med sig? - At alle netop får øjnene op for, at der er ideer i hele verden, som man kan lade sig inspirere af. Og at vi får slået fast, at Guldborgsund er andet end Udkantsdanmark - der sker nogle rigtig spændende ting her. For danske bibliotekarer og biblioteker kan det også åbne nogle døre for yderligere internationalt samarbejde. Det her projekt viser, at udenlandske biblioteker ikke skal frygte sprogbarrierer, men sagtens kan samarbejde med danske biblioteker og bruge vores ideer internationalt. Hvad er din drivkraft? - Vi taler om, at vi skal lære af hinanden. Jeg synes, det er sjovt at gøre det i praksis og med hele verden, og se at det kan lade sig gøre - for eksempel at oversætte et projekt som 23 mobile ting til forskellige kontekster. Det tager noget tid at bygge et globalt netværk op, men det giver så meget igen. Hvilke ideer er det for eksempel, man kan få derude? - Aarhus, Guldborgsund og Hjørring kører for eksempel et gamificationprojekt, der er inspireret af projektet Library Game i England. I Chattanooga i USA har de meget fokus på unge og er eksempelvis langt fremme med fablabs og makerspaces, og jeg ved, at nogle danske bibliotekarer har været på studietur dertil. I Toronto i Canada har de konceptet Blog down your fines, hvor unge kan blogge om ungdomsbøger, de har læst, og få nedskrevet deres biblioteksbøder. Det er fedt, at de tør bruge den slags ideer, som jeg ikke er sikker på ville gå i en dansk kontekst. For samfundsmæssigt er der selvfølgelig forskelligheder, men det handler om inspiration. 4 Perspektiv Maj 2014

Movers and Shakers Jan Holmquist stod bag en crowdfunding på de sociale medier i 2011 for at skaffe 12.500 kroner til at bygge et bibliotek i Indien med bogsamling og to bibliotekarer i to år. På 14 dage fik de samlet 20.000 kroner ind, så det blev også til fire biblioteker i Afrika. Tidsskriftet Library Journal har siden 2002 uddelt prisen Movers and Shakers til biblioteksfolk, der er med til at forme bibliotekernes fremtid gennem lokalt biblioteksarbejde, der danner grundlag for arbejdet på biblioteker rundt om i verden. 23 mobile ting Læringsprojekt, der giver bibliotekarer kompetencer i mobil teknologi og udforsker potentialet for at levere biblioteksydelser på mobile platforme. Læs mere på 23mobilethings.net og 23mobileting.org NB Find også Library Journals begrundelse for at give prisen til Jan Holmquist på libraryjournal.com http://lj.libraryjournal. com/2014/03/people/ movers-shakers-2014/ jan-holmquist-moversshakers-2014-tech-leaders/#_ Maj 2014 Perspektiv 5

FORMANDENS LEDER Stress er ikke kun et individuelt problem Jeg læste forleden i Ugebrevet A4, at 35.000 danskere hver dag er sygemeldt på grund af stress. Det er et højt tal, men det overrasker mig ikke. Gennem mit mangeårige arbejde som tillidsrepræsentant har jeg oplevet flere kolleger blive ramt af stress, og jeg har set, hvordan stress stadig forbindes med skyld og skam over ikke at kunne holde til et moderne arbejdsliv. Jeg tror ikke, at bibliotekarfaget er hårdere ramt end så mange andre faggrupper, men min oplevelse er, at mange bibliotekarer befinder sig i et krydspres mellem en følelse af at skulle gå på kompromis med deres faglighed og et krav fra ledelsen om at være mere effektive, fleksible og samtidig nysgerrigt innovative. Det er en svær position, især i en krisetid, hvor den ene besparelse følger efter den anden, og medarbejderstaben konstant reduceres. Men den enkelte medarbejders følelser kan ledelsen vel ikke rigtigt tage sig af, vil nogen måske mene. Og det kan Det afgørende er ikke, om det er private eller arbejdsmæssige faktorer, der er den udløsende faktor. vel heller ikke altid bevises, at det er arbejdet, der er kilden til stress, og ikke personlige forhold. Det er rigtigt, at stress er en kompliceret størrelse, som der ikke findes én samlet løsning på, og det er også rigtigt, at stress ofte udløses af en kombination af mange faktorer - både private og arbejdsmæssige. Men det er vigtigt, at vi hele tiden italesætter den rummelighed, vi har tradition for at have på de danske arbejdspladser, for den er ikke en selvfølge. Det afgørende er ikke, om det er private eller arbejdsmæssige faktorer, der er den udløsende faktor. Arbejdspladsen har pligt til at tage hånd om det, hvis en medarbejder er stresset. Vi har alle sammen travlt i perioder, vi skal alle sammen gå på kompromis med vores faglighed en gang imellem, og vi må alle sammen acceptere, at vi ikke hver eneste dag kan høste den anerkendelse, vi alle ønsker, fra chefer og kolleger. Men det er vigtigt, at vi hele tiden minder hinanden om, at det faktisk ikke er i orden at blive syg af at gå på arbejde. For man kan godt blive i tvivl. Især hvis ledelsen ser stress som et tegn på svaghed hos den enkelte fremfor et tegn på, at kulturen og arbejdsprocesserne på arbejdspladsen trænger til et eftersyn. Flere af de stress-syge, som vi taler med i Bibliotekarforbundet, undgår at involvere chefen og arbejdspladsen i sygemeldingen. Men al erfaring viser, at dialog er vejen frem, hvis medarbejderen vil bevare tilknytningen til arbejdspladsen. Det kan være svært at møde op til sygesamtaler og sætte ord på problemerne, men der er ofte en meget stor gevinst ved det både for arbejdspladsen og den stress-syge. For det er i anerkendelsen og åbenheden om det fælles problem, at nøglen til en løsning for den enkelte og arbejdspladsen ligger. Søren Kløjgaard skl@bf.dk 6 Perspektiv Maj 2014

alle varer* -10% I JUNI SHOP ONLINE. SÅ NEMT ER DET: Besøg vores webshop på www.sundsound.dk, hvor du finder mere end 1000 biblioteksprodukter Hele juni måned kører vi tilbudskampagne med 10% rabat på alle varer i webshoppen Log ind med dit personlige password eller bestil login, hvis du ikke allerede har ét Bekræftelse på det valgte password sendes til dig i en e-mail kort tid efter Du og dine kolleger på biblioteket får hvert sit individuelle password Klik på en vare for at se den udførlige beskrivelse samt evt. kvantumsrabat Den ønskede vare lægges i indkøbskurven ved at klikke på Køb knappen Har du spørgsmål undervejs, så ring til os på telefon 45 76 18 88 Vi er altid klar til at besvare spørgsmål og guide dig, hvis du har brug for hjælp Du kan se den samlede besparelse, når du klikker på Vis kurv og derefter på Bestil knappen Når du har afsluttet din ordre, fremsendes en ordrebekræftelse helt automatisk pr. e-mail De bestilte varer leveres med GLS. Bestiller du inden kl. 12, sender vi normalt samme dag. SPAR 10% PÅ MERE END 1000 VARER. KUN I WEBSHOPPEN. OG KUN I JUNI. *) Tilbuddet gælder alle varer i Sund Sounds webshop i perioden 1-30/6 2014. Kun for biblioteker/skolebiblioteker og kun online-bestillinger. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ 6 3480 FREDENSBORG TLF. 45 76 18 88 MAIL@SUNDSOUND.DK SHOP December ONLINE 2013 PÅ SUNDSOUND.DK Perspektiv 7

overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 30. april Pris til dansk bibliotekar Jan Holmquist er som den første dansker nogensinde blevet tildelt den internationale pris Mover and shaker af tidsskriftet Library Journal for projektet 23 mobile ting og for sit arbejde med at skabe globale netværk for bibliotekarer. 23 mobile ting er et udviklingsforløb for bibliotekspersonale, der ruster dem til de spørgsmål, som bibliotekets brugere har til de ny teknologiers brug og anvendelse - for eksempel i forbindelse med de digitale selvbetjeningsmuligheder. Efter et forløb sidste år på Guldborgsund-bibliotekerne er projektet nu blevet udbredt til flere lande - blandt andet Singapore og Filippinerne. Jan Holmquist er bibliotekar og en del af ledergruppen på Guldborgsund-bibliotekerne. Det internationale tidsskrift Library Journal har uddelt prisen siden 2002, og den gives til biblioteksfolk, der er med til at forme bibliotekernes fremtid gennem lokalt biblioteksarbejde. Læs også interviewet med Jan Holmquist på side 4. 24. april Bliv skarp på puljeansøgninger Mønsted Kulturstyrelsen inviterer til to workshops i at skrive en god ansøgning til bibliotekernes udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. På de to workshops præsenterer Kulturstyrelsen årets indsatsområder, og konsulent ved DR, Lars Trudsø, vil give tips til idéudvikling og komme med bud på, hvor- dan man gør ideerne til gode ansøgninger. Målgruppen er bibliotekschefer, udviklingschefer, projektledere og administrationschefer, skriver Kulturstyrelsen. De to workshops finder sted henholdsvis den 27. august i Medborgerhuset i Silkeborg og den 2. september på Roskilde Bibliotek. Ansøgningsfristen til udviklingspuljen er den 31. oktober 2014. 24. april Mønsted E-bogsaftale forventes i hus før sommerferien Forhandlinger mellem forlag og biblioteker om udlån af e-bøger er i fuld gang, og både forlag og biblioteker arbejder for, at en samlet tjeneste indeholder flere udlånsmodeller, så alle forlag kommer med. Parterne vil gerne lande en aftale før sommerferien, siger chefindkøber Jeppe Mossin, der er en af forhandlerne fra Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) under Kulturstyrelsen, til dagbladet Politiken. For at kunne nå til enighed tyder det på, at lånerne risikerer at skulle stå i kø til nye udgivelser, og at den nye ereol vil indeholde forskelige udlånsmodeller, men forhandlingerne er endnu ikke afsluttet. Det vil være til gavn for både forlag og biblioteker, hvis ereolen igen bliver den eneste udlånsportal for e-bøger, vurderer Politiken.»Forlagene lider under, at København og Aarhus holder sig ude af ebib, mens bibliotekerne kan se, at ereolen får stadig færre lånere.«sammenligner man udlån af e-bøger på ereolen de første tre måneder af 2013 med 2014, er det faldet fra mellem 50.000 og 60.000 til 48.000 udlån. På forlaget Gyldendal flytter de gerne deres e-bøger fra ebib til ereolen, hvis parterne altså kan blive enige om den rigtige model.»vi har ingen interesse i at opretholde to platforme for udlån,«siger direktør i Gyldendal, Elisabeth Fogtdal Nøjgaard, til Politiken. 10. april Lær at lytte Mønsted Du lytter for at forstå. Ikke for at planlægge, hvad du skal svare. Den forskel er nøglen til at blive bedre til den svære kunst at lytte. Den menneskelige hjerne kan opfange mellem 400 og 500 ord i minuttet, men typisk er menneskets talehastighed på 100 til 150 ord i minuttet. Dermed har vores hjerne overskud til, mens vi lytter, enten at tænke på, hvad vi skal svare, eller til måske bare at lade tankerne vandre. Den egenskab går desværre ud over vores evne til så egentlig at høre, hvad der bliver sagt. Mange mennesker har også bestemte lytte-faldgruber, vi ofte falder i, mens vi lytter. Det kan være et ord, der virker som en rød klud for os, så vi bliver irriterede eller holder op med at lytte. Mange af os har det også med at lukke af over for bestemte emner, som vi synes er kedelige, eller hvor vi tror, at vi ved, hvad der vil blive sagt. Nøglen til at blive en bedre lytter er koncentration, kun at komme med få svar undervejs i samtalen, stille uddybende spørgsmål og måske tage sig en lille tænkepause, før du så endelig kommer med dit gennemtænkte svar. Lerche 10. april Personalereduktion i Bibliotekarforbundet fra 2015 Som en konsekvens af planerne om at indgå i et administrativt samarbejde for at reducere de administrative omkostninger, skal der fra august 2015 skæres i det administrative personale. Bibliotekarforbundet regner med fra 2016 at kunne købe alle sine administrative ydelser hos en administrativ samarbejdspartner og dermed opnå stordriftsfordele og en økonomisk besparelse, der skal opveje dalende kontingentindtægter og sikre, at forbundet fortsat kan opretholde et højt serviceniveau over for medlemmerne. På generalforsamlingen i 2012 blev planerne om et administrativt samarbejde præsenteret for generalforsamlingen af en enig hovedbestyrelse, der pegede på, at det var vigtigt at bevare en stærk interessevaretagelse, opnå stærkere medlemstilbud og tilbyde medlemmerne et konkurrencedygtigt kontingent. Derfor er seks medarbejdere i administrationen nu orienteret om, at de forventes opsagte i august 2015. Det samme gælder tre øvrige stillinger i administrationen. De dækkes i øjeblikket af timeansatte og vikarer. 9. april KulturTanken droppet Lerche Tænketanken, der havde til formål at sætte fokus på værdien ved kunst og kultur, har opgivet at samle midler nok til at gå i drift. I stedet danner initiativtageren en forening. Bibliotekarforbundet havde 8 Perspektiv Maj 2014

NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION støttet KulturTanken med 50.000 kroner. De penge har forbundet nu fået retur, for det lykkedes ikke KulturTanken at skaffe midler nok til at kunne blive en tænketank, der satte fokus på værdien ved kunst og kultur. Men selve grundideen bag projektet kæmper initiativtageren Jens Nielsen stadig for at få ført ud i livet. Nu har han stiftet Foreningen til dannelse af Kulturens Analyseinstitut, som skal forberede og lobbye for et Kulturens Analyseinstitut over for det politiske niveau og fonde. Bibliotekarforbundet støtter foreningen, men har ikke doneret penge i den forbindelse. 8. april Litteratursiden lancerer app Lerche Litteratursiden har lanceret en app, der kan hentes til iphone eller ipad via AppStore. App en gør det muligt at scanne en bog hvor som helst og derpå finde Litteratursidens anmeldelser, når man som bruger har mest brug for dem. Desuden tilbyder app en forfatterportrætter og boglister, som brugerne kan dele på Facebook. App en hjælper også brugerne videre til bibliotek.dk, hvis de ønsker at låne den bog, de lige har scannet og læst om via Litteratursidens app. Lerche 4. april Adfærdsdesign virker i den digitale verden Løftede pegefingre og trusler om bøder og straf virker ikke. Det gør derimod positiv kommunikation og såkaldt nudging eller adfærdsdesign, hvor man guider kulturbrugerne mod de lovlige tjenester. Det er en af hovedkonklusionerne efter et år med kampagnen Share With Care, som Kulturministeriet, RettighedsAlliancen, Teleindustrien og DI ITEK har stået bag. Kampagnen har især haft fokus på unges kulturforbrug på nettet, og en vigtig pointe i arbejdet har været at inddrage de unge i hele processen med at skabe en bæredygtig digital kultur. Ifølge kulturminister Marianne Jelved har kampagnen sat en positiv bevægelse i gang.»vi har fået ny indsigt i, hvordan vi fremover motiverer flere til at vælge lovlige tjenester på nettet, når de ser film, hører musik eller læser digitale bøger. Dermed er grundlaget lagt for, at vi fremadrettet sikrer en bæredygtig digital kultur«, siger hun i en pressemeddelelse. Erfaringer fra kampagnen og praktiske råd og anbefalinger er samlet i Håndbog om Digital Brugeradfærd. Læs mere på www.sharewithcare.dk Mønsted 31. marts Minister: Nu er jeg klar til at tale for samarbejde På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Vejle den 28. marts erklærede kulturminister Marianne Jelved, at hun ikke længere er modstander af, at skolebiblioteker slås sammen med folkebiblioteker. Det var eksempler fra Gribskov Kommune, hvor de to bibliotekers fagligheder arbejdede side om side til fordel for borgere og elever, der havde omvendt ministeren, forklarede hun årsmødedeltagerne, der kvitterede med klapsalver. Tidligere havde der fra samme talerstol lydt en opfordring fra Danmarks Biblioteksforenings direktør Michel Steen- Hansen til, at lokalpolitikerne tog initiativ til at etablere samarbejder mellem folkebiblioteker og folkeskoler. Den udtalelse tog udgangspunkt i Bibliotekarforbundets og Danmarks Biblioteksforenings undersøgelse fra januar i år, hvor biblioteksledere fra landets kommuner svarede, at der ikke i nogen af landets kommuner var politikere, der tog initiativ til at etablere et samarbejde mellem folkeskole og folkebibliotek. Lerche 28. marts Ny formand i Danmarks Biblioteksforening Efter otte år som formand for Danmarks Biblioteksforening trådte Vagn Ytte Larsen (A) tilbage. Ny formand bliver Steen B. Andersen (A), kulturudvalgsformand i Aarhus. Danmarks Biblioteksforening valgte den nye formand på sit årsmøde i Vejle torsdag den 27. marts. Steen B. Andersen har siddet i Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg i de seneste fire år. Da han gik på talerstolen efter sit valg, pegede han på bibliotekernes position som den mest besøgte kulturinstitution og stedet for den dannede samtale. - Danmark er et land uden råstoffer, og derfor har vi vægtet bibliotekerne højt, fordi de sikrer borgerne viden, sagde han. Lerche Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K 70 27 11 55 Fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Maj 2014 Perspektiv 9

BIBLIOTEKSCHEF ELLER EJ TEKST SABRINE MØNSTED ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH Når chefen forsvinder Flere og flere af landets kommuner»sløjfer«bibliotekschefstillingen. I stedet bliver biblioteket lagt under kulturchefen, eller stillingen bliver til en kombineret borgerserviceog bibliotekschef. Men hvad betyder det for biblioteket?»lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund«lov om biblioteksvirksomhed 3 stk. 3 Det skabte røre i hele bibliotekssektoren, da man for et år siden overvejede at nedlægge bibliotekschefstillingen i Kalundborg Kommune og lægge bibliotekets ledelse i hænderne på kommunens kulturchef.»jeg mener ikke, at det er muligt at drive biblioteker sammen med en række andre funktioner, som ikke direkte er relaterede til biblioteksvirksomhed«, sagde 2. næstformand i Danmarks Biblioteksforening Kirsten Boelt blandt andet i debatten. Kulturstyrelsen blev bedt om sit syn på sagen, og svaret lød: Et - der skal være en biblioteksleder af kommunens biblioteksvæsen. Men to - der er ikke noget til hinder for, at personen både kan bestride stillingen som bibliotekschef og for eksempel kulturchef - hvis vedkommende har en relevant faglig baggrund. 10 Perspektiv Maj 2014

Perspektiv 11

BIBLIOTEKSCHEF ELLER EJ I Kalundborg Kommune endte det med, at kulturchef Jane Hald Christiansen også fik titel af bibliotekschef. At det, ifølge en af de to afdelingsledere på biblioteket, kun har ført godt med sig, ændrer ikke på det billede, der tegner sig - at Kalundborg blot er én af mange kommuner, hvor ledelseslaget bliver tyndet ud, og cheftitlerne bliver lagt sammen længere oppe i hierarkiet. Et overslag på, hvor mange kommuner, der i dag ikke længere har»rene«bibliotekschefer, er minimum 16 (se boks). Udover i Kalundborg er kulturchefen også chef for biblioteket i blandt andet Tårnby, Gentofte og Faxe, mens man i Skanderborg, Billund og Næstved har en kombineret biblioteks- og borgerservicechef. DEGRADERING Bibliotekscheferne bærer selv en del af ansvaret for den udvikling, mener Bibliotekschefforeningens formand, Mogens Vestergaard. De har ikke været gode nok til at få gjort det klart i kommunerne, hvorfor det er nødvendigt at have en bibliotekschef med biblioteksfaglig baggrund. - Bibliotekerne har per tradition haft en særlig status i kommunerne, og det har hidtil krævet en biblioteksfaglighed at drive et bibliotek med den blanding af kompetencer, medier og rum, vi tilbyder borgerne, men som man nu er ved at se stort på i mange kommuner. Problemet er, at hvis man behandler biblioteket som alle mulige andre forvaltningsopgaver, fordi man tror, at der er tale om en slags udlånsstation, så får biblioteket ikke den effekt, som det kan og skal have, siger han. Mogens Vestergaard kalder udviklingen for en degradering af biblioteksområdet og meget bekymrende. Han giver ikke meget for, at bibliotekerne i reglen stadig har en biblioteksfaglig afdelingsleder eller koordinator.»for hvilket fagligt råderum kan man forestille sig, at de har?«, siger han. SKAFFEDYR FOR HELE KULTUROMRÅDET Omvendt kan det have sine fordele for biblioteket, hvis det er en biblioteksfaglig person, der rykker opad i ledelseslagene. Tidligere bibliotekschef i Tårnby, Jens Lauridsen, er i dag chef for hele kommunens kulturområde. Fordelen er hans viden om biblioteker, som kan bruges i det brede kulturperspektiv. - Jeg ser biblioteket som afgørende for sammenhængen i samfundet og har mulighed for at placere biblioteket centralt - for eksempel i forhold til digitaliseringsstrategien i kommunen og folkeskolereformen, siger Jens Lauridsen, der dog ikke er blind for, at det stiller biblioteket og medarbejderne i en ny position. - Før var jeg kun»skaffedyr«for biblioteket, nu skal jeg tænke bredt. Politisk er det tænkt som en win-win-situation for biblioteket og det samlede kulturområde, men på den korte bane er det klart, at der er udfordringer i en sådan fusion. For hvem skal»have først«af kulturinstitutionerne? Hvem markerer sig mest? Der kommer en intern konkurrence, som jeg vil gøre mit til bliver konstruktiv, men det kræver, at alle kommer lidt mere frem i skoene - også bibliotekarerne, siger Jens Lauridsen. Han ser det generelt ikke som en positiv udvikling for bibliotekerne, hvis bibliotekscheferne må Bibliotekerne skal passe på med en gammeldags renhedsforestilling om, at man bevarer sin uskyld, hvis man ikke involverer sig for meget med kommunen. Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Carl Gustav Johannsen. 12 Perspektiv Maj 2014

Der er ved at gro et nyt ledelseslag frem - en gråzone af mellemledere og koordinatorer - hvor deres rolle og ansvar ikke er klart defineret. Tage Sørensen, fællestillidsrepræsentant for Københavns Kommunes Biblioteker vige pladsen for en kultur- eller borgerservicechef uden biblioteksfagligt kendskab, som det sker i flere kommuner. - Der er risiko for en marginalisering af biblioteket på sigt, hvor bibliotekscheferne kommer i tredje geled og eksempelvis ikke en gang er med til udvalgsmøder, hvor bibliotekssager er på dagsordenen. Udviklingen kan betyde en endnu større forskel på kommunernes biblioteksvæsen, og uden at male fanden på væggen, så kan biblioteket i nogle kommuner ende med den rene ligegyldighed, siger Jens Lauridsen. TALERØRET FORSVINDER Det er ikke kun bibliotekerne, der i de her år oplever, at der bliver luget ud i lederstillingerne. I den offentlige sektor sker der en generel sammenlægning af institutioner, afdelinger og organisationer. Lederne bliver færre og får ansvar for flere medarbejdere, forklarer Hanne Foss Hansen, forvaltningsforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. - Lederen kan ikke følge alle områder lige tæt, så opgaven bliver i højere grad at få medarbejderne til at være selvkørende. Det giver en større konkurrence om den øverste leders opmærksomhed, så bekymringen hos fagfolk om, at et specifikt område kan blive nedprioriteret, når chefen bliver mere generel, er forståelig, siger Hanne Foss Hansen. Specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal oplever bekymring hos medarbejdere og tillidsrepræsentanter. For hvem skal bringe de specifikke biblioteksfaglige synspunkter videre til det politiske niveau, hvis den øverste chef for biblioteket er en kulturchef uden indgående bibliotekskendskab, som forventes at have det helt overordnede perspektiv? - Medarbejderne har ikke længere det talerør, som bibliotekschefen var, men skal mere på banen selv for at markedsføre bibliotekets eksistensberettigelse. Og hvis den øverste chef også har en anden faglighed end én selv, kan det være svært at få formidlet sin faglighed og sine kompetencer. Vi ser for eksempel, at bibliotekarer føler sig mast, når borgerservice og bibliotek bliver lagt sammen. Her er det vigtigt at have chefer, Naturligt skridt I Næstved Kommune har det været et politisk valg at ansætte en kombineret biblioteks- og borgerservicechef. Formand for Kulturudvalget, Linda Frederiksen (A), ser det som naturligt, at ledelsesprofilen ændrer sig i takt med, at bibliotekerne ændrer sig. - Bibliotekerne er i dag mere et hus med en blanding af kommunal service og formidling, mere end det er et sted med bøger og udlån. Det kræver en ny slags leder med et mere blandet fokus, siger kommunalpolitikeren. Titlen på bibliotekschefstillingen blev derfor allerede ændret til biblioteks- og borgerservicechef, da borgerservice flyttede ind på hovedbiblioteket i Næstved. Og i 2014 fik Karen Delfs, der ikke har en biblioteksfaglig baggrund, men en master i offentlig styring og erfaring med organisationsledelse, chefposten. Linda Frederiksen er ikke bange for, at biblioteksdelen vil blive nedprioritet af den grund. - Der er jo stadig biblioteksfaglige folk i ledelsen, der er ansvarlige for it, indkøb og aktiviteter på biblioteket, så fagligheden er der, og vi har meget trofaste brugere, der ville protestere, hvis biblioteket blev udvandet, siger hun. Maj 2014 Perspektiv 13

BIBLIOTEKSCHEF ELLER EJ Så det behøver ikke være negativt, hvis man får en chef, der lytter og ikke kun vil putte alt ind i et excelark. Specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal. 14 Perspektiv Maj 2014

der forstår, at medarbejderne skal lave det, de er uddannet og bedst til, siger Lone Rosendal. I Københavns Kommune har de sidste par års»chefstillingsfusioner«betydet langt færre chefer, og for medarbejderne er chefen for biblioteket reelt kommet længere væk fra den daglige drift. Tage Sørensen, fællestillidsrepræsentant for Københavns Kommunes Biblioteker, kalder det direktionens ønske om at professionalisere ledelsen, hvor viden om ledelse kommer før den fagspecifikke viden. Resultatet er, at det i dag kun er to ud af de i alt 11 chefer for Københavns Kommunes 20 biblioteker, der har en biblioteksfaglig baggrund. - Det betyder, at det bliver medarbejdernes ansvar at klæde chefen på til at kunne argumentere for biblioteket længere oppe i systemet - for eksempel til en budgetforhandling, siger Tage Sørensen. GRÅZONE AF NYE MELLEMLEDERE Lone Rosendal mener dog også, at de nye chefkonstellationer kan betyde nye muligheder for medarbejderne. - Vi ser også eksempler, hvor en kulturchef melder ud, at»det er jer medarbejdere, der har forstand på biblioteksdrift, jeg giver jer rammerne, I fylder dem ud.«så det behøver ikke være negativt, hvis man får en chef, der lytter og ikke kun vil putte alt ind i et excelark, siger Lone Rosendal. Hun oplever, at det i flere kommuner også går op for ledelsen, at det er nødvendigt med en specifik biblioteksfaglig mellemleder, fordi det ikke er nok med en overordnet leder af biblioteket. Men den udvikling skal man være opmærksom på, mener Tage Sørensen. Han ser, at der er ved at gro et nyt ledelseslag frem - en gråzone af mellemledere og koordinatorer - hvor deres rolle og ansvar ikke er klart defineret. Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Carl Gustav Johannsen, mener ikke, at det er så mærkeligt, at lederne af bibliotekerne begynder at få en anden profil - blandt andet set i lyset af Kulturstyrelsens Biblioteksbarometer fra Udviklingen kan betyde en endnu større forskel på kommunernes biblioteksvæsen og uden at male fanden på væggen, så kan biblioteket i nogle kommuner ende med den rene ligegyldighed. Bibliotekschef med ansvar for hele kulturområdet i Tårnby, Jens Lauridsen Mash up library Rolf Hapel er forvaltningschef for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune med en biblioteksfaglig baggrund. Han mener ikke, at man skal være så bange for udviklingen mod mere overordnet ledelse i kommunerne. Det vigtige er, at bibliotekscheferne er offensive og ikke defensive, fordi det alligevel er en udvikling, de ikke kan ændre på, mener han. - Bibliotekerne skal ikke blot åbne op og sige»ja tak«til, hvad der måtte komme. De skal selv fare frem og gribe de nye muligheder, siger Rolf Hapel, der kalder det en taberstrategi at holde fast og indtage en offerrolle. - I Aarhus taler vi om, at vi har dekonstrueret biblioteket - et mash up library. Vi kalder dem overordnet for medborgercentre, hvor vi har taget elementer fra civilsamfundet såsom frivillige og det lokalhistoriske arkiv og ting fra det offentlige som sundhedscentre og borgerservice og blandet det med traditionelle bibliotekstilbud, forklarer Rolf Hapel, der erkender, at det kræver, at de overordnede chefer har blik for bibliotekernes kvaliteter og værdier. - Ellers er det rigtigt, at det kan gå ad helvede til for biblioteket. Men de fleste kulturchefer, også uden biblioteksfaglig baggrund, ved godt, at biblioteket kan bidrage positivt, siger han. Rolf Hapel er ikke blind for, at organisationsforandringer er udfordrende for medarbejderne, men det handler om at skabe en forandringskultur over tid, mener han. - Men selvfølgelig kan det være hårdt, og det er individuelt, hvordan man tager nye opgaver ind. Borgerserviceopgaver kan føles som opgaver, man ikke er uddannet til som bibliotekar, men om man vil det eller ej, så ændrer bibliotekarrollen sig, så hellere være med og kunne påvirke den rolle end at holde fast i en faglighed af i går, mener han. Maj 2014 Perspektiv 15

BIBLIOTEKSCHEF ELLER EJ 2012, der viser, at 55 procent af bibliotekslederne i dag også er ledere af kulturhuse eller medborgercentre. - Bibliotekerne skal passe på med en gammeldags renhedsforestilling om, at man bevarer sin uskyld, hvis man ikke involverer sig for meget med kommunen. Der er en bred samfundsmæssig tendens til at lave kulturhuse, mediehuse og medborgerhuse, og biblioteket er nødt til at spille med for at beholde en central betydning i kommunen, siger han. Kirsten Boelt, 2. næstformand i Danmarks Biblioteksforening, har ikke ændret holdning siden debatten om bibliotekschefstillingen i Kalundborg Kommune for et år siden. Hun er stadig bekymret for, at biblioteket mister politisk bevågenhed, og for at bibliotekets funktioner bliver udvandet, hvis den øverste chef for biblioteket har for mange kasketter, som en kulturchef ofte har. - En så overordnet chef fordrer, at der er en kompetent afdelingsleder af biblioteket, som har en direkte adgang til det politiske niveau. Den direkte dialog med politikerne om bibliotekets politik og udvikling er meget vigtig. Ellers er risikoen, at engagementet, hjerteblodet og forståelsen for bibliotekets betydning ikke bliver formidlet og brænder igennem opad i systemet, siger hun. Nyt cheflandskab Billund - Biblioteks- og borgerservicechef Faxe - Kultur- og borgerservicechef Frederikshavn - Centerchef for Bibliotek og Borgerservice Furesø - Biblioteks- og borgerservicechef Kalundborg - Kulturchef Nordfyn - Biblioteks- og borgerservicechef Næstved - Biblioteks- og borgerservicechef Skanderborg - Biblioteks- og borgerservicechef Stevns - Kultur- og bibliotekschef Struer - Borgerservice-, biblioteks- og turistservicechef Solrød Fritids- og kulturchef Tårnby - Kulturchef Vallensbæk - Centerchef, Borger- og biblioteksservice Viborg - Biblioteks- og borgerservicechef Aabenraa - Vækst- og udviklingschef Aarhus - Forvaltningschef for Kultur og Borgerservice Kilde: Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet. Listen skal ikke betragtes som fuldstændig. 16 Perspektiv Maj 2014

HVORDAN BOR DU SOM PENSIONIST? Smugkig på din fremtid og få dit Pensionstal på mitpfa.dk Pensionstallet fortæller dig, hvilken levestandard du kan forvente dig i fremtiden. Har du fx et Pensionstal på 70, kan du forvente at have 70 % af din nuværende løn til rådighed i 20 år som pensionist. April 2014 Perspektiv 17

NETARKIVET TEKST ANETTE LERCHE Netarkivet - internettets mejetærsker Internettet er en guldgrube af informationer. Nogle mere lødige end andre, men i hvert fald er de et billede på tendenser i vores nutid. Derfor skal de bevares, og det sikrer det danske nationale webarkiv - Netarkivet. Netarkivet høster det danske internet, så forskere i dag og fremover vil kunne forske i vores nutid. Det betyder i praksis, at Netarkivet indsamler data fra alle netsider med en.dk-adresse, danske profiler på de sociale medier og en lang række virksomheders sider. Informationsmængderne er enorme. Printede man det materiale ud, som Netarkivet hidtil har indsamlet, ville papirrækken nå ud til planeten Venus. Men praksis har ikke altid været at indsamle så omfattende data. I sine første leveår fra 1998 til 2004 indsamlede Netarkivet udelukkende onlinematerialer, der kom ind i arkivet via den almindelige pligtaflevering. Det kunne eksempelvis være offentlige myndigheders publikationer. Men den metode var uholdbar, hvilket en studerende fra Aarhus var med til at sætte fokus på. Hun havde bygget hele sit speciale op omkring Røde Kors hjemmeside, men tre dage før afleveringen fandt sted, relancerede Røde Kors sin hjemmeside, og væk var alt det, opgaven byggede på. (Dog var der til alt held for den studerende nogle prints af hjemmesiden). Kollegerne på Center for Internetforskning blev noget alarmerede og bidrog blandt andet til en kulturministeriel redegørelse om, hvordan man bevarer den digitale kulturarv. Den uheldige studerende fik altså sat fokus på en meget relevant problemstilling: Hvordan bevarer vi de oplysninger, der er gemt på de danske websites? - Starten på vores nuværende praksis var altså, at nogen opdagede, at informationerne er væk, når et website forsvinder, siger Jakob Moesgaard fra Det Kongelige Bibliotek. Han er samlingsansvarlig for Netarkivet, der 18 Perspektiv Maj 2014

er et samarbejde mellem Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek. Han holdt et oplæg om Netarkivet på Statsgruppens og Privatgruppens temadag Vild med data den 21. marts. TRE STRATEGIER Siden 2005 har arkivet derfor høstet informationer efter tre strategier. Den første er en tværsnitshøstning, hvor en crawler (et program, der metodisk skanner internetsider, red.) fire gange årligt indsamler alt, der er hosted på en.dk-adresse. Men da nogle websites har en kortere levetid end et par måneder, så har man samtidig identificeret omkring 80 websites af særlig interesse, der høstes flere gange dagligt. Det er eksempelvis nyhedsmediernes sider, men også dba.dk (Den blå avis). Den tredje strategi, der gerne skulle sikre, at arkivet har relevante informationer for de forskere, der en dag skal studere, hvad der foregik i vores nutid, er en begivenhedshøstning. Altså hvor en aktuel begivenhed medfører en række websites, der hurtigt lukker igen. Det kan eksempelvis være kommunalvalg, de olympiske lege eller det internationale melodigrandprix. - Men nettet har udviklet sig, siden de strategier blev fastlagt, og man vil ikke altid kunne forudse, hvad der bliver en begivenhed. For det, nogle ville kalde en begivenhed, gør andre ikke. Man kunne eksempelvis diskutere, om vi skulle have høstet alt materialet om sagen med giraffen Marius, hvilket vi ikke gjorde, siger Jakob Moesgaard. Jakob Moesgaard glæder sig over, at man i Danmark i høj grad bruger.dk-adressen, der gør det forholdsvis let at identificere de fleste danske sites. Men der er også virksomheder, der bruger en.com eller.eu eller noget helt tredje, hvilket gør det mere vanskeligt at identificere alle de sider, man bør høste. Fra dette område tværsnitshøster man knap 50.000 ikke-danske webadresser. Twitter, Facebook og Wordpress har ikke.dk-adresser, men rummer i høj grad materiale, der vil være relevant at gemme, og derfor høster Netarkivet også herfra. BESKYTTET AF LOVGIVNINGEN Trods det faktum, at alle de informationer, som Netarkivet høster er eller var offentligt tilgængelige, så er Netarkivet det ikke. - Hvilket jo er lidt sjovt, for langt det meste af det, vi har i arkivet, er jo noget, der stammer fra offentligt tilgængelige sider - vi høster jo ikke fra det, der er beskyttet med et password, siger Jakob Moesgaard. Det er for det første ophavsretsloven, der gør, at Netarkivet hverken må fremsende eller kopiere til folk, der ønsker at bruge Netarkivet. Og den juridiske løsning på det problem, nemlig at møde fysisk op, ligesom man kan gøre i de fysiske læsesale, når man vil bruge digitalt materiale, er ikke mulig i dette tilfælde, da der kan være tale om personfølsomme oplysninger, som en offentlig myndighed ikke må offentliggøre. Tilbage er kun, at videnskaben kan få fri adgang. Og det har den da også: Eksempelvis planlægges i øjeblikket et projekt, hvor sprogforskere vil se på sprogbrugen på Twitter for at følge, hvordan det danske sprog udvikler sig. DESMOND TUTU CONN IGGULDEN ROSS J. TODD HANNE-VIBEKE HOLST TATIANA DE ROSNAY FABRIZIO GATTI ROBERT WHITAKER KLAS ÖSTERGREN ERLEND LOE SIRI HUSTVEDT SIGRID COMBÜCHEN PéTER ESTERHázY BARBRO LINDGREN MPHO TUTU 25.-28. september 2014 Tema: Brasilien www.bokmassan.se Netarkivet åbnede i maj for adgangen til centraladministrationens digitale dokumenter. Både journalister og den brede offentlighed kan få adgang via Statens Netbibliotek. Maj 2014 Perspektiv 19

IVA Camilla Moring, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi har sat videndeling i organisationer på dagsordenen. Pernille Kjeldsen 25 år Hvorfor søgte du ind på IVA? - Jeg søgte ind, fordi it-systemer, videndeling, læringsaspektet, og hvordan folk leder efter, bruger og opfatter information, interesserer mig. Jeg synes, det er spændende, hvordan du kan lave systemer, der kan hjælpe folk. Hvordan har uddannelsen været hidtil? - Jeg er rigtig glad for det herude, og jeg er glad for, at vi får noget andet nu end folkebiblioteksaspektet, fordi uddannelsens fag omkring digitalisering og viden rammer så meget, der er vigtigt for samfundet. Hvorfor har du valgt et valgfag som Organisationers informationshåndtering? - Jeg vil gerne ud i en Knowledge Management-afdeling og arbejde med it-systemer, der hjælper folk til at finde den rette information. Hvad vil du studere efter din bachelor? - Jeg vil nok tage kandidaten et andet sted, måske på CBS. 20 Perspektiv Maj 2014

En uddannelse på to ben TEKST ANETTE LERCHE FOTO SIMON KLEIN-KNUDSEN På Det Informationsvidenskabelige Akademi balancerer man mellem at give de studerende viden både om kulturformidling og informationsvidenskab. Smukkest bliver det, når de to fag arbejder sammen. Perspektiv sætter fokus på uddannelse.»4. semester: Viden, videndeling og læreprocesser. Videnskabsteori og metode. Valgfrit projektarbejde.«sådan beskrives indholdet af 4. semester på Det Informationsvidenskabelige Akademi på instituttets hjemmeside. Oversat til noget mere jordnært betyder det, at de studerende på 4. semester skal vælge et valgfag - eksempelvis temakurset Organisationers Informationshåndtering. Det kursus har knap 20 studerende på 4. semester valgt at følge, og de har nu seks timers ugentlig undervisning i et klasselokale på femte sal på Birketinget i København. Kurset giver dem ifølge kursusbeskrivelsen»en introduktion til grundlæggende teoretisk forståelse af, hvordan organisationer fungerer, samt hvorledes informationshåndtering kan varetages i forhold til forskellige organisatoriske problemstillinger og behov.«i undervisningen blandes teori og praksis - hvilket betyder, at de studerende både får den teoretiske viden, og trænes i at formulere en problemstilling og i at analysere, diskutere og formidle den. CASESTUDIER OG GRUPPEARBEJDE Perspektiv har fået lov til at følge undervisningen to formiddage i løbet af marts, hvor de studerende netop har været på besøg hos en række virksomheder - blandt andre Novo Nordisk og Lundbeck - for at tale med virksomhedernes bibliotekarer, informationsspecialister eller Knowledge Management-medarbejdere om deres arbejdsplads, arbejdsindhold og udfordringer. På den baggrund har de studerende i grupper formuleret en problemstilling for hver deres case, eksempelvis:»hvordan kan organisationskulturen have en positiv indflydelse på Novo Nordisks Record Managementafdeling?«Problemformuleringerne præsenterer de i klassen. De sætter ord på, hvilken teori, de vil anvende, og får kritik af de andre grupper og af underviserne. Da Perspektiv besøger samme kursus et par dage senere, er der mødt 17 studerende frem. Programmet står på klassisk undervisning med PowerPointpræsentation og tavleundervisning, hvor lektor Camilla Moring taler om barriererne for videndeling og motivation for videndeling i organisationer. Sidst på formiddagen taler hun med grupperne for at hjælpe dem med at skærpe deres problemstillinger. EN UDDANNELSE PÅ TO BEN Om et års tid, når denne opgave for længst er overstået og bestået, skal disse knap 20 studerende til at træffe valget mellem, om de vil fortsætte på det Maj 2014 Perspektiv 21

IVA Jacob Clement 26 år Hvorfor søgte du ind på IVA? - Jeg havde ikke snittet fra gymnasiet, men her betød snittet ikke så meget, og uddannelsen indeholdt noget inden for formidling og kultur, som er det, jeg gerne vil. Hvad har været gode fag? - Fag som strategisk kommunikation har været spændende. Det samme har et fag som Bibliotek og samfund, der handler lidt om biblioteker, men også meget om formidling, hvor biblioteket bare var rammen. Hvordan er studiemiljøet? - Det er ret godt. Hvis man engagerer sig i det, så er det en lille IVA-familie. erhvervsrelaterede semester og blive bibliotekar DB, eller om de vil tage den toårige kandidatoverbygning enten på IVA eller et andet sted. På det tidspunkt har de som bachelorer fået en grundlæggende basisviden. De kan - med studieleder Jette Hyldegårds ord -»lidt af det hele«, og de har stiftet bekendtskab med og forstår de klassiske informationsvidenskabelige discipliner som vidensorganisation, metadatering, opbygning af informationsarkitektur og søgning - hvad enten det handler om søgning i store tekst- og datamængder, fremfinding af trykte materialer, lyd, billeder eller andre genstande. Som noget forholdsvis nyt er IVA s uddannelse blevet anerkendt som en humanistisk it-uddannelse. Det blåstempler it-tyngden i uddannelsen og betyder blandt andet, at de studerende allerede efter deres første studieår kan få et it-certifikat, som de kan bruge i deres jobsøgning. Selvom de studerende allerede på førstedelen kan præge deres studie i den retning, de ønsker, via de valgfri moduler på projektsemestrene, så er det først på overbygningen, at de for alvor kan specialisere sig inden for informations- eller kulturdelen. Det er stadig de to ben, som uddannelsen på IVA hviler på - en evig balancegang mellem vægtningen af kulturfag og informationsvidenskabsfag. - Men opdelingen af de to områder er mindre sort/hvid, end den var tidligere, siger Jette Hyldegård. I dag er det i højere grad i krydsfeltet mellem de to områder, at nye kurser og samarbejder opstår. - Eksempelvis er det netop i valgkurserne på 2., 4. og 6. semester, at de studerende kan se krydsfeltet mellem de to områder, når underviserne fra de forskellige retninger går sammen og laver noget nyt, som eksempelvis et temakursus om e-bøger, hvor vores eksperter fra kulturog it-området går sammen. Her ser den ene på muligheder med e-læsere og e-bøger, mens den anden ser på læseoplevelsen. Hvad betyder det for eksempel, når læsningen går fra tryk til skærm, og hvilke muligheder giver det? FORMIDLING OG BRUGERE En af de ting ved uddannelsen, som Jette Hyldegård fremhæver som noget særligt, er brugerperspektivet. - Det er netop vores brugerperspektiv, der adskiller os fra mange andre uddannelser. Dét og så formidlingsdelen, og det gælder jo, hvad enten brugerne er børn, forskere, professionelle i en virksomhed eller borgere. Brugeraspektet indgår i flere fag på tværs af de to ben - lige fra kurser om de digitale unge og e-bøger, til design af informationsformidlingsrum, interaktionsdesign og organisationers informationshåndtering. Lige så snart du taler om informations- og kulturformidling, kan du ikke gøre det 22 Perspektiv Maj 2014

Martin Collin 29 år IVA i tal Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), den tidligere Danmarks Biblioteksskole, fusionerede i 2013 med Københavns Universitet og blev dermed det niende institut på Det Humanistiske Fakultet og nummer 40 på hele universitetet. IVA har knap 100 ansatte og 1.000 indskrevne studerende. IVA optog 272 studerende i 2013. Efter et år på bacheloruddannelsen er typisk et sted mellem 30 og 25 procent af de nye studerende faldet fra igen. IVA arbejder målrettet på at forbedre sin fastholdelsesprocent. IVA flytter sammen med Københavns Universitet ind i den nye KUA 3-bygning, der forventes at stå færdig i 2016. Hvorfor søgte du ind på IVA? - Jeg har en baggrund i detailbranchen, men jeg ville gerne noget andet. Den her uddannelse handler om informationshåndtering og det at blive bedre til at søge information, og jeg er fascineret af, hvordan man strukturerer viden og arbejder med informationshåndtering. Hvad har været gode fag? - IAS, informationsarkitektur og -søgning, som var vores hovedfag det første år, og valgfagene, hvor man kobler teori til noget virkeligt. Sidste år havde jeg valgfaget Business Intelligence, og derfor var det naturligt at fortsætte med dette valgfag, hvor man ser på informationshåndteringen i det private. Julia Mejlstrup Jakobsen 28 år Heta Mikkonen 25 år Hvorfor søgte du ind på IVA? - Jeg er uddannet laborant, men der skulle ske noget mere. Og jeg valgte IVA på grund af informations- og videnskabsdelen. Ikke så meget kulturdelen. Hvad har været gode fag? - Det er sjovt, at der er så forskellige fag. Nogle er meget tekniske, andre er mere kulturelle og biblioteksrettede. Kulturdelen er også interessant, fordi jeg undervejs i studiet har oplevet, at der er en sammenhæng mellem de forskelige fag. Hvorfor har du valgt et valgfag som Organisationers informationshåndtering? - Jeg tog Business Intelligence sidste år, og det her lød som en fortsættelse. Jeg vil gerne arbejde i en privat virksomhed, og jeg har lige nu et studiejob i Novozymes. Hvorfor søgte du ind på IVA? - Jeg har en dansk kæreste, så jeg er flyttet til Danmark, og jeg vil gerne være bibliotekar. I første omgang tænkte jeg børnebibliotekar, men nu er jeg mere i tvivl, for jeg elsker også bibliometri og databaser. Jeg synes stort set, at alt er interessant. Hvad har været gode fag? - Bibliometri - fordi man skal være meget struktureret og præcis. Valgfaget Organisationers informationshåndtering er også interessant. Det har jeg taget, fordi det giver mig mulighed for at få indblik i det private arbejdsmarked for at se, om det er interessant for mig. Lige nu er jeg stadig i tvivl, om jeg vil tage bibliotekar DB eller en kandidat her eller på IT-universitetet. Maj 2014 Perspektiv 23

IVA uden at tænke brugerne ind. Det gennemsyrer hele uddannelsen. Netop i disse dage sidder Jette Hyldegård og læser på et udkast til en revision af bacheloruddannelsen på IVA. Det er en naturlig konsekvens af at være blevet et institut under Københavns Universitet, men uddannelsen har allerede ændret sig meget i de senere år. - Hvor vi tidligere havde skruet vores uddannelse sammen til at klæde de studerende på til at kunne varetage specifikke funktioner i bibliotekerne, tænker vi nu i højere grad på at give dem kompetencer i informations- og kulturformidling, der rækker ud over en specifik sektor. - Vi giver de studerende en stærk faglighed funderet inden for informationsvidenskab, men i en kulturel kontekst, og den profilering bliver endnu mere tydelig nu, hvor vi er en del af Københavns Universitet som noget af det nye på humaniora. Førhen havde kulturdimensionen fokus på at forstå kulturen og kulturprodukter i relation til især bibliotekernes virksomhed, men nu tænker vi kulturformidling meget bredere og i samspil med informationsvidenskaben. Så vi har tonet ned for eksempelvis at forstå musik eller film, altså objekterne. Nu ser vi mere på de strukturer og systemer, som kan understøtte kulturformidling. DIMITTENDER TIL DET PRIVATE OG OFFENTLIGE I sidste ende sender IVA sine dimittender ud på et langt bredere arbejdsmarked end tidligere. 75 procent af dimittenderne fra IVA s seneste dimittendundersøgelse fra 2013 svarede, at de blev ansat i den offentlige sektor. Den sidste fjerdedel fik job i den private sektor. Og cirka hver anden dimittend i undersøgelsen er bibliotekar DB. Forskellen mellem en bibliotekar DB og en cand.scient.bibl. er ganske stor, og Jette Hyldegårds klare anbefaling er, at man som studerende tager kandidatuddannelsen, da det er på overbygningen, at de studerende får muligheden for at fordybe sig og udfordre problemstillingerne. Som noget nyt med kandidatstudieordningen fra 2013 er det muligt for bibliotekar DB ere at få merit for dele af deres sidste halve år, hvor de er ude i praktik, hvis de senere ønsker at fortsætte på kandidatuddannelsen. Samtidig har man i den nyeste studieordning for kandidatdelen sikret, at kandidatstuderende, ligesom bibliotekar DB erne kan komme i berøring med praksis, idet de i et halvt semester kan komme i praktik i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. - Og så arbejder vi meget med det praksisnære og praksisorienterede i undervisningen og vores prøveformer, understreger Jette Hyldegård. Sådan er uddannelsen bygget op: 1. semester: Vidensmedier Vidensformer Informationsarkitektur og -søgning 2. semester: Valgfrit projektarbejde inden for udbudte fag om: Kultur og viden i samfundet Videnskabsteori og metode 3. semester: Kommunikation og læring Bibliotek og samfund: information, kultur og viden i institutioner, videns- og kulturproduktion i samfundet Det digitale videnssystem: vidensorganisation, informationssøgning og -formidling, IKT 4. semester: Valgfrit projektarbejde inden for udbudte fag om: Viden, videndeling og læreprocesser Videnskabsteori og metode. 5. semester: Vidensstyring Mediekultur Brugeradfærd og interaktive informationsrum 6. semester: Udviklings- og forandringsprocesser. Bachelorprojekt. Bibliotekar DB: studietid i alt 3,5 år (bachelor samt et erhvervsrelateret projekt). Kandidat: studietid i alt 5 år (kandidat i informationsvidenskab og kulturformidling) 24 Perspektiv Maj 2014

IVA-biblioteket anbefaler seks nye bøger hver måned. Du kan se hele listen over, hvad biblioteket køber, på iva. ku.dk/bibliotek/ REDIGERET AF LAURA KJESTRUP NIELSEN Lederskab til tiden Forfattere: Steen Hildebrandt, Gitte Larsen og Michael Christiansen Forlag: Gyldendal Business, 2014 ISBN: 9788702149296 Sideantal: 252 Om bogen: Professor Steen Hildebrandt og bestyrelsesformand Michael Christiansen fortæller i denne bog åbenhjertigt om deres eget liv med ledelse. Michael Christiansen tager bladet fra munden og siger sin mening om ledelse i det offentlige i et skarpt opgør med New Public Management. Mediation i organisatorisk perspektiv Forfattere: Marianne Spandet Jakobsen og Finn Sten Jakobsen Forlag: Dansk Psykologisk Forlag ISBN: 9788777068331 Sideantal: 320 Om bogen: Mediation er en frivillig ikke-juridisk konfliktløsningsmetode. Denne bog byder på tips, øvelser, rollespil og virkelighedsnære cases, som giver læseren et mere nuanceret syn på konflikter og et solidt udgangspunkt for arbejdet med mediation. NYE BØGER Bøger om ledelse Kulturbløffen - Hvordan vi sviktet eliten og fornærmet folk flest Forfatter: Kristian Meisingset Forlag: Cappelen Damm, 2013 ISBN: 9788202418021 Sideantal: 192 Om bogen: Aldrig har den norske befolkning været mere klasseopdelt end nu. Sådan lyder den kontante opsummering i denne debatbog, der analyserer den norske kulturpolitik gennem de sidste 60 år. For det er især i kunst- og kulturfeltet, at klasseskellene træder tydeligt frem. Personal Archiving: Preserving Our Digital Heritage Forfatter: Donald T. Hawkins Forlag: Information Today, Inc., 2013 ISBN: 1573874809 Sideantal: 320 Om bogen: Den moderne teknologi kan sikre en solid bevaring af kulturarven. Men kun hvis man som eksempelvis bibliotek eller arkiv lærer, hvordan man digitaliserer, organiserer og bevarer sine unikke samlinger. Bogen behandler dette emne fra en lang række perspektiver og kommer undervejs med mange praktisk anvendelige råd. Coaching og konflikthåndtering Forfattere: Gry Asnæs og Pia Lindkvist Knærkegaard Forlag: Hans Reitzel, 2014. ISBN: 9788741258546 Sideantal: 301 Om bogen: Konflikter er en uundgåelig del af arbejdslivet, og derfor gælder det om at kunne håndtere dem. Denne bog tager udgangspunkt i coaching og andre værktøjer, der kan bruges af ledere og medarbejdere for at undgå, at samarbejdet i organisationen bliver hindret af ikkekonstruktive konflikter. Bøger om ledelse Litteratursosiologiske perspektiv Forfattere: Knut Oterholm (red.), Jofrid Karner Smidt (red.), Tonje Vold (red.) Forlag: Universitetsfori, 2013 ISBN: 9788215020976 Sideantal: 392 Om bogen: Hvorfor læser folk det, de læser? Hvordan formes litterær smag, og hvordan bliver litteratur omtalt og formidlet? Denne bog giver en indføring i det litteratursociologiske fagfelt og dets vigtigste begreber og teoretiske perspektiver. Life Without Media Forfattere: Eva Comas (red.), Joan Cuenca (red.), Klaus Zilles (red.) Forlag: Peter Lang International Academic Publishers, 2013 ISBN: 1433122618 Sideantal: 275 Om bogen: Kunne du forestille dig et liv uden medier? Denne udgivelse tager udgangspunkt i de traditionelle mediers krise og fremkomsten af internettet og sociale medier og giver et provokerende bud på, hvordan vores liv ville se ud uden medier. Spørg - Kunsten at spørge i stedet for at kommandere Forfatter: Edgar H. Schein Forlag: Gyldendal Business, 2014. ISBN: 9788702156164 Sideantal: 200 Om bogen: Hvordan bliver man god til at spørge? Det handler om ydmyghed og ægte interesse, og lærer man kunsten, bliver man ifølge denne udgivelse bedre til at udvikle nye ideer, at undgå katastrofale fejl og til at opnå autentiske relationer baseret på tillid og respekt. Find flere bøger om ledelse på bf.dk under job og karriere/ledelse. Bøger om ledelse er udvalgt af redaktionen. Maj 2014 Perspektiv 25

FORDYBELSE ER VED AT BLIVE EN KNAP RESSOURCE 26 Perspektiv Maj 2014

TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP FORDYBELSE Vi mister koncentrationen Helt bogstaveligt. Ifølge neurobiolog og videnskabsjournalist Lone Frank træner vi vores hjerne i afbrydelser og giver dermed køb på evnen til at fordybe os. Hvor tit tjekker du din mail? Kaster et blik på mobilen? Scroller gennem Facebook? Tjekker noget på nettet, mens du ser tv? Modtager et tweet, et instagram eller en sms? Vi er ved at vænne os til, at afbrydelser er en naturlig del af det moderne liv, og det at være social betyder at være konstant tilgængelig og jonglere mellem forskellige sociale medier. Men vi betaler dyrt, mener neurobiolog og videnskabsjournalist Lone Frank. - Undersøgelser viser (se boks, red.), at jo mere vi tillader udefrakommende ting at forstyrre os, des mere stresshormon får vi i kroppen, og jo mindre produktive er vi på sigt. Vi har ikke forstået, at opmærksomhed er en central»kapital«, som vi kun kan have på én ting ad gangen, og teknologien udfordrer os. Jo mere vi læser på nettet, følger hyperlinks, tjekker mails og skifter vores opmærksomhed fra det ene til det andet, jo mere træner vi vores hjerne til at blive afbrudt og til, at den faktisk oplever det som rart, siger Lone Frank. Forklaringen er, at vi biologisk set er kodet til at være lette at afbryde. Det har handlet om overlevelse ikke at være for fokuseret på én ting i for lang tid ad gangen i naturen, forklarer Lone Frank. - Hjernen vil faktisk helst afbrydes, fordi det er nemmere end at koncentrere sig og holde opmærksomheden, hvilket kræver arbejde og energi, siger hun. Så når folk siger, at de er slaver af deres mobiltelefon, så er den god nok. Det er en afhængighed på linje med at ryge 20 cigaretter om dagen. Hjernen trænger til et lille fix i form af en afbrydelse ved lige at tjekke mobilen, Facebook, hjemmesider og så videre. DET KOSTER LÆRING OG KREATIVITET Prisen for at være god til de hurtige skift og de mange afbrydelser er, at hjernen til gengæld bliver dårligere til at fordybe sig og koncentrere sig, hvilket igen betyder, at vi bliver dårligere til at indlære nyt og være kreative, fordi de helt basale hjerneprocesser, der skal til for at lagre viden og udtænke nye ideer, bliver sløvet. Man kan pludselig opdage, at man ikke længere er så god til at sidde stille i timevis og læse en bog, eller at det er svært at se en film på tre timer uden at flakke. - Problemet er, at det først er, når vi fordyber os, at reel læring opstår, og vi formår at lagre viden. Den information vi får, når vi surfer på nettet og følger hyperlinks, mens tv et kører, er kun overfladisk, og vi glemmer den hurtigt igen.»dagdrømmermode«, hvor man ikke føler, at der sker noget, Maj 2014 Perspektiv 27

FORDYBELSE men hvor tankerne flyver, er vi også ved at miste, og vi ved fra hjerneforskningen, at det er i den tilstand, at nye ideer opstår. Du kan ikke gå på Google og finde nye ideer og være kreativ, siger Lone Frank. LÆSNING SOM MEDICIN Lone Frank er klar over, at det ikke er muligt at trække den teknologiske udvikling i halen. Det er heller ikke hendes mission, men hun mener, at man selv skal forsøge at»trække hjernen«i den anden retning. Læsning er netop redskabet til det. Forskning viser, at læsning træner hjernen til at blive bedre til at fordybe sig. Det kan fysisk måles, at læsning har en positiv indvirkning på hjernens evne til at koncentrere sig og til at indlære. Ved deep reading bruger vi bestemte hjerneprocesser, og der opstår såkaldt syntese, hvor vi bliver bedre til at trække på den viden, vi har, og se sammenhængene, hvilket er en central evne i en kompleks verden. Derfor skal børn lære at sænke sig ned i bøgernes verden, fortabe sig og få øjnene op for, hvad en god bog kan betyde af oplevelser, mener hun. Studier har vist, at skønlitterær læsning også styrker ens empati og forståelse for andre mennesker. En gruppe af forsøgspersoner blev sat til at afkode sindstilstanden hos en række personer ved at se på fotografier af deres øjenparti. Efter kun 15 minutters læsning var evnen til at tolke kropssproget væsentligt forbedret. Men bøgerne har svært ved at konkurrere med de hurtige tilbud og de mange fristende afbrydelser. - I USA har en litteraturprofessor fra Duke University være ude og sige:»er I klar over, at nu er det sådan på Litteraturvidenskab, at vi ikke kan bede de studerende om at læse klassikerne. De kan kun koncentrere sig om at læse anmeldelser, hvad andre har skrevet om bøgerne og uddrag.«det er jo et grotesk eksempel, siger Lone Frank. Hun rejser rundt i Danmark og holder foredrag om læring for folkeskole- og gymnasielærere og oplever stor frustration hos lærerne. - De kan ikke bede eleverne om at læse én time derhjemme eller koncentrere sig i 45 minutter og bare lytte. Vi står med en - Undersøgelser viser, at folk, der oplever at have stor selvkontrol, er mere tilfredse, siger Lone Frank. Hun er netop kommet hjem efter en måned i USA, da Perspektiv besøger hende på Frederiksberg. I den måned var hendes mobiltelefon slukket med besked om, at man kunne sende en mail, hvis det hastede. 28 Perspektiv Maj 2014

generation, der meget let lader sig distrahere, siger Lone Frank, der mener, at næste generations vindere bliver dem, der lærer at fordybe sig. BIBLIOTEKARER SKAL VIDE Bibliotekarerne spiller en væsentlig rolle i den ligning, mener Lone Frank. De skal være guider og vise børn og unge, hvor meget skrald, der findes på nettet, hvor lidt de egentlig får ud af at surfe, og lære dem at navigere i det. - De skal give børn og unge oplevelser, der gør, at de får lyst til at fordybe sig - til at læse. Det er enormt vigtigt, at bibliotekarer ved noget, kan forklare, finde og anbefale én noget, siger hun. Fordi bogen er så vigtigt et redskab til fordybelse, mener Lone Frank, at bibliotekerne skal tænke sig om, før de gør sig til alt muligt andet, end de er i dag. - Fred og ro er der ved at blive knaphed på, så måske er det ro og fordybelse, de skal tilbyde som det fineste, siger hun. SLUK NU BARE Børn og unge skal også lære, at de bestemmer, så de ikke lader sig overvælde af teknologien. De skal ikke være i andres vold, hver gang de får en sms eller en besked på Facebook. Sociale medier er et redskab, de kan bruge, men vi skal lære dem, at deres opmærksomhed og koncentration er en vigtig ressource, de skal værne om og træne. Bemærkelsesværdigt er det, at medarbejdere og ledelse hos it-giganter som Apple og Google i Silicon Valley sender deres børn til områdets Waldorf School, en af 160 i USA, hvor læringsfilosofien er fysisk aktivitet og læring gennem kreative, hands-on-opgaver. It og computere er ikke en del af undervisningen overhovedet. I Danmark er politikerne derimod der, hvor de ikke lytter til forskningsresultater, men hvor de har en fornemmelse af, at det her er fremtiden, og vil have så meget teknologi som muligt, så hurtigt som muligt, for at være med på toget. - De har bare ikke styr på, hvor det tog kører hen, siger hun. I visse private virksomheder har man i erkendelse af lav produktivitet og stigende stress valgt at lukke for eksempelvis Facebook i arbejdstiden eller valgt at lukke for serverne i weekenden, så medarbejderne ikke kan komme på hjemmefra, og det er vejen frem, mener Lone Frank. For hellere være fuldt til stede i begrænsede perioder end hele tiden at være halvt på. Og den erkendelse burde skolerne også komme til. Hun ved, det lyder gammeldags og kontroversielt, men hun har hjerneforskningen med sig, når hun siger, at Flere afbrydelser mere stress Hvad betyder det for vores arbejde, når vi bliver afbrudt? Det har en amerikansk og to tyske forskere undersøgt. Overraskende nok arbejder man ikke langsommere af at blive afbrudt - på den korte bane. Når man konstant bliver afbrudt, finder man i stedet en metode til at arbejde hurtigere for at kompensere for den tabte tid. Men prisen er, at man oplever et større arbejds- og tidspres, stress og mere frustration, og man bruger flere kræfter på den enkelte opgave. Kilde: Undersøgelsen: The Cost of interrupted work: More Speed and Stress af Gloria Mark (University of California, department of Informatics) og Daniela Gudith og Ulrich Klocke (Humboldt University, Institute of Psychology) skolerne burde lukke ned for adgang til internettet i skoletiden, så eleverne ikke kan være på sociale medier i skoletiden, og kun»lukke op«, når det skal bruges som et redskab i undervisningen. SELVKONTROL TILBAGE Men det er ikke kun børn, der skal lære selvkontrol. Vi skal alle sammen genopdage værdien af, at vi selv vælger, hvad vi vil have vores opmærksomhed på, og droppe ideen om, at vi skal være tilgængelige konstant. - Men vi er meget sociale væsener, og der skal meget til, før vi siger fra, hvis vi har en fornemmelse af, at der foregår noget spændende»derude«. Men konsekvensen er, at andre sjældent har vores udelte opmærksomhed, for vi skal lige tjekke, om nogen vil os noget under middagen, på cafeen eller mens børnene alligevel leger selv. Lone Frank Har en ph.d. i neurobiologi og har som forsker og videnskabsjournalist skrevet til internationale publikationer som Science, Nature Biotechnology og Newsweek. Skriver for Weekendavisen og er i gang med sin femte bog. Læs mere The Shallows - What the internet is doing to our brains, 2011 af Nicholas Carr. New York Times artikel om Waldorf-skolen: A Silicon Valley School That Doesn t Compute http://www.nytimes.com/2011/10/23/technology/at-waldorf-school-in-silicon-valley-technology-can-wait.html?pagewanted=all&_r=0 Maj 2014 Perspektiv 29

GADGETS Thomas Vigild Fast skribent på gadget-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - formand for Dansk Spilråd - leder af Vallekilde Game Academy - cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil. Dropbox vs. Google Drive Gemmer du tit dine filer på en USB-nøgle, eller vil du bare gerne have adgang til dine dokumenter, uanset hvor du er i verden? Dette problem løser både Dropbox og Google Drive, der begge gemmer dine filer»i skyen«, så du altid har adgang til dem. Perspektiv kigger på forskellen mellem de to giganter: Dropbox Google Drive På blot fem år er amerikanske Dropbox blevet en nærved de facto-standard inden for opbevaring af filer online. Og med rette, fordi tjenesten er brugervenlig, hurtig og let at komme i gang med. Indledningsvis får man 2 GB gratis lagerplads, og du kan overføre filer fra stort set alle eksisterende computere og smartphones. Anbefaler du tjenesten til andre, kan du score op til 16 GB ekstra plads - og for 60 kroner om måneden få 100 GB plads. Dropbox er i forhold til Google Drive dermed en klart dyrere løsning, hvis man har brug for meget plads»i skyen«. Som normalt for Google, så er også Drive ganske gratis, fordi tjenesten går godt i spænd med firmaets andre online-tjenester såsom Gmail, Google Docs og billedtjenesten Picasa. Her får man hele 15 GB lagerplads gratis ved oprettelsen, og kan derefter tilkøbe plads til 100 GB fra 12 kroner om måneden. Her bliver Dropbox slået fuldkommen af banen. Brugervenligheden og tilgangen til ens filer er samtidig næsten på omgangshøjde med Dropbox, hvor det dog er noget nemmere at dele mapper og filer med andre. Samlet set bliver Google Drive vinderen, selvom der er meget tæt løb. Månedens ord Hver måned vil Perspektiv forklare et nyt ord, der er opstået i kølvandet på ny teknologi og digitale tendenser. Chainwatch verbum Beskriver den handling, at man ser adskillige episoder af en tv-serie lige efter hinanden. Bare lige et afsnit til, og så skal jeg i seng Måske kender man følelsen fra bøger og spil, men efter online-filmtjenester som Netflix og HBO er kommet på banen i alverdens hjem, så ser flere og flere af os adskillige episoder af en tv-serie i rap. Det var i sig selv utænkeligt for blot fem år siden, hvor afsnittene kom slavisk dryppende ud en gang om ugen eller sjældnere, men da Netflix havde premiere med serien House of Cards, blev alle episoder lagt ud på en gang. Der bruges også ord som»binge-watching«for samme fænomen. Selve ordet»chainwatch«kan oversættes til»kæde-kigning«og stammer fra ordet»chainsmoke«- altså kæderygning på dansk. Kilde: MacMillan Dictionary 30 Perspektiv Maj 2014

MÅNEDENS ANBEFALINGER Dit køkken bliver fremtidens supermarked Bip! Scan stregkoden, og du har bestilt varen. Men i fremtiden kommer det til at ske direkte foran dit eget køleskab. Hos udvalgte kunder i Californien prøvekører online-butikken Amazon i disse måneder sin nyeste indkøbsassistent kaldet Amazon Dash. Den er en lille håndscanner, der kobler sig på husets trådløse netværk. Scanner man en stregkode på en vare via Dash, bliver varen automatisk tilføjet til ens online-indkøbskurv kaldet Amazon Fresh. Og når alt er scannet - eller indtalt, for Dash kan også klare stemmekommandoer - sker betalingen via internettet, og varerne bliver bragt ud til hoveddøren senere på dagen. Amazon planlægger at udbrede servicen over hele USA i løbet af 2014. https://fresh.amazon.com/dash/ APP Monument Valley 1 spiller fra 8 år. Udkommet til iphone/ipad. Pris: 25 kroner. Udvikler: Ustwo. Web: www.monumentvalleygame.com Optiske illusioner og visuelle umuligheder er det magiske udgangspunkt for Monument Valley, der er et usædvanligt smukt spil til iphone og ipad. Ved at rotere platforme og stier hjælper man den lille pige Ida igennem banerne i en verden, hvor dybden er væk, og illusionerne hersker. Kan man få to platforme til at umiddelbart at se ud til at hænge sammen, så gør de det - desuagtet at de før lå milevidt fra hinanden. Den forvrængning af virkeligheden skal ses, før man tror på det, og netop den pointe gør spillet til en perle af et interaktivt kunstværk. APP/SPIL Hearthstone Til Windows, Mac og ipad. Gratis. Udvikler: Blizzard. Kendte fysiske samlekortspil som Pokémon og Magic får nu massiv konkurrence fra en digital kant. Skaberne af onlinespillet World of Warcraft - amerikanske Blizzard - har netop lanceret deres casual digitale samlekortspil Hearthstone, og det tegner til at blive en verdensomspændende massiv milliardsucces. I spillet dyster to spillere om at lægge de bedste kort med monstre og trylleformularer ned på»bordet«, og det er i udgangspunktet ganske gratis. Dog kan der tilkøbes ekstra og bedre kort eller adgang til større turneringer. Som spil rammer Hearthstone en forgyldt balance mellem held og kunnen, og fordi duellerne - modsat Blizzards tidligere spil - kan afgøres på under 10 minutter, er det nemt at indpasse kortspillet i ens hverdag. Et fascinerende fængslende og utroligt elegant designet digitalt kortspil, som er imponerende svært at slippe igen. BRÆTSPIL Forbidden Desert Fra 10 år. 2-5 spillere. Udvikler: Matt Leacock / GameWright / Enigma Bergsala. Spilletid: cirka 45 minutter. Pris: 400 kroner. Kan du nå at redde dig selv og din gruppe af eventyrere levende ud af den rasende sandstorm i tide? Det nye samarbejdsspil Forbidden Desert er et bundsolidt samarbejdsspil, hvor op til fem spillere skal koordinere udforskningen af en barsk ørken, og det kræver gode evner udi diplomati, strategi og overblik. For langsomt bliver det dynamiske spillebræt tilsandet, så hver eneste træk tæller, hvis man vil vinde samlet. Suverænt spil til både udlån og brug på biblioteket, og den sjælelige efterfølger til spil som Pandemic og Forbidden Island. Maj 2014 Perspektiv 31

TRINE TOFT Interview serie Bibliotekarer der gør noget andet, fordi de ikke kan lade være Julie Arndrup blogger om sit liv Trine Toft skriver studiehåndbøger Jens Degn-Andersen har rykket familie og bibliotekarjob til Canada Jesper Bugge Kold udgiver til efteråret sin første roman TEKST SABRINE MØNSTED SELFIE TRINE TOFT Du er den mest nyttige person, de har Trine Toft har fundet sin rette hylde i bibliotekarfaget og er pt. jobsøgende. ansat! Studiebibliotekar Trine Toft har skrevet tre bøger om studieteknik og informationssøgning - ganske enkelt, fordi de manglede på hylderne. 32 Perspektiv Maj 2014

Trine Toft Uddannet Bibliotekar DB i 2004 fra Danmarks Biblioteksskole i København (nu IVA, red.). Det afsluttende projekt handlede om åbne læringscentre. Blev, med egne ord, rigtigt udlært på Konservatorskolens Bibliotek, hvor hun afprøvede teorierne i praksis på studerende og undervisere. 2008 ansat på SIMAC (Svendborg International Maritime Academy), som den første bibliotekar på stedet, hvor hun opbyggede et Open Learning Center. Se reportage i Perspektiv nummer 1/2012. Trine Toft blev mere og mere frustreret over, at hun ikke kunne give de studerende, der kom for at få hjælp til opgaveskrivningen, en bog med helt konkrete råd til informationssøgning og studieteknik. Der manglede simpelthen bøger på hylderne, som helt praktisk forklarede, hvad man skulle gøre. Så hun satte sig for selv at skrive dem. På to år har hun udgivet bøgerne Informationssøgning til bachelorprojektet og Find viden - om informationssøgning for de gymnasiale uddannelser, og efter sommerferien udkommer endnu en lærebog, der foreløbig har arbejdstitlen Bachelorprojektet - sådan gør du. - De metodebøger, der ellers er på markedet, er skrevet til studerende, der allerede ved meget om studieteknik. Der manglede bogen:»sådan gør du«uden alle de lange videnskabsteoretiske forklaringer. Jeg er ikke selv ud af en akademisk familie og ved godt, hvor svært det er, når der ikke er nogen, man kan spørge, siger Trine Toft. - Elever og studerende har det sådan, at der er need to know og nice to know. Hvis du ikke rammer dem på et tidspunkt, hvor de skal bruge den viden, du kommer med, så fanger de det ikke. Det er først, når de skal bruge den, at spørgsmålene kommer - derfor skal de have en bog med tjeklister, som de kan slå op i, siger Trine Toft, der har ramt rigtigt. Første oplag på 1.000 eksemplarer af Informationssøgning til bachelorprojektet er næsten udsolgt. - Det sjove er, at jeg har skrevet skønlitteratur på hobbyplan i ti år uden at få det udgivet, men når jeg så skriver, hvad der lyder som verdens kedeligste bog om informationssøgning, så sælger den rigtig godt. LOVKRAV OM STUDIEKOMPETENCER Som bibliotekar ved man godt, hvor afgørende det er at kunne finde og sortere i information og have gode studiekompetencer, men Trine Toft oplever, at det ikke altid bliver prioriteret på uddannelsesstederne. Alt for mange af de gymnasiale Jeg kunne ikke finde de bøger, jeg gerne ville give dem, så jeg skrev dem selv uddannelser som HF, HTX, HHX og STX har hverken et bibliotek eller en bibliotekar tilknyttet, fandt hun ud af, da hun ville sende dem en reklameflyer for bogen Find viden. - Problemet er, at eleverne ofte skal læse videre og lære et nyt fag, men i stedet kommer de til at bruge en masse tid på at lære at studere, siger Trine Toft. Hun efterlyser politiske ambitioner og et lovmæssigt minimumskrav til, hvad eleverne skal kunne inden for informationssøgning og kildekritik, når de forlader en gymnasial uddannelse. - Hvis man har en målsætning om, at så mange skal tage en videregående uddannelse, så må man tage konsekvensen og give dem redskaberne. Det nytter ikke at lade biblioteket eller læringscenteret være et tilbud:»gå ned på biblioteket og få hjælp eller lad være«. Det skal være en fast del af elevernes læring, siger Trine Toft. I Gymnasiereformen fra 2005 lød det da også, at der skulle være fokus på studiekompetencer, men en evalueringsrapport i 2011 viste, at der ikke var sket ret mange forbedringer på seks år. ER PROBLEMET SÅ STORT? I 2010 sendte Trine Toft en præsentation af sine ideer til de to første bøger til den årlige skrivekonkurrence på forlaget Samfundslitteratur. Hun vandt ikke, men forlaget henvendte sig efterfølgende og bad hende skrive bøgerne. Og begge parter får noget ud af samarbejdet. - Jeg har lært, hvor vigtig en redaktør er i processen. De kan rette til, luge ud og sige, at nu er det på et for højt eller lavt niveau. Til gengæld ved jeg, hvad der får de studerende til at tage en bog ned fra hylden. Der skal ikke være alt for mange sider, og titlen skal være konkret. Hvis en bog hedder Projektlederen, tænker de studerende for eksempel ikke, at den også handler om projektarbejde, siger Trine Toft. Maj 2014 Perspektiv 33

TRINE TOFT Det tog hende dog et år at overbevise forlaget om, at der også var behov for en bog om opgaveskrivning til bachelorstuderende.»vi kan ikke tro, at problemet er så stort«, var forlagets holdning. Men en forespørgsel blandt både undervisere og bibliotekarer bekræftede antagelsen om, at de studerende er forvirrede over, hvad det egentlig er, de skal levere, når de starter på en videregående uddannelse. Og nu skal bogen skrives. Trine Toft har flere bøger på tegnebrættet - én til gymnasieelever om opgaveskrivning og én til masterstuderende om studieteknik og informationssøgning. For lige nu er der ingenting til dem, siger hun. - Bibliotekarer har en helt unik viden om, hvad der egentlig er brug for på hylderne, som vi skal formidle meget mere. Vi skal skrive flere bøger både til hinanden og til de studerende, siger Trine Toft, der gerne ville have læst: Studiebibliotekar - sådan gør du, da hun skulle ud i sit fag. Trine Toft kan langt fra leve af at skrive bøger, men kan ikke lade være. Hun brænder for krydsfeltet mellem læring og biblioteker, og hendes arbejde giver mening, når eleverne også kan se fidusen. En elev på Oure Kostgymnasium, hvor hun arbejdede en periode som studiebibliotekar, sagde efter en åben vejledning: Du er den mest nyttige person, de længe har ansat! Blog om studieteknik Siden 1. februar har Trine Toft skrevet om informationssøgning og studieteknik på bloggen studiebibliotekaren.blogspot.dk. Igen var hendes drive, at der manglede et sted på nettet, hvor viden om informationssøgning og studieteknik, for eksempel i form af links og litteraturlister, var samlet. - På bloggen giver jeg også svar på alle de spørgsmål, jeg får i den fysiske verden. Hvordan skriver jeg en problemformulering? Hvor finder jeg relevant litteratur? Jeg håber, jeg kan give de studerende noget mere, så de prøver andet end bevidstløse Google-søgninger. Fagligt landsmøde 2014 Snapshot! Bibliotekaren Anno 2014 Nyborg Strand 25.-26. oktober 2014 Fagligt Landsmøde 2014 sætter bibliotekarens professionelle dna til diskussion ved at stille skarpt på vores fag, vores kompetencer og vores faglige identitet. Over to konferencedage fokuserer vi på, hvad bibliotekarens faglighed består af og tegner et billede, som peger fremad. Vi tager et Snapshot! af Bibliotekaren Anno 2014. Fagligt Landsmøde er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Deltagerpladserne fordeles efter Først-til-mølle -princippet. Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplejning (dog ikke drikkevarer) er gratis. Kom og vær med på Nyborg Strand, hele Danmarks mødested. Tilmeld dig via bf.dk/snapshot 34 Perspektiv Maj 2014

WW W DELDINVIDEN Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden. resumeer fra del din viden Af Mette H. Hundewadt 22. april 2014 Om ytringsfrihed, handicap og menneskerettigheder daginstitutionerne bruger os i hverdagen til besøg, låner bøger og ser teater og bruger os til opgaver, emneuger osv. Familierne er en oplagt målgruppe på biblioteket, de låner spil, film og bøger og bruger teatertilbud og biblioteket som et sted at være og lege. Tak til dette forum, som - bl.a. - er et væsentligt bidrag til ytringsfriheden. En flot idé, en mellemting mellem et trykt magasin og et internetmagasin. Jeg har uden held forsøgt at give idéen videre til Amnesty International, da jeg ikke kunne få optaget et indlæg om handicappedes menneskerettigheder hos den forening, som hævder at forsvare alle menneskerettigheder, herunder ytringsfriheden. En af flere begrundelser for afslag var, at foreningens blad ligger fremme på landets biblioteker! Det fandt jeg WWW. DELDINVIDEN.DK ganske enkelt tragikomisk. Som gammel bibliotekar med en fortid på læsesalen i KKB husker jeg, at vi lagde stor vægt på, at alle synspunkter var repræsenteret i valget af tidsskrifter - også de mere provokerende. Af Marianne Vindelev Sæderup og Karen Siercke 22. april 2014 Læs artikel på side 40 UNG-TIL-UNG FORMIDLING - inspiration til samarbejde med små, kreative aktører, der giver liv på biblioteket! Af Gitte Larsen 8. april 2014 Findes der ægte prinsesser i Hjørring? Hvad sker der, når seks børnebibliotekarer sætter sig selv i spil og beslutter at formidle eventyrbøgernes indhold for børnehavebørn gennem fortælling, leg og opgaver? Ja, i Hjørring fik både børn og bibliotekarer en oplevelse ud over det sædvanlige og de gode, gamle eventyr blev støvet af rundt om i børnehaver og på børneværelser. Af Mogens Larsen 4. april 2014 Betal - nu med mobil Til betaling af bøder, erstatninger og køb af print kan biblioteksbrugere i Herning og Silkeborg frem over bruge smartphone. Via et projekt støttet af Kulturstyrelsen, har bibliotekerne udviklet en service, som gør det nemmere og smartere at betale på biblioteket. Sammen med Cordura, som har programmeret software og teknologi, er løsningen nu klar til at blive lanceret på de to biblioteker. Løsningen hedder BibPay og vil rationalisere bibliotekets arbejde med betalinger, samtidig med det kan ses som et plugin til det selvbetjente åbne bibliotek. Næsten to tredjedele af vores brugere er i dag i besiddelse af en smartphone. Med den i hånden kan bibliotekerne nu igen byde sig til med en service, der gælder 24/7. Da Biblioteket Frederiksberg og Københavns Hovedbibliotek slog kræfterne sammen med Hygge Factory i foråret 2012, var det med det erklærede formål at»udvikle en model, hvor unge formidler kunst og kultur skabt af unge til andre unge.«vi ville udfordre unge til at eksperimentere med en af bibliotekets kerneydelser: Formidling. Resultatet kan ses i inspirationsbogen»ung-til-ung Formidling - inspiration til samarbejde med små, kreative aktører, der giver liv på biblioteket!«af Louise Eltved Krogsgård 7. april 2014 Hvem tæller med? Inklusion er på alles læber i forhold til folkeskolereformen og nytænkning i daginstitutionerne, men hvad med bibliotekerne? Denne artikel er et indspark i debatten om bibliotekernes rolle i de inkluderende fællesskaber, børns liv foregår i. Selvsagt mener vi på Brønderslev Bibliotek, at biblioteket spiller en afgørende rolle i fællesskabet omkring børns udvikling, trivsel og læring. Børns liv deler sig mellem institution, fritid og hjemmeliv og biblioteket er et af de steder, der berører begge flader. Skolerne og Af Morten Rindom Nielsen 26. marts 2014 Preusserne kommer - GPS-skattejagt med biblioteket Denne artikel handler om geocaching med Koldingbibliotekerne som facilitator, eventmager, vært og formidler i byrummet. Vi har fået god feedback på bibliotekets brug af geocaching. Maj 2014 Perspektiv 35

TEKST ANETTE LERCHE Hvorfor udgiver Bibliotekarforbundet en publikation om mulighederne for et samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole? - Det er for at sætte fokus på digital dannelse og på muligheden for samarbejde mellem skoler og biblioteker - hvad de kan, og hvad vi kan, og hvordan vi kan berige hinanden og komplementere hinanden på forskellige måder. Netop for at børn og unge kan agere i forhold til informationssøgning, så det er mere end bare Google, de bruger, og så de har mere fokus på kildekritik. Hvad skal medlemmerne bruge publikationen til? - De skulle gerne blive inspireret, fordi der er mange praktiske oplysninger - eksempelvis om, hvad man har gjort andre steder, så man kan tænke over, om det er noget, man skal Tre spørgsmål til Karen- Margrethe Revsbæk arbejde videre med, og få ideer til måder at gøre det på. Nu er det lettere at tage fat i de biblioteker, der allerede har arbejdet med det,og få mere viden. Hvorfor er læring en vigtig biblioteksopgave? - Det er det jo, fordi megen viden efterhånden søges på nettet. Lærerne og eleverne skal have viden om, at bibliotekerne køber adgang til ressourcer, som indeholder viden, som man ikke bare kan google sig til. Vi skal give eleverne færdigheder i at sortere i de informationer, de finder. Hvad fungerer, hvad er i orden, og hvad er validerede oplysninger? Meget af det, vi tilbyder, kender eleverne og lærerne jo ikke, så hvis vi kunne få de ting til at arbejde sammen, så ville det højne børnenes digitale dannelse. Hovedbestyrelsen holdt møde den 30. april. Perspektiv bringer et uddrag af de vigtigste emner på mødet. Du kan læse mødereferatet på bf.dk under menuen Om Os/Om Hovedbestyrelsen/ Referater Hovedbestyrelsen. Økonomisk potentiale - men også udfordringer Bibliotekarforbundet modtog i april en rapport fra konsulentfirmaet BDO, der har set på mulighederne for et administrativt samarbejde mellem Dansk Journalistforbund og Bibliotekarforbundet. Rapporten viser, at der er en økonomisk gevinst at hente ved at købe sine administrative ydelser hos journalisternes fagforening. Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse besluttede, at det vil være relevant at indhente en sammenlignelig rapport for at se, hvordan regnestykket vil se ud, hvis man køber sine administrative ydelser hos Dansk Magisterforening, der i forvejen huser adskillige mindre akademiske forbund som for eksempel tandlægernes, arkitekternes og dyrlægernes fagforbund. Denne rapport vil være klar til bestyrelens møde i slutningen af maj, hvor det forventes, at bestyrelsen træffer en beslutning om, hvor det vil være relevant at købe sine administrative ydelser fremadrettet. BF S HOVEDBESTYRELSE 36 Perspektiv Maj 2014 Formand: Søren Kløjgaard Tlf. A: 38 38 06 22 Tlf. M: 41 33 70 00 E-mail: skl@bf.dk Næstformand: Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@ gmail.com Jesper Betak Lund KøgeBibliotekerne Tlf. A: 56 67 28 00 Tlf. P: 22 84 84 85 E-mail: jesper.betak.lund@ koege.dk Jette Fugl Det Biovidenskabeligt Fakultetsbibliotek, KU Tlf. P: 60662581 E-mail: jettefugl2@gmail.com Karen-Margrethe Revsbæk Roskilde Bibliotekerne Tlf.: 46 31 50 48 E-mail: karenmr@roskilde.dk Peter Brandsborg Vesthimmerlands Biblioteker Tlf.: 99668513 E-mail: pbr@vesthimmerland.dk

Frivillige deler bestyrelsen Bibliotekarforbundet nedsatte i februar en arbejdsgruppe, der skulle revidere Bibliotekarforbundets holdning til frivillige. Arbejdsgruppens oplæg gav i april anledning til en fornyet diskussion af frivilligbegrebet i hovedbestyrelsen. Kan frivillige eksempelvis overtage opgaver, som bibliotekarer tidligere varetog, hvis man vurderer, at det ikke længere er en kerneopgave? Arbejdsgruppen sætter sig nu til tasterne igen for at komme med endnu et forslag. Overskud i første kvartal Bibliotekarforbundet kom ud af første kvartal af 2014 med et overskud på 276.000 kroner. Det er blandt andet flere betalende medlemmer end forventet, der har givet forbundet et lille plus på bundlinjen. Bibliotekarforbundet udgiver publikation Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole - indsigt, erfaringer, muligheder og perspektiver. Sådan hedder den publikation, som Bibliotekarforbundet netop har udgivet. Rapporten kan downloades fra forbundets hjemmeside under http://bf.dk/medlemskab/publikationer og er tænkt som en inspiration til, hvordan dette samarbejde kan gribes an, og hvorfor det er vigtigt. Publikationen henvender sig både til bibliotekarer, politikere, skoleledere og andre kræfter, der kan hjælpe med at realisere samarbejder til gavn for folkeskolens elever. Fremtidens uddannelsessystem Regeringens kvalitetsudvalg ser på, hvordan man kan forbedre kvaliteten i de videregående uddannelser. Nu har udvalget sendt første delrapport på gaden Nye veje - fremtidens videregående uddannelsessystem, og i rapporten er en række anbefalinger. Blandt andet, at uddannelsessystemet laves om, så en bacheloruddannelse bliver fireårig, mens en kandidatoverbygning bliver etårig (og typisk først tages efter nogle år på arbejdsmarkedet). Denne kandidatoverbygning skal ikke være noget, som den studerende har krav på. Endelig vurderer udvalget, at det vil være en fordel, hvis man begrænser udbuddet af små uddannelser. En lang række af hovedbestyrelsens bekymringer deles af de andre forbund i Akademikerne - blandt andet udvalgets anbefaling om, at man ikke skal have krav på at tage en kandidat, når man har bestået sin bachelor, samt at man lægger op til, at man i Danmark udvikler et bachelorarbejdsmarked. Særligt er Bibliotekarforbundet bekymret over, at man vil samle eller begrænse mulighederne for små videregående uddannelser. Her tænker forbundet både på bibliotekaruddannelserne på SDU og i Aalborg, der potentielt kunne være i farezonen. HB NOTER Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com Cecilie Juel Hansen Kulturstationen Vanløse Tlf. P: 27 24 30 25 E-mail: ceciliejuelo@gmail.com Mette Madsen Holbæk Bibliotek Tlf.A: 72 36 70 53 E-mail: mm@holb.dk Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com Simon Friberg Rambøll E-mail: smf@ramboll.dk Loke Daugbjerg Andersen Studenterobservatør E-mail: lokedandersen@gmail.com Maj 2014 Perspektiv 37

JOB OG KARRIERE Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15 Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk Ferieloven kan fraviges i ansættelseskontrakten PRIVAT ANSATTE Ferieloven er som hovedregel ufravigelig, og kun ganske få bestemmelser kan fraviges ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. En af disse bestemmelser er 16 stk. 1, der fastsætter, at hovedferien på tre uger ikke kan ligge i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesperioden er på tre måneder eller derunder. Baggrunden bag denne bestemmelse er at sikre, at den opsagte lønmodtager kan få fuldt rekreativt udbytte af sin ferie, og ikke skal bruge den på at søge nyt arbejde. En dom fra Sø- og Handelsretten fra april 2014 drejer sig som en medarbejder, der i ansættelseskontrakten havde skrevet under på, at arbejdsgiver godt kunne varsle hovedferie til afholdelse med en måneds varsel - også til afholdelse i en opsigelsesperiode. Da medarbejderen blev opsagt, og samtidig blev pålagt at holde ferie i opsigelsesperioden på tre måneder, protesterede HK på medlemmets vegne. HK anførte, at en aftale om fravigelse af ferieloven ikke kunne indgås på forhånd som sket i ansættelseskontrakten, men kun i en aktuel situation. Dette var Sø- og Handelsretten dog ikke enig i. Retten fandt ikke, at loven eller dens forarbejder udelukker muligheden for at indgå aftalen allerede ved ansættelsen. På baggrund af dommen må det anbefales i ansættelsessituationen nøje at tjekke, hvad kontrakten indeholder af bestemmelser om varsling og afholdelse af ferie - inden underskriften sættes på. Brug meget gerne Bibliotekarforbundet i denne situation - så tjekker vi hele kontrakten igennem for dig. Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk Christine Stilling Jessen Karriere- og udviklingskonsulent (barselsvikar) T: 38 38 06 13 csj@bf.dk Har du været til seniorsamtale? Seniorsamtalen afholdes i forbindelse med medarbejdersudviklingssamtalen (MUS). Det fremgår af Rammeaftale om seniorpolitik (2011) på det kommunale og regionale område, samt Cirkulære om aftale om senior- og fratrædelsesaftaler (2011) på det statslige område, at ældre medarbejdere skal have tilbud om en seniorsamtale. Formålet med samtalen er, at der i god tid sættes fokus på medarbejderens ønsker og forventninger til det fortsatte arbejdsliv. Det kan eksempelvis være at drøfte, om der kan være behov for at: ændre/skifte arbejdsopgaver trappe ned i tid (herunder at drøfte muligheden for fuld pensionsindbetaling) gå ned i charge - for ledere Udgangspunktet for drøftelsen er at fastholde medarbejderen. På det kommunale og regionale arbejdsmarked er det hoved-med-udvalget, der definerer, hvilken aldersgruppe seniorsamtalen skal omfatte. Udvalget kan også fastlægge retningslinjer for indholdet i seniorsamtalen. På det statslige område er der ikke en tilsvarende bestemmelse, der definerer»ældre medarbejdere.«du kan finde begge aftaler på Bibliotekarforbundets hjemmeside. Karin V. Madsen Helle Fridberg 38 Perspektiv Maj 2014

Referencer Jeg har været til samtale og gav samtykke til, at man kunne tage en reference fra min tidligere arbejdsplads.? Dagen efter blev jeg ringet op af min nye arbejdsgiver - troede jeg - men fik at vide, at de havde besluttet sig for at tage en anden. Måske har min reference sagt noget, som fik arbejdsgiver til at ombestemme sig. Har jeg krav på at få det at vide?? I det offentlige har arbejdsgiver pligt til at gøre notater om det, referencepersonen har udtalt i hovedtræk, og også! at partshøre en potentiel ansøger, hvis en reference har været negativ, og det kan få betydning for afgørelsen. Partshøringen kan være mundtlig, men du skal som ansøger have mulighed for at komme med dine bemærkninger, da en references eventuelle negative udmelding kan bero på en fejlopfattelse. En måde at løse det på kan være enten at sende notatet til dig til kommentering eller indkalde dig igen og drøfte indholdet. Du skal altså have mulighed for at udtale dig, inden arbejdsgiver træffer den endelige beslutning. Tilsvarende notatpligt og partshøringspligt gælder ikke for en potentiel privat arbejdsgiver. Lone Rosendal OK15-kravene besluttes Startskuddet er gået til de kommende overenskomstforhandlinger, som skal være afsluttet næste forår, så de nye overenskomster kan træde i kraft den 1. april 2015. Hovedbestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra TR-kollegierne, som blandt andet er kommet med en række forslag til overenskomstkrav. Overenskomstkravene vil blive debatteret på et TR-OK-landsmøde for alle forbundets tillidsrepræsentanter tirsdag den 27. maj 2014. Forud for dette møde har kravene være udsendt til høring blandt medlemmer og tillidsrepræsentanter. Hovedbestyrelsen udtager Bibliotekarforbundets endelige krav til OK15 på bestyrelsens møde den 18. juni 2014. Bruno Pedersen Forslag fra Akademikerne skal mindske dimittendledigheden og skabe vækst Flere højtuddannede i de private virksomheder skaber produktivitet, vækst og flere nye job - både til højtuddannede og andre faggrupper. Derfor har Akademikerne, som er den hovedorganisation, Bibliotekarforbundet tilhører, udarbejdet et vækstkatalog, der er blevet præsenteret for en række af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsordførerne i Folketinget. Forslagene i vækstkataloget er afprøvede og dokumenterede metoder til at skabe vækst og nye job. Akademikerne vurderer, at der årligt kan skabes 3.000 nye job til højtuddannede, hvis 60 erhvervskonsulenter på landsplan lokalt opsøger mindre virksomheder for at afdække deres vækstpotentiale og udforme en målrettet udviklingsplan. Ved siden af det anvendes de 116 millioner kroner, der ifølge Carsten Koch-udvalget bruges på ledige akademikeres seksugers selvvalgte uddannelse, til at etablere en jobskabende vækstpilotordning, så virksomheder med ingen eller få højtuddannede ansatte i en introperiode kan få tilskud til 50 procent af lønnen, hvis de ansætter en højtuddannet. Vækstpilotordningen er dog foreløbig ikke kommet med i regeringens vækstplan. Læs mere om forslagene i Akademikernes Vækstkatalog på www.ac.dk Christine Stilling Jessen Maj 2014 Perspektiv 39

TEKST MARIANNE VINDELEV SÆDERUP OG KAREN SIERCKE UNG-TIL-UNG FORMIDLING - inspiration til samarbejde med små, kreative aktører, der giver liv på biblioteket! I to år har Biblioteket Frederiksberg, Københavns Hovedbibliotek og en lang række andre danske biblioteker arbejdet sammen med Hygge Factory for at udfordre unge til at eksperimentere med en af bibliotekets kerneydelser: Formidling. Vi satte rammerne for skabelse og distribution af de unges egne kreative udtryk i biblioteksrummet og erfarede, at biblioteker i samarbejde med små, kreative aktører som Hygge Factory kan ruste unge med konkrete formidlingsværktøjer, der giver dem en stærk stemme til at fortælle deres egne historier i det offentlige rum. Hygge Factory er en nonprofitorganisation, der siden 2009 har fået unge mellem 13 og 20 år til at skabe professionelle kunstprodukter med udgangspunkt i deres egne oplevelser. Kernen i samarbejdet med Hygge Factory har været landsdækkende ung-til-ung formidling af disse kunstprojekter, der ved hjælp af iderige professionelle, dedikerede biblioteker og frivillige har fået unge til at bruge bibliotekerne som kreative og skabende rum. 40 Perspektiv Maj 2014

Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller. EN NY FORMIDLINGSMODEL Formålet med samarbejdet har været at udvikle en model, hvor unge formidler kunst og kultur skabt af unge til andre unge i Danmark og Norden. Det er mundet ud i den såkaldte ung-til-ung formidlingsmodel, som består af følgende trin: En fast gruppe af unge rekrutteret af Hygge Factory laver gennem et forløb på ti uger til et halvt år et unikt produkt, som giver dem mulighed for at komme til orde med deres egen æstetik og personlige oplevelser. Produktet - det være sig en bog, en musikplade eller noget helt tredje - kommer derefter på en turné på danske og nordiske biblioteker. Turnéen har ung-til-ung formidling af produktet som omdrejningspunkt. En del af turnéen er derfor en endagsworkshop på hvert af de biblioteker, der deltager i samarbejdet. Det enkelte bibliotek rekrutterer en lokal skoleklasse (7.-10. klassetrin og gymnasier), som får mulighed for at deltage i denne workshop, hvor de arbejder med at formidle kunst- og kulturprodukter til andre unge ved at bruge bibliotekets rum som platform. Resultaterne af en endagsworkshop er udstillinger, koncerter eller andre events på det lokale bibliotek. Alt sammen skabt af de unge sammen med frivillige og med inspiration fra kreative professionelle. Kultur og kulturoplevelser spiller en vigtig rolle for unges identitetsdannelse, og biblioteker er oplagte som platform for at udvikle unges fantasi, kreativitet og innovationskompetencer. Gennem workshopforløbene får de unge mulighed for at udforske biblioteket som performancerum og udfordre sig selv og andre unge til at eksperimentere med formidling gennem forskellige kunstformer (litteratur, musik, arkitektur m.m.). Succeskriterierne for workshopforløbene er: at unge stifter bekendtskab med en række formidlingsværktøjer at unge oplever biblioteket som performancerum at biblioteket og dets faciliteter synliggøres for den unge målgruppe at bibliotekernes ungeprofil bliver styrket DE KONKRETE PROJEKTFORLØB: ORDSKÆLV!2012 OG VINYL!2013 Med udgangspunkt i ung-til-ung formidlingsmodellen satte vi fokus på unges skabelse og formidling af litteratur og musik på bibliotekerne. I løbet af hele projektperioden kom turneen rundt på 19 biblioteker, og vi fik lavet to flotte kulturprodukter: 1. Bogen Det ser sort ud - men det er det ikke! fra litteraturprojektet Ordskælv! 2012. Bogen handler om døden og sorgen ved at miste. En række unge fortæller personlige historier om at miste en mor eller en far. Men den handler også om at komme igennem sorgen og om at komme videre. Bogen og en tilhørende installation kom på turné rundt til 13 biblioteker i Danmark og på Færøerne. Hvert turnébesøg bestod af en endagsworkshop for en lokal skoleklasse (hvor de lavede bog-trailere), installationen og et forfatterforedrag. 2. Pladeudgivelsen Flag uden vind fra musikprojektet Vinyl! 2013. Pladen indeholder musik skabt af unge med inspiration fra møder med unge asylansøgere og asylansøgernes verden og vilkår. Turnéen kom rundt på 11 biblioteker og bestod af en workshop for en lokal skoleklasse, hvor eleverne byggede et elektronisk instrument, som efterfølgende blev udstillet i biblioteksrummet. Forløbene omkring produkternes tilblivelse og formidlingen har i sagens natur været forskellige, men fælles for dem er, at både de unge deltagere, de frivillige mentorer og bibliotekerne har fået et stort udbytte af begge formidlingsforløb. DOWNLOAD INSPIRATIONSBOGEN Erfaringerne fra projektet og samarbejdet er samlet i inspirationsmaterialet Ung-til-ung formidling - inspiration til samarbejde med små, kreative aktører, der giver liv på biblioteket! Inspirationsbogen kan downloades på https://fkb.dk/node/1445. Vi håber, at den giver dig mod på og blod på tanden til at etablere nyskabende samarbejder og tilskynde unge til at eksperimentere med formidling på dit bibliotek - i stor eller lille skala. Rigtig god fornøjelse! Projektet er støttet af Kulturstyrelsen. Maj 2014 Perspektiv 41

JOBSAMTALEN Når samtalen kikser Nogle oplever gang på gang at komme til samtale for derefter at se jobbet blive givet til en anden. Forklaringerne er mange, men fælles for dem er, at der kan gøres noget ved dem, fortæller folk tæt på de jobsøgende. TEKST JO BRAND ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH N Nogle bliver så nervøse, at de dårligt kan snakke. Andre har så meget attitude, at de kritiserer spørgsmålene, de bliver stillet. Og så er der dem, der nærmest bliver maniske i forsøget på at gøre et godt indtryk. Der kan være mange forklaringer på, hvorfor det går galt til en jobsamtale, men hvis det sker igen og igen, er der måske noget, du gør galt. - Der er en del, der godt kan skrive en ansøgning, som bringer dem til samtale, men som har problemer med at komme videre, fortæller Peter Rasmussen, der står bag firmaet PeopleResource, der blandt andet tilbyder job- og karriererådgivning til private. Han er flere gange stødt på folk, som ofte bliver kaldt til samtale, men som sjældent får jobbet. - Det kan bunde i forskellige problemer: Nogle er for udfarende eller har for meget attitude, mens andre er tilbageholdende typer, som har svært ved at komme ud over rampen. Og så er der også en del, for hvem jobsamtalen minder om en eksamenssituation, hvor folk sidder og kigger på dig med vurderende øjne. Det kan påvirke hele følelsesapparatet, og så kan det være svært at være sig selv - hvilket skaber utryghed hos de folk, der ansætter. For når du er til jobsamtale, er kernen i det hele, at du kender dig selv og er afklaret med, hvad du kan, så du kan fortælle ubesværet om dine faglige og personlige kompetencer og underbygge dem med eksempler fra virkeligheden, siger han og fortæller, at det i en jobsøgningsproces også er afgørende, at du udviser troværdighed hele vejen igennem fra ansøgning til samtale. Derfor er det også meget uheldigt, hvis ansøgningen strutter af selvtillid, og du møder op uden selvværd. - Det går jo ikke, hvis du er introvert, at du så i ansøgningen har skrevet, at du er udadvendt. En jobsøgningsproces handler om at bygge relationer til mennesker, og det gør du ved at fortælle den samme historie i både ansøgning og til en samtale, siger han og forklarer, hvorfor det er så afgørende. - Troværdighed is king! En af de vigtigste ting, når folk ansætter, er troværdighed. Arbejdsgiveren skal føle tryghed omkring dig i jobbet, og det er din opgave at skabe den tillid. Vi skal kunne regne med hinanden, og det kan arbejdsgiveren ikke, hvis du viser forskellige ansigter i ansøgningen og til samtalen, for så har han eller hun ikke noget indtryk af, hvordan du er i en arbejdssituation, siger han. I Bibliotekarforbundet kender man godt problematikken. - Det er selvfølgelig fint at få hjælp til sin ansøgning, men man kan også få for meget hjælp, så den person, der bliver beskrevet, ikke stemmer overens med den person, der møder op til samtalen. Derfor er det vigtigt, at ansøgningen afspejler dig og handler om dig, ellers kommer du aldrig videre end til samtalen, fortæller Peter Brandsborg, der udover at være bibliotekar er tillidsrepræsentant og medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og derfor i kontakt med mange, der ansætter bibliotekarer. Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet, Nanna Berg, forslår at du melder dig til et af Bibliotekarforbundets kurser i præsentationsteknik, hvis det er dér, problemet ligger. - En jobsamtale handler jo dybest set om at finde ud af, hvordan du passer ind på arbejdspladsen. Via ansøgningen har du vist, at du 42 Perspektiv Maj 2014

Husk På bf.dk kan du under menupunktet Arrangementer se, hvornår der afholdes kurser i præsentationsteknik. Målet med kurserne er at give dig større gennemslagskraft, øget selvindsigt og selvtillid ved at styrke din formidlingsevne. Ole-Henning, du beskriver dig selv som et sprudlende festfyrværkeri, og en karismatisk humørbombe, sprængfyldt med energi... Kan du give et par eksempler på, hvordan dette kommer til udtryk? Sådan bliver du bedre til jobsamtalen Forbered dig: Ring til tillidsrepræsentanten på stedet, så du ved, hvad der kommer til at foregå til samtalen, og hvad der forventes af dig. Kontakt også ansatte eller tidligere ansatte på stedet, hvis du kender nogen, der kender nogen, så du på den måde får et indblik i arbejdspladsen. Læs også grundigt på arbejdspladsens hjemmeside, så du kan vise, at du kender arbejdspladsen. På nettet kan du finde eksempler på alskens spørgsmål, du kan blive stillet til en jobsamtale. Kig på dem og tænk over, hvad du ville svare. Tænk også over dine svar på lavpraktiske spørgsmål á la»hvordan har du det med lørdagsvagter?«øvelse gør mester. Har du svært ved at gå til samtale, så få hjælp. Bed en ven om at agere arbejdsgiver og øv dig. Kilder: Medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse Peter Brandsborg og karriererådgiver Peter Rasmussen, PeopleResource. Maj 2014 Perspektiv 43

JOBSAMTALEN har det faglige i orden, og til samtalen skal du så præsentere din faglighed og din person. Og oplever du igen og igen, at det går galt til samtalen, kan det handle om, at du ikke formidler dig selv på den bedst mulige måde, siger hun. MØDER UFORBEREDTE OP Det er dog ikke altid selve præsentationen, den er gal med. En del ansøgere møder også uforberedte op til jobsamtalen, fortæller Peter Brandsborg. - Mit indtryk er, at der er for mange, der ikke kan svare på selv meget simple spørgsmål, siger han, der mener, at det kan skyldes flere ting. - Mange nyuddannede er uerfarne og ved ikke, hvad der forventes til en samtale. Derfor har de ikke forberedt sig ordentligt - ved for eksempel at kigge på arbejdspladsens hjemmeside. Ligesom de heller ikke kan svare på de mest simple spørgsmål om, hvordan de vil reagere i en given arbejdssituation. Og når de så ikke kan svare på et spørgsmål, går det, der før var nervøsitet, hen og bliver til panik, og så er det svært at redde situationen, siger han. Forberedelse er da også alfa og omega, når det gælder succes til jobsamtalen, mener selvstændig karriererådgiver Peter Rasmussen. - Et job er en vigtig del af dit liv, og hvis det virkelig gælder drømmejobbet, så gør dig dog umage! Nogle bliver overraskede over, hvor meget de skal forberede sig. Men hvis du virkelig vil have jobbet, er det altså forberedelse, der skal til, siger han. Når det gælder præcis hvad, du skal forberede dig på til jobsamtalen, er det desværre aldrig helt til at sige. Tværtimod kan alt ske. Derfor handler det også om at forberede sig bredt. - Nogle jobsamtaler kører meget slavisk derudad med spørgsmål som:»hvad er en god leder for dig?«eller»hvordan trives du med teamwork?«. Andre stiller en konkret opgave, så du skal være forberedt på begge dele, siger karriererådgiver i Bibliotekarforbundet, Nanna Berg. Det er også Peter Brandsborgs erfaring. Dog er der nogle ting, du kan være mere eller mindre sikker på, at der vil blive spurgt ind til. - Stederne gør det meget forskelligt, men jeg har indtryk af, at mange giver ansøgerne nogle tænkte eksempler som:»hvad gør du, hvis du møder en sur låner?«eller»hvad hvis børnene larmer for meget«, og her er det vigtigt at sige, at der ikke er nogen rigtige svar, men at det værste, du kan sige, er»det ved jeg ikke«. Derudover er det også en god idé at tænke over, hvad du er god til, og hvad du er knap så god til, siger han. En anden ting, det også kan være godt at forberede sig på, er, hvordan samtalen kommer til at foregå. En del ansøgere bliver for eksempel overvældede over, hvor mange der er med til en jobsamtale, hvilket kan være med til at øge nervøsiteten, fortæller Peter Brandsborg. - Det kommer bag på mange, at der godt kan sidde fem personer med til samtalen: Lederen, en personalechef, to kolleger og så en tillidsrepræsentant. Men det er vigtigt at vide, at de ikke er modstandere, men at alle er med af en årsag. Tillidsrepræsentanten skal for eksempel sikre, at der ikke bliver spurgt ind til ting, som der ikke må spørges ind til, mens kollegerne ved, hvordan dagligdagen på arbejdspladsen tager sig ud, siger han. Står du over for at skulle til jobsamtale og vil undgå overraskelser, råder Peter Brandsborg dig til at kontakte tillidsrepræsentanten på stedet, så du ved, hvad der er i vente og kan forberede dig bedst muligt. - Tillidsrepræsentanten kan fortælle, hvad der forventes af dig, hvad du bør sætte dig ind i, og hvordan samtalen kommer til at forløbe. Det at gå til jobsamtale minder på mange måder om at gå til eksamen, og som de fleste ved - jo bedre forberedt, du er til en eksamen, des mere sikker er du, og det større er sandsynligheden for, at det kommer til at gå godt. 10 spørgsmål, du kan få til jobsamtalen Hvad er dine stærke sider? Beskriv en konfliktsituation, du har befundet dig i? Hvilke typer personer finder du det irriterende at arbejde sammen med? Hvilken rolle har du typisk i gruppesammenhæng? Hvor ønsker du at styrke dig selv fagligt? Hvilke arbejdssituationer får dig typisk til at føle dig presset? Hvad kan få dig til at sige op? Hvilke forventninger har du til løn? Hvad er dit karrieremål? Har du nogle spørgsmål til os? Se flere spørgsmål på Jobbank.dk 44 Perspektiv Maj 2014

Gik du glip af debatten på bf.dk/ Fagmagasinet- Perspektiv? Kommentar til nyheden»e-bogsaftale forventes i hus før sommerferien«bragt på bf.dk/fagmagasinetperspektiv den 24. april. Faldet er meget lavt Som en kommentar til at ereolens udlånstal er faldet - så kunne man måske påpege, at faldet er meget lavt set i lyset af, at alle store forlag har trukket sig ud? Man kunne vel sige, at det var en stor cadeau til ereolen faktisk fortsat at holde så høje udlånstal, og at ebib-udlånsmodellen har fået dødstødet. Jens, 30. april Kommentarer til nyheden»personalereduktion i Bibliotekarforbundet fra 2015«bragt på bf.dk/fagmagasinetperspektiv den 10. april. Svært at fusionere Vil BF overlade alle sine administrative opgaver til en anden organisation uden at nogen af det hidtidige administrative personale følger med over? Personalemæssigt er det svært at fusionere, men gør man det, betyder det, at man bevarer en viden om hvordan tingene hidtil er foregået, og det er vigtigt. Grete Munch, 17. april En nødvendig økonomisk besparelse Hovedbestyrelsen fik på sidste generalforsamling mandat til at arbejde for et administrativt samarbejde, hvilket konkret vil betyde, at man samarbejder med en anden organisation omkring alle administrative opgaver for at opnå stordriftsfordele, og dermed også opnå en nødvendig økonomisk besparelse på driften. I den forbindelse har Bibliotekarforbundet varslet de mulige konsekvenser for det administrative personale. Bestyrelsen er opmærksom på ikke at miste nødvendig viden i organisationen i denne proces, men det er endnu ikke besluttet, hvordan man rent praktisk vil gennemføre det administrative samarbejde. Søren Kløjgaard, 25. april Kommentar til artiklen»hvem tæller med?«bragt på Del Din Viden den 7. april. Bibliotekerne kan være et frirum Det er meget betegnende at inklusion er blevet et buzz-ord. For aldrig nogen sinde er børn blevet udelukket så meget som nu. At man netop bruger ordet i de institutioner, der holder børn væk fra det samfundsmæssige liv, fra institutionernes egen voksenverden osv. er da vist heller ikke nogen tilfældighed. Pædagoger og lærere står nu i den paradoksale situation at de skal hjælp børnene med at lære om det liv, som de er udelukket fra. Samtidig med at børn er mere overvåget end nogensinde, så de f.eks. aldrig når så langt som til selvorganisering og selvregulering. Institutionerne dikterer så at sige strukturen. I USA har man ligefrem et ord for denne tilstand, nemlig Learned helplessness. Hvad kan bibliotekerne gøre her? Mit bedste bud ville være, at bibliotekerne kan være et frirum. Hvor bibliotekarerne forsøger at fravriste institutionerne det frirum, som børn har så meget brug for. Og ikke bare fungerer som institutionernes forlængede arm. Ja, hvis det er institutionernes betingelse for at komme på biblioteket, at vi er det, så synes jeg, man skal sige nej tak. Som sådan kan biblioteket (da det jo også er en institution) tilbyde så meget inklusion i det samfundsmæssige liv. Andet end at børn, der kan møde voksne og andre børn på andre, og forhåbentligt mindre strukturerede vilkår. Men det er vel også en værdi i sig selv, i en tid hvor børn ekskluderes fra samfundet til institutionslivet. Børn vil gerne forstå livet. Det lærer de ikke i institutioner. Her kan pædagoger og lærere kun beskrive det liv, som børn ikke kan vurdere, fordi de ingen baggrund har for det. De er forudsætningsløse. Hvis bibliotekerne skal spille en mere inkluderende rolle her, så kræver det i det mindste at bibliotekarerne erkender disse forhold. For det ville være ulykkeligt, hvis børn mødte endnu en ekskluderende faktor dem har de rigeligt af i forvejen. Fri børn fra grænsesætning, faste rammer, konsekvens, klare mål, pligter, krav osv. Jeg tror, det bedste bibliotekerne kan tilbyde børn, er at - blive ladt i fred! Erik Nicolaisen Høy, 18. april Husk at du kan deltage i debatten på Perspektivs hjemmeside www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv Maj 2014 Perspektiv 45 45DEBAT

NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 1264 København K tlf: 70271155 fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 06-2014: Udgivelsesdato 26.6 Bestillingsfrist 22.5 kl. 12 Materialefrist 13.6 kl. 12 Nr. 07-2014: Udgivelsesdato 28.8 Bestillingsfrist 31.7 kl. 12 Materialefrist 14.8 kl. 12 Nr. 08-2014: Udgivelsesdato 25.9 Bestillingsfrist 27.8 kl. 12 Materialefrist 11.9 kl. 12 RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål. Personnyt Joan Marianna Paarup Meyer, tidligere vikar hos Langeland Bibliotek er blevet ansat som børnebibliotekar ved Haderslev Bibliotekerne Michael Munk, er pr 1. maj ansat som bibliotekar på Fredericia Bibliotek Marlene Andkjær Christiansen, tidligere bibliotekar på Herlev Bibliotek, er pr. 1. april ansat på Gladsaxe Bibliotekerne. Anders Christian Sivebæk, tidligere vikar på Thisted Bibliotek, er nu ansat i et vikariat på Svendborg Bibliotek. Send en mail til perspektiv@bf.dk, når du skifter job, så bringer vi en omtale i det følgende nummer af Perspektiv. Som arbejdsgiver er du også meget velkommen til at maile os, når du ansætter nye medarbejdere. lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo kegljxni njlydljx lydlnjyi njgojsjx djajjxi yesdnjlh ufkjnveo lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo kegljxni njlydljx lydlnjyi njgojsjx djajjxi yesdnjlh ufkjnveo lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo kegljxni njlydljx lydlnjyi njgojsjx djajjxi yesdnjlh ufkjnveo BIBLIOTEKARER SØGES Bliv en del af et dynamisk uddannelsesmiljø: Biblioteket ved University College Syddanmark søger en bibliotekar DB / cand. scient. bibl. som barselsvikar på vores campus i Aabenraa og en til en fast stilling på vores campus i Haderslev. Vi regner med, at du er service-minded og har lyst til en tæt kontakt med kolleger, studerende og undervisere. Ansøgningsfrist 10. juni kl. 12. søger En all-round bibliotekar til midlertidig stilling Få værdifuld erfaring og spændende oplevelser i en hat! Som led i et fagligt og kulturelt udvekslingsprojekt, hvor medarbejdere fra Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig skal i virksomhedspraktik i Danmark i løbet af efteråret 2014, søger vi en nyuddannet bibliotekar, der har lyst til at vikariere et halvt år, lære faget at kende og få et unikt indblik i det danske mindretal i Sydslesvig. Læs mere om biblioteket og jobbet på www.dcbib.dk Ansøgningsfrist: Fredag den 13. juni 2014. Læs begge opslag på ucsyd.dk/stillinger 46 Perspektiv Maj 2014

Annonce Karriererådgivning hjalp Buster i job. Bibliotekar med fokus på klassisk musik til Hvidovre Hovedbibliotek Vi søger en bibliotekar/cand. scient. bibl. på 30 timer, som i samarbejde med et hold gode kolleger skal skabe et godt og levende bibliotek. Vi lægger vægt på at: Du har viden og erfaring om klassisk musik Du er kreativ i forhold til formidling af musik og alle bibliotekets andre materialer både fysisk og digitalt Du er fleksibel Du kan arbejde selvstændigt. Vi tilbyder et spændende bibliotek med masser af udfordringer. Hvidovre Hovedbibliotek har åbent alle hverdage 8 20 samt lørdage 10 17 samt søndage 10 16 (dog kun i perioden 1.9. 30.4.) Der må påregnes 1 aftenvagt om ugen samt hver 4. fredag/lørdag. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgit Vesth Alsing, på mail: bve@hvidovre.dk eller tlf.: 3639 2046 eller bibliotekar Christine Fosdam cmf@hvidovre.dk eller tlf. 3639 2026 for yderligere oplysninger eller på www.hvidovre.dk. Stillingen ønskes besat 1. august 2014 eller snarest muligt. Ansøgningsfrist er den 20. juni 2014 kl. 12.00. Ansættelsessamtalerne holdes i uge 27. Buster Björkman var ledig og meldte sig til Bibliotekarforbundets kursus»effektiv jobsøgning«. Kurset satte mig selv og jobsøgningen i spil på en ny måde det gjorde det spændende at søge job i modsætning til den oplevelse, jeg havde haft i det offentlige system. Jeg forstod pludselig at beskrive præcis, hvad det var, jeg og ingen andre kunne bidrage med til de stillinger, jeg søgte. Det gav bonus. Buster arbejder i dag på Gladsaxe Bibliotekerne. Se opslag på job.hvidovre.dk BRUG DIT MEDLEMSKAB Maj 2014 Perspektiv 47

FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE GENERALFORSAMLINGER VÆRKTØJSKURSER JOB OG KARRIERE TR-KURSER KURSER FOR STUDERENDE KURSER FOR SENIORER ARRANGEMENTER PÅ VEJ GENERALFORSAMLINGER Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2014 25. oktober 2014 i Nyborg FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE Gå-hjem-møder: Når alting forandrer sig og den bibliotekariske identitet skal følge med Der sker mange forandringer på arbejdspladserne, som udfordrer både vores selvbillede og den faglige fortælling, vi er vant til at fortælle om vores virke som bibliotekarer. Men hvor er den bibliotekariske identitet eller fagligheden, som vi også kalder den, på vej hen? 2. juni 2014 i Ringsted 19. juni 2014 i København 25. august 2014 i København 1. september 2014 i Holstebro 8. september 2014 i Næstved 16. september 2014 i Nykøbing F. Morgenmøde for ledere: Ledelse af professionelle ildsjæle Helle Hedegaard Hein fortæller om sin arketypemodel over forskellige medarbejdertyper, der alle er højtspecialiserede og kreative, men som har vidt forskellige motivationsprofiler, og som derfor skal ledes vidt forskelligt. 2. juni 2014 i København Temadag om klassisk og digital dannelse i Vartov Digital dannelse er en vigtig del af det at kunne begå sig på et bibliotek, og dette gælder både for brugere og ansatte. Men hvad vil digital dannelse egentlig sige i praksis, og hvordan adskiller den sig fra traditionel dannelse? FabuLær afholder temadag. 24. juni 2014 i København Morgenmøde: Succesfuld usability! Hvorfor er det lige, at din Apple virker så godt? Hvordan gør Apple det egentligt - og hvad kan vi andre lære af det? Kom og hør om hemmeligheden bag succesfuld usability. 10. september 2014 i København Fagligt Landsmøde 2014 : Snapshot! Bibliotekaren Anno 2014 Vi sætter bibliotekarens professionelle dna til diskussion ved at stille skarpt på vores fag, vores kompetencer og vores faglige identitet - og tegner et billede, som peger fremad. 25.-26. oktober 2014 i Nyborg Morgenmøde for ledere: Social kapital ledelse gennem samarbejde, tillid og retfærdighed Arbejdspladsens sociale kapital er et udtryk for evnen til at dyrke, være i og vedligeholde positive og professionelle sociale relationer. Hør om ledelse med social kapital. 5. november 2014 i København VÆRKTØJSKURSER Kursus: Kom videre med Google Analytics avanceret kursus Få en dybere forståelse hvordan du bruger Google Analytics, så du forvandler tal til optimering af dit website. 3. juni 2014 i København Kursus: Interaktiv, digital publicering med Adobe Publishing Suite Kom i gang med at arbejde med Adobe Publishing Suite, som gør det enkelt og bekvemt at skabe interaktive, digitale publikationer til tablets. 4. juni 2014 i København Certificeret IT-formidler Kursus der tager fat på faserne planlægning, design, udvikling, gennemførelse og evaluering af et IT-undervisningsforløb, hvor du slutter af med en certificering som IT-formidler. 3. september 2014 i København Fremstilling af læringsfilm - workshop for IT-formidlere Lær at udvikle korte læringsfilm til dine deltagere. Det giver dem mulighed for at repetere dine forklaringer, og filmene kan anvendes som et værdifuldt værktøj i din undervisning. 23. september 2014 i København 29. september 2014 i Aarhus Præsentationer som understøtter din undervisning - workshop for IT-formidlere Bliv bedre til at lave mere avancerede og flottere præsentationer med de mest almindelige præsentationsværktøjer som Powerpoint og Prezi, så du skærper effekten af din formidling og undervisning. 3. november 2014 i Aarhus 6. november 2014 i København 48 Perspektiv Maj 2014

Bibliotekarforbundet udbyder arrangementer og kurser, der giver dig viden om tendenser og problematikker inden for dit fagområde. Du får også værktøjer til at styrke dine kompetencer og skabe et godt og spændende arbejdsliv. Du kan finde flere oplysninger om arrangementerne og tilmelde dig via bf.dk/kalender. Du kan også abonnere på Bibliotekarforbundets nyhedsbrev, hvor du hver uge modtager nyt om kommende arrangementer. Du tilmelder dig på www.bf.dk/nyhedsbreve. SENIORER PFA 50+ kursus for overenskomstansatte med fokus på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Hør om de muligheder, du har for at planlægge en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 1. september 2014 i Ballerup 22. oktober 2014 i Aarhus 26. november 2014 i Vejle PFA 50+ gå-hjem-møde for overenskomstansatte med fokus på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Hør om de muligheder, du har for at planlægge en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 28. august 2014 i København PFA 50+ kursus for tjenestemandsansatte med fokus på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Hør om de muligheder, du har for at planlægge en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 6. oktober 2014 i Ballerup PFA 50+ gå-hjem-møde for tjeneste-mandsansatte med fokus på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Hør om de muligheder, du har for at planlægge en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 3. september 2014 i Roskilde TR-KURSER TR-uddannelse Modul D 2014 Som et led i grunduddannelsen af Bibliotekarforbundets tillidsrepræsentanter afholder vi Modul D: et 2-dages kursus, bestående af én dags værktøjskassemodul samt en temadag. 18.-19. november 2014 i Middelfart Deltag bl.a. også i AC s TR-kurser læs mere på www.bf.dk/ kalender. KURSER FOR STUDERENDE Dimittend - hvad nu? Hør om hvad du skal gøre for at få dagpenge! Hvordan får man det første job? Få en masse gode tips til din jobsøgning. Gratis arrangement for dig, som dimitterer fra IVA. 3. juni i Aalborg 10. juni i København Kom godt i gang med Photoshop Lær Adobe Photoshop vigtigste funktioner at kende og få gode tips til, hvordan du arbejder med billedbehandling. Kursus for alle Bibliotekarforbundets medlemmer, gratis for ledige og studerende. 1. oktober 2014 i København 2. oktober 2014 i Aalborg Scan QR-koden og meld dig til et af de mange spændende arrangementer allerede i dag. Maj 2014 Perspektiv 49

NYT JOB TEKST SABRINE MØNSTED FOTO HEIDI LUNDSGAARD Jeg flytter gerne efter et job Navn: Anders Christian Sivebæk Stilling: Fra 24. marts et tre måneders vikariat på Svendborg Bibliotek Karriereforløb: Januar 2012 til februar 2014 i løntilskud og efterfølgende ansat i et barselsvikariat på Thisted Bibliotek. Fra 2010 til 2011 beskæftiget som bibliotekar på Holstebro Bibliotek i løntilskud. Uddannelse: Bibliotekar DB fra biblioteksskolen i Aalborg (nu IVA) i 2010, uddannet folkeskolelærer i 2005. Alder: 34 år Du er flyttet næsten 300 kilometer med en uges varsel fra Thisted til Svendborg for et tre måneders vikariat. Det lyder som den fleksibilitet, alle jobcentre og politikere taler om. - Ja, jeg nåede at være ledig i en måned og søge job både i Ballerup, på Bornholm, i Odense og Sønderborg. Jeg vil rigtig gerne have en fast stilling, også selvom jeg skal rejse for det. Jeg kunne også godt finde på at følge nogle af mine medstuderendes eksempel og søge job i for eksempel Norge, hvis det er det, der skal til. Hvordan fik du vikariatet i Svendborg? - Jeg havde været til jobsamtale på Odense Centralbibliotek i marts måned. Jeg fik ikke det job, men det havde været en god samtale, så publikumschefen havde anbefalet mig til personale- og udviklingschefen i Svendborg. Jeg blev ringet op på vej hjem fra Lemvig Bibliotek, hvor jeg havde aftalt et virksomhedspraktikforløb på fire uger. Svendborg Bibliotek havde akut brug for en vikar i tre måneder, så jeg startede med en uges varsel og flyttede fra Thisted til Svendborg, hvor jeg har lejet førstesalen på et hus. Mit hus i Thisted bruger jeg så som weekend- og sommerhus pt. Hvad er dine erfaringer med jobsøgning? - At det er rigtig vigtigt at ringe op, før man skriver sin ansøgning og finde ud af, hvad det egentlig er, at arbejdsgiveren har brug for. I en stillingsannonce kan der stå 20 ting, man skal opfylde, men når man ringer op, er det, de egentlig har brug for, en der kan tage udlånsvagter. Det er også vigtigt at gribe knoglen bagefter og få feedback på ens ansøgning eller samtale - hvad gjorde jeg godt, og hvad gjorde jeg mindre godt? Karriererådgiveren i Bibliotekarforbundet, Ricki Nielsen, spurgte til en karrieremesse i Aalborg ud i salen, hvor mange der plejede at ringe op, før de søgte en stilling. Vi var måske fire, der rakte hånden op, ud af 60-80 mennesker. Hvad er dine opgaver på Svendborg Bibliotek? - Primært udlånsvagter i voksenbiblioteket. Hver tirsdag og torsdag er jeg i filialen i Gudme i fire timer sammen med en assistent og en bogopsætter - ellers er filialen selvbetjent. Hvad er dit håb, når de tre måneders vikariat løber ud? - Jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig en fast stilling et eller andet sted i landet, og ved siden af vil jeg gerne arbejde med min store passion - tegneserier. Jeg har for eksempel fortalt en 3. klasse om tegneserier, udviklingen i tegningerne og figurerne og om hvor mange forskellige slags tegneserier, der er. Hvad kan du godt lide ved tegneserier? - For mig kan tegneserier rigtig meget. For børn og unge kan de være en motivationsfaktor til at læse, og for mange - inklusiv mig selv - var det tegneserier med kombinationen af tekst og billede, der fik mig til at knække læsekoden. I Gudme har jeg fået sorteret samlingen og lavet en folder med de mest anbefalelsesværdige tegneserier i samlingen. Skal tegneserier formidles på en særlig måde? - De bliver i hvert fald ofte behandlet som et stedbarn på bibliotekerne. I Thisted lavede vi en bogcafé for mænd med anbefalinger af tegneserier, bøger og film kombineret med ølsmagning. Blågårdens Bibliotek er også med på den årlige tegneseriemesse med deres campingvogn, så de besøgende kan låne tegneserier og aflevere dem på deres eget bibliotek efterfølgende. 50 Perspektiv Maj 2014

Lykke Jørgin OMRÅDETS NYE MØDEPLADS SKABER LIV I Klostergårdens Bibliotek i Lund, Sverige, går der en rød tråd igennem hele biblioteket, hvor farvesætning, materiale- og møbelvalg binder det sammen på en naturlig og smagfuld måde. Den nye bygning med store glaspartier har næsten magisk forvandlet det tidligere lyssky miljø til områdets nye hverdagsrum, hvor folk føler sig bekvemme og hjemme. Indretningsarkitekt Lykke Jørgin har indrettet det nye bibliotek, så det tilgodeser alle brugere. WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK Oktober 2013 Perspektiv 51

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet abonnement@bf.dk Telefon: 38 88 22 33