Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13 EtnografiskeFeltstudier...16 Interviews...19 Begrundelseforvalgafinterviews Præsentationafteoretikere...22 Kapitel2:Genstandsfelt Statsopfattelse magtogrationalitet...23 Christiania...33 Kapitel3:Teori Habermas...44 FlyvbjergogFoucault...46 Analysebegreber Argumenterogrationaler...49 Kapitel4:AnalyseogDiskussion Analysestrategi...51 Delanalyse Kommunensargumentationforegetforslag KommunensargumentationmodChristianiasforslag Christianiasargumentationmodkommunensforslag Christianiasargumentationforegetforslag Delanalyse Kommunensrationaler Delkonklusion ChristianiasRationaler Delkonklusion Delanalyse Kapitel5:Konklusion Litteraturliste

2 Indledning Problemfelt GrønvækstoglivskvalitetervisionenforKøbenhavnsfremtidigebæredygtige byudvikling.københavnståroverforstoreudfordringer,somdemed Kommuneplanstrategien2010forsøgeratovervindeved,atstræbeeftergrønvækstog livskvalitet.denstørsteudfordringeretstigendeantaltilflytteretilkøbenhavn. Københavnskommuneforventeratstigningeni2025vilvære60.000flereborgere. Dettebetyderatderskalbyggesboligerogskolertildenyekøbenhavnere.Kommunen fremhæveratdentilvækstvilbetydestoreudfordringerfordendagligetrafikibyen,og planlæggerneerderfornødsagettilatfindenyeløsningerpådetrafikaleforhold.etaf dekravderstillestilplanlæggerneer,atsikrebedresammenhængskraftibyen. (Bilag#14,2 3) ITeknikogMiljøforvaltningenarbejdesdertildagligtmedatbindebyens infrastrukturerbedresammen.indenforcenterfortrafikplanlæggesoganlæggesveje ogruter,derhartilopgaveatløsedetstigendemobilitetsbehov.medfokuspå bæredygtigbyudviklingsprøjtesderiøjeblikketcykelruterudfor70 100millionerom året.(bilag#1,24)måleteratkøbenhavni2015skalværeverdensbedstecykelby 1. Cyklenerattraktiv,ogerformangeennødvendighedihverdagslivet.Flereogflere cyklisterbenyttersigafbyensrumogdensmangemulighederpåtohjul.viharsom cyklisterenklarforventningogetønskeomatkommehurtigtogsikkertfrem,men ønskerogsåatstødepåspændendeoplevelserpåvoresvej.kommunenvilfremme lystentilatbrugecyklen,vedatinvestereibedreforholdogfindenyemåderatforkæle cyklisternepå.centerfortrafikanlæggerderforrekreativeruterogcykelsuperstier, somskalpasseregrønneområderogpådenmådefåflereoppådetohjul(bilag#1,11). 1 KøbenhavnsKommunehjemmeside: December2010 2

3 ChristianshavnsrutenerendelafKommunensgrønnecykelrutenet.Formåletmedruten eratminimerebiltrafikkenogaflasteknippelsbrofordetstoretrafikpres,somfindesi dag.detforventesatdennerutevilblivebenyttetafomkring cyklisterom dagen.rutenskalgåfraindrebytilamagerviaholmenogchristiania.linjeføringen passererforskelligelokalmiljøer,dervilgivecyklisteroggåendenyeogalternativeveje, vækfrastøjogstorbyos.(bilag#18,4 7) Iplanlægningsprocesserbliverkommunenogplanlæggerneudfordret,afdebeboere derbliverberørtafplanlæggerneshelhedstænkning.borgerneikøbenhavnønsker bedrecykelstier,menderopståkonflikteriprocessen,nårbeboernebliverberørtafden fysiskelinjeføring.vedetableringenafchristianshavnsrutenerplanmyndighederne stødtpåstormodstandforlinjeføringengennemchristiania. 3

4 Christianiaerenalternativkultur,somleveribyen.Deharnogleandre virkelighedsforståelserogfremgangsmåderendkommunen,forhvordanderskal planlæggesindepåfristadensområde.detkommertiludtrykgennemderesflade styreform,mednærdemokratiogkonsensus.fællesskabetpåchristianiaervigtigt,og kulturenstårsammennårderkommeretpresudefra,somkanændrerutinerogvaner. Dettevilbliveuddybetigenstandsfeltet,hvorvivilredegøreforChristianiasomen socialbevægelsedergennemhistorienharkæmpetforegeneksistens. Viharundretosoverchristianitternesprotestimodengrøncykelrute,dadereskultur tilgodesergrønnetankegangeogcyklisme.omvendtharvistilletspørgsmålstegnved, hvorforkommunenslinjeføringerplanlagttilatgåigennemchristiania.vifinderdet væsentligtatundersøgeomchristiania,ikraftaffællesskabet,harmulighedforat udfordreogændrekommunensudspiltilcykelruten.elleromchristianiabør underlæggesigdetomkringliggendesamfund,vedatindordnesigkommunens overordnedemål,someratskabebedrecykelmulighederikøbenhavn. Ikonfliktenomrutensplaceringkridtesbanenoptildiskussion. Kommunenargumentererfor,atrutenigennemChristianiaerdenmestdirekte linjeføringsamtidigmed,atrutenpassererrekreativeområderdergivercyklistennye indtryk.pådenmådeforenesmobilitetogoplevelse(bilag#2,7).menetsådanfysisk indgrebpasserikkeindichristianitternesønskerom,hvadarealetskalanvendestil,og vierstødtpåflereforskelligeargumenterimodkommunensruteføring.kommunenser derimodmulighederiatbenyttesigaffristadensinfrastrukturogdervedopnå økonomiskbesparelseogpådenmådegøreanlægningsarbejdetnemmere(bilag#2,1). Christianiaharsometmodspiltilkommunenslinjeføring,udarbejdetetalternativt forslagtilrutenstilblivelse,isamarbejdemedarkitektanthonryslinge.christianias begrundelseforatlaveennylinjeføringbunderblandtandeti,atdeerbangeforat kommunesforslagsplitterkulturenogikketagerhøjdefordeblødetrafikanter.nils Vest,somertalsmandisagenomkringcykelrutenforChristianiafremhæver,i 4

5 nedenståendecitat,desudendefysiskerammer,somhanikkemenerkanrummedenne vækstafcyklister,somanslåsatvillepasseredagligt. HvismanlaverennycykelstimedenekstrabrovedDyssebroen,sååbnermanautomatisk opforflerecykler,ogdetpreskanhverkenvoresinfrastrukturellerdefysiskeforhold klare.christianiabliverdeltoverafdencykelrute.ogdengøretfredeligtnaturområdetil enmassivgennemkørsel.derforervimodstandereafligedennedelafcykelstiforløbet,som vianserforklartuigennemtænkt. (Bilag9,7 11). Somvistpåillustrationenløberlinjeføringenherendelnordligereendkommunens forslagoger,ifølgebyggekontoretsberegninger,kunnoglefåhundredemeterlængere, mendogrigerepårekreativeoplevelser.rutenstøderpånogleproblemerundervejs, hvordenblandtandetskalløbeigennemenfredetvold. 5

6 Somdetforeliggernuiprocessen,serdetikkeudtilatChristianiasalternativeforslag kanbliverealiseret,fordidererflererelevanteaktørersomharindflydelsepåplan og beslutningsprocesserneforområdet.heriblandtkulturarvsstyrelsen,somikkevilgive lovtilatlaveettunnelgennembrudpådenbastion,somdenalternativeruteskalløbe igennem(bilag#18,11).viønskeratfindeudafogtydeliggørehvilkeparterderi processenometableringenafruten,harmagtogbeføjelsertilatfremskyndeellerafvise argumenterispil.derundervilviundersøge,hvordanfredningsmyndighedernespiller indiprocessenirealiseringenafdetoforslag.børchristianiakæmpeimod linjeføringen,foratbevaredereskulturelleanerkendelse,ellerharkommunenligeså megetrettilatskabeforandringpådetteområde,nårdeterihenholdtilhelhedsplanen ogdetomgivendesamfund?erderfrachristianiassidetaleomargumentersombunder i NotInMyBackYard,ogsomikkeforholdersigtilsamfundetsbedste. Hvadbliversucceskriterietfordetoparter?Kommunenharenlangsigtetvisionomat koblebyenbedresammen,mensderfrachristianiassideeretønskeom,ikkeatblive berørtudefra.visætterpådenmådefokuspåenplanlægningsproces,hvorkommunen møderetkultureltstærktområde,somgørdetsværtforplanlæggerneatrealiserekrav ogvisionerindenforsystemetsrammer. Isinbog RationalitetogMagt afdækkerbentflyvbjerg,gennemsinaalborg case, hvordanmagtogrationaliteteruadskilleligeibyplanlægningen.inspireretafflybjergs arbejde,findervidetinteressantatbelyse,hvilkerationalerogmagtforholdderligger tilgrundforargumentationenomkringhenholdsviskommunensogchristianias foreslåedelinjeføringergennemfristaden. Dettelederostilfølgende: Problemformulering HvilkerationalerogmagtforholdkommertiludtrykmellemChristianiaogKommunen,i kampenomdenplanlagtecykelrute? 6

7 Afgrænsning Viafgrænserosfradetsombeggepartersersomaksiomatisk,atbådekommunenog Christianiagårindfor,atmanskaludbyggeKøbenhavncykelruter,daviivoresopgave ønskerattydeliggørederationalerderliggertilgrundforparternesdivergerende synspunkterforanlæggelsenafcykelrutengennemchristiania. VoresfysiskegenstandsfeltafgrænsersigtildendelafChristianshavnsrutenderløber gennemchristiania.derforafgrænserviosogsåtilkunatbeskæftigeosmedaktører, derhardirekterelevansfordennestrækning. Projektdesign Kapitel1 Metode Ivoresmetodeafsnitpræsentererviførstopgavensvidenskabsteoretiskeoptik,Kritisk Realisme.Idetefterfølgendemetodologiafsnitbeskrivervi,medudgangspunktivores videnskabsteoretisketilgangsvinkel,denoverordnederammeforopgaven,oghvordan viiopgaveforløbetarbejderindenfordenne.desudenbeskriveshvordanvivilsætte voresteoriispiliforholdtilgenstandsfeltet.herefterpræsenteresbentflyvbjergog hansphronetiskeforskningsmetodesomfungerersomdenprimæreinspirationskildei arbejdetmedvoresegetprojekt. Iforlængelseherafpræsenteresvoreskonkreteempiriindsamlingsmetoder, henholdsvisetnografiskefeltstudierogekspertinterviews.idenforbindelsebeskrives hvilkerollerdeenkelteinterviewsharhaftivoreserkendelsesprocesogibesvarelsenaf problemformuleringen. Kapitel2 Genstandsfelt Idetefterfølgendekapitelafdækkervivoresgenstandsfelt,Christiania,samtdefinerer voresstatsopfattelse.christianiabelysesbådeienhistorisk,enfysiskogenpolitisk kontekst.endvideredefineres socialebevægelser,oghvorledesdettebegrebkan relaterestilchristiania. Kapitel3 Teori 7

8 Herpræsenteresvorestoprimæreteoretiskeoptikker,JürgenHabermasogBent FlyvbjergsudlægningafFoucault,somvilsupplerehinandenivoresbelysningafde rationalerogmagtstrukturerderkommertiludtrykikampenomcykelrutenstilblivelse. Kapitel4 AnalyseogDiskussion Viharstruktureretvoresanalysesåledes,atdengennemgårtrefaser. IførstedelanalysefremlæggeshenholdsviskommunensogChristianiasargumenterfor ogimoddetopartersforslagtilenruteføringgennemfristaden.argumenterne uddragesafdenindsamledeempiri,dogprimærtfradeudførteinterviews. Hereftervilviiandendelanalysedykkelængerenediargumentationen,ogmedhjælp fravoresteoretikereuddragedeunderliggenderationalerikonfliktenmellemdeto parter. Tilsidstbelyserviitredjedelanalyse,hvilkemagtforholdderknyttersigtildeenkelte rationaler.ydermerediskuteresblandtandetvaliditetenafdeforskelligefremlagte argumentationerpåægteflyvbjerg skmanér. Kapitel5 Konklusion Heropsamlesogkonkluderesderpåanalysen,ogproblemformuleringenbesvares. 8

9 Kapitel1:Metode Videnskabsteori kritiskrealisme Viharivoresprojektvalgtattillæggeosenkritiskteoretiskramme.Dennerammevil hjælpeostilatkommetilnyeerkendelsesniveauer,hvilketgiverosmulighedforat opstillenoglekriterierhvorfravikantolkevoresempiri.vedatsamledebærende argumenterforhenholdsviskommunenogchristiania,kanvianalysereosfremtilnye erkendelservedrørenderationalerogmagtforhold. Ontologiogepistemologi Ikritiskrealismeerderforhvergangenforskergårtilfeltetopståetennykontekst, fordiverdenerforanderligogdensubjektivetilgangændrerforståelsenaffeltet.hvilket skalforståsudfraheraklitcitat:idetheraklitblandandethuskesforsinformulering,at vibaderikketogangeidensammeflod (Jespersen,2009:147).Denkritiskerealisme tilkendersig,atverdeneksisteruansetomvierkenderdenellerej.dogserdenogsåat deteretspørgsmål,omhvilkenerkendelsesniveauvibefinderospå(buch Hansenog Nielsen,2008:28 30). Vitillæggervoresprojektenkritiskrealistiskontologisksynsvinkel,somerbaseretpå enstratificerettilgang.detvilsige,atviforstårfeltet,somværendeopdeltitreniveauer, somharhvertsiterkendelsesniveauomgenstandsfeltet(jespersen,2009:148).det empiriskeniveaubestårafvoreserfaringerogobservationer.detaktuelleniveau indeholdertendenseroghændelser,altsådebegivenhederogfænomener,derfinder sted,uansetomdeblivererfaretellerej.indholdetafbeggedisseniveauerer observerbare,menbliverikkenødvendigvisobserveret(buch HansenogNielsen,2008, 24).Detbetyderivoresprojekt,atjostørredelafgenstandsfeltetvikananalyserepå,i dissetoobserverbareniveauer,jomerevidenkanvitilegneos. Dettredjeontologiskeniveauerdetdybereniveau,sombeskæftigersigmedstrukturer, kræfterogmekanismer.detvilsige,atviherharatgøremedethovedsagligtskjultlag, 9

10 somrummervirkelighedenskausalepotentialer.detteniveaupåvirkerogforårsager begivenhederogfænomenerpådetaktuelleniveau,ogsamtidigkandetvære årsagsforklarende(jespersen,2009:148&buch HansenogNielsen,2008:24).Iforhold tilvoresproblemformuleringsøgervinetopatnånedtildetdybereniveau,foratkunne afdækkedeforskelligerationalerogmagtforhold,somgørsiggældendeikonflikten mellemchristianiaogkommunen. Detreomtalteniveauererikkereducerbare,hvilketbetyderatindholdetafdeenkelte niveauerervirkelige,menoptrædererkendelsesmæssigtforskellige(buch Hansenog Nielsen,2008,24).Verdenbestår,udoverobserverbarebegivenhederogfænomener, ogsåafetdybtogikkedirekteobserverbartniveau.denumiddelbartobserverbare virkelighedkanderforsigeskunatvære toppenafisbjerget.detvilsige,atselvomvi harfåetstilletenforskerboligtilrådighedogdeltagetimødernepåchristiania,nårvi ikkeindtilkernenafkulturen.hvilkethenvisertilkritiskrealismessandhedsopfattelse, somsiger,atdensocialevirkelighederkontekstafhængigogderved,nårdenne videnskabaldrigheltindtilenuniverselsandhed(jespersen,2009: ).Endvidere afspejlervoreserfaringerogobservationerpådetempiriskeniveauikkenødvendigvis virkelighedenpådetaktuelleogdetdybereniveau.altsåkanfænomenerpådetdybere niveau,fremståfordrejetogsystematiskmisvisendepådeøvretoerkendelsesniveauer (Buch HansenogNielsen,2008:24)Detvilsige,atderforekommerenreformuleringaf virkeligheden,somførertilenerkendelseafnyviden(jespersen,2009:148).derforervi nødsagettil,atreflektereovervoresempiriskegrundlagogskabeenny forståelsesrammeforvoresindsamledeempiri,sådenkansættesikontekstenaf konfliktenmellemkommunenogchristiania. Kritiskrealismesontologifremførerenstratificerettilgang,hvilketbetyderatden epistemologiskepositionblivertilfældigogusikker,somførertilbegrænsetviden.dette forekommer,fordidenkritiskerealismeerkontekstuel.idettefeltbeskæftigervios medenåbensamfundsforståelse,hvilketmedføreratsandhedenheletidenerunder forandring(jespersen,2009:161). 10

11 Projektets metodologi Idetteafsnitvilvikoblevoresvidenskabsteoriogteorisammen.Hersøgerviatpåvise, hvordanvivilbenyttekritiskerealisme,somenrødtrådgennemopgaven,altsåhvordan voresvidenskabeligetilgangermedtilatudfoldeopgavensstruktur. PeterNielsenogHubertBuch Hansenpåpeger,atdeanbefaledemetoderindenfor kritiskrealismeikkeskalforståssom kogebogsopskrifter.dettebegrundetmedat metodenaltidvilværekontekstafhængigidenpostmoderne inspireretkritiskerealisme (Buch Hansen&Nielsen,2008:64).Flyvbjergtagerettilsvarendeforbeholdfor udarbejdelsenafmetodologiskeimperativer.derfindesifølgehamfleremåder,hvorpå phronetisksamfundsvidenskabkanudformespå(flyvbjerg,2009:153).ivoresprojekt harvivalgtentilsvarendeeklektiskmetode,derabonnererpåforskrifterfraflyvbjerg ogkritiskrealisme. FlyvbjergsanvendelseafHabermasogFoucaulterbegrundeti,atdeerså grundlæggendeforskellige,atdetvilleværenyttesløstatforsøgeatsammenfattedem teoretisk.omvendterdehinandensskyggeriforsøgetpåatforståogbegrænsemagtens rationaliseringogmisbrug.netop,dennebegrænsningerforbeggeencentralopgavefor vorestid(flyvbjerg,2001:108).ianalysenvilvibenytteflyvbjergsanbefalingog forbeholdforetkombineretsynpåmagtanvendelseniopgaven,vedatvekslemellemet Foucault ogethabermas persepektiv.foratdæmmeopfordenbegrebs og teorimæssigesammenblandingerklærerviløbendeianalysen,omdefremførte analytiskepointernetopersetikontekstafentenfoucaultellerhabermas.detvilsige, atvisøgeratbenyttevoresteoritilatnånedpådetdybereniveau. EtafdespørgsmåldenPhronetiskeforskningopererermeder,hvemdervindereller taber(flyvbjerg,1994:160).foroverhovedathavemulighedforkunnevurderedette, skalviforholdeostilhvordanellerom,dekausalepotentialermøderderigtige betingelser,foratdetoverhovedetermuligtatpåviseenmagtfordeling.nemligdetatde kausalepotentialerpådetaktuelleniveauvilmedførertendenser,begivenhedereller fænomener,somkanbetragtes,somværenderationaliteter.dadetaktuelleniveau delviserobserverbart,kandeteksempelvisvære,atrationalitetenkommertiludtryk igennemdetfænomen,somchristianiasmobiliseringsevnemåsigesatvære.forat 11

12 forstådetterationalemåvianalysereosnedtildetdybereniveau,forderigennemat findedebetingelser(strukturerogkræfter)somudløserdennemobiliseringsevne (Buch HansenogNielsen,2008:27). Pådetdybeniveaufindervistrukturer,mekanismerogkræfter,somunderderigtige betingelserledertiltendenser,videlviskanobserverepådetaktuelleniveau(jespersen, 2009:148).Dennevekselvirkningmellemdetdybereogaktuelleniveau,kanvi sammenlignemedhvordanmagtogrationalitethængersammen.detvilsige,atvi betragtermagtsomværendepådetdybereniveau,daflyvbergmedudgangspunkti Foucaultmener,atmagtenerindlejretiallestrukturerogerallestedsnærværende (Flyvbjerg,1994:163&Lindgren,2007:335).Dervedskalderværederettebetingelser tilstede,iengivenkontekst,foratmagtenkommertiludtrykigennemrationalitetpådet aktuelleniveau.detvilsige,atmagtenikkefremstårdirekteogerobserverbar.vier derfornødsagettilatanalyserepårationalernesamttendenserogfænomener,foratse hvordanmagtforholdikonfliktenkommerispil.vivilderforiprojektetlaveen vekselvirkningmellemmagtogrationalitetogpådenmådebevægeospådetaktuelleog dybeniveau.nedenforillustreresvoresfremgangsmåde: KritiskRealisme Flyvbjerg Observerbart DetEmpiriske Argumenter Delvistobserverbart DetAktuelle Rationalitet(ogmagt) Skjult DetDybe(virkelige) Magt(ogrationalitet) Vibenytterdennemetode,fortydeligtatkunnesammenkobleteoriogempiri.Vierdog bevidsteom,atdennetilgangkananskuessomenkonstruktion,davived,atviudfraet Flyvbergsperspektivikkekanadskillemagtogrationalitet.Dettehensyntagerviitredje delanalyse,hvorbådemagtogrationalitetsættesispil. Videnskabsteoretiskvilviundervejsreflektereoverhvilkeepistemologiskeovervejelser dertilvejebringernyerkendelse(olsenogpedersen:2003, ).Voresdelanalyser vilblivebenyttet,tilatgivelæserenindsigtivoresrefleksionsproces,somviløbendevil sammenfatteidelkonklusioner. 12

13 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning Flyvbjergserklæredegrundlagforsinsamfundsvidenskabkalderhanfor Phronetic planningresearch.begrebettagerudgangspunktiaristotelesopdelingmellemde3 erkendelsesformer episteme, teche og phronesis.mensatepistemeudgørden (natur)videnskabeligekundskabogtecheer know how omteknik.phronesisbevæger sigskridtetvidereogstuderervurderingerogbeslutningertruffetafpolitiske beslutningstagere(flyvbjerg,2002:355).formåletmeddenphronetiskeforskningerat facilitereendebat,dererbaseretpåreeldialogfremforpolemik.phronetiskeforskere harforøjeatbidragetilatforbedrebetingelsernefordendialog,derikkeerendelaf denoprindeligeproces(flyvbjerg,2002:363). FlyvbjergcitererAristotelesforatsige: Ingenovervejerogtræfferbeslutningeromde ting,somumuligtkanværeanderledes (Flyvbjerg,2009:71).Phronetiskforskning handlersåledesom,atovervejeomplanenforencykelvejgennemchristianiaerden bedsteløsning,elleromnetopalternativerneerbedre.phronesiserkortfortalt værdimæssigeovervejelsermedreferencetilpraksis.pragmatisk,variabel, kontekstafhængig.orienteretmodhandling.baseretpåpraktiskværdirationalitet (Flyvbjerg,2009:72). Flyvbjergpåpeger,atdetikkeersåinteressantatundersøgeomdataerkorrekteellerej, snarereerdetrelevantatundersøge,hvordanaktørernefortolkerempirien. The interpretation,whichhasthestrongestpowerbase,becomesaalborg'struth,understood astheactuallyrealizedphysical,economic,ecological,andsocialtruth (Flyvbjerg,2002: 360). Udgangspunktetfordenklassiskephronetiskeforskningkanopsummeresifølgende værdirationellespørgsmål: Hvorervipåvejhen? Erdetønskeligt? 13

14 Hvadbørdergøres? OgendeligtsupplererFlyvbjergmedden4.dimensionderspørgertildemagtmæssige implikationerafphronesis: Hvemvinderoghvemtabervedhvilkemagtmekanismer? Nårvistillerdissespørgsmål,benyttervidensamfundsmæssigeogpolitiskeundersøgelse ikkebaresometspejlforsamfundet,mensomsamfundetsnæse,øjneogører (Flyvbjerg, 2001:75).DesudenmenerFlyvbjergikkemankantaleometforenet vi,som spørgsmålenekanbesvaresendegyldigtiforholdtil.dettekommerogsåtiludtryki magtdimensionentilspørgsmålet.dettegørogsåatenphronetiskforskerikkekan læggeen synsvinkeludefradettommerum påbegivenhederne.ivoresprojekt kommerdettetiludtrykved,atviikkekanværeneutraleiforholdtilchristiania. Eniboendesvaghedveddenphronetisketilganger,atanalyseogkonklusionvilvariere altefterøjnene,derserpågenstandsfeltet(flyvbjerg,2002:356).derforerdet selvfølgeligrelevantatforetagevidenskabsteoretiskerefleksionerovervoresegen ontologiskeudgangspunkticasen. Analytiskeovervejelser Nårvifortællerbekendteomproblemstillingenplejerderesførstespørgsmålatvære HvorforerdetatrutenligepræcisskalgågennemChristiania?.IinterviewmedJens ChristianHøjgaardargumenteresderforatcykelrutenskaberbedresammenhængi København. Igruppenharvitaltom,atviikkeselvkanfindeetfyldestgørendesvarpåspørgsmålet omrutensplaceringpåchristiania.bentflyvbjergsheltstorescoopladertilatvære hansmegetspontaneindsigtisammenspilletmellempolitiet,handelsforeningenog byrådetstekniskeudvalg(flyvbjerg,2002: ).Heropdagerhandennæsten konspiratoriskekendsgerning,atdetreparterharforøjeatfremmeprivatbilismeni Aalborg.Somudgangspunktkanviikkeforventeatstødepåensådanåbenbaring.Men 14

15 medudgangspunktiovenståendespørgsmålerviigruppenenigeom,atderkanværeet mønstersomerusynligtforos.spørgsmåletersåhvadvistillerop,hvisviikkefården åbenbaringsomflyvbjergfikiaalborg. IFlyvbjergsÅlborgcasefinderhanundersøgelser,hviskonklusionstårikontrasttil handelsforeningensudgangspunkt(flyvbjerg,2002:358).påtilsvarendevisvilvi undersøgedetunderligeforholdmellembetegnelserneforencykelvejgennem Christiania.Henholdsvisekspresvejogoplevelsesvej.MensatNilsVestfraChristiania meneratoplevelsesvejvaretargument,derblevgrundlagtstrategiskiforbindelsemed påpegningenaf,atrutenkunvarmarginaltkortereendoverknippelsbro.talsmanden frakommunenjenschristianhøjgaardpåpegedeomvendt,atbegreberneopstod synkront.dekanikkebeggehaveretidennesammenhæng.derforskalviforetage interviewsogdokumentstudier,medhenblikpåatfindedestederhvorbegreberne optræder,ogsåledesafdækkeombegreberneblevgrundlagtsyn elleranakront.med denneviden,ogdendermåtteopståspontantiforbindelsemeddetarkæologiske arbejdestårvistærkereivoresphronetiskeforskning. Nårviiovenståendeafdækkerombegreberneopstodsyn elleranakronterdetværdat huskepåatflyvbjergikkebenytterdennyopståedevidentilatudsætteaktørernefor eninkvisition.hanspørgermedudgangspunktet,atdeterifællesinteresseatstifte bekendskabmeddenfællesviden.idennesammenhængerdetiprojektetogi rapportensanalyseinteressantatreflektereover,hvordanaktørernefortolkerden sammefakta(flyvbjerg,2002:369).vikansåledestegneetudmærketbilledeaf aktørernesontologivedatafdække,hvordandefortolkerdensammedata. Diskursanalysevs.Phronetiskforskning DenFlyvbjerg skephronesissynesnærtbeslægtetmeddiskursanalysen.viobserverer dognoglecentraleforskellemellemvoresfremgangsmådeogendiskursanalyse. Diskursanalysensprimæreformåleratafdækkemagtensstrukturerviaenanalyseaf diskursivesandhederisamfundet,ogudspringerblandtandetaffoucaultsdiskursive magtbegreb.førvikangennemskuemagtforholdendemellemforskelligeaktører,i vorestilfældechristianiaogkommunen,måvisepåaktørernesevnetilatpræge sandhedenogsættedagsordenenifeltet. 15

16 Diskurserkansessomspillereglerfor,hvaddertalesomoghvaddertillægges betydning(helms,2004,s.46).dasandhedenifølgediskursteorienerkonstrueret gennemsproget,bliverdettalteogskrevneordomdrejningspunktetforanalysenaf diskurser. Måletmedphronetiskforskningeratproducereinputtildenfortsattedialogogpraksisi samfundet,ikkeatproducereultimativ,utvetydigtverificeretviden(flyvbjerg:2009, s.164). Voresarbejdeadskillersigfradenrenediskursanalysepåflerepunkter.Delsblivervi selvenpartisagenogkonfrontererparternemedmodpartensargumenter,men ydermereerviopmærksommepånårenaktørfremførerselvmodsigende argumentation. Idetkonkretearbejdemeddiskursanalyser,liggesdertypiskoptilen empiriindsamlingsmetode,somindebærerenomfattendegennemgangafallerelevante teksterudfradetanlagteanalysefokus(helms,2004,s.66).viharivoresmetodeikke systematiskanalyseretaltskriftligtmaterialepåområdet,menprimærtkoncentreretos omrelevanteaktørersargumentationiinterviewsogviaobservationer. EtnografiskeFeltstudier VihariprojektetvalgtatstilleskarptpåKøbenhavnskommuneogChristianiaien planlægningsproces.voresformålmedinterviewsogobservationerer,atfåklarlagtde rammerhenholdsviskommunenogchristianiaoperererindenforoggiveetdeltaljeret billedeafchristianiasmådeattakleplanlægnings ogbeslutningsprocesserpå.dette afsnitvilredegørefor,hvordanviharopbyggetinterviewsogobservationersamtgive indblikiderefleksioner,viharhaftundrevejsidetetnografiskefeltstudie.vi præsentererherenforståelseafetnografiskfeltarbejde,udfraallanbryman,somvier inspireretafivoresindsamlingafempiripåchristiania.formåleteratforståhvilke kræfter,dereroppeimodhinandenidenneplanlægningsproces,samthvilke argumenterderbringesispil. 16

17 Måletforetnografiskfeltarbejdeeratforståenkulturudfradensegnepræmisserog fremstillesåtroværdigtetbilledesommuligt(bryman:2008,403).detvilsige,atforstå Christianitterneudfraderesegenoptikognormsæt.Etnografikanbetegnessomden videnskabeligeundersøgelseogbeskrivelse,afindividersogkulturersskikkeoglevevis. Participantobserver/etnographerimmerseshimorherselfinagroupforanextended periodoftime.observingbehavior,listeningtowhatissaidinconversationbothbetween othersandwiththefieldworker,andaskingquestions (Bryman,2008,s.402). Etnografierbaseretpåfeltarbejde.Isinmestsimpleformeretnografiskmetode,at væreifeltet,sehvadderskerogskrivedetned.metodenbenyttersigprimærtafden deltagendeobservationsomkvalitativundersøgelsesmetode,menogsåafinterviewsog dokumentstudier.brymanunderstreger,atetnografiikkeblotdækkeroveren undersøgelsesmetode,menogsådetskrevneproduktafegneundersøgelser.den observerendeetnograffordybersigiengivengruppeellersocialtmiljøoverenlængere periode,foratobservereadfærd,overhøresamtaler,samtstillespørgsmål(bryman: 2008,402).Derskaldogknyttesenbemærkningtilfordybelsenidetsocialemiljø.Når viharopholdtosogboetpåchristianiaforatindsamleempiri,børvivære opmærksommepårisikoenforenoveridentifikationmedchristianitterneogderes verdensbillede.dennerisikobetegnerbrymansomfarenved goingnative,altsåat forskerenoveridentificerersigmedsitgenstandsfelt,ikkekanopretholdeenneutral optik,ogdermedikkekanbehandledeindsamlededataobjektivt(bryman:2008,412). Foratfåadgangtilfeltetkanmananlæggeforskelligestrategier.Gatekeepersog bekendtekanfungeresomhjælperetilatskaffeinformationerelleradgangtilsteder somikkeerdirektetilgængelige(bryman:2008, ).Viharladetosinspirereaf dennemetodeogharhaftkontakttiltonøglepersonerpåchristianiasomharmeget indflydelse,ogerrespekteretblandtbeboerne.enfragruppenkendtedettepar personligtogviharivoresfeltarbejdeflittigtbrugtnilsvestogbrittalillesøesom gatekeepers,tilatskaffeosadgangtilaktiviteterogandrenøglepersoner.dennemetode harforosværetessentielforatbliveimødekommetpåchristiania.dettekomtiludtryk, davifikadgangtiletellerslukketkvindemøde,hvorbrittalillesøeintroduceredeosfor forsamlingen(bilag#7). 17

18 VoresetnografiskefeltstudiepåChristianiakanbidragetilenstørreforståelseafde ulighederogargumenter,deropstår,ogerispilidialogenmellemdeimpliceredeparter. HensigtenvaratfåafdækketdeforskelligesynpåcykelrutensomfindespåChristiania, ogdestrukturellefortællinger,derliggertilgrundfordisse.denvidenvifårgennem feltstudieterunik,daviforeksempelikkeviaudelukkendeatbenytteosaf dokumentstudier,vilkunnefåindsigtichristianitterneslivsverden,interne magtstrukturerogbeslutningsprocesser. EtnografiskfeltarbejdepåChristiania ForatkommeendnutætterepåbeboernepåChristiania,valgteviatlæggemange kræfterietetnografiskfeltstudie.dettefordivigernevilletegneetmeredetaljeret billedeafkulturenstænke oghandlemåder.gennemdeltagelse,forståetsomfordybelse ogindlevelseimiljøet,kunneviskaffevidenogindsamlerelevantdata.detteharvigjort vedatskiftemellemforskelligeobservatørrollersomerafdeltagendeellermerepassiv karakter.detvilsige,atviharopholdtosifeltetognedskrevetstemningerogaktørers handlinger,menogsåinvolveretosgennemsamtaleroginterviewsafudvalgtepersoner ellermålgrupper.indenvistartedepåfeltstudietblevvienigeom,athaveenåbenlys observatørrollepåchristiania,somgårudpåatdemmantalermed,vedhvadmanlaver ifeltet.dettevalgtevi,davimentedetvardenmestetiskforsvarligemådeatgåifelten på,ogmuliggjordeogsåatchristianitternekunnekontakteosmedspørgsmålogløbende giveosoplysninger.viharundervejsiempiriindsamlingen,deltagetiforskellige arrangementerogbefundetospåfristadenoverenbestemttidsperiode.viaftaltei gruppen,atvialleskulleførelogbogoverdevæsentligsteaktivitetersomvideltogi. Voresfeltarbejdeindeholderobservationerfrablandtandetfolkekøkken,kvindemøde, klimadebatsamtprivatebesøgogtilfældigemødermedchristianitterfragaden.vihari enperiodepåtreugerboetienforskerboligpåchristianiaoghverisærbidragettil indsamlingafvidenomkulturen.vihararbejdetindividueltogkollektivt,ogvedatdele observationerogvidenkompenseredevifordenbegrænsedetidsperiode,vihavdeat arbejdeindenfor.ideflesteobservationerharvisørgetforatværemindsttopersoner tilstede,foratfåetmerenuanceretbilledeafdekonkretebegivenhederogfor 18

19 efterfølgendeatkunnediskutere,hvaddererfundetsted.detteergjort,forikkeatmiste perspektivetihvorforvivartilstedeogforsammenatsekritiskpådenindsamlededata. Pådenmådeharviopnåetetstortkendskabtildeforskelligeholdningerog livsanskuelserderfindes,samthvordanchristianitterplanlæggeroghandlersomet fælles vi. Foroshardethandletomatkunnestrukturerevoresindsamlingafempiriogtræffe bevidstevalg,menmetodenharogsågivetosmulighedforatdokumenteretilfældighed ogfangeøjebliksbilleder.vivalgtebevidstatdeltageikommunensopmålingaf cykelruten,foratvejechristianitternesmodstand(bilag#8). EmpiriindsamlingenpåChristianiahartagettid,daviharforsøgtatfåenbredere forståelseafchristianitternesholdninger,enddenvores gatekeepers harkunnetlede osiretningaf.vimener,detharværetnødvendigtatkommetætpåmangeforskellige christianittersvaner,holdningeroghandlemønstre.dettehargivetosmulighedfor kritiskatkunnesætteosindideforskelligeholdningertilruten,bådepositive,negative ogindifferentesomfindespåfristaden. Interviews Viharivorestilgangtilinterviewenevalgtensemistruktureretinterviewform.Vihar fortagetinterviewsmedplanlægningseksperterpåområdet,talsmændforcykelstienpå Christiania,relevantemyndighederogChristianiasByggekontor.Vivilafdækkede forskelligepartersarbejdemedprocessen,ogderesargumenterforogimodruten.vivil idetteafsnitgennemgåogbegrundevalgetafdeudførteinterviews. Foratfåindblikicykelrutenskonflikteroghvilkeaktørerderharbetydningfor genstandsfeltet,startedevimedattagekontakttilvoresnøglepersonerpåchristiania, samtrepræsentanterforteknikogmiljøforvaltningenikøbenhavnskommune.vi aftalteetmødemedbeggeparter,somhavdetilformålatgiveindblikidetoforskellige partersontologierogargumentersomfandtesomruten.detteforatskabeet overordnetindblikirutensudviklingogdekonflikter,dereropståeti planlægningsprocessen.samtalernehjalpostilatkommevidereivoresresearch,og bidrogtilvoresvidereudvælgelseafnyeaktørerogeksperter,somkunneføretilny viden.vivalgteatintervieweslotsogejendomsstyrelsen,dadeergrundejere,ogforat 19

20 fåafdækkethvadderesrolleeridenneplanlægningsproces.foratfåindbliki Christianiasplanlægnings ogbeslutningsstrukturharviinterviewetchristianias Byggekontor,forenmeretekniskvinkelpåChristianiasargumenteromkringruten. Efterviharfåetendybereindsigtiargumenterogfaktaomruten,harvivalgtat interviewekommunenigenmeddetformålatstillekritiskespørgsmålikraftafvores nyeerkendelse. Nedenforvilvibegrundeudvælgelsenafinterviewene Begrundelseforvalgafinterviews JensChristianHøjgaard,Teknik ogmiljøforvaltningen,førsteinterview Viharvalgtatlaveetsemi struktureretinterviewmedjenschristianhøjgaard,somtil dagligarbejderforkommunenmedatanlæggenyevejeogcykelruter.hanertalsmand forudførelsenafcykelrutenpåchristianiaogkanfremlæggekommunensargumenter. Formåletmedintervieweter,atfåafdækketprocessenogdenhistoriskebaggrund. Desudenønskervi,atstilleskarptpåhvilkefaktorerderkanbesværliggørekommunens planlægningsprocesser. ChristianiasByggekontor Viharvalgtatforetageetsemi struktureretinterviewmedkirstenolsen,somtildaglig arbejderpåchristianiasbyggekontor.hunerøkonomiansvarligogbeskæftigersigmed Christianiasalternativeforslagdererblevetstillet.GenneminterviewetmedKirsten Olsenharvifåetkendskabtildetekniskeargumenterimodruten,samtfåetetindbliki beslutnings ogplanlægningsprocesserpåchristiania. Slots ogejendomsstyrelsen Viharvalgtatforetageetsemi struktureretinterviewmedslots ogejendomsstyrelsens arbejdsgruppeforchristianiaområdet.herharviinterviewetspecielkonsulentcand. Jur.CharlotteHøst Madsen,ogLandskabsarkitektJensBalsbyNielsen 20

21 FormåletmedatintervieweSlots ogejendomsstyrelsen,erhovedsageligtatfå afdækkethvilkenrolledespillersomgrundejere,oghvaddereskonkretearbejdemed Christianiabeståraf.Derudoverønskerviatafklare,hvilkeansvarsområderde forskelligemyndigheder(kommunen,slots ogejendomsstyrelsen,kulturarvestyrelsen medvidere)hariforholdtilområdet,oghvilkenrolledespiller,nårderskalanlægges enkommunalcykelstigennemfristaden. AndetinterviewmedJensChristianHøjgaard Detvariinterviewetvigtigtforos,athaveFlyvbergsideom detskjulte meditankerne iprocessenomkringcykelruten.derforhavdevitildetandetinterviewlavetgrundig research,vedrørendedekonfliktervisåiplanlægningsprocessen,ogundersøgthvilke argumenterbådekommunenogchristianiafremfører.vihavdesidenførsteinterview medhøjgaardinterviewetandreaktører,somkunnehaveenmuligindflydelsei realiseringenaf,ellermodsatenforsinkendefunktionfor,processensudfald.vihar derforbrugttidpåatforståbehandlingenafchristianiasalternativeforslag,somsigesat værebehandletpåligefodmedkommunenseget. AndetinterviewmedKirstenfraByggekontoret VivalgteatfortageendnuetinterviewmedKirsten,daviønskedeatfåtydeliggjort nogleargumenteroghendesholdningertildem.vistruktureredeenrækkespørgsmåltil hende,ogholdtnogleafhøjgaardsargumenteropimodchristianias,såkirstenkunne svarepådisse.dettegavosmulighedforatdykkenediargumenterneogfindefremtil derationaler,somchristianiaagererudfra. KritikafKirstensomkilde KirstenfraByggekontoreterenprimærkilde,ivoresundersøgelserchristianitternes selvforståelseogagereniforholdtilcykelruten.vihariprojektetsetkirstensomen validkildetilatforståchristianiasbeslutningsstruktur,udformningenafdetalternative forslagogtekniskenedslagspunkterikommunensruteføring.herbørdetnævnes,atvi erbevidsteomatkirstensudtalelserikkeerrepræsentativtforallechristianitters verdensbillede,menrepræsentererdenbredekonsensus. 21

22 Præsentationafteoretikere Vihariprojektetvalgtatinddragefølgendeteoretikere. BentFlyvbjergharudarbejdetetcasestudy,hvorhanharundersøgtaspekterneomkring enimplementeringafetmiljøforbedringsprogramiålborg.iflyvbjergscasefra1994 undersøgerhanhvilkerationalerogmagtstrukturer,derliggertilgrundfor planlægningsprocessenoghvilkeskjultedagsordnerpolitikkerneoghandelsforeningen spillerindpåresultatet.flyvbjergtillemperfoucaultskonceptomenrelationel,lokalog gennemgribendemagtpåenkonkretpolitiskrealiseringsproces(lindgren,2007:343). VierinspireretafFlyvbjergspraktiskemetode;phronesis.Dennemetodevilvibruge somrammeforatafdækkefeltetogforatforståhvilkerationalerogmagtforholdder liggertilgrundforcykelruten.ydermerevilviinddrageflyvbjergsforståelseaf Foucault,foryderligereatbelysemagtspilletogrationalernemellemkommunenog Christiania.EndvidereinddragervienFoucault inspireretstatsopfattelse,forfattetafulf Hjelmar.Hjelmeråbneropformulighedenfor,atbetragtesocialebevægelsersom potentiellemagthavere.viargumenterersenerefor,atvikansechristianiaidette perspektiv. JürgenHabermastilhørerFrankfurterskolenoghartilførtdenkritisketeoriennyoptik, somvivilbenytteosaf.habermasteksterharetomdrejningspunktifriedemokratiske dialogeridenmodernekapitalistiskeindustrisamfund,hvormagtenerkoncentrereti storeanonymebureaukratiskeogøkonomiskestyringssystemer.hanbeskriver samfundetogdetsocialelivudfratoperspektiver,systemetoglivsverdenen.disse opdelingerharifølgehabermashversitorganisationsprincip,hversinrationalitetsform oghversinhandlingsorientering(lindgren,2007: ).Detteskalvibrugetilat tydeliggørekommunensogchristiansdivergerendeopfattelseafverdenen,ogtilat skilleogforstådeforskelligerationalerderliggertilgrundforimplementeringenaf cykelruten. IvoresanalysevekslervimellemFlyvbjergogHabermas.Idenneforbindelsevilder forekommesteder,hvordetikkeviltilførerprojektetnogenreelepistemologisk erkendelse,mennærmerevilfremførekonspiratoriskeoptikker.derforvilviivores analysevissestederudelukkendebenytteosafentenhabermasellerflyvbjerg.detteer 22

23 blandtandetispørgsmåletomsikkerhedunderkommunensrationaler.hervildet,ud fravoresforståelse,fremståkonspiratoriskellersøgtatbenyttehabermas. Kapitel2:Genstandsfelt Statsopfattelse magtogrationalitet Ihenholdtilproblemformuleringensanvendelseafbegrebernekommuneog magtforhold,findervidetessentieltforprojektetatredegøreforenforståelseafden offentligesektorsrolle.gennemenfoucault inspireretforståelseafmagtforhold,vilvii detteprojektanskuerkommunensomværendeindlejretidenoffentligesektor.i delanalysetrevilvieksplicitereanvendelsenafdennedenforredegjortestatsteorii kontekstafmåden,hvorpåsagensparterformåratsættemagtforholdispil. Indledningtilstatsteori Blandtdeeksisterendesamfundsteorier,erderbredenighedom,atstatenivid udtrækningsætterrammerneomdenkonkretedagligdagogsamfundetgenerelt.der ladertil,atværebredenighedvedrørendedennetolkningpåtværsafforskelligeteorier omstatensrolle.derforerderogsåmangederforbinderstudietafmagtogpolitikmed staten,hvilketbl.a.kommertiludtrykidenklassiskebetegnelse'statskundskab' (Heywood,2007:89). Trodsdengrundlæggendeenighedomstatenssuverænitet,erdermangeforskellige teorierom,hvadenstatskarakterbestårafoghvilkeinteresserdenvaretager.andrew Heywoodkategorisererdetstorespektreafstatsopfattelserifiregrundlæggende opfattelser,somhanbetegnersom:denpluralistiskestat,denkapitaliststat,den leviathan'istiskestatogdenpatriarkalskestat(heywood,2007:92). 23

24 Ienkortsammenfatningafdissekategorierkanmanomdenførstnævnte,pluralistiske statfremhævedetudgangspunkt,atstatenbøroptrædesomendommer,dersørgerfor denenkeltessikkerhedogfredeligesameksistensmedandreindivider(heywood, 2007:92 94).Denkapitalistiskestatbyggerpåliberalismeogdefriemarkedskræfterog dannedegrundlagformarxismensopståen.marxoghansefterkommereerfarerhvad denstatsopfattelsegørogstillersigkritiskherom.derforerudgangspunktietforsøgpå atforklarestatensrolle,sometforsvarfordeherskendeklassersinteresser(heywood, 2007:94 96).Denleviathanistiskestattageretneo liberaltudgangspunktistatensom undertrykkendeogfrihedsindskrænkendeogderforbørdenmagtsøgesbegrænsetså vidtmuligt(heywood,2007:96 97). Selvomderkunneværepotentialeialledissestatsopfattelser,dademuligvisalleer blevetrefleksivtbenyttetafchristianitter,afgrænserviostilatbeskæftigeosmedden fjerdestatsopfattelse denpatriarkalskestatsopfattelse. Depatriarkalskestatsopfattelserharforskelligefeministiskeudgangspunkter,der fokusererpåstatenstendenstilatskabekønsrollergennemdensudførtepolitik.de marxistiskestatsteorierhardettilfællesmeddetradikalefeministiskesynpåstaten,at denikkeopfattessomautonomogsomforsvarendeafegneinteresser.statenses omvendtsomindlejretisamfundetsstrukturer.hvormarxisterforstårstatenikontekst aføkonomiskestrukturer,serradikalefeministerstatenikontekstafet mandsdomineretsamfund,hvorderinsisterespåatsestatensomeninstitution beståendeafmandsdomineretmagt.dererendviderebådeudvikletinstrumentalistiske ogstrukturalistiskeforståelserafdemarxistiskeogfeministisketeorier. Deninstrumentalistisketilgangtagerudgangspunktistatensometredskab,oghar fokuspåaktørerogpersoner,derforsmåratanvendesystemettilfordelforegne interesser.dettefokuspåstatensaktører,modsvaresafdenstrukturalistisketilgang, derofteunderstregeratstatenerendelafetstørrepatriarkalsksystem. Moderneradikalefeministermenerendvidere,atdennyerevelfærdsstatunderbygger denfortsattepatriarkalisme.statenfårudvidetsinmagtvedatkvinderstraditionelle domæner,nuerunderkontrolafstatensudvidedeinstitutioner(heywood,2007:97 99). 24

25 Dennestatsopfattelsevilvisætteikonteksttilprojektetsproblemstillingved,at inddragefoucaultogdermedskabeenforståelseafstatensrollemedfokuspåmagtog rationalitet. Projektetsstats ogmagtopfattelse Viobserverersammenfaldmellemdenpatriarkalskestatsopfattelseogfoucaultsstat og magtopfattelse.somnævntovenfor,erstatenindlejretisamfundsstrukturen.denne statsopfattelseerrelevant,setiforholdtilatforstå,hvilkestrukturerogdertilliggende magtforhold,dersynliggøresikonfliktenmellemkommunenogchristiania.vivilderfor fremhævedenpatriarkalskestatsopfattelseidiskussionenaffoucaultsstat og magtopfattelsenedenfor. Etaspektistatsopfattelsener,endefinitionafstatogmagtvedrørerhvilkerollersom statogkommunespilleroverforhinanden.itilløbsfasentilprojektet,harviblandt andetovervejetatinddragebourdieuskonfliktorienteredebegrebsapparattilatbelyse, atstatogkommuneikontekstafchristianiaofte,ogmuligvisogsåidetteprojekts problemstilling,harmodstridendeplanerfordenforhenværendebådsmandsstræde kasserne.detteharvidogbesluttetosatafgrænseosfra.hovedsageligtfordiviivores interviewmedrepræsentanterforslotsogegendomsstyrelsenogcenterfortrafik underkøbenhavnskommunesamtmailkorrespondencemedkulturarvsstyrelsen,ikke harstødtpånoglekonflikter,dergivergrundtilatinddragesådannetanker.tværtimod giverdenævnteparterudtrykforetgnidningsfritsamarbejde.nedenforfølgeretafsnit dersætterfokuspåchristianiaienhistoriskkontekst.idetteafsnitillustreresdetbl.a., atkøbenhavnskommuneogstatentidligereharværetuenigeomanvendelsenaf området.detkunnepotentieltværefrugtbartatfokserepådettekonfliktforhold,særligt ikontekstafhabermas'kritisketeori.mendettefokusmåvigeihenholdtilprojektets problemformulering. SomtidligerebeskrevetarbejderviiprojektetiBentFlyvbjergsspændingsfeltmellem FoucaultogHabermas.EftersomatFoucaultikkeharopstilletensamletstatsteoriisit megetbrogedeforfatterskab(hjelmar,1998: )villedetumiddelbartgivegod 25

26 mening,atanlæggeenhabermas inspireretstatsteoriiprojektet.encentralforskel mellemfoucaultoghabermasvedrørerderesretsfilosofi.menshabermasabonnererpå retsoptimisme,fokusererfoucaultsoptikpåuformelmagtfunderetienretspessimisme. FlyvbjergciterersåledesFoucaultforatsige: Problemeterikkeatforsøgeatopløse[magtrelationer]ienutopiaffuldstændig gennemskueligkommunikation,menatfastlægge lovreglerne,ledelsesteknikerneog ogsåetikken...sådissemagtspilkanspillesmedetminimumafdominans (Direkte gengiveti:flyvberg:2001,122,34 37) Icitateterdettydeligt,atFoucaultikkemener,atvejentilenmereetiskpolitiskproces skalfindesibedreforfatninger.omvendtladerselveafdækningenaflovreglerog ledelsesteknikertilatudgøreidealet.tilsvarendeharvoresudgangspunktiprojektet væretflyvbjergsafdækningafaalborgprojektet.eftersomatdettefokusområde,vi søgeratoverføretilchristiania,tagerudgangspunktiforholdetmellemmagtog rationalitet,vildetværeinkonsekventatliggeetretsoptimistisksynnedover kommunensforholdtilchristiania.irelationtilvoresprojekt,argumentererviforat kommunensdialogmedrelevantepartergårforudfordenformellebeslutningsproces. Somvikommeindpåi3.delanalyse,harderværetdialogmellemkommunenog kulturarvsstyrelsenalleredeførdenformelleansøgningsprocedureerpåbegyndt(bilag 5).Forosatse,erdetyderstvanskeligtatførejuridiskkontrolmedensådanuformel procesogderforviletretspessimistisksigteværefrugtbartienanalyseafde magtforholddersesikonfliktenmellemkommunenogchristiania. VianlæggerderforetFoucault inspireretsynpåstatogmagtnedenfor.ihenholdtilden introduktiondererredegjortforovenfor,laderfoucaulttilathavefundamentiden strukturalistiskefløjindenfordetsomheywoodkalderdenpatriarkalske statsopfattelse.dettekommerbl.a.tiludtrykvedderesfællesfokuspåhistorisk betingedemagtstrukturer.mereomdettenedenfor. Foucaultharikkeetcentrumisinforståelseforudøvelsenafpolitik.Hverkenstaten ellerøkonomientillæggesetprimatimagtanalysen,hvilketklassiskeopfattelseraf 26

27 politikellerstagerudgangspunkti.menistudietafnutidensmagtudøvelsemåman ifølgefoucaultopgiveatsøgeefterstabilereferencepunkter.herskalderomvendtvære etåbentudgangspunktforanalysenogkonkretundersøge,hvordanmagtenvirkeri bestemtesammenhænge.dettehartilformålatsemagtenkommetiludtrykiandre sammenhængeendistatsapparatet(hjelmar,1998:145).somrefererettiltidligerei afsnittet,kanviivorescase,undersøgekulturarvsstyrelsensmagtikonfliktenmellem kommunenogchristiania. EnmegetcentralfordelvedFoucaultsmagtbegreb,somFlyvbjergnetopbenyttersom fundamentforsinforskning,erhansevnetilatfremlæggedeprocesserindenfor specifikkefelter,derkonstruererpolitiske sandheder.ulfhjelmarargumentererforen fortolkningaffoucault,dertagerudgangspunkti,atdennesocialekonstruktion produceresindenforenafgrænsetelite,somharprivilegeretadgangtilvidenog ressourcer.ikonfliktenmellemkommuneogchristiania,kunneviderforforestilleos,at planlæggereharetforspringviaekspertvidenogsystemiskenetværk.idenne sammenhængargumenteresderfor,atinddragebourdieusmoderniserede klasseopfattelse.altsåenforståelseafmagtsomforankretisymbolskepositioner (Hjelmar,1998:142).Pointenharrelationtildemokratidiskussionenbl.a.fremførtaf HannahArent,derpåpeger,atdemokratietsidealerikkekanopretholdes,pga.at debattenerforbeholdtensnæverelite.detskalidennesammenhængpåpeges,at Habermasselvogsåharværetindepåsammepointeisitværk Borgerligoffentlighed, hvorhanbeskriver,hvorledesoffentlighedenforfaldersåledes,atborgernebliver passivetilskueretilmagtenskredsløb(leksikon.org:habermas).hjelmarargumenterer for,atfoucaultbidragermednogetnytiforholdtildemokratidiskussionen,hvilketer hvordaninstitutionerogsocialepraksisformereretproduktafforskelligepolitiske processerpåetmikroplan.hanfremhævertreforholdhosfoucault,derdanner grundlagforetbillede,derkarakterisererenoverordnetpolitiskanalyseforståelse: Hvorvidtderertaleomenobjektivellersubjektivanalysemåde. Forholdetmellemaktørogstruktur. Spørgsmåletomdirektevs.indirektemagt. 27

28 Detførsteforholdtagerudgangspunkti,atFoucaultsforfatterskabharbevægetsigfra enobjektivtilgangtilenkomplekssubjektivtilgang,derkanbetegnessomentredjevej mellemstrukturalismeoghermeneutik.tilgangensomfoucaultkaldte vidensarkæologi togudgangspunktietforsøgpåatfindefremtildendiskurs,der fungerersomensfærer,derregulerervidenskabensegnelove.dettementefoucault, gjordedetmuligtatforklarehvorforvidenskaberoginstitutionerudviklersig,somde gør(hjelmar,1998:143).foucaultmente,atdervarbestemteelementerogregler,der styredebestemteinstitutionerogvidenskaberispecifikkehistoriskesammenhænge (FremhævningsomiHjelmar,1998:144).UdgangspunktetforFoucaulterNietzches pointeringaf,atskabelsenafmeningsomcentraliforståelsenafsamfundetsudvikling.i forlængelseherafvillefoucaultundersøge,hvordangivnepraksisserskaberetspilom meningmedvissedefinerederoller,somgivneindividerkanindskrivesigiogsidenhen påvirke.såledesskabesogformesindividergennemsamfundetspraksisser(hjelmar, 1998:144).Skabelsenafmeningskaliflg.Foucaultikkeforståssom,atdethartilformål, atordneindividetsegetunivers.meningenerindlejret,somstrukturerendeidégrundlag ienrækkesocialeogpolitiskeinstitutioner.herigennemblivermeningentransformeret fradetprivatetildetoffentligeogpolitiskcentraltanliggende.magtensevnetil kontinuerligtatgenskabedemeningsproducerendesammenhængeblevetcentralt emneifoucaultssenesteværker.(hjelmar,1998:144). Ovenståendetilgangkræveratforskerenbådeindleversigidemeningsfyldte sammenhænge,somindividerneerendelaf,ogdistancerersigfrademforikkeatblive blindoverfordetforhold,somindividetselvforstårsomderessituation.samtidigthar indlevelsentilformålatforstå,hvorforindividerengagerersigibestemte sammenhænge(hjelmar,1998: ).Forsøgsvisbilledliggøresenstrukturel fortælling.udvidelseogforbedringafcyklismeikøbenhavn,meddetformålatblive verdensbedstecykelby,detervelegnettilatvisemeningsproducerendesammenhænge. Københavnskommuneindtænkerklimaetiplanlægningogarbejderudfraat imødekommedissekravsomtilgodeserdestrukturerendeidegrundlag.pådenmåde blivermeningentransformeretfradetprivatetildetoffentlige.ivorescase,servi hvordanchristianiaietstørrespil,bliverunderlagtenhelhedstænkningomklimaog mobilitet. 28

29 TrodsovenståendeanklageromFoucaultsbrugafspredehaglisitforfatterskab, beskriverhaniførstebindafseksualitetenshistorie,denmodernestatsmagtsom værendeallestedsnærværende,ustabil,lokaltfunderetsamtmedetgrundlagder handleromproduktionafmening(hjelmar,1998: ).Detustabileaspektreferer til,atderhverkenerfasteaktørerellertemaer,derstrukturerermagtspillet.dettegørat magtenskonkreteudtrykersvær,atbegribeteoretisk,menkommeromvendttiludtryk iempiriskeanalyser. Detlokalefundamentformagtensudøvelsekommertiludtrykved,atmagtenudøves nedefra op.dvs.atmagtenalleredeharsatsigigennemnedidemestbasalesociale relationer.herundermoder barnforholdet,sexoghusholdning(hjelmar,1998:146). Detvilsige,atmagtenpåsinviserforudgivetvedatbaseresigpådenormerogværdier, somgennemsyrerhistorien.idetteforholdsesdethvordanfoucaultogpatriarkalske statsopfattelser,beggeharsammeudgangspunkt. Itrådmedovenståendeidéererdetnødvendigtatanskueproduktionenafmeningsom grundlagetfordetfoucaultskemagt begreb.idennemagtforståelseudencenterog aktørermåmagtenheletidengenopfindesigselv.detparadoksaleveddenne magtsubjekt,eratdenmåstøttesigtildeeksisterendeforestillingeromhvad,derer sandt.samtidigtspørgerfoucaulttil,hvordandetkanværeat sandheden ivores samfund,erblevettillagtsåstorværdi,atvierslaverafden.desudenspørgerhantil hvordan sandheden ispecifikkesammenhængeblivertiletmagtfuldtpolitisk instrument(hjelmar,1998:146).magtenerundfangetiproduktionenafmeningog sandhedogkommertiludtrykved,atdetikkenødvendigviserdemderstyrer,der besiddermagt,somfoucaultbenytterbegrebet.magtenliggeriskabelsenaf værdimæssigegrundlag,dergøratenbeslutningaccepteressomrigtigoglegitim (Hjelmar,1998:147). Tagermanudgangspunkti'Galskabenshistorie'kommerFoucaultfremtil,at målsætningenfralægernessideharværetatfrelsebefolkningenfrasygdom.midlethar væretatgørebefolkningentilobjekterforvidenskaben.omvendtharbefolkningenogså krævetatfå sandheden leveretforikkeatsvæveiuvishedomderestilstand.denne sandhedbliverkunproduceretafmenneskerindenforvidenskaben.dvs.,atforuden 29

30 lægerogpsykiaterehørerbl.a.videnskabsmænd,politikere,embedsmænd,journalister tildemderharautorisationtilatskabesandhed(hjelmar,1998:147).hvadangår politikere,embedsmændogjournalister,såhardesomaktørerinteresseiatomforme de videnskabeligesandheder,somdeformidler,iegeninteresse.deteridenne sammenhæng,ikkedenmeningderskabesidenformellepolitiskedebat,dererifokus, mendenrolleidenoffentligedebatogdeuformellediskussioner,derlederfremtilden politiskedagsorden.såledeserdetmiljøethvoripolitikkenformes,somericentrumi dennefoucault inspireretpolitiskeanalyse.ligeledeserdetadgangentilviden,derer vigtigogikkedepersonligekarakteristikahosaktørerne.desudenerdetdeherskende procedureromkringskabelsenafmeningogsandhedsomdefinererdecentrale aktørgrupperogikkeomvendt.manmåderforfortsatspørgesigselv,omdeterde relevanteaktører,manharfati(hjelmar,1998: ). Stateneriflg.Foucaultmesteffektiv,nårdentaleri detgodesnavn.dvsatdenisin rollesom'pastoralmagt'harovertagetpræstensteknikkerogvidenomdenenkeltes tankeroghandlinger.pådenbaggrundudviklerstatenmoralskeretningslinjer,somden søgeratindordneindividerneunder.foucaultviseratdennerolleikkealtidharværet herskende.tidligerevarstatensformål,atunderstøtteherskerenspolitiskeog økonomiskeposition.menitaktmeddemokratiseringenafsamfundslivetidet18.og19 århundrede,blevdenpolitiskestyringgenstandforkravomenmerenuanceretstyring enddentidligerehavdeoplevet.denmodernestatsmagtanerkenderstatensansvari forholdettilbefolkningenskravom'detgodeliv'ogengrundlæggendeacceptafpolitisk interventionicivilsamfundet.liberalismenharstækketdenneopfattelseaf nødvendighedenoglegitimitetenafstatsligregulering.mensidenvelfærdsstatens oprettelseislutningenafdet19.århundredehar'pastoralmagten'genvundetsinstatus (Hjelmar,1998: ).Velfærdsstatenseffektivitetskyldesidetteperspektivdens styringafdetsociale.ligeledesindeholderstatenidennefasesinegenbegrundelsefor overvågningmedhenblikpåatetablereetvidensgrundlag,somhartilformålatopnåen solidariskorden.derforstillesderikkespørgsmålvedlegitimitetenistatenshandlinger dadisseerforudsætningenforstabilitetogretfærdighed(hjelmar,1998:150). Foucaultsskelnenmellemdirekteogindirektemagterblevetbekræftetaf magtforskningensidenhansdød.udgangspunktetfordenindirektemagterataktører 30

31 formåratpåvirkedetnormativegrundlaghvorpåbeslutningertræffes.tilforskelfra dendirektemagtformretterdensigikkemodformellepolitiskeogretsligestrukturer menmodinstitutionerhvornormerforindividershandlendannes(hjelmar,1998:150). Denindirektemagtfungererprimærtgennemaktører,somerstrategiskcentralt placeredeidebetydningsfuldekampeomsandheder.karakteristiskforpolitikere, embedsmændogjournalisterm.fl.eratdebeherskerreglerogteknikkerindenfor kampenomatdefineresandhed.samtidigterreglerogteknikkerkonstitueretsåledesat deerskjulteforudenforståendeogderforudelukkerdemfraatdeltage(hjelmar,1998: ).Dennestatsopfattelsederunderstregerbetydningenaf gamesoftruth, liggertætopadflyvbjergsstudieafforholdetmellemmagtogrationalitet.deter såledesnetopispilletomsandheder,atrationalitetenundfanges.eftersomatdeaktører derinddragesimagtenharegeninteresseienstrategiskudformningafsandheden,erog bliverforholdetmellemmagtomrationalitetmudret. KonceptetkommertiludtrykietafvoresinterviewsmedHøjgaard.Hantalerom Christianhavnsrutensometprojektderharværetpåspillænge.Hanfortællerosom hvordankommunenhargrebetsagenanogatmulighedenogsåerderforat ( ) begyndeatvarmediskussionerop (Bilag#1,l,18).StyrkenvedenFoucault inspireret forståelseafmagtkommernetoptiludtrykidennepointering.deterdenlangsigtede uformelleproces,dergårforudfordenformellelovgivningsproces. UlfHjelmarmener,atFoucaultsfokuspåvidenskabsmænd,embedsmænd,politikereog journalistersomcentraleikampenomatforme sandheden,kansuppleresmedsociale bevægelser.deertypiskkendetegnetvedatgøre detgodeliv og almenvellet til politiskeprojekter.ligeledeshardevistsigathavestorideologiskgennemslagskrafti befolkningen.hjelmarbegrundersocialebevægelsersrolleidenfoucaultskekampom sandhedenmedderesfokuspåindirektemagt.dadenetopsøgeratproblematisere herskendepolitiskepraksisser,vaner,rutinerogværdierkandebetegnessomstærke gennemderesindirektemagtform(hjelmar,1998:151).vivilnedenforsættefokuspå enhistoriskogteoretiskforståelseafchristiania.idennedefinitionvilviargumentere foratfristadenkanforståssomensocialbevægelsesomhjelmarargumentererfor spillerenrolleidetfoucaultskemagtperspektiv.iforlængelseafdettesynpåstatog magt,derfordreretfokuspådenuformelleprocesogenvekselvirkningmellemaktørog 31

32 struktur,hardetteprojektfokuspåforholdetmellemkommunenogchristianiaogderes evnerogmulighedforatinddragepartersomkulturarvsstyrelsenogandrerelaterede parter. 32

33 Christiania EnforståelseaffristadenChristiania Idetteafsnitvilvibelysevoresgenstandsfelt.Vivilbeskrivehvadderkendetegner Christianiasomenfristadoganskueliggøredenpolitiskekultur.Dettemedhenblikpå, atvisevoresforståelseafdeninternesfæremedfokuspåchristianiasholdninger,vaner, strukturer,magtforholdsamtplan ogbeslutningsprocesser. TilendefinitionafChristianiasomfelt,vilviprimærtbenytteosafegetetnografisk feltstudie.formåletmedatbeskrivefeltetudfravoresegneoplevelserogrefleksioner er,atvikanfremstilledenkulturviserogladeosstyreafvoresproblemstilling.udfra egneerfaringerkanvistillespørgsmåltildenofficielleforklaringogsåledesvisede modsætningsforholdviserpåfristaden. Forikkeudelukkendeatdefinerefeltetudfraegnestudier,inddrageslitteraturom Christiania.Detteforatfåengrundlæggendeforståelseaf,hvordanchristianitterne opfattersigselvsomensamletenhed.herfremlæggesselvforvaltningenogde overordnedestrukturerdererintegreretisamfundet. IfølgeVoresvejlederladerdettilatværeydertstsparsomt,hvadderfindesat forskningslitteraturomchristiania.deflestepublikationererskrevetsomforsvarfor Christiania(PeterSkriver,d ).Derforharvihaftsærligfokuspåenartikel skrevetafjacobreddersendereruddannetcand.scient.admoglic.scient.polsamt konsulentforkøbenhavnskommuneichristianiaspørgsmål.dennesrelevanser begrundetmedathansomkonsulentforkommunenbådeformåratse problemstillingeromchristianiafrabådeetkommunalt ogetfristadspersektiv. Endvidereinddragesvidenfraetprojektskrevetomfristadenafengruppe antropologistuderendefrakøbenhavnsuniversitet(bilag#20).vivilbenytteosafderes refleksioneromfeltet,tilengrundigereuddybelseafchristianiasforskellige karaktertræk. 33

34 Genstandsfeltetienhistoriskkontekst Flyvbjergpåpegervigtighedeniafforståetgenstandsfeltienhistoriskkontekst. Historienspillerencentralrolle,fordenphronesiskeforskning,fordidenbesvarerdet strukturellespørgsmål hvorfor.idennesammenhængrefererflyvbjergtilfoucaultog Nietzsche skritikafsamfundsforskeresmanglendehistoriskesans(flyvbjerg:2009, 161).Derforvilvinedenforforsøgeatsættegenstandsfeltetienhistorisksammenhæng. Istartenaf70 erne,blevchristianiafødt,blandtandetpåbaggrundafsamfundsmæssige diskussioneromkringplanlæggernesrolleogindholdetafbyen.debattenomhandlede kritikaftidensbyggeri,fordiplanlæggernegrundlagdebyenudfraegnepræmisserog forståelserafsamfundet,mensderisamfundetvarflereklasseratvaretage. Ungdomsoprøretopstodogsåpåbaggrundafbolignødtildestuderende.Detteførtetil udenomsparlamentariskeaktioner,somblandtandetførtetilbesættelsenaf Bådsmandstrædeskasserne,Christianiai1971(Gaardmand:1993, ).Ibogen Christianiaslære beskriverjakobreddersen,atchristianiaideførsteårvartruetaf detomgivendesamfund.deropstodenkonfliktmellemstatenogkommunenomhvad områdetskullebrugestil.statensomvarejerafområde,havdeingenfremtidige anvendelsesplanerforområdet.kommunenhavdederimoddispositionsplanerfor arealet,somdogikkeblevtilnoget,daderikkevaropbakningifolketinget.dettebetød atchristianiavaropståetiettomrumiplanlægningen,ogdetvarnublevettiletpolitisk spørgsmål,omchristianiaskulleryddes.debatteni1973,mundedeudiatchristiania blevtilet socialteksperiment,derkunnevisenyevejeisocialpolitikken.menselvom Christianiavarblevettilet socialteksperiment sketederenkursændring,efterenny regeringtrådtetil.højesteretafsagdei1978enkendelse,somtillodregeringenatrydde området.regeringenhavdedogingenklareplanerforenudnyttelseafområdetog fristenforrydningenblevderforudskudtmed2år.menpladsvardernokaf,såfordet mestefikinitiativernemagtenogchristianiafiklovtilatbliverder.i1978togstatenog herunderforsvarsministeriet,somvarejereafbygningernepåchristianiaetansvarfor vedligeholdelsen.christianiahavdehverkenressourcerellerenorganisationtilatløse opgavenognødtvungetaccepteredechristianitterneforførsteganghjælpudefra,iform afprofessionellehåndværkereogentreprenører.statenvedkendtesigidenneperiode, atchristianiaikkelængerevaretmidlertidigteksperimentoginvesteredederforet2 34

35 cifretmillionbeløbtilrenoveringafbygningerne.christianitterneoprettede Byggekontoretsomopgennem80 ernefikkarakterafentekniskforvaltning,derogså formidledefælleskassensbyggeprojekter,hvorpengenekomfrabeboerneog virksomhedernepåchristiania,somenhuslejebetaling.ideefterfølgendeårbegyndte christianitterneatetableresig.debyggedetiloginvesteredemereiboligerne,da truslerneomenrydningikkevarsåmassivelængere(reddersen;2004,18 26).Iår 2004overdrogForsvarsministerietansvaretfraChristianiaområdettil Finansministeriet,somdelegeredeansvaretvideretilSlots ogejendomsstyrelsen. Dermedovertogdeejerskabetoverområdetsomdestadigejerdendagidag 2. Detfysiskegenstandsfelt Ivoresfeltarbejdeharvioplevetflereindgangsveje,mensærligttoindgangeer kontrastfyldte.hovedindgangensomliggerudtilprinsessegadeeroftemegettrafikeret ogkaotisk.indepåchristianiakiggerviudpåporten,hvorstårskrevet Youarenow enteringeu.fradenneåbningmøderviensti,derføreroslængereindpåchristiania ogguiderosgennempusherstreet,medråbygninger,graffitiogensødduftafurt.gaden ertætmedsmåboder,barer,spillesteder,seværdighederogturistattraktioner. Stemningenkanvirkelidtbraskmedpusherederhandlerogløsehundederløber forvirretrundtmellemejerne(bilag#6).modsathovedindgangenfindesindgangenpå Norddyssen.Herblivervimødtaflandidyl,grønnerekreativeområderogvifåren følelseaf,atbefindeoslangtvækfrastorbyosoglarm.småalternativeogskævehuse liggerudtilsøenogpåstierneblivervimødtafhesteoglegendebørn.fristadeneren sjovkoblingmedkaraktertrækfrabådestorbyenoglandetogliggersamtidigkun7 minutterpåcykelfrachristiansborg(bilag#6). GruppenafantropologistuderendenævntiindledningentildetteafsnitanvenderGeorg Simmelsessay Storbyerneogdetåndeligeliv,tilatvise,atfristadenhardualistiske trækiformaflandsby ogstorbyliv(bilag#20).christianiaersammenligneligtmedden heterogenestorbybefolkningsmasse.somreddersenbeskriveribogen Christianias

36 lære,erchristianiasmangfoldighed,toleranceogrummelighedetpositivtudtrykforen globalstorby(reddersen:2004,28).vedatbopåfristaden,harviselvoplevetdenne rummelighed,vedatchristianitternesamlestilforskelligekulturellebegivenhederpå tværsafalder,køn,etnicitetogsocialbaggrund.dogharviogsåoplevetdennetolerance ogrummelighednogetselvtilstrækkelig.detteharvioplevetgennemdeltagelsei forskelligeaktiviteterogmøder,hvorviifleresituationerharføltosudefrakommende. Følelsenbunderienforventningfravoressideomstørreimødekommenhedblandt Christianitter,endvitilsvarendeforventernårviopholderosidetomgivnesamfund. SomnævntianalysestrategienbundernogleChristianittersmanglende imødekommenhedsandsynligvisidetstoreantalbesøgendederønskeratbeboerne gentagerdensammefortællingdagligti30år. KarakteristikforChristianiaerområdetslandsbykarakteristik(Reddersen,2004:30). DenamerikanskepolitologRobertPutnampåpeger,atdensocialekapitalerstærkerei mindrebyerenddentilsvarendeerimetropoler(putnam,2000:138).trækfra landsbylivetharvisetkommetiludtrykpositivt,hvorbeboernestøtteroghjælper hinanden.enbeboervedmælkebøttenfortælleros,athendesnaboeralkoholiker,og derforhjælperhunoghendesmandmedatholdehusetrentogsørgeforatdetheleikke flyder.plantningafblomsterogvedligeholdelseafstienerenfællesaktivitetogbeboere påvejenregnermedhinandenshjælp.(dialogmednabo,5oktober2010) Modsatkanfællesskabetilandsbyenværebegrænsendefordenenkeltesverbale udfoldelsesmuligheder.dettepåpegesafdeantropologistuderendederrefererestil ovenfor.dehenvisertilgeorgsimmelderbl.a.påpegeratlandsbylivetbegrænser individetslivsformogholdningerdadetunderlæggesgruppensovervågning 3.Denne pointekunnevigenkendevedvoresdeltagelsepåkvindemødet,hvordeyngre christianitterhavdesværtved,atfåanerkendelseogtaletididebatterne: Mestkarakteristiskfordenyerechristianittervar,atdeholdtsiglidttilbageoglyttede mereenddedeltogaktivtidenfællesdebat.devargodetilatåbnesigidialogerimindre grupperogkommedmererealistiskeoggennemtænkteideer.mendetvarikkedemsom fremlagdeideerneogvarmegetaktiveidenviderediskussionbagefter.vitroratdetkan

37 væresværtatværemedtildissemøderfornogleafbeboerne,mengruppearbejdethjælper heltafgjorttil,atallebliverhørtogføleratdehardeltaget. (Bilag#7,3) Etandeteksempelbaseretpåegneobservationerderviserhvordanindividetslivsform erunderlagtfællesskabetsovervågningpåchristianiakommertiludtrykvedattoaf voresnaboeruafhængigtafhinandenfortalteosatdehavdebemærkethvilkeaftener lysetvartændtivoresforskerbolig.etnogetuventettrækhvismaneropvoksetiden omkringliggendestorby. LigesidenChristianiasgrundlæggelseharderværekonfliktmellemindividetog fællesskabet.detsesogsåidetomkringliggendesamfund,menpåchristiania tydeliggøresdetved,atnytilflytterekommeriønsketomenstørrefrihedogforatfå mulighedforenindividueludfoldelsesomfristadenerskabtudfra.herbliverden enkeltechristianitudfordret,dakulturenværneromfællesskabetogderformåtage ansvarfordefællesbeslutninger,selvomdetkanbegrænseindividets udfoldelsesmuligheder.dettelederosvideretilnæsteafsnit,hvorvivilpræsentere Christianiasselvforvaltning. 37

38 Christianiasselvforvaltning Christianitterneharoprettetderesegetsamfundmednormerfor,hvordandeskalleve ogplanlæggelivet,udenfordetøvrigesamfundsloveogregler.christianitterne oprettededen13.november1971deresmanifestsomerillustreretnedenfor. DetsærligevedChristianiaer,atstrukturerogreglerikkehvilerpåoffentligmyndighed ogkontrol,menpåselvorganiseringogselvjustits.selvforvaltningerichristianitternes bevidsthedetkernebegrebsomadskillerdetfordetøvrigesamfund,somerforvaltet gennemlove,bevillingerogoffentligemyndigheder. (Reddersen;2004,16) Christianiaharopbyggetetsamfund,hvorderfindesenrækkemereellermindre uudtaltestrukturerogregler.disseskalsikreatsamfundetfungereridagligdagen,ogat 38

39 hverenkelchristianityderenindsatsforfællesskabet.størrebeslutningersomfx indflytning,byggerioghelhedstænkningafområdetskergennemenadfærdsregulering, hvorfællesskabetsætternoglebetingelserfordenenkeltebeboer(reddersen; 2004,16). Hererdetrelevantatkiggenærmerepåbeslutningsstrukturen,foratforståhvordander blivertruffetbeslutningerpåfristaden.christianiasegendefinitionlydersåledes: EtandetvæsentligtelementiChristianiasselvforvaltninger,atviarbejdermedenfladog overskueligbeslutningsstruktur,derstøtterogstyrkergræsrøddernesgrundlag( )Derfor undgårvibevidstenelitærogtopstyretudviklingafvoresby.herskalaltidværepladstil drømmeogildsjælemedsocialtogfysiskfrirumtilatudviklenyeideeroginitiativer. Udgangspunkteteraltid,atbeboerneselvskalbestemme,hvorfor,hvornåroghvordanvi skaludviklevoresby (Olesenetal.2003:s.11). Beslutningsstrukturogkonsensusdemokrati Tilhøjresesenillustrationoverfristadensbeslutningsstruktur.Grundsteneni Christianiasnærdemokratierkonsensusdemokrati.Detbetyderatderikkefindesnogen afstemninger,menatbeboernemålyttetilhinandenogtalsigfremtilenighed.den størstemyndighedpåchristianiaerfællesmødet.herdrøftesemnerogplanerder vedrørerhelechristiania,ogallebeboereharligerettilattageproblemstillingerop.når derderimodskaldiskuteresproblematikker,dererlokaltrelateretharbeboerneopdelt Christianiai14lokalområder,meddertilhørendeområdemøder.Hvertlokalområdehar ansvarfordetnæremiljø,boligpolitikken,brugsretsaftalermedfxvirksomhederog foreninger.deterbeboerneinærområdernedervedtagerlokaleprojekter,prioriterer renoveringer,godkendernyebeboeresamtløsernabokonflikter.hvisderikkekan findesenløsningpåetproblempåområdemødet,søgeshjælpafandrebeboereog problematikkernetagesoptildiskussionpåfællesmødet.områdemødernekanderfor anvendessomforberedendesamtaleforum,dergiverpladstilmangfoldigeytringerog sætteremnerogholdningertildebatforindenetfællesmøde(olesenetal.2003:12 13). 39

40 Konsensusdemokratihartilderforhensigtatimødekommedeforskelligesocialelagder leverpåchristiania.christianiasargumenteridennesammenhæng,atdenenkelte aldrigvilbliveafskåretfraatfåindflydelsepåudviklingenilokalområdet.ulempenmed konsensuser,atbeslutningsprocesserkantagefleremånederelleråratbeslutte. Kvalitetenbehøverikkeatblivedårligereafdengrund.Somdeselvskriver,såbliver beslutningerderergennemtrumfetudenalmenacceptalligevelikkerespekteretog efterlevet(olesenetal.2003:15). Dogerdetikkealtidatbeslutningsprocesserfungerersåledesipraksis.Iprocessen omkrigdenalternativecykelruteforklarerkirstenfrabyggekontoret,atetflertalfra borgerrepræsentationenstemteforogderforblevdetchristianiassamledeoffentlige forslag.hertiltilføjerkirsten,atselvomdererkonsensusdemokratiombeslutninger, skalmanværemegethårdforatstandseetprojekt,hvordeflesteaf byggerepræsentanternestemmerfor(bilag#2,10) 40

41 Socialbevægelse Formåletmedatdefinereensocialbevægelseer,atsætteChristianiaindienteoretisk ramme.sombeskrevetistatsopfattelsenovenfor,åbnerulfhjelmaropforenforståelse afsocialebevægelsersompotentiellemagtudøverer. Definitionafsocialbevægelse DenitalienskesociologAlbertoMelucciharudvikletenteoriderdefinerersociale bevægelserudfratreoverlappendekaraktertræk: 1) Enkollektividentitet Atensocialbevægelseharenkollektividentitetbetyderatmedlemmerneafdensociale bevægelseopererermeden vi følelse.ligeledeserpræ eksisterendenetværkcentrale fordannelsenafensocialbevægelse,dadisseofteharlagtgrundenfordeværdimæssige ogmateriellegrundlagforbevægelsen.deinvolveredeparterskal,somoverskriften indikerer,kunnesesigselvsomendelafbevægelsenogdefælleshandlingerskalkunne henførestilbevægelsenogfælleskabet. 2) identifikationafenmodstander Bevægelsenidentificererenmodstanderindenfordetsystemsombevægelsenerendel af.dennedefinitionskabesibevægelsenssprogogdiskurs,ogbliverendrivkrafti bevægelsenskonfliktenergi. 3) definitionenafetformål Ensocialbevægelseskalkunnedefinerehvaddererpåspilikonfliktenogtage udgangspunktidetsombevægelsenstræberefter,elleridetsomdenfølersigfrarøvet. Jostærkereenutilfredshedbevægelsensaktørerføler,jostærkerevilbevægelsens motivationvære(melucci,1996,293). IdentitetenpåChristianiafastholdesvedatleveefterselvforvaltningen,forhindre udefraindblandingoghåndhævekonsensusdemokrati. 41

42 Enkollektividentitet DenkollektiveidentitetpåChristianiakommertiludtrykiovenståendehistoriske gennemgangvediførsteomgangatudgøreetsocialteksperiment,derhavdetilformål atetablereetsamfundderstodimodspiltildetomkringliggende.sombeskrevet ovenforerchristianiaetproduktafungdomsoprøret.etstedatstartehistorienermed slumstormerbevægelsenimidtenaf60'erne.denfysiskerammevarsatdanogle studerenderykkedeindidenkondemneredesofiegårdenpåchristianshavn.iløbetaf enårrækkeblevhusetistandsatogflereaktivisterkomtil(reddersen,2004,6). Selvforvaltningeneretkernebegrebichristianitternesidentitetogdetderadskillerdem fradetomgivendesamfund.ideenvaratskabenogetanderledes atskabeetrummed pladstilfrihed,forskellighedogfællesskab.fristadenharovertidskabtetstærk fælleskab,et vi medpladstilmangfoldighed.ovenforharviendvidereillustreret Christianiasstærkesocialekapitalsomhartydeligekaraktertrækfraet landsbysamfund.herkommer vi tiludtrykgennemplenumdebat,fællesmøderog konsensusbeslutninger. Identifikationafenmodstander JakobReddersenskriveratendelafChristianiasidentitetfremkommergennem vedligeholdelseaffjendebilleder.hanpåpegeratdetsammenholdeterblevetfastholdt historiskvedatforhindrefremmedindblanding(reddersen,2004,22).engod illustrationafchristianiasfjendebilledefremgårafarkitektennr.26fraåretinden Christianiasfødsel,1970: Ladostilstræbedenstørstmuligeåbenhedpåethverttriniplanlægningen.Ladikke byplanenbestemmehusetsstørrelseogform,ladikkegulv,væggeogtagetsplaceringog karakterentydigtværebetingetafkonstruktionen,rummetsmøbleringafdetsform.lad osbetragtehverbeslutning,somplanlæggertræfferforandremenneskersomenangivelse afprincipper,enåbningafmuligheder,derskalføreimangeforskelligeretninger (Reddersen,2004,8). IcitatetkommerChristianiasfjendebilledetiludtrykiformafenmodstandoverforen utidssvarendeogbegrænsendeby ogboligpolitik,derharrodidetsomrasmuswillig 42

43 kalderfordenæstetiskekritik.viserikkechristianiasfjendebilledesom instrumentalistisk rettetmodspecifikkepersonerforeksempelenplanlægger. Tværtimoderkritikkenrettetmodoverleveredestrukturer. Definitionafetformål Iovenståendeidentifikationafenmodstandersesdetoprindeligeformålmed Christianiasgrundlæggelse.Gennemungdomsoprøretsutilfredshedskabtesetstærkt 'vi'.grundlæggerneafchristianiaindikeredemedmanifestetatdenenkelteikkehavde mulighedforatudfoldesig,underansvarforfællesskabet.ligeledessesenkritikafden økonomiskevækstogenhentydningtilenpsykiskogfysiskforurening. OvenståendevardetoprindeligeformålmedChristiania.Deoprindeligemålfordet socialeeksperimenteriflg.jakobreddersenlykkedeshvilketkommertiludtrykvedat kommunensbyfornyelsesprojekterladersiginspirereaffristaden(reddersen,2004, 30).DerergodgrundtilatdefinereChristianiasomensocialbevægelsederformårat udfordresamfundetsopfattelseaf'detgodeliv'. 43

44 Kapitel3:Teori Habermas IdetteafsnitfremlæggerviendelafJürgenHabermas teoriomdenkommunikative handlen.idenneopgavevilvibenyttehabermastilatanalyseremagtforholdenemellem Christianiaogkommunen.Habermaskommunikativeteoriskalhjælpetilatforstårde strukturelleforskelle,somerudgangspunktforhenholdsvischristianiaogkommunen. Derudovervildebidragetilatfrembringedebagvedliggendeinteresser. Habermasbegrebsapparatercentreretomlivsverdenenogsystemet.Derforvilvi indledningsvistagefather.heleteorienbyggerpåhansbetragtningaf,hvordan samfundeterindrettet.systemeteropdeltistatogmarked.dettekansessom forvaltningssystemetogerhvervssystemet(elling,2010:278)idennesystemiske forståelsefremførerhabermas,atsystemetshandleformererstyretudfraillokutionære mål,altsåenformålsrationalitet.detvilsigeatsystemetaltidsøgeratmaksimereenten magtellerpenge(elling,2009,222).vivilidenneopgaveliggehovedfokuspå livsverdenenogforvaltningssystemet,dadeteridennekontekster forvaltningssystemet,somudgørdesystemiskeforhold.dogharviforøjeat forvaltningssystemetkanværeunderpåvirkningfraerhvervssystemet,eksempelvisi MærsksfinansieringafcykelbroenoverKøbenhavnsHavn. Livsverdensbegrebetogdenkommunikativehandlenbyggerpådekommunikative processersubjektetindgåri.deteressentieltforvoresopgaveatfremlægge gyldighedsfordringerne,fordideterforudsætningernefordenherredømmefridialog, samtmulighedenforatopnåkonsensus.dettevilværemedtilatdefinereforskellene mellemkommunensogchristianiasbeslutningsprocesser. Gyldighedsfordringernesopbygningskalsessomenfremadskridendeprocesbaseretpå argumentetsegenrationalitet.førstskalsubjekteterkendeargumentetssandfærdighed, dernæstfrembringesargumentetintersubjektivtogbedømmesderefterudfra subjekternesindividuelleforståelseafetikogmoralogdensocialeverdens normkonformerigtighed.herefterkanargumentetaccepteresellertilbagevises. Argumentetbetragtesførstsomensandhed,nårdereropnåetintersubjektivt 44

45 konsensusvedrørendeargumentetsrigtighed.dervedbliverhandlingensystematiseret ogintegreresidenobjektiveverdensomensandhed(habermas,2004;35&258) Koloniseringaflivsverdenen DennedelafHabermas teoriskalbenyttestilatforstå,hvordansubjektetslivsverdenen bliverovertagetafstruktur,somindeholderenformålsrationalitet.detteskalbenyttes tilatbelysedekommunikationsmetoder,somermuligeforsamarbejdetmellem Christianiaogkommunen. Modernitetbevægersigprogressivtfremaditaktmedatsamfundetigennem gyldighedsfordringernefremførerflereogfleresandhedersomsystemliggøres.de systemiskemekanismerudviklersigpåhvertniveaumereogmerekomplekst,hvilket fordrersubsystemerindenfordetoverordnedesystem.detbevirkerdermedogsåatder idetmodernesamfundskerensystemdifferentiering,hvororganisationerderbliver autonome,erforbundetmedhinandengennemikkesprogligekommunikationsmedier. Udendesprogligekommunikationsmedierfrakoblesnormogværdi,da afsproliggørelsenafsubsystemerneermedvirkendetilatdeselvstændiggørsigfra deresmoralsk praktiskegrundlag,hvilketeretproduktaffraværetafkommunikative handlen(habermas,2004;327). Habermasbetragterogsålivsverdenensomathaveudvikletsigtiletsubsystem,da rationalitetharkoloniseretlivsverdenenvedatforankredesystemiskemekanismeri livsverdenen.detteskergenneminstitutionaliseringenafsamfundetsværdierog normer,oglivsverdenenbliverderveddetsubsystem,derdefinerersamfundssystemets bestandighedsomhelhed.selvomkoloniseringenaflivsverdenengørsiggældende,er selvesystemetseksistensbetingetaflivsverdenensbeståen.gennemkoloniseringen påvirkesdesystemiskesammenhænge,derertætforbundetmeddensociale integrationsmekanismer,ogstrukturerafsprogliggøresogenderdervedsomværende normfrieidetmodernesamfund(habermas,2004;327). Dennebetragtelseaflivsverdenensomsubsystem,medførerogsåetproblemområde, hvorhabermasåbneropfor,atværdisprøgsmål,somcentrereromæstetiskekritik og 45

46 smagsspørgsmålkanindeholdeendiskurs,somafhængerafsubjektetskulturelle tilhørsforhold.fordikulturelleværdiergælderikkesomuniverselle.æstetiske spørgsmålerderforindeholdtenfællesforforståelse,hvilketforudsætterenbestemt kulturslivsverdenshorisont(habermas,2004;73). Detæstetiskeaspekteridenneopgaverelevant,dakommunenogChristiania,som udgangspunkthardivergerendediskurserfordenfysiskeplanlægning.dettegørsig isærgældendepådetailniveauet,hvorderopstårkonfliktområder,somerbaseretpå æstetiskespørgsmålogbestemtekulturellelivsverdenshorisonter. Christianiasomlivsverden Livsverdenenindeholdergyldighedsfordringerne,somerbaseretpåkonsensusog kommunikativemuligheder.christianiabenyttergyldighedsfordringernekonstantforat definere,hvordanfællesskabetskaludformesig,samthvordandeskalagereimod statenellerkommen,altsåsystemet.detvilsige,atderpåchristianiaheletiden forekommerenkommunikativhandlen,somargumenterforenopfattelseafrationalitet, baseretdereskulturelleværdier. FlyvbjergogFoucault Flyvbjergpåpeger,atdiskurserikkemåanalyseressimpeltsomoverfladeprojektioneraf magtmekanismer.magtogrationalitetsammenfattessåledesidiskurserne.diskurserer enserieafuafbrudtesegmenter,hvistaktiskefunktionhverkenerstabilellerensartet. Universetafdiskurserskalikkeforståssomaccepteredeogudelukkedediskurser, succesfuldeogforfejledediskurser.deskalanskuessomenmultiplicitetafdiskursive elementer,somsættesispiliforskelligesammenhænge.dennemultiplicitetskal underlæggesetforsøgpårekonstruktionietstudieafmagtogrationalitet.dvs.en kortlægningafdetsomersagt,ogdetsomerskjult,nødvendigeartikulationerog forbudte.varianterogforskelligeeffekterafdediskursiveelementermåstuderesmed hensyntil,hvemdertaler,udfrahvilkenmagtposition,ihvilkeninstitutionelkontekst o.l.variationoggenbrugafidentiskeformuleringermedforskelligeformålskalogså 46

47 underlæggesidentifikationianalysen.diskursiveelementerdereridentiskeellerligner hinanden,nårdebetragtesudenforsammenhæng,kansåledeshavediamentralt modsatteroller,nårdesesisammenhængafforskelligestrategier.sammehandlingkan legitimereforskelligeformål(flyvbjerg,1994,121).(detteafsnitkanbrugestilat begrunde,atflyvbergkanbenyttesunderkritiskrealisme) Analysebegreber Flyvbjerghæftersigvedfølgendebegreber,somFoucaultanbefalersøgesafdækketien analyse: Differentieringudgøretsystem,dertilladerénpartathandleiforholdtilandres handlinger.differentieringkanværebestemtaflovellervedtraditionerforstatusog privilegier.herunderkannævnesøkonomiskedifferentieringitilegnelsenafgoder,af know how,kompetenceosv.differentieringerbådemagtforholdetsforudsætningog detsresultat(flyvbjerg,1994,122). Ligeledesbørforskerenstudere,demålderforfølgesafdem,somhandleriforholdtil andreshandlinger.f.eks.bevarelseafprivilegier,akkumuleringafprofit,udøvelseafen bestemtfunktionisamfundet(flyvbjerg,1994,122).dettekankommetiludtrykvedat studere,hvordanchristianiareagererpåkommunensplanforencykelvej,oghvadderes bevæggrundfordettekanvære.omvendtkankommunensmålforencykelvejogså studeresudfra,hvadderliggertilgrundherfor.f.eks.atkommunensudøvelseaf mobilitetsrationalet,derunderlæggerandrehensyniklimaetsnavn. MidlernetilatetableremagtforholdudgørdettredjeelementiFlyvbjergsmagtstudie. Økonomiskeforskelle,mereellermindrekompliceredekontrolforanstaltninger,aftaler overvågningssystemer,arkiver,eksplicitteogimplicittereglersomkanværefasteeller foranderlige,medellerudenteknologiskemidler(flyvbjerg,1994,123). Institutionaliseringeretfjerdebegreb,somdetkanværeformålstjenligtatbelyse.Disse kaniflg.flyvbjergværeenblandingafjuridiskestrukturer,traditionerogmode.dekan 47

48 ogsåtageformafetapparat,derlukkersigomsigselvikraftafdetslokalisering,egne regulativer,ekspliciteredehierarkiskestruktureroggradafautonomiidetsfungeren. Forskelligeformerforinstitutionaliseringkanudgørekompleksesystemer,f.eks.staten, derkantagealtundersinevinger.dermedbemærkerflyvbjerg,atfoucaulteksplicit åbneropformulighedenforatretteanalytiskfokuspånøjedefineredeinstitutioner, trodshansdecentreredemagtbegreb.institutionernekansåledesopfattessom observationspunkter,dadeerkoncentrerede,ordnedeogvirkningsfulde.dogskal forskerenpassepåikkeatoverfokuserepåinstitutionernesreproduktivemekanismer, dadettekanendesomencirkelslutninghvormagtforklaresmedmagt.flyvbjerg citerer,foucaultforatanbefaleatforskerentagerudgangspunktimagtrelationerog herfraanalysererinstitutioner.fikspunktetforensådananalyseskalfindesudenfor institutionen(flyvbjerg,1994,123). ForskerenbørfordetfemtestudereRationalitetogrationalisering.Flyvbjergciterer, Foucaultforatstilledetspørgsmål,somharværetgennemgåendesidendet18. århundrede: WhatisthisReasonthatweuse?Whatareitshistoricaleffects?Whatareits limits,andwhatareitsdangers? (Flyvbjerg1994,129).MedhjælpfraFoucaultbliver detsåledesmuligtatstudererationalitetogmagt,videnogmagt,fornuftogmagt, sandhedogmagt,påenmådesådeikkestårietydreforholdtilhinanden.deneneside kansåledesikkeforklaresensidigtitermerafdenanden(flyvbjerg,1994: ). HvertsamfundharifølgeFoucaultsineregimerfor'sandhed'ogsin'sandhedenspolitik'. Dennebeståraftyperafdiskurs,somsamfundetacceptererogladerfungeresomsande. Derspørgesmedandreordtilhvilkemekanismer,dergørdetmuligtatskelnemellem sandeogfalskeudsagn.hvilketeknikkerogprocedurersomansesforværdifuldei produktionenafsandhed.sandhedenidenvestligeverdenerkendetegnetvedatblive underlagtdenpolitiskeøkonomi.detbetyderat'sandheden'ifølgefoucaultercenteret omkringdevidenskaberoginstitutioner,somproducererdem.'sandhed'ståriet cirkulærtforholdtilmagtsystemersomproducererogunderstøtterden.derforerder taleomet'sandhedsregime'(flyvbjerg1994, ). 48

49 Argumenterogrationaler Vivilherbeskrive,hvadviforstårsomforskellenmellemetargumentogetrationale.Vi vilførstbelyseendefinition,udfraenforståelseafhabermas. VikanigennemHabermasgiveetbudpå,hvordanetargumentogetrationaleer forskelligefrahinanden.nemlig,gennemgyldighedsfordringernekunnederforsøgesat findeendefinition.førstefremsættesetargumentafetsubjekt,ogdereftervurderesdet intersubjektiv,somgiverargumentetsinrigtighed.argumentetsrigtighedtagesoptil diskussion,ognårdereropnåerenighedkandetkaldesforensandhed.efterfølgende bliverdennesandhedtilenvirkningilivsverdenensomsubjekterderforhandlerudfra. Herkunnederargumentetsfor,atargumentetnukanopfattessometrationale.Men ikkealleargumenter,somsystemliggøresblivertiletrationale,såhvadgørdettilet rationale?hervillemanmuligviskunneinddragehabermaskritisketeoretiske udgangspunkt,ogdermedsigeathvisargumentetharenbagvedliggende virkning/årsag,såkunnedetbetragtessometrationale(habermas:2004;258). Viharivoreslitteraturlisteikkefundeteneksplicitdefinitionpå,hvordanFlyvbjerg skelnermellemargumenterogrationaler.afimplicitteforståelserkannævnes,athan skriverommagtogværdieristedetfordenvanligebetegnelsemagtogrationalitet (Flyvbjerg:2009;195).TilsvarendeharvihosFoucaultbemærkethansanalyseaf korrelationenmellemsikkerhedsteknikogbefolkningen.foucaultbemærker,itrådmed projektetsstatsopfattelseatbefolkningenpåenogsammetidbådeersubjektogobjekt forsikkerhedsmekanismerne.ligeledeserbefolkningenifølgefoucaultenmoderneidé (Foucault,2008,17).Forosatsebetyderdetteatrationaliteternogetflydendeligesom tilfældeterdetmedhansmagtbegreb.detkansåledespåpegesatrationaliteteren størrelsederudviklersigienvekselvirkningmedmagten.idenævntepointerfra Foucaultvilvifortolkesåledesateftersomatbefolkningenerenmoderneidéer sikkerhedentilhørendemodernerationale.hvisderipræ modernesamfundikkehar væretenopfattelseafbefolkningensomsubjekthardettesubjektejhellerkunnevære objektforsikkerheden. Ikontekstafprojektetkanvipåpegeatnårvikiggerpådeargumenterderliggertil grundforhenholdsviskommunensogchristianiasruteføring,kanmanentenstillesig 49

50 enigelleruenigidepåstandedekommermed.medargumenterneprøverdeforskellige parter,atgiveenbegrundelsefordeforskelligepåstandeog/ellermeningerogpåden mådeprøve,atoverbevisedenmodsattepart,omatensargumentstårstærkest.til forskelbunderetrationaleidengrundlæggendeontologiskemening,derliggertilgrund foretfremførtargument.detbetyderatrationalerneerbyggetpåfornuftgrundeog sigernogetomdebagvedliggendebevæggrunde. 50

51 Kapitel4:AnalyseogDiskussion Analysestrategi Delanalyse1: Kommunens argmenter Delanalyse1: Christianias argumenter Delanalyse2: Kommuens rationaler Sammenfatning Delanalyse2: Christianias rationaler Sammenfatning Delanalyse3 Hertydeliggøresmagtforhold Habermas+Foucault Konklusion 51

52 Førstedelanalyseudgøretsimpeltforsøgpå,atsammenfattedefremførteargumenteri interviewenemedhenholdsviskommunenogchristiania.dennedelanalysehartil formål,atskabeoverblikoverparternesargumentation.derforservibortfravores teoretiskebegrebsapparatidennedelanalyse. Andendelanalysebestårafetforsøgpåatkondenserederationaler,somvikanse kommetiludtrykidetopartersargumentation.forudenargumentationensomer tydeliggjortiførstedelanalyse,inddragerviyderligerepublikationerogbudskaberfra kommunenogchristiania.voresteoretiskebegrebsapparatsættesispilidenne delanalyse. IafdækningenafkommunensrationalerbenyttesHabermasogFlyvbjergien vekselvirkning.kommunenbetragtesivoreshabermas perspektivsometsystem,som kunhartoreellerationaler magtogøkonomi.andrerationalersomkommunen argumentererforbetragtes,derforsomnoglederkanførestilbagetildisse 'formålsrationaler'.idenandenendeafdenteoretiskevekselvirkningråderflyvbjerg. Herbetragtesderationalersomkommunenabonnererpå,somikkenødvendigviskan førestilbagetilhabermasøkonomi/magtdikotomi. IforsøgetpåatafdækkeChristianiasbagvedliggenderationalersætterviHabermas' begrebsapparatispil.viserfortrinsvisbortfrabentflyvbjergdaviargumentererfor,at ChristianiakansessometudtrykforHabermas'livsverden.IstedetsætterviHabermas ispiloverforchristianiaforståetsomensocialbevægelse,daviivoresgenstandsfelt tagerafsætienfoucault inspireretstatsteori,hvorsocialebevægelsernævnessomen potentieltmagtfuldaktørikraftafderesideologiskegennemslagskraftogevnetilat udfordresandhedenisamfundet(hjelmar;1998,151). Tilsidstvilviitredjedelanalyseforsøgeatsamletrådene,sættebeggepartersrationaler overforhinanden,ogstilleskarptpådemagtstrukturer,derknyttersigtil 52

53 argumentationenomkringdenplanlagtelinjeføringogdetfremsattealternativ.her sættesvoresstatsopfattelseispil. Dereftervilviienkonklusionkunnebesvarevoresproblemformulering,ogopstille hvilkerationalerogmagtforhold,derkommertiludtrykikampenomcykelruten. Delanalyse1 Kommunensargumentationforegetforslag Vivilidetfølgendeafsnitførstredegøreforkommunensargumentationforcykelruten igennemfristaden.dernæstbelyservi,hvorforkommunenafviserchristianias alternativeforslag.dettegørviigennemvoresindsamletempiri,somgiverosmulighed foratkommenærmerekommunensrationaleriplanlægnings ogbeslutningsprocesser. JensChristianHøjgaardfraTeknikogMiljøforvaltningen,fremlæggerkommunens formålogdertilhørendeargumenterforatetablereenlinjeføringigennemchristiania. Ispørgsmålet,omrutenskaligennemChristiania,argumentererHøjgaardforatbinde Københavnsbydelebedresammenvedhjælpafgrønnecykelruter.Dethartilformål,at afhjælpecykeltrafikkenhenoverknippelsbroogpådenmådeøgekapacitetenfor cyklisme.(bilag#1,3)visionenforatfremmecyklismefremlæggesafhøjgaardsåledes: Deteratskabebedreforbindelser.Atskabekortereforbindelserogskabebedre sammenhængforcyklisteribyenoggenereltværemedtil,atsikreatvikanopnåvores målsætningom,atentredjedelafaltransportforgårpåcykel. (bilag#1,8,22 24) Højgaardmener,atcyklisteriKøbenhavnvilfåstorglædeafrutenietoverordnet perspektiv.(bilag#2,3 4)LinjeføringengennemChristianiaskalføremellem københavnereherigennem.Højgaardpåpeger,atdeterumuligtatspåom fremtiden,ogderforerantalletkuntilnærmelsesvistretvisende.(bilag#2,5)derforer kommunenbevidstom,atbelægningenpånuværendetidspunktikkeeroptimal,samtat dervilforekommesnævrepassagerpåruten.ispørgsmåletomdesignogplanlægning fremførerhøjgaard,blandtandetbumpforatsinkehastighedenogskiltning Paspå og 53

54 Taghensyn,somhartilformålatøgesikkerheden.Højgaardfremhæver,atdenne hensynstagentiltrafikanter,skalskeisamarbejdemedchristianitter.(bilag#2,5) Højgaardindrømmerdog,atcyklisternesadfærderproblematisk. Menvivedjoogså allesammen,atvikørerråddentpåcykel.ogvierdeværstebilister,deværstetrafikanter, deroverhovedetfindesiverdenen,deterdekøbenhavnskecyklister,guderneskalvide, hvorviharlærtatkørepåcykel. (Bilag#1,7,1 3) Ibilledetnedenforvisesenafdesmallepassagerpåruten. Jegtrorpå,atdethervilbliveopfattetsomenpausepådenhurtigerute,hvorvitager hensyntilhinanden,ligesommangørpåstrædet.denerogsåenfredeligogsmalprofil medmangeaktiviteter,ogsomrentfaktiskerdenenestedobbeltrettetforbindelsepå tværsafindrebypåcykel.detkanværeetbilledepå,hvordanmanforsøgerattage hensyntilhinandenpå.selvfølgeligvilenhverformforaktivitetøgemulighederneforat køreindihinanden,ogdetvilogsåskeher,hvismanikkefårgjortdetrigtigt.hvisman gørdetrigtigt,såtrorjegogsåpå,atmankanlavenoglefornuftigeløsningerogfådeher tingminimeret. (Bilag#2,4,15 22) 54

55 Rutenharogsåetrekreativtformål.Kommunenfremstillernogleheltklarekvaliteter ved,atrutenersmalogharenanderledesbelægning,derkantilførecyklistenen utraditioneloplevelse.højgaardfremhæver,atrutenbådevilbliveanvendtsomen hurtigruteforatkommefraatilb,menogsågivercyklistenenstærkoplevelse.påden mådeforenesmobilitetogoplevelse.dogskønnerhøjgaard,atrutenprimærtvilblive benyttetsomenrekreativrute.(bilag#2,7) Jegvilsedensomenoplevelsesrute.Etstedhvorderskernogetandetnæstegangjeg kommer.dermederdetinteressant.megetmereinteressantpådinrejse. (Bilag#8,6 8) Højgaardmener,atcykelrutengennemChristianiakanbidragetilforbedringeri lokalmiljøet.forbedringerskalforstås,somhjælptilvedligeholdelseafdefysiske rammerforatløseeksisterendeproblemer.(bilag#1,14)herargumenteresderogsåfor, atchristianiavillekunnedrageøkonomiskvindingvedetableringenafcykelruten,som skalforståsvedetstigendeantalbesøgende.(bilag#1,2)kommunenshensigtmedruten er,grundlæggendeatlavebedreservice,hvischristianitternevilværemed.hvisdevil det,erhøjgaardsikkerpåatchristianitterneblivergladeogtilfredse.(bilag#2,23)han argumenterefor,atfristadenpådenmådekanbliveklædtbedrepåsom turistattraktion,danyevilfåadgangtilområdetfrakongensnytorv.(bilag#2,3 4) Kommunenserenfordelved,atderiforvejenerinfrastrukturpåChristiania,somde kunnebenyttesigaf.udgangspunktetforpassagenigennemchristianiavarderfor,at gørbrugafeksisterendeveje,hvilketforkommunengøranlægningsprojektetnemtog billigt(bilag#2,1). KommunensargumentationmodChristianiasforslag VivilidetteafsnitfremlæggekommunensargumenterimodChristianiasalternative rute. Kommunenafviserforslaget,påbaggrundafatdenikkeharendirektelinjeføring,fra IndreBytilAmager.Detgrundlæggendeproblemvedrutenerdetrafikaleforhold,som viludmundeieksproprieringafkolonihaver.vedatladerutenkørerigennemdisse arealer,forlængeskøretidenyderligere.(bilag#2,10) 55

56 Indgrebivoldanlægget,viaentunnel,erenandengrundtil,atkommunenikkekunne imødekommechristianitternesalternativeforslag.fordetførstepåpegerhøjgaard,at fredningsmyndighederneikkeviltilladedisseindgrebibevaringsværdige områder.(bilag#2,10)enandengrundhertilskydesatkommunenharmodtageten gaveafmaersk.gavenbeståraf165millionertilanlæggelseaffire havnebroer(bilag#11).fordettredjefremhæverhøjgaard,atentunnelkanvirkeutryg ogargumenterederfor,atfærrecyklistervillebenyttesigafdenneruteføring. ( )detkangodtværeatduflytterdigfradenenevandkanttildenanden,mendererfor fåmenneskertilatdentunnelvilvirketrygkl.2omnatten.jegvilleikkehavenoget problemmedatkøregennemchristianiakl.2omnatten. (Bilag#9,21 24) Kommunenargumenterfor,atChristianiabenyttersigafetklassiskargument NotIn MyBackYard.Hvilketeretargument,somplanlæggerehyppigtstøderpå.Deoplever ofteatdetteargumentforsvinder,nårplanlægningerrealiseret.(bilag#2,1 2) DetherdeterSÅklassisk NotInMyBackYard.Deresretorikerdensamme, jegvilikke havenogenderkommerogforstyrrermig,ogdetfindervialledeargumenterforvikan, ognårvierfærdigemeddetsåstarterviforfra.såpådenmådekanmangodtsigeatde giverudtrykforenellerandenarrogantholdning( ) (Bilag#2,2 7). Christianiasargumentationmodkommunensforslag FraChristianiassidefindesenrækkeargumentermodkommunensplanlagtelinjeføring gennemfristaden.vivilnedenforredegøreforchristianiasargumentation,hvilkethar tilformålatsynliggøredefortællinger,derknyttersigtilcykelruten. Argumentationenbunderprimærtibekymringervedrørendetrafikaleforhold,som trængselogsikkerhed.nilsvestfremhæverogsåatencykelrutevilsplittekulturenito.i enmailtilborgerrepræsentationenfremlæggerchristianiastalsmanddenne argumentation: HvismanlaverennycykelstimedenekstrabrovedDyssebroen,sååbnermanautomatisk opforflerecykler,ogdetpreskanhverkenvoresinfrastrukturellerdefysiskeforhold klare.christianiabliverdeltoverafdencykelrute.ogdengøretfredeligtnaturområdetil 56

57 enmassivgennemkørsel.derforervimodstandereafligedennedelafcykelstiforløbet,som vianserforklartuigennemtænkt. (Bilag#9,7 11). Isamm nævnerNils,atmanpåChristianiaiøvrigtgårindforatfremme cyklismen,menatdeterdesvagestetrafikanterderharførsteprioritetpåområdet. Cyklisternemåderforvisehensynogindordnesigunderdeeksisterendeforhold(Bilag #9). KirstenfraByggekontoretforklarerhvorfor: Netopfordiviharmulighedforatleve,ikkebareindeihusenemenogsåpåudearealerne. MegetaflivetpåChristianiaforegårpågaden.Manmødes,mansnakker,manforetager sigtingudendørsogsammen (Bilag#16,1,14 16). Kirstenpointererdesuden,atdeterunødvendigtatetablereennycykelvejpå Christiania: MankanalleredekørepåcykelpåChristiania.Allekankørepåcykelpå Christiania,såmegetdevilheledøgnet (Bilag#16,2,16 17). ChristianiasByggekontorharnedenforvisualiseretnedslagspunkter,hvor argumentationenmodrutenersærligstærk: 57

58 Vivilidetfølgenderedegørefordenedslagpåkortet,dererbetegnetsom smal passage, børneinstitution og nyanlagtgrænsområde.detersærligtidissenedslag, hvorchristianiaforudserkonfliktermellemeksisterendeblødetrafikanterogdenstore mængdeafnyecyklister,dervilbenytterutenmedandreformålendblotatopleve byen.(bilag#12,4,5 7) 58

59 Kommunenslinjeføringrammerenrækkesmallestierogkryds.Ovenforhar Christianiasvisualiseretproblematikkenomtrængselpåstienlangsetafhuseneved Mælkebøtten.Idetteområdegørchristianitternesigstorebekymringeromdet stigendeantalcyklister,somdagligtvilpassereområdet.argumentettrængsel,bliver derfortagetibrugiforbindelsemeddensmallepassageforatpåpege,atdernaturligt vilopståkonflikteridagligdagen. Denruteføringde[kommunen]harplanlagtkommertilatskabevanskelighederogfarlige situationer,detbliverikkegodtfornogenafparterne,hverkenforcyklisterneeller christianitterne,fordegåendeellerbesøgende (Bilag#3,4 6). Sikkerhedsspørgsmåletnævnesisammeforbindelse,damanisærfinderdetuforsvarligt atrutenpassererbørneinstitutionenrosinen.kirstenserlinjeføringensom problematisk,dabørnenelegerpågadeniområdet.(bilag#3,16) 59

60 Detrekreativeområdelangssøen,bliverfremhævetsomendnuetkritikpunktmodden foreslåederute.christianiafremhæverdetgrønneareallangssøensometnaturskønt hvilested,derbådeharværdiforbeboereogudefrakommendeogargumentereforat rutenvilødelæggedetteåndehul(bilag#13,4). Ydermereermanfrachristianitternessidebetænkeligeved,atrutenpotentieltvilblive benyttetafknallerter,hvilketvilvirkemegetforstyrrendepålokalmiljøet,ogenddaøge risikoenforsammenstødyderligere.kommunenharifølgekirstenindvilgeti,at strækningengennemchristianiaskalværefriforknallertkørsel,mensomhunsiger: Menhvordandehartænktsigatgøredet( )hardesåtænktsigathåndhæve det? (Bilag#3,5). Enandenargumentationimodkommunensforslag,tydeliggøresiKirstensudtagelse om,atrutenvilsplittelokalsamfundetito.hunbemærkeridenforbindelse,at Christianiavilværeetområdesomadskillersigfrarestenafbyen,ogatderderformå værnesomkulturen(bilag#14).splittelsesargumentetgengivesip4københavnafallan 60

61 LaustsenfraChristianiaskontaktgruppe: Vivilgernehavebesøgende,menvivilikke havevoresbyskåretoverafencykel motorvej 4. Christianiasargumentationforegetforslag SomtidligerenævntharChristiania,medhjælpfraarkitektAnthonRyslinge,fremførtet forslag,omenalternativlinjeføringgennemområdet.forslagetblevudformetpågrund afutilfredshedmedkommunensruteføring,somkirstenmener,bunderiplanlæggernes manglendeindsigtinærmiljøet(bilag#14).overordnetsettydeliggørekirsten,at Christianiaikkeerimodgrønnecykelruterogdenhelhedstænkning,derbunderiat fremmecyklisme.christianiasmodstandsesderimodiselvedenfysiske linjeføring(bilag#16,3) Kirstenføler,atdeteretuhensigtsmæssigtprojekt,fordikommunenikkefysikskanseog forståhvadderforgårimiljøet.kommunenforstårikkedenalternativelivsstilogden hverdagderlevespåfristaden.derforharbyggekontoretforsøgtatlaveenalternativ ruteføring,sådepådenmådeundgårunødvendigetrafikstopogkonfliktermellem beboere,gående,cyklisterogturister (Bilag#15,1,6 10)

62 Enchristianitrute Denalternativeruteløbernordligereendkommunensforslag,ogindebærerblandt andetetgennembrudivoldanlæggetmedenkorttunnelvedwilhelmsbastion(bilag #12,8).Denneplaceringmedfører,atruteneretparhundredemeterlængere,men Christianiaargumenterefor,atderesegenruteføringundgårovenfornævnte problematikkersomtrængselogsikkerhed(bilag#12,5). PåbaggrundaftrafiktællingerudførteafChristianiasByggekontorvurdererChristiania, atdenne[kommunens]planlagteruteføringikkehartilstrækkeligkapacitetgrundetstore mængderfodgængere,ogvilresultereikonfliktermellemcyklisterog fodgængere (Bilag#2,8 12). 62

63 Grundlæggendehardenalternativerutetilformål,atguidecyklisterudenomden centralefærdselsårepåfristaden.byggekontoretmener,atdemedderesforslagpåden måde,kanimødekommedeeksisterendeblødetrafikanter,sombefindersigpå Christiania,samttagehensyntilhverdagslivetialalmindelighed(Bilag#12).Kirsten uddyber,atchristianiaerensmukogstemningsfuldkultur.christianitterboroglever pågadenogtilforskelfradetomkringliggendesamfund,findesderifølgekirsten, alternativeogmangfoldigelivsformerpåfristaden,somliggerlangtfrakøbenhavnernes normaliseredelevevis.kirstenargumentererfor,atdenalternativeruteviltage forbeholdforgadelivet,såchristianitternefortsatvilkunneanvendeudendørsarealertil snak,socialeaktiviteteroggivepladstilspontanitet(bilag#16,1). AtChristianiaerbilfri,harikkeblotgivetkøbenhavnernederesførstebilfribydel med althvaddertilhørerafmulighederforatopholdesig,mødesoglegeudendørs dethar ogsågivetosallesammenchristiania cykelvognen,somsiden1984harværetbrugttil transportafvarer,børn,hunde,mændogkoner(incl.postdanmarkspakker).dettestykke brugskunsterudsprungetafchristianitterneskreativitetogstærkeønskeomatindrette sigalternativt (Bilag#17,1,16 24). Byggekontoretlæggervægtpå,atnetopdenneruteersærligrekreativoggiver mulighedfor,atcyklisternekanfåenunikoplevelseafnaturistorbyen,udenatblive involveretitrafikstopellerkonflikterundervejs(bilag#12,1).idennesammenhæng præsenteresfordelevedenlinjeføringlangsøstsidenafredanerne.turenerbeskrevet, somenanderledesoggivenderejseietubebyggetterræn,somentenskalforgåtillands ellerpåetdækovervandet.christianiafremhæver,atdennestiyderligerevilsikre haveforeningensprivatlivbedstmuligt(bilag#12,10). Denalternativerutehartilformål,atfremhævedesmukkestederpåstaden.Enrutehvor derikkeerlarm.viharnogetandetattilbyde,somikkeerhastighed (Bilag#15,1,11 13). Christianiasfremlagteidevedrørendetunnelenskaberproblemer,da Kulturarvsstyrelsenharafvistmulighedenforetindgrebidetbevaringsværdige voldanlæg(bilag#18,11). 63

64 Byggekontoretargumentererforencylinderigennemvoldenogunderstreger,at indgrebeterbeskedentognemtatreetablere(bilag#3,7).tunnelenvilgivenye oplevelser,ligemegethvilkenvejcyklistenkommerfra,davandetliggertilbeggesider ogderforbringerenfølelsefremafnærhed.idennesammenhængargumenterer Christianiafor,attunnelenvilfølestrygatpassere(Bilag#12,8). Miljø SombeskrevetigenstandsfelteterenafChristianiasmålsætninger,atafværgefraden psykiskeogfysiskeforurening.fællesskabetsstræbenefteratforbedrermiljøforhold indtænkesihverdagenspraksis,foratudvikleenbæredygtigby.påchristiania tydeliggøresdennegrønnetankegangvedselvbyggedehuse,affaldssorteringog ladcyklersomtransportmiddel(bilag#17,2). ForudenatforbedremiljøetiChristiania,tjenerdissetiltagsominspirationforrestenaf Danmark.ChristianiasnyligeerklæringsomAgenda21 områdeviser,atchristianiaerhelt 64

65 påforkantmeddeintentionersomdetoffentligedanmarkhartilenfremtidigmiljøpolitik (Bilag#17,2,13 18). Christianiaskulturforeningpåpeger,atDyssebroenertiltænktopholdifredeligeog roligeomgivelser.etområde,hvorderifølgekulturforeningenerpladstilflereplanter ogdyreliv,endderfindesiparkeridetomkringliggendesamfund.dettebreak,skal indbydedepasserendetilatstoppeopforatnydeudsigten,derforkritiseres kommunensruteføring,dadetvilforstyrrelandsbyensfunktion,sometåndehulmidti storbyos(bilag#13,5). NaturområdetpåChristianiaersærdelesattraktivtforkøbenhavnerneogdenca.en millionturister,derhvertårbesøgerchristiania.detplejesmedstordygtighedaf Christianiasgartnergruppe,somisamarbejdemeddelokalebeboerebeslutter,hvadder præcistskalgøresideenkelteområder.detteharresulteretienheltanderledesparkend de,derplejesafkøbenhavnskommune.christianiasnaturerspændendemednye overraskelserbaghverpynt (Bilag#17,1,6 11). NetopdennebiodiversitetargumentererChristianiaforskalbevares.Christianitterne serenmulighedfor,atbevarebiodiversitetenigennemderesudarbejdedeforslag,da denskalfungeresomenrekreativruteogdervedværemindreforstyrrende. Delanalyse2 Kommunensrationaler Vivilidetfølgendeanalyserepåkommunensargumentationmedhenblikpåatafdække kommunensrationaler.vedhjælpfravoresteoretiskeværktøjskassevilvibelysejens ChristianHøjgaardsargumentation,medhenblikpåatafdækkekommunensrationaler påmereudtømmendevis.medvidenskabsteoretiskebrillerpå,kanvipåpege,atdette gøresfordirationaliteternekunerdelvistobserverbare.vedhjælpafhabermasvilvi belyse,hvornårsystemetienkonfliktkolonisererellerafkoloniserelivsverdenenog derigennemkanviudtrækkedegældenderationaliteter.medudgangspunktiflyvbjerg 65

66 vilviafdækkederationaler,somvikansemenikkekanforklareudfrahabermas' abstraktebegrebsapparat. Økonomi RuteføringenigennemChristianiagør,atkommunenkanbenyttesigafdeneksisterende lokaleinfrastruktur.kommunenkanderfornøjesmed,atrenovereogudjævne nuværendestier,hvilketbevirkerenmindreøkonomiskbyrde.viserher,atet økonomiskaspekterindtænktiplanlægningenforatgøreprojektetmindre omkostningsrigtognemmereatetablere.ifølgehabermasvilforvaltningssystemets handleformher,værebaseretpåenøkonomiskmaksimeringiformafenbesparelse. Hertydeliggøresdethvordanhandlesystemetagererudfraenafsprogliggørelse.Altsåen ikkenormativreguleringsomeraffødtafsystemetsfrakoblingafnormerogværdier (Habermas,2004,281og327). IdetteHabermas perspektiverkommunenfikseretpåformålsrationalitetenstostærke rationaler.magtogøkonomiergennemgribende,ikommunensargumentationforat forsvareegenlinjeføringogtilbagevisechristianiasalternativeforslag. Højgaardargumentererfor,atnyeøkonomiskemulighedervilopståvedenlinjeføring gennemchristiania.kommunenforsøgerat sælge fristadenetøkonomiskrationale. Detkommertiludtrykpåethverdagsniveau,hvordervilværeflerebesøgendeiformaf lettereadgangtilchristiania.hertydeliggøresdet,hvordansystemetsøgeratkolonisere Christiania. Jegtror,atgrundlæggendesåvinderKøbenhavnvedsådanenforbindelse.Ogogså Christiania.Jegtrorogsådether,kanværemedtilatChristiania,bliverbedreklædtpå somturistmagnet.nukanmanligepludseliggåfrakongensnytorvderover.lettere bevægedigfredeligt.dettrorjegfaktiskogsåkantilførechristianianogetnyt noglenye kundeributikken (Bilag2,5,8 12). IhenholdtilkommunensargumentationimodChristianiasalternativeforslagerdet tydeligtatderligeledeseretøkonomiskrationalederliggertilgrundherfor.hvisat kommunenskalekspropriereområdetvedkolonihaverne,vildetbetydeøget omkostninger.jenschristianhøjgaardargumentererfor,atdeikkeernødsagettilat 66

67 eksproprierekolonihaver,hvisrutenføresigennemchristiania,dastatenerejereaf området: CECILIE:ViharsnakketendelomChristianiasalternativeforslag,hvormankørerudtil dennæstebastionogførerbroenoverder.detvilløsemangeafdepotentielleproblemer. Hvadsynesduomdenidé? HØJGAARD:Denrammerforlangtvæk,denbliverfor...Derertovinklerpåden.Deneneer ettrafikaldiskussion,denernogetlængereogrammernogetforkertoverpåamagersiden. SåhavdeChristianitterneenhelmasseforslagtilatkunnekøreidetfrededeområde,bare detikkevarderesområde.sjovt.duvilleskulleudogekspropriereetvisantalkolonihaver foratkommepåtværs,faktiskheltnedetilchristianiaigenforatkommeudtil Kløvermarksvej.Nårdueridenendehvorhaveforeningerneliggerogvoldendrejerbagud, derkandugodtkommeigennem,mendetkræveratdunedlæggeretvisantalhaver,og turenvilværelængere.dermedfalderværdieniforholdtilatkunnekøremegetmerelige, faktiskhelevejenopindenpådendelafamagerdererbebyggelsesmæssigttyndtistedet foratkommeheltudefrakysten,såvilmanihøjeregradrammestrandlodsvejellernoget idenstil (Bilag2,13 14,27 9). ModsatHabermas perspektivethvorøkonomieretcentraltanlæggendeidet kommunalesystem,åbnerflyvbjergopforenmerenuanceretrationalitetsforståelse. Hanpåpeger,atdevestligesamfundsøvrigerationalitetsdannelseerunderlagt 'sandhedenspolitiskeøkonomi'.detvilsige,atdekommunalerationalerkonstanter udsatforøkonomiskeogpolitiskeincitamenter(flyvbjerg,1994,127).habermas operererienøkonomi/magtdikotomiisinforståelseafsystemetsrationaler.i Flyvbjergsbegrebsapparaterkommunenindeholdtiénverdensforståelse,dertilforskel frahabermasarbejdermedendeontologisktilgang.dettebevirker,atderiflyvbjergs tilfældeeksistererenbrederevifteafrationaler,derikkeharsinoprindelsei økonomiskeellerpolitiskebevæggrunde.mensombeskrevet,erdisserationaler underlagtetkonstantpresderfordrerøkonomiskogpolitisklegitimering. Helhedogtålmodighed 67

68 MedudgangspunktiHabermas,synesTeknikogMiljøforvaltningensillokutionæremål atværeenhelhedsplanlægningikøbenhavn.denneforvaltningsfunktioner,atskabe sammenhængskraftogmobilitet.ikraftafekspertiseindenforbyplanlægning,erteknik ogmiljøtilførtsystemiskebeføjelser.vedatetableretenhundredeårsplan,nårdet gælderanlæggelseafcykelrutermaksimereskommunensgennemslagskraftogdermed deresmagttilatrealiserederesplanlægningsprojekter. Viertålmodige.Hvisdeterdetrigtigeprojekt,gørdetikkenoget,atdetbliverbyggetom tiår.detbidragerheletidentilprojektet,ogdeterjodetvigtigsteiplanlægning,sådeter ikkepådenmåde,vierutålmodige,detladervipolitikerneom.harvibehovfordet, skubbervipå,mendenoprindeligegrønnerutedenermedihundredeårsplanen.detkan godtværeatdettagerhundredeår,fedtnok.detgørikkenoget,hviskonceptetersundt, holdbartogrobust( ) (Bilag1,25,3 8). IdennesammenhængtydeliggøresdetigennemHøjgaardsudtagelser,hvordan systemetshandleformerdominererplanlægningafcykelruter,somydermere gennemsyrertilgangen.dettebevirker,atdenenkelteplanlæggermåindtænke forbeholdibeslutningsprocesserne,ogdervedplanlæggesigudafkommende problematikker. Detkangodtvære,atviikkeaner,hvadderskallaves,hvemderskallavedet,ellerhvor pengenekommerfra,menviskalpassepåikkeatsætteethuspåtværsdetsted,hvorvi gernevilhaveetellerandettilatske,ogdeterjodetvibrugervoresplanlægningtilihøj grad (Bilag1,25,9 12). Idennelangsigtedeplanlægningses,hvordansystemeterafhængigtafmagtentilat fordeleogomfordelestrukturerneisamfundet.pådenmådesøgerkommunenat maksimerederesmagtposition.dennemedførerogså,atkommunenikkekangodtage argumentet Notinmybackyard,fordienhensynstagenvilstillespørgsmålstegnved egengennemslagskraftogisamfundetskabediskussionervedrørendesærrettigheder. Dettekanbetyde,atsystemeternødsagettilatbliveredefineret,hvilketkanmedføre,at gyldighedsfordringernesættesispil.handlingssystemetkommersåledesistandved hjælpafennormativsikring(habermas,2004,280). 68

69 MedudgangspunktiFlyvbjergsbegreberkanhelhedstænkningensessometudtrykfor, atkommunensteknik ogmiljøforvaltningsøgeratetabeleresinautoritetiområderaf byen,somendnuikkeerunderlagtensamletplanlægning.tiltrodsforatjenschristian Højgaardgentagnegangeargumentererfor,atanlæggelseafdemangecykelstierer nogetderblivergjortforborgernesskyld,såpointererhansamtidigti2.citatovenfor, atkommunenharenhundredeårsplan.derkanderforspørgestilhvemdisse'borgere' egentligersåfremt,derbådeertaleomaktuellecyklisterogkommendegenerationers trafikanter.annejensenpåpegeridennesammenhæng: Govermentalityperspektivetsætterfokuspå,hvordankonkretplanlægningerbærerafen styringsrationalitet,derreflekteresispecifikkepraksisformerogsætteraftrykpådisses potentialeforselvstyring,eksempelvisgennemimaginæresubjekter (Jensen,2007,108). DerkanderforudfraetFlyvbjerg perspektivspørgestilhvorvidt,atcykelstiengennem Christianiaudtrykkerborgernesvilje.Enandenmulighederatmåletfordennehandling snarerer,atudvidedetterritorium,somkommunenharråderetover. Miljøogklima Ispørgsmåletom,hvadformåletmedcykelrutenigennemChristianiaer,fremhævesto begreber,oplevelses ogekspresrute.højgaardargumentererfor,atdetprimærteren oplevelsesruteogchristianshavnsrutenbeskrivesafkommunenpåfølgendevis: Determålet,atdeenkelteruterudformesogtilpassesmedafsætideomgivelser,somde forløberigennem.ruterneskaltilbydemulighedforrekreationogoplevelse,ogdeer samtidigogsåettilbudtilalle,dercyklertilarbejdeoguddannelsesstedomatlæggehele ellerdeleafdendagligecykelturgennemgrønneomgivelser,vækfradetrafikeredeveje. Cykelruterneskalsåvidtmuligtliggeiegettracéigrønneomgivelserogudformes,såder sikresgodfremkommelighedmedfærrestmuligestoppågrundaff.eks.krydsende trafik (Bilag#18,7,7 14). 69

70 Icitatetserviigen,hvordankommunenforsøgeratminimeresineomkostningeriform afanvendelseafegetarealtilruterne.igennemkommunensmålmed Christianshavnsruten,sesenkombinationaføkonomiogoplevelse.Etandetperspektiv atsecykelstiernei,erderesgrønneomgivelser.forudendegrønnecykelruter argumentererkommunenforfølgende: Determålet,atcykelrutenskalunderstøttedenoverordnedemålsætningomatminimere biltrafikkenogfåfleretilattagecyklentilogfraarbejde.cykelrutenvilidenforbindelse bidragetilkommunensmålfor VerdensbedsteCykelby omatmin.50%i2015tager cyklenpåarbejdeellertiluddannelseikøbenhavn (Christianshavnsruten2010,4). Forudencitatet,trækkerkommunenpåbegrebet'grønnecykelruter',altsammenmed henblikpåatfremmebæredygtigtrafik.ikøbenhavnskommuneplanstrategi2010, fremlæggesvisionerogrammerneforkøbenhavnsfremtidmedfokuspågrønvækstog livskvalitet.(grønvækstoglivskvalitet:2010,2).derfremhævesistrategien,at Københavnerverdenskendtiarbejdetmedløsningeroginitiativerindenforbæredygtig byudvikling.efterklimatopmødeti2009fremhævessærligtvorescykelkultur(grøn vækstoglivskvalitet:2010,22 23). Teknikogmiljøforvaltningenerderforbådenødsagetogmotiverettil,atindtænke dennehelhedsstrategiogimplementeredeniderespraksis.derersåledesgodgrundtil atbelyseargumentationenvedrørendegrønnecykelruterikontekstafbentflyvbjergs fokuspårationaliteter. Meddetflyvbjergskeudgangspunktkandetpåpeges,atdenglobaleklimadagsordenkan regnesforendifferentiering,somgiverkommunenmulighedforatsættefuldvindide miljøvenligesejl.flyvbjergpåpeger,atdifferentieringernepåsammetider magtforholdetsforudsætningogdetsresultat(flyvbjerg,1994,122).idetteperspektiv kanklimaogmiljøses,sombådeforudsætningforkommunen,samtresultatetafdens handlinger. Kommunensambitionomatblive'VerdensbedsteCykelby'vilietHabermas' perspektiv,blivebetragtetsometudtrykforetønskeomatoptimeresinmagtposition. DettekanbegrundesmedatKøbenhavnpålangtsigtkanmanifesteresigsomhovedstad 70

71 forøko turisme,såfremtdenglobalemiljøogklimadagsordenervedvarende.derved sluttesdenhabermasianskemagtcirkelietøkonomiskrationale. Rekreationogoplevelse Som påpeget i ovenstående afsnit om miljø og klima, er begrebet 'oplevelse' gennemgående i begge vores interviews med Jens Christian Højgaard. I forlængelse af både klima og miljørationalet kan der ses, et rationale der omhandler oplevelse og rekreation. På spørgsmålet om kommunens rute skal opfattes, som en oplevelses- eller en ekspresrute svarer Jens Christian Højgaard: Denharståetpådendertransportsidemenogsånogetmegetstærktoplevelsesmæssigt, rekreativt.derhardenbeggesider.pånogletidspunkterafdøgnetdererdenmereen hurtigrute,ellerenpendlerruteforatkommefraatilb.menjegtrorogsåatmangevil brugedenforskelligt.nokmestommorgenen,fraatilb.ogtilbageigenomeftermiddagen mereforsigtigtfordijegskalhentebørnelleretellerandethvorjeghartravltidenanden ende,atmanogsåligekanbrugedensomendejligrekreativpause (Bilag2,12,13 21). Derersåledestaleomatvoldensgrønneområderskalværeenpulsåreiborgernes behovfordagligeoplevelserogrekreation. CECILIE:Mentrordusåikkederermangederfravælgerden[Christianshavnsruten],hvis manskaltilogfraarbejde,derharmanbrugforatkommefraatilb.vilmansåikke fravælgerutenigennemchristiania? HØJGAARD:Dettrorjegikke.Jegtroratdenomvendtgiverdignogetnyt,enoplevelse.Hvis ikkeduharenklokkestrengduhængeri,såvildetværedetdufårudafdet.dethavde væretligemeget,hvordenhavdeligget.opognedafchristianshavnsområdet,såvilduha haftdenoplevelse,fordidukommerigennemetnaturområde,hvorderskernogetandet. Denvariationdufåriårstiderne (Bilag2,13,14 22). MedudgangspunktiFlyvbjergkanvipåpege,atligesommedklimadagsorden,udgør oplevelseogrekreationetselvstændigtrationale.detteviltilføreimaterielværditil københavnerneitrådmeddenrecessionsramtetidsånd. 71

72 Sikkerhed Højgaardforudsiger,atchristianitternesønskeomentunnelikkeerbrugbart,dahan mener,attunnelenikkevilblivebenyttet,daderknyttersigetelementaffrygttil passageigennemtunneler: Jegsynesdentunnelderkunnelavesvilleværeforlidttrafikeret.Dervilleværesåfå brugereivæsentligedeleafdøgnetatdenvilleværeutryg.såafdenårsagvildervære færrederbrugerden.dererikkenogetlysforendenaftunnellen.derskerikkenogetfor endenafden (Bilag2,14,25 29). Ordet'utryg'anvendeshertilatpositionerekommunensegenlinjeføring,dadeteren følelsesomergenkendeligogderforogsåetkanknyttestiletskræmmebillede.at sikkerhederetrationale,dersnartomfatteralledeleafsamfundetbekræftesichristian Borchsartikel Fraracehygiejnetilkriminalprævention: Ikriminalpræventionensnavnkansnartsagtethvertaspektaflivetreguleres.Inteterfor småt,altrummerenpotentielrisiko,somkanlegitimerestyring.ogdennetilrettelægges tilmedeksplicitsomenhelhedsindsats,derpåénogsammetidomfatteroplysning, myndighedsoverskridendesamarbejde,gestaltningaffysiskrum,sundhedsfremme, promoveringaflokalefælleskaberetc (Socialkritik,98/2005,20). Kriminalitetsforebyggelseomfattersåledesstortsethelesamfundetogmange forskelligeoffentligeinstitutioner.derforerdergodgrundtilaterklæresikkerhedforet betydeligtrationaleikommunensargumentationmodentunnelgennemwilhelms bastion.flyvbjerggiverbelægforatargumenterefor,atcenterfortrafik,underteknik ogmiljøforvaltningenikkekunforvalterudfraettrafikaltoginfrastrukturelthensyn, menindgårsometledienoverordnetinstitutionaliseringdersomborchpåpegerbåde omfatterdetkriminalpræventiveråd,sspsamarbejdetsamtindretningafalmennyttige bebygelsermedhenblikpåatminimereenpotentielfareforoverfald. MedinspirationfraHabermaskan,vipåpege,atsikkerhedsrationaletikkesomhos Flyvbjergertilforatimødegåretoffentligtskabtrationale.Sikkerhedsrationalet 72

73 fungereromvendt,somenfordringafhabermas'retsoptismistiskesynpåsystemets rolleiforholdtilborgerne.detteudspringerafatdenintersubjektiverigtighederen erklæretsandhedom,atsystemetsevnetilatforvalteborgernessamtykke.derfor virkersikkerhedensomenunderstøttelseafsystemetmagtposition.sikkerhedenbliver dervedenselvsupplerendesystemiskfordring,dertilmederdobbeltsidet. Hvissikkerhedenblivertruetmistersystemetmagt,damanvillestillespørgsmålstegn vedgyldighedsfordringernetilatoverholde Fredning Et rationale der er gennemgående for alle diskussioner, der vedrører Christiania og voldanlæget synes at bunde i områdets status som fredet og bevaringsværdigt. Det samme fredningsrationale ligger endda til grund for, at kommunen vælger at føre Christianshavnsruten uden om Kløvermarken: Der er nærmest en natur legeplads på Kløvermarken, hvor man kan komme ind i den ene side og tage et lillebitte stykke af den og så er man ude på Kløvermarksvej. Så har vi en fredning af Kløvermarksvej, som gør, at vi i hvert fald i første omgang ikke kan (Bilag 1, 14-15, 31-4). Fredning er således et stærkt gennemgående rationale i hele casen. Delkonklusion Udfraprojektetsvidenskabsteoretiskeperspektiverdengrønnediskursen gennemsyrendetendensikommunensstrategi.dennetendenskankundelvist observerespådetaktuelleniveau.detbetyder,atvinårtilstørreerkendelsevedat belysedemekanismer,derliggertilgrundherfor.erkendelsenbeståriatviindserat miljøetaktueltsetfungerersometmagtredskab. Vedatbenytteosafenstrateficerettilgangåbnesderopfordetaktuelleniveau,og derigennemkanvibelysesystemetstendenseroghændelser,sombådeflyvbjergsog Habermas'begrebsapparatsynliggørsomrationaler.Viserhvordanrationalernehar 73

74 forskelligein ogoutputsaltefterhvilkenoptikdebelysesaf.ivoresforståelseaf Flyvbjergvildetsige,atetgiventrationaleikkenødvendigviserisigselver formålstjenligt.eftersomatrationaletkanførestilbagetilhistoriskogkulturelt betingedenormerogværdier,berorsubstansenafdettepåtilfældighedernesspil. KlimarationaletovenforbelysessåledesafFlyvbjergsomuafhængigtafinstitutionelle interesser.hvorimodhabermasanskuelseovenforviseratklimaetharet bagvedliggenderationale,somentenførestilbagetilmagtellerpenge,ogdervedikke berorpånormerogværdier.derforgiversamspilletmellemvidenskabsteori,teoriog empirios,enmådehvorpåvikanreflektereover,hvilkemulighederviharforatnåned tildedelvisobserverbarefænomener,somgørsiggældendeikampenomcykelruten. ChristianiasRationaler IdenneanalysevilvibenytteosafHabermasteoriomlivsverdenen,forherigennemat kunneredegøreforderationalervikanudledeafchristianiasargumentation.udfra ovenståendeafsnitfremgårdet,atchristianiasargumenterkankategoriseresito grupper,nemligsikkerhedogtrængselsamtlivsstilogeksistens.foratunderbygge voresumiddelbarebetragtninger,inddrageshabermasteoriom gyldighedsfordringerne.dendramaturgisk ognormreguleredehandlenvilbidragetilat forstådenenkeltechristianitsagerenunderansvaroverforfællesskabet. Et vi Christianiasargumentationomhvilesteder,smallepassager,blødetrafikanter,legende børn,ogknallertkørselanvendes,tilatvisehvorderernedslagpunkter,somkanvirke særligfaretruendeforbådebeboereogudefrakommende.etargumentsomer gennemgåendeforovenfornævntenedslagspunkterertrængsel.idennekontekst illustrererchristianiahvordandennetrængselkanskabekonflikterihverdagslivet. Derblivertrængselogkollisioner.Derbliverkonfliktermedfolkderkommerfra forskelligesiderogmellemgåendeogcyklister (Bilag#3,16,8 9). YdermerefremhæverKirsten,atkommunensplanlagteruteikketagerhøjdefordet dagligelivoggøremål.hunfremhæver,atdetskyldesplanlæggernesmanglende forståelsefornærmiljøet.foratfåindblikiessensenafdettenærmiljøerdetværdat 74

75 bemærkeetsvar,somkirstengiverpåspørgsmåletom,hvaddergørdeblødeste trafikantersåcentraleforchristiania: Netop,fordiviharmulighedforatleveikkebareindeihusenemenogsåpåudearealerne. MegetaflivetpåChristianiaforegårpågaden.Manmødes,mansnakker,manforetager sigtingudendørsogsammen (Bilag16,1,14 16). Citaterneviser,atChristianiaskulturcentrererrundtombrugafudendørsarealer, hvilketderargumenteresfor,atdetibogstaveligsteforstandkolliderermed kommunenslinjeføring. DennekulturssymbolikkommeralleredetiludtrykvedChristianiasindgang.Her præsenteresbesøgendemedordene Skynddiglangsomt,somerindgraveretpåen sten.skiltningenviserchristianiasprincipom,attagehensyntilallederfærdespå fristadenogfåetbreakfrastorbyen.kirstenargumentererfor,atetøgettrafikpresvil skadedencentraletrafikåreogikketagehøjdeforlandsbyidyllen,sompåfristaden blandtandetkarakteriseresvedpladstilhvilesteder,rekreativtterræn,hvordengående harfortrinsret,derfungerersomenuskrevenlovpåchristiania: Den[loven]ersådansetikkeblevetbesluttet.Denervoksetnaturligtfrem.Vibesluttedejo formangeårsiden,atviikkevillehavebilkørselpåchristiania,ogdeternogetafdet klogeste,vihargjort.jegtrorikkechristianiahavdeeksisteretidag,hvismankunnekøre igennemibil,sommanharlyst.ogfordiviharhaft,deherrumatlevei,såerdervokseten kulturfrem,hvoratdethedder;atdeterdefolk,derstårogtalersammenellergårellerer igangmedetellerandet,manskaltagehensyntilførstogfremmest (Bilag16,1,21 26). Christianitterneskulturernormkonform,dettydeliggøresikraftafderestrængtilat væreioverensstemmelsemedkulturensuskrevenelove.påchristianiabliverden normreguleredehandlen,såstærkatkonsensusvedrørende skynddiglangsom bliver enlevevis.detteerikkenødvendigtattageoptildialog,menfungereblot,somen iboendeforståelsehoschristianitterne,somerblevetafsprogliggjortovertid. Christianitternebetragterargumentetomtrængselsomensandhed.Forditrængseler blevetitalesætpåetbyggemødeogdiskuteretfremtilenighed,serviatdepå Christianiaintersubjektivtharopnåetkonsensusvedrørendeargumentetsrigtighed. 75

76 Sandhedenbliverpådenmådeenvirkning,somintegreresidenenkeltechristianits hverdagslivogforståelsenaftrængselbliversystemliggjort.dervedoperererkulturen udfradenneindlejretopfattelse. Effektenafdetbliver,atchristianitterneagererudfrafællesskabetsnormer,altsåden normreguleredehandlen,somerafsprogliggjort.denneafsprogliggørelsemedføreren indforståetadfærdsregulering,somkun vi et haradgangtil.viserderfor,at christianitternebenyttersigafrationalettrængselogsikkerhedideresargumentation udadtil,sombeskrevetiforrigeafsnit. GennemHabermas begrebsapparatmuliggøresindblikietbagvedliggenderationaler, somknyttersigstærkeretilchristianiasnormreguleredehandlen. Viet bliversåledes dendominerendefaktor,hvorchristianitterneoperererudfrafristadensmålsætning omselvforvaltning.detargumentderførvarskjultpådetempiriskeniveau,blivernu tydeliggjortianalysen.altså,tillæggeskirstensargumentom,atkulturenbliversplitteti tostørreværdiforchristianiaendrationaletomsikkerhedogtrængselindadtil. DetsærligevedChristianiaer,atstrukturerogreglerikkehvilerpåoffentligmyndighed ogkontrol,menpåselvorganiseringogselvjustits.selvforvaltningerichristianitternes bevidsthedetkernebegrebsomadskillerdetfordetøvrigesamfund,somerforvaltet gennemlove,bevillingerogoffentligemyndigheder. (Reddersen;2004,16) Rummeligkonsensus PåChristianiamøderviindivider,hvordennormreguleredehandlenikkeer altoverskyggende.dendramaturgiskehandlentrædersåledesfremivoresmødemed individuellechristianitter.foreksempelpåpegedevoresnaboeriendiskussionunder voresopholdpåfristaden,atdebestemtikkeerenige,hvadangår Christianshavnsrutensproblematik.Denenenabofortalte,athanintethavdeimod kommunensplanforcykeltrafikgennemfristaden: Vivilbareikkehaveknalderterpå Christiania.Fordelarmerogforurener (Bilag17).Enandennabofalderisnakmedos, dahanholderpausefrasitarbejdemedatsættenytvindueisithus.hanfortæller,at hanikkeharnogetimodruten,dergårgennemchristiania.hanermodstanderafat 76

77 byggebroeroverchristianshavnskanal.idensammenhængpåpegerhan: Vierligeså uenigepåchristiania,somfolkerudenfor (Bilag17).EntredjeChristianitpåpeger tilfældigt: Dethelestartedei80'ernemedEgonWeidekamp,dervillelavemotorvejog betonblokkepåchristiania.detfikdeikkemulighedfor,sånuprøverdeistedetmeden cykelvej (Bilag17). DetblivertydeligtherhvordanChristianiaskonsensusforståelselæggersigtætopad Habermasforforståelseafenherredømmefrisamtale.Dettefordi,atdeChristianittervi harmødthverudtrykkerendramaturgiskhandlen,somknyttersigtil,hvordan subjektetopfatterargumentetssandfærdighedudfraegetperspektiv.detteviserblotat Christianiassocialevirkelighederopbyggetafmenneskermedindividuelleholdninger, sombådeerpåvirketaffælleskabetsnormreguleredehandlenogargumentetsrigtighed. IafsnittethvorChristianiadefineressomgenstandsfeltkarakteriseresfristadensomet blandingsproduktmellemetlandsbysamfundogensocialbevægelse.detbeskrives endviderehvordandettefælleskabgiverpladstilmangfoldighed.omvendtfristesvitil atsammenlignedennormreguleredehandlenidenenkeltechristianitsoverdragelseaf autonomi,tilrousseaussamfundskontraktderfordreroverdragelseafegeninteressetil fælleskabet.individernespartikulæreholdningerersåledesfrivilligtunderlagt Christianiaskonsensusforståelse. Detkanderforsammenfattesatkonsensusdemokratiikkebloterenstyreformpå Christiania,menikontekstafvoresproblemformuleringkananskuessomet selvstændigtrationale. Miljøogklima SomtidligerenævnterFristadenerklæretsometAgenda21område,hvilketbevirkerat deerpåforkantenmednoglefremtidigemiljøtiltag,somhovedstadenstræberefter. Christianiasselvforståelsesesienbæredygtigtilgangtilderesfysiskerammerog integreretænkningenidagligegøremål.detomfatterblandtandethuseaf genbrugsmateriale,spildevandsløsningsamtsolfangereogsolceller,derkanvarme vandetopifællesbadet.affaldssorteringogkomposteringerenmiljøtænkningsom 77

78 visueltstårstærktpåchristianiamedfarvetskraldespandeogskiltning,derogsåhartil formålatguiderturisterneiudsmidningen.hvisbeboerneharsværtidagligdagenved atbenyttesigafdissesystemer,harchristianiaopfundetet Duftpoliti,somhartil formålatvejledeogsikreatdedagligemiljøforholderiorden(bilag#17). IdetChristianiasnedskrevetmålsætningomhandlerpsykiskogfysiksforurening,servi herhvordangyldighedsfordringerneharudformetenvirkningichristianiassamfund, nemligenstræbenefteratetablereetmerebæredygtigtmiljø.denenkeltechristianits adfærdreguleresafdeomliggendenormer,somdereropnåetgennemkonsensusognu udmøntersigienafsprogliggjortnormregulerethandlen.derforerdetvæsentligtfor Christianitterne,atbevarernaturenuforstyrret. Enbromere,medtusindvisafpasserendecyklister,vilbrydefredenidagligdagenforen stordel afvoldområdetmedtilhørendevand,ogdenvilblokerefordetfrieudsynmodsyd. UdenlandskegæsterpåChristiania,somfx.TheRoyalNationalRoseSocietyfraEngland derharbesøgtchristianiafleregange,bliverslåetafforundringoveratfindeetsåstort stykke økologiskplejetnatur midtindeienstorby.etområde,hvorderikkegennemføres stramudglatningogvarmemesterbeskæringeraftræerogbuske,hvordererpladstil mangeflereplanter,dyr,fugleoginsekterenddet,derfindesibyensøvrigeparker. ChristianiasøgeratefterleveanbefalingernefraFNsopfordringomatskabeøkologisk balanceredesamfund.derforerområdetogsåudråbttiletagenda21 projekt.idagerder enrimeligbalancemellemdyrogmennesker.engennemførselafmangetusindeekstra cyklistertværsoverdennefølsommegrønnebybiotopvilfåenmegetnegativindvirkning pådenroogmeditativebalance,manfinderidag (Bilag#13,5). HerservihvordanChristianiasargumentationombiodiversitetog økologiske natur udgøretrationaleikonfliktenomcykelruten.grundenhertilskyldesatdenenkelte christianitstræberefterfællesmåloggennemdenfællesmålsætningompsykiskog fysiskforurening,øgerindflydelsepådenenkeltechristianitsadfærd. 78

79 Delkonklusion Viharibrugenafvoresvidenskabsteoretiskeoptikhaftmulighedforatafdækkede underlæggendetendenserogfænomener,somgørsiggældendepåchristiania.pådette niveau,nemligdetaktuelleniveaugørdenstratificeredetilgangosbevidsteom,atfeltet skalåbnesopforatnåtilnyeerkendelseromchristianiaogdenøvrigeproblemstilling. Derforharviværetnødtilatreflektereover,hvordanviskulleadskillerationalernefra hinanden,dadealleidettetilfældeharennormregulerethandlenindlejretisig.for eksempelnårvifremlæggerchristianiaselvforvaltning,somendelaf vi rationalet,så kandetligesåvelanskues,somendelafkonsensusrationalet. Fordidebattenomcykelrutenerkontekstafhængigvilviargumentererfor,athvert rationalespillersinrolleikampenomatdefinererutensudformning.særligtdenne konteksthvorvifinderfremtil,atchristianitternesnormregulerethandlenerenormt styrendeogderforbliver Vi et etfundament,menikkealtiddenherskenderationalitet. Dettegør,atviigennemvoresanalyseogempiriskebaseretviden,nårfremtilen erkendelseafatforholdenepåchristianiaerlangtmerenuanceretendviumiddelbar harkunnebelyseudfradetempiriskniveau.iopstartsfasenharviantagetatchristiania varlangtmerehomogent,eksempelvishvadholdningertilchristianshavnsrutenangår. Gravearbejdetidenkritiskerealismesstratificeringharendvidereepistemologisk bevirket,atviharfåetindsigtiblandtandetsammenhængenimellemchristianitternes umiddelbartparadoksaleønskeomalternativlinjeføringmeddereskulturellebrugaf udearealerne,ellersombourdieuvillekaldedet,dereshabitus. Delanalyse3 Idennesidstedelanalysevilvibelysetreforskelligeemnerderallerelaterersigtilden phronetiskeforskningslæresætninger;hvorervipåvejhen,hvadbørdergøres&hvem vinderoghvemtaberikraftafhvilkemagtmekanismer.tilatstartemedvilvifokuserepå validitetenafargumenternevedrørendedefysiskerammer.herefterfortsættertredje delanalysemedenbelysningafrationalerneogdedertilhørendemagtrelationer.sidstvilvi 79

80 diskuteredensociologiskeslagsidevedrationalerne,ogtydeliggørehvordan magtforholdendekommertiludtrykikonflikten. Argumenternesvaliditet Flyvbjergsphronetiskeforskningsmodelindebærer,atforskerenretteretkritiskblikmodde fremførteargumenteriensag,ogundersøgerdissesvaliditet.påsammevisvilviher diskuterehvilkeargumenterderforosatse,erinvalideihenholdsviskommunensog Christianiasargumentationforogimoddefremlagteforslagtillinjeføringer. Vitagerdogdetforbehold,atviharafgrænsetosfraatbeskæftigeosmedByggekontorets tidligereforslagfranovember2008,somhavdeenlidtanderledeslinjeføringenddet endelige,somblevfremlagtiaugust2009(bilag#18,10).viantager,atjenschristian Højgaardligesomvi,tagerudgangspunktiByggekontoretsandetforslag,dadetteforslager detendeligesomderargumenteresudfra(bilag#12).vivildogtageforbeholdfor,atnårhan iforbindelsemedvoresandetinterviewomtalerekspropriationafkolonihaver,kandetbero påmisforståelser.ibeggetilfældevilklarlægningfravoresoptikværeformålstjenligti forbindelsemeddetphronetiskesynpåforskerensomobservatørogkritiker. Ekspropriationafkolonihaver IvoresandetinterviewmedHøjgaard,argumentererhansåledesfor,atdetvilkræveen eksproprieringafenrækkekolonihaverihaveforeningerneoverforredanerne,mellem Kløvermarkenogfristaden,hvisChristianiasalternativelinjeføringskalgennemføres: Duvilleskulleudogekspropriereetvisantalkolonihaverforatkommepåtværs,faktiskhelt nedetilchristianiaigenforatkommeudtilkløvermarksvej. (Bilag#2,12,9 11) NedenforillustreresChristianiaslinjeføring: 80

81 Arsenaløen Wilhelms Bastion Sofie Hedevigs Bastion Ulriks Bastion Kløvermarken (Bilag#12,6) MensomdettydeligtfremgårafByggekontoretsforslag,læggesderoptilenlinjeføringhvor cykeltrafikkenledesviadetubebyggedeterrænlangskanalen,ellerideeltviaettrædæk overvandet,somvistibeskrivelsenafforslaget: e cykelrute går via Wilhelms Baslemerne omkring Sofie Hedevigs f Langgaden på Christiania. Istedet naturskøn forbindelse der løber ania ad forløb der sjældent opleves Cykelrute Ny bro 81

82 mazonas på Christianshavn (Bilag#12,10) Cykelruten føres langs den hemmelighedsfulde og sjældent EndvidereløberbådekommunensogChristianiasruterudogforenesmedKløvermarksvej besøgte kanal på østsiden af redanerne. sammested.altsåvilchristianiasruteføringikkeberørehaveforeningerne,somhøjgaard Ruten kan enten føres på land i det ubebyggede terræn langs postulerer. kanalen eller, som vist, på et trædæk over vandet. Føres ruten på vandet skabes en betagende Utryguanset? smuk oplevelse og samtidig respekteres haveforeningernes privatliv bedst. IsinkritikafChristianiaslinjeføringpåpegerHøjgaardyderligere,attunneleniChristianias forslagvilværeutrygatpassereomnatten(bilag#2,13,1 9).Igruppenharvidiskuteretdette synspunkt,ogsærligtpigerneigruppengodtagerargumentet. Menomvendtkandetteargumentogsårettesmodkommunenscykelruter. KommunensforeslåedelinjeføringgennemChristianiavilforosatsevirkeligesåutryg klokkentoomnatten.strækningenpådenmennesketommedysse,dyssebroenselv,ogde smallestieromkringmælkebøttenkangørestilgenstandforsammemodargument.vi kunnehervendedenomogspørgetil,hvormangederoverhovedetvillebrugeenrute Kløvermarksvej gennemfristadenomnatten.vihartaltmedflerebekendtesomytrer,atdeomnattenville foretrækkeatkøreviaknippelsbroogtorvegade,dadenbredeogveloplystevejføleslangt meretrygendensmalstigennemchristiania.etafdeerklæredehovedformålmedhele rt 1:

83 ChristianshavnsrutenherunderetapengennemChristianiaer,ifølgeHøjgaard,ataflasteden massivetrafikoverknippelsbro(bilag#1,3,5 12).Mendaspidsbelastningernepådentrafikale kapacitetfinderstedidagtimerne,vilmankunneargumenterefor,atchristianshavnsrutens aflastendepotentialekunvilbliveudnyttetidettetidsrum,hvordenkortetunnelidet alternativeforslagnæppevilvirkeutryg. Nyekundeributikken? Højgaardnævneriargumentationenforkommunensruteføring,atchristianiatterneburde haveetøkonomiskincitamentforatladerutenpasseregennemderesmatrikel,dadevilfå noglenyekundeributikken (Bilag2,5,8 12).Denneargumentationkandogsigesatvære overoptimistisk,daruteføringenhverkenpassererbutikker,beværtningerellerandet relevanterhvervpåchristiania.derermedandreordingenindkøbsmulighederpåruten, medmindrecyklistenervilligtilattageenafstikkertildenlokalekøbmandsforretning Indkøberen,somerplaceretcirka100mfraMælkebøtten.Derforerdergodgrundtilat profetereatdeflestecyklisterdervildrejeafvedlanggaden,erchristianiasstamgæster. Strategiskargumentation Detsynesatværeetgennemgåendetrækvedkommunensargumentation,atsåsnartman indserfejlbarlighederiargumenterne,såændresargumentationenpåforunderligvis,så ruteføringenstadigkanretfærdiggøres.detoplagteeksempelerhvorledesruteniførste omgangblevomtaltsomenhurtigrute,oghvorden,efterennærmereinspektionaf stisystemet,blevomdøbttil enrekreativrute. HerkanderdragestydeligeparallellertilFlyvbjergsAalborg case,hvor handelstandsforeningensbegrundelserfor,atprivatbilismenvaressentielfordetailhandlens indtjening,ændredesefterhåndensomdeblevmodbevist. DenneformfortilpasningafargumentationensynesathavesmittetafpåHøjgaards yderligereargumentation,foreksempeldahan,somtidligerebeskrevet,bliverkonfronteret medhansudtalelseromkøbenhavnsringecyklister.herskynderhansigatpointereat cyklisternefaktiskeroverraskendegodetilattagehensynpåstederhvorpladsenertrang. 83

84 NIMBY? TilJensChristianHøjgaardsanklageomatChristianiasmodstandbloterudtrykforklassisk NotInMyBackYard,svarerKirstenatdeterenunuanceretopfattelseafsituationen. Tagerviudelukkendeudgangspunktidenalternativeruteføringsfysiskeforhold,mådetdog pointeresatjenschristianhøjgaardharret.denalternativeruteberørerchristianiasareal påfaldendelidt. Eninstitutionelmedspiller Idetteafsnitafdelanalyse3,vilvivisehvorstorenmagtderliggerifredningsrationalet,som viførstserkommetiludtrykefterudarbejdelseafdelanalyse2.dettekommerførsttil udtrykidelanalyse3dakommunenogkulturarvsstyrelsensinstitutionaliseringtydeliggør strukturerneidenneproces.viharovervejetatskrivefredningsrationaletindidelanalyse2, hvordetumiddelbarthørerhjemme.menmedvoresvidenskabsteoretiskesigtevilledette væremetodologiskuredeligt,daerkendelsenreeltførstersynliggjortpådetdybereniveau, derkommertiludtrykidelanalyse3. Ovenståendeoperationaliseresvedatbelysekommunensevnetilsætterationalerneispili deresflerhedafapparater.dettekansåledesforståssomenanalysemedudgangspunkti Flyvbjergmagtbegreb,sombeskrevetiprojektetsstats ogmagtopfattelse.herunder hvordanaktørerbesiddermagt,sometresultatafhistoriskbetingedearbejdsgange.i forlængelseherafundersøgesomaktørerneharmulighedforatkorrigeredenkurssompå sinviserforudgivetidetoffentligesystem. Kampenomfredningsdommen Fredningeretgennemgåendetemaeriprojektetsempiri.Hvadentenderertaleom Christianshavnskanal,voldanlægget,KløvermarkenellerChristiania,synesfredningatvære etrationalederharstorgennemslagskraftispilletomchristinashavnsruten.dettekommer førstegangtiludtrykiopstartenpåvoresprojektskrivningietinterviewmedjenschristian Højgaard.Hanpåpeger,atcykelrutenføresudenomKløvermarken,dadennestårforanat 84

85 skullefredes(bilag1,15,1 4).Ligeledeskanviseatfredningenspillerencentralrollei mangeandrebeslutningerpåogomkringchristiania,fordibådearealeroghuseerblevet fredet.davitaltemedchristianitterundervoresophold,kunneviligeledesmærke,atflere affristadensbeboereladertilathaveenvidenogholdningherom.enchristianitfortæller eksempelvishvorfirkantedefredningsloveneer: Selvombygningererfrededeskalmanogsåkunnebrugedem.Deterogsåderforatvi valgteatarbejdeforatvoreshuspåchristianiaikkeskullefredes,forsåkanmannæsten ikkelavenogetveddet.jegharengangselvværetmedtilhemmeligt,atlæggenogle flamingo pladerindivæggenpåetfredethus.oghvorformåmanikkedet,manskaljo kunnebrugehuset.omvendt,hvismanskalsættenyeruderietfredethusogdegamleruder harenformsommanikkekanfinde, såsætterjegdabarenoglekvadratiskeruderiistedet; noway! Såmådufålavetnogleruderidenoprindeligeform (Bilag#19). Fredningersåledesetemne,derercentraltforbådekommunenogchristianitterne,men præmissenforhvordandeopfatterrationaleterforskelligt.detvilsige,athvordan kulturarvsstyrelsenbliverbrugtsommed ellermodspillersynliggøresikonfliktenomrutens fysiskeudformning.idetfølgenevilvipåpege,atfredningsrationaletharenbetydelig slagsidehvadangårmagtforhold. ImagtspilletomChristinashavnsrutenladerKulturarvsstyrelsentilathaveenrollesom domstol,derkanerklæreetforslagtilenruteformodstridendemedfredningenaf voldanlægget. IførsteinterviewmedJensChristianHøjgaardbetegnesfredningsmyndighederneligeledes som fredningsdommere gentagnegange(bilag#1). KulturarvsstyrelsenscentralerolleisagenomChristianshavnsrutenkommersomantydet ovenfortiludtrykved,atstyrelsenvurdererhvorvidtatdefremførteforslagtillinjeføringeri stridmedmuseumslovens 29(Bilag#5).Rollensom'domstol'kommerligeledestiludtryki Københavnskommunespublikation: Christianshavnsruten Oplægtillinjeføring framarts 85

86 2010.Publikationenshovedformålbeskrivessom: [at]indgåigrundlagetforteknikogmiljøforvaltningensanbefalingafendeliglinjeføringaf Christianshavnsrutentilpolitiskbehandling,forventeligmedio2010 (Bilag#18,4). Publikationenpræsenteresidetførstecitatsometstykkeembedsarbejde,dergårforudfor denpolitiskebehandling.altsågivesderindtrykafdenklassiskeforståelseafmagtog rationalitet,sombeskrevetimodernedemokratiskeforfatninger.herbeskrivesidealet således,atviførstskalkendeetproblemtilbunds,indenenbeslutningkantræffes. Embedsmændeneiadministrationenskalderforstartemedatundersøgeproblemettil bunds.derefterbliverdetpolitiskeapparatorienteret,førderendeligttræffesen beslutning.detantagesderforatmagtenførstfårindflydelseefter,atforvaltningenhar skaffetvidenherom(flyvbjerg,2009,169). Nedenforpåsammeside: ChristianiasByggekontorharfremlagtalternativeforslagtilrutensoverordnedelinjeføring frakløvermarksvej,gennemchristianiaogvidereoverarsenaløen.dennelinjeføring besluttedeteknikogmiljøforvaltningenatvurdereudfraetønskeomdialogmed Christianiasbeboere,hvorfordisselinjeføringerogsåfremgårafdennerapport (Bilag#18,4). CitatetbeskriveretønskeomdialogmedChristianiasbeboere,hvorideriforlængelseaf ovenståendepointeomsammenblandingenafmagtogrationalitet,kantolkes,at ChristianiasalternativervurderespåsammevissomTeknikogMiljøforvaltningensforslag. I'Christianshavnsruten Oplægtillinjeføring'kapitel4og5præsentereshenholdsvis Christianias ogteknikogmiljøforvaltningensforslagtillinjeføring.beggerundesdeafmed Kulturarvsstyrelsensbemærkningertildefremførteforslag.BemærkningernetilChristianias forslagtilruteføringer: Tunnelgennembrudafvoldenvilikkeblivegodkendt.Kunopretholdelseafdet 86

87 eksisterendevoldgennembrudvedsofiehedevigsbastionkanaccepteres. StienvedWilhelmsBastionersnæverogdetskalkonkretvurderesomstienertilstrækkelig bredtilcykeloggangsti EnnybrooverStadsgraventilWilhelmsBastionvilikkeblivegodkendt.Kulturarvsstyrelsen ønskeratbevarebastionensnuværendeudformningogønskerdesudenatbevarede nuværendekigudoverstadsgravenudennybro. KulturarvsstyrelsenvilikkeværeforenændringafdeneksisterendeDyssebro,iformafen reetableringiflereplaner,somdetellersergengivetilokalplanforslagforchristiania. Kulturarvsstyrelsenvilikkekunneacceptereencykelstilangsmedkolonihaveforeningerne veddyssegraven,somdetergengivetichristianiasbyggekontorsudkasttil linjeføringaugust2009 (Bilag#18,11). Idetfølgendekapitel5irapporten,erKulturarvsstyrelsennogetmerekortfattetisine bemærkningertilteknikogmiljøforvaltningensforslag: Kulturarvsstyrelsenvurderer,atTeknik ogmiljøforvaltningensforslagtillinjeføringer realiserbart. KulturarvsstyrelsenønskeratbevaredenuværendekigudoverLaboratoriegravenfranord, ogønskeratøensnord sydgåendelinjekanoplevesuforstyrret (Bilag#18,12). Idetefterfølgende6kapitelfremgårdetderforafpublikationen: Vedårsskiftet2009/2010blevSlots ogejendomsstyrelsenogchristianiasbyggekontor orienteretom,atteknik ogmiljøforvaltningenikkegårvideremedchristianias Byggekontorsforslag,daKulturarvsstyrelsenvurderer,atdeikkekangodkendeforslaget (Bilag#18,13). Dergivessåledesindtrykaf,atårsagentilatTeknikogMiljøforvaltningengårvideremed egetforslagogforkasterbyggekontoretsalternativ,skalfindesikulturarvsstyrelsen bemærkningertilalternativet.jenschristianhøjgaardbekræfterdenneforståelse,davi 87

88 spørgerham: ViharsnakketendelomChristianiasalternativeforslag,hvormankørerudtildennæste bastionogførerbroenoverder.detvilløsemangeafdepotentielleproblemer.hvadsynes duomdenidé? Denrammerforlangtvæk,denbliverfor...Derertovinklerpåden.Deneneerettrafikal diskussion,denernogetlængereogrammernogetforkertoverpåamagersiden.såhavde Christianitterneenhelmasseforslagtilatkunnekøreidetfrededeområde,baredetikkevar deresområde.sjovt.duvilleskulleudogekspropriereetvisantalkolonihaverforatkomme påtværs,faktiskheltnedetilchristianiaigenforatkommeudtilkløvermarksvej.nårdueri denendehvorhaveforeningerneliggerogvoldendrejerbagud,derkandugodtkomme igennem,mendetkræveratdunedlæggeretvisantalhaver,ogturenvilværelængere. Dermedfalderværdieniforholdtilatkunnekøremegetmerelige,faktiskhelevejenop indenpådendelafamagerdererbebyggelsesmæssigttyndtistedetforatkommeheltude frakysten,såvilmanihøjeregradrammestrandlodsvejellernogetidenstil.derbegynder detatgivemindremeningtrafikalt.vihavdemegetdialogmedfredningsmyndighederneog KulturarvsstyrelsenogFinansministerietoghvemderellerserinvolveretsomejerellerderes inkarnationerogdervarbare"nogo".mankangøresådannogetheriforbindelsemed bastionerogvolde,derhvordereradgang,hvordeterendelafdetderliggerderellerhar væretder.menatlavetunnelergennembastionernesomvaretafalternativerneellermeget langeramperforatkommeopoverandrestederdetvarmanikkeinteresseretiatvigjorde (Bilag2,14,5 31). JensChristianHøjgaardbemærkersåledes,atdererenrækkeproblemermedChristianias alternativ.sombeskrevetidelanalyse2berorhovedpartenafdeovenståendeargumenter påkommunensøkonomiskeogtrafikalehelheds rationale.sidstkommerhanindpå,at selvomkommunenforsøgteatføredialogmedkulturarvsstyrelsen,finansministerietmed flere,omatgodkendechristianiasalternativ,såvarderbare nogo.derforvalgte kommunenatfortsættemedegetudspil,somkulturarvsstyrelsenvurderedeatdegodtkan godkende: 88

89 PåbaggrundafKulturarvsstyrelsensbemærkninger,gældendeplanlægningsamtforslagtil lokalplanforchristianiaerdetderforteknik ogmiljøforvaltningensanbefaling,atder arbejdesvideremedteknik ogmiljøforvaltningenskonkreteforslagtillinjeføring.deter endvidereforvaltningenshensigt,atrutensforløbogudformningmellemlanggadenog RefshalevejogvedindgangentilMælkebøttenfastlæggesendeligtpåbaggrundafdrøftelser medchristiania (Bilag#18,13). Icitatetfremgårdetdog,atselvomTeknikogMiljøforvaltningenanbefalerTeknikog Miljøforvaltningensforslagtillinjeføring,erviljentildialogmedChristianiasbeboere,fortsat ertilstede.viljentildialogerdogbegrænsettilkunatomfattedetaljerneiteknikog Miljøforvaltningensforslagomrutensfysiskeudformning. EnmailfraKulturarvsstyrelsen Iprojektforløbetharviforsøgtatbelysehvilkekriterierogprocedurersom Kulturarvsstyrelsenarbejderudfra,nårdevurderer,atChristianiasalternativeforslagikke kangodkendes,blandtandetpågrundaftunnelgennembruddet.vihargentagnegange ringettilkulturarvsstyrelsenmedforespørgslerominterviewmedstyrelsensansatte.men allegangeerviblevetmødtmedenyderstforsigtigtoneellerenundrenover,hvorfordet varsårelevantmedetmøde.enenkeltgangfikvitilmedanmodningen:...glemhvadjeg ligeharfortaltdig.dennesætningfaldtiforbindelsemedatkulturarvsstyrrelsenudtalte,at deblotmangledekommunensansøgningomruteføringengennemchristiania,førdekunne fåforslagetrealiseret.den11.oktoberfikviimidlertidetsvarpåenmailfra Kulturarvsstyrelsenhvordetblandtandetfremgårat: KulturarvsstyrelsenhardeltagetietparmødermedKøbenhavnsKommunevedr. cykelruten.formåletmedmødernevaratfindeudaf,omdetvarmuligtatetablere cykelruteniforholdtilfortidsmindebeskyttelsen,altsåfindeudafhvilkeændringeraf voldanlæggetmankunneforvente,atstyrelsenvillegivetilladelsetil. 89

90 Daudgangspunktetvedr.beskyttelsenaffortidsminderer,atderikkemåforetagesændring affortidsminder,ervoresudgangspunktaltid,athvisdererbehovforatforetageændringer, skaldissebegrænsesmestmuligtogsåvidtmuligtikkeforstyrreoplevelsenaffortidsmindet (Bilag#5). Icitatetfremgårdet,ateftersomatKøbenhavnsKommuneharmødtesmed Kulturarvsstyrelsen,erdergrundtilatstillespørgsmålvedstyrelsensrollesom'dommer'i sagen.hererderikketaleomendommeritraditioneljuridiskforstand.dettebegrundet medatdommerenidettetilfældeogsåfungerersomjuridiskkonsulentfordeneneparti sagen. ProblemetidennesammenhængeratTeknikogMiljøforvaltningenfungerersomen instans,dersøgeratafdækkedenoffentligemening,omaktuelleplanlægningsaktiviteterog samtidigterenpartisagen,derharsinegenmeningomdeforeståendeaktiviteter.nårjens ChristianHøjgaarditredjecitatovenforsiger,attrodsmødermedfredningsmyndighederne, såvarderbare nogo.deterværdatbemærke,atdennebemærkningfalderislutningen påetsvarom,hvadhansynesomchristianiasforslag.dermedfremstillerhansigselv,i sammecitat,sombådeforsvareroganklagerispilletomdealternativeforslag.derkan derforstillesspørgsmålved,hvorivrigeteknikogmiljøforvaltningenargumentererfor Christainiaslinjeføring,nårdesamtidigtharaktierietkonkurrerendeforslag. Casenikontekstafstatsopfattelsen IafsnittetomProjektetsstatsopfattelsekomFoucaultskompleksemagtopfattelseblandt andettiludtrykved,atdetikkenødvendigviserdem,derstyrerderbesiddermagt.i kontekstafnærværendeprojektladerderdogtilatværeetsammenfaldmellemdem,der styrer,ogdemderbesiddermagt.detteiformafdenudslagsgivendesandhedderliggeri,at Christianiaogvoldanlæggeterfredetogbevaringsværdigt.Atkommunenermagthavere kommertiludtrykvedatfredningsrationaletudgøretelement,derstyrerbestemte institutioner.idettetilfældebådeteknikogmiljøforvaltningen,kulturarvsstyrelsenogsom 90

91 redegjortforicitatetøverstidetteafsnit,ienletterekritisknuance;christianitterne.de involveredeparteranerkenderalle,ogerendelaf,denspecifikkehistoriskesammenhæng. Resultateter,atområdetsomcykelrutenskalføresigennem,erfredet.Derforbliver Kulturarvsstyrelsenencentralmagthaverikraftafkontekstensrationaler.Situationengiver oslysttilatrefereretildenfilmatiseredeudgaveaf'kongekabale'hvornicolasbroskarakter påpegerat: Forholdetmellempolitikereogjournalistersvarertilatdommerenspiser middagmeddetbrasilianskelandsholdaftenenførvm finalen. Såledesbestårsammenhængenafenrationalisering,hvorvisereninstitutionaliseret sammenblandingafkulturarvsstyrelsensbeføjelserog konsultentvirksomhed forteknikog Miljøforvaltningen.Ihenholdtilprojektetsstatsopfattelseskaldenneinstitutionalisering netopikkeforståssometstabiltreferencepunkt,menderimodsombetingendefor kommunensdominansoverchristiania. Kommunenssymbolskedominans,sombeskrevetistatsopfattelsen,kommertiludtrykved atdeformårat bankechristianitternepåderesegenhjemmebane,foratblivei fodboldmetaforerne.detteskerikraftafatkommunenformåratanvendeenafchristianias ontologiskegrundpiller;klimarationalet.dettelederostilbagetilvoresumiddelbareundren iproblemfeltet.hvordankanchristianiaværemodstandereafengrøncykelrute?som ovenforvistfindessvaretikommunensevnetilkontinuerligtatgenskabede meningsproducerendesammenhænge.kommunenformårsåledesatspekulereiet klimarationale,derikkeblotgennemsyrerchristianiamenhelesamfundet.herpointerer Kirstenattrafikgårforudforalt.EllersomBentFlyvbjergsigerdet TheCaris King (Flyvbjerg,2002,357).Iforlængelseafkommunensvisionforcykeltrafik,kanviIdenne klima ogmobilitetskontekstsupplereflyvbjergmed: ThebikeisQueen. Foratkommeviderefraovenstående,nogetFoucault pessimistiskeanskuelse,vilvisom BentFlyvbjergsøgeatpegefremmodnoglekonstruktiveløsninger.Motivationenforat skrivedisseer,atvisombeskrevetistatsopfattelsen,ikkeanskuerkommunensdominans sometudtrykforidealistisk instrumenteltmagtudøvelsehvordenenkelteaktøri statsapparatetsøgeratoptimeresinpersonligevinding.snareretrorvipå,atdeansatte besidderdemokratiskeidealer.jenschristianhøjgaardsomeksempelfortalteved 91

92 afslutningenpåvoresandetinterview,athansammeaftenskullevidereudtilenoffentlig høring.dettegjordesigiøvrigtogsågældendeaftenenfør.derformenerviataktørernehar etoptimistiskperspektivpåderesarbejdsgang.hervilvimeneatderergrundtilatgå tilbageogrevurderedissearbejdsgange.dettefordiviudfradetpåpegedehabermasperspektivønskeratkommeviderefraafsprogliggjortesystemerderendersomnormfrie. Fristadensmagtposition Viernåetfremtil,atkommunenshandleformietHabermasperspektiverstyretaf formålsrationaliteten,somersystemiskafsprogliggjort.endvidereharvipåpeget,at Christianiaagererudfraenlivsverdens optik.vivilifølgendeafsnitsættefokuspå,hvordan kommunensogchristianiashandlemønstresøgeratøgederesmagtpositionfordermedat vinderettentil,atdefinererutensudformning.ensærligopmærksomhedknyttervitil hvordanderesdivergerenderationalerudmøntersig. KommunenfremførerargumentetomatChristianiakanopnåprofitmaksimering,altsåøge deresrevenueigennemenstørremængdeafcyklister,dervilpasserechristiania.hermener kommunen,atruteføringenkantjenetilatflerekøbenhavnereogturistergørholdtpåderes vejoverchristianiaforatopleveområdet.højgaarduddyberdetmed,atchristianiavistå stærkeresomenattraktivturistmagnet.påchristianiabliverdetøkonomiskerationalemødt meduforståenhedogkirstenudtrykkerfølgende: Jegkanikkesepointen.Førstogfremmestkommerdetilatkøreigennem Christiania.Devilkommeforatpassere,køreetandetstedhen.Dekanjoalleredekomme påcykel.deterderrigemulighederfor (Bilag16,2,26 28). DetatKirstenikkekansehvaddenøkonomiskepointeer,tydeliggørhvordan christianitternehandlerudfranormerogværdier,somikkebaseresigpåøkonomisk vinding.christianitterneharistedetenmereimmaterieltilgangtillivet,somudmøntersigi enalternativlivsstilmedfællesbyggeprojekter,socialeaktiviteterogudendørsrum,der giverpladstilatslåsignedoghængeud. 92

93 Christianiaersmukoghererstemninger.Hererrigtigmangesmåstemingslommer.Folker rundtomkringderesboligerogderesaktivitetererdem,derharskabtnoglestemningerog deterualmindeligtikøbenhavn,somellersersåstandardiserethelevejenigennem.alter ens,vejenehardensammebredteogsåvidere (Bilag#16,1,5 9). Detvilsige,atdeideresmodargumentationhandlerudfraetrationale,hvorfællesskabets anliggendererihøjsædet.hertydeliggøresdet,hvordankommunenogchristianias rationalerudspringerafdivergerendeontologiskeopfattelser.forskellensesved,at kommunenindtænkerøkonomiiformafturisme,menschristianiaharenalternativlevevis, hvor Vi et søgeretåndehulfrabyenspsykiskeogfysiskeforurening,somdetstårerklæret ichristianiasmanifest. Cykelstiermedførerknallertkørselogisærdenneknallertkørselserchristianitternesomen trusselmodderesstemningsfyldteområde,hvordetstørsteogfarligstetransportmiddeler ladcyklen.christianiaviserderesutilfredshedved,atbilledeliggørerutengennem skræmmebilleder,sombådeanvendesindenforfristadensegnerammer,menogså diskuteresimedierne 5.Dennormreguleredehandlenpåvirker,såledesdenenkelte christianitsadfærdogdermedfremskønnesenfællesmodstand.somplanlæggeroplever Højgaard,hvordanordet cykelmotorvej kanpåvirkedenenkeltechristianitsmodstand. Hanudtalerfølgende: Deharnoglemegetsmallestierogdeharmegetgrundlæggendehaftenopfattelseafatvi lavercykelmotorvej,motorvej,motorvejdeternogetdererstortoglarmer,deternogetdet smadreigennemvoreslokalområde,detbilledeharmeget,determinopfattelse,atdeter megetværdigtfraderessideatanvende (bilag1,6,4 7). Vedatskabeetfjendebillede,formårChristianiasomsocialbevægelseatopnåenighedom, atrutenkunhartilformålatødelæggelandsbyidyllen.byggekontoretharderforforsøgtat imødekommechristianiasønskeromatfindeetalternativogkæmpeimodkommunens forslag

94 Denalternativeruteguiderderforcyklisternenordligereendkommunensforslag,med henblikpåatfåstøjogforureningvækfrachristianiasfærdselsåre. Dennemanglendehensyntagentilfristadensdagligdagviser,atkommunenogherunder Teknik ogmiljøforvaltningenharenmagtikonflikten,somchristianiaikkekanudfordre. MobilityisRoyalty ogerdetsombinderkøbenhavnsammen.planlæggerevilderforhave sværtvedatgånedpåetmikro niveauogtildelesærrettigheder,forditusindbeboerefor gavnafetgrønneremiljø.helhedsplanlægningenoverskyggerdennehensyntagen,pågrund afatderervigtigeretingpåspilforkommunen.detteeksemplificeretvedmålsætningen om,at50procentafbefolkningenskalcykletilogfraarbejdeindenfortryggeoggrønne rammer. Visernedenforhvordanfristadenalleredeharsærrettigheder,vedatkunneudelukke biltrafikfraderesområde.christianitterneprofilerersigpåatværeenbilfribydel,og argumenterefor,atnetopderesrumbidragertilfrieudfoldelsesmulighederpågaderne. AtChristianiaerbilfri,harikkeblotgivetkøbenhavnernederesførstebilfribydel medalt hvaddertilhørerafmulighederforatopholdesig,mødesoglegeudendørs detharogså givetosallesammenchristiania cykelvognen,somsiden1984harværetbrugttiltransportaf varer,børn,hunde,mændogkoner(incl.postdanmarkspakker).dettestykkebrugskunster udsprungetafchristianitterneskreativitetogstærkeønskeomatindrettesigalternativt. MonikkeKøbenhavnidagerdenstorbyiverden,hvorflestbørndagligtbliverfragtettil vuggestue,børnehaveogskoleicykelvogn? (Bilag#17,2). 94

95 Imidlertidforholderdetsigsådan,atchristianitterneikkeerbilfrie.Iinterviewetmed HøjgaardpræsenterehanetstørreantalafbilerdererindregistreretpåChristiania.Detkan virkemodsætningsfyldtogoverraskendeiforholdtilderesværdigrundlag. Jamenaltså,detværsteerjoatChristianitterharopfundetdetværstecykelværktøjogdet mestvidunderligecykelværktøj,derfindesibyenladcyklen.altsåforhelvede,deternæsten ikketilathavemedatgøreidendagligetrafik.mendeterogsågivet,atdetløsersåstore transportopgaver,somviharibyen,sådanerdetbare.deterderudefradenstartedeikke, ogdertrorjeg,atchristianiaharlidtsværtvedsigselv.deersåmegeteksponentfor bæredygtighedogsåmegeteksponentforcykler,omvendtsåhardefandemerigtigmange biler.christianitterneharjorigtigmangebiler.davilavedelokalplanen,såvarmålet ligesomalleandrestederibyen,såskalhvertlokalområdetagevareomsinegenparkering, ogikkeeksporteredenudiatværebilfri.jegtror,dervar bilerogindregistreretpå Christiania.Defylderheleområdet,ogdetvareninteressantdiskussionatfåovertaltdem til,atdeogsåskullebidragetilatløseproblemernepåchristianshavn (Bilag#1,20,11 21) 95

96 Viserherved,hvordannoglechristianitteragererudenenhensyntagentilderesmålsætning om,atdenenkeltechristianitharfrihedunderansvarforfællesskabet.altså,bliverden normreguleredehandlenikkedetstyrendeelement,dadenenkeltechristianits sandfærdighed,altsåsubjektivegyldighedsfordring,overskyggerønsketomatindordnesig underfællesskabetspræmisser.viseretdialektiskforhold,hvordenenkeltechristianiter splittetmellemvanerfradetomkringliggendesamfundogfristadensambitioneromatvære bilfri.idennesplittelsesomresultereriinkonsistens,kandetumiddelbarttænkesat Christianiaafgiversinegenmagt,fordideikkefremstårsomenhomogenkulturudadtil. Mendettevilleværeatbegådenklassiskeargumentumadhominem fejlslutning,hvor sandhedsværdienafenpersonsprædiker,hævdesatværeannulleretsomfølgeafathun ikkeselvhandlerioverensstemmelsehermed 6.Populærtsagtmenesderhermed,aten sandhederensandhed,ogsåselvomdenkommerfradjævelensmund.konsekvensenaf dennepointeersåledesikke,atdetbliverlegitimtforkommunensembedsapparatattromle encykelvejigennemchristianiamedvejledningpåkyniskvishentetframachiavelli,foucault ogflyvbjerg.konsekvensenersnarereatvikananmodechristianiaom,atdetbilfrimotto børfølgesopmedetforbudforchristianitterom,atejebilerdererindregistreretpåhvide nummerplader.herkandetpointeres,atchristianiasomsocialbevægelsevilståstærkere vedatståstålfastpåderesnormerogværdier,dadetofteviltageforlangtidatoverbevise lægmændogandreukløgtigeiargumentumadhominem fejlslutningensmangelpåsandhed (Schopenhauer:2006,35).Altså,vildetværeforindvikletforChristianiaipraksisatforklare, atcykelrutenikkeharnogetatgøremedchristianitternesejerskabafbiler. Enandenmuligheder,atchristianitternetogselvforvaltningenogdetdertilhørende normsætoptilrevurdering,forattilpassevanerogrutinerderknyttersigtilchristianitternes levevis. IcitatetnedenforvisesHøjgaardsholdningtilChristiania,medenfokuseringpåsamarbejdet mellemchristianiaogteknikogmiljøforvaltningen. Jegtror,atdetmestkonservativestediKøbenhavnerChristiania,hvortristdetender.Så nårmanbevægersigderudeogsnakkerogeridialogmeddem,såerdernokentildenstilat

97 tænkeholddaop,deharikkeflyttetsigdesidste30år.ogdethardeikke,vikanikke,eller jegkanikkesedet,flereafminekollegaerkanikkesedet.detvirkersådanmegethegnet ind,gatedcommunityagtigt (Bilag#1,20,4 8). IlysetafplanlægningsproblematikkermellemChristianiaogkommunen,erderentendens til,atkommunenogsåtænkeratkonsensusdemokratierbesværligtoglangsommeligt,samt at vi et ermodsætningsfyldtogumuligtatvedtageendeligebeslutningermed,daden enkeltechristianitikkeharetforhandlingsmandat.idetchristianiaerkonsensusorienteret stårdesvagere,fordiderestidskrævendebeslutningsprocesikkeerbeslutningsdygtiginden fordentidsrammekommunenskalhandleindenfor.dervedsvækkeschristianiasindflydelse iplanlægningsprocessenvedrørenderutenogdensudformning. NårHøjgaardpåpeger,atChristianiaerkonservative,agererkommunenikonfliktenom cykelrutenudfradogmerogforholdersigunuanceretogurokkeligeideresbeslutningom rutensplacering.doganerkenderkommunen,aten anderledes udformningernødvendig påchristiania.deerbevidsteomatenstandardiseret,belægningogudformningvil ødelæggeintegritetenafområdet. Altså,dererutroligmangebindingerpåatlaveanlægningsprojekterognogetafdet,der ogsåvarmegetdiskussionom,detvarjamen,såkommerderjoenentreprenør,ogskallave nogetpåchristiania,ogdeternoknæstendetværste,dukansigetilenchristianit.deterat nogenudefra,derkommerogrørenogetsomhelstindepåchristiania.altså,vierjo fuldstændigligeglade,hvertfaldfraplanlægningssiden,ogdetprøvervisåatpåvirkevores organisationogvoresstrukturtil, kærevennerviskalnokikkenødvendigviskøreeteu udbud,såderkommerenellerandentyskentreprenørmedpolskearbejdere,ogvenderden herkasketrundtsådenpasser,ikke detnytterikkenoget,kærevennergåudogsnakmed demenneskersomarbejderoglaverchristiania,sompåsætogvisharholdtchristianiailive desidste30år,altsåbyggekontoret.såfindudafenmodelsåikanlavedetinginuskal lave (Bilag#1,17,5 14). 97

98 OvenforservihvordanChristianiaafkolonisererkommunenssystemliggjortedesignfase, fordigyldighedsfordringerneblivertagetoptildebatogplanlæggernemåstille spørgsmålstegnvedvalgafmateriale.netopherbliverargumentetsrigtigheddiskuteret,og planlæggeremåikonfliktenomrutenindtænkenyemuligheder,sårutenikkefåren standardiseretudformning.hertydeliggøresmagtforholdetmellemchristianiaog kommunen,hvorchristianiasværdierombæredygtigogalternativlevevisindtænkesog prægerrutensudtryk,bådeiudformningsfasenogidenfysiskevirkelighed. Ietplanlægningsperspektiverderbehovfor,atbliveinspireretafmenneskersomformårat udvikleegnealternativemetoder,ogsomdervedtilførerdetomkringliggendesamfundet andetudgangspunktforbyudvikling.vimener,atdererbehovforetstedsomchristiania, somafvigerfrastorbyenogeristandtilatsættespørgsmålstegnvedkonformeløsningerog dervedudfordredensystemliggjorteplanlægning. Christianiasøgeratudfordresystemetsmagtgennemomtankenformiljøogklima.Idet fristadenererklæretsometagenda21område,bliverchristianiasynliggjortoganerkendt foralternativebæredygtigeløsningsmodeller.kommunenogchristianiaharbeggerationalet klimaogmiljø,menharforskelligeudgangspunkter.kommunenoperererudfraen helhedsplanlægning,hvordesøgeratminimerebiltrafikvedatfremmecyklismen.de fokusererpåatgørehovedstadensområdegrønnereogsunderevedatskabebedre infrastrukturgennemetableringenafdetgrønnecykelnet. Klima ogmiljørationaletsomviargumentererfor,atbeggeparterbesidder,skalforståsiet mikroogmakroperspektiv.detvilsige,atchristianiaudelukkendefokusererpådeskadelige forhold,somkommunensrutevilpåførerområdet.christianitternetilsluttersigplanerneom grønnecykelrutersomhelhed.dettesesnårvispørgerindtil,hvadrutenkantjenetili visionenometgrøntkøbenhavn. Jegsynes,atheletankenomgrønnecykelrutererengyldenidé.Detharjegsagtheletiden, mendeterikkeengodlinjeføringatlæggeencykelruteoverdyssebroen.deterikkeidéen omgrønnecykelrutervierimodsomsådan.deter,atdeterenrigtigdårliglinjeføringat føredenoverdyssebroen.(bilag#17,3,5 8). 98

99 Kirstenhæftersigdogvedruteføringenskonsekvenserfornærmiljøets.Herservihvordan Kirstenhandlerudfraennormregulerethandlen.Detvilsige,atChristianiasmiljøbevidste tankegangikonfliktenfokusererpåfristadensfysiskeareal.vivurderer,atchristianiaville ståstærkereiargumentationenmodruten,hvisdekunnefremhævebiodiversitetenog påpegechristianiaskvalitetersomsociologiskhave.dettefordiatbeggekvaliteterallerede gørsiggældendeforfristaden,hvorudendørsliverdendelafderesidentitet.desudenville disseargumenterståstærkereienmiljødiskussion,dafristadenkunnefremhævederes statussomagenda21område. Dialogmedensocialbevægelse VivilidetteafsnittydeliggøreChristianiasmagtforhold.Hervilvisærligbelyse,hvordan Christianiasomsocialbevægelseudøverderesmagtposition. OpfattelsenafChristianiaisamfundetanskuervisomværendeafsprogliggjortogdermed systemliggjort.denneforforståelsegør,atfristadenisigselvharenmagt.somtidligere påpegetharfristadenformåetatbevaredereseksistensogkampeneviser,atderistorbyen erpladstileventyr.eventyrforståetsomrettentilatrevurdererogstillespørgsmålstegnved samfundetsogindividetsdriftsfilosofi.christianiaerendelafvoreskulturforståelse,fordi detsocialeeksperimenterlykkedes.fristadenerblevetetforbilledeforbyplanlæggerei deresambitioneromatskabemangfoldighedogtolerance. Stedeterpåsinvisenghetto,mensamtidigprægetafensocialogkulturelrummelighedog enstærkidentitetsfølelse,somsamfundetudenforgørsigstoreanstrengelserforatetablere isocialttruedebykvarterer.imangeårforsøgtemanatløsedenslagsproblemergennem massivebyfornyelsesprojekter,menmanerfarede,atdesocialeproblemerbloterflyttede andrestederhen.manharforsøgtsigmedkvarterløftsprojekter,menharikkenåethalvdele afdet,somchristianiaharopnåetafegendrift (Reddersen:2004,30) Citatetovenforviser,hvilkensærligpositioneringChristianiaharformåetatopbyggebådei samfundet,menisærdeleshediplanlæggernesbevidsthed.omvendterchristianiaogsået skræmmebillede,fordisammenholdet, vi et gørchristianitterneistandtilatudfordre 99

100 planlæggernesautoritet.iinterviewetmedhøjgaardspørgerviindtilhvordanhanoplever Christianiasmagtiplanlægningsprocessenvedrørendecykelruten.Visætterfokuspå, hvordanchristianiasmagtkanpresseplanlæggerneoghertilsvarerhøjgaard: Jegoplever,christianitternesomikkespillendeefterdespillereglerdergælderisamfundet. DeføleratdeejerChristiania.Ognormaltkanmanlaveaftalermedejere,ogsnakkesig fremtilenellerandenløsning.derernokenmangelpådialogogmulighederpåchristiania. Dererdetenmegetspecieloglukketkonservativgruppeogholdningermanmøder. (Bilag #2,18 27). HøjgaardreflektereryderligereoverChristianiasstærkesammenhold: Deterjomegetmegetsjældentatenlejerharsåmegetmagt.Ejerenviljogodtværemed. Ogderharsamfunetikkenogenmulighederforatmægle,elleratsige iskalaltsåsættejer ned,hvordanfandengørmandet?altsåjegsynesgrundlæggendederharværetmegen interessefrakommunenssideihvertfald,idialog.menviharogsåvidst,hvaddetvarviville lave (Bilag2,19 20,29 4) NetopHøjgaardssidstesætning Menviharogsåvidst,hvaddetvarvivillelave er problemetidialogenmedchristiania.dettruerkulturensegnehandlekraftenidet linjeføringenertegnetpåforhånd.tilsvarendevillehabermaspåpege,atensådan forudfattetholdningstårikontrasttilenhvilkensomhelstandendemokratisk beslutningsproces,dettebetragtetudfragyldighedsfordringerne.vedatimødekomme borgeresomovenfornævnte,visesenindirektemagtsomplanlægningsmyndigheden benyttersigaf,derigenknyttestilrationaletomhelhedstænkning.kirstenfremhæver,at planlæggerneikkevirkerinteresseretiatinddragechristianittersforslag,ogrevurdereden planlagtelinjeføring.derbliverdervedikonfliktenomruten,somviharfåetindbliki,ikke spurgtsomflyvbjergvillehavegjort: hvadbørvigøre?. IcitatetnedenforsesifølgeKirstenhvordanplanlæggereikkemøderChristianiamed mulighedforåbendialogføring. 100

101 Viharforsøgt,ogsådakommunenvarrundtpåChristiania,atfådemtilatoplevehvaddet ervimener.jegvilsige,atdeerretligeglade.måskekandegodtsedet,mendeafviserdet sommindrevæsentligtiforholdtildenbesparelsepåminutterosv.osv.mendererogsåtryk påfraandrekilder.deharikkeværetåbneforatdiskutere (Bilag#16,3,19 22). Istedetforatanlæggenyemetodertil,hvordandialogenblivermerefrugtbaroplevervi,at Højgaardfremførerargumentetomatchristianitternesiger NotInMyBackYard. Forståeligtnokpåpegesdet,atbyenskalbindesbedresammen,mendetladertilat Christianiaogkommunentalerforbihinandenifokuseringenpåmiljø.Præmissendiskuteres udframikro ogmakroperspektiver,ogdervederdialogenikkefrugtbar.derforfastholdes beggeparterienforudfattetforståelse,derersværatrokkeved,fordidialogenergåethelti stå.nedenforbeskriverhøjgaardproblematikkernevedendialogproces: Jamen,detgørmanjosåviadederdialogprocesser,mennårsådialogenstopper,såblive detsgusværtikke.ognårdialogblivertilforhandling,såtaberviogsånoget,ogdettrorjeg nok,derersketderude.altså,detjoærgerligtforviharikkedetderstorebilledeaf,ather kommerdernoget,somvirkeligsmadreigennemetlokalområde,ogdethardem,man snakkermedpåchristiania.detharikkeværetmuligtatafmystificereforvoresside,såvores pædagogiskeevnerdeerspilletfallit,kanmansige.mendetroedeogså,atjegkommeden kasketogenpistolnæsten,davistartededialogen( )Dererenellerandenselvforståelse blandtchristianitterneom,at vi erhævetoverrestenafsamfundet,påtrodsogikampog detgørsgunokatviharsværtvedatfåetsamarbejdeigang (Bilag#2,3,). Christianiasomsocialbevægelsehargennemhistorienfåetetstærkt Vi vedatfastholdeet fjendebillede.dervederderensammenhængmellemhøjgaardsudtalelseovenforog Christianiasegenopfattelseafkommunen,dersøgeratnormaliserefristaden.Christiania harhistorisksetkæmpetforatbevaresineksistensvedatbenyttesigafblødemagtformer, herforståetiformafprotestogaktioner.deterherkulturenssammenholdstårstærkest. Højgaardpointerer,atdesomplanlæggereikonflikterfrygterfristadensbrugafhårdmagt. 101

102 Jadeharstormagt.Mendetsimpelthenfordi,atbyenikkegider,athavePrinsessegade splittetadmedbrændendebiler.deterveldet.manundvigervelkonfliktennårmankan, dettrorjeg.deterhøjeremagterder(højgaardgrinerhøjt) (Bilag#2,3,20 23). Vimenerderfor,atkommunenbevidstanvenderenindirektemagt,dadetteikkeudløser fysiskkonfrontationogdervedsvækkeschristianiasmagt.dettefordiatchristianias gennemslagskraftharsværtvedatkommetiludtrykunderdisseforhold.ydermeresvækkes christianitternesmagt,dadeirestenafsamfundetfremstillessominkonsistenteoverfor deresgrønneprofil. 102

103 Kapitel5:Konklusion Igennemvoresvidenskabsteoretiskeoptikharviopdaget,hvordankommunens rationalertaktisktagerudgangspunktitendenserneisamfundet.dettekanbådeforstås udfrahabermasogflyvbjerg.herservihvordanethabermas perspektivfordrerenten enoptimeringafmagtellerpenge.dettebliverdervedrationalernesomkommunen, altsåsystemet,søgeratmaksimere.ietflyvbjerg perspektivindeholderrationalerne ikkeetselvstændigtstrategisksigte.rationalerneeretproduktafdenhistoriskeog kulturellekontekst.kommunensudgangspunktforudvælgelseafderationalersom handlesudfra,skalderimodansessomstrategiskogessentiel ellersvarmagtenikkei deresbesiddelse.detteåbneropforenmerenuanceretforståelseafkommunal rationalitet,endviumiddelbartkunneopnågennemhabermas.kommunensrationaler er,ivoresforståelseafflyvbjerg;helhedsplanlægning,fredning,sikkerhed,rekreation& oplevelseogmiljø&klima. IChristianiastilfældeerrationalernestyretafdennormreguleredehandlen.Dettevil sige,atdertilforskelfradekommunalerationaler,ertaleomrationalersomer værdibaserede,ogsomderforikkekanførestilbagetiletstrategiskgrundlag. RationalernepåChristianiasynesikkeatkunneførestilbagetilandetensymbiotisk opståen.idennekontekstbliverfællesskabetetselvstændigtrationale,somdenenkelte christianithandlerudfra.dafællesskabet, vi et,erdetherskenderationale,bliverdet sværtatskelnemellemdetteogkonsensusrationalet.atskilledissetorationalerfra hinanden,kanikontekstafvoresvidenskabsteori,betragtessomensocialkonstruktion. Detsammegørsiggældendeforbådeklima ogfredningsrationalet.ivores erkendelsesprocesharvi,pådetaktuelleniveauispørgsmåletomsikkerhedog trængsel,spurgtosselvhvorforchristianitternebenytterdenneargumentation.dette hvorfor kanikkebesvaresmedenfrygtforkollisioner,menderimodenfrygtforat forstyrreetsamfundhvordetsocialelivihøjgradforegårpågaden.christianias modstanderderforikkeudtrykfor NotInMyBackYard,menderimod NotInOur LivingRoom. Hvadangårproblemformuleringensmagtdimension,ervinåettilenrækkeerkendelser. 103

104 Pådetdybereniveauerkendervitilstedeværelsenafdenstrukturdergørsiggældende mellemkommunenogkulturarvsstyrelsen.dennekommertiludtrykideresrelation somerbetingelseforkommunensmagtudøvelseiforbindelsemedfredningsrationalet.i forbindelsemedvoresvoksendeindsigtisagen,erdetblevettydeligtat Kulturarvsstyrelsensogkommunensrelationerudslagsgivendefordommenomrutens tilblivelse.mødetimellemdetoinstanser,erisigselvikkekontroversielt,dadeter delvistobserverbart.detderidennesagerkontroversielt,erkommunensoffentlige fremstillingafegenarbejdsgang,somværendeadskiltfrakulturarvsstyrelsen. Ikonfliktentydeliggøresdet,atkommunenformåratudøveindirektemagtoverfor Christiania.Dettekommertiludtrykved,atkommunenargumentererudfrarationaler somchristianiatraditioneltsetharslåetsigoppå.detteresultereri,atchristianiastår svagtideresargumentation.eksempelvisnårdefremførerargumentetom,at cykelrutensplitterkulturenito.foroserdetsværtatsehvordandetomkringliggende samfundskalkunneidentificeresigmed,atentrafikstrømderpeakertotimerom dagen,skullekunnesplitteenkulturito. Nårkommunenfremførerrationalerneomklimaogmobilitet,lænerdesigopafnogle tendensersomrangererhøjtisamfundsdebatten.umiddelbarttaberchristiania,dade eroppeimodenkombinationaftorationalitetsmæssigesværvægtere.imidlertidlever vientidhvordestorefortællingererbrudtsammen.ogaltimensvispiserstorerøde bøfferogtagerpåcharterrejsetiltenerife,løserviklimaproblematikkenvedatkøreen cykelrutegennemetområde,deriforvejenererklæretsomagenda21. Afslutningsvismåvierklære,atdennuværendemagtfordelingfalderikommunens favør,ogatchristianiadervedersagenstabere.mendeternødvendigt,ogburdevære muligt,atpåpegeabsurditetenidetomkringliggendesamfundsmobilitetsrationale. 104

105 Litteraturliste BitchOlsen,P&Pedersen,K ProblemorienteretProjektabejde en værktøjsbog (2008),RoskildeUniversitetsforlag. Borch,C KriminalpolitiksomBiopolitik:FraRacehygiejnetil Kriminalprævention (2005)iSocialKritiknr.98,SelskabettilfremmeafSocialDebat 2008 Bryman,A Ethnographyandparticipantobservation (2008)insocialresearch meethods.oxford:oxforduniversitypress Buch Hansen,H&Nielsen,P KritiskRealisme (2008)RoskildeUniversitetsforlag. Dirckinck Holmfeld,K&Keiding,M Christianiaslære (2004).ArkitektensForlag Flyvbjerg,B RationalitetogMagtbind1:DetKonkretesVidenskab (1994),Akademisk Forlag,København. Flyvbjerg,B Samfundsvidenskabdervirker (2009),AkademiskForlag,København. Flyvbjerg,B BringingPowertoPlanningResearch:OneResaercher spraxis Story (2002),JournalofPlanningEducationandResearch,21:353. Flyvbjerg,B&Richardson,T PlanningandFoucault InSearchofTheDarkSideof PlanningTheory (2002)i PlanningFutures:NewDirectionsforPlanningTheory (PhilipAllmendinger&MarkTewdwr Jones(red.)),Routledge2002. Foucault,M 1.Forelæsning,11.januar1978 I Sikkerhed,territorium,befolkning ForelæsningerpåCollègedeFrance (2008),HansReitzelsForlag,København. FristadenChristianiasBaggrundsgruppe,2005:Christianiaenhvidbogifarver,Lassen Offset Gaardmand,A DanskByplanlægning (1993),ArkitektensForlag 105

106 Habermas,J Teorienomdenkommunikativehandlen (2004)Aalborg Universitetsforlag4.Oplag Helms,S ScenemesterensSejrsgang atskabeudøveoglegitimeremagt (2004) AkademiskForlag. Hjelmar,U: Enpoltiskanalytik medudgangspunktifoucaultsarbejde (1998)i Staten,deter... (Berg Sørensen&Greve(red.)). Anders&Greve,MortenFejlberg,RoskildeUniversitetsforlag Jensen,A EnViljetilPlanlægning OmStyringviaRationalitet,VidenogPraksis (2007) i Planlægningogteoriipraksis itværfagligtperspektiv (Jensen,Andersen,Hansenog Nielsen(red.)),1.Udgave,RoskildeUniversitetsforlag2007 Jespersen,J KritiskRealisme teoriogpraksis i Videnskabsteorii Samfundsvidenskaberne påtværsaffagkulturerogparadigmer (Fuglsang,L&Bitch Olsen,P(red.))2.udgave,RoskildeUniversitetsforlag2008. Melucci,A ChallengingCodes CollectiveActionintheInformationAge (1996) CambrigdeUniversityPress. Olesenetal. ChristianiapåArbejde Statusrapport:FraVisiontilVirkelighed (2003), Christiania Post,A. Byplanhåndbogen (2009),1.UdgaveDanskBylaboratorium ( Putnam,R.R. BowlingAlone TheCollapseandRevivalofAmericanCommunity (2000)Simon&Schuster. Schopenhauer, A kunsten altid at få ret 38 måder at vinde en ellers tabt diskussion (2006) Informations Forlag, København. 106

107 Wikstrøm,K&&Hallgrimsdottir,H(red.) GetLost Etatlasoverdet(u)mulige København (2010)DanskArkitekturCenter 107