Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4

Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to% emphasize%the%discursive%formation%and%problematization%of%women s% supposedly%increasing%migration%for%sex%work%in%the%global%north.%% % % Resume( Denne%projektrapport%undersøger%hvordan%fænomenet% menneskehandel%til% seksuel%udnyttelse %bliver%repræsenteret%som%politisk% problem %i%danmark.% Undersøgelsen%positionerer%sig%indenfor%et%poststrukturalistisk%paradigme%og% har%derfor%til%hensigt%at%belyse%den%diskursive%fremstilling%af% problemet %om% kvinders%formodede%stigende%migration%til%sexarbejde%i%det%globale%nord.%%

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4 2.2 Metodologi...6 2.3 Valg af teori...7 3. Teori...10 3.1 What s the problem represented to be?...10 4. Menneskehandel og prostitution i Danmark...20 5. Effekter og muligheder for forandring...30 6. Konklusion...38 7. Litteraturliste...40

1.Indledning 1.1.Problemfelt Menneskehandelsomfænomenerforalvortrådtfrempådendanskepolitiske dagsordensidenstartenafdetnyeårtusinde,somet problem,derkræver politiskhandling.denneudviklingskalsesilysetafenidentifikationafet stigendeantalkvindeligemigrantarbejdereisexindustrienbådeindenfor Danmarksgrænser,menogsåpåeuropæiskogglobaltplan(Andrijasevic, 2010:27;Askola,2007:17).Enstigningderifølgeflereforskererepræsentereren feminiseringafmigrationogfattigdom,oghervedenkonstruktionafkvindelige migranterietutalafkompleksemagtrelationer(ehrenreich&hochchild,2002; Sassen,2000:503).Deneksisterendeforskningomkvindeligemigranterpeger påtypiskepushppullfaktorer,derbidragertilkvindersmigrationfradetglobale SydtildetglobaleNord,herunderøkonomiskogsocialulighed,militære konflikter,arrangeredeægteskaber,favorableimmigrationspolitikker, udbredelsenafkommunikationspoginformationsteknologi,samtlokaleog nationalesociokulturelleforventningertilkvindersomansvarshavendefor familiersoverlevelse(agustin,2012;parrenas,2007:37f;sassen,2000:503f). Hvorvidtdissekomplekseforholdogmigrationsrationalerindfangesogfinder fodfæsteidenpolitiskeproblematiseringafkvindersmigrationercentraltfor detteprojekt.menneskehandeltilseksueludnyttelseisexindustrien, sexlaveri eller sextrafficking eralleudtryk,dersiden1990 erneharvundetindpasi alverdensmedier,ogsærligtifnpregiogidenglobalekvindebevægelseer forholdetmellemmenneskehandelogprostitutionblevetproblematiseret.dette medførtei2000englobaldefinitionafstrategiertilhåndteringogbekæmpelse afmenneskehandelformuleretifn skonventiontilforebyggelse,undertrykkelse ogbekæmpelseafmenneskehandel,særligtmedkvinderogbørn.danmarkhar sidenheni2002kriminaliseretmenneskehandelistraffelovens 262a,oghar efterfølgendeunderforskelligeregeringerigangsattrehandlingsplanertil bekæmpelseafmenneskehandel.udviklingenafdisseharmedførten institutionelorganiseringafarbejdetmedmenneskehandelundercenterfor Menneskehandel(CMM),derhørerunderSocialstyrelsen.Derervidereetableret etbredtsamarbejdemellemcmm,rigspolitietogngo er,derarbejdermedden socialeindsatsiforholdtilprostitutionogtvangsarbejde(cowi,2014).senest 1

proklamerededendaværendesprpsfregeringideresregeringsgrundlagi2011, atindsatsentilbekæmpelseafmenneskehandelskullestyrkesogat regeringen' vil'sætte'kraftigt'ind'over'for'handel'med'kvinder'inden'for'bl.a.'sexindustrien 1. Endviderevilleregeringenigangsætteenundersøgelseafmulighederneforet forbudmodkøbesex.hvordan handelmedkvinder kanmanifesteresigpåden politiskedagsorden,oghvordanbehovforbeskyttelseafkvindersseksualitetog bevægelsesfrihedharindlejretsigiproblematiseringenafmenneskehandel, søgesidetteprojektundersøgtgennemenhistoriskanalysemedudgangspunkti MichelFoucaultsgenealogiskemetode.Deterafgørendemedenerkendelseaf,at problematiseringenafmenneskehandeltilprostitutionidanmarkinvolverer bådeglobaleognationalepolitiskeaktører,samtatmenneskehandelsom politiskfelteromstridt.menhvilkerepræsentationerafmenneskehandel politiseresoghvilkedeppolitiseres?hvilkekonsekvenserharproblematiseringen afforholdetmellemmenneskehandelogprostitutionformigrantkvinders mobilitetogmenneskerettigheder?oghvilkedilemmaer,kontroverserog forandringsmulighederkanidentificeresidendiskursivefremstillingaf menneskehandel idanmark?jegvilgennemetpoststrukturalistiskogkritisk feministiskperspektivsøgeatbesvaredissespørgsmålvedatundersøgehvilke historiskebetingelserdendominerendemenneskehandelsdiskurshvilerpå, samthvilkebagvedliggenderationalerogantagelser,derformer problemforståelsenaffænomenetmenneskehandeltilprostitutionidanmark. 1.2Problemformulering Hvordaner menneskehandeltilprostitution sometpolitisk problem i Danmarkhistoriskblevetrepræsenteret,oghvilkekonsekvenserog mulighedsbetingelserindeholderdenneproblematisering? 1 Et'Danmark,'der'står'sammen,Regeringsgrundlag,oktober2011,s.50: http://www.stm.dk/publikationer/et_danmark_der_staar_sammen_11/regeringsgrundlag_okt_ http://www.stm.dk/publikationer/et_danmark_der_staar_sammen_11/regeringsgrundlag_okt_ 2011.pdf 2

1.3Arbejdsspørgsmål 1.HvordanermenneskehandelsompolicyPfeltiethistoriskperspektivblevet forhandletidanmark,oghvilkedominerendeantagelseroglogikkerom menneskehandel og prostitution kanidentificeresidenneudviklingsproces? 2.HvilkeeffekterogdiskursivemulighedsbetingelserforgenPproblematisering kanidentificeresiproblemrepræsentationenaf menneskehandel idanmark? 3

2.Metode 2.1Begrebsafklaringogafgrænsning Denneprojektrapportundersøgerhvordanforskelligeantagelserom menneskehandelogprostitutionformerproblematiseringenafmenneskehandel tilprostitutionidanmark.jegundersøgerderfordenpolitiskediskurs,der knyttersigtilrepræsentationenafmenneskehandeltilprostitutionsomet problem,derkræverpolitiskhandling.enpolitisk'diskursforståsiprojektetien bredforstand,inspireretafpolitologencarolleebacchistilgangtilpolicyp analyser,hvilkenekspliciteresnedenfor.enundersøgelseafpolitiskediskurser erindenforetpoststrukturalistiskparadigmekonstitueretafdemulige problematiseringeromdensocialeverden,dermanifesterersigisprogog praksisovertid.denbegrænsersigikketilstatenelleroffentligpolitik,som undersøgelsesfeltogejhellerudelukkendetilpolitiskeaktører,sompolitikere, ministre,dommereetc.,meninddragerdenfuldepalletteafaktører,herunder professionelleogeksperter,derformermådenviietgiventsamfundstyreog administreresocialerelationerpå(bacchi,2009:25f). Begrebernemenneskehandelogprostitution,ogderesindbyrdesforbundenhed, kræverligeledesafklaring.beggeerkomplekseogindeholdersærligemoralske implikationer,idetdeknyttersigtilnormativespørgsmålomretfærdighed, ulighed,kriminalitet,seksualitet,moralogarbejdsmarked(alpes,2010:117).jeg antagerderfor,atstrategiertilbekæmpelseafmenneskehandelkantagemange forskelligeformerogmedførevidtforskelligeudfaldafhængigtaf hvis problemer,derskaberogproducererselvsammetilgang.menneskehandeler sompolitiskfeltomstridt,menblevforalvorselvstændigtbegrebsliggjortifn s PalermoPprotokoli2000.Definitionenindeholdertrenøgleelementer,derskal væretilstede,foratderkanværetaleommenneskehandel.fordetførsteskal derindgåbestemtehandlinger,fxrekruttering,transportellermodtagelseafen person.dernæstskalmetodernetilgennemførelseafhandlingenindeholderen udøvelseafmagt,fxtvang,vold,truslerellermisbrugafenpersonssårbarhed. Endeligtskalformåletmedhandlingenværeudnyttelseafpersonen,eksempelvis tiltvangsarbejde,herunderprostitutionogorgantransplantation(unp1).deter såledesetfænomen,deradskillersigfrabegrebetommenneskesmugling,men somknyttersigtilspørgsmålommigration.imenneskehandelsdiskursenbliver 4

detuskyldigeoffer udsatforenudnyttelseviatvang,hvorimod menneskesmuglingsdiskursenudtrykkeretforhold,hvorstatenerofferfor den illegaleimmigrant (Liempt,2011:181).Derforkandetværeanvendeligtat betragtefænomenetsometkontinuummellemlovligeogordenligemigrationsp ogarbejdsforholdtilgrovudnyttelse,tvangsarbejdeogmenneskehandel.ifølge megeneksisterendemigrationsforskningbevægermigrantersigovertidfremog tilbageindenfordettekontinuum,hvilketbetyderatderessituationkanvære mereellermindretvungen(plambechet.al,2013).fnestimerervidere,atop mod2,5mia.menneskerer ofre formenneskehandelpåglobaltplan,ogderkan identificeresenglobalkonsensusom,atmenneskehandelmedkvinderogbørn eretstigendeglobaltproblem,derrelaterersigtiltransnationalorganiseret kriminalitet(unp2;sanghera;alpes;askola;liempt;andrijasevic;kempadoo). Deterdogvigtigtatnoterevanskelighedenistatistiskmålingaffænomenersom menneskehandelogprostitution.megenafdeneksisterendedataomomfanget afmenneskehandelpåglobaltognationaltplanerbaseretpåkildersompolitiets indberetninger,erfaringerfrasocialarbejdereogngopmedarbejdereeller mediernesreportager,hvilkehverkenerstatistiskrepræsentativeellerempirisk velfunderede(sanghera,2005:16;alpes,2010:122).internationale kvindeorganisationerbidragerogsåtilproduktionenafvidenom menneskehandel.tiltrodsforatdefinitionenafmenneskehandelikke begrænsersigtilseksueludnyttelse,menogsåeranvendeligiforholdtil udnyttelseogtvangsarbejdeilandbrugssektoren,rengøringsbranchenogiaup pairordninger,forbliverdetprimærefokushosmangebeslutningstagere sexindustrien medopfattelsenafprostitutionsom sexslaveri ogikkesomet arbejde(liempt,2011:180f).trodsenighedombekæmpelseafmenneskehandel kanderidentificeresforskelligetilgangeisærligtdeninternationale kvindebevægelse,dersynesatspredesigomkringdefinitionenafprostitution. DenstærkelobbyorganisationCoalitionAgainstTraffickinginWomen(CATW) betragtermenneskehandelsomudtrykforenstigendeglobaliseringafseksuel udnyttelseafkvinder.deterenabolitionistisk,radikalfeministiskgruppe,der harrødderi1990 ernesusaogsomhævder,atkvinderikkefrivilligtkan indtrædeiprostitutionogderforbetragteralleprostitueredesomhandlede. Hervedpositionereskvinderiprostitution,somudeafstandtilattræffe 5

beslutningeromdereslivogsomværendetvungetafovervældendeeksterne kræftertilunderkastelse(liempt,2011:181).pådenandensideeren menneskerettighedstilgangtilmenneskehandelogprostitutionadvokeretaf organisationglobalallianceagainsttraffickinginwomen(gaatw)og InternationalHumanRightsLawGroup.Disseudviderdefinitionenaf menneskehandeltilogsåatomhandleinternationalarbejdsmigration,ogherved rettefokusmodarbejdstagerrettighederoganerkendelseafprostitutionsom sexarbejde(kinney,2011:192f).atjegharvalgtatfokuserepåmenneskehandel tilseksueludnyttelseimplicererogsåetfokuspådenkønnedenaturi problematiseringenafmenneskehandeltilprostitution.enundersøgelseafdette fænomenkanderforikkenegligerer,atmenneskehandelfundamentalteren manifestationafkompleksekønnedeuligheder(askola,2007:21).hensigten meddetteprojekterderforatforetageenkritiskanalyseaf menneskehandelsdiskursenogdesammenhængedereksistererirelationtil prostitution,forhervedatudfordreprædefineredeaktiviteterogaktører,der normativtkonstitueresgennemdenpolitiskeogretligereguleringaf menneskehandel. 2.2Metodologi MitmetodologiskeafsætfinderjegiCarolLeeBacchis What s'the'problem' represented'to'be? Ptilgang(WPR).Denneharetsocialkonstruktivistiskog diskursteoretiskudgangspunktogkananvendestilatundersøgehvordanpolicyp problemerdiskursivtkonstrueresoghervedfikserersocialeproblemerog magtforholdpåbestemtemåder.deteraltsåentilgangtilanalyseafdep politiseringsprocesser,deranlæggeretlangtbredereperspektivpå undersøgelsesfeltetendkonventionellepolicyanalyser.dettebetyderen inkorporeringafstaten,menogsåetsyn,derrækkerudoverstatenforat identificereandreformerforindflydelsepåmådenforskellige problemer styres. WPRidentificererhvordansocialerelationerstyresoghvilkeeftervirkninger dennestyringharforforskelligegrupperafmennesker,herunder medborgere ogdemderpositioneresudenfor medborgerskabet (Bacchi,2009:25f).WPR positionerersigindenforsocialkonstruktivismenogtagerenspecieldrejning vedathævde,atregeringer,blandtmangemuligeogkonkurrerende 6

konstruktionerafet problem,harenprivilegeretrolle,fordideresforståelserog antagelserholderstik.detteskyldes,atdisseformuleresilove,udredningerog teknologieroghervedgiver problemerne etselvstændigtliv(bacchi,2009:33). Endvidereertilgangenpoststrukturalistisk,idetdenfokusererpådenpolitiske dimensionvedproblemskabelseoghervedanlæggeretfokuspådensociale virkelighedstekstmæssigtustabileogomstridtenatur(ibid.:34).wprptilgangen harendeligteneksplicitnormativagenda,idetdenantager,atnogle repræsentationergiverfordeltilmedlemmerafnoglegrupperpåbekostningaf andre(ibid.:16).projektetsmetodologierformetaffoucaultsarkæologiog genealogiogdragerhervedikkekunantagelser,logikkerogtankerispil,men ogsåprocesserogpraksisser(ibid.:48;lindgren,2007:343f). Iforholdtilmigegenpositionogproblematiseringafmenneskehandeltil prostitutionkanjegikkeundgåatværepåvirketafdemangefortællingerom kvinder,derleverunderhorribleforholdogmereellermindreernødsagedetil atrisikerederesegensikkerhedforatarbejde,dergennemdesidste10århar domineretmediebilledet.jegharværetnysgerrigogforundretoverden eksplicitteafbildningafkvinder,somhandlingslammede,ogharderfortidligere gennemførtprojekteromtraffickingnetværk,aupairpordningerogprostitution. JegharogsåarbejdetfrivilligtiNgo enhopenow,derudfraen menneskerettighedstilgangarbejdermednigerianske,identificeredeogmuligt handlede menneskerikøbenhavnsområdet.derforerjegbevidstom,atdeter etmegetpolitiseretområdemedforskelligartedeholdningerogfortællinger. 2.3Valgafteori TeoretisktagerprojektetsitprimæreudgangspunktiCarolLeeBacchisteoriog metodeomanalyseafproblemrepræsentationer,hvilkenbyggerviderepå MichelFoucaultsbegrebomgovernmentality,hvormedhansammenfattersine begreberommagt,videnogstyring.detharjegvalgtforatfågrebomde diskursivebetingelserogikkepdiskursiveprocesser,derformermåden problemet ommenneskehandeltilprostitutionrepræsenteres.endvidere inddragerjegkennethplummerskonceptualiseringafintimt'medborgerskabog forskelligefeministiskeoptikkerpåkvinders'seksualitet'og'prostitution.disse skalbidragetilforståelsenogfortolkningenafmenneskehandeltilprostitution 7

sometsociopolitiskfænomen,derkonstrueresgennemindlejredeforestillinger omkvinderogdereskroppe. 2.4Valgafempiri Analysenbaserersigpåudvalgtkvalitativempiriommenneskehandelog prostitution.datagrundlageterudvalgtpåbaggrundafengennemlæsningaf eksisterendeinternationalogdanskforskningsbaseretlitteraturom menneskehandel,transnationalmigrationtilsexindustrienogprostitution.for atidentificerehvordanmenneskehandelpolitiseresiendanskkonteksttagerjeg udgangspunktistraffepogudlændingelovensbestemmelsersamtinationale handlingsplanertilbekæmpelseafmenneskehandel,samtsamrådsspørgsmålog høringssvarfracentralaktørerindenfordetpolitiskefelt.foratforetageden historiskeanalyseafmenneskehandelsdiskursenstilblivelsesbetingelser inddragerjegviderehistoriskmaterialehentetfrakvinfoshistoriskedatabaser, samtforskningsbaseredeartiklerfratidsskriftetdenjyskehistorikerom reguleringogkontrolafprostitutionidanmarksidenslutningenafforrige århundrede.derudoverinddragerjegforskelligeinternationaleognationale retligeogadministrativedokumenterhentetfrahovedsageligt retsinformation.dk;ft.dk(folketingetshjemmeside)ogunodc.org(united NationsOfficeonDrugsandCrimeshjemmeside).Projektetafgrænsersig såledestidsmæssigtfraslutningenaf1800ptalletogfremtilidag.jegharvalgtat fokusereanalysenpådetekstmæssigeogsymbolskefremstillingerifn s konventionerogdendanskeregeringshandlingsplaneroglovgivningtil bekæmpelseafmenneskehandel.hervedfravælgerjegatinddrageeu s direktiver,hvilkedanmarkdogharimplementeretogsomliggeriforlængelseaf deformuleringerderfremgårifnpregi.dettevalgertruffetpåbaggrundafen vurderingafintertekstualitetenidenindsamlededata,hvilkenviser,atflere aktørerindenforfeltethenvisertilfn skonceptualiseringafmenneskehandel. Endeligtbegrænserdetempiriskematerialesigtilatudtrykkeerfaringerfra kvindeligemigranterfrathailandognigeria,hvorvederfaringerfra migrantkvinderfraøsteuropa,brasilienellerandrelandeikkerepræsenteres. Dettevalgertruffetpåbaggrundafenvurderingafeksisterendekvantitativdata fracmm,derviseratdethovedsageligterkvinderfraikkepeuplandesom 8

ThailandogNigeria,der handlestilprostitution idanmark 2.Dissekvinderkan derforantagesogsåatværesærligtudsatteidetdennegruppeafkvinder sjældentharenlovligarbejdstilladelsesammenlignetmedmigrantkvinderfrafx Rumænien.VidereinddragesudtalelserfraRedenInternational,dererencentral aktøridensocialeindsatsogmodtagerafflestmidlerregeringenssatspulje 3. Vedanvendelseafdenkvalitativemetodeogdetudvalgteempiriskemateriale harjegsåledesikketilhensigtatfremsættegenerelleteorierom menneskehandeltilprostitutionidanmark,menderimodatbeskrive,forståog reflektereovermådermenneskehandelproblematiseres. 2 Jf. Hvorkommerofrenefra?,statistikfraCentermodMenneskehandelshjemmeside: http://www.centermodmenneskehandel.dk/menneskehandel/talpogpstatistik/copy_of_hvorp kommerpofrenepfra 3 Jf.aktstykkenr.79,MinisterietforBørn,Ligestilling,IntegrationogSocialeForhold,d.13.jan. 2015:http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/aktstykke/aktstk79/20141_aktstk_afgjort79.pdf 9

3.Teori Detteafsniteksplicitererprojektetsteoretiskebegreberogperspektiver.Først introducerescarolleebacchisfortolkningafmichelfoucaultvedatfokuserepå diskurser'såvelsomhendestilgangtilpolicycanalyser.dernæstintroducererjeg begrebetomintimt'medborgerskab,herunderperspektiverpåseksualitetog intimitetensforandringirelationtilmedborgerskabet.endeligtidentificererjeg forskelligefeministiskeperspektiverpåprostitutionforatbelysebegrebets omstridtenaturogforatskabeenbasisforanalysenafrepræsentationenaf menneskehandeltilprostitutionidanmark. 3.1What stheproblemrepresentedtobe? BacchitagerihendestilgangtilpolicyPanalyserudgangspunktiFoucaultsbegreb omgovernmentality,hvilkethentydertil: The'ensemble'formed'by'the'institutions,'procedures,'analyses'and'reflections,'the' calculations'and'tactics'that'allow'the'exercise'of'this'very'specific'albeit'complex' form'of'power,'which'has'as'its'target,'population..'this'type'of'power'which'may' be'termed'government,'resulting,'on'the'one'hand,'in'the'formation'of'a'whole' series'of'specific'governmental'apparatuses,'and,'on'the'other,'in'the'development' of'a'whole'complex'of'savoirs '(Foucault,1991:102f) Governmentalitymarkererhervedrelationenmellemtænkningogstyring,ogen nymådeatudøvemagtogattænkeomstyringimodernesamfund(foucault, 1991:103).Foucaultsbegrebombiomagtharbådedisciplinerendeog regulerendedimensioner,hvilkesigtersigpåhhv.denindividuellekropogen befolkningslivsprocesser.dendisciplinerendemagtknytterindividertilsærlige identitetervedhjælpafnormer,somindividerneogderesadfærdstyresudfra, ogsomdestyrersigselvudfra.denregulerendemagtforsøgerderimodatstyre befolkningenslivsprocesserigennemen biopolitik,hvorbefolkningenslivgøres tilgenstandforeksplicitteberegninger,målsætningerogregulerendenormer. Centraltfordennemagtforståelseerdengensidigeafhængighedmellemmagtog viden,hvilkethentydertildenmodernevidenssøgeneftersandhedogetablering afvidensformerombefolkninger,seksualitet,etnicitet,etc.(lindgren, 10

2007:335).CarolLeeBacchitagerudgangspunktidennemagtforståelseog foreslår6spørgsmåltilgennemførelseafenwprpolicyanalyse: 1.What s'the'problem'represented'to'be? FørsteskridtienWPRPanalyseeratdefinerehvordanetbestemtpolicyPproblem repræsenteresienspecifikpolitikforherefterbaglænsataflæsede implicererede problemer,derrettesforslagomatforandre(bacchi,2009:4). Analysens praktisketekster ogindgangetilanalysenkanherefterbeståaf høringssvar,offentligeudtalelser,parlamentariskedebatter,redegørelser, retskendelser,stykkeraflovgivning,etc.(ibid.:54).ianalysensførsteledikapitel 4.1tagerjegudgangspunktinationalreguleringafmenneskehandel eksemplificeretvedhandlingsplanertilbekæmpelseafmenneskehandel,samt bestemmelseriudlændigepogstraffeloven. 2.What'presuppositions'underlie'this'representation'of'the' problem? Næsteskridteratforholdesigtilhvilkeunderliggendeantagelserog formodningerometgivetpolicypproblem,derdannerbasisforden identificerederepræsentationaf problemet.dettegøresvedatindsamleandre dokumenter,derhartilknytningtilpolitikkenogdeteknikker,deranvendestil atimplementereden.dissedokumenterogudtalelserkangivefingerpegom politikkensstyringsrationaler(ibid.:55f).forudenstykkeraflovgivningog nationalehandlingsplanerinddragerjegsupplerende råmateriale iformaf internationalereguleringsinstrumenter,høringssvarfrapolitikereog fagpersoner,samthistorisklitteraturomreguleringafprostitutionog menneskehandelidanmark.bacchibyggerviderepåfoucauldianskarkæologi vedatforeslåenidentificeringafhvilkekonceptuellelogikkerogpolitiske rationaler,derliggertilgrundforspecifikkepolitikker.hunstiller spørgsmålstegnvedhvadderantages,hvaddertagesforgivetoghvadderikke stillesspørgsmålstegnvediforskelligeproblemrepræsentationer.derhenføres altsåtildenbaggrundviden,deroftetagesforgivetoghvilerpåepistemologiske ogontologiskeantagelser(ibid.:5).envigtigpointeerher,atformåleterat afdækkerodfæstedeogoftenaturgivneantagelserom problemer,ogikkeat forsøgeatfremmaneantagelseripolitikeresholdninger.diskursererderfori 11

WPRogsåmereendsprog.Diskurserermeningssystemerogindeholder antagelser,værdier,præmisserogtilhørendesymboler,somformerde konceptuellelogikker,derdannergrundforsærligevidensproduktioneromden socialeverden(bacchi,2009:35).bacchitagerherudgangspunktifoucaults konceptualiseringafdiskurser,somhavendeenproduktivkarakterogsomikke blotfungerendeimagtsammenhænge,ogejhellersometredskabformagt,da diskursenisigselverenmagt.måletbliversåledesforanalysenatidentificere hvordanmeningskabesigennemdissemagtfuldefiktioneromhvadderkan tænkes,sigesoggøres.idenneproceserdetvigtigatværeopmærksompå dikotomier,nøglebegreberogkategorierogderesfunktioneridensociale konstruktionafet problem (Ibid.:58). 3.How'has'this'representation'of'the' problem 'come'about? Analysenstredjespørgsmålangårproblemrepræsentationers tilblivelsesbetingelserogindeholdertodimensioner.delsenrefleksionover specifikke,ikkepdiskursiveudviklingerogbeslutninger,derbidragertil skabelsenafudvalgteproblemrepræsentationer,ogdelsenanerkendelseaf eksistensenafkonkurrerenderepræsentationerovertidogrumoghervedaf erkendelsenom,attingenekunnehaveværetpåenandenmåde.bacchitrækker herpåfoucaultsgenealogiforatopsporeproblemrepræsentationers rødder og rysteenhverantagelseomen naturlig udvikling.idetteledafanalysen identificeresspecifikkepunkteritiden,hvornøglebeslutningerblivertruffetog hervedbringerspørgsmålienbestemtretningforatdemonstrere repræsentationenstilfældigeogforanderligekarakter(ibid.:10).jegvælgerher atinddragehistorisklitteraturommenneskehandelogprostitutionforat identificerebetydningsfuldekernepunkterihistorien,somde,ispørgsmål2 identificeredeantagelserommenneskehandeltilprostitutionidanmark,hviler på.genealogienharendestabiliserendeeffektogharfokuspåprocesser,ogdet centralebliverhvordanstyringfinderstedgennemmagtensoperationer, praksisser,strategierogteknologier(ibid.:38).genealogienmuliggørikkekun identifikationafkonkurrerenderepræsentationer,menassistererogsåi identifikationafstilhederideproblemrepræsentationer,deropnårinstitutionel opbakning(ibid:14).detkansåledessiges,atbådefoucaultogwprharet 12

dobbeltfokus.iminbesvarelseafarbejdsspørgsmål1undersøgerjegderfor:1) hvilkeantagelserogrationaler,derdannerbaggrundforhvordanvitænkerom menneskehandeltilprostitution idanmark,og2.hvordanrepræsentationenaf prostitution,ogkoblingenafmenneskehandelhertil,historiskharudvikletsig gennemenvurderingafdetilblivelseshændelser,derharformetbetingelserne forhvordanvibetragtermenneskehandelogprostitutionidag. 4.What'is'left'unproblematic'in'this'problem'representation? Dennedelafanalysenliggeroptilrefleksionoverhvadderefterlades uproblematiseret,hvaddertiesomkringogendeligtomderkantænkes anderledesom problemet (Ibid.:66).Idennedelafanalysentrækkesderogså pådiskursanalysensidentifikationafindlejredeantagelserom problemet forat åbneopforalternativerepræsentationeraf problemet (Ibid.:44). 5.What'effects'are'produced'by'this'representation'of'the' problem?' Dettespørgsmålinviterertilkritiskevaluering.IfølgebådeBacchiogFoucault indeholderenevalueringenvurderingafeffekter,derinvolvereridentifikation afimplikationeriproblemrepræsentationerforkompleksemagtrelationer (Ibid.:40).SomnævntovenforbasererWPRsigpåantagelsenom,atnogle problemrepræsentationerskabervanskelighederformedlemmerafnogle grupperimodsætningtilandregrupper.dissevanskelighedertrædersjældent tydeligtfremogderforbetragterenwprptilgangeffektersomsubtileog diskrete.igentagerbacchiherafstandfratraditionellepolicypanalyservedikke atmåle outcomes,menderimodatundersøgetreoverlappendeeffekter: diskursiveeffekter,subjektiveringseffekteroglevedeeffekter(bacchi,2009:69). Diskursiveeffekterhentydertildesammenhænge,derkanidentificeresmellem deantagelserogforståelser,deridentificeresgennemanalysensspørgsmål2,3 og4,dediskurser,dergiverudtryktildisse,ogdestilhederdiskurserne indeholder.herreflekteresderoverhvordanproblemrepræsentationerkangøre detvanskeligtattænkeanderledesom problemet :hvilkegrænser,derpålægges hvadderkansigesellertænkesindenforengivenproblemrepræsentation (Bacchi,2009:16).Subjektiveringseffekterrelaterersigtilhvilke subjektpositioner,derermulige,indenforengivenproblemrepræsentation,og 13

hentydertilmåderhvorpåmenneskerpåtagersigbestemteforståelsersom deresegne.iforlængelseheraferdetvigtigtatpåpege,atdestyringsrationaler, deridentificeresianalysen,ikkebetragtessombestemmendeforformerfor subjektivitet,mensomfremkaldende.endeligthenlederdelevedeeffekterfokus påproblemrepræsentationernesmateriellevirkninger(bacchi,2009:70).det overordnedemålbliversåledesatbliveistandtilatsigehvilkeaspekterafen problemrepræsentation,derharskadeligeeffekterforhvilkegrupper,ogomder kanidentificeresetforandringspotentiale.besvarelsenafarbejdsspørgsmål2 indeholderenevalueringafeffekterogbegrænsersigtilvurderingafdiskursive effekterogsubjektiveringseffekter. 6.How/where'is'this'representation'of'the' problem 'produced'and'defended? DettespørgsmålbyggerviderepåWPR sspørgsmål3,derretterfokuspå praksisserogprocesser.refleksionenbyggerherpåenvurderingafhvilke midler,dermuliggøratbestemteproblemrepræsentationernårudtilderes målgruppeoghervedopnårlegitimitet.diskurserkanpådetteniveauvære ressourcertilgenpproblematiseringerogsåledesudgøreenmodstandsform (Ibid.:19).Jegvilsammenmedvurderingenafeffekterreflektereoverde betingelser,dervedligeholderdiskurserommenneskehandelogprostitutionfor atvurdereomderkanidentificeresressourcertilgenpproblematisering. 3.2Seksualitetogmedborgerskab FoucaultfremsætteriværketSeksualitetensHistorie(1976)sin repressionshypoteseomdet17.århundredesindespærringafseksualitetenog spørgervidereomviidet20.århundredekansigesathavefrigjortosden tiltagendeseksuellerepression(foucault,2011:15ff).ifølgefoucaultblev seksualitetenidet19.århundrede konfiskeret'af'kernefamilien 'og absorberet' af'den'reproduktive'funktions'alvor (Ibid.:21).Detvictorianskeborgerskabs puritanismeforsøgtepådennetidatindlemmeseksualitetenide (heteroseksuelle)forældressoveværelseogfordømmersåledesalle seksualiteter,derfalderudenfordennekategori.foucaultkunneafvigendeog utilstedeligeseksualiteterherefterkunfindeplads, der'hvor'man'kan'inddæmme' dem'om'ikke'i'produktionens'så'i'profittens'kredsløb (Ibid.:17).Puritanismen 14

fratoghervedseksualitetenrettigheder,pålagdetavshedogkrævedeikkep eksistens.foucaulthævder,atdenmoderneseksuellerepressionbeskyttesaf historiskogpolitiskgaranti.detteskyldes,atundertrykkelseneriværksat alleredeidet17.århundrede,samtatdennekolliderermeddenkapitalistiske udviklingoghervedbliverrepressionenligmeddenborgerligeverdensorden (Foucault,2011:18).EndeligttilskriverFoucaultretssystemetenvæsentligrolle ihvadhankalder perversionernes'indpodning,hvormedhanhentydertilatlove ogdomstolesidendet18.århundredeharindpodetensærlig natur,der foreskriverrelationenmellemkønnene(ibid.:47).ifølgefoucaultkan italesættelsenafkønogseksualitetderforbetragtessometudtrykformagtog forentekniktilatbortjageuønskedeseksualitetsformerogppraksisser,som eksempelvisprostitution,dadenneikkeharreproduktionsommål.ifølgeandre erseksualitetenogdetintimeimoderneogglobaliseredesamfundikkenærså determineretafdiskurseromkønogseksualitetogspørgsmålommenneskers intimeogkropsligelivkanistigendegradsigesatværegenstandforoffentlig debat(giddens,1992:36f;plummer,2011:239).ifølgekenplummerhar forskelligesocialegrupperpåtværsafkøn,klasse,etnicitet,tidogrumgennem desenestehundredeårmobiliseretkravpåsocialerettigheder,oghervedbragt intimespørgsmålomkroppeogseksualitetindidenpolitiskediskurs.dettehar medførtetopgørmeddentraditionellemedborgerskabsforståelse,idet forskelligegrupper,fxgennemdenglobalemenneskerettighedsdiskurs,kangøre kravpårettigheder.plummerfokuserersærligtpåseksuelleogintime rettighedermedhansbegrebomdetintimemedborgerskabogpåhvordandisse eromstridtestørrelserienglobalogglocalverden(plummer,2003:132f).det intimemedborgerskaberifølgeplummer a'sensitising'concept'which'sets'about' analysing'a'plurality'of'public'discourses'and'stories'about'how'to'live'the'personal' life'in'a'late'modern'world'where'we'are'confronted'by'an'escalating'series'of' choices'and'difficulties'around'intimacies '(Plummer,2011:238).Detkansåledes hævdes,atplummerbyggerviderepådenfeministiskekritikafdentraditionelle medborgerskabsforståelse,derblevformuleretafsociologent.h.marshallsom enstatus,dertildelercivile,politiskeogsocialerettighedersamtpligterindenfor etterritorieltafgrænsetfællesskab(lister,2003:14;delanty,1997:286). Medborgerskabsbegrebeterblevetkritiseretogudfordretafneoliberalismens 15

underordningafmedborgerskabsrettigheder,herundersærligtsociale rettigheder,tilfordelformarkedsøkonomiskerationaleromeksempelvisfrihed defineretsomfraværaftvang(lister,2003:17f).endvidereharfeministiskkritik afforholdetmellemrettighederogmedborgerskabunderstregetforskelligesyn påsocialerettighederogrettetengenerelkritikmodmedborgerskabetforatdep politiserekvindersomsorgsarbejde.forliberalefeministererrettigheder afgørendeforatgemmeførereformer;hosradikalefeministerharsociale rettighedermuliggjortenbådenationaloginternationalrettighedsdiskursi bekæmpelsenafpatriarkalskmagtogiefterspørgslenefteruindskrænket medborgerskab;ogpoststrukturalistiskeogmarxistiskinspireredefeminister harbetonetvigtighedenihistoriskogpolitiskkontekst(ibid.:18ff).dissegørop medidéenom,atmedborgerskaberenuforanderligoguniverselstørrelse,og belyserhervedogsåkløftenmellemformellerettighederog faktiskeksisterende medborgerskab.plummerbyggerviderepådetraditionelle medborgerskabsforståelservedatundersøgerettigheder,pligter,anerkendelse ogrespektangåendedemestintimesfæreaflivet.fxmedhvemoghvordanman kanbo,hvordanmanbehandlersinkrop,ellerhvordanmanerforbundettilsit køn.plummergørhervedetforsøgpåatvise,atsådanneorganiseringerafdet socialeliverforbundettilmedlemskabafforskellige,kompleksegrupper,hvilket skaberderesegne,uundgåeligespændingerogkløfter(plummer,2001:238). Begrebetomdetintimemedborgerskaberanvendeligtforatbevægeanalysen udoverdentraditionellemedborgerskabsforståelsesomindeholdendeen heteronormativogmaskulinprivilegeretstatus,ogtilatbetragtekvinders seksualitet,somsocialekonstruktioner,dertagerformioffentligediskurser.det erindenfordissediskurser,atder,ifølgeplummer,kanfremkomme intimate' troubles omkringmenneskersindividuelleintimeliv,eksempelvisom migrantkvindersarbejdeisexindustrien,idetdennepraksisoftebrydermed normativeforestillinger,derdifferentiererpåtværsafglobale,nationaleog lokalegrænser(plummer,2003:13f). 3.3.Feminisme,prostitutionogmenneskehandel IfølgeHeliAskolaerdetafgørendeikkeatignoreredetfaktum,at menneskehandelerenmanifestationafkompleksekønnedeuligheder.hun 16

indvender,atetfeministiskperspektivpålovbestemmelsererafgørendeforat forklarelovesforskelligartederoller,dadissepotentieltbådekanfrigøreog facilitere,ogdogsamtidigmodstrideogbegrænse,konstruktionenafmere hensigtsmæssigestrategieriht.kvindersillegalemigrationtilprostitution (Askola,2007:23).Denfeministisketeoridannelseafspejlerisitforsøgpåat definereprostitutionfænomenetsomstridtenatur.prostitutionkanderforikke forklaressometendimensioneltfænomen,idetdesociale,økonomiskeog politiskestrukturer,dertilskynderprostitution,ikkekanadskillesfrade diskursiverammer,derproduceresafforskelligefortællingeromprostitution (Jensen,2014:12).Overordnetkandergøresnogleantagelseromprostitution, somenudvekslingsrelation,hvormindsttohandlendeparterhhv.sælgerog køberseksuelleydelser(lautrup,2005:25).derfølgeroftesærlige konnotationertilprostitutionsrelationen,herundertil prostituerede som værendeeksempelvis sexslave, luder, sexarbejder og denprostituerede kvinde,samttil kunden som sexkunde ellerden sexgalemand medbiologisk bestemtelyster(askola,2007:22f;jensen&svendsen,2012:28ff).men prostitutionsrelationenerikkekønsneutral,såderforkanderidenfeministiske debatidentificeresmodstridendeprostitutionsopfattelser,hvilkehovedsageligt koncentrerersigomhvorvidtprostitutionererudtrykfortvangellerforet bevidstrationelt,økonomiskvalg(brody,2006:198f).detfeministiske engagementmedprostitutionkanillustreresudfradesåkaldtefeministiske faser.denførstefaseaffeminismeninteresseredesigforkvinderseksklusion fradenoffentligsfæreogforkampenomatopnåligerettighedermellemmænd ogkvinderopgennemdet19.århundrede.tidensseksuelledobbeltmoralblev kritiseretaffeministiskekampagnerforattagemændsseksuellepromiskuitet forgivetogforsamtidigatdømmekvindermoralskogretligt,derengageredesig ilignende overskridende adfærd.defeministiskebevægelserbetragtedeher denprostituerede somensyndebuk,derblevbådeseksueltudnyttetafmænd ogchikaneretafoffentligemyndighedersompolitiet.særligtgikkritikkeni Englandpåmyndighedernesomfattendereguleringssystem,implementeretved The'English'Contagious'Disease'Act,dersegregeredekvinderiprostitution,som ensærligklasse,ogunderlagdedemobligatoriskesundhedseftersynietforsøg påathindreudbredelseafveneriskesygdommetilmænd,derinvolveredesig 17

meddem(askola,2007:23).ifeminismensandenbølgeimidtenafdet20. århundredeformededersigenradikalfeministiskkritikafsamfundsordenen sompatriarkalsk,hvilkenidentificeredekvindersseksualitet,somværendeen centralgrundtilkvindersunderordning.detblevfradennefløjhævdet,at kønshierarkierietmandsdomineretsamfunderseksualiseretogerotiseretpå måder,derfårdominansafkvindertilatvirkeseksueltbegærligt.trodsat prostitutionherbetragtessomskadeligtforkvinderiprostitution,betragtesden ogsåsomskadeligforallekvinderisamfundet,dadetblevvedholdt,at prostitutionvarparadigmatiskforkvindersgenerellevilkår.idenneoptiker prostitutionsåledesenudnyttendeinstitution,hvorkvindersseksualitet vareliggørestilmændsseksuelleforbrug.kvinderindtræderheriprostitution somfølgeaffattigdom,diskriminationogfåøkonomiskealternativer,hvilkethar problematiseretkvinderssamtykketilprostitutiontrodstilstedeværelsenaf tilsyneladendevalg(ibid.:24).forskellenfraførstefeministiskefaseer,at prostitutionherbetragtessometkomplekststruktureltproblem,opretholdtat uligesocialeogøkonomiskemuligheder,snarereendsomenindividuelseksuel afvigelsefrarollensom dengodhustru.denamerikanskefeministkatherine Mackinnonereksponentfordenneholdningogretterkritikkenmoddet maskuline retsvæsen,hvilketihendesoptikkuninkluderer mandligerfaring. MacKinnonbetragterprostitutionsomseksueludnyttelseafkvinder,der opretholdesgennemlove,derhvilerpåmændsseksuelleinteresser,hvilketsom konsekvensefterladerdenmaskulineseksualitetuproblematiseret.denne holdningkandogværeproblematisk,idetdenhartendenstilatoversede mangefacetteredebetingelser,derunderstøtterkvindersmotivationtilat indtrædeiprostitution,såsomøkonomiskogsocialulighed,misbrugog diskrimination(askola,2007:25).feminismenstredjefasebringermod slutningenafdet20.århundredeenkritikafdenradikaleopfattelseaf prostitutionsomudtrykforkønsdiskriminationvedatmodsættesig udnyttelses Pargumentetsessentialisme.Opstandenafbevægelserfor sexarbejderesrettighederogpostmodernistisketeoridannelser,som eksemplificeretvedjudithbutlerogkamalakempadoo,kritisererforståelsenaf prostitutionsomudnyttelseforatreducereallekvinderiprostitutiontilpassive ofreforetpatriarkalsksamfundogforatbenægtekvindershandlemuligheder 18

forattræffeinformeredevalgomatindgåiprostitution(jeffreys,2004; Kempadoo,2005:xiPxiv).Kvinderderfrivilligtinvolverersigiprostitutionkani denneoptikbetragtessomsubversivestrategerijagtenpåkvindelig emancipationogselvbestemmelse.ligeledesbetragtesprostitutionikke nødvendigvissomudnyttende,mensomethårdtogoftevelbetaltarbejde sammenlignetmedandettypisk kvindearbejde,dertraditioneltdevalueres (Askola,2007:25).TiltrodsforatsexarbejdePperspektivetsigtermodat positionererprostitutionsometfritvalgogetarbejde,derkræverrettigheder, samtatfavneforskelligestemmerfrakvindeligesexarbejdereogbringedemi spil,mådetkunneantagesatværeproblematiskatsamlesexarbejdereom forenedeinteresserpnetoppågrundafprostitutionenskompleksekarakterog denofterelativtkortevarighedaf prostitutionskarrierer (Ibid.:27). Detkanaltsåvurderes,atdefeministiskesocialeogteoretiskebevægelser historisksetdanneretprostitutionskontinuum,hvorindenforprostitution figurerersomenudnyttelsesrelationideneneekstremogsometarbejdeiden anden.disseperspektiverpåprostitutionvilidetfølgendekapiteldanne baggrundforidentifikationenafhvordanmenneskehandelogprostitution historiskogaktueltrepræsenteressometpolitisk problem iendanskkontekst. 19

4.MenneskehandelogprostitutioniDanmark Detteafsnithartilhensigtatbesvarearbejdsspørgsmål1gennemidentifikation afhvordanmenneskehandeltilprostitutionkonstitueressometpolitisk problem idanmark.dettegøresvedgennemgangafinternationalognational retligreguleringafmenneskehandelogprostitution,samtvedhistoriskanalyse afdenprocesogdebetingelser,derharformetdeidentificeredeantagelserom menneskehandeltilprostitution. 4.1Reguleringafmenneskehandel:hvaderproblemet? Islutningenaf1990 ernebliverkvindersmigrationeller handelmedkvinder i stigendegradproblematiseretiinternationaleognationalemedier,samtfra politisksideifn,førtanafusa,ogieu(andrijasevic,2010:57;askola,2007:4f; Kapur,2005a:28).Danmarkindførerherefteri2002etforbudmod menneskehandel,somratificeringaffn spalermopprotokologeu s rammeafgørelseombekæmpelseafmenneskehandel,hvisprimæremålerat forebyggeogbekæmpemenneskehandel somenkriminel,grænseoverskridende aktivitet 4.Menneskehandelfremstillessåledessometpolitiskproblem,der kræverretligogpolitimæssighandling.detfremgårafstraffelovens 262a,at menneskehandelstraffesmedfængselioptil10år,ogatdennefindersted,når enpersonrekrutterer,transporterer,overfører,huserellermodtageren personervedanvendelseaftvang,truslerellerudnyttelseafenvildfarelse.disse handlingerskalfindested med'henblik'på'udnyttelse'af'den'pågældende'ved' prostitution,'optagelse'af'pornografiske'fotografier'eller'film,'forestilling'med' pornografisk'optræden,'tvangsarbejde,'slaveri'eller'slaverilignende'forhold,' strafbare'handlinger'eller'fjernelse'af'organer 5.Dendanskeindsatsover menneskehandelharfrastartenværetcentreretom handelmedkvinder, hvilketvisersigidenførstehandlingsplanfra2002,dereksplicitfokusererpå ofre'for'kvindehandel 6.Handlingsplanensuppleresi2005medettillægom 4 UnitedNationsConventionAgainstTransnationalOrganizedCrimeog2002/629/RIA:Rådets rammeafgørelseaf19.juli2002ombekæmpelseafmenneskehandel 5 Jf.bekendtgørelseafstraffeloven,26.kap., 262a,stk.1: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164192kap24 6 Jf. Regeringenshandlingsplantilbekæmpelseafkvindehandel,2002P2006,s.4: http://sm.dk/arbejdsomrader/ligestilling/ligestillingpsompbasalpret/bekaempep menneskehandel/handlingsplaner/handlingsplaner 20

handelmedbørn,ogi2007vedtagesdenandenhandlingsplantilbekæmpelseaf handelmedmennesker,hvilkenudviderrammerneforindsatsenmedindførelse afseparatekapitlerom kvindehandel, handelmedbørn og handeltil tvangsarbejde.endvidereudvidesdensåkaldterefleksionsperiode,hvoren handletpersonkanfåudvidetsinudrejsefristfra30til100dage,såfremt personenvælgerattageimodtilbudomenforberedthjemsendelse. Refleksionsperiodenhartilhensigtatgivedenperson,deridentificeressom handlet,midlertidigtopholdidanmark,imensvedkommenderestituerersig, overvejereventueltsamarbejdemedmyndigheder,samtforbereder reintegrationihjemlandet.efterændringafudlændingeloveni2013 7,fremgår detvidereafbestemmelserne,atpersoner,deridentificeressom ofrefor menneskehandel,harrettil,atdertageshensyntilomdeomstændigheder,der kanbegrundeenudvisning,erenfølgeaf,atpersonenharværetinvolvereti menneskehandel,ogomdettetalerimodenudvisning.endvidereer refleksionsperiodensenesti2013blevetudvidetfra100dagetil120dageog forudsætterstadigsamarbejdeomenforberedthjemsendelse.detfremgår videreafsamtligehandlingsplaner,atbåde kvindehandel og menneskehandel er internationalekriminalitetspproblemer.sideløbendemedarbejdernetil handlingsplanerneerderetableretentværministerielarbejdsgruppetil koordineringafregeringensindsats,ogetnationaltvidenscenter,nuværende CentermodMenneskehandel(CMM).Selvekoordineringenafdendanske indsatsmodmenneskehandelerinstitutioneltfordeltmellemfleremyndigheder oginstitutioner,herundersocialp,integrationsp,ligestillingsp,sundhedspog Justitsministerierne,Rigspolitiet,CMM,Ngo erogsærorganisationenunderfn, DenInternationaleArbejdsorganisation(IOM).Endvidereerderigangsaten strategi,førtanafjustitsministerietogrigspolitiet,medhenblikpåatstyrke indsatsenmod prostitutionens'bagmænd 8.Detekspliciteresyderligerei handlingsplanen(2007p2010),ataktiviteteroginitiativerfortsatvilmålrettes bekæmpelseafhandelmedkvindertilprostitution,idetkvinder,derhandlestil 7 Jf.ForslagtilLovomændringafUdlændingeloven,1LSF129A,fremsatafjustitsminister MortenBødskovd.30.januar2013,vedtagetvedlovnr.432d.1.maj2013: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145172 8 Jf. Handlingsplantilbekæmpelseafhandelmedmennesker2007P2010,s.6: http://sm.dk/arbejdsomrader/ligestilling/ligestillingpsompbasalpret/bekaempep menneskehandel/handlingsplaner/handlingsplaner 21

prostitution, udgør'den'største'gruppe'af'handlede'personer.resultatetafdenne udviklinger,atkvindehandelogrufferisiden2001harværetgenstandfor systematiskoglandsdækkendepolitimæssigmonitoreringafrigspolitiets NationaleEfterforskningscenter.Denneantagelsevisersigogsåidenseneste handlingsplan(2010p2014),hvordenprimæremålgruppeer alle'ofre'for' menneskehandel'..'uanset'hvilken'form'for'udnyttelse'ofrene'er'handlet'til,'men hvorindsatsenfortsatvilhave et'særligt'fokus'på'kvinder'handlet'til'prostitution,' idet'de'udgør'den'største'registrerede'gruppe'af'ofre'i'danmark 9. Handlingsplanernesvisuellefremstillingillustrereryderligeredettesærlige fokuspå kvinder ellersnarerepå piger.handlingsplanenfra2002p2006viser fotografierikøligenuancerafenformodentligung,blondkvinde,hvisansigtikke ses.yderligerefremstillesfemininehændermednærmestjomfrueligesmykker, ogviderebillederafhvideroser,brostenoghvidenetstrømper.planenfra2007p 2010fremstillesvisueltmereisilhuetter,derskalforestillekvinder/piger,hvis ansigtertruesmedvåben entenenknivog/elleretskydevåben,samtenkelte fotografier,hvorsammetruendehandlingfindersted.yderligereviserplanens grafiksorteoghvidestreger,derillustrererenformforstregkode,hvilket,jeg vurderer,ledertankerhenpådétatkøbeenvare.idissetoplanererderen tydeligsymbolskfremstillingafkvindersomuskyldige,forsvarsløse,varerpå gaden.hvorimoddensenestehandlingsplan(2010p2014)ihøjeregrad fremstillerfotografierafbådemændogkvinder,medforskelligeetniske baggrunde,idet,derskallignemagtesløseogsårbaresituationer.dogcentrerer billedernedetokøniforskelligerum:mændeneudenfor,siddendepåjorden ellerpåentrappe,ogkvinderneindenforbagnedrulledegardiner.herved illustreresbådekvinderogmænd,somsårbare,ogpositioneressomihhv.den offentligeogprivatesfære. Jegvurderermedudgangspunktiovenstående,at menneskehandel sompolitisk problem,hvilerpåbestemteantagelseromfænomenetsomværendeen grænseoverskridende,organiseretkriminalitet,derinvolverersærligtkvinder, derhandlestilseksueludnyttelseiprostitution.yderligereerrationaletbag 9 Jf. Handlingsplantilbekæmpelseafmenneskehandel2010P2014,s.3: http://miliki.dk/fileadmin/ligestilling/pdf/handel/menneskehandelphandlingsplan_2011p 2014.pdf 22

handlingsplanerneogibestemmelserneiudlændingeloven,at ofrefor menneskehandel harværetudsatforensårbarhandlingsomfølgeaftvang,og derforskal hjælpes påfodeigen,sådekanreintegreresidereshjemlande.disse antagelserkanyderligereforståsvedatnærlæsedestyringsrationalerog logikker,dererindlejredeifn skonceptualiseringafmenneskehandel. Somnævntiafgrænsningenerdefinitionenafmenneskehandelovervejende tilvejebragtgennemfn sinstitutioner,jf.2.1.detcentraledokumenttil definitionoghåndteringaf menneskehandel findesidagifn spalermo Protokoltilforebyggelse,undertrykkelseogretsforfølgningafhandelmed mennesker,særligtkvinderogbørn,fra2000.denneeretblandttotillægtil Konventionenombekæmpelseaftransnationalorganiseretkriminalitet 10. Hensigtenmedformuleringenafprotokollenerdelsatforebyggeogbekæmpe handelmedmennesker,delsatbeskytteogassistere ofre formenneskehandel ogdelsatpromoveretværnationaltsamarbejdeomdissemål.foratderkan væretaleommenneskehandelskalderindgåbestemte'handlinger,herunder rekruttering,transportellermodtagelseafenperson.dernæstbestemte'metoder tiludføringafhandlingerne,fxtvang,vold,truslerellermisbrugafenpersons sårbarhed.endeligtskal'formålet'med'handlingen'være'udnyttelse'af'personentil fxtvangsarbejde,herunder the'prostitution'of'others'or'other'forms'of'sexual' exploitation,'forced'labour'or'services,'slavery'or'practices'similar'to'slavery. Elementersombedrag,manipulation,tvang,misbrugafmagtsåvelsom gældsslaveriogtvangsarbejdeersåledescentralefordenretligedefinitionaf menneskehandel.deterdenteoretiskuærligenaturirekrutteringsprocessen ogideudnyttendearbejdsbetingelser,snarereendselvearbejdsformen,der principieltkarakterisererenmigrationsrejsesom menneskehandel. Problematiseringenaffænomenetmenneskehandelcentrerersigsåledessærligt omdenudnyttendedimension.detteekspliciteresifølgendetillægtil protokollensdefinition,hvordetfremgårat, the'consent'of'a'victim'of'trafficking' in'persons'to'the'intended'exploitation'..'shall'be'irrelevant'where'any'of'the'means' set'forth'..'have'been'used.tekstenillustrererenantagelseom ofret som 10 Jf.UnitedNationsConventionAgainstTransnationalOrganizedCrimeandtheProtocols thereto,unitednationsofficeondrugsandcrime: http://www.unodc.org/documents/treaties/untoc/publications/tocconvention/tocebookp e.pdf 23

værendepassivogudenmulighederforhandling,ognegligereryderligere, eksempelviskvinders,samtykketillegaleellerillegaleseksuelleudvekslinger. Protokollenudspringerfraenkonvention,derbekæmpertransnational organiseretkriminalitet,hvilketunderstregeratudgangspunktetmåvære retshåndhævelseogikkebeskyttelseafmigrantersmenneskerettigheder. Endvidereskelnerbeggetillægtilkonventionenklartmellemmenneskehandel ogmenneskesmugling.førstnævnteindeholderentvangsbaseretrelation mellemenkriminel menneskehandler ogetuskyldigthandlet offer,hvorimod sidstnævnteindeholderenillegaludvekslingsrelationmellemen smugler ogen illegalmigrant medstatensom offer.viderekrydsreferererdedanske handlingsplanertilmenneskehandelsom moderneslaveri eller hvortids slavehandel,hvilkeerudtryk,derogsåkanidentificeresifnporganersrapporter ogidenakademiskelitteratur(unodcp2;bales,2007).jegvurdererderfor,at problematiseringenaf menneskehandel ifnpregiindeholderdiskursive repræsentationer,somkonstituerertopolariseredepositionermellemen organiseret,kriminelmenneskehandlerogetuskyldigt,ikkephandlende,offer, hvishandlingerkanbetvivlesuansetsamtykke.viderekandetsiges,atden dansketilgangtilmenneskehandel,ogherveddenproblematiseringsvinkelder anvendes,erinformeretafderationaler,derfindesifn skonceptuellelogikkeri PalermoPprotokollen. 4.2Fra hvidtslaveri til moderneslaveri fra fortabtkvinde til sexarbejder Idetteafsnitforsøgerjegatarbejdemigbaglænsihistorienforatundersøge baggrundenforhvordan menneskehandel og prostitution repræsenteresivor tidsmodernemenneskehandelsparadigme.spørgsmålomkvinders bevægelsesfrihedogseksualiteterikkenyefænomeneridenpolitiskeeller offentligedebat,ogejhellererdebatteromhandelmedmennesker,ikkemindst kvinderogbørn.ibegyndelsenafforrigeårhundredevarderetstortoffentlig ramaskrigmoddensåkaldte hvideslavehandel ieuropaogusa.dettehenførte tilbortførelseogtvangafhvidekvindertilprostitution.mangehistorikereer senerehennåetfremtildenkonklusion,atdervartaleomfåtilfældeaf hvid slavehandel.derimodkunnederidentificeresenstigendemigrationfraøstpog 24

SydeuropatilUSAogLatinamerika(Baumbach,2008:7).Enstorandelafdisse migrerendekvindervarprostituerede,ogfortsattesandsynligvismedderes arbejde.trodsatdissekvinderikkenødnogle rettigheder,somvivillekalde demidag,erderhellerikkebeviserpåatdelevedesomsexslaver.ifølgejo Doezemakanfortællingenom hvidslavehandel betragtessomenkulturel myte,dervisersigienkollektivopfattelse,dersimplificerervirkelighedenog udtrykkerendybsamfundsmæssigfrygtogangstforindvandring,racer, industrialisering,urbaniseringogkvindersstigendeselvstændighed(doezema, 2002:22).Dennemytemedførte,atdetinternationalesamfundognationale regeringerbegyndteatvedtagekonventioneroglove,derskulleforbyde handlen.deinternationaledebattervarsærligtbekymredeforspørgsmåletom samtykke,hvornoglemente,atalleprostitueredevarofre,oghvorandre argumenteredeforendistinktionmellem villigprostitution og offerliggørende hvidslavehandel.derkanpådennetidinternationaltskitserestre repræsentationeraf problemet omkvindersstigendemigration.førstden moraliserendeogpuritanskeoptik,derønskedeatskånesamfundetformoralsk fordærv.dennerepræsenteresidenamerikanskestatsadvokatedwinm.sims forordtildenamerikanskelovtilbekæmpelseaf handlen i1910: The' characteristic'wish'distinguishes'the'white'slave'traffic'from'immorality'in'general' is'that'the'women'who'are'victims'of'the'traffic'are'forced'unwillingly'to'lead'an' immoral'life.'the'term' white'slave 'includes'only'those'women'and'girls'who'are' actually'slaves '(Ibid.).Dettevidnerometnogetuklartsyn,idetSims sympatiserermeddeuskyldigeofreforden hvideslavehandel,ogsamtidig fordømmerdekvinderogpiger,hvisubeskedneopførselharledtdemimoralsk fordærv.pådenandensidekanderogsåidentificeresetregulationistisk perspektiv,derbetragtedeprostitutionsometnødvendigtonde,derbedstkunne kontrolleresafstaten.denneoptikrepræsentereshosdemfranskelægeparentp Duchatelet,derhævderatprostituerede are'as'inevitable'as'in'a'great' conurbation'as'sewers,'cesspits'and'refuse'dumps.'the'conduct'of'the'authorities' should'be'the'same'with'regard'to'each (Ibid.:23).Regulationisterforeslog registreringafkvinderforatmindskeudbredelsenafveneriskesygdomme,og foratbeskytte denoffentligemoral.detvardeuskyldigekvinder,derskulle beskyttesfraamoral,oghvisdefaldti,såskullesamfundetbeskyttesfraden 25

amoralske,faldnekvinde.endeligtbefandt denprostituerede sigogsåcentralti kvinderettighedsaktivistersdiskussioner,hvilkeforsøgteatrettefokusmodden maskulineseksualitet,somansvarligforkvindersmoralskefordærv.engelske JosephineButlerforsøgteeksempelvisatbekæmpekontrolmedprostitueredei EnglandefterindførelseaftidligerenævnteContagious'Disease'Act,jf.3.3,og senereatargumenterefor,atprostitutionog denhvideslavehandel kan udryddes,hvisblotlovemålrettesdem,dertjenerpengepåprostitutionen. Abolitionisternedelersåledesdenpuritanskeogregulationistiskeoptikpå kvindersseksualitetsomværendepassivogdydigogkonstrueretimodsætning tildenmaskulineudfarendeseksualitet,mensamtidigkankvindersseksualitet mistesvedmoralskfordærvoghervedbliverdenkvindeligeseksualitetfarlig. Disserepræsentationerafbådekvinderssamtykkeogseksualitetiprostitution dannedebaggrundfordenførsteinternationaleaftaleombekæmpelseafden hvideslavehandeli1902,hvilkenkunadressererdenbedragenderekrutteringaf kvindertilprostitutionietandetlandogyderligereskelnermellem hvid slavehandel og prostitution.denneskelnenskalsespåbaggrundafsærligt Frankrigsregulationistiskeindflydelse.Aftalenudviderkriminalitetensomfangi 1910tilogsåatomfatterekrutteringindenfornationalegrænser.Ogdetvarførst i1933medkonventionentilbekæmpelseafhandelmedkvinder,atdet abolitionistiskesynpåprostitutionogkvinderssamtykkeblev institutionaliseret.denneforbødalrekrutteringtilprostitutionietandetland, ogforpligterstatertilatretsforfølge' any'person'who,'in'order'to'gratify'the' passions'of'another'person,'procures,'entices'or'leads'away,'even'with'her'consent,' a'woman'or'a'girl'of'full'age'for'immoral'purposes'to'be'carried'out'in'another' country '(Doezema,2002:24).Formåletvarsåledesatbeskytteprostitueredefra slavehandlere og alfonser.denabolitionistiskearvgikyderligereviderei konventionentilbekæmpelseafmenneskehandelogudnyttelseafandre prostitutionfra1949,hvorprostitutionansesforatværeuforeneligmed menneskeligværdighed.dettedokumentharfremtilformuleringenafpalermo Protokollenværetdetenesteinstrumenttilhensigtsmæssighåndteringaf prostitutionogmenneskehandel(ibid.:25). 26

IDanmarkblevdenlovbeskyttedeprostitutionafskaffeti1906ogkvinderder ernæredesigvedprostitutionblevherefterbetragtedesomløsgængere 11.Der herskedeidenneperiodestærkeracehygiejniskeholdninger,somblevansporet afnazistiskestrømningerfratyskland,hvilkebetragtedeindividetsomet underordnetledienstørresocialorganisme.ifølgedenneoptikvardetde brederesocialelag,derbesaddebedstearveanlæg,hvorimodprosituerede,som tilhørtedelaveresocialelag,opfattessomværendeibesiddelseafringere arveanlæg(spanger,2002:168f).detvarderforafgørendeforstatenat kontrollere,kategorisereogadskilledisse depraverede kvinderfra normale kvinder.prostitueredekvinderblevpådennetidbetragtetsompsykisk abnorme,ogkøbenhavnspolitiiværksatteefterlovændringensystematiske mentalhygiejniskeundersøgelserførdomsafsigelseoverforprostituerede (Ibid.:177f).DennesædelighedskontrolkanmedudgangspunktiFoucualts antagelseom perversionernesindpodning,jf.3.2,sigesatværeudtrykfor retsvidenskabeligoglægevidenskabeligmagt,idetlovenogde kontrolmekanismerdermedfølger,pålæggerdenprositueredesseksualitetikkep eksistensogfornægterdennerettigheder.heltoptil1960 ernevardeten overskridelseafgældendekønsnormer,hvisenkvindevardenaktiveparti relationtilmænd.eksempelvisblevdetbetragtetsommandensdomæneatbyde enkvindeoptildans,ogderforvardetkunkvinderderblevmistænkeliggjorteaf sædelighedspolitiet(ibid.:175).iløbetaf60 erneforsvinderdemoralske overtonerdogfrabetænkninger,artikler,rapportermv.omhandlende prostitution,hvilketkansesilysetafdespirendeforandringstendenser,der fandtstedidenneperiodeihenholdtilungdomsoprøretogdenseksuelle frigørelse(jensen&svendsen,2012:32).deterførstislutningenaf1990 erneat prostitutionihøjeregradbetragtessometsocialtproblemfremforenkriminel handling,ogdettemedførerenafkriminaliseringafprostitutioni1999(spanger, 11 Prostitutionhavdefremtillovændringen1906væretlovbeskyttetafStraffelovenaf1866og 1874.Prostitutionenblevidenneperiodekontrolleretmedrationaletomatførekontrolmed veneriskesygdomme altsåblevdetbetragtetsometvigtigtonde,jf.detregulationistiske perspektiv. 27

2002:184).Herfrakandenprostitueredeikkelængerestraffesmedfængseleller bøde,menbordeldriftogalfonseribetragtesfortsatsomkriminelt 12. Densocialpolitiskediskurshareneogalenedomineretdesocialemyndigheders synpåogarbejdemedprostitutionidanmark,ogindenfordennebetragtesden prositueredesom et'offer'..'med'vægt'på'det'enkelte'individs'socialpsykologiske' skadevirkninger '(Spanger,2009:62).Trodsdendanskekvindebevægelses gennemslagskraftigennem1970 erneog1980 ernehardeikkeformåetat formidleenfeministiskdiskursidenpolitiskeprostitutionsdebat.deterifølge prostitutionspogmigrationsforskermarlenespangerførstislutningenaf 1990 erne,atderetableresenfeministiskdiskursiforbindelseenstigningi antalletafkvindeligemigranteriprostitutionogetstigendepolitiskfokuspå menneskehandel,somfølgeafforarbejderneogforhandlingeroptilpalermop protokollensformulering.deterendiskurs,derersærligtdominerendeindenfor denordiskelande,hvilkenikkebetragterprostitutionsomnogetnaturgivent fænomen,ogejhellersomettilfældeat,deterkvinder,dersælger,ogmænd,der køber(ibid.).prostitutionersnarereenpraksis,dereretresultatafden socioøkonomiskeulighedmellemkøn(ehrenreich&hochchild,2002:3ff).andre feministerargumentererfor,atprostitutioneretudtrykforenstrukturelvold modkvinder uansetbetingelserneforatdesælgerseksuelleydelser.dette eksemplificeresiredeninternationalsudtalelse: Prostitution'er'vold'mod' kvinder.'det'mener'vi,'fordi'vi'gentagne'gange'har'set'de'kortc'og'langsigtede' fysiske,'psykiske'og'sociale'skadevirkninger,'der'er'ved'prostitution (Spanger, 2009:62).Dennelogikkansigesatbyggeviderepåabolitionistiskeargumenter fraperiodenmed denhvideslavehandel.menderkanogsåsporesfeministiske rationaler,dermodstriderdenneopfattelse,idendanskeprostitutionsdebat. EksempelvishosSexarbejdernesInteresseorganisation(SiO),derikkebenægter at'nogle'prostituerede'har'massive'psykiske,'sociale,'økonomiske'problemer'eller' problemer'med'rusmidler.'det'må'på'ingen'måde'bagatelliseres.'vi'ønsker'heller' ikke'at'lukke'øjnene'for'ofre'for'trafficking,'der'tvinges'ind'i'branchen'mod'deres' vilje.'vores'hensigt'er'blot'at'gøre'opmærksom'på,'at'denne'skyggeside'af' prostitution'ikke'er'en'del'af'sexarbejde.'sexarbejdere'bestemmer'selv'over'egen' 12Jf.Straffelovens 228P229aomforbrydelsermodkønssædeligheden: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133530k24 28

krop,'og'vores'valg'af'erhverv'er'frit'og'velovervejet.'det'skyldes'ikke'tvang'eller' nød' 13.Dennefeministiskediskurstalerforenanerkendelseafprostitutionsom sexarbejdeogmarkererhervedendistinktionmellem tvangsbaseret prostitution og frivilligtsexarbejde.sioplacerersigsåledesindenforden postmodernistiskeoptikpåprostitutionsomenemancipatoriskpraksis,jf.3.3. 4.3Delkonklusion Ovenståendeviseratmenneskehandelogprostitution,bådeiDanmarkog internationalt,iethistoriskperspektivharværetgenstandformodstridende magtkampeindenforbådedenretlige,lægevidenskabeligeogfeministiske diskurs.trodsat handlenmedmennesker harændretgeografiskretning indenfordetsenesteårhundredekanmangeafdesammelogikkerogrationaler identificerespåtværsaftidogrum.dendanskestrategitilbekæmpelseaf menneskehandelharsomsitprimæremålathjælpe ofreformenneskehandel i særligtprostitutionogdernæstsomsekundærtmålatretsforfølgebagmændene samtidentificereoginformereefterspørgslen.dettevisersigi problematiseringenaf menneskehandel idenationalehandlingsplanerved idéenom,atdem,derudsættesforvoldogslavelignendepraksisserofteer uskyldigeoguvidendekvinder.dennediskurshvilerpåabolitionistiske antagelseromprostitution,hvilkekansporestilbagetildemoralskekampeom denhvideslavehandel ogtilrationaleritiltagtilbekæmpelseafdenneifn s konventioner.deidentificerederationalerogdiskurserommenneskehandelog prostitutionrepræsenterer problemet sometspørgsmålomen grænseoverskridendekriminalitet,hvisofreskalhjælpesafstatenudaf tvangsbaserederelationeridanmarktilreintegrationidereshjemlande.disse kvindersbevæggrundeforatindtrædeiprostitutionreduceressåledesindenfor dennuværendeproblematiseringtilikkephandlendeogsocialtsårbareofre.jeg vilidetfølgendekapitelreflektereoverhvadderefterladesuproblematiseretog hvilkestilheder,derproduceres,somkonsekvensafdenneproblematisering. 13 Jf.SexarbejdernesInteresseorganisationshjemmeside: http://www.spipo.dk/ompsio/hvemperpvi/ 29

5.Effekterogmulighederforforandring Dennedelafanalysenundersøgerhvilkeeffekterogmulighedsbetingelserfor genpproblematisering,derkanidentificeresiovenstående problemrepræsentationafmenneskehandelidanmark.førstkommerjegmed enrefleksionoverdestilheder,derfindesimådenviidagkonstruerer problemetommenneskehandel,ogdernæstmedenevalueringafde implikationer,dererforbundetmedproblematiseringeniformafdiskursiveog subjektiveringspeffekter.afsluttendevurdererjegkorthvilkemekanismer,der vedligeholderinstitutionaliseringenafmenneskehandelsdiskursenogomder findesmulighedfordiskursivmodstand. 5.1Konsekvenserogmodsætningerimenneskehandelsparadigmet Irelationtildenidentificeredemenneskehandelsdiskurserdetrelevantat undersøgehvordandendiskursiveudformningafproblemrepræsentationen konstituererbestemteformerforpolitiskesubjekter.dettekanhavepolitiske følgeriformafstigmatiseringafnoglemedlemmerafsocialegrupperog frifindelseafandresamtopstillingafforhindringerforforandring,jf.bacchi3.1. Somidentificeretiforrigekapitelindeholderrepræsentationenaf menneskehandelidanmarkenbestemtfortællingom sårbarekvinder fradet globalesyd,dernarresaf kriminellebagmænd til tvangsbaseretudnyttelsei sexindustrien idetglobalenord.dennefortællinghvilerpåfeministiskeog socialpolitiskediskurseromprostitution,somværendeetudtrykforstrukturel undertrykkelseogengenerelulighedmellemkøn.denindlejrededikotomi, mellem densårbaremigrantkvinde og denkriminelle,overlegnebagmand, udtrykkerenmagt,jf.bacchi.menmagtenkanogsåslørersigselviformaf stilheder ellersnareretavsliggørelse.tavsliggørelseerenforudsætningfor diskursen,idetdiskursenforudsætter,atderer nogetandet udenfor,hvilket udgørdiskursensmulighedsbetingelser(dahl,2012:3f).centralti problemrepræsentationenaf menneskehandel idanmarkerdenbedragende naturirekrutteringenogdeudnyttendearbejdsbetingelser,mensspørgsmålom efterspørgselpåkvindeligarbejdskraftisexindustrienogkvinders menneskerettighederbådefør,underogefter handlen synesvanskeligeatane. Derhardogsærligtidennordiskekontekstværetetstørrefokuspåden 30

mandeligeefterspørgselsammenlignetmedlandeisydeuropaellerusa,hvis velfærdspogkønsregimerdifferentierer(westmarland&gangoli,2006:6; Skilbrei&Holmström,2013:10f;Lutz,2008:4f).IDanmarkvardetførstiden senestehandlingsplan(2011p2014)derblevrettetfokuspåefterspørgslenpå ydelserudbudtafofreformenneskehandel 14.CMMharsidenigangsat mediekampagnertilgenereloplysningom(kvindep)handel,ogdentiltrædende regeringi2011,beståendeafradikalevenstre,socialdemokratietogsocialistisk Folkeparti,igangsatteenundersøgelsehosStraffelovrådetommulighedenforat forbydekøbafsexoghervedkriminaliseresexkunderspraksis 15.Mulighedenfor kriminaliseringblevsenereforkastetudfrarationaletom,atenkriminalisering ikkenødvendigvisvilmindskeprostitutionenogomatenkriminaliseringkan medføre,atpersoneriprostitutionvilbliveyderligtsårbare(hvass,2012).i forholdtilkvindeligemigrantersbevæggrundeforatmigreretilarbejdei sexindustrienidetglobalenord,samttilspørgsmålomdissekvinderssikkerhed idennemigrationsproces,kandeneksisterendeforskningsbaseredevidenom kvindersarbejdsmigrationtilprostitutionbidragetilatnuancerefortællingen ommenneskehandeloghervedåbneopfordentavsliggørelsesproces,dertrives indenformenneskehandelsregimet.ifølgemigrationsforskerratnakapurerdet bemærkelsesværdigtat, the'construction'of'women'who'move'(or'are'moved)'as' victims'of'a'web'of'criminal'networks'lies'in'tension'with'the'countercnarrative' that'regards'the'movement'of'labour'as'part'of'the'globalization'process'in'which' the'emergence'of'human'trafficking'and'smuggling'networks'are'parallel' responses'to'the'migration'phenomenon'that'nation'states,'especially'in'the'global' North,'refuse'to'address'other'than'as'an'issue'of'immigration'or'criminality (Kapur,2005b:118).Herafkanudledestocentralepointer.Fordetførste,atde migrationsbevægelser,derkarakteriseressom menneskehandel,oftebedrekan forståssomarbejdsmigration.ogfordetandet,atstatsligkontrol,iformaf immigrationspolitikkerogforståelsenafmenneskehandelsomenkriminalitet,i 14 Jf.Handlingsplantilbekæmpelseafmenneskehandel(2011P2014)s.5: http://miliki.dk/fileadmin/ligestilling/pdf/handel/menneskehandelphandlingsplan_2011p 2014.pdf 15 Ibid.ogpressemeddelelsefraJustitsministeriet Straffelovrådetforeslårskærpelseroverfor seksualforbrydelser,d.21.november2012: http://www.justitsministeriet.dk/nytpogppresse/pressemeddelelser/2012/straffelovrådetp foreslårpskærpelserpoverpseksualforbrydelser 31

sigselverenfastbestanddelafbenægtelsenafdissemigrationsbevægelser.i forholdtildetdanskemigrationsregimekonstruererovenforfremførte reguleringeriudlændingelovenogstraffeloven,jf.4.1.,migrantkvindersom værendeenten ofre eller illegaleindvandrere,hvilkettavsliggørderes arbejdsmigration.detkansåledesvurderes,atendiskursiveffektaf problemrepræsentationenafmenneskehandeltavsliggørdeaspekterafkvinders arbejdsmigration,dererindlejredeidemigrationsbevægelser,dennuværende reguleringaffænomenetvillekarakteriseresom menneskehandel.ifølge migrationsforskermaybrittjillalpes,derhargennemførtinterviewsmed nigerianskemigrantkvinderiparis,somallevarblevetidentificeredesom handlede afenfranskabolitionistiskngo,opfatterdissekvinderikkedemselv som ofre iforholdtilderesmigration,meniforholdtilderesarbejde(alpes, 2010:123).Deialt9interviewedekvindervaralledefensiveoverforattaleom deresarbejdeiprostitution,ogideresfortællingervarprostitutionentennoget deikkelængerearbejdedemedellernogetsomdevarblevettvungettil.disse italesættelsermåformodesathængesammenmeddeninstitutionelle, abolitionistiskekontekstdeblevidentificeredeindenforogmeddenstatslige, restriktivemigrationslovgivning,dervanskeliggørogbegrænsermigranters arbejdsmuligheder.disseerfaringerharogsårelevansiendanskkontekst,hvor nigerianskekvindeligeprostituerede,ifølgecmm,udgørdenstørstegruppeaf ofreformenneskehandel 16 oghvordenabolitionistiskeantagelseom prostitutionharinflueretdenfeministiskediskurs,jf.4.2.endviderekandet siges,atudformningenaftiltagtilbekæmpelseafogkontrolmed menneskehandeldemonstrererenidéom,atkvindererifare,nårdeerude,ogi sikkerhed,nårdeerhjemme.denneantagelseerdogproblematisk,eftersomden tilslørerdesårbareellervoldeligesituationermigrantkvinderkanbefindesigi før'deresvalgomatemigrere.ifølgeantropologlauraagustinerdetikkesådan, atkvindermigrererogpludseligbefindersigifareforudnyttelseog diskrimination.hunargumentererforetprocessueltsynpåbådemændsog kvindersmigration,idethunhævder,atovergrebpåmigranterkanfindested 16 UdviklingiDanmark2007P2013,CentermodMenneskehandelshjemmeside: http://www.centermodmenneskehandel.dk/menneskehandel/talpogpstatistik/udviklingpoverp tid 32

bådefør,underogefterderesmigrationsbevægelse,samtatdisse overgreb ikke kunisolerestil menneskesmuglere,mentilhelefaciliteringspog kontrolapparatetknyttettilhåndteringafmenneskehandel,hvilkethunbetegner som the'rescue'industry (Agustin,2002:110f;Agustin,2012).Yderligere argumentererkønssociologrhacels.parrenasfor,atkvinderssamfundsmæssige positionellerenddavoldideresoprindelseslandekanværecentraleårsagertil kvindersmigration.eksempelviskonstrueresthailandskeogfilippinskekvinder isærliggradsomansvarshavendeforderesfamiliersellerlokalsamfunds overlevelse(parrenas,2007:41f).etfænomensomsaskiasassenbetegnersom enfeminisering'af'overlevelse,hvorvedvirksomhederpårandenafdenformelle økonomi,regeringerogfamilierbliverafhængigeafkvindersmigration(sassen, 2000:503f).Iendanskkontekstviserdetteforholdsigpåforskelligvisirelation tildeforskelligekategorierafkvindeligemigranter.marlenespangerharisin Ph.d.Pafhandling(2010)undersøgthvordanthailandskemigrantkvinder konstruererderesrollersomsexarbejdere,mødreogægtefælleridanmark.hun finder,atdissekvindererensammensatgruppe,somalleopholdersigilandet heltlegalt,hvilketskyldesatstørstedelenhargiftetsigtiletlovligtophold (Spanger,2011).Detteopholdforudsætterdogihenholdtiludlændingeloven7 årsægteskab,hvilketkanantagesatværepåmegetuligestilledebetingelser. IfølgeSpangerønskerdissekvinderikkeattageimodCMM stilbudomen forberedthjemsendelse,dadissenæreretstorthåbomenbedretilværelsei Europa.Yderligerefravælgermangethailandskekvinderufaglærtarbejdetil fordelforarbejdeisexindustrien,ogflerekombinererarbejdeirengøringsp, køkkenpogfabriksbranchen.meningenafkvindernebetragterdemselvsom hverkensexarbejdereelleromtalerprostitutionsometlønarbejde.tilmeld vælgerflereatskjulederesprostitutionfrafamilieellerægtefæller,hvorimod andreikkegør(ibid.).deteraltsåenkompleksgruppeafkvinder,derikke skriversigindidenationalehandlingsplanersmålgruppeogejhellerredskaber ellersocialetilbud.dendiskursiverepræsentationafmenneskehandel,jf.4.1, fejlerhervediatinkludereenlangtmerekompleksgruppeafmigrantkvinder, derikkenødvendigvisbetragterdemselvsomforførteofreellersom sexarbejdere,mensnareresommigrantarbejdere,derstrategisknavigerer mellemdeerhvervssektorer,hvordererefterspørgselpåderesarbejdskraft,i 33

forsøgetpåatopfyldesocialeogkulturelleforventningeromøkonomisk fremgangogsocialmobilitet.iforholdtilgruppenafnigerianskekvinderi sexindustrienharantropologsigneplambechudførtfeltarbejdeibenincity, hvorca.90%afallenigerianskesexarbejderekommerfra(ebdrup,2012). Plambechharundersøgttilværelsenfor20kvinder,derharvalgtatvende tilbagetildereshjemland,efterathavearbejdetisexindustrienieuropa, herunderdanmark.ifølgeplambechhar nogle'af'kvinderne'..'haft'virkelig' forfærdelige'oplevelser'i'europa.'men'de'tjente'samtidig'penge,'som'de'kunne'sende' tilbage'og'forsørge'deres'familier'og'børn'med.'det'kompenserer'tit'for'de' forfærdelige'oplevelser,'de'har'haft'som'sexarbejdere (PlambechiEbdrup,2012). Nårmigrantkvindernekommerhjemmødesdemedhøjeforventningerfraderes lokalsamfundogfamiliertil,atdehartjentpengeivesten.disseforventningerer store,idetmangesolstrålehistorierharrodfæstetsig,eftersomeuropaog Nigeriagennemdesidstetoårhundredeharetableretstærkehandelskontrakter ogkontakter.ifølgeplambechønskermangeafdissekvinderogsåatvende tilbagetileuropa,idetflereopleveratderesoplevelserieuropaerforbundet medskamibenincity,samtatforventningernetilatdeharetableretkontakter ogkantjenepengeerendnuhøjere,efterdeharværetafstedførstegang.der herskeringentvivlomatdissekvinderleverensårbartilværelse,menifølge Plambecherdetsjældent,atkvindernetvingestilatemigrerefraNigeria. Migrantkvinderne vælger'at'sætte'sig'i'en'gældssituation,'der'fører'til'udnyttelse,' fordi'de'har'et'ønske'om'et'bedre'liv'og'om'at'forsørge'deres'familier.'men'ofte' kender'de'ikke'omfanget'af'udnyttelsen'og'arbejdet,'når'de'tager'af'sted.'eller'også' ved'de'det'godt,'fordi'de'kender'mange,'som'er'rejst'fra'nigeria'før'dem,'men'har' alligevel'valgt'at'tage'chancen,'fordi'de'har'et'håb'om,'at'de'kan'undslippe' prostitutionen'når'de'når'frem (PlambechiMatzen,2011).Detersåledes tydeligtatdenigerianskesåvelsomdethailandskemigrantkvinderlevermegeti håbetomatskabeenbedretilværelseieuropaogividudstrækningikkeønsker attageimodregeringenstilbudomenforberedthjemsendelse,hvilketharværet encentraldelafhandlingsplanernesiden2002,jf.4.1.migrantkvindernes erfaringervidnerom,atdesubjektpositioner,dermuliggøresunderden nuværendereguleringafmenneskehandelidanmark,begrænserderes handlerum,eftersombeggegrupperpålæggesrestriktioneriforbindelsemed 34

deresmigrationtilogopholdidanmark.overordnetvurdererjeg,atde dominerendeantagelserommenneskehandelsomentvangsbaseretog udnyttendeaktivitet,samtantagelsenomprostitutionsometsocialtproblem, bliverudfordretgennemdisseerfaringer.mendeterproblematisk,atdenne gruppeafmigrantarbejderessårbarhedogaktivehandlingsmønstre usynliggøresidenfordediskursiverammer,derudstikkesiregeringens handlingsplanersamtistraffepogudlændingeloven. 5.2Vedligeholdelsesmekanismerogmulighederforforandring Idennedelafanalysenretterjegblikketmodmenneskehandelsdiskursens potentialesommodstandsform.ifølgedenhistoriskeanalyseikapitel4er repræsentationenafmenneskehandelihøjgradinflueretaffn sdiskursive fremstillingaffænomenetsomengrænseoverskridendekriminalitet indeholdendebedragendeeffekterforsine ofre,samtaffortællingeriden globaleogdanskefeministiskediskurs,derhovedsageligtpositionerer prostitutionsometsocialtproblem,derskalreguleresogkontrolleres.de ovenforfremførteerfaringerfrakvindeligearbejdsmigranter,derhararbejdeti prostitution,udfordrerdogdeinstitutionaliseredediskurservedatskabeen fortællingomenkompleksgruppeafkvinder,derpåtværsafetnicitet,tidog rum,anvenderforskelligestrategierideresforsøgpåatskabeenbedre tilværelsefordemselvogderesfamilier.samtidigbidragerkvindernes erfaringerogsåtilreproduktionafdenabolitionistiskediskurs,idetkvinderne særligtiforholdtilderesarbejdeiprostitutionkanopleveenfølelseafskam. Denudvalgteinternationaleogdanskeakademiskelitteraturkanidenne forbindelsesigesatbidragetilennuanceringafdendominerende menneskehandelsdiskurs.mendetmåogsåformodes,atværevanskeligtat udfordreinstitutionaliserederepræsentationeraf menneskehandel eller kvindehandel,idetflerepolitikereogaktørerfradetpolitiskefeltvedligeholder fortællingenom uskyldigeofre,dertvingestilseksueludnyttelseafkriminelle bagmænd.dendanskeregeringhareksempelvissenesti2013ifinansloven indgåetaftalemedenhedslistenomat sikre'bedst'mulige'forhold'og'vilkår'for'de' ofre'for'menneskehandel,'der'vender'hjem'til'deres'oprindelsesland,'så'de'har' 35

mulighed'for'at'komme'godt'videre'med'deres'liv'uafhængigt'af'bagmænd.. 17. Hervedforlængesreintegrationsperiodenimigranterneshjemlandefra3til6 måneder.dettemåsigesatværeganskesymbolsk,ogforventningenomat kvinder,dererblevet handlede,bedsterisikkerhedidereshjemlande, vedligeholdesigennemdennepraksis.andreaktører,somredeninternational ogdanskkvinderåd,bidragervideretilvedligeholdelseafprostitutionsomet socialpolitiskproblem,derikkebøradskillesfraspørgsmålommenneskehandel. IfølgeDanskKvinderådbørprostitutionikkeadskillesfra handelmedkvinder, eftersombeggeudspringerfradenmandeligeefterspørgselpåseksuelleydelser, hvilkenderforbørkriminaliseres.ejhellerbørprostitutionassocieresmedet arbejde,dadetteeretsocialtproblemmeddertilhørendepsykiske skadevirkninger 18.Denneantagelsereproducererabolitionistiskeog regulationistiskeantagelseromprostitution,jf.4.2.modstridendehævderandre aktører,herundersio,atprostitutionbørlegaliseresoghervedanerkendessom etarbejdemeddertilhørendearbejdstagerrettigheder.ogdeterifølge SeksualpolitiskForumparadoksalt,atsexarbejdereiDanmarkhverkenhar adgangtilapkasse,fagforeningellerfagligerettigheder,menatdennegruppe betalerskatogmomstilstaten 19.Dissepositionerplacerersigindenforden postmodernistiskeogrettighedsorienteredediskurs,jf.4.2,ogkanudgøreet mulighedsrumformodstand.iforholdtilderetligerammeridanmarkiformaf straffelovensbestemmelserkandetvurderesatværeproblematisk,atdisseer funderetpåabolitionistiskerationaler,derbetragterkvinderiprostitutionsom socialt,oghistoriskpsykisk,afvigende.dettevanskeliggøreninstitutionalisering afdissekvinderskravpåsocialeogintimerettigheder,ogforhindreflere migrantkvinderiprostitutioniatarbejdesammen,fornægterforeningsdannelse, ogusynliggørderesretssikkerhedisageromkrænkelserafarbejdsp,civilpog menneskerettigheder.iforholdtilpalermoprotokollensretligerammer,så indeholderdissebådefrigørendeogundertrykkendepotentialer.trods 17 Jf.Besvarelseafspørgsmålnr.S744fraPernilleSkipper(EL)tiljustitsministerKaren Hækkerup(A).D.17.januar2014,PolitiPogStrafferetsafdelingen,Justitsministeriet: http://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/s744/svar/1104982/1324347.pdf 18 Jf.Kvinderådetshøringssvarvedr.prostitutionsbegreber,d.18.maj2010: http://www.kvinderaadet.dk/kvinderådet/kvinderådetsphøringssvarpvedrp prostitutionsbegreber 19Jf.Trafficking analyseogløsningsforslag,seksualpolitiskforum,d.24.oktober2008: http://www.seksualpolitik.dk/temaptrafficking.html 36

formuleringenbyggerpåenabolitionistiskogregulationistiskarvkan protokollenværeetmiddeltilatgørekravpårettighederfordem,derønskerat beskyttesexarbejderesrettigheder.staterefterladesindenfordisserammertil fritatanerkendesexarbejdeogregulererihenholdtilnationalestandarder.men hervedefterladesstaterogsåfrietilatforfølge,kriminalisereellerfornægte migrantkvinderspraksisiforsøgetpåatbekæmpemenneskehandel.yderligere antagerprotokollenetimplicitskelmellemtvungenogikkeptvungenmigration tilfxprostitution,hvilkettilbyderlidtiforholdtilbeskyttelseafdekvinder,der ladersigidentificeresom ofre ogintettildemigrantkvinder,derbetragtersig selvsomsexarbejdere. 5.3Delkonklusion Jegvurderermedudgangspunktiovenstående,atmenneskehandelsdiskursen simplificererogtavsliggøraspekterafmigrantkvindersmigrationsrationalerog oplevelserundervejs.herveddeppolitiseresdissekvinderserfaringer,hvilket kanbidragetilatgøredenneusynligegruppeafkvindermeresårbare.deter begrænsedesubjektpositioner,derermuligeunderdennuværendereguleringaf menneskehandelspændendemellemet uskyldigtogikkephandlendeoffer,der handlesmodsinvilje elleren illegalindvandrer,derviairregulære smuglingsnetværkkrydsernationalegrænser.menneskehandelsdiskursens målgruppesimplificerersåledesmigrantkvinderserfaring.kvinders migrationsbevægelserogbevæggrundeherforeryderstkomplekse ogmåogså antagesatværelangtmerekomplekseendblothvadjegharskitserether.deter videreproblematisk,atmangemigrantkvinder vælger etarbejde,derafden danskeregering,socialemyndighedersamtcivilsamfundsorganisationer betragtessometsocialtproblem.jegvurdererderforendeligt,atdererstærke institutionellevedligeholdelsesmekanismerindenfordendominerende menneskehandelsdiskurs,menogsåatdensenestedefinitionaf problemet muliggøretbegrænsetrumforgenpproblematiseringafmigrantkvinders rettigheder. 37

6.Konklusion Danmarkforbødi2002menneskehandelvedratificeringogimplementeringaf FN spalermoprotokoltilforebyggelse,undertrykkelseogretsforfølgningaf handelmedmennesker,særligtkvinderogbørn,fra2000.denneudspringerfra FN skonventionmodtransnationalorganiseretkriminalitet,hvilken underbyggerrationaletomretshåndhævelsesnarereendombeskyttelseaf migrantersmenneskerettigheder.dedanskehandlingsplanersamtdenretlige reguleringiudlændingepogstraffelovenrepræsenterer menneskehandel som enkriminel,grænseoverskridendeaktivitetindeholdendetvangsbaserede relationer,hvilkeskalforebyggesogbekæmpesgennemsærligtrigspolitiets monitoreringogkontrolmedprostitutionsmiljøet.dettebyggerpåen formodningom,atdefleste ofreformenneskehandel befindersigiprostitution modderesviljeogatdissederforbør hjælpes eller reddes afstatentilenbedre tilværelseidereshjemlande.diskursivekonstruktionerafkvindersmigrationog seksualitetsomværendefarligellerkriminelerlangtfraetnytfænomen.såvel FN ssomdanmarksnationalerepræsentationeraf problemet harjegvurderet byggerpåhistoriskindlejrede,sociopolitiskeantagelseromkvinders bevægelighedogseksualitet.disseantagelserkansporeshelttilbagetil slutningenafforrigeårhundrede,hvor denhvideslavehandel samtden victorianskepuritanisme,denfranskeregulationismeogfeministernes abolitionismeforsøgteatindlemmekvindersseksualitetogprostitutioniden retligeoglægevidenskabeligediskurssom psykologiskogsocialtafvigendeog somkrævendekontrol.idanmarkbetragtesprostitutiontilstadighedprimært sometsocialtproblemogdenabolitionistiske,feministiskediskurs eksemplificeressærligthosredeninternational,dervaretagerencentraldelaf regeringenssocialeindsatstil ofreformenneskehandel.derkandogogså identificeresenmodreaktionindenforprostitutionsdiskurseneksemplificeret hosseksualpolitiskforumogsexarbejdernesinteresseorganisation,hvilkei højeregradadskillerprostitutionframenneskehandelsomhhv.etarbejdeogen udnyttendeaktivitet.dennevurdererjegdogsomganskebegrænset,idetstaten, ifølgebacchi,harensærligtprivilegeretrolleiforholdtilatsikre,at repræsentationenaf menneskehandel rodfæstersig.jegmåvidereogså konkludere,atmenneskehandelsdiskursenbidragertilatdeppolitisereaspekter 38

afmigrantkvinderserfaringerogmigrationsrationalervedatkonstruereto modsættendesubjektpositionerspændendemellemet uskyldigtogikkep handlendeoffer,derhandlesmodsinvilje elleren illegalindvandrer,dervia irregulæresmuglingsnetværkkrydsernationalegrænser.somkonsekvensheraf tavsliggørmenneskehandelsdiskursendissekvindersarbejdsmigrationsamt dereslangtmerekompleksebevæggrundeforatmigrere.dettevisersigogsåi detfaktum,atregeringensinstrumentomforberedtehjemsendelserofteafvises afkvinder,derformodesværende ofre.yderligerereproducererdethailandske ognigerianskekvinderforestillingenomenskammeligseksualitetiprostitution, hvilketmåformodesikkeblotathaverodimenneskehandelsdiskursen,men ogsåibrederetransnationaleoglokalekulturellekønsforståelser.trodsden abolitionistiskearvibådedendanskestraffelovogifn spalermoprotokolkan jegidentificeremulighederforgenpproblematisering.deretligebestemmelseri straffelovenkansigesatvanskeliggørennyinstitutionaliseringaf migrantkvinderssociale,intime,civileogarbejdsmæssigerettigheder,mender eretforandringsrumipalermoprotokollen,derbådekanhaveundertrykkende ogfrigørendepotentiale.staterefterladesnemlighertilfritatanerkende sexarbejdeogregulereihenholdtilnationalestandarder,hvilketdogogså betyder,atstaterefterladesfrietilatforfølge,kriminalisereogfornægte migrantkvinderspraksisiforsøgetpåbekæmpelseafmenneskehandel. Jegvilsåledesafsluttendekonkludere,atdenuværenderammerforbekæmpelse oghåndteringaf menneskehandel idanmarkoversimplificererdenvirkelige, socialeverdenoghervedusynliggørmigrantkvinderogderesarbejdsmigration. 39

8.Litteraturliste Agustin,Laura(2002): Challenging'Place:'Leaving'Home'for'Sex,Development, Vol.45,Nr.1,a.110P117 Agustin,Laura(2012): Forget'Victimization:'Granting'Agency'to'Migrants,23. februar2012:http://www.lauraagustin.com/forgetpvictimisationpgrantingp agencyptopmigrants Alpes,MaybrittJill(2010): Escaping'statism.'From'the'paradigm'of'trafficking'to' the'migration'trajectories'of'west'african'sex'workers'in'paris,izheng,tiatian: Sex'Trafficking,'Human'Rights'and'Social'Justice,kap.7,s.117P133,Routledge Andrijasevic,Rutvica(2010):' Migration,'Agency'and'Citizenship'in'Sex' Trafficking,1.udgave,PalgraveMacmillan Askola,Heli(2007): Legal'Responses'to'Trafficking'in'Women'for'Sexual' Exploitation'in'the'European'Union,1.udgave,HartPublishing Bales,Kevin(2007): Ending'Slavery.'How'we'free'today s'slaves,universityof CaliforniaPress,1.udgave Baumbach,Trine(2008): Kvindehandel:'et'kommenteret'litteraturstudium,Det JuridiskeFakultet,KøbenhavnsUniversitet Brody,Ayson(2006): Prostitution'in'Thailand:'perceptions'and'realities,i Gangoli,Geetanjali&Westmarland,Nicole(red.): International'Approaches'to' Prostitution.'Law'and'Policy'in'Europe'and'Asia,PolicyPress,1.udgave COWI(2014): Evaluering'af'handlingsplan'til'bekæmpelse'af'menneskehandel Dahl,HanneMarlene(2012): Tavshed'som'magt'og'afmagt,Tidsskriftet Antropologi,Vol.33,Nr.66,s.3P16 40

Dewy,Susan(2010): Invisible'agents,'hollow'bodies.'Neoliberal'notions'of' sex' trafficking 'from'syracuse'to'sarajevo,izheng,tiatian: Sex'Trafficking,'Human' Rights'and'Social'Justice,kap.6,s.102P116,Routledge Delanty,Gerad(1997): Models'of'Citizenship:'Defining'European'Identity'and' Citizenship,JournalonCitizenshipStudies,Vol.1,Nr.3,s.285P303 Doezema,Jo(2002): Who'Gets'to'Choose?'Coercion,'Consent,'and'the'UN' Trafficking'Protocol,GenderandDevelopment,Vol.10,Nr.1,s.20P27 Ebdrup,Niels(2012): SexChandlede'vender'hjem'til'store'forventninger,i Videnskab.dk,d.13.september2012: http://videnskab.dk/kulturpsamfund/sexphandledepvenderphjemptilpstorep forventninger Ehrenreich,Barbara&Hochschild,ArlieRussel(2002): Introduction,i Ehrenreich,Barbara&Hochschild,ArlieRussel: Global'Women.'Nannies,'Maids' and'sex'workers'in'the'new'economy,1.udgave,s.1p15,grantapublicationn Foucault,Michel(1991): Governmentality,iBurchell,G.etal.(1991): The' Foucault'Effect,HarvesterWheatheaf,London,s.87P104 Foucault,Michel(2011): Viljen'til'viden' 'Seksualitetens'historie'1,Detlille Forlag,5.oplag IfM:InstitutforMenneskerettigheder(2013): Menneskehandel.'Status'2013,' hentetfrahjemmeside: http://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/status/2013/status_2013_imr _menneskehandel.pdf Holsmström,Charlotta&Skilbrei,MayLen(2008): Prostitution'i'Norden, TemaNord,604 41

Hvass,Jesper(2012): Justitsministeren:'Forbud'mod'købesex'ville'kræve'alt'for' mange'ressourcer,politiken,d.12.november2012 Jeffreys,Sheila(2004): Queer'theory'and'violence'against'women,Sisyphe.org, hentetd.12.maj2015fra:http://sisyphe.org/spip.php?article1053 Jensen,PatriciaLangvad(2014): Prostitution'i'Thailand,InstitutforSamfundog Globalisering,RoskildeUniversitet Jensen,PatriciaLangvad&Svendsen,Louise(2012): Sexgale'mænd?'En' projektrapport'om'sexkunder,roskildeuniversitet Kapur,Ratna(2005a): CrossCborder'Movements'and'the'Law:'Renegotiating'the' Boundaries'of'Difference,iKempadoo,Kamala(red.): Trafficking'and' Prostitution'Reconsidered:'New'Perspectives'on'Migration,'Sex'Work'and'Human' Rights,ParadigmPublishers,1.udgave,s.25P42 Kapur,Ratna(2005b): Travel'plans:'border'crossings'and'the'rights'of' transnational'migrants,harvardhumanrightsjournal,vol.18,s.107p138 Kempadoo,Kamala(2005): From'Moral'Panic'to'Global'Justice:'Changing' Perpsectives'on'Trafficking,iKempadoo,Kamala(red.): Trafficking'and' Prostitution'Reconsidered:'New'Perspectives'on'Migration,'Sex'Work'and'Human' Rights,ParadigmPublishers,1.udgave,s.viiPxxxiv Kinney,EdithCelineMarie(2011): Stuck'in'Traffic:'Sexual'Politics'and'Criminal' Injustice'in'Social'Movements'Against'Human'Trafficking,PhDPafhandlingfra UniversityofCalifornia,Berkeley KVI:Kvinfosårstalslister: Prostitutionens'historie'1683C2000,hentetfra: http://kvinfo.dk/aarstalslister/prostitutionensphistoriep1683p2000 42

Lautrup,Claus(2005): Det'skal'ikke'bare'være'en'krop'mod'kropCoplevelse, VidensPogFormidlingscenterforSocialtUdsatte,JellingBogtrykkeri,1.udgave, 1.oplag Liempt,Ilsevan(2011): Different'geographies'and'experiences'of' assisted 'types' of'migration:'a'gendered'critique'on'the'distinction'between'trafficking'and' smuggling,igender,place&culture:ajournaloffeministgeography,vol.8,nr. 2,s.179P193 Lindgren,SvenPÅke(2007): Michel'Foucault,iAndersen,Heine&Kaspersen, LarsBo(red.)(2007): Klassisk'og'moderne'samfundsteori,HansReitzelsForlag, 4.udgave,4.oplag,s.326P344 Lister,Ruth(2003): Citizenship:feministperspectives,1.udgave,NewYork UniversityPress Lozano,SandraMilenoCardozo(2010): Theoretical'reading'on' Trafficking 'in' Women'for'the'purpose'of'Sexual'Exploitation'in'Prostitution,CentralEuropean University,DepartmentofGenderStudies Lutz,Helma(2008): Migration'and'Domestic'Work.'A'European'Perspective'on'a' Global'Theme,Ashgate,1.udgave,kap.1,s.1P12 Matzen,Jeppe(2011): Hvide'kvinders'byrde,udgivetafDIIS,hentetfra: http://www.diis.dk/files/media/publications/import/hvide_kvinders_byrde.pdf Parrenaz,RhacelSalazar(2007): The'Gender'Ideological'Clash'in'Globalization:' Women,'Migration'and'the'Modernization'Building'Project'of'the'Philippines, SocialThoughtandResearch,Vol.28,s.37P56 Pedersen,MereteBøge(2002): Inden'for'ægteskab' 'uden'for'ægteskab.'statslige' og'videnskabelige'redskaber'til'kontrol'med'prostitution'og'seksualitet'i'det'19.' 43

århundrede,i Ægteskab,'sex'og'hor'i'historien,DenJyskeHistoriker,september, nr.98p99,s.145p166 Plambech,Sine;Spanger,Marlene;GroesPGreenChristians,Korsby,Trine Mygind,Skvirskaja,Vera&Lisborg,Anders(2013): Udvid'indsatsen'mod' menneskehandel,kronikipolitikend.8.marts2013 Plummer,Ken(2001): The'Square'of'Intimate'Citizenship,iCitizenshipStudies, Vol.5,Nr.3,s.237P255 Plummer,Ken(2003): Intimate'Citizenship:'private'decisions'and'public' dialogues,universityofwashingtonpress' Sanghera,Jyoti(2005): Unpaking'the'Trafficking'Discourse,iKempadoo, Kamala: Trafficking'and'Prostitution'Reconsidered.'New'Perspectives'on' Migration,'Sex'Work'and'Human'Rights,s.3P25,1.udgave,ParadigmPublishers Sassen,Saskia(2002): Women s'burden:'countercgeographies'of'globalization' and'feminization'of'survival,journalofinternationalaffairs,vol.52,nr.2,s. 503P524 Siim,Birte(2000): Gender'and'Citizenship:'Politics'and'Agency'in'France,'Britain' and'denmark,1.udgave,cambridgeuniversitypress Skilbrei,MayPLen&Holmstöm,Charlotta(2013): Prostitution'Policy'in'the' Nordic'Region.'Amibguous'Sympathies,Ashgate Spanger,Marlene(2002): Det'tilfældige'og'uforpligtende'møde' 'Overvågning'og' regulering'af'løsagtige'kvinder'fra'1920c1960,i Ægteskab,'sex'og'hor'i'historien, DenJyskeHistoriker,september,nr.98P99,s.167P184 44

Spanger,Marlene(2009): Feminismens'vej'ind'i'prostitutionsdebatten'går' gennem'polemikken'om'menneskehandel,ikvinder,køn&forskning,nr.1,s.61p 68 Spanger,Marlene(2011): Kvinder'vælger'prostitution'frem'for'fabrik,analysei Politiken,d.21.maj2011 Truong,ThahnPDam(2003): Gender,'Exploitative'Migration,'and'the'Sex' Industry:'A'European'Perspective,iGender,TechnologyandDevelopment,7(1), s.31p52 UNP1:UnitedNationsOfficeonDrugsandCrime(2015): Human'Trafficking, hentetfra:http://www.unodc.org/unodc/en/humanptrafficking/whatpisp humanptrafficking.html?ref=menuside,d.19.marts2015 UNODCP2:UnitedNationsOfficeonDrugsandCrime(2009): Global'Report'on' Trafficking'in'Persons,hentetfra:http://www.unodc.org/documents/humanP trafficking/global_report_on_tip.pdf,d.19.marts2015 Westmarland,Nicole&Gangoli,Geetanjali(2006): Introduction:'approaches'to' prostitution,1.udgave,policypress,s.1p20 45