Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Transkript

1 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a. kystskrænter,fladsletteograndmoræner.arealerneharværetdyrketsiden middelalderen,menomkring1700 talletbegyndtemanatopgiveintensivdyrkningpå demestudvaskedeogsandedejorde.nogleafdissearealerblevudnyttettilgræsning, oghuseridagnaturtypenoverdrev.indenforparkenliggerbyenebeltoft,sombl.a. rummeretmarkantkulturmiljøiformafengammelmaltfabrik.dennerapportvil undersøge,hvilkemålforkulturognaturderangivesigrundlagetformolsbjerges Nationalparkogforsøgeatafdække,hvordanforskelleiinteresserognatursynpåvirker opfyldelsenafdissemål.viharvalgtattageudgangspunktitokulturmiljøer, maltfabrikkeniebeltoftogoverdreveneiparkenskerneområde,molsbjerge. Undersøgelsenerbaseretpåteoriomnatursyn,karteringafdetokulturmiljøersamt interviewsmedtrenøglepersoneriforholdtilmaltfabrikogoverdrev.rapporten diskuterervægtningenmellembenyttelseogbeskyttelseiparkensnaturog kulturforvaltning. Abstract MolsBjergeNationalParkwasestablishedin2009asoneoutofthreenationalparksin Denmark,soofar.Mostofthesurfaceofthetheparkislandbased,and80%ofthisis privatelyowned.thelandscapeoftheparkhasbeenshapedbyseveralglacialadvances duringthelastice age,andconsistsofcoastalcliffs,flatplainsandlateralmoraine, amongothers.theareashavebeencultivatedsincethemiddleage,butaroundtheyear 1700,intensivelandusewasabandonedonthemostwashedoutandsandysoils.Some oftheseareashavebeenusedforgrazing,andtodaytheyharbourthenaturetype grasslands.thetownofebeltoftissituatedwithinthelimitsofthepark;andacultural environmentintheshapeofanoldmaltfactorylieswithinthetown.thisreportseeksto investigatetheobjectivesconcerningcultureandnaturelistedinthebasisformols BjergeNationalPark,andtrytouncoverhowdifferencesininterestsandviewson natureaffectthefulfillmentoftheseobjectives.wehavechosentotakeourstarting pointintwoculturalenvironments,themaltfactoryinebeltoft,andthegrasslandsinthe core areaofmolsbjergenationalpark.theinvestigationisbasedontheoryofviewson Side 1 af 81

2 nature,geograficalobservationinthetwoculturalenvironmentsaswellasinterviews withthreekeypersonsirelationtothemaltfactoryandthegrasslands.thereport discussestheweightingbetweenuseandconservationofnatureandcultural managementwithinthepark. Side 2 af 81

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 1 ABSTRACT...1 INDLEDNING...5 PROBLEMFORMULERING...6 OVERDREV...7 MALTFABRIKKEN...7 EMNEAFGRÆNSNING...7 NATIONALPARKMOLSBJERGE...8 Nationalparkensometgeografiskrum...8 PræsentationafNationalparkMolsBjerge...8 BEGREBSAFKLARING Naturbegrebet...10 Kulturbegrebet...11 Kulturmiljø...11 Parkbegrebet Nationalparkbegrebet...12 METODE Tekstfortolkning...14 Feltstudie...14 TEORI LANDSKAB Landskabetbliversynligt...17 Landskabetsometpastoraltideal...17 Landskabetsompittoreskogvildnatur...17 Detpittoreskelandskabsbilledeidag...18 NATURBEGREBET NATURSYN DEFINITIONPÅNATURSYN JENSSCHJERUPSFIRENATURSYN ANNEKNUDSENSSYVNATURSYN Trehovedgrupperafnatursyn produktiv rekreativ økologisk...25 KULTUROGKULTURMILJØ Kultur...26 Kulturmiljø...27 AREALANVENDELSE NATIONALPARKMOLSBJERGE BAGGRUNDENFORETABLERINGEN NATIONALPARKBESTYRELSEN Nationalparkplan...32 ANALYSEAFNATURSYNIFORHOLDTILGRUNDLAGETFORNMB LovenomNationalparker...33 BekendtgørelseomMolsBjergesNationalparkogNationalparkplanen...34 MikaLethPedersen...35 HelgePoulsen...37 Devrangvilligelodsejere...39 Side 3 af 81

4 Nationalparkensomanalytiskogadministrativtrum...40 DELKONKLUSION OVERDREV DEFINITIONAFOVERDREV Bevarelseafoverdrev...43 OVERDREVIMOLSBJERGESNATIONALPARK BeskrivelseafoverdrevenevedTrehøje.Fraekskursion29/ DengeologiskebaggrundfordannelsenafoverdreviNMB...46 HistoriskbaggrundforoverdreviNMB...48 ForvaltningiMolsBjerge...49 HVORFORBEVAREOVERDREV? HVILKENEFFEKTHARNATIONALPARKENPÅOVERDREV? Beskyttelseogvirkemidler...53 DELKONKLUSION:NATIONALPARKENSEFFEKTPÅOVERDREV MALTFABRIKKEN Baggrundenformaltfabrikker...56 PRÆSENTATIONAFMALTFABRIKKENIEBELTOFT Historien...57 Stedetogplaceringen...57 Bygningerne...59 Arkitektur...60 Udeareal...60 Maltfabrikkenirelationtilmenneskene...62 OPSUMMERINGAFMALTFABRIKKEN ANALYSEAFNATURSYNOGKVALITETSOMKULTURMILJØ Natursyniethistoriskperspektiv...63 NyMalt...64 Konfliktenombevarelseellernedrivning...65 Nationalparkplanenogbekendtgørelsen...66 DELKONKLUSION DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING BILAG LITTERATURLISTE Side 4 af 81

5 Indledning Detteprojekttagerudgangspunktiennysgerrighedefteratundersøge,hvadoprettelsen afnationalparkeridanmarkvilbetyde.læsermanomformålogmålsætningerfor nationalparkererderingengrænserforfordelenefornaturogmennesker,menvi mangledevidenom,hvordanalledegodeintentionerføresudilivet. Idesidste140årerderetableretmangenationalparkeriverden.Deflesteharfokuspå naturbeskyttelse(stoltze,2010,s.5,natpark.dk).førstmedbrundtlandrapporteni1987 over100årefteretableringenafdenførstenationalpark,yellowstone sættes bæredygtighedforalvorpådeninternationalepolitiskedagsordenafledtafmenneskets overudnyttelseafnaturressourcer(bæredygtigudvikling,2012).idanmarksatteden internationalebevågenhedsinespori1999,hvoroecd(organisationforeconomiccooperationanddevelopment)kritiserededanmarkforenutilstrækkeligindsatspå naturområdet(nationalparkplan,2012).dendanskeregeringnedsattepådenbaggrund Wilhjelmudvalget,somudarbejdedeenhandlingsplanforbiologiskmangfoldighedog naturbeskyttelse.udvalgetanbefaledenaturbeskyttelsevedudlægningafstørre sammenhængendeområderafnationalbetydning(ibid)ogdermedtog planlægningsprocessenmednationalparkeridanmarkforalvorfart. I2007vedtogregeringenennationalparklov,hvisformålimidlertidikkekuner naturbeskyttelse,menihøjgradogsåhandlerombenyttelse,kulturhistoriskbevaring, formidlingoglokalerhvervsudvikling(retsinfo,2007).flerekritisereridenforbindelse nationalparkerforatværemerekulturparkermedfokuspåbenyttelsefremfor beskyttelse,(buciek,2012;ejrnæs,2008). NationalparkMolsBjerge(herefterforkortetNMB)blevindvieti2009,somdenanden udafindtilvideretredanskenationalparker.formåletersominationalparklovenbåde beskyttelseogbenyttelseafnaturogkultur.detsærligevednmb,somogsåer baggrundenforvoresemnevalg,er,atdenimodsætningtilnationalparkvadehavetog Thyharlangtflereinteressenterindenforparken.80%afNMBerprivatejetjord (Nationalparkplan,2012),hvorfxlangtdetstørstearealiNationalparkVadehavet dækkerhav.imodsætningtildetoandreparkerliggernmbogsåtætvedenstorbysom Århusogden Østjyskemillionby. Side 5 af 81

6 Daudviklingenafnationalparkenberorpåfrivillighedfrabl.a.lokalbefolkningen,mådet kræveenkompliceretplanlægning,hvormangeforskelligeværdierognatursynskal forsøgeatforenes.hvordanladerdetsiggøreatetablereennationalparkpåfrivillig basismedsåantageligmangeinteressenterognatursynispil?kanmanbådesatsepå benyttelseogbeskyttelsepåsammetid?erdetisidsteinstansøkonomienfremfor bæredygtigheden,dererispil? NMBeretoplagtgeografiskundersøgelsesfelt,dadetihøjgradindeholderdenrumlige dimension.detkommertiludtrykidesammenhængemellemnatur og kulturgeografiskefænomener,somgennemtidenharsatsinesporiområdet.iden forbindelseharvivalgtatfokuserepåtocases,somiudgangspunktetrepræsenterer bådenatur ogkulturgeografiiformafoverdrevenevedtrehøjeogmaltfabrikkeni Ebeltoft.Beggeharensærligbetydningfornationalparkenoghørerunderdemålfor bevaringafnatur ogkulturmiljøer,somnationalparkplanen(2012)harfremlagt.ved nærmerebetragtningkanmandiskutere,ombeggecasesivirkelighedenikke repræsentererkulturgeografi,dadeviserkulturensproduktionsmetodergennem historien.detdanskelandskabkannemligsnarereopfattessometkulturlandskabend naturlandskab.den oprindelige danskenaturharbefolkningenmedstorsucces undertvungetvedstigendebehovforbl.a.merelandbrugsjord(reenberg,2000). IvoredagesDanmarkkanmanfindestærktdivergerendesynpånaturen bådeblandt befolkningenogpolitisk.mednmb sbredeformålkandeinternationalepolitiskemål omnaturbeskyttelsemåskenemtforplumresafandrehensynsombenyttelse, formidling,erhvervogturisme.samtidigkanformidlingogturismemåskeogsåvære begyndelsenpåetdannelsesprojektafdenstigendebybefolkningtilattageansvarfor naturenogsevigtighedeniatbevareden.detvilmedandreordværeinteressantatfå identificeretdenatursyn,somforskelligeaktørerinationalparkområdetharforat kunnegennemskue,omdetpåsigtkanladesiggøreatvægtebådebeskyttelseog benyttelse.demangespørgsmålogtankerførerostilfølgendeproblemformulering: Problemformulering HvordansøgesNationalparkMolsBjergesformåleffektueret? Vedenanalyseaftocasesoverdrevogmaltfabrikvurderervivægtningenafbenyttelse ogbeskyttelseudfranatursyn. Side 6 af 81

7 Overdrev Viharvalgtoverdrevsomcase,dadeterenudbredtnaturtypeiNationalparkMols Bjerge,ogdadenerrepræsentativiforholdtilatgiveenforståelseafsammenhængen mellemnaturogkultur.overdrevrepræsentereretrummedflerelagafnaturværdier, kulturværdierognationalkulturidentitet.såledeskanoverdrevbetragtessomet kulturmiljø,dadennenaturtypekuneksistererpåbaggrundafkulturelpåvirkning. Dermedskaldennecasebrugestilatundersøge,hvorvidtdererdivergerendenatursyni forholdtilatvægtebenyttelseellerbeskyttelseafoverdrev,ogdetsættesirelationtil helenationalparken. Maltfabrikken Viharvalgtmaltfabrikkensomcase,dadeteretuniktkulturmiljøinationalparken,der dogerrepræsentativtiforholdtilatgiveenforståelseafsammenhængenmellemnatur ogkultur.maltfabrikkenerplaceretietbyrum,dererindeholdtinationalparken. Samtidigkanmaltfabrikkenbrugestilatgiveenforståelseafdedivergerendenatursyn derertilstedeinationalparken,somkommertiludtrykiargumenterforatbevarede gamlefabriksbygningerellerrivedemned.dermedkanvidiskutere,hvordanbenyttelse ogbeskyttelsevægtesiforholdtilmaltfabrikkenogsættedetirelationtilhele nationalparken. Emneafgrænsning Tilatbelysevoresproblemstillingvælgerviprimærtattageudgangspunktivorestre interviewpersoner,nationalparkloven,planenfornmb,planenfornymaltogdansk Bygningsarvsanalyseafmaltfabrikken.Voresopgavekredserdermedomvores caseområder,overdrevogmaltfabrikkenogsekretariatetsforvaltningaf nationalparkplanen.dermedforholderviosikkenævneværdigttilandreaktører, politiskeellerøkonomisketeorierellerdeglobaleaspekteriforholdtilnationalparker. VoresteoriomnatursynerafgrænsettilkunatomhandleJensSchjerupogAnne Knudsen,dersupplererhinandenveddelsatillustrerededanskenatursyngennemde sidsteparhundredeårhosschjerupogdelsdenmerenutidigeognuanceredeopdeling hosknudsen. Side 7 af 81

8 SåledesharvifravalgteksempelvisBruunsklassifikationafnatursyn,derogsåbeskriver denutidigeforhold.ivoreskarteringafmaltfabrikkenharvifravalgtdefaktorer,som ikkespecifiktharmedbygningenatgøre. NationalparkMolsBjerge Nationalparkensometgeografiskrum Etvigtigtgeografiskbegrebtilerkendelseafverdenerdenrumligedimension.Med rumbegrebetforstårvidenatur ogsamfundsmæssigesammenhænge,somovertidog afstandkanpåvirkehinanden,mensomogsåvarierermegetiformverdenover(dolin, 2007,s.11,Clausenetal.,2007,s.9).Ennationalparkkanbetragtessometgeografisk rum,dereksistererforskelligestederiverden,mensamtidigtagersigvidtforskellige ud.detværesigbådeaffxklimatiskeogpolitiskegrunde,menogsådentidsmæssige dimension landskabetshistorikharindflydelsepåforholdene.nmberetgeografisk rum,hvorbådenatur ogsamfundsmæssigeforholdovertidharspilletenrollefor,at denidagerudpegettiletsærligtnationaltområde. Somadministrativtrumhardenenestekonsekvensiforholdtilbeskyttelseindtilnu væretdenfysiskegrænsedragningogopstillingafskilte,derbebuder,atmanerkørtind inmb.p.tadministreresdernemligikkeandrenaturbeskyttelsesloveenddeallerede vedtagneindenparkensetablering,somkonsekvensafdenpolitiskekonstruktioni forholdtilnationalparkloven. PræsentationafNationalparkMolsBjerge NMBblevindvietden29.august2009.Parkenerpå18.000ha.,hvorafca.80%af landarealeterprivatejet.nationalparkenindeholderforskelligeformerfornaturog kultursamtenkøbstadogflerelandsbyer(nationalparkplan,2012,s.3 8). Nationalparkenindeholderetvældafkulturarvsmindersomgravhøjefraoldtiden, stendysser,højryggedeagere,istidenssmeltevandssletter,overdrevoggamle industribygninger.informationsfolderebeskriverområdetidissemalendevendinger: OmrådetstrækkersigfraKattegatkysteniøsttilKaløskoveneivest,fradebugtedeVigei sydovermolsbjergesstorslåedemorænelandskabtilistidenssmeltevandssletteri nord (FriluftslivetsudflugtsmålNMB,Danmarksnationalparker). Side 8 af 81

9 Ifølgeinformationsfolderneerdermasserafmulighederforsåveldyre og planteinteresseredesomforgeologi ogkulturinteresserede. Mendererogsåensærskiltfolderfordefriluftsinteresserede.Landskabetermeget kuperet,ogderfindesgodebetingelserforatkøremountainbike,tagepåvandretureog ridetureiområdet.ligeledesliggernationalparkenkystnært,sådererogsårig mulighedforvandaktiviteter.deternationalparkbestyrelsenognationalparkrådetder varetagernationalparkenogsørgerfordensudviklingihenholdtilgældendeloveog bestemmelser.nationalparkenliggerunderflereformerforbeskyttelseogplanlove, somskalrespekteres.dettegældernationalparkloven,naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven,skovloven,landbrugsloven,planloven,museumslovenog byfornyelseslovenoglovombygningsfredningogbevaringafbygningerogbymiljøer (Nationalparkplan2012,s.8).PåGISkortetnedenforvises,hvilkeaftre planlægningszonerderliggerindenforengivenfredningellerbeskyttelse.opdelingen erudelukkendeenadministrativopdelingafnationalparkeniforholdtilforvaltningenaf området(nationalparkplan,2012,s.60). frawww.syddjurs.dk Side 9 af 81

10 Zone1dækkeroverdeinternationalenaturbeskyttelesesområder(habitatområder). Deteridennezone,atMolsBjergeogTrehøjeliggersamtdetoverdrev,vihar beskæftigetosmed. Zone2omfatterdeområderdererfredetafnaturbeskyttelsesloven,karakteristiske naturtyperinationalparkensomkyst,overdrevs ogskovlandskaber,somkanskabe sammenhængmellemnaturtyperneognationaltbetydningsfuldekulturmiljøerog kulturhistoriskehelhederidetåbneland. Zone3omfatterøvrigeområder,somområdermedkulturlandskaberderknyttersigtil istidslandsskabetogbebyggedeområder.deterogsåidennezoneatmaltfabrikken ligger.(nationalparkplan2012,s.60). Begrebsafklaring Vivilidetfølgendelaveenbegrebsafklaringforatvisedenforståelse,vitillægger begrebersom,natur,kultur,kulturmiljø,parkognationalparksamtforskellenpåen naturparkkontraennationalpark. Naturbegrebet Naturbegrebet,somvivilgennemgånærmereiteoriafsnittet,eretsværtdefinerbart begreb,somoftekanbetydeflereting.viforstårnatursombådeenobjektivrealitetog enmenneskeligkonstruktionaltafhængigafdenkontekst,naturbegrebetanvendesi.da voresfokusiopgavenliggerpånatursyn,benyttervilitteraturforskersveneriklarsens naturbegreb,deranerkenderdefysiskelove,menihøjeregradbeskæftigersigmed individetsforholdtilnaturenoghangtilatkontrollereden(larsen,1996,s.14 22). Dermedindeholdervoresnaturbegrebogsådetkulturelleiformafmenneskets påvirkningafnaturen. Side 10 af 81

11 Kulturbegrebet Somnævntidetovenståendeernatur ogkulturbegrebetuløseligtforbundetmed hinandenivoresopgave.kulturbetyderdyrkningogrefererertildenmenneskelige udnyttelseafnaturressourcertillandbrugsarealerogsenereproduktion,sombegyndte forfleretusindårsiden. Idagerdetdanskelandskabetkulturlandskab,somharværetpåvirketafmennesker sidensidsteistid(kristensen&busck,2009,s.121).gennemtidenerdersatforskellige kulturellesporilandskabet,someksempelvisgravhøje,hjulplovenssporidehøjryggede agre,overdrev,kirkerogindustribygningersommaltfabrikken. Kulturmiljø VedbegrebetkulturmiljøtagerviudgangspunktiSkovognaturstyrelsen(1998)og Carlberg&Christensens(2003)anvendelseafbegrebet,somhenvisertilat kulturmiljøerskalformidlesærligedeleafmennesketshistorievedbevaringafen historiskhelhedfremforenkeltefortidsminder.indførelsenafkulturmiljøbegrebeti 1994indebaretønskeom,atlandskabetsbebyggelserogproduktionsarealerskulle bevaressomensamletstruktur,såmanstadigvækkunneidentificeregamle industribyer,købstædermm.kulturmiljøerskalikkekunbevaresgennemfredninger. Ønsketerogsåatbenyttedekulturhistoriskeværdiermedfortsathensynstagentil beskyttelse.miljøministeriet(2008,s.37)refererertil,atkommunalplanerhardefineret kulturmiljøertilatafspejlevæsentligetrækveddensamfundsmæssigeudvikling.det betyder,atsporeftermennesketsvirkeietgeografiskområdeerafkulturhistorisk bevaringsværdi.kulturmiljøerkanviseudviklingsforløb,somfxmenneskets dyrkningsmetoder(fxoverdrev)ellerråstofbearbejdning(fxmaltfabrik)gennemtiden. IfølgeMiljøministeriet(2008,s.37)hardekulturhistoriskebevaringsværdierenhøj gradafformidlingsværdi,somskalgivekommendegenerationerenkulturforståelse. Kulturmiljøbegrebethandlersåledesbådeommennesketogdetsomverdengennem tidenogskaberensammenhængmellemnaturogkultur. Side 11 af 81

12 Parkbegrebet Enparkkanforståssometstørreafgrænsetgrøntområde.Denbetragtesoftesomen modsætningtilnatur,dadetkulturelleogsamfundsmæssigepåvirker,parkensnaturlige udfoldelsesmuligheder(buciek,2012,s.17).parkbegrebetkanindeholdemange kategoriersomfxbypark,dyrepark,forlystelsespark,naturparkognationalpark. Planlægningenogforvaltningenstårsomoftestidilemmaetmellemsamfundetskontrol pådenenesideogpladstildefrienaturligeprocesserpådenandenside altsået spændingsforholdmellemkulturognatur,civiliseretogvild(ibid). Planlægningenafenparkkanpådenmådevise,hvilketforholdsamfundethartil naturen omdetskalværeenparkmedfokuspåsundhed,friluftsliv,biodiversiteteller kulturellearrangementermedbehovforkloakeringogkiosker. Nationalparkbegrebet Ennationalparkstårligesomandreparkerietspændingsfeltmellemfrienaturprocesser ogsamfundskontrol.menspændingsfelterneidettetilfælderummerogsåtankerom bl.a.nationenogstatenssammenfald(buciek,2012,s.17).planlægningenafen nationalparkviserligesomandreparker,hvilketforholdsamfundethartilnaturen,og hvadsamfundetbetragtersomidentitetsbærendeognationaltvedetlandskab.begrebet nationalparkkandermedforståssomnationenspark.naturenbliverifølgekenneth Olwig(2012,s.206)ikkeblotnogetobjektivt,menihøjgradogsåenegenskab,der kendetegnernationen. Hvorfornational ogikkenaturpark ForudforudpegelsenafnationalparkområderiDanmarkblevdetdrøftetomdeskulle kaldesnaturparker.natur ognationalparkerblevhermedgjorttildetsamme,selvom detobegrebernaturognationstårfornogetforskelligt(olwig,2012,s.207).ifølge Olwigskyldesbeslutningenomordetnationalparkfremfornaturparken nynationalistiskrenæssance.hanmener,atdetbl.a.kansesidetholdningsskift,som DanmarksNaturfredningsforeningforetogfraatværemodstandereafnationalparker medfrygtforopdelingafaogb landskabertilatblivefortalereforprojektet.tidligere fokuseredeforeningenbl.a.påforurening,miljøproblematikkerogøkologi,hvordeni dagfokuserermerepålandskabsæstetikognationalromantikkensguldalder. Side 12 af 81

13 DennenationalromantiksesogsåiNMB,hvorpastoralelandskabersomekstensiv græsning,høslet,miljøvenligtlandbrugognaturnærtskovbrugskalbevares.disse naturfænomenerernemligetudtrykfordendanskenaturshistoriefranaturlandskab overhyrdesamfundtillandbrugsland,someritrådmednationalromantikkens opfattelseafdetdanskelandskabsudvikling(olwig,2012,s.217).medandreordligger derifølgeolwigetdannelsesaspektietableringenafnationalparker,dadebliveren fortællingomdetdanskelandskabshistorie. Nationalisme NationalfølelsenfikiDanmarksinopblomstringimidtenaf1800 talletovenpåbl.a. statsbankerotogtabetafherredømmeovernorgeogslesvig(knudsen,2012,s.57). Nationalismeerikkenaturgivent,menenideologi,derbyggerpåtroenom,at menneskerindenforetterritorieltafgrænsetområde,hørertilenbestemtrace. Menneskerkansåledesfølesigifællesskabmedpersoner,deikkekenderiformafet såkaldtforestilletfællesskab(olwig,2012,s.211).danskenationalsangefavoriserer oftekysterellerbakkedelandskabsometsymbolpånogettypiskdansk. Metode Tilatbelysevoresproblemstillingharvivalgtatindhentematerialefradokumenter sombl.a.lovteksteroghandleplaner,beskrivelserogpræsentationsfolderefor nationalparkenogmaltfabrikken.desudenharvivalgtatindlæggeenfelttur(foretaget d.29/112012).herbesøgtevivorestocases,maltfabrikkenogetoverdrevsareal,og lavedeinterviewsmedcentralepersoneriforholdtilvorescases.tilbeskrivelseaf maltfabrikkenogoverdrevetsomcasesanvendervikartering.foratfåetoverblikover afgrænsningerogforvaltningharvisetpånyeogældrekort. Side 13 af 81

14 Tekstfortolkning Tilanalyseafteksterservipåretorikogtalemåderanvendttilatoverbæremening.Vi vælgeratsepåordvalg,specieltværdiladedeord,derbrugestilatbevægelæserenien bestemtretning.dettegørviforatdanneosetklarerebilledeafteksternes bagvedliggendenatursynogdermedsynpåanvendelseiforholdtil benyttelse/beskyttelse.vigørdetudfrakarenmorins(2011,s.290)teoriom,atretorik ogordvalgkanpåvirkelæserensopfattelseaftingenesnaturligeordeniverden. Feltstudie Interview ViharforetagetinterviewsmedformandfornationalparkenssekretariatMikaLeth Pedersen,formandenforLodsejerforeningenMolsBjergeFredningHelgePoulsen,som sidderinmb sbestyrelsesomlodsejerrepræsentant,samtprojektlederfordenny MaltfabrikKristianKrogh.MikaLethPedersenervalgt,fordihaner dagligleder af nationalparken,ogfordiviantager,athansholdningerharstorbetydningfor forvaltningenafkulturognaturinmb.helgepoulsenvaroprindeligtvalgtsom repræsentantfordengruppeaflodsejere,somharetpositivtsynpånmb.vores intentionvarogsåatintervieweenrepræsentantforlodsejeremedetnegativtsynpå NMB.Desværrehardetikkeværetmuligtatfåenaftale.Viharderforprimærtbrugt HelgePoulsenihansegenskabafrepræsentantforlodsejerneiNMB sbestyrelseforat sepå,hvordanhansholdningerkantænkesatpåvirkeisærnaturforvaltningen.kristian Kroghervalgtforatbelysedeargumenterderkanliggeforatbevareetkulturmiljøi parken,ogommuligtklarlæggenmb srolleidenneproces.dethavdeværetoptimaltat interviewefxetmedlemafebeltoftbyråd,somerimodbevaringenafmaltfabrikken. Vivalgteivoresinterviewsatforetagesemi struktureredeinterviewsmedforberedte spørgsmål,derdoggodtkunnefravigesundervejs.viharforsøgtikkeatspørgefor direkteomnatursyn,mendogalligeveludformetspørgsmålenepåenmåde,såsvarerne villegiveosetgodtbilledeafrespondenternesnatursyn. Side 14 af 81

15 Kartering IforbindelsemedvoresfeltturtilNMBvalgteviatforetageenkarteringaf maltfabrikkenmedinspirationfrabuciekogjensens(2007)bykarteringsmanualforat fåendybereogmereindgåendeforståelseafstedetogområdet.viharogsåforetaget kartering,davibesøgteoverdrevetmedsammeformål.karteringerenoplagtmetodei geografiskefeltstudiertilatbearbejdesynsindtrykmeresystematiseret,end eksempelvisenturistvillegøre. Iforbindelsemedvorescasesbidragerkarteringsmetodenformaltfabrikkens vedkommendesåledestilenstørreforståelseforbygningenshistoriskebetydningsom produktionsvirksomhedogkulturmiljøogdennutidigebetydningsomenten bevaringsværdiellernedrivningsklar.detsammegørsiggældendeiforbindelsemed overdrevetbådesometnutidigtstykkebevaringsværdigt natur medsine udryddelsestruedearterogsomethistoriskkulturmiljø. Side 15 af 81

16 Teori Vivilidettekapitelforetageenhistoriskgennemgangafbegrebetlandskabforatvise denudvikling,begrebethargennemgåetogdervedogsåmennesketsforståelseafdette begreb.dernæstblivernaturbegrebetgennemgåetmedhenblikpåatvisedeforskellige opfattelserogforståelser,sommanharhaftogtilstadighedharombegrebetnatur. DetteførervideretilSvendErikLarsensdefinitionafnaturopfattelser,oghvordandisse opfattelserogsynpånaturenkansessommenneskersforskelligetilgangeogomgange mednaturen.natursynenebliverstruktureretudfrajensschjeruphansenoganne Knudsensinddelingafdenatursynsomertilstedeisamfundet.Dissebegreber illustrerervienfigur,hvorvioverordnetinddelernatursynene.tilsidstvilviberøredet kompleksebegrebkultur,samtkulturmiljøforatfåenforståelseafdissebegreber. Kulturmiljøskalforståsisammenhængmednaturenogbrugestilatanalyserevores cases. Landskab Idettekapitelvilvigiveenforståelseforlandskabsbegrebet,oghvordanmenneskethar opfattetlandskabetiethistoriskperspektiv.meddennebaggrundsvidenvilvi undersøge,omdetidligerebetragtningerkanidentificeresiforbindelsemed nationalparkenogvorescasesoverdrevogmaltfabrik. Landskaberetkomplekstbegrebatredegørefor.IfølgeJetteHansen Møller(2004)kan landskabsessometsamspilmellemkulturognatur,somdetsesidetdanske kulturlandskabmedfxoverdrevoghistoriskebygninger.begrebetlandskabblevi1700 talletbrugtsomenbetegnelseforbønderneskreditforeningerindenforlandøkonomii Preussen.Idethollandskeogøsttyskeområde(FrieslandogWestfalen)henvisteordet landschafttilforskelligepolitiskesamfundsgrupper(hansen Møller,2004,s.16).Karen Morin(2011,s.286)definererlandskabetsomdendelafjorden,derersynligfraen bestemtposition.menlandskabeterikkeblotetfysiskstudieafdenumiddelbarenatur. IfølgeMorinerlandskabetogsåbærerafensymbolskogideologiskmening,somtolkes forskelligtafhængigafdesocialeværdier,betragterenhar.derfindeshermedforskellige landskabssynbl.a.naturlandskaber,bylandskaber,industrilandskabermm.,menman kanalligevelidentificereetherskendesyn,dererudsprungetfra talletselitære socialklasseogsompåvirkerdeflesteborgereslandskabssynidag,nemligdet Side 16 af 81

17 pittoreske.dettesynserpålandskabet,somenmalergør,ogansernogetlandskabforat tagesigbedreudpåbilleder,endandrelandskaber(mortensen,2011,s.31 40). Landskabetbliversynligt Landskabvarikkeetkendtbegrebfør1600 tallet.førstherefterblevdetalmindeligtat brugebetegnelsen,dalandskabetblevgjorttilnogetsynligforøjet enformforsceneri (Olwig,1993,s.7).AtmanfremstilledelandskabetsometscenerikanifølgeOlwig tilskrivesperspektivtegningensopdagelsei1400 talletsfirenze.tidligerevar perspektivetpålandskabetfraenkosmiskvinkel altsåfragudsperspektiv.nublev landskabsmalerierenrepræsentationafnaturensetframennesketsperspektivogvistei førsteomgangikkevirkeligesteder,menenidealiseretnatur(olwig,1993,s.10 11). Landskabetsometpastoraltideal Førsti1800 talletbegyndtekunstnereatbevægesigudilandskabetforatmale,hvadde så.devardogstadigvækpåjagtefternaturscener,derlignededeidealiserede landskaber.øjetskullelæreatbeundrelandskabsomkunst(mortensen,2011,s.32). NoglekunstnerebegyndteatbenytteetClaude glastilsløringaflandskabet,sådetblev etmalerisksceneriligesomfiltrepånutidensfotokamera,derforskønnermotivet. Landskabvaraltsånoget,derførstblevdyrketimalerietogsenereifelten.Detypiske idealiseredemotivervardetsimplehyrdelivogdeopdyrkedelandbrugsjorde det pastoralelandskab(olwig,1993,s.11 12). Landskabetsompittoreskogvildnatur Omkring1800 talletbegyndtebefolkningenogsåatfåsmagfordenvildenatur,som tidligereblevbetragtetsomnogetunaturligtogdårligt.ikunstenblevdetidealetatmale detnaturgroedelandskabpåenskønogguddommeligmåde.detvarikkeenobjektiv natur,manvillefremstille,menensubjektivtilgangtillandskabet,derkaldteenindre stemningfremhosbeskueren.denneformskullevisesigatbliveetsærligttrækvedden danskeguldalderkunst.motiversomfxskov,læskuretilkvægogsnoedegærdeer motiver,derlevedeoptilenuregelmæssigogvildnaturimodsætningtildetpastorale opdyrkedelandskab(mortensen,2011,s.34 36). Side 17 af 81

18 Hvordetpastoralepassedetilkollektiveværdierogkultiveretfritidi1700 tallet, passededetvildepittoreskelandskabbedretilindividualismen,somkommedden industriellerevolutionogdeliberaleideologier.detpittoreskelandskabvarisær betingetafbyboerenslængselefterdenforladtenatur.naturenbliveretslagsparadis, derstræbesefterialformforkunst malerier,sangeoglitteratur. Detpittoreskelandskabsbilledeidag Idagspillerdetvisuelleogæstetiskeenstorrolleivoresforståelseafetlandskab,og faktiskerderentendenstilbådeidanmarkogandrevestligelande,atudpegningenaf naturbevarelsesområdererkarakteriseretvedatværemegetmaleriske pittoreske områder typiskhøjlandsområder,hvorlandskabettagersigudsometsceneri. Kritikkenerden,atdetvisuellekommertilatdominereoverdetvidenskabelige argumentfornaturbevarelse,hvorlavlandsområdersomfxmoserogmarskkanhaveen storøkologisk,menikkeæstetiskbetydning(olwig,1993,s.9 10).Pådenmådekan områdermedmangeudsigtspunkterspilleenstorrolleforfxudpegningaf nationalparker.detkandiskuteres,omvorestilbøjelighedtilatbetragtenaturenudfra detpittoreskelandskabssynkanværerodentilnogleafvoresmiljøproblemer.vores hangtilatkontrollerenaturenvedtilførselafeksempelvislugtfrikunstgødning, bekæmpelseafmulvarpeskudellerfavoriseringafbestemteplanterkanienelleranden forstandværeetforsøgpåatfornægte,atnaturenogsåerandetendsmukogmalerisk. Afslutningsviskanvikonstatere,atlandskabsbilledetharændretsiggennemtiden,ogvi vilideefterfølgendeafsnitse,omdetpittoreskelandskabiformafpastoralogvild naturkommertiludtrykiforbindelsemednationalparkensplaner herunderogså overdrevetogmaltfabrikken. Naturbegrebet Natureneretmegetcentraltbegrebigeografi,dadetsammenmedstedogrumbegrebetforenernatur ogkulturgeografi(ginn&demeritt,2011,s ). Naturerethyppigtanvendtordogbegreb,menvisersigimidlertidatværesværtat definere.sidenrenæssancenharnaturbegrebetligesomlandskabsbegrebetværet omdiskuteret.detsesogsåblandtforskereindenforforskelligevidenskaberidag.olwig betragterordetsometafdemestkomplekseudtrykisproget(olwig,1993,s.7). Side 18 af 81

19 Hannævner,atnaturfør1600 talletblevopfattetsomeniboendekraftogkarakter,der ikkekunneses.senereblevnaturbetragtetsomensceneogdermednogetsynligt. ImidlertidunderstregerOlwig,atbegrebetfortsaterspændingsfyldt,da naturvidenskabenernødttilatanvendemodellertilforståelseafdenusynligedelaf naturensomfxatomerogøkosystemer(olwig,1993,s.8).nieleverndensondrer mellemdennatursomindbefatterheleplanetenogdenvestligeverdensbetegnelseaf natur.brunolatourdefinerernatursomenhybridmellemdetreelteksisterendeogdet socialtkonstruerede(buciek,2012,s.11;hansen&simonsen,2007,s.161.).franklin GinnogDavidDermerittmedgiverbegrebetsforskelligemeninger,menlænersigopad kulturkritikerraymondwilliamstredelingafbegrebet:natursomnogetiboendeog essentieltialtsocialt,natursomnogetmaterieltudenformennesketognatursomden universellelovellervirkelighedmedogudenmennesket(ginn&dermeritt,2011, s.301).henriklehmann(2006,s.356)nævnerligesomsvenderiklarsen(1996),at naturenikkeselvbederomatblivebeskrevet.denerstumogligegladmedden interesse,derliggerbagenhverbeskrivelseafnaturen.denfølgerblotnaturlove,og dermedbliverordsom balance og ødelæggelse mennesketsværdiladedebeskrivelse afnaturen.derfindesmedandreordikkeetentydigtsvarpånaturbegrebet,dadet afhængerafmennesketsnaturopfattelse. Naturopfattelser SvendErikLarsen(1996)hargennemstudierkonkluderetsommangeafde ovennævnteforskere,atnatureretkompleksafprocesser,derikkekunhandlerom naturlove,menogsåomdenmenneskeligehistorieogbevidsthed(larsen,1996,s.58). DetsærligevedSvendErikLarsener,athanikkeerfortalerforeteksaktnaturbegreb. Hanvedkender,atennaturdefinitionaltidvilberopåmenneskeligekonstruktioner afledtafderesforholdtilnaturen,oghanvilderforsnareretaleomnaturopfattelser. Naturopfattelserbyggerpåmennesketsforholdtilnaturenipraksisogimenneskets mådeatidentificeresigmednaturenpå(buciek,2012,s.14).larsennævnerdesuden,at menneskersforskelligenaturopfattelserkanskabekonfliktomkringformåletmedet giventstykkenatur,oghvordandetskalvaretagesogforvaltes.skalnaturen eksempelvisværefredet,brugestilatdyrkepåaflodsejere,elleråbnesfor offentligheden?ifølgelarsen(1996,s.19)prøverviatformenatureneftervoreshoved somenkontrol.dennekontrolindebærertredimensioner,dererflettetindihinanden: Denførstekontrolbestårafårtusindgamlemateriellehandlingersomfxhusdyrhold, jagt,kulturlandskaboganvendelseafgødning. Side 19 af 81

20 Denharværetenoverlevelsesmetodeivekselvirkningenmellemintellektogpraktisk dygtighedogfrembragtmaterielletingtilsamfundet.denandenkontrolbeståraf institutionellebindinger.ensvineproduktionkrævereksempelvismereendblot materielkontrolsområstofferogarbejdskraftidag.denkræverogsålovgivningaf råstofudnyttelse,handelskonventioner,miljøplanlægningmm.alnaturiverdener underlagtenformforlovgivning.selvomnaturenhareksisteretlængeførmennesket, betegnesdengennemlovgivningtilatværefxfredetellerafbymæssigkarakter.den tredjekontrolformerbilleddannelser.mennesketharaltidafbildetnaturen,menidag kommererfaringenmednaturenoftefrafjernsynet,ogdeterogsåherigennemvifordet mestebedømmer,omnaturenerfarligogvildellersmukogskrøbelig,såvimåpassepå den.billedkontroliscenesætternaturen,ogviidentificererosmedden.dissetre dimensionererhverforsigetudtrykfornaturopfattelserpåkulturhistoriens betingelser,hvermedderesrækkeviddeogfunktionsmåde(larsen,1996,s.22). Natursyn Foratkunneidentificeredemangenaturopfattelserivoresundersøgelseaf NationalparkMolsBjergeerdethensigtsmæssigtatanvendeenkategoriseringafdem. Dermedkanvibedreforstådeværdierogholdninger,derliggertilgrundforpolitikere ellerdenenkelteborgersrelationtilnatureninmb.ifølgejensdolin(2007,s.13 14) kanderopståmangekonfliktfyldtespørgsmålvedplanlægningafarealanvendelse.de kanbundeidivergerendenatursyn.resultatetafplanlægningsprocessenvilofteafspejle magtrelationenmellemdeforskelligenatursyn eksempelvisogsåvedetableringaf nationalparker. JensSchjerupogAnneKnudsenertomegetciteredeteorietikere,derharforsøgtat kategoriseredeforskelligenaturopfattelserunderbegrebetnatursyn.jensschjerups kategoriseringanvendesfortsatafmange,mendahansopdelingerfra1980erneharvi valgtatsuppleremedanneknudsenkategoriseringfra1990erne,derisærnuancerer Schjerupsøkologiskenatursyn. Side 20 af 81

21 Definitionpånatursyn Etnatursynkanforståssommennesketsmådeattænkeogoplevenaturenpå.Det dannesvedenkultureloverleveringafværdierogideologier,somgivermeningien bestemtsocialklassesforholdtilomverdenenudfraforudsætninger,visjældenteros bevidste(schjerup,1987,s.63).flerenatursynkantrivesisamfundetpåsammetid.de erudvikletaftidligeretidersnatursyn.imidlertidkanmantaleom,atnoglenatursyner merefremherskendepåbestemtetidspunkterihistorienendandre.enbestemt naturpolitikkandermedafspejlenoglefremherskendeværdierognaturindsigterhosde ledendepolitikere,imenskritikerevægterandrenaturværdierhøjere(dolin,2007,s. 13). JensSchjerupsfirenatursyn JensSchjerupHansenskelnermellemfirenatursyn,deralleharsatderesprægpåden måde,naturenerblevetformetogbenyttetpåidanmark: Detnytteprægedenatursynerkendttilbagefraoldtidenogbærestypiskaflandboere ellerafdenbybefolkning,derharnytte ogkolonihaver.detvaretenerådendenatursyn idanmarkfremtil tallet.ifølgedettesyndelesnaturenopidet,derertilnytte ogdet,derikkeer.hererdetdendyrkedenatur agerdyrkningen somerdetsmukke ogideelle.det,derikkekandyrkesellerblotertilpyntsometjapanskkirsebærtræ,er unyttigtoggrimt.haveidealetidenfeudaleoverklassevarenstramgeometriskmodel medformklippedetræerogbuske,dervistedetyppersteindenforkultivering. Natursynetharmeddenstigendeurbaniseringtabtsindominans(Hansen,1989,s.13 15). Detromantiskenatursynvoksedefremhosaristokratietogborgerskabeti1700 tallet somreaktionpådenfeudaleoverklasseshaveideal,derpristedendyrkedekultiverede natur.denideellenaturvarforromantikernepådenenesidedetpastoraleogenkle hyrdelandskabogpådenandensidedenvildeoguberørtenatur.naturenvaren følelsesmæssigrekreationfordenstigendebybefolkning,derskulleoplevesognydes somnogetsmuktidetfjerne,oghvormennesketikkevarbundettildenæreomgivelser, somenlandmandvar(hansen,1989,s.15 17).Dettenatursynharsatsitprægpådet dominerendeprydhaveideal,viharidag.mendetharogsåsatsitprægpåisær bybefolkningenssynpådetåbne,dyrkedeland,hvorlandligidylmed Side 21 af 81

22 bindingsværksgårde,kreatureroglevendehegnerdetsmukke. Detfunktionalistiskenatursynvoksedefremibegyndelsenaf1900 talletogharligesom romantikerneogsådenvildeoguberørtenatur,somderesforetrukne,mendet følelsesmæssigeengagementererstattetafetnøgterntogvidenskabeligtoverblik.synet pånaturenerprægetafindustrialiseringenssondringmellemfritidogarbejdei modsætningtilagerdyrkerensholisme.medurbaniseringenernaturenblevet distanceret,ogderopstårderforbehovforlys,luftoggrønneområdermedmulighedfor hvileoglegindeibyerne.deteretsyn,somharbredtsigtilstoredeleafbefolkningen, damangeboribyerne.naturenblivermeddettesyntilgenstandforplanlæggereog arkitektersudformning(hansen,1989,s.21) Detøkologiskenatursynergradvistopståetsidenslutningenaf1960ernesomreaktion pådetnytteprægedeogfunktionalistiskesynudfraenerkendelseaf,atnaturenikkeer enubegrænsetressource.naturenerblevetoverudnyttetogervedatbrydesammen. Deterderforvigtigtatsepånaturensomenhelhed,derikkestårudenformennesket. Detøkologiskenatursynsesiformafstigende grønne interesserforbl.a.nedbrydning ogplantedyrkningisærhosbyboere(hansen,1989,s.22 23). Deforskelligenatursynbevirker,atderskerenmagtkampmellemforskellige mennesker isærbyboereoglandboereomatdefinereoglegitimerederesnatursyn. AnneKnudsenhari1990erneidentificeretflerenuanceriopfattelsenafnatur.Hun skelnermellemsyvnatursyn,dergørsiggældendeidag,mensomikkeerlige dominerendepånuværendetidspunktverdenover. AnneKnudsenssyvnatursyn Naturensomomstændighederetnatursyn,hvormennesketogsamfundetmåindordne signaturenspræmisser.detertypiskjægerfolk,fiskereoghusdyravlereibjergområder ogbuskstepper.dissemenneskerharsværtvedatgøresigforståeligeidenoffentlige debatoghospolitikerne.debliverafnoglebetragtetsominitiativløse,dadeikkegør nogetvedderesomstændighederogblotafviser,attekniskefærdighederkanhjælpepå deressituation(knudsen,1995,s.43 44). Side 22 af 81

23 Etandetnatursynernaturensomressource,derstårikontrasttildenaturafhængige. Detertypiskindenforerhverv,derkankontrollereogudnyttenaturensressourcertil egenogsamfundetsbedste fxlandbrug,skovbrugogkulminedrift.hererdet økonomienogikkedetæstetiskeellersjældnevednaturen,somgørsiggældende.deer rationalisterogforstårikkedenkritik,derbliverrettetmoddem.daderesarbejde liggerindenforsamfundetsinteresser,betragterdeikkedemselvsomgørendeskadepå naturen(knudsen,1995,s.44 46). NaturensomfrigørelseeretmereudprægetnatursyniEuropaogDanmarkenddeto ovenstående.detskyldes,atmangeboribyerogikkeharenstærktilknytningtilden omgivendenatur.natursynetopstodiromantikkenogbyggerpåideenom,atnaturener godogikkeskalforvanskes,somdetskermedintensivtskovbrugoglandbrug.deter kritiskoverforoplysningstidensbeherskelseafnaturensomnogetondt,derbl.a.skal undertrykkedenaturligedrifterogdovenadfærd.meddetfrigørendenatursynskal manlyttetilsinkropogikkeladekulturenforårsageskadepånaturen.gamleredskaber ermereaccepteredeendnye(knudsen,1995,s.47 50) EtfjerdenatursynerNaturensomreligionogbyggerimodsætningtildenøkologiske naturvidenskabeligetilgangpåenmeremagisktænkning.naturenbetragtessomgodog ermoralskoverlegenmennesketssyndefaldsposition.detsesbl.a.pådyrkelseafdyr sombedreendmennesket.naturreligionenudgøresikkebareitanken,menogsåi virkelighedensnaturturisme,somerenstigendeindustripåverdensplan.naturturisten brydersigikkeomatsetydeligesporafmenneskeligaktivitet,menforetrækker naturligelandskaberogdyr.atnaturoplevelsenerreligiøsogikkerationelerfordi,det kræverenmenneskeligindsatsatfåområdettilattagesignaturligtud.landskaberover heleverdenvilleseanderledesud,hvisikkemenneskergjordeenindsatsforatskabeog vedligeholdedesærligevegetationstyper,derudgørbetingelsernefordyrelivet. Naturturisternevilimidlertidikkevideafvedligeholdelsen.Selvomnaturturisten nedslidervegetationen,forventerhanellerhunaltidatseetjomfrueligtlandskab (Knudsen,1995,s.53).Tillidentilnaturensgodhederudbredtblandtfolk,derikkeeri berøringmedden.kærlighedentilnaturenersnarereafensymbolskværdiendegentlig videnomøkologiskeforhold.deeraltsåikkevidensmæssigtengageredeinaturen,men snarerefølelsesmæssigtengagerede,ogdeforsøgerhverkenatforståden,dominere ellerlæggesigunderforden.vedatsympatiseremednaturen,stræberdeefteratvære gode(knudsen,1995,s.54). Side 23 af 81

24 Naturensomspejleretsyn,derforsøgeratgørenaturentilenmeningsfulddelaf samfundet.deteretnatursyn,dereropståetefterindustrialiseringen.inddragelsenaf naturenikulturenforegårvedhjælpafsymboler,danaturenisigselvikke siger noget. Landskabstyperblivermetaforerfornationalidentitet Dalarneslandskabbliverfxdet arketypiskesvenske,ligesomschwarzwaldbliverfortyskland,ogsjællandogfyns bakkedelandskaberbliverfordanmark.meddettenatursynbetragtermanlandskabet ognationensomforbundet,såledesatlandskabetgivermenneskerbestemte egenskaberogpolitiskesynspunkter.danskernessynpånaturensometbondelandskab harudvikletsigfranogetsymbolsktilenbevaringsværdiidé.detdanskelandskabidag skalhelstlignedetsymbolske,klassiskedanskenationallandskab,mendetskalværei pagtmednaturen.derforkritiseresdetintensivelandbrugofte(knudsen,1995,s.57). Mennesketharvundetsinårtusindelangekampmodnaturen,nuhvormenneskettil hverdagikkelængereernødttilatslådyrihjelellertrækkeukrudtopforatfåmadpå bordet.mennårmanharvundetkampenognaturenerblevetdensvage,måden beskyttes.dettenatursynerudbredtideindustrialiseredelande(knudsen,1995,s.58). Naturensomideologibyggerpåenøkologisktankegang,hvormennesketsessom stærkereendnaturenogderformåtagevarepåden.derfindesforskelligeøkologiske tankegange,menfællesfordemerdensociologisketilgangtilnaturen.dettenatursyn hartendenstilatfordømmemenneskeligindgribenpånaturen.naturenskalbetragtes holistisk,sådetikkekunhandleromudbytte,menogsåommuldlaget,forureningaf vandløb,resistens,afgrødersholdbarhed,smagogindhold,dadettepålangsigterdet mesteffektiveland oghavebrug.dilemmaetfordissenaturbeskyttereer,atdealdrig ved,omdehartagethøjdeforallefaktorer(knudsen,1995,s.51) NaturensomkulturerdetsidsteafAnneKnudsenssyvkategoriseringerafnatursynog byggerpå,atbegejstringenformennesketstæmningafnaturenerfaldet.viharvundet overnaturen,menopdagernu,atvialligevelerafhængigeafnaturensoverlevelse.vier afhængigeafnaturen,menmennesketharmagten,hvordetførvarnaturen.derformå vitageansvarforden,ligesomhvisdenvaren socialtaber isamfundet,derikkekunne klaresigselv.naturenermedandregjortblevetkulturliggjortidenpolitiskedebat (Knudsen,1995,s.59). Side 24 af 81

25 Trehovedgrupperafnatursyn produktiv rekreativ økologisk Engangvarderingenadskillelsemellemnaturogkultur.Natursynetvarmytiskudfra enforståelseaf,atnaturenvarbesjælet.idagkanmanoverordnetskelnemellemtre hovedgrupperafnatursyn,derudspringerafproduktivudnyttelseafnaturen,rekreativ anvendelseafnaturenogøkologisksynpånaturen(dolin,2007,s.13).underdisse hovedgrupperfindesdermangevarianterogsammepersonkanhaveaspekterafflere natursynisig,somdetsenerevilkommetiludtrykivoresempiri.herundersesvores inddeling(tabel1.)afjensschjerupoganneknudsensnatursynidetrehovedgrupper: Natursyn Produktive Rekreative Økologiske JensSchjerup Detnytteprægede Det romantiske Det funktionalistiske Detøkologiske AnneKnudsen Natursom Natur Natursom Natursom Natur Natur Natur omstændighed som frigørende religion som som som ressource spejl ideologi kultur Tabellenviser,hvorSchjerupogKnudsensnatursyneriforholdtildetrehovedgrupper produktiv,rekreativogøkologisk.anneknudsensnatursynerikkeunderordneti forholdtilschjerupsnatursyn,menkuniforholdtildetrehovedgrupper.naturensom spejlharvivalgtatlæggemellemdetrekreativeogdetøkologiske,dadenindeholder værdierfrabeggesyn. Overordnetservientendenstil,atdeproduktiveogrekreativenatursynkanudtrykkes sombenyttelseogdetøkologisknatursynsombeskyttelse.detervigtigtatunderstrege, atvierbevidsteom,atnatursynikkeerdenenestebegrundelseforholdningerogtiltagi NMB,mendavoresfokuserrettetpånatursyn,vildetvægtetungtivoresanalyse. Side 25 af 81

26 Kulturogkulturmiljø Foratforstånatursyniforholdtilkulturogspecifiktiforholdtildenvalgtecase maltfabrikken,erdetnødvendigtatgennemgåbegrebernekulturogkulturmiljø.når forskelligeaktørerønskeretkulturelementbevaretellerfjernet,kandethængesammen meddivergerendenatursyn,ellerdetkanudtrykkessomanderledesopfattelseraf (kultur)miljøetirelationtilsamfundetogmennesker.dervilidetfølgendeafsnitvære enhistoriskgennemgangafbegrebernekulturogkulturmiljø,dadetermenneskets agereniettidsmæssigtperspektiv,dergivermulighedforatforstådissebegreber.i forholdtilkulturmiljøgiverafsnittetmulighedforatforstå,hvordandetkanopfattesog sættesirelationtilnatursyn.detgiverenforståelseaf,hvorforgammelkulturarvbliver bevaret kulturmiljøbliverhermedbindeleddetmellemnaturogkultur. Kultur Kulturbegrebeterhyperkomplekstmedmindst164definitioner(Fink,1998,s.11). Servipåordetssprogligebetydningstammerbegrebetkulturfralatinogbetyder dyrkning.detkommersigaf,atmennesketbegyndteatkultiverenaturenmed dyrkningsmetoderogdermedudnyttenaturensressourcer.forca.6000årsidenblev korndyrkningindførtidanmark,ogmennesketblevagerdyrkereellerbønderi modsætningtildetidligerejægereogsamlere.skoveblevfældetforatfåpladstil markermedkorndyrkningibådestenalderenogbronzealderen.dermederdetdanske landskabforandretogudformetafmennesketgennemtiden,ogdetkanbetragtessom etkulturlandskab(witte2007,s.7 8).Omkring1800 talletblevlandskabetdyrketmere intensivtogmarkerneblevudpinte,derblevavletflerehusdyrsombetødstørre produktionaffoder,manbegyndtenuatinddragehederogoverdrevtilkorndyrkning. Pådettidspunktvarkunomkring2%aflandetskovklædt,restenvarfældet (naturstyrelsen,2012).landmændeneændredesynpånaturenefteranden Verdenskrig.Fraathaveovertagetgårdeogmarkergennemgenerationeroghavehaft forskelligehusdyrogdyrketforskelligeslagsfødevarer,specialisererdesigifærre produktermedrådfralandbrugskonsulenter.foratoptimereudbyttetogvære konkurrencedygtigeblevmarkerslåetsammen,oglevendehegnogvandhuller forsvandt(witte2007,s.7 24).Derforkandethævdes,atstortsetheledetdanske landskabidagerkulturpåvirket. Side 26 af 81

27 Kulturmiljø Kulturmiljøeretforholdsvisnytbegreb,derblevpræsentereti1994afdaværende Miljø ogenergiministersvendaukenienkronikipolitikend.13.juli miljøpolitikkens tredjedimension.hidtilhavdemiljøministerietbeskæftigetsigmed forureningsbekæmpelseognaturbeskyttelse(kristiansen,2003,s.23).i1995blev kulturmiljøbehandletsometpunktundermiljøpolitik.detblevbeslutteti1996,atet kulturmiljøskullebeskyttesisammegradsomplanterogdyr.vedbegrebetkulturmiljø menesbevaringenafenhistoriskhelhedfremforenkeltefortidsminder.denførstelov, derskullebeskytteogfredefortidsminderogbygninger,blevopretteti1918,menindtil 1937varfredningernefrivillige,ogderforforsvandtca.¾afallefortidsminder. Bygningsfredningerblevgivettilbygningerdertypiskvarmereend50årgamleog havdeenarkitektoniskellerkulturhistoriskværdi.derharprimærtværetfokuspå enkeltebygninger,fremforbygningeriensamletenhed(skovognaturstyrelsen,1998). Kulturmiljøbegrebetblevaltsåindførtforikkekunatfokuserepåenkeltefortidsminder, menmerepådynamikkenmedomverdeneniformafenhelhedsopfattelse. Vedindførelsenafkulturmiljøvarønsketatlandskabetsbebyggelserog produktionsarealerskullebevaressomensamletstruktur,såmanstadigvækkunne identificeregamleindustribyer,købstædermm.kulturmiljøerskaldogikkekunbevares gennemfredninger,daderogsåeretønskeomatbenyttekulturhistoriskeværdier underhensynstagentilbeskyttelse.detkanskegennemplanlægningogoffentlig forvaltning.alleredei1998blevbevarelsenafkulturmiljøersetsomenbalancemellem benyttelsekontrabeskyttelse,hvorbefolkningenskulleinvolveres.alleibefolkningen harmulighedforatytreønskeomfredningafenbygningogdermedbidragetilat bevareenkulturelarv(skovognaturstyrelsen1998,s.9).detkræverdog,atbrugerne bliveroplysteomårsagentil,atkulturmiljøetbørbevares.foratskabeen identitetsværdihosbefolkningenerdetvigtigt,atdefårmulighedforatbenytte kulturarven.pådenmådemotiveresbefolkningentilatbeskyttekulturlandskabetsom såledessamletkanopfattessomenkulturelbæredygtighed(møller2000,s.88 89). Ifølgekommunalplanerfra2008bliverkulturmiljøerdefineretvedatafspejle væsentligetrækveddensamfundsmæssigeudvikling.detvilsige,atkulturhistoriske bevaringsværdierknyttersigtilsporeneeftermenneskersvirkeietgeografiskområde. Miljøernekanviseudviklingsforløb,somfxhvordanmenneskerhardyrketmarkerne gennemtidenogdervedprægetlandskabet. Side 27 af 81

28 Dekulturhistoriskebevaringsværdierharihøjgradenformidlingsværdi,somskalgive kommendegenerationerenkulturforståelse.indenfornaturforvaltningog arealanvendelseforeslårpergraumøller,atkulturelbæredygtighedinddrages,hvor mennesketerinkluderetbådefysiskogmentalt. Kulturmiljøforstås[ ]sometpolitisk administrativtbegrebnærtknyttettiludpegningenogbeskyttelsenafsærligtudvalgte bevaringsværdigehelheder.[ ]Kulturlandskabforståsderimodsometovervejende analytiskbegreb,deranvendestilatbeskriveogforklareaspektervedheledet kulturpåvirkedelandskabudenskelentilbevaringsværdi (CarlbergogChristensen2003, s.19). Kulturmiljøeteraltsånogetderforvaltesafdetoffentligeogformidlersærligedeleaf mennesketskulturhistorie.museernekanimidlertidformidledengenerelle kulturhistoriesomfxkulturlandskabet,derrummerhelelandetogikkekunde offentligeudpegedebevaringsværdigekulturmiljøer(carlbergogchristensen2003,s. 19).Kulturmiljøetkansessometlandskabdermåbenyttesimodsætningtildetgamle kulturarvsbegreb,derskullebeskytteenkeltelandskabselementersomstatiskeog urørlige.dadervarbehovforbevaringpåflereniveauer,indførtesdetnye kulturmiljøbegrebforatgivebefolkningenenreferencerammeogdermedenidentitet (Jensen2003,s.86).Dethandleraltsåomatbevidstgørefolkomderesegen kulturhistorie,sådefårlysttilatbevaredet.iforbindelsemednationalparkenvilvi netopkunneidentificeredennegrundtankeombenyttelsemedvirkerbeskyttelse. Kulturmiljøbegrebethandlersåledesbådeommennesketogdetsomverden,ogderfor erderenuløseligsammenhængmellemnaturogkultur. Arealanvendelse Gennemhistorienkanmanseskiftendesamfundsmæssigeplanlægningsbehovog prioriteringerfor,hvaddetåbnelandskalkunneogafspejle.forandringernei landskabetergennemtidenskiftet,blandtandetpåbaggrundafzonelovgivning, beskyttelses ogfredningslove,menogsåpåbaggrundaflandbrugetsvarierende betydningversusbysamfundetsrekreativebehov.sørenbechpilgaardkristensen forklarerforandringernesåledes: Hvorforandringeraflandskabettidligerevardrevetaf landbrugetsbehov,erdetidagpressetfrabyerne,derudviskergrænsenmellemlandogby ietstortbylandskab,hvordesidsteresterafnaturenmåbeskyttesbl.a.gennem etableringenafnationalparker (Kristensen,2009,s.60). Side 28 af 81

29 NationalparkMolsBjerge Baggrundenforetableringen Siden1960erneharmandiskuteretetableringenafnaturparkeriDanmark,menideen erblevetafvistaffrygtforenopdelingaflandskabetifavoriseredeogforsømteområder (Knuth Wintherfeldt,2012,s.30).Somnævntiindledningenændredemantrediveår senereopfattelse,daoecdi1999fremlagdeenrapport,somopfordrededanmarktilat styrkenaturbeskyttelsenudfraennegativvurderingafmiljøtilstanden.påbaggrundaf OECD svurderingblevwilhjelmudvalgetnedsatiår2000.udvalgetbestodaf interesseorganisationerogoffentligemyndighedermedtilknytningtilmiljøområdetog blevnedsatisvenaukenstidsommiljøminister.wilhjelmudvalgetkonstaterede,atden danskenaturgenerelthavdetrangekår.denævnte,atnaturområdernevarblevet mindreogdenfriedynamiskeudvikling,derbl.a.styrkerbiodiversiteten,varfaldende. Problemerneskyldtesbl.a.enstigendetilførselafnæringsstoffer,manglendenaturpleje ogformegetdræning(skovognatur,2012).pådenbaggrundanbefalede Wilhjelmudvalget,etableringafstørresammenhængendenaturområderafnational karakter.meddenborgerligeregeringstiltrædelsei2001,blevderfrabegyndelsenikke støttetopomdennenaturpolitik.eftermegetkritikkomaukensefterfølgerhans ChristianSchmidtmedetudspiltilengrønnereprofilpånaturområdet,somsenereblev benævntnationalparker,ligesominternationalesærligtprioriteredenatur og landskabsområderkaldtes.formåletmedområdernevarbådeattageetansvarfor naturogkulturbeskyttelse,menogsåbenyttelseiformaffriluftsliv(knuth Winterfeldt, 2012,s.31 32)Etableringenskulleskepåbaggrundaflokalopbakningogfrivillighed, dastatsligtgennemtrumfedeetableringeriandrelandehavdeskabtmodstand.der skulleogsåværemulighedforatdriveerhverv,hvilketadskillersigfraandre internationalenationalparker,hvorlandbrug,skovbrugogfiskeriikkeerlovligt.den danskenationalparkslovkanderforkunmedlempeleveoptildeninternationale naturbeskyttelesorganisationiucns(internationalunionforconservationofnature) kategoriafnationalparker,dadenellersermegetrestriktiviforholdtil naturbeskyttelse. I2003blevpilotprojektMolsBjergesatigangsammenmedflereandrepilotprojekter. Pilotprojektetskullepegepåløsninger,derstyrkernaturenogdekulturhistoriske interesserogikkemindstbefolkningensmulighederforatoplevenaturen. Side 29 af 81