Library impact: en ny ISO standard og en ny generation af biblioteksundersøgelser Peter Søndergaard forfatter
Måling af biblioteksaktiviteter: ISO-statistik Biblioteksstatistikken i Norden er årlig og delvist standardiseret efter ISO 2789, dvs. den kan sammenlignes. Fag- og forskningsbibliotek Norge Nasjonalbiblioteket http://www.nb.no/bibliotekutvikling/tall-og-fakta/statistikk-fornorske-bibliotek/fag-og-forskningsbibliotek Biblioteksstatistik för Forsknings- och sjukhusbibliotek i Sverige - Kungliga biblioteket http://www.kb.se/bibliotek/statistikkvalitet/biblioteksstatistik/bibliotek-2013/ Statistik för forsknings- och specialbibliotek Finland Nationalbiblioteket https://yhteistilasto.lib.helsinki.fi/?lang=sv Statistik for universitetsbiblioteker Islands Statistik http://www.statice.is/statistics/culture/books-and-libraries Fag- og Forskningsbiblioteksstatistik Danmark Kulturstyrelsen http://www.statistikbanken.dk/18
Måling af biblioteksaktivitet: statistik Biblioteksbarometre er målinger henvendt til offentligheden af blandet kvantitativ og kvalitativ karakter. Undertiden kuvøsested for målinger som senere dukker op i den officielle biblioteksstatistik Peter Alsbjer har en blogg med navn Den inre fienden - om det som påverkar utformningen av modern folkbiblioteksverksamhet. Han skriver: Danska biblioteksbarometern: fler besök, längre öppettider och fler arrangemang - Dansk biblioteksstatistik är intressant att följa. Om för att följa och jämföra trenderna. (Jag har sagt det förr, det som sker i Danmark kommer förr eller senare till Sverige) Biblioteksundersøgelser
Måling af biblioteksaktivitet: undersøgelser Biblioteksundersøgelser Intern præmis: For fag- og forskningsbiblioteker som opererer og servicerer undervisnings- og forskningsmiljøer bør det være en indlysende fordel og en logisk selvfølge at gøre sin service til genstand for tilbagevendende videnskabelige undersøgelser. Og at anvende undersøgelsesresultaterne til tilpasning af sine services.
Måling af biblioteksaktivitet: brugerundersøgelser Brugerundersøgelser fase 1:1990-2000: Brugernes vurderinger af offentlig service, især på det sociale område Inddragelse af brugersynspunkter for at udvikle services Brugerundersøgelser spørgeskema, kvantitative surveyundersøgelser Ekspert- og konsulentevalueringer Kvalitetsstyring og kvalitetsmåling: konsekvens af brugersynspunkter Hvad siger og gør biblioteksbrugerne? hvem er brugerne og hvad gør de i biblioteket? hvad har de behov for? hvor tilfredse er de? Bibliotekernes paradoksvurdering af undersøgelsesresultat: vi får ny, vigtig viden om brugertilfredshed vi har den viden i forvejen (paradokset kan opløses ved at skelne mellem praktisk og diskursiv viden)
Måling af biblioteksaktivitet: brugerundersøgelser Kritik af det videnskabelige grundlag for de tidligere 1990-2000 brugerundersøgelser: repræsentativitetsproblemet løses ikke metodisk korrekt intensitet af tilfredshedsmål nuanceres ikke Brugerundersøgelser fase 2:2000-2010
Måling af biblioteksaktivitet: brugerundersøgelser ECSI European Customer Satisfaction Index tilfredshed/loyalitetpilene viser sammenhæng, der antages at eksistere mellem variable i modellen. Pilene angiver, hvad der er med til at skabe brugerens tilfredshed og loyalitet. Pilestrukturen bestemmes gennem statistiskanalyse af de indsamlede data.
Måling af biblioteksaktivitet: brugerundersøgelser Brugerundersøgelser i DK: Tilfredshedsundersøgelser: Indtil 2000 Tilfredshedsundersøgelser anden generation(ecsi European Customer Satisfaction Index tilfredshed/loyalitet): Efter 2000 Performanceundersøgelser Usabilityundersøgelser Antropologiske-etnografiske undersøgelser: Fokusgruppe- og scenarieundersøgelser Servicerejseundersøgelser
Måling af biblioteksaktivitet: standarder Formål med at standardisere: undgå spild og minimere omkostninger sikre transparens og genbrug af viden sikre effektive arbejdsgange og dynamik sikre mod fastlåsning til bestemte leverandører og platforme understøtte samarbejde mellem forskellige interesser understøtte sammenligning best pratice
Måling af biblioteksaktivitet: standarder ISO TC 46/SC 8 Quality - Statistics and performance evaluation med 7 aktive arbejdsgrupper (WGs) ISO TC 46/SC 8/WG 10 Methods and procedures for assessing the impact of libraries WG10 er startet uden en allerede foreliggende standard, og imødekommer den udbredte interesse for at måle bibliotekers betydning for lokalsamfund, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og for vigtige samfundsanliggender, i og med at netværkssamfundet udfordrer det traditionelle biblioteks rolle Det er den danske arbejdsgruppes synspunkt, at udarbejdelsen af en impact-standard vil kunne bidrage til at styrke og forny de ofte fremførte synspunkter fra Kulturstyrelsen om bibliotekernes centrale rolle i den danske samfundsudvikling
Impactstandard 16439
Metoder og fremgangsmåder til at måle bibliotekers påvirkning
Indholdsoversigt iso-standard 16439 Standardens formål 3. Begreber 4. Definition og beskrivelse af bibliotekspåvirkning 5. Metoder til evaluering af bibliotekspåvirkning Evalueringer på baggrund af eksisterende/indirekte data (oftest input-outputstatistik og brugertilfredshedsundersøgelser) Evalueringer på baggrund af indsamlede/direkte data (typisk hvis man evaluerer påvirkningen af en større serviceændring) Evalueringer på baggrund af observationsdata (typisk hvis man evaluerer påvirkningen af en mindre serviceændring) Evalueringer på baggrund af data fra kombinerede metoder Evalueringer på baggrund af kvantitative og kvalitative data 6-10 Enkelte metodetyper til beregning af bibliotekspåvirkning Annex A eksempler på bibliotekspåvirkning-surveys Annex B om at vælge den rette metode Annex C beregning af bibliotekspåvirkning i forskellige bibliotekstyper
Formål med iso standard 16439 Standardens formål er: at være et redskab til strategisk planlægning og intern styring af biblioteker at lette sammenligning af bibliotekspåvirkning over år og mellem biblioteker at fremhæve bibliotekers rolle og værdi for uddannelse og forskning, for læring og kultur, for det sociale og økonomiske liv at understøtte politiske beslutninger om servicemål og bibliotekers strategiske mål Kilde: ISO/DIS 16439, side 1
Indholdsoversigt iso-standard 16439 Standardens formål 3. Begreber 4. Definition og beskrivelse af library impact/bibliotekspåvirkning 5. Metoder til evaluering af library impact/bibliotekspåvirkning Evalueringer på baggrund af eksisterende/indirekte data (oftest inputoutputstatistik og brugertilfredshedsundersøgelser) Evalueringer på baggrund af indsamlede/direkte data (typisk hvis man evaluerer påvirkningen af en større serviceændring) Evalueringer på baggrund af observationsdata (typisk hvis man evaluerer påvirkningen af en mindre serviceændring) Evalueringer på baggrund af data fra kombinerede metoder Evalueringer på baggrund af kvantitative og kvalitative data 6-10 Enkelte metodetyper til beregning af bibliotekspåvirkning Annex A eksempler på bibliotekspåvirkning-surveys Annex B om at vælge den rette metode Annex C beregning af bibliotekspåvirkning i forskellige bibliotekstyper
Begreber iso standard 16439 3. Standardens begreber Langt de fleste begreber i den ny standard 16439 lånes fra iso standard 2789 (2012) international biblioteksstatistik. impact: difference or change in an individual or group resulting from the contact with library services Note 1: the change can be tangible or intangible påvirkning: en forskel eller en forandring for den enkelte eller for gruppen fremkommet ved kontakt med biblioteksservices. Note 1: forandringen kan være håndgribelig eller uhåndgribelig
Begreber iso standard 16439 3. Standardens begreber library: organization, or part of an organization, the main aim of which is to facilitate the use of such information resources, services and facilities as are required to meet the informational, research, educational, cultural or recreational needs of its users. bibliotek: en organisation eller en del af en organisation hvis hovedformål er at lette brugen af sådanne informationsressourcer, tjenesteydelser og faciliteter som er nødvendige for at imødekomme brugernes behov for information, forskning, uddannelse, kultur og fritid. Note 1: The supply of the required information resources can be accomplished by building and maintaining a collection and/or by organizing access to informations resources. Note 2: These are the basic requirements for a library and do not exclude any additional resources and services incidental to its main purpose.
Indholdsoversigt iso-standard 16439 Standardens formål 3. Begreber 4. Definition og beskrivelse af library impact/bibliotekspåvirkning 5. Metoder til evaluering af library impact/bibliotekspåvirkning Evalueringer på baggrund af eksisterende/indirekte data (oftest inputoutputstatistik og brugertilfredshedsundersøgelser) Evalueringer på baggrund af indsamlede/direkte data (typisk hvis man evaluerer påvirkningen af en større serviceændring) Evalueringer på baggrund af observationsdata (typisk hvis man evaluerer påvirkningen af en mindre serviceændring) Evalueringer på baggrund af data fra kombinerede metoder Evalueringer på baggrund af kvantitative og kvalitative data 6-10 Enkelte metodetyper til beregning af bibliotekspåvirkning Annex A eksempler på bibliotekspåvirknings surveys Annex B om at vælge den rette metode Annex C beregning af bibliotekspåvirkning i forskellige bibliotekstyper
Definitioner iso standard 16439 4.2 Definition af standardens kernebegreber Input/arbejdsforudsætninger: bevilling, personale, samlinger, fysisk rum, udstyr Processes/arbejdsrutiner: katalogisering, udlån, vejledning, osv. Output/arbejdsresultat: antal katalogiserede titler, antal udlån, antal besvarede spørgsmål, osv traditionel biblioteksstatistik. Outcome/målopfyldelse/succeskriterie: forventning om en på forhånd defineret effekt af output der forbinder sig til mål og formål i biblioteksplanlægningen, f.eks. antal brugere, brugertilfredshed, opholdstid, besøgsfrekvens, brugsfrekvens Impact/påvirkning: forskel eller forandring hos den enkelte eller en gruppe som en konsekvens af at benytte bibliotekets tjenesteydelser biblioteker gør en forskel! Value/værdi: betydningen som stakeholders/interessenterne (bevillingsgivere, politikere, offentligheden, brugerne, bibliotekspersonalet) forbinder med biblioteker og som kan være knyttet til aktuelle eller potentielle fordele.
Definitioner iso standard 16439 - impact 4.4 Resultater af bibliotekspåvirkning Påvirkning på enkeltpersoner Forandring i færdigheder og kompetencer (eks: information literacy/vidensparathed) Forandring i holdninger og adfærd (eks: uafhængighed/selvtillid) Større succes i forskning, uddannelse, karriere (Barkey, 1965; Lubans, 1971; Mann, 1974... De Jager, 2002; Emmons og Wilkinson, 2011; Han, Wong og Webb, 2011.Oakleaf, 2010; Tenopir og Volentine, 2012) Tidsbesparelse ved informationssøgning Dygtigere til forskning og til kritisk tænkning Bedre til at sortere relevant information Bedre til at opdatere nyeste forskning Bedre karrieremuligheder gennem vidensparathed Kortere studieforløb Bedre eksamenskarakterer Mindre studiefrafald Bedre jobparathed Højere publikationskvalitet (høj impact factor, peer-reviewed tidsskrifter) Jeg føler mig godt tilpas/ individuel well-being (eks: bedre biblioteksmiljø)
Definitioner iso standard 16439 - impact Påvirkning på moderinstitution eller lokalsamfund Højere institutionel prestige og ranking Større og mere positiv synlighed for biblioteket smitter af på moderinstitution og lokalsamfund Stigende tiltrækning af fondsmidler, forskningsmidler, donationer Mere attraktiv for topforskere, studerende og akademisk personale Mere attraktiv for andre forskningsenheder, virksomheder, ngo er, befolkningstilvækst Social påvirkning Social inklusion Social sammenhæng Fri adgang til information Fri internet adgang Uddannelse og livslang læring Lokalkultur og identitet Kulturel diversitet Lokalsamfundsudvikling Bevarelse af kulturarv Påvirkning af økonomisk værdi (eks ROI eller cost-benefitanalyser)
Definitioner iso standard 16439 - impact 4.5 Kan man planlægge bibliotekspåvirkning? Ja, måske, hvis man har gjort sit forarbejde: man ved hvad man vil opnå, og hvilke konkrete outputeffekter man ønsker at fremme eller begrænse kender den kundekreds/brugerkreds man vil betjene kender sin moderinstitution og sit lokalområde alligevel er bibliotekspåvirkning ikke altid forudsigelig eller bliver først synlig over længere tid 4.6 Vanskeligheder ved at påvise bibliotekspåvirkning det er en kompleks og krævende proces at påvise bibliotekspåvirkning hos enkeltpersoner, grupper og lokalsamfund vanskelig at kvantificere og kvalitative data er usikre vanskeligt at isolere bibliotekspåvirkning fra andre påvirkningsfaktorer bibliotekspåvirkning kan slå differentieret igennem hos forskellige brugergrupper langtidsvirkning af bibliotekspåvirkning kan ikke kortlægges hos mobile brugergrupper bibliotekerne mangler kompetencer og ressourcer til at lave påvirkningsundersøgelser
Definitioner iso standard 16439 - impact 4.7 Hvem tager initiativ til at gennemføre undersøgelser af bibliotekspåvirkning? Enkeltbiblioteker som vil se om deres serviceplanlægning virker eller for at promovere sig Bibliotekskonsortier interesseret i benchmarking og ranking Moderinstitutioner og lokalområder Politiske og administrative enheder med ansvar for bibliotekspolitik 4.8 Hvordan bruger man undersøgelsesresultater? Brugen afhænger af formålet med evaluering af bibliotekspåvirkning Understøtte beslutninger og ressourceanvendelse i bibliotek og på moderinstitution Retfærdiggøre ressourceanvendelse Sammenligne resultater med lignende institutioner Informere bibliotekets stakeholders om at ressourcer er velanvendte Promovere bibliotekets rolle og vigtighed for brugere og samfund Hvad mangler her?
Indholdsoversigt iso-standard 16439 Standardens formål 3 Begreber og definitioner 4 Definition og beskrivelse af library impact/bibliotekspåvirkning 5 Metoder til beregning af library impact/bibliotekspåvirkning Evalueringer på baggrund af eksisterende/indirekte data (oftest inputoutputstatistik og brugertilfredshedsundersøgelser) Evalueringer på baggrund af indsamlede/direkte data (typisk hvis man evaluerer påvirkningen af en større serviceændring) Evalueringer på baggrund af observationsdata (typisk hvis man evaluerer påvirkningen af en mindre serviceændring) Evalueringer på baggrund af data fra kombinerede metoder Evalueringer på baggrund af kvantitative og kvalitative data 6-10 Enkelte metodetyper til beregning af bibliotekspåvirkning Annex A eksempler på bibliotekspåvirkning-surveys Annex B om at vælge den rette metode Annex C beregning af bibliotekspåvirkning i forskellige bibliotekstyper
Spørgsmål om bibliotekspåvirkning i 16439 Eksempel på traditionelle spørgsmål om bibliotekspåvirkning: Hvad fik du ud af at besøge biblioteket? Hvad fik du ud af at bruge bibliotekets online services? Kilde: Annex A, iso 16439 Biblioteket sparede mig for noget tid Jeg fik nyttig information om sundhed og velvære Biblioteket har hjulpet mig med mit arbejde Jeg har fået nye ideer og nye interesser Biblioteket har hjulpet mig i min forskning Jeg har lånt litteratur til mine studier Jeg har fået nyttig information til jobsøgning Jeg har fået nyttig information om mit lokalområde Min rapport blev bedre fordi jeg fik hjælp fra biblioteket Ja Nej Ved ikke
Undersøgelser af bibliotekspåvirkning Standarden nævner eksempler på nye typer undersøgelser af sammenhæng mellem biblioteksbenyttelse og brugersucces i fag- og forskningsbiblioteker ved at sammenholde biblioteksbenyttelse og biblioteksomdømme med: Eksamens- og opgavekarakterer Studietid Drop-outs Employability jobparathed Valg af uddannelsessted Forskningsomfang/forskningskvalitet/forskningsmidler
Eksempler på kombinerede målemetoder Dette kunne også undersøges traditionelt med kombinerede spørgeskemametoder og dokumentariske data, såsom. Måling Kombineret med Måling Studenters deltagelse i litteratursøgningskurser Benyttelse af biblioteksservice, dokumentadgang, faciliteter Opnåede karakterer Benyttelse af biblioteksservice, dokumentadgang, faciliteter Benyttelse af biblioteksservice Evaluering af de samme studerendes skriftlige arbejder Opnåede karakterer Interviews med studerende om bibliotekets bidrag Score på standardiserede tests Studie gennemførelsestid
Bibliotekspåvirkning og activity data Men et nyt alternativ til traditionelle undersøgelser, inspireret af business intelligence, kan være analyse af activity data. Activity data er registrering af brugerhandlinger på nettet eller i den fysiske verden som kan opbevares og logges på en computer. De kan opdeles i 3 kategorier: Adgangsdata brugerlogs fra systemer som indikatorer på brugernes netbevægelser Søge- og præferencedata hvad har brugeren søgt på, hvor har brugeren gjort ophold, menuvalg Aktivitet registrering af transaktioner som viser aktivitetsvalg - boglån, downloads, kursustilmelding, køb
Bibliotekspåvirkning og activity data Activity data kan eksistere som big data, store ustrukturerede datamængder, eller som begrænsede dataudtræk eller specifikt indsamlede data (f.eks. fra logfiler) Identifikation af brugeren er en nødvendig betingelse hvis man vil knytte personaliserede begivenheder og servicetilbud og activity data sammen Library analytics kaldes undersøgelser af biblioteksbrugerdata og hvor man f.eks. søger korrelation mellem brug af e-ressourcer, lån, biblioteksbesøg og brugersegmenter med særlige kendetegn studieproblemer, eksamensresultater UK/Huddersfield Library Impact Data Project (LIDP) (Stone, Pattern og Ramsden, 2012; Stone og Ramsden, 2013; Stone og Collins, 2013; Collins og Stone, 2014) - Australien/Wollongong (Cox og Jantti, 2012; Jantti og Cox, 2013) - USA/Minnesota (Soria, Fransen og Nackerud, 2013; Nackerud, Fransen, Peterson og Mastel, 2013).
Bibliotekspåvirkning og activity data Vigtige nye begreber i bibliotekernes brugerundersøgelser Activity data Library analytics Big data Business intelligence Library intelligence Men begreberne omtales ikke i første udgave af iso standard 16439
Beregnet opholdstid på Roskilde Universitetsbibliotek pr måned 2012 n Opholdstid jan 5824 0,43 feb 9415 0,18 mar 9431 0,21 apr 6556 0,69 maj 7032 0,80 jun 4985 0,39 jul 1532 0,63 aug 3324 0,56 sep 10032 0,27 okt 12705 0,46 nov 11790 0,76 dec 7801 1,05 Activity data: Opholdstid (minutter) hver måned i 2012 Kort opholdstid i projektstartperioderne (februar-marts og september-oktober) Længere opholdstid i projektafslutningsperioderne (april-maj og novemberdecember)/kilde: Søren Møller/RUb)
Beregnet opholdstid på Roskilde Universitetsbibliotek 2002-14 Alle data gælder perioden 7. novtil 7. dec År Opholdtid(hd) Total ind Total ud 2002 0,15 0,00 13368 15540 2003 0,08 0,00 9358 17684* 2004 0,06 0,00 9471 17024* 2005 0,26 0,00 17519 16721 2006 0,35 0,00 14539 14190 2007 0,33 0,00 12842 13457 2008 0,51 0,00 11108 11720 2009 0,42 0,00 9890 10582 2010 0,61 0,00 10244 10852 2011 0,74 0,00 10653 11375 2012 0,89 0,00 12448 13087 2013 0,93 0,03 11778 12255 2014 1,03 0,14 11789 9901 * Indgangstælleren virker ikke korrekt Activity data: Opholdstiden på RUb 2002-2014 Opholdstid er beregnet som forskellen mellem medianenerne for indgangstid og udgangstid. Medianerne for ind-og udgangstid er beregnet for grupperede data. Alle data er for 7. november til 7. december. Der ses en tydelig stigning i opholdstid fra 0,15 time i 2002 til 1,03 time i 2014. Den røde top for 2014 repræsenterer opholdstiden når den beregnes for hele døgnet (1,06 timer). Kilde: Søren Møller/Rub
Den der har lånt denne bog har også lånt
Sammenhæng mellem eksamensresultat og boglån/downloads - University of Huddersfield 2011 Universitetsbibliotekernes traditionelle services efterspørges mindre
Sammenhæng mellem eksamensresultat og boglån University of Huddersfield Histogrammet viser det gennemsnitlige antal boglån for førstedelsstuderende/bachelore opdelt efter deres eksamensresultat (1, bedste karakter, 2:1, 2:2 eller 3) i 2005-2010. Der er cirka 3.000 studerende pr. år
Sammenhæng mellem boglån og eksamensresultat University of Huddersfield Førsteårsstuderendes boglån sammenholdt med deres eksamensresultat
University of Huddersfield 2011 Studenterfrafald 1 - Hvis du ikke bruger biblioteket, har du mere end 7 gange så stor en risiko for ikke at få din eksamen. 7.19 gange for at være helt præcis University of Huddersfield Studenterfrafald 2 - Registrering af studerendes adfærdsmønstre (brug af biblioteksressourcer og læringsplatforme (VLE), deltagelse i kursus) kan tidligt hjælpe med til at lokalisere svage studerende og studerende der er i risiko for at falde fra. Universitet og bibliotek kan målrette assistance og ekstra vejledning til disse studerende. Huddersfield og Roehampton uni
University of Roehampton psykologistudiet, fald i frafald 2010 og 2011 Psykologistudiet Roehampton og fald i frafaldsprocenten Kilde: Jisc (2012) Activity Data: Delivering benefits from the data deluge
University of Roehampton psykologistudiet, fald i frafald 2010 og 2011 Problem: Sommeren 2010 drøftede eksamenskommissionen på psykologistudiet på Roehampton universitet hvad man kunne gøre for at mindske antallet af førsteårsstuderende som ikke opnåede tilstrækkelige høje karakterer til at fortsætte studiet på 2. år Problemidentifikatorer: Det drejede sig om studerende som ikke dukkede op til kurser og forelæsninger, som ikke svarede på mails, som ikke udfyldte de nødvendige tilmeldinger, osv. Først sent i dette forløb fik disse studerende en advarsel fra studieadministrationen.
University of Roehampton psykologistudiet, fald i frafald 2010 og 2011 Løsning: Psykologistudiet besluttede at tage et Student Early Warning System i brug. Heri samlede man identifikatorer og studenterrelaterede data og var i stand til at udskille de studerende som var i farezonen. Man tilbød dem ekstra hjælp og vejledning inden problemerne blev alvorlige. 14% færre faldt fra efter 1. års eksamen. Benyttede identifikatorer: Sporadisk fremmøde til forelæsninger (kritisk værdi: 3 missede forelæsninger) Manglende fremmøde ved aftalt personlig vejledning - (B1B) Manglende overholdelse af aftaler med administrationen uden besked Manglende overholdelse af afleveringsfrister Manglende deltagelse i obligatorisk gruppearbejde Advarsel for at plagiere Uacceptabel opførsel i undervisningen
Wollongong University - Australien
Wollongong University - Australien
Bibliotekspåvirkningsfabrikkens datapolitik Identifikation, indsamling, organisering og bevaring af activity data JISC anbefaler: Etablere datastyring: afklaring af de retslige og etiske principper og tilstræbe at dataorganiseringen skaber kompatible data Aktivere dataindsamling: eksisterende systemers dataindsamling og datalagring skal gennemgås og aktiveres (aggregering, filtrering Datahøst på tværs af systemer: etablering af forbindelser mellem activity data er vigtig og fremkalder ny indsigt og nye ideer Ny it: inddrag hensynet til activity data ved indførelse af ny teknologi, ved datalogging og harmonisering/kompatibilitet af identifikationsdata Nye kompetencer: færdigheder og praksis skal udvikles i nye typer af dataopbevaring, dataharmoni, visualisering og, ikke mindst, biblioteksintelligente analyser på basis af activity data Kilde: Jisc (2012) Activity Data: Delivering benefits from the data deluge
Bibliotekspåvirkningsfabrikkens datapolitik Analyse af activity data : Led efter sammenhænge: kørsler af datasæt, analytics, som er centrale for forskning og undervisningsfremgang: frafald, citationer, karakterer, biblioteksbesøg, lån, dokumentadgang Informer om undersøgelsesresultater: alle stakeholders skal orienteres. Undersøgelsesdesign er åbnt og resultaterne tilgængelige. Undersøgelsesresultaterne bruges. Resultaterne inddrages i motivering i særlige pædagogiske initiativer og i undervisning af informationskompetence Undersøg virkninger af omlægninger: virker de særlige initiativer? Falder frafaldet, stiger karaktererne, stiger citationerne, stiger dokumentadgangen.?
Library Journal: Top 10 Academic Library Issues 2015 / Steven Bell Alternate higher education Shifting staff ACRL Information Literacy Framework Transition to openness Digital education Accessibility Library space E-books Student data Leadership Some academic librarians will explore how these systems work and whether the library can leverage them to provide more personalized services to students. Some academic librarians will reject these systems and advocate against them on the grounds that we have a duty to guard and maintain patron privacy. On whichever side of this debate you find yourself, expect student data systems to grow in prominence in 2015 and for academic libraries to play a bigger role in how they are deployed on campus
Andre påvirkninger - overkropstræning (djøfbladet 12. juni 2015) Om korrelationer og årsagssammenhænge: Mænd bliver i gennemsnit 15% mere højreorienterede af at træne deres overkrop SDO test (Social dominance orientation test skala 1-7) før og 2 måneder efter overkropstræning sammenlignet med kontrolgruppe som motionerer på cykel og ved at løbe.
Slut