INDHOLDSPLAN DEJBJERGLUND EFTERSKOLE 2010/2011. Anden udgave, juni 2010



Relaterede dokumenter
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

INDHOLDSPLAN DEJBJERGLUND EFTERSKOLE 2015/ udgave

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Anderledes dage og uger i Indhold

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

UDSKOLINGEN årgang

Nordvestskolens værdigrundlag

VVE Indholds- og aktivitetsplan

Medborgerskab... 6 Fælles samling Stamhold... 7

Indholdsplan for Engelsk FS10+

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

Vision, værdier og menneskesyn

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

- en vifte af muligheder

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Fremtidens skole i Gug

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

Principper for skolehjemsamarbejdet

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse...

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Formål for faget engelsk

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Årsplan og skema gr. 2

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tandslet Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse Dragør Kommune

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger

10 erenringkøbing-skjern

Tilbudsfag Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Evaluering af skoleåret SE som skole. Status Hvor står vi?

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

10. klasse FJORDSKOLEN

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Læseplan for børnehaveklasserne

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

december 2018 Forældrene indbydes til juleafslutning og vi sender eleverne hjem på juleferie (eftermiddag/aften)

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

10 erenringkøbing-skjern

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Tilsynsrapport 2016/17

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

10.klassecenter. Mariagerfjord NYHED. Fodboldklasse. Afklaring på ungdomsuddannelse. Stort fagligt fokus. Fællesskab Oplevelser Personlig udvikling

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012

7. 9. KLASSE BAKKELANDETS FRISKOLE

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Barnets alsidige personlige udvikling

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Transkript:

INDHOLDSPLAN DEJBJERGLUND EFTERSKOLE 2010/2011 Anden udgave, juni 2010 1

Indholdsfortegnelse: SKOLENS FORMÅL... 3 Værdisætninger for Dejbjerglund Efterskole... 3 Et grundtvigsk livssyn.... 3 Dansk kultur... 4 Udvikling af det folkelige liv på egnen.... 4 Kompetenceudvikling... 4 ELEVGRUPPE... 6 ÅRSPLAN... 6 BESKRIVELSER... 6 Særlige dage beskrivelsen tilrettes medio, august 2010... 6 Tværsuger uger der er anderledes i forhold til skema... 11 Tværsugernes formål... 11 Introugen:... 11 Gif-ugen:... 12 Friluftstur:... 12 Brobygning (10.kl.)... 13 Faguge, 9. og 10. kl. (to forskellige uger):... 13 Teateruge:... 13 Lejrskole... 13 Gymnastik/terminsprøve:... 14 Projektuge (9.kl.)... 14 Påskeugen:... 14 Prøveuger:... 15 Blokuge (2½ uge mellem skriftlig og mundtlig prøve):... 15 Afslutningstur lejrskole i uge 26:... 15 Weekender:... 16 Særlige weekenddage:... 16 Temaweekender... 17 K-weekender... 17 DAGSPLAN... 18 SKEMA... 18 TJENESTEPLAN... 19 Lærerinitialer... 19 FAGFORDELING... 20 UDVALG - listen kommer i august... 20 ARRANGEMENTER 2010/2011 listen kommer i august... 21 DAGVAGTER... 21 KONTAKTLÆRERENS FUNKTION... 21 Kontaktholdets opgaver... 22 FAGBESKRIVELSE... 22 Obligatoriske fag, både 9.kl og 10. kl.:... 23 Obligatoriske fag, 9.kl.:... 24 Ny 10.kl. (3 linjer og basisfag):... 28 Øvrige obligatoriske fag (både 9.kl og 10.kl)... 33 Valgfag:... 36 IDRÆTSPROFIL... 41 SELVEVALUERING... 42 2

SKOLENS FORMÅL 2. udgave, juni 2010 Ud fra et grundtvigsk livssyn, at give eleverne del i de værdier, der er overleveret gennem dansk kultur. Gymnastik, idræt og naturkendskab vil have en fremtrædende plads i skolens hverdag. Skolen vil endvidere anspore de unge til en aktiv indsats i det frivillige foreningsarbejde. Ligeledes vil skolen arbejde for en positiv udvikling af det folkelige liv på egnen. Værdisætninger for Dejbjerglund Efterskole Menneskesyn:. Med udgangspunkt i et grundtvigsk livssyn vedkender vi os et kristent tilhørsforhold forankret i dansk historietradition. Fællesskabet: Vi er alle en del af et fællesskab, og den enkeltes frihed er derfor underlagt et ansvar overfor dette fællesskab. Frihed for den enkelte må ikke blive tvang for andre. Skolesyn: Vekselvirkning er et pædagogisk nøglebegreb. Der vil kun blive tale om sand livsoplysning/god læring, hvis eleven indgår i en aktiv proces. Samtalen mellem ligeværdige mennesker bliver et væsentligt element i skolehverdagen; en samtale mellem elev og lærer eller eleverne imellem. Engagement, indlevelse og begejstring kalder livet frem i skolen. De boglige fag samt kreative, idrætslige og praktiske fag er ligeværdige i skolehverdagen. Ansatte, forældre og elever kan forvente at møde disse værdier i hverdagen. Hvad et møde i øvrigt fører med sig, vil aldrig fyldestgørende kunne skrives i et værdigrundlag, en målformulering eller en evaluering deraf. Noget vil forblive usagt, måske noget væsentligt. Men det betyder ikke, at det ikke findes og gør sig gældende. Nedenfor ses vores tolkning og kommentarer til et grundtvigsk livssyn, dansk kultur og udviklingen af et folkeligt liv Et grundtvigsk livssyn. Kristendom: Med udgangspunkt i et grundtvigsk livssyn vedkender vi os et kristent tilhørsforhold. Evangeliet skal ikke gøres til norm for samfundets indretning og dermed skolens hverdag. Kristendommen er det åndelige, det følelsesmæssige og er personligt. Kristendommen skal ikke befri mennesket fra livet men til livet. Fællesskabet: Vi er alle en del af et fællesskab, og den enkeltes frihed er derfor underlagt et ansvar overfor dette fællesskab. Frihed for den enkelte må ikke blive tvang for andre. I fællesskabet finder vi styrken til individuel udvikling. Accept af hinanden samt tillid, tryghed og tolerance er vigtige begreber i vores fællesskab. Skolesyn: Vekselvirkning er et pædagogisk nøglebegreb. Der vil kun blive tale om sand livsoplysning/god læring, hvis eleven indgår i en aktiv proces. Samtalen mellem ligeværdige mennesker bliver et væsentligt element i skolehverdagen; en samtale mellem elev og lærer eller mellem elev og elev. Den levende lærer kalder livet frem i skolen. Undervisningen skal være båret af engagement, indlevelse og begejstring. Læringen skal sætte spor. 3

Dansk kultur. Dannelse Demokrati Sang Fortælling Samfund Gennem møde med litteratur, kunst, teater og kropslig udfoldelse får eleverne oplevelser som fascinerer, giver stof til eftertanke og bidrager til udvikling af elevernes almene dannelse. Eleverne skal være en del af et demokratisk rum, hvor ytringsfrihed, ansvarlighed og mulighed for indflydelse er i centrum. Respekten for andre menneskers holdninger og meninger skal danne baggrund for en demokratisk livsholdning. Eleverne skal have frihed under ansvar, være ligeværdige uanset kundskaber, egenskaber, kvalifikationer og kvaliteter. Alle skal have mulighed for personlig udvikling. Eleverne skal udnytte de sider, de er gode til som udgangspunkt for at styrke de svage sider. At synge sammen fremmer fællesskabsfølelsen. Sangen fortæller historier, formidler holdninger samt sætter tanker i gang om det at være menneske. Fortælling stimulerer fantasien, giver stof til eftertanke, oplyser og er almendannende. I fortællingen bliver vi bevidste om vores historiske og kulturelle rod. Vi ønsker at åbne elevernes øjne for den omkringliggende verden, herunder danskernes placering i et internationalt samfund vi lever i den globale landsby. Helt konkret ser vi nyheder hver aften suppleret med aktuel fortælling. Udvikling af det folkelige liv på egnen. Dejbjerglund Efterskole skal være et naturligt samlingssted i lokalsamfundet. Skolen skal i samarbejde med foreningerne være igangsætter og inspirator for det folkelige liv på egnen. Lokalsamfundet skal opleve Dejbjerglund Efterskole som et åbent sted, hvor arrangementer af kulturel, idrætslig og social karakter finder sted. Kompetenceudvikling Gymnastik. Med den folkelige gymnastik ønsker vi dels at fremme fællesskabet og dels at opøve den enkelte i at stille krav til sig selv som et væsentligt led i fællesskabet. Gymnastikken giver mulighed for personlig udfordring og dygtiggørelse. Ved folkelig gymnastik forstås: fællesskabet er rammen alle er med på deres niveau alle oplever fremgang enhver er betydningsfuld alle oplever en forbedret grundform og bevægelsesglæde 4

Idræt. En alsidig idrætslig udfoldelse giver bevægelsesglæde og motiverer til livslang fysisk aktivitet. Igennem idræt vil eleverne opleve, erfare, reflektere og opnå færdigheder, der giver mulighed for fysisk, psykisk, social og intellektuel udvikling. En vigtig del af idræt er at lære at forholde sig til konkurrence. Gymnastik og almen idræt som basis. Populært sagt vil vi holde fast i en bred idrætsprofil, hvor vi gør gymnaster til boldspillere og boldspillere til gymnaster. Gymnastik og almen idræt udgør basis, hvor alle er med, og hvor alle får udfordringer på hver sit niveau. Selvom der er forskel i idrætslige færdigheder og erfaringer, er der plads til alle. Eleverne skal lære: at hjælpe at tage hensyn at erkende, forstå og acceptere forskelligheder at give plads at bakke op at yde en indsats at gå til den at være ansvarlig for helheden at kropslig udfoldelse giver velvære og energi at sætte personlige mål at skabe fællesskab Naturoplevelser. Veksling mellem aktiviteter i og sansning af naturen giver forståelse for naturens sammenhænge og muligheder. Gennem morgenløb fornemmes årstiderne og deres forskellige vejrforhold, ligesom oplevelser og kendskab til naturen inspirerer eleverne til at bevare den og bruge den i respekt for naturressourcerne. Gennem friluftsaktiviteter og -ture søger vi dels at udvikle elevernes personlighed i fællesskabets rammer og dels styrke elevholdets sociale forståelse - tage hensyn til andre. De boglige fag. Det tilstræbes, at eleverne tilegner sig viden, erfaringer og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå sig selv og deres omverden. Denne indsigt muliggør aktiv og kritisk deltagelse i et demokratisk samfund. Eleverne skal kvalificere sig og forberede sig til at gå ud i voksenlivet. I undervisningen og gennem arrangementer skal eleverne lære at stå frem. Stå frem betyder, at eleverne skal prøve at: formidle tillærte færdigheder og viden arrangere, organisere og afvikle prøve holdninger af i forum fremlægge i - og forklare for forsamlinger træde i karakter - turde at sige til og fra - fremføre egne meninger. Udvikling af det frivillige foreningsarbejde. Frivilligt foreningsarbejde er en vigtig og bærende del af vores kulturgrundlag. Ved at yde noget frivilligt for andre mennesker igennem foreningsarbejdet udvikles den enkeltes ansvarlighed over for et forpligtigende fællesskab. Gennem aktiv deltagelse i det frivillige leder- og bestyrelsesarbejde fremmes den demokratiske proces. Deltagelse og engagement i foreningslivet udvikler forståelse på tværs af alder, køn, erhverv, social status og baggrund. 5

ELEVGRUPPE Skolen har optaget 96 elever fordelt på følgende måde: Elevholdet 2010 / 2011 9.kl. 10.kl i alt drenge 29 19 48 piger 27 21 48 i alt 56 40 96 ÅRSPLAN Se under kalender på denne hjemmeside Der er i skoleåret 42 kursusuger fordelt på 18 uger i efterårssemestret og 24 uger i forårssemestret. Påskeugen tæller med som skoleuge, således at der er undervisning mandag, tirsdag og onsdag i ugen. September BESKRIVELSER Anderledes dage Særlige dage (formål, omfang, slutmål): Temafest (d.3.sept. - efter aftale med eleverne). Som en del af lederuddannelsen planlægges og afvikles en foreningsfest ca. 6 timer. Eleverne skal opnå kendskab til det ansvar et foreningsarrangement kræver. Temadag, d. 4.sept.: Formålet er at give tid til fordybelse. Temaet er endnu ikke fastlagt. Omfang: Lørdag fra kl. 9.00-14.30. Fodboldkampe (i august og september). Her deltager DE s 3-5 skolehold i to turneringer, hvor der dystes med andre skoler. Slutmål: Tab og vind med samme sind. At udvikles som spiller og hold. At stille krav til sig selv og holdet. At respektere dommer og modstandere. Adventurerace (d.16.sept): DGI inviterer til adventurerace fra kl. 16.00-19.00. Eleverne deltager muligvis med 1 eller flere hold. Temadag, d. 20.sept.: Temaet er ikke endelig bestemt måske teaterdag. Formålet er at give tid til fordybelse. Omfang: Hele dagen. Efterskolernes dag. Søndag den 26.sept. PR-dag for efterskolerne varighed, 4 timer. Trivselssamtale (29.sept.) Kontaktlæreren snakker med alle k-elever i 10-20 minutter pr. næse. Målet er at øge tilliden og kendskabet elev og lærer imellem. Samtalen skal endvidere sikre, at vi kommer i tale med alle elever. 6

Oktober Gensynsweekend (d.1.-2.okt.) Her får årgang 2009/10 mulighed for at gense hinanden i ca. et lille døgn. Elevforeningen er ansvarlige for arrangementet. Forældreweekend (d.8 og 9/ okt.). Formål: At give forældrene indsigt i livet på Dejbjerglund Efterskole At forældrene for mulighed for at møde medarbejdere og andre forældre At eleverne lærer at afvikle et arrangement At give forældre og elever en social oplevelse Indhold: Det er overvejende et elevstyret arrangement, derfor varierer indholdet fra år til år. Eksempler på indhold er: fysiske aktiviteter, fortælling og sang samt diverse former for socialt samvær. Måske vil der være foredrag eller behandling af aktuelle emner. Eleverne planlægger og afvikler arrangementet i samarbejde med et lærerudvalg. ca. 12 timer. Slutmål: at skabe en fælles forståelse for livet på Dejbjerglund Efterskole (elever, forældre og medarbejdere). At gøre afstanden mellem skole og hjem mindre. Fællesarrangement - idrætsdag (d.15/10): Den sidste fredag inden efterårsferien er der dagsarrangement for elevflokken. Formålet er at samle eleverne til undervisning for at få en fælles afslutning inden ferien omfang 5 timer. Slutmål: Eleverne skal gå veltilpasse og glade på ferie, det øger lysten til at tage fat i uge 43. Gymnastikopvisning i Skjern Kulturcenter (d.31/10): Sammen med egnshold, områdets efterskoler og evt. et højskolehold er vi inviteret til en forprøve på gymnastikopvisning (kort indslag ca. 5 min). Formålet er, at bevidstgøre og klargøre vores elever til indsats og ihærdighed i gymnastikarbejdet frem mod et gymnastikopvisningsprogram. Desuden vil holdene kunne inspirere hinanden i det videre gymnastikarbejde. DGI-Vestjylland inviterer. November Obligatorisk forældresamtale (d.5/11). Kontaktlæreren har 30 min. samtale med hver elev og dennes forældre ang. trivsel, social læring, arbejdsindsats, indstilling og udbytte i fagene. Slutmål: Blive realistisk om egen situation blive bevidst om indsatsområder og sætte mål for den kommende periode. December Produktionsdag (d.1/12). Elevernes kreative sider udfordres i forskellige værksteder. Nogle af produkterne sælges på det efterfølgende julemarked. I et forbrugssamfund køber vi tingene, men her kreerer vi selv. Salget stiller krav til produktet det er et dagsarrangement. Slutmål: Fastholde danske juletraditioner ved bl.a. at forberede et adventsmøde. Juleklippedag (d.1/12). Der pyntes op til jul på skolen. Vi er et skolehjem, og i december pynter vi hjemmene i forbindelse med juletiden (en del af vores kulturelle tradition) ca. 2 timer. Slutmål: Skabe nærhed og opleve en hyggestund give luft i hverdagens faglige trummerum. Efterskolernes håndboldstævne, (lørd. 4.dec.). Her deltager skoleholdene, hvor der dystes med andre skoler. Slutmål: Tab og vind med samme sind. At udvikles som spiller og hold. At stille krav til sig selv og holdet. At respektere dommer og modstandere. Adventsmøde (d.6/12). Formål: - at holde juletraditionerne i hævd - at bevidstgøre om skolens grundtvigianske tilhørsforhold 7

- at åbne døre mod sogn, støttekreds, forældre og skolens venner. Indhold: Da det er et arrangement, som planlægges og afvikles i samarbejde med elever og medarbejdere vil indholdet variere fra år til år. Sognets beboere, forældre og skolens venner inviteres til adventsmøde med tale, sang, underholdning og hyggeligt samvær eleverne forbereder og afvikler dagen, ligesom de er en del af aftenens program med sang og musik ca. 6 timer. Slutmål: At lære at gøre noget for andre. At tage medansvar for et stort fællesarrangement. At komme i julehumør. Uddannelsesmøde i Ringkøbing (d.7.dec.). Et tilbud for eleverne. Aftenmøde i Ringkøbing ang. ungdomsuddannelse. Arrangement i Kirken (d.9/12). Vi besøger Dejbjerg Kirke i forbindelse med et julearrangement (julegudstjeneste med vores lokale præst). Her møder vi sognets familier, og markerer julehøjtiden. Springcup i Vedersø (d.9/12): 6-12 elever får mulighed for at deltage i et lukket spring-stævne sammen med vores lokale samarbejdsskoler i gymnastikregi. Formålet er at bevidstgøre eleverne om konkurencemuligheden i gymnastik. Din Individuelle præstation giver point til holdet. Slutmål: Eleverne skal opleve, at andre skoler også er seriøse med deres idræt. Eleverne skal blive bevidste om, at det er vigtigt at stille individuelle mål. Standpunktskarakterer udleveres d. 17/12. Juletur (uge 50): Elever og medarbejdere drager på fælles ekskursion til en hemmelig by. Indhold og omfang er total, top-secret. Vi kombinerer undervisning i kultur med fællesskab og en god oplevelse. Omfang: Tjaa? Indhold: Hmmm?? Formål: At bryde hverdagen at oplive flokken at gøre undervisningen til andet end bøger og kraftspring. Slutmål: Desværre- kan ikke fastlægges på forhånd! Nogle gange skal oplevelser, undervisning og fællesskab blot have lov til at udvikle sig uden en forstanders vedholdende krav om indhold og slutmål. Julefest (d.20/12). Elever, medarbejdere og bestyrelsen med familie er sammen til skolens julefest mandag aften. Vi gør klar sidst på eftermiddagen. Indhold: Julemiddag, underholdning, sang, musik, fortælling, dans om træet og hyggeligt samvær. Juletraditionerne holdes i hævd. Afslutning på første halvår (d.21/12). Dagen byder dels på julegymnastik, halvårsrengøring, totalidræt, mm. Slutmål: Vi skal afrunde første halvdel af skoleåret med en dag, hvor samvær og hygge er i fokus. Januar, 2011 Uddannelsesmøde i januar (onsdag den 5. jan.). Elever og forældre inviteres til informationsaften ang. fremtidig uddannelse. Dette møde forbereder eleverne sammen med erhvervssamtalerne til at træffe det rigtige valg af ungdomsuddannelse efter skoleåret hos os. Mødet er således af afklarende art for den unge og forældrene. Fagsamtaler med eleverne (9.jan. og d. 10.jan.). Formålet er at samtale om fagligt niveau og arbejdsindsats. På dette tidspunkt af året kan vi som lærergruppe give eleverne et godt indblik i deres faglige standpunkt. Samtalen er udgangspunkt for fremtidige mål og indsatsområder ca.12 min. pr. fag pr. elev. Slutmål: Eleven skal via målsætning i fagene bevidstgøres dels om indsatsområder og dels i at tage ansvar for egen læring. 8

Indefodboldstævne for efterskoler (??). Her deltager skoleholdene, hvor der dystes med andre skoler. Slutmål: At yde det man kan og nyde konkurencemomentet. At udvikles som spiller og hold. At stille krav til sig selv og holdet. At respektere dommer og modstandere. Opfølgning på fagsamtaledage, (d.25.jan). Se beskrivelse ovenfor. Februar Første gymnastikopvisning (d.4/2). Generalprøve efter træningsugen i gymnastik. Eleverne skal få et billede af det samlede opvisningsprogram sætte egen indsats i holdmæssigt perspektiv. Trivselssamtale nr.2 (22/2). Kontaktlæreren snakker med alle k-elever. Målet er at følge op på elevens trivsel efter første halvår. Samtalen skal endvidere sikre, at vi kommer i tale med alle elever. Samtalen skal hjælpe eleven med at fokusere på forsat trivsel i elevflokken. Terminsprøvekarakterer og egnethedserklæringer (d.25/2). Udlevering af terminsprøvekarakter samt bestemmelse af egnethed til de gymnasielle uddannelser. Marts 6-kants stævne i gymnastik (3/3). Seks skoler laver gymnastik sammen og opvisning for hinanden samt aftenaktiviteter omfang: Eftermiddag og aften. Formålet med dagen er at lave gymnastik sammen med andre efterskoler, se hinanden, blive inspireret og få en stærk fællesoplevelse. Dagen skal gøre eleverne fortrolige med at fremvise et program de skal øve sig i at performe med publikum. Marts måned byder på en række gymnastikopvisninger. Fredag den 11.marts er der lokalopvisning i Dejbjerg her har vi en del af værtsrollen i forbindelse med afvikling af opvisningsaftenen (indhold i forbindelse med GIF). Desuden indlægger vi to gymnastikweekender, hvor eleverne skal opleve at være på turné med deres gymnastikprogram. Mandag d. 14. marts og mandag d.21. marts er erstatningsfridage pga. undervisning i weekenden. Nye elevers aften, 22/3. Her mødes det kommende elevhold (årgang 2011/12). Ved mødet introduceres det nye skoleår. Slutmål: Afstemning af forventninger og en grundig og bred introduktion til det at gå på Dejbjerglund Efterskole. Kommende elever og forældre skal kende vores husregler og få en fornemmelse af forventninger og muligheder. April Efterskolernes gymnastikstævne i Messecenter Herning (den 13/4). Egnens gymnastikinteresserede efterskoler mødes til et stort gymnastikstævne. Som en del af gymnastikårets evaluering viser vi her vores egen opvisningsprogram for de øvrige skoler, ligesom vi lader os inspirere af andre holds programmer til udvikling af gymnastikken både på DE og i fremtidens foreninger. Disse opvisningsdage er således med til i særlig grad at uddanne og motivere eleverne til det frivillige foreningsarbejde. Slutmål: At kunne se egen gymnastikopvisning i et større perspektiv (sundhed, fællesskab, udfordringer, det at stå sammen, turde vise sig frem, være stolt, mm.) 5.klasses gymnastikdag (d.14/4): Formål: Praktisk brug af idrætslederuddannelsen. Indhold: Forberede udføre evaluere (et stævne træf idrætsarrangement). Ca. 150 elever fra amtets 5.klasser mødes til en gymnastikdag på DE. Eleverne står med ansvaret for annoncering, planlægning, afvikling og evaluering af stævnet ca. 6 timer. 9

Slutmål: Give eleverne erfaringer med afvikling af idrætsarrangementer. Det er kulminationen af elevernes idrætsmæssige lederuddannelse. Eleverne prøver at arbejde med didaktiske overvejelser i forbindelse med et undervisningsforløb (elevniveau). Adventurerace (d.24/4) DGI inviterer. Om muligt sender vi et hold af sted. Musikfestival (d. 28/4). DE-bandet inviterer omkringliggende efterskolers elevband til koncert. Det er et aftenarrangement, hvor skolerne nyder hinandens musik. Formålet med festivalen er at give elever mulighed for at stå frem på scenen, og vise hvad de har arbejdet med i løbet af skoleåret i samspil og individuel musikundervisning. Vi er på mange scener i løbet af et skoleår Vi skal nyde hinandens kompetencer her er det musikken, der rykker. Maj 3-kants-stævne med Skibelund, Balle og Dejbjerglund Efterskole (12/5). Vi besøger i år Balle Gymnastik- og Idrætsefterskole sammen med Skibelund. Det er et heldagsarrangement, hvor formålet bl.a. er mødes med andre unge i idræt og leg. Slutmål: Vi skal nyde samværet med andre efterskoleelever fra en anden region. Vi skal dyste med og imod hinanden. Vi skal bryde hverdagens rytme. Vi skal på tur sammen. Bedsteforældredag (den 19/5): Formål: Vi fokuserer på kommunikation mellem generationer. Bedsteforældrene skal have et indblik i børnebørnenes efterskoleliv. Indhold: Hygge, fællesaktiviteter og fremvisning af noget af det, elevgruppen arbejder med til hverdag. En elevgruppe koordinerer dagen, mens øvrige elever hjælper med den praktiske afvikling. Vi mødes på tværs af tre generationer, hvor elever og bedsteforældre bl.a. undervises sammen og får fælles oplevelser. Desuden får bedsteforældrene et godt indtryk af livet på en efterskole omfang: 7 timer. Slutmål: Eleverne skal lære forståelse for bedsteforældregenerationen, og helt konkret skal de lære at varetage en vært- og værtindefunktion samt planlægge og afvikle et arrangement. Temafest (den 24/5). Anden temafest (se beskrivelse ovenfor). Adventurerace (d.27-28/5) DGI inviterer. Om muligt sender vi et hold af sted. Kæmp til du segner, d.26/5. Årets grundtræningstimer, almen idræt, mm. afprøves ved en heldagsaktivitet, hvor eleverne prøves på udholdenhed og vilje. Formålet er bl.a., at eleverne får kendskab til egen reaktion i lidt mere pressede situationer. Overvind udfordringer og kæmp det bedste, du har lært. Juni Elevmøde, (den. 2/6) er der elevmøde på DE. Eleverne har fri ca. kl.16.00. Åbent Hus Arrangement (søndag d.6.juni) I ca.3-4 timer laver vi aktivitet sammen med enten lokalsamfundet, familie og venner. Formålet er at møde gæster på skolen, lukke dørene op for efterskolelivet og bruge vores erfaringer i forbindelse med GIF. Tilrettelægge afvikle. Arrangementet starter kl. 15.00 og forventes af være slut kl. 20.00. Skolekoncert (den 8/6). Alle elever er på en eller anden måde aktiv ved vores forårskoncert. Formålet med koncerten er at give elevflokken mulighed for at stå frem på scenen, og vise hvad de har arbejdet med i løbet af skoleåret i samspil, individuel musikundervisning og ved arrangementer i almindelighed. Eleverne skal lære at arbejde målrettet med personlige udfordringer, der skal præsenteres fra scenen. 10

Sommerrengøring af skolen: Delvis den 23 og 24 juni. Formålet er at få skolen rengjort og afleveret i pæn stand aflevere skolen, som vi modtog den. Festaften (29/6). Skoleårets sidste aften på DE programmet spænder fra aftenspisning, til underholdning, taler, sang og hyggeligt samvær. Formål: At gøre sidste aften festlig at slutte godt af, eleverne bliver klar til at starte noget nyt op. At få en fælles afslutningsdag og -aften som afrunding på det fællesskab, som bygges op over 10 mdr. Skoleafslutning (30/6) de sidste mindebøger skrives, vi hygger os sammen og gør klar til afslutningen med forældrene - dagen slutter med dimensionsfest. De ovenstående aktiviteter kender vi fra skoleårets start. Der kommer selvfølgelig mere på!!! Helt konkret bliver planen udbygget og tilrettet ved planlægningsmødet i august. Mindre ændringer til indholdsplanen oplyses der om via nyhedsbreve og på skolens hjemmeside. Ved større ændringer tilpasses indholdsplanen. Desuden afvikles en række fodbold- og håndboldkampe i løbet af skoleåret, ligesom spontane arrangementer dukker op. Det kan være besøg på en venskabsskole en oplevelse ved havet i stormvejr en særlig begivenhed i vort samfund, vi deltager i specielle muligheder og kontakter, som netop dette hold tryller op af posen! Vi kalder livet frem i skolen! Der kommer ændringer og tilføjelser i løbet af skoleåret i forhold til muligheder, der opstår undervejs, og i forhold til tanker og idéer, der udvikles i samarbejde mellem elever, lærere og medarbejdere. Tværsuger uger der er anderledes i forhold til skema Tværsugerne indhold beskrives løbende. Beskrivelser og skema afleveres på kontoret og arkiveres i årsmappen. Introuge (uge 33) inkl. kontaktholdstur Gif-uddannelse (uge 37) Friluftstur lejrskole i 4 dage, (uge 38) Faguge for 9.kl (uge 44) + Brobygning for 10.kl. (uge 44) Teateruge (uge 47) Uge 48 (frivillig brobygning for 10.kl.) Skilejrskole lejrskole i 6 dage, (uge 3) Termin/gymnastik (uge 5) Faguge for 10.kl. og projektuge for 9.kl. (uge 14) Påskeugen (uge 16) Skriftlige prøver (uge 18, og 1 dag i uge 19) Blokuger (uge 19-21: mellem skriftlig og mundtlig prøveperiode) Mundtlige prøver (mand. d. 6.juni til onsd. d. 22.juni)) Afslutningsuge, (uge 26) Tværsugernes formål Introugen: Formål: At indføre i skolens kultur. At skabe grobund og fundament for et godt socialt fællesskab med fokus på tillid, tryghed og tolerance. 11

At få startet på hverdagens rutiner. At skabe tryghed overfor en ny dagligdag og nye omgivelser. Slutmål: At eleverne er modtagelige og åbne for hverdagen på DE. At eleverne har opnået et bredt kendskab til skolens fag. At eleverne har opnået kendskab til skolens dagsrytme og gøremål. At opleve glæde, godt humør og energi. At have skabt udgangspunkt for et fællesskab på værelset, på kontaktholdet og blandt alle elever. Gif-ugen: Formål: At uddanne vores elever til foreningsarbejde. At opøve eleverne til initiativ og klargøre dem til at tage ansvar. At give eleverne kompetencer både idrætsligt og menneskeligt til at varetage foreningslederrollen. At skabe erfaring med at stå frem foran en flok. At tilegne sig viden omkring fysiologi, træningslære, foreningslære, idrætsskader, idrætsspecifikke færdigheder, menneskelig kendskab, situationsfornemmelse, mm. At afprøve lederrollen med medier. Slutmål: At uddanne ledere til det frivillige foreningsarbejde på egnen. At skabe dygtige ledere. At motivere til en arbejdsindsats, der styrker foreningslivet. Friluftstur: Formål: Formål 1: At leve i, med og mod naturen. Formål 2: Friluftsturen skal udvikle deres personlige og sociale kompetencer ved at udfordre dem gennem fysiske og sociale aktiviteter. Eleverne skal bl.a. lære at samarbejde, hjælpe hinanden, tage ansvar og initiativ. Elevernes syn på, hvad de kan, skal flyttes. Naturoplevelser er ifølge vores formål et obligatorisk element i elevernes hverdag. Udover daglig morgentur og spontant arrangerede ture er der indlagt halve temauger, hvor eleverne vil opleve overnatning i telt eller bivuak samt sejle og vandre. Omfang: 3 overnatninger på 4 sammenhængende dage. Indholdet kan være: Prøve at overnatte i naturen Lave mad under primitive forhold Basisviden omkring lejrliv Diverse samarbejdsøvelser Kontrolleret grænseoverskridende aktiviteter 12

Slutmål: At lære noget om egne grænser og prøve at løse opgaver i fællesskab. Helt konkret skal eleverne lære de basale færdigheder for at klare et lejrliv (eleverne skal bevidstgøres om egne evner og muligheder vedr. samarbejde og tolerance). Eleverne skal have en særlig og anderledes oplevelse i forhold til den daglige undervisning. Eleven skal kende vigtigheden i at være tør, varm og mæt. Brobygning (10.kl.) Ministeriet har stillet krav om, at alle elever i 10. klasse i skoleåret 10/11 skal følge brobygningsforløb i en uge på minimum to forskellige ungdomsuddannelser. Formål og slutmål er, at eleverne bliver mere afklaret i deres valg af ungdomsuddannelse. Vi tilbyder eleverne en frivillig brobygningsuge ud over den obligatoriske. Faguge, 9. og 10. kl. (to forskellige uger): Formål: Styrke fagligheden Arbejde med fleksible hold på tværs af alle 3 klasser Fordybelse Projektorienteret arbejdsform afprøves Indhold: Fastlægges senere af lærerteamet, som har ansvaret for ugen. Slutmål: Give eleverne et fagligt løft. Blive bevidst om, at en ihærdig og målrettet indsats inden for et tema-område, kan give en hurtig, ny viden. Samarbejdet med de øvrige elever skal styrkes. Teateruge: Formål: At styrke fællesskabet gennem et fælles projekt At understøtte og udvikle kreative ideer At træne elevernes evne til at arbejde selvstændigt, engageret og ansvarligt overfor det fælles projekt At lave et ikke idrætsligt arrangement At finde nye evner hos elever. Personlig udvikling At styrke kendskabet til æstetiske læreprocesser?? Slutmål: At alle elver har fået en god oplevelse og har haft en god arbejdsproces indenfor deres felt. Lejrskole Formål: Indholdsmæssigt ønsker vi, at skilejrskolen tager udgangspunkt i det samvær, som idræt og naturoplevelser giver. Lejrskolen arrangeres som vinterlejrskole til Østrig i uge 3, hvor eleverne undervises i alpint skiløb både formiddag og eftermiddag. 13

Særskema følger. Slutmål: Udfordre egne grænser og lære at løse opgaver i andre sociale sammenhænge. Idrætsmæssigt skal eleverne gennem undervisning blive bedre til alpint skiløb. Turen skal endvidere styrke elevernes sociale liv ved bl.a. at bo sammen med nye skolekammerater. Gymnastik/terminsprøve: Terminsugen Formål: Slutmål: At eleverne opnår bevidsthed om egen faglig formåen Erfaring med og viden om egen faglig formåen Gymnastikugen Formål: Slutmål: Ved hjælp af forskellige arbejdsmetoder arbejdes der intensivt og målrettet mod et at højne elevernes individuelle og fælles niveau At eleverne medvirker til skabelsen af et fælles produkt. Projektuge (9.kl.) Formål: At eleverne lærer at arbejde projektorienteret At eleverne får et fagligt løft i et givent emne At eleverne lærer at fordybe sig At eleverne lærer at planlægge og afvikle en fremlæggelse Indhold: Eleverne arbejder alene eller i grupper á 2-4 personer, efter eget valg Eleverne vælger i samarbejde med lærerne et overordnet emne. I dette skoleår skal emnet være indenfor samfundsfag. Der gives udtalelse til alle, og en karakter afhængig af elevgruppens ønske. Der stilles krav om en selvstændig arbejdsindsats under vejledning fra lærergruppen. Slutmål: Eleven arbejder koncentreret og engageret i løbet af ugen, og bliver fortrolig med projektarbejdsformen. Eleven afslutter ugen med en veltilrettelagt, selvstændig og varieret fremlæggelse. Eleven opnår en faglig viden indenfor det valgte emne. Påskeugen: Her bruges frirejsen ved DSB. Formål: Med denne fællestur ønsker vi, at eleverne oplever et sted i Danmark. Fællesskab og oplevelser er i fokus. 14

Prøveuger: Formål: Vi har et overordnet ønske om at prøverne afvikles på kort tid, dog med ansvar for at den enkelte elev får mulighed for at yde så godt et resultat som muligt. I prøveugerne er elevernes hverdag opdelt i: 2-3 moduler med obligatirisk forberedelse (lektiecafé) 1 valgmodul 1 frimodul 1 fællesmodul, hvor undervisningen især har et socialt og ofte idrætsligt formål. Vi strukturerer læseperioden lidt stramt for netop at give eleverne de bedste rammer for en seriøs forberedelse til prøverne. Desuden er dagens fællesaktivitet særlig vigtigt. Nu har vi brugt et helt skoleår på at opbygge et stærkt socialt fællesskab, og det skal vi pleje og værne om i en stærk individualistisk testperiode! Slutmål: Hver især skal yde en seriøs indsats. Blokuge (2½ uge mellem skriftlig og mundtlig prøve): Formål: At samle den boglige undervisning i moduler får at give de bedste betingelser for prøveforberedelse mundtlige oplæg. At et fleksibelt skemastruktur fremmer elevernes arbejdsglæde i en mellemperiode. At samle idrætslige og kreative fag i fordybelsesblokke. Indhold: De almindelige timer i et ugeskema blot med en anden struktur. Slutmål: At give ro i en ofte hektisk forberedelsesperiode. At give rum til fordybelse Afslutningstur lejrskole i uge 26: Formål: At få en samlet afslutningstur med naturoplevelse og fællesskab som en væsentlig del af indholdet. Nyde de sidste dage nærvær, tillid og venskab er nøglebegreber Indhold: Oplevelser og udfordringer gennem lejrliv Opleve et sted i Danmark kulturelt, geografisk og naturmæssigt Leve og bo i feltet Slutmål: At samle flokken efter den individuelle prøveperiode. Få en god og positiv afrunding på året. At få sagt ordentlig farvel. At gøre eleverne parate til at starte et nyt sted. 15

Weekender: Almindelige weekender (fri fredag kl. 16.15 - søndag kl.21.30). K-week (kontaktholdsweekender er obligatoriske for kontaktholdet, som arrangerer weekenden) Weekend med køkkenpraktik (alle elever har en uge inkl. efterfølgende weekendtjans i køkkenet ). Temaweekender (eleverne skal mindst vælge 1 temaweekend ud af 4 mulige i disse weekender forfølger eleverne en personlig interesse i 8-12 timer). Særlige weekenddage: august Lørdag d.14.aug, modtagelse af kommende 2.årselever så er vi klar!!! Søndag d.15.aug, modtagelse af de nye elever og velkomstprogram samt aktivitet. 28-30.aug forlænget weekend. september 4-5.sept. - Temaweekend 1 - (fodbold + kajaksejlads + kreativ) 4.sept. undervisningslørdag, bl.a. med foredrag om alkohol og misbrug (for elever og forældre). 11-12.sept. k-weekend 1 18-19.sept k-weekend 2 26.sept. Efterskolernes dag oktober 30.sept.-3.okt. forlænget weekend. 1-2.okt gensynsweekend. 8-9.okt (obligatorisk): Forældreweekend. 30-31.okt. k-weekend 3 31.okt gymnastikopvisning i Skjern Kulturcenter november 6-7.nov. Temaweekend 2, teater og musikweekend (forberedelse til teaterugen) 13-14.nov. k-weekend 4 20-21/nov, delvis teaterweekend 27.nov. oprydning og afrunding efter teaterugen december 4.dec., håndboldstævnedag i Skjern. 3-5.dec. - Temaweekend 3 i håndbold, spring og rytmisk gymnastik 18-19.dec. k-weekend 5 januar 2/jan. - elevankomst efter ferien. 9.jan. fagsamtaler. 29-30.jan. k-weekend 6 16

februar 26.febr, Seniorstævne arrangeret af elevforening og Stauning/Dejbjerg U&I marts Obligatorisk gymnastikweekend d.11-13.marts (bl.a. i Dejbjerg og Skjern) Obligatorisk gymnastikweekend d.18-20.marts (bl.a. i Ringkøbing) april maj juni 8-10.april Forlænget weekend 16-17 april, temaweekend 4 (studiemusik) 27-28.maj evt. deltagelse i DGI adventurerace. Søndag d.5.juni sogne- og familiearrangement på Dejbjerglund Efterskole Søndag d.26.juni OBS her starter den obligatoriske afslutningstur. Der vil komme flere aktiviteter til i løbet af året. Enkelte arrangementer vil blive flyttet. I vil blive informeret på skolens hjemmeside. Temaweekender I løbet af skoleåret er der 4 temaweekender, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig i en interesse / et fagområde. Desuden er der 6 k-weekender, hvor kontaktholdene skal være der. I fællesskab med de to vagtlærere laver kontakteleverne et program for denne bliveweekend. Alle elever skal deltage i min. 1 k-weekend og min 1 temaweekend. 4-5/sept Temaweekend 1 (kajaktur + fodbold + kreativ) ET/PN/KC 5-6/nov Temaweekend 2 - (teatermusik og skuespil) TS/LN/MT 3-5/dec Temaweekend 3 - (spring + rytme + håndbold) TJ/AB/SN 15-17/april Temaweekend 4 - (studiemusik) TS/MT K-weekender 11-12/sept K-week 1 TS/HE 18-19/sept K-week 2 MT/GL 39-31/okt K-week 3 TJ/SN 13-14/nov K-week 4 AB/GC 18-19/dec K-week 5 LR/PN 29-30/jan K-week 6 ET/LN 17

DAGSPLAN 06.30 Mobiltelefon må benyttes (dog ikke i første del af skoleåret her er opbygningen af fællesskabet i fokus; eleverne skal give slip for det derhjemme). 6.45 Morgenløb/rengøring, alle er stået op. Køkkenfolk har været i bad. 6.45 Køkkenhjælperne møder i køkkenet. Ryddet op og redt seng, inden de går i køkkenet. 7.00 Alle tilbage fra morgenløb. 7.05 Morgenmaden starter. 7.15 Alle skal være i spisesalen 7.25 Beskeder 7.30 Værelsesrengøring + halrengøring 7.50 Værelserne tjekkes 7.50 Timerne begynder 12.15 Middag 13.15 ca. Timerne begynder. 18.00 TV-avisen i foredragssal 18.15 Aftensmad. ca. 19.00 Værelsesrengøring og områderengøring. 19.00-19.45 Lektielæsning (i klasselokalerne, hvis eleverne har aftalt det med vagtlæreren). 20.15 Computerskabe låses Ej musik. Lydløs mobil eller mobil i værelsesgang. TIRSDAG: 20.00 kiosk TORSDAG: 20.00 kiosk 21.45 Aftenforfriskning. 22.05 Aftensamling mandag og onsdag aften. 22.20 På egen gang. 22.30 I egen seng, ingen musik, lydløs mobil. 23.15 Lyset slukkes. Der er mulighed for hjemmetræning for fodboldspillere, håndboldspillere og andre særlige idrætsaktive på et seriøst niveau tirsdag aften, men kun efter særlig aftale mellem skole, hjem og klub. SKEMA Eleverne følger et ugeskema med vippeskema om fredagen(lige/ulige uger). Vi tilstræber et højt aktivitetsniveau, og derfor er der kun få mellemtimer i løbet af en undervisningsuge. Valgfagene afvikles i to perioder á 11 gange samt en kortere periode i sidste del af året. Undervisningen ligger på hverdagene mellem 7.50 og 18.00. Vi har tilstræbt 15 minutters pause efter idræt og i øvrigt en pausetid på 5-10 min. Vi tilstræber faste spisetider for at give ro i hverdagen dog er der morgen-ta-selv-bord. De fleste undervisningslektioner er på 1 time eller 1,25 time eller 45 minutter, hvilket muliggør periodevis skemabrydning i forbindelse med faglig fordybelse, tværfaglige aktiviteter og arrangementer. Skemaet giver mulighed for fagsamarbejde i de boglige fag. Vi har formiddagssamling hver dag på 15 minutter. Samlingen indeholder: Fortælling eller sang eller sang/fortælling. 18

Holddeling (differentiering i undervisningen): 9.kl. I 9.kl. arbejdes der med niveaudeling i engelsk, tysk, fysik, biologi, geografi og matematik for at differentiere bedst muligt (elevernes individuelle mål og behov sættes i fokus). Der er mulighed for holdskifte frem til efterårsferien. Dette overordnede principper kan fraviges ved særlige hensyn i elevgruppen. Kristendom, historie, dansk og samfundsfag ligger i ikke niveaudelte stamhold. Samfundsfag kører et parallelløb med dansk. Ny 10.klasse Udgangspunktet på Dejbjerglund Efterskole er, at vi vil sikre os et solidt og seriøst bogligt niveau i 10.kl., hvor dansk, matematik og engelsk er basisfag med de nuværende prøvetilbud og struktur. Dertil arbejder vi med 3 nye retninger på interessefelter: 1) En naturvidenskabelig linje (skal aflægge FS10-prøve i fysik/kemi) 2) En sproglig og humanistisk linje (skal aflægge FS10-prøve i tysk) 3) En erhvervsrettet linje (ingen prøve i tysk og fysik, men en skriftlig erhvervsopgave med udtalelse) OSO-opgaven skrives på linjeholdene. 2010 / 2011 er en forsøgsperiode på både fagfordeling, indhold og form. Vi ønsker at afprøve den nye 10.kl. struktur. I juni 2011 evaluerer vi og tilpasser modellen til skoleåret 2011/12. Vi kører med niveaudeling for ottende år. Eleverne er meget tilfredse med ordningen både på de dygtige hold, men især også på holdene, hvor niveauet er lavere, og hvor læringsstoffet er mere grundlæggende. Vi ser frem til at afprøve den nye 10.kl.-model. Vi ønsker, at eleverne i 10.kl. i høj grad skal kvalificeres og afklares i forhold til ungdomsuddannelsen. TJENESTEPLAN Følgende lister er vedlagt: Lærerinitialer, fagfordeling, udvalgs- og arrangementslister, vagtplan og kontaktlærerens funktion. Lærerinitialer TJ: Tomas Jensen AB: Anders Bie ET: Esben Tang Hansen SN: Stefan Lynge Nielsen TS: Torben Sørensen KC: Kjeld Lykke Christiansen MT: Mikael Thomsen GL: Gitte Christiansen HE: Henriette Bjergbæk GC: Gitte Christoffersen LN: Lajla Nielsen-Refs PN: Pia Northmann LR: Louise Raunkjær 19

FAGFORDELING LR: ET: LN: SN: AB: GC: MT: He: TJ: TS: KC: GL: Engelsk, geografi, historie, valgfag Matematik, geografi, dansk, almen idræt, grundtræning, fodbold, spansk, Dansk, engelsk, kristendom, samfundsfag, filt, drama Matematik, gymnastik, almen idræt, grundtræning, spring, fodbold, tons og tummel Geografi, historie, dansk, gymnastik, spring, valgfag, Tysk, gymnastik, valgfag, Dansk, tysk, samfundsfag, musik, badminton, sang, Fysik, matematik, biologi, samfundsfag, kreativ, erhvervsvejledning, Fysik, biologi, geografi, almen idræt, håndbold, Dansk, engelsk, historie, samfundsfag, musik, sang, Matematik, jagt, fortælling, samfundsfag, håndarbejde, sang, erhvervsvejledning, UDVALG Bestyrelsesrepr. IT-ansvarlig Tillidsrepr. Erhvervsvejledning Hjemmeside Foto / Billeder Video Pædagogisk udvalg Rengøring Skema Sikkerhedsrepr. SU Arbejdsudvalg Selvevaluering Økonomi Her og Nu Mdt.prøveuger Skr. Prøveuger Temaweekender Fagsamtaler Fællesmøder/elevmøder Av- udvalg Udsmykning Cykler Blå Bog Kopimaskine Træningsdragter Årsplan Gymnastik tøj Nyhedsbrev Årsskrift Skabene i mellemgang T-shirts K-T-shirt Skiudvalg Gym.tur i marts Gym + terminsprøver Brobygning GIF-udvalg Projektuge Teateruge 20