Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Transkript

1 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a. kystskrænter,fladsletteograndmoræner.arealerneharværetdyrketsiden middelalderen,menomkring1700 talletbegyndtemanatopgiveintensivdyrkningpå demestudvaskedeogsandedejorde.nogleafdissearealerblevudnyttettilgræsning, oghuseridagnaturtypenoverdrev.indenforparkenliggerbyenebeltoft,sombl.a. rummeretmarkantkulturmiljøiformafengammelmaltfabrik.dennerapportvil undersøge,hvilkemålforkulturognaturderangivesigrundlagetformolsbjerges Nationalparkogforsøgeatafdække,hvordanforskelleiinteresserognatursynpåvirker opfyldelsenafdissemål.viharvalgtattageudgangspunktitokulturmiljøer, maltfabrikkeniebeltoftogoverdreveneiparkenskerneområde,molsbjerge. Undersøgelsenerbaseretpåteoriomnatursyn,karteringafdetokulturmiljøersamt interviewsmedtrenøglepersoneriforholdtilmaltfabrikogoverdrev.rapporten diskuterervægtningenmellembenyttelseogbeskyttelseiparkensnaturog kulturforvaltning. Abstract MolsBjergeNationalParkwasestablishedin2009asoneoutofthreenationalparksin Denmark,soofar.Mostofthesurfaceofthetheparkislandbased,and80%ofthisis privatelyowned.thelandscapeoftheparkhasbeenshapedbyseveralglacialadvances duringthelastice age,andconsistsofcoastalcliffs,flatplainsandlateralmoraine, amongothers.theareashavebeencultivatedsincethemiddleage,butaroundtheyear 1700,intensivelandusewasabandonedonthemostwashedoutandsandysoils.Some oftheseareashavebeenusedforgrazing,andtodaytheyharbourthenaturetype grasslands.thetownofebeltoftissituatedwithinthelimitsofthepark;andacultural environmentintheshapeofanoldmaltfactorylieswithinthetown.thisreportseeksto investigatetheobjectivesconcerningcultureandnaturelistedinthebasisformols BjergeNationalPark,andtrytouncoverhowdifferencesininterestsandviewson natureaffectthefulfillmentoftheseobjectives.wehavechosentotakeourstarting pointintwoculturalenvironments,themaltfactoryinebeltoft,andthegrasslandsinthe core areaofmolsbjergenationalpark.theinvestigationisbasedontheoryofviewson Side 1 af 81

2 nature,geograficalobservationinthetwoculturalenvironmentsaswellasinterviews withthreekeypersonsirelationtothemaltfactoryandthegrasslands.thereport discussestheweightingbetweenuseandconservationofnatureandcultural managementwithinthepark. Side 2 af 81

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 1 ABSTRACT...1 INDLEDNING...5 PROBLEMFORMULERING...6 OVERDREV...7 MALTFABRIKKEN...7 EMNEAFGRÆNSNING...7 NATIONALPARKMOLSBJERGE...8 Nationalparkensometgeografiskrum...8 PræsentationafNationalparkMolsBjerge...8 BEGREBSAFKLARING Naturbegrebet...10 Kulturbegrebet...11 Kulturmiljø...11 Parkbegrebet Nationalparkbegrebet...12 METODE Tekstfortolkning...14 Feltstudie...14 TEORI LANDSKAB Landskabetbliversynligt...17 Landskabetsometpastoraltideal...17 Landskabetsompittoreskogvildnatur...17 Detpittoreskelandskabsbilledeidag...18 NATURBEGREBET NATURSYN DEFINITIONPÅNATURSYN JENSSCHJERUPSFIRENATURSYN ANNEKNUDSENSSYVNATURSYN Trehovedgrupperafnatursyn produktiv rekreativ økologisk...25 KULTUROGKULTURMILJØ Kultur...26 Kulturmiljø...27 AREALANVENDELSE NATIONALPARKMOLSBJERGE BAGGRUNDENFORETABLERINGEN NATIONALPARKBESTYRELSEN Nationalparkplan...32 ANALYSEAFNATURSYNIFORHOLDTILGRUNDLAGETFORNMB LovenomNationalparker...33 BekendtgørelseomMolsBjergesNationalparkogNationalparkplanen...34 MikaLethPedersen...35 HelgePoulsen...37 Devrangvilligelodsejere...39 Side 3 af 81

4 Nationalparkensomanalytiskogadministrativtrum...40 DELKONKLUSION OVERDREV DEFINITIONAFOVERDREV Bevarelseafoverdrev...43 OVERDREVIMOLSBJERGESNATIONALPARK BeskrivelseafoverdrevenevedTrehøje.Fraekskursion29/ DengeologiskebaggrundfordannelsenafoverdreviNMB...46 HistoriskbaggrundforoverdreviNMB...48 ForvaltningiMolsBjerge...49 HVORFORBEVAREOVERDREV? HVILKENEFFEKTHARNATIONALPARKENPÅOVERDREV? Beskyttelseogvirkemidler...53 DELKONKLUSION:NATIONALPARKENSEFFEKTPÅOVERDREV MALTFABRIKKEN Baggrundenformaltfabrikker...56 PRÆSENTATIONAFMALTFABRIKKENIEBELTOFT Historien...57 Stedetogplaceringen...57 Bygningerne...59 Arkitektur...60 Udeareal...60 Maltfabrikkenirelationtilmenneskene...62 OPSUMMERINGAFMALTFABRIKKEN ANALYSEAFNATURSYNOGKVALITETSOMKULTURMILJØ Natursyniethistoriskperspektiv...63 NyMalt...64 Konfliktenombevarelseellernedrivning...65 Nationalparkplanenogbekendtgørelsen...66 DELKONKLUSION DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING BILAG LITTERATURLISTE Side 4 af 81

5 Indledning Detteprojekttagerudgangspunktiennysgerrighedefteratundersøge,hvadoprettelsen afnationalparkeridanmarkvilbetyde.læsermanomformålogmålsætningerfor nationalparkererderingengrænserforfordelenefornaturogmennesker,menvi mangledevidenom,hvordanalledegodeintentionerføresudilivet. Idesidste140årerderetableretmangenationalparkeriverden.Deflesteharfokuspå naturbeskyttelse(stoltze,2010,s.5,natpark.dk).førstmedbrundtlandrapporteni1987 over100årefteretableringenafdenførstenationalpark,yellowstone sættes bæredygtighedforalvorpådeninternationalepolitiskedagsordenafledtafmenneskets overudnyttelseafnaturressourcer(bæredygtigudvikling,2012).idanmarksatteden internationalebevågenhedsinespori1999,hvoroecd(organisationforeconomiccooperationanddevelopment)kritiserededanmarkforenutilstrækkeligindsatspå naturområdet(nationalparkplan,2012).dendanskeregeringnedsattepådenbaggrund Wilhjelmudvalget,somudarbejdedeenhandlingsplanforbiologiskmangfoldighedog naturbeskyttelse.udvalgetanbefaledenaturbeskyttelsevedudlægningafstørre sammenhængendeområderafnationalbetydning(ibid)ogdermedtog planlægningsprocessenmednationalparkeridanmarkforalvorfart. I2007vedtogregeringenennationalparklov,hvisformålimidlertidikkekuner naturbeskyttelse,menihøjgradogsåhandlerombenyttelse,kulturhistoriskbevaring, formidlingoglokalerhvervsudvikling(retsinfo,2007).flerekritisereridenforbindelse nationalparkerforatværemerekulturparkermedfokuspåbenyttelsefremfor beskyttelse,(buciek,2012;ejrnæs,2008). NationalparkMolsBjerge(herefterforkortetNMB)blevindvieti2009,somdenanden udafindtilvideretredanskenationalparker.formåletersominationalparklovenbåde beskyttelseogbenyttelseafnaturogkultur.detsærligevednmb,somogsåer baggrundenforvoresemnevalg,er,atdenimodsætningtilnationalparkvadehavetog Thyharlangtflereinteressenterindenforparken.80%afNMBerprivatejetjord (Nationalparkplan,2012),hvorfxlangtdetstørstearealiNationalparkVadehavet dækkerhav.imodsætningtildetoandreparkerliggernmbogsåtætvedenstorbysom Århusogden Østjyskemillionby. Side 5 af 81

6 Daudviklingenafnationalparkenberorpåfrivillighedfrabl.a.lokalbefolkningen,mådet kræveenkompliceretplanlægning,hvormangeforskelligeværdierognatursynskal forsøgeatforenes.hvordanladerdetsiggøreatetablereennationalparkpåfrivillig basismedsåantageligmangeinteressenterognatursynispil?kanmanbådesatsepå benyttelseogbeskyttelsepåsammetid?erdetisidsteinstansøkonomienfremfor bæredygtigheden,dererispil? NMBeretoplagtgeografiskundersøgelsesfelt,dadetihøjgradindeholderdenrumlige dimension.detkommertiludtrykidesammenhængemellemnatur og kulturgeografiskefænomener,somgennemtidenharsatsinesporiområdet.iden forbindelseharvivalgtatfokuserepåtocases,somiudgangspunktetrepræsenterer bådenatur ogkulturgeografiiformafoverdrevenevedtrehøjeogmaltfabrikkeni Ebeltoft.Beggeharensærligbetydningfornationalparkenoghørerunderdemålfor bevaringafnatur ogkulturmiljøer,somnationalparkplanen(2012)harfremlagt.ved nærmerebetragtningkanmandiskutere,ombeggecasesivirkelighedenikke repræsentererkulturgeografi,dadeviserkulturensproduktionsmetodergennem historien.detdanskelandskabkannemligsnarereopfattessometkulturlandskabend naturlandskab.den oprindelige danskenaturharbefolkningenmedstorsucces undertvungetvedstigendebehovforbl.a.merelandbrugsjord(reenberg,2000). IvoredagesDanmarkkanmanfindestærktdivergerendesynpånaturen bådeblandt befolkningenogpolitisk.mednmb sbredeformålkandeinternationalepolitiskemål omnaturbeskyttelsemåskenemtforplumresafandrehensynsombenyttelse, formidling,erhvervogturisme.samtidigkanformidlingogturismemåskeogsåvære begyndelsenpåetdannelsesprojektafdenstigendebybefolkningtilattageansvarfor naturenogsevigtighedeniatbevareden.detvilmedandreordværeinteressantatfå identificeretdenatursyn,somforskelligeaktørerinationalparkområdetharforat kunnegennemskue,omdetpåsigtkanladesiggøreatvægtebådebeskyttelseog benyttelse.demangespørgsmålogtankerførerostilfølgendeproblemformulering: Problemformulering HvordansøgesNationalparkMolsBjergesformåleffektueret? Vedenanalyseaftocasesoverdrevogmaltfabrikvurderervivægtningenafbenyttelse ogbeskyttelseudfranatursyn. Side 6 af 81

7 Overdrev Viharvalgtoverdrevsomcase,dadeterenudbredtnaturtypeiNationalparkMols Bjerge,ogdadenerrepræsentativiforholdtilatgiveenforståelseafsammenhængen mellemnaturogkultur.overdrevrepræsentereretrummedflerelagafnaturværdier, kulturværdierognationalkulturidentitet.såledeskanoverdrevbetragtessomet kulturmiljø,dadennenaturtypekuneksistererpåbaggrundafkulturelpåvirkning. Dermedskaldennecasebrugestilatundersøge,hvorvidtdererdivergerendenatursyni forholdtilatvægtebenyttelseellerbeskyttelseafoverdrev,ogdetsættesirelationtil helenationalparken. Maltfabrikken Viharvalgtmaltfabrikkensomcase,dadeteretuniktkulturmiljøinationalparken,der dogerrepræsentativtiforholdtilatgiveenforståelseafsammenhængenmellemnatur ogkultur.maltfabrikkenerplaceretietbyrum,dererindeholdtinationalparken. Samtidigkanmaltfabrikkenbrugestilatgiveenforståelseafdedivergerendenatursyn derertilstedeinationalparken,somkommertiludtrykiargumenterforatbevarede gamlefabriksbygningerellerrivedemned.dermedkanvidiskutere,hvordanbenyttelse ogbeskyttelsevægtesiforholdtilmaltfabrikkenogsættedetirelationtilhele nationalparken. Emneafgrænsning Tilatbelysevoresproblemstillingvælgerviprimærtattageudgangspunktivorestre interviewpersoner,nationalparkloven,planenfornmb,planenfornymaltogdansk Bygningsarvsanalyseafmaltfabrikken.Voresopgavekredserdermedomvores caseområder,overdrevogmaltfabrikkenogsekretariatetsforvaltningaf nationalparkplanen.dermedforholderviosikkenævneværdigttilandreaktører, politiskeellerøkonomisketeorierellerdeglobaleaspekteriforholdtilnationalparker. VoresteoriomnatursynerafgrænsettilkunatomhandleJensSchjerupogAnne Knudsen,dersupplererhinandenveddelsatillustrerededanskenatursyngennemde sidsteparhundredeårhosschjerupogdelsdenmerenutidigeognuanceredeopdeling hosknudsen. Side 7 af 81

8 SåledesharvifravalgteksempelvisBruunsklassifikationafnatursyn,derogsåbeskriver denutidigeforhold.ivoreskarteringafmaltfabrikkenharvifravalgtdefaktorer,som ikkespecifiktharmedbygningenatgøre. NationalparkMolsBjerge Nationalparkensometgeografiskrum Etvigtigtgeografiskbegrebtilerkendelseafverdenerdenrumligedimension.Med rumbegrebetforstårvidenatur ogsamfundsmæssigesammenhænge,somovertidog afstandkanpåvirkehinanden,mensomogsåvarierermegetiformverdenover(dolin, 2007,s.11,Clausenetal.,2007,s.9).Ennationalparkkanbetragtessometgeografisk rum,dereksistererforskelligestederiverden,mensamtidigtagersigvidtforskellige ud.detværesigbådeaffxklimatiskeogpolitiskegrunde,menogsådentidsmæssige dimension landskabetshistorikharindflydelsepåforholdene.nmberetgeografisk rum,hvorbådenatur ogsamfundsmæssigeforholdovertidharspilletenrollefor,at denidagerudpegettiletsærligtnationaltområde. Somadministrativtrumhardenenestekonsekvensiforholdtilbeskyttelseindtilnu væretdenfysiskegrænsedragningogopstillingafskilte,derbebuder,atmanerkørtind inmb.p.tadministreresdernemligikkeandrenaturbeskyttelsesloveenddeallerede vedtagneindenparkensetablering,somkonsekvensafdenpolitiskekonstruktioni forholdtilnationalparkloven. PræsentationafNationalparkMolsBjerge NMBblevindvietden29.august2009.Parkenerpå18.000ha.,hvorafca.80%af landarealeterprivatejet.nationalparkenindeholderforskelligeformerfornaturog kultursamtenkøbstadogflerelandsbyer(nationalparkplan,2012,s.3 8). Nationalparkenindeholderetvældafkulturarvsmindersomgravhøjefraoldtiden, stendysser,højryggedeagere,istidenssmeltevandssletter,overdrevoggamle industribygninger.informationsfolderebeskriverområdetidissemalendevendinger: OmrådetstrækkersigfraKattegatkysteniøsttilKaløskoveneivest,fradebugtedeVigei sydovermolsbjergesstorslåedemorænelandskabtilistidenssmeltevandssletteri nord (FriluftslivetsudflugtsmålNMB,Danmarksnationalparker). Side 8 af 81

9 Ifølgeinformationsfolderneerdermasserafmulighederforsåveldyre og planteinteresseredesomforgeologi ogkulturinteresserede. Mendererogsåensærskiltfolderfordefriluftsinteresserede.Landskabetermeget kuperet,ogderfindesgodebetingelserforatkøremountainbike,tagepåvandretureog ridetureiområdet.ligeledesliggernationalparkenkystnært,sådererogsårig mulighedforvandaktiviteter.deternationalparkbestyrelsenognationalparkrådetder varetagernationalparkenogsørgerfordensudviklingihenholdtilgældendeloveog bestemmelser.nationalparkenliggerunderflereformerforbeskyttelseogplanlove, somskalrespekteres.dettegældernationalparkloven,naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven,skovloven,landbrugsloven,planloven,museumslovenog byfornyelseslovenoglovombygningsfredningogbevaringafbygningerogbymiljøer (Nationalparkplan2012,s.8).PåGISkortetnedenforvises,hvilkeaftre planlægningszonerderliggerindenforengivenfredningellerbeskyttelse.opdelingen erudelukkendeenadministrativopdelingafnationalparkeniforholdtilforvaltningenaf området(nationalparkplan,2012,s.60). frawww.syddjurs.dk Side 9 af 81

10 Zone1dækkeroverdeinternationalenaturbeskyttelesesområder(habitatområder). Deteridennezone,atMolsBjergeogTrehøjeliggersamtdetoverdrev,vihar beskæftigetosmed. Zone2omfatterdeområderdererfredetafnaturbeskyttelsesloven,karakteristiske naturtyperinationalparkensomkyst,overdrevs ogskovlandskaber,somkanskabe sammenhængmellemnaturtyperneognationaltbetydningsfuldekulturmiljøerog kulturhistoriskehelhederidetåbneland. Zone3omfatterøvrigeområder,somområdermedkulturlandskaberderknyttersigtil istidslandsskabetogbebyggedeområder.deterogsåidennezoneatmaltfabrikken ligger.(nationalparkplan2012,s.60). Begrebsafklaring Vivilidetfølgendelaveenbegrebsafklaringforatvisedenforståelse,vitillægger begrebersom,natur,kultur,kulturmiljø,parkognationalparksamtforskellenpåen naturparkkontraennationalpark. Naturbegrebet Naturbegrebet,somvivilgennemgånærmereiteoriafsnittet,eretsværtdefinerbart begreb,somoftekanbetydeflereting.viforstårnatursombådeenobjektivrealitetog enmenneskeligkonstruktionaltafhængigafdenkontekst,naturbegrebetanvendesi.da voresfokusiopgavenliggerpånatursyn,benyttervilitteraturforskersveneriklarsens naturbegreb,deranerkenderdefysiskelove,menihøjeregradbeskæftigersigmed individetsforholdtilnaturenoghangtilatkontrollereden(larsen,1996,s.14 22). Dermedindeholdervoresnaturbegrebogsådetkulturelleiformafmenneskets påvirkningafnaturen. Side 10 af 81

11 Kulturbegrebet Somnævntidetovenståendeernatur ogkulturbegrebetuløseligtforbundetmed hinandenivoresopgave.kulturbetyderdyrkningogrefererertildenmenneskelige udnyttelseafnaturressourcertillandbrugsarealerogsenereproduktion,sombegyndte forfleretusindårsiden. Idagerdetdanskelandskabetkulturlandskab,somharværetpåvirketafmennesker sidensidsteistid(kristensen&busck,2009,s.121).gennemtidenerdersatforskellige kulturellesporilandskabet,someksempelvisgravhøje,hjulplovenssporidehøjryggede agre,overdrev,kirkerogindustribygningersommaltfabrikken. Kulturmiljø VedbegrebetkulturmiljøtagerviudgangspunktiSkovognaturstyrelsen(1998)og Carlberg&Christensens(2003)anvendelseafbegrebet,somhenvisertilat kulturmiljøerskalformidlesærligedeleafmennesketshistorievedbevaringafen historiskhelhedfremforenkeltefortidsminder.indførelsenafkulturmiljøbegrebeti 1994indebaretønskeom,atlandskabetsbebyggelserogproduktionsarealerskulle bevaressomensamletstruktur,såmanstadigvækkunneidentificeregamle industribyer,købstædermm.kulturmiljøerskalikkekunbevaresgennemfredninger. Ønsketerogsåatbenyttedekulturhistoriskeværdiermedfortsathensynstagentil beskyttelse.miljøministeriet(2008,s.37)refererertil,atkommunalplanerhardefineret kulturmiljøertilatafspejlevæsentligetrækveddensamfundsmæssigeudvikling.det betyder,atsporeftermennesketsvirkeietgeografiskområdeerafkulturhistorisk bevaringsværdi.kulturmiljøerkanviseudviklingsforløb,somfxmenneskets dyrkningsmetoder(fxoverdrev)ellerråstofbearbejdning(fxmaltfabrik)gennemtiden. IfølgeMiljøministeriet(2008,s.37)hardekulturhistoriskebevaringsværdierenhøj gradafformidlingsværdi,somskalgivekommendegenerationerenkulturforståelse. Kulturmiljøbegrebethandlersåledesbådeommennesketogdetsomverdengennem tidenogskaberensammenhængmellemnaturogkultur. Side 11 af 81

12 Parkbegrebet Enparkkanforståssometstørreafgrænsetgrøntområde.Denbetragtesoftesomen modsætningtilnatur,dadetkulturelleogsamfundsmæssigepåvirker,parkensnaturlige udfoldelsesmuligheder(buciek,2012,s.17).parkbegrebetkanindeholdemange kategoriersomfxbypark,dyrepark,forlystelsespark,naturparkognationalpark. Planlægningenogforvaltningenstårsomoftestidilemmaetmellemsamfundetskontrol pådenenesideogpladstildefrienaturligeprocesserpådenandenside altsået spændingsforholdmellemkulturognatur,civiliseretogvild(ibid). Planlægningenafenparkkanpådenmådevise,hvilketforholdsamfundethartil naturen omdetskalværeenparkmedfokuspåsundhed,friluftsliv,biodiversiteteller kulturellearrangementermedbehovforkloakeringogkiosker. Nationalparkbegrebet Ennationalparkstårligesomandreparkerietspændingsfeltmellemfrienaturprocesser ogsamfundskontrol.menspændingsfelterneidettetilfælderummerogsåtankerom bl.a.nationenogstatenssammenfald(buciek,2012,s.17).planlægningenafen nationalparkviserligesomandreparker,hvilketforholdsamfundethartilnaturen,og hvadsamfundetbetragtersomidentitetsbærendeognationaltvedetlandskab.begrebet nationalparkkandermedforståssomnationenspark.naturenbliverifølgekenneth Olwig(2012,s.206)ikkeblotnogetobjektivt,menihøjgradogsåenegenskab,der kendetegnernationen. Hvorfornational ogikkenaturpark ForudforudpegelsenafnationalparkområderiDanmarkblevdetdrøftetomdeskulle kaldesnaturparker.natur ognationalparkerblevhermedgjorttildetsamme,selvom detobegrebernaturognationstårfornogetforskelligt(olwig,2012,s.207).ifølge Olwigskyldesbeslutningenomordetnationalparkfremfornaturparken nynationalistiskrenæssance.hanmener,atdetbl.a.kansesidetholdningsskift,som DanmarksNaturfredningsforeningforetogfraatværemodstandereafnationalparker medfrygtforopdelingafaogb landskabertilatblivefortalereforprojektet.tidligere fokuseredeforeningenbl.a.påforurening,miljøproblematikkerogøkologi,hvordeni dagfokuserermerepålandskabsæstetikognationalromantikkensguldalder. Side 12 af 81

13 DennenationalromantiksesogsåiNMB,hvorpastoralelandskabersomekstensiv græsning,høslet,miljøvenligtlandbrugognaturnærtskovbrugskalbevares.disse naturfænomenerernemligetudtrykfordendanskenaturshistoriefranaturlandskab overhyrdesamfundtillandbrugsland,someritrådmednationalromantikkens opfattelseafdetdanskelandskabsudvikling(olwig,2012,s.217).medandreordligger derifølgeolwigetdannelsesaspektietableringenafnationalparker,dadebliveren fortællingomdetdanskelandskabshistorie. Nationalisme NationalfølelsenfikiDanmarksinopblomstringimidtenaf1800 talletovenpåbl.a. statsbankerotogtabetafherredømmeovernorgeogslesvig(knudsen,2012,s.57). Nationalismeerikkenaturgivent,menenideologi,derbyggerpåtroenom,at menneskerindenforetterritorieltafgrænsetområde,hørertilenbestemtrace. Menneskerkansåledesfølesigifællesskabmedpersoner,deikkekenderiformafet såkaldtforestilletfællesskab(olwig,2012,s.211).danskenationalsangefavoriserer oftekysterellerbakkedelandskabsometsymbolpånogettypiskdansk. Metode Tilatbelysevoresproblemstillingharvivalgtatindhentematerialefradokumenter sombl.a.lovteksteroghandleplaner,beskrivelserogpræsentationsfolderefor nationalparkenogmaltfabrikken.desudenharvivalgtatindlæggeenfelttur(foretaget d.29/112012).herbesøgtevivorestocases,maltfabrikkenogetoverdrevsareal,og lavedeinterviewsmedcentralepersoneriforholdtilvorescases.tilbeskrivelseaf maltfabrikkenogoverdrevetsomcasesanvendervikartering.foratfåetoverblikover afgrænsningerogforvaltningharvisetpånyeogældrekort. Side 13 af 81

14 Tekstfortolkning Tilanalyseafteksterservipåretorikogtalemåderanvendttilatoverbæremening.Vi vælgeratsepåordvalg,specieltværdiladedeord,derbrugestilatbevægelæserenien bestemtretning.dettegørviforatdanneosetklarerebilledeafteksternes bagvedliggendenatursynogdermedsynpåanvendelseiforholdtil benyttelse/beskyttelse.vigørdetudfrakarenmorins(2011,s.290)teoriom,atretorik ogordvalgkanpåvirkelæserensopfattelseaftingenesnaturligeordeniverden. Feltstudie Interview ViharforetagetinterviewsmedformandfornationalparkenssekretariatMikaLeth Pedersen,formandenforLodsejerforeningenMolsBjergeFredningHelgePoulsen,som sidderinmb sbestyrelsesomlodsejerrepræsentant,samtprojektlederfordenny MaltfabrikKristianKrogh.MikaLethPedersenervalgt,fordihaner dagligleder af nationalparken,ogfordiviantager,athansholdningerharstorbetydningfor forvaltningenafkulturognaturinmb.helgepoulsenvaroprindeligtvalgtsom repræsentantfordengruppeaflodsejere,somharetpositivtsynpånmb.vores intentionvarogsåatintervieweenrepræsentantforlodsejeremedetnegativtsynpå NMB.Desværrehardetikkeværetmuligtatfåenaftale.Viharderforprimærtbrugt HelgePoulsenihansegenskabafrepræsentantforlodsejerneiNMB sbestyrelseforat sepå,hvordanhansholdningerkantænkesatpåvirkeisærnaturforvaltningen.kristian Kroghervalgtforatbelysedeargumenterderkanliggeforatbevareetkulturmiljøi parken,ogommuligtklarlæggenmb srolleidenneproces.dethavdeværetoptimaltat interviewefxetmedlemafebeltoftbyråd,somerimodbevaringenafmaltfabrikken. Vivalgteivoresinterviewsatforetagesemi struktureredeinterviewsmedforberedte spørgsmål,derdoggodtkunnefravigesundervejs.viharforsøgtikkeatspørgefor direkteomnatursyn,mendogalligeveludformetspørgsmålenepåenmåde,såsvarerne villegiveosetgodtbilledeafrespondenternesnatursyn. Side 14 af 81

15 Kartering IforbindelsemedvoresfeltturtilNMBvalgteviatforetageenkarteringaf maltfabrikkenmedinspirationfrabuciekogjensens(2007)bykarteringsmanualforat fåendybereogmereindgåendeforståelseafstedetogområdet.viharogsåforetaget kartering,davibesøgteoverdrevetmedsammeformål.karteringerenoplagtmetodei geografiskefeltstudiertilatbearbejdesynsindtrykmeresystematiseret,end eksempelvisenturistvillegøre. Iforbindelsemedvorescasesbidragerkarteringsmetodenformaltfabrikkens vedkommendesåledestilenstørreforståelseforbygningenshistoriskebetydningsom produktionsvirksomhedogkulturmiljøogdennutidigebetydningsomenten bevaringsværdiellernedrivningsklar.detsammegørsiggældendeiforbindelsemed overdrevetbådesometnutidigtstykkebevaringsværdigt natur medsine udryddelsestruedearterogsomethistoriskkulturmiljø. Side 15 af 81

16 Teori Vivilidettekapitelforetageenhistoriskgennemgangafbegrebetlandskabforatvise denudvikling,begrebethargennemgåetogdervedogsåmennesketsforståelseafdette begreb.dernæstblivernaturbegrebetgennemgåetmedhenblikpåatvisedeforskellige opfattelserogforståelser,sommanharhaftogtilstadighedharombegrebetnatur. DetteførervideretilSvendErikLarsensdefinitionafnaturopfattelser,oghvordandisse opfattelserogsynpånaturenkansessommenneskersforskelligetilgangeogomgange mednaturen.natursynenebliverstruktureretudfrajensschjeruphansenoganne Knudsensinddelingafdenatursynsomertilstedeisamfundet.Dissebegreber illustrerervienfigur,hvorvioverordnetinddelernatursynene.tilsidstvilviberøredet kompleksebegrebkultur,samtkulturmiljøforatfåenforståelseafdissebegreber. Kulturmiljøskalforståsisammenhængmednaturenogbrugestilatanalyserevores cases. Landskab Idettekapitelvilvigiveenforståelseforlandskabsbegrebet,oghvordanmenneskethar opfattetlandskabetiethistoriskperspektiv.meddennebaggrundsvidenvilvi undersøge,omdetidligerebetragtningerkanidentificeresiforbindelsemed nationalparkenogvorescasesoverdrevogmaltfabrik. Landskaberetkomplekstbegrebatredegørefor.IfølgeJetteHansen Møller(2004)kan landskabsessometsamspilmellemkulturognatur,somdetsesidetdanske kulturlandskabmedfxoverdrevoghistoriskebygninger.begrebetlandskabblevi1700 talletbrugtsomenbetegnelseforbønderneskreditforeningerindenforlandøkonomii Preussen.Idethollandskeogøsttyskeområde(FrieslandogWestfalen)henvisteordet landschafttilforskelligepolitiskesamfundsgrupper(hansen Møller,2004,s.16).Karen Morin(2011,s.286)definererlandskabetsomdendelafjorden,derersynligfraen bestemtposition.menlandskabeterikkeblotetfysiskstudieafdenumiddelbarenatur. IfølgeMorinerlandskabetogsåbærerafensymbolskogideologiskmening,somtolkes forskelligtafhængigafdesocialeværdier,betragterenhar.derfindeshermedforskellige landskabssynbl.a.naturlandskaber,bylandskaber,industrilandskabermm.,menman kanalligevelidentificereetherskendesyn,dererudsprungetfra talletselitære socialklasseogsompåvirkerdeflesteborgereslandskabssynidag,nemligdet Side 16 af 81

17 pittoreske.dettesynserpålandskabet,somenmalergør,ogansernogetlandskabforat tagesigbedreudpåbilleder,endandrelandskaber(mortensen,2011,s.31 40). Landskabetbliversynligt Landskabvarikkeetkendtbegrebfør1600 tallet.førstherefterblevdetalmindeligtat brugebetegnelsen,dalandskabetblevgjorttilnogetsynligforøjet enformforsceneri (Olwig,1993,s.7).AtmanfremstilledelandskabetsometscenerikanifølgeOlwig tilskrivesperspektivtegningensopdagelsei1400 talletsfirenze.tidligerevar perspektivetpålandskabetfraenkosmiskvinkel altsåfragudsperspektiv.nublev landskabsmalerierenrepræsentationafnaturensetframennesketsperspektivogvistei førsteomgangikkevirkeligesteder,menenidealiseretnatur(olwig,1993,s.10 11). Landskabetsometpastoraltideal Førsti1800 talletbegyndtekunstnereatbevægesigudilandskabetforatmale,hvadde så.devardogstadigvækpåjagtefternaturscener,derlignededeidealiserede landskaber.øjetskullelæreatbeundrelandskabsomkunst(mortensen,2011,s.32). NoglekunstnerebegyndteatbenytteetClaude glastilsløringaflandskabet,sådetblev etmalerisksceneriligesomfiltrepånutidensfotokamera,derforskønnermotivet. Landskabvaraltsånoget,derførstblevdyrketimalerietogsenereifelten.Detypiske idealiseredemotivervardetsimplehyrdelivogdeopdyrkedelandbrugsjorde det pastoralelandskab(olwig,1993,s.11 12). Landskabetsompittoreskogvildnatur Omkring1800 talletbegyndtebefolkningenogsåatfåsmagfordenvildenatur,som tidligereblevbetragtetsomnogetunaturligtogdårligt.ikunstenblevdetidealetatmale detnaturgroedelandskabpåenskønogguddommeligmåde.detvarikkeenobjektiv natur,manvillefremstille,menensubjektivtilgangtillandskabet,derkaldteenindre stemningfremhosbeskueren.denneformskullevisesigatbliveetsærligttrækvedden danskeguldalderkunst.motiversomfxskov,læskuretilkvægogsnoedegærdeer motiver,derlevedeoptilenuregelmæssigogvildnaturimodsætningtildetpastorale opdyrkedelandskab(mortensen,2011,s.34 36). Side 17 af 81

18 Hvordetpastoralepassedetilkollektiveværdierogkultiveretfritidi1700 tallet, passededetvildepittoreskelandskabbedretilindividualismen,somkommedden industriellerevolutionogdeliberaleideologier.detpittoreskelandskabvarisær betingetafbyboerenslængselefterdenforladtenatur.naturenbliveretslagsparadis, derstræbesefterialformforkunst malerier,sangeoglitteratur. Detpittoreskelandskabsbilledeidag Idagspillerdetvisuelleogæstetiskeenstorrolleivoresforståelseafetlandskab,og faktiskerderentendenstilbådeidanmarkogandrevestligelande,atudpegningenaf naturbevarelsesområdererkarakteriseretvedatværemegetmaleriske pittoreske områder typiskhøjlandsområder,hvorlandskabettagersigudsometsceneri. Kritikkenerden,atdetvisuellekommertilatdominereoverdetvidenskabelige argumentfornaturbevarelse,hvorlavlandsområdersomfxmoserogmarskkanhaveen storøkologisk,menikkeæstetiskbetydning(olwig,1993,s.9 10).Pådenmådekan områdermedmangeudsigtspunkterspilleenstorrolleforfxudpegningaf nationalparker.detkandiskuteres,omvorestilbøjelighedtilatbetragtenaturenudfra detpittoreskelandskabssynkanværerodentilnogleafvoresmiljøproblemer.vores hangtilatkontrollerenaturenvedtilførselafeksempelvislugtfrikunstgødning, bekæmpelseafmulvarpeskudellerfavoriseringafbestemteplanterkanienelleranden forstandværeetforsøgpåatfornægte,atnaturenogsåerandetendsmukogmalerisk. Afslutningsviskanvikonstatere,atlandskabsbilledetharændretsiggennemtiden,ogvi vilideefterfølgendeafsnitse,omdetpittoreskelandskabiformafpastoralogvild naturkommertiludtrykiforbindelsemednationalparkensplaner herunderogså overdrevetogmaltfabrikken. Naturbegrebet Natureneretmegetcentraltbegrebigeografi,dadetsammenmedstedogrumbegrebetforenernatur ogkulturgeografi(ginn&demeritt,2011,s ). Naturerethyppigtanvendtordogbegreb,menvisersigimidlertidatværesværtat definere.sidenrenæssancenharnaturbegrebetligesomlandskabsbegrebetværet omdiskuteret.detsesogsåblandtforskereindenforforskelligevidenskaberidag.olwig betragterordetsometafdemestkomplekseudtrykisproget(olwig,1993,s.7). Side 18 af 81

19 Hannævner,atnaturfør1600 talletblevopfattetsomeniboendekraftogkarakter,der ikkekunneses.senereblevnaturbetragtetsomensceneogdermednogetsynligt. ImidlertidunderstregerOlwig,atbegrebetfortsaterspændingsfyldt,da naturvidenskabenernødttilatanvendemodellertilforståelseafdenusynligedelaf naturensomfxatomerogøkosystemer(olwig,1993,s.8).nieleverndensondrer mellemdennatursomindbefatterheleplanetenogdenvestligeverdensbetegnelseaf natur.brunolatourdefinerernatursomenhybridmellemdetreelteksisterendeogdet socialtkonstruerede(buciek,2012,s.11;hansen&simonsen,2007,s.161.).franklin GinnogDavidDermerittmedgiverbegrebetsforskelligemeninger,menlænersigopad kulturkritikerraymondwilliamstredelingafbegrebet:natursomnogetiboendeog essentieltialtsocialt,natursomnogetmaterieltudenformennesketognatursomden universellelovellervirkelighedmedogudenmennesket(ginn&dermeritt,2011, s.301).henriklehmann(2006,s.356)nævnerligesomsvenderiklarsen(1996),at naturenikkeselvbederomatblivebeskrevet.denerstumogligegladmedden interesse,derliggerbagenhverbeskrivelseafnaturen.denfølgerblotnaturlove,og dermedbliverordsom balance og ødelæggelse mennesketsværdiladedebeskrivelse afnaturen.derfindesmedandreordikkeetentydigtsvarpånaturbegrebet,dadet afhængerafmennesketsnaturopfattelse. Naturopfattelser SvendErikLarsen(1996)hargennemstudierkonkluderetsommangeafde ovennævnteforskere,atnatureretkompleksafprocesser,derikkekunhandlerom naturlove,menogsåomdenmenneskeligehistorieogbevidsthed(larsen,1996,s.58). DetsærligevedSvendErikLarsener,athanikkeerfortalerforeteksaktnaturbegreb. Hanvedkender,atennaturdefinitionaltidvilberopåmenneskeligekonstruktioner afledtafderesforholdtilnaturen,oghanvilderforsnareretaleomnaturopfattelser. Naturopfattelserbyggerpåmennesketsforholdtilnaturenipraksisogimenneskets mådeatidentificeresigmednaturenpå(buciek,2012,s.14).larsennævnerdesuden,at menneskersforskelligenaturopfattelserkanskabekonfliktomkringformåletmedet giventstykkenatur,oghvordandetskalvaretagesogforvaltes.skalnaturen eksempelvisværefredet,brugestilatdyrkepåaflodsejere,elleråbnesfor offentligheden?ifølgelarsen(1996,s.19)prøverviatformenatureneftervoreshoved somenkontrol.dennekontrolindebærertredimensioner,dererflettetindihinanden: Denførstekontrolbestårafårtusindgamlemateriellehandlingersomfxhusdyrhold, jagt,kulturlandskaboganvendelseafgødning. Side 19 af 81

20 Denharværetenoverlevelsesmetodeivekselvirkningenmellemintellektogpraktisk dygtighedogfrembragtmaterielletingtilsamfundet.denandenkontrolbeståraf institutionellebindinger.ensvineproduktionkrævereksempelvismereendblot materielkontrolsområstofferogarbejdskraftidag.denkræverogsålovgivningaf råstofudnyttelse,handelskonventioner,miljøplanlægningmm.alnaturiverdener underlagtenformforlovgivning.selvomnaturenhareksisteretlængeførmennesket, betegnesdengennemlovgivningtilatværefxfredetellerafbymæssigkarakter.den tredjekontrolformerbilleddannelser.mennesketharaltidafbildetnaturen,menidag kommererfaringenmednaturenoftefrafjernsynet,ogdeterogsåherigennemvifordet mestebedømmer,omnaturenerfarligogvildellersmukogskrøbelig,såvimåpassepå den.billedkontroliscenesætternaturen,ogviidentificererosmedden.dissetre dimensionererhverforsigetudtrykfornaturopfattelserpåkulturhistoriens betingelser,hvermedderesrækkeviddeogfunktionsmåde(larsen,1996,s.22). Natursyn Foratkunneidentificeredemangenaturopfattelserivoresundersøgelseaf NationalparkMolsBjergeerdethensigtsmæssigtatanvendeenkategoriseringafdem. Dermedkanvibedreforstådeværdierogholdninger,derliggertilgrundforpolitikere ellerdenenkelteborgersrelationtilnatureninmb.ifølgejensdolin(2007,s.13 14) kanderopståmangekonfliktfyldtespørgsmålvedplanlægningafarealanvendelse.de kanbundeidivergerendenatursyn.resultatetafplanlægningsprocessenvilofteafspejle magtrelationenmellemdeforskelligenatursyn eksempelvisogsåvedetableringaf nationalparker. JensSchjerupogAnneKnudsenertomegetciteredeteorietikere,derharforsøgtat kategoriseredeforskelligenaturopfattelserunderbegrebetnatursyn.jensschjerups kategoriseringanvendesfortsatafmange,mendahansopdelingerfra1980erneharvi valgtatsuppleremedanneknudsenkategoriseringfra1990erne,derisærnuancerer Schjerupsøkologiskenatursyn. Side 20 af 81

21 Definitionpånatursyn Etnatursynkanforståssommennesketsmådeattænkeogoplevenaturenpå.Det dannesvedenkultureloverleveringafværdierogideologier,somgivermeningien bestemtsocialklassesforholdtilomverdenenudfraforudsætninger,visjældenteros bevidste(schjerup,1987,s.63).flerenatursynkantrivesisamfundetpåsammetid.de erudvikletaftidligeretidersnatursyn.imidlertidkanmantaleom,atnoglenatursyner merefremherskendepåbestemtetidspunkterihistorienendandre.enbestemt naturpolitikkandermedafspejlenoglefremherskendeværdierognaturindsigterhosde ledendepolitikere,imenskritikerevægterandrenaturværdierhøjere(dolin,2007,s. 13). JensSchjerupsfirenatursyn JensSchjerupHansenskelnermellemfirenatursyn,deralleharsatderesprægpåden måde,naturenerblevetformetogbenyttetpåidanmark: Detnytteprægedenatursynerkendttilbagefraoldtidenogbærestypiskaflandboere ellerafdenbybefolkning,derharnytte ogkolonihaver.detvaretenerådendenatursyn idanmarkfremtil tallet.ifølgedettesyndelesnaturenopidet,derertilnytte ogdet,derikkeer.hererdetdendyrkedenatur agerdyrkningen somerdetsmukke ogideelle.det,derikkekandyrkesellerblotertilpyntsometjapanskkirsebærtræ,er unyttigtoggrimt.haveidealetidenfeudaleoverklassevarenstramgeometriskmodel medformklippedetræerogbuske,dervistedetyppersteindenforkultivering. Natursynetharmeddenstigendeurbaniseringtabtsindominans(Hansen,1989,s.13 15). Detromantiskenatursynvoksedefremhosaristokratietogborgerskabeti1700 tallet somreaktionpådenfeudaleoverklasseshaveideal,derpristedendyrkedekultiverede natur.denideellenaturvarforromantikernepådenenesidedetpastoraleogenkle hyrdelandskabogpådenandensidedenvildeoguberørtenatur.naturenvaren følelsesmæssigrekreationfordenstigendebybefolkning,derskulleoplevesognydes somnogetsmuktidetfjerne,oghvormennesketikkevarbundettildenæreomgivelser, somenlandmandvar(hansen,1989,s.15 17).Dettenatursynharsatsitprægpådet dominerendeprydhaveideal,viharidag.mendetharogsåsatsitprægpåisær bybefolkningenssynpådetåbne,dyrkedeland,hvorlandligidylmed Side 21 af 81

22 bindingsværksgårde,kreatureroglevendehegnerdetsmukke. Detfunktionalistiskenatursynvoksedefremibegyndelsenaf1900 talletogharligesom romantikerneogsådenvildeoguberørtenatur,somderesforetrukne,mendet følelsesmæssigeengagementererstattetafetnøgterntogvidenskabeligtoverblik.synet pånaturenerprægetafindustrialiseringenssondringmellemfritidogarbejdei modsætningtilagerdyrkerensholisme.medurbaniseringenernaturenblevet distanceret,ogderopstårderforbehovforlys,luftoggrønneområdermedmulighedfor hvileoglegindeibyerne.deteretsyn,somharbredtsigtilstoredeleafbefolkningen, damangeboribyerne.naturenblivermeddettesyntilgenstandforplanlæggereog arkitektersudformning(hansen,1989,s.21) Detøkologiskenatursynergradvistopståetsidenslutningenaf1960ernesomreaktion pådetnytteprægedeogfunktionalistiskesynudfraenerkendelseaf,atnaturenikkeer enubegrænsetressource.naturenerblevetoverudnyttetogervedatbrydesammen. Deterderforvigtigtatsepånaturensomenhelhed,derikkestårudenformennesket. Detøkologiskenatursynsesiformafstigende grønne interesserforbl.a.nedbrydning ogplantedyrkningisærhosbyboere(hansen,1989,s.22 23). Deforskelligenatursynbevirker,atderskerenmagtkampmellemforskellige mennesker isærbyboereoglandboereomatdefinereoglegitimerederesnatursyn. AnneKnudsenhari1990erneidentificeretflerenuanceriopfattelsenafnatur.Hun skelnermellemsyvnatursyn,dergørsiggældendeidag,mensomikkeerlige dominerendepånuværendetidspunktverdenover. AnneKnudsenssyvnatursyn Naturensomomstændighederetnatursyn,hvormennesketogsamfundetmåindordne signaturenspræmisser.detertypiskjægerfolk,fiskereoghusdyravlereibjergområder ogbuskstepper.dissemenneskerharsværtvedatgøresigforståeligeidenoffentlige debatoghospolitikerne.debliverafnoglebetragtetsominitiativløse,dadeikkegør nogetvedderesomstændighederogblotafviser,attekniskefærdighederkanhjælpepå deressituation(knudsen,1995,s.43 44). Side 22 af 81

23 Etandetnatursynernaturensomressource,derstårikontrasttildenaturafhængige. Detertypiskindenforerhverv,derkankontrollereogudnyttenaturensressourcertil egenogsamfundetsbedste fxlandbrug,skovbrugogkulminedrift.hererdet økonomienogikkedetæstetiskeellersjældnevednaturen,somgørsiggældende.deer rationalisterogforstårikkedenkritik,derbliverrettetmoddem.daderesarbejde liggerindenforsamfundetsinteresser,betragterdeikkedemselvsomgørendeskadepå naturen(knudsen,1995,s.44 46). NaturensomfrigørelseeretmereudprægetnatursyniEuropaogDanmarkenddeto ovenstående.detskyldes,atmangeboribyerogikkeharenstærktilknytningtilden omgivendenatur.natursynetopstodiromantikkenogbyggerpåideenom,atnaturener godogikkeskalforvanskes,somdetskermedintensivtskovbrugoglandbrug.deter kritiskoverforoplysningstidensbeherskelseafnaturensomnogetondt,derbl.a.skal undertrykkedenaturligedrifterogdovenadfærd.meddetfrigørendenatursynskal manlyttetilsinkropogikkeladekulturenforårsageskadepånaturen.gamleredskaber ermereaccepteredeendnye(knudsen,1995,s.47 50) EtfjerdenatursynerNaturensomreligionogbyggerimodsætningtildenøkologiske naturvidenskabeligetilgangpåenmeremagisktænkning.naturenbetragtessomgodog ermoralskoverlegenmennesketssyndefaldsposition.detsesbl.a.pådyrkelseafdyr sombedreendmennesket.naturreligionenudgøresikkebareitanken,menogsåi virkelighedensnaturturisme,somerenstigendeindustripåverdensplan.naturturisten brydersigikkeomatsetydeligesporafmenneskeligaktivitet,menforetrækker naturligelandskaberogdyr.atnaturoplevelsenerreligiøsogikkerationelerfordi,det kræverenmenneskeligindsatsatfåområdettilattagesignaturligtud.landskaberover heleverdenvilleseanderledesud,hvisikkemenneskergjordeenindsatsforatskabeog vedligeholdedesærligevegetationstyper,derudgørbetingelsernefordyrelivet. Naturturisternevilimidlertidikkevideafvedligeholdelsen.Selvomnaturturisten nedslidervegetationen,forventerhanellerhunaltidatseetjomfrueligtlandskab (Knudsen,1995,s.53).Tillidentilnaturensgodhederudbredtblandtfolk,derikkeeri berøringmedden.kærlighedentilnaturenersnarereafensymbolskværdiendegentlig videnomøkologiskeforhold.deeraltsåikkevidensmæssigtengageredeinaturen,men snarerefølelsesmæssigtengagerede,ogdeforsøgerhverkenatforståden,dominere ellerlæggesigunderforden.vedatsympatiseremednaturen,stræberdeefteratvære gode(knudsen,1995,s.54). Side 23 af 81

24 Naturensomspejleretsyn,derforsøgeratgørenaturentilenmeningsfulddelaf samfundet.deteretnatursyn,dereropståetefterindustrialiseringen.inddragelsenaf naturenikulturenforegårvedhjælpafsymboler,danaturenisigselvikke siger noget. Landskabstyperblivermetaforerfornationalidentitet Dalarneslandskabbliverfxdet arketypiskesvenske,ligesomschwarzwaldbliverfortyskland,ogsjællandogfyns bakkedelandskaberbliverfordanmark.meddettenatursynbetragtermanlandskabet ognationensomforbundet,såledesatlandskabetgivermenneskerbestemte egenskaberogpolitiskesynspunkter.danskernessynpånaturensometbondelandskab harudvikletsigfranogetsymbolsktilenbevaringsværdiidé.detdanskelandskabidag skalhelstlignedetsymbolske,klassiskedanskenationallandskab,mendetskalværei pagtmednaturen.derforkritiseresdetintensivelandbrugofte(knudsen,1995,s.57). Mennesketharvundetsinårtusindelangekampmodnaturen,nuhvormenneskettil hverdagikkelængereernødttilatslådyrihjelellertrækkeukrudtopforatfåmadpå bordet.mennårmanharvundetkampenognaturenerblevetdensvage,måden beskyttes.dettenatursynerudbredtideindustrialiseredelande(knudsen,1995,s.58). Naturensomideologibyggerpåenøkologisktankegang,hvormennesketsessom stærkereendnaturenogderformåtagevarepåden.derfindesforskelligeøkologiske tankegange,menfællesfordemerdensociologisketilgangtilnaturen.dettenatursyn hartendenstilatfordømmemenneskeligindgribenpånaturen.naturenskalbetragtes holistisk,sådetikkekunhandleromudbytte,menogsåommuldlaget,forureningaf vandløb,resistens,afgrødersholdbarhed,smagogindhold,dadettepålangsigterdet mesteffektiveland oghavebrug.dilemmaetfordissenaturbeskyttereer,atdealdrig ved,omdehartagethøjdeforallefaktorer(knudsen,1995,s.51) NaturensomkulturerdetsidsteafAnneKnudsenssyvkategoriseringerafnatursynog byggerpå,atbegejstringenformennesketstæmningafnaturenerfaldet.viharvundet overnaturen,menopdagernu,atvialligevelerafhængigeafnaturensoverlevelse.vier afhængigeafnaturen,menmennesketharmagten,hvordetførvarnaturen.derformå vitageansvarforden,ligesomhvisdenvaren socialtaber isamfundet,derikkekunne klaresigselv.naturenermedandregjortblevetkulturliggjortidenpolitiskedebat (Knudsen,1995,s.59). Side 24 af 81

25 Trehovedgrupperafnatursyn produktiv rekreativ økologisk Engangvarderingenadskillelsemellemnaturogkultur.Natursynetvarmytiskudfra enforståelseaf,atnaturenvarbesjælet.idagkanmanoverordnetskelnemellemtre hovedgrupperafnatursyn,derudspringerafproduktivudnyttelseafnaturen,rekreativ anvendelseafnaturenogøkologisksynpånaturen(dolin,2007,s.13).underdisse hovedgrupperfindesdermangevarianterogsammepersonkanhaveaspekterafflere natursynisig,somdetsenerevilkommetiludtrykivoresempiri.herundersesvores inddeling(tabel1.)afjensschjerupoganneknudsensnatursynidetrehovedgrupper: Natursyn Produktive Rekreative Økologiske JensSchjerup Detnytteprægede Det romantiske Det funktionalistiske Detøkologiske AnneKnudsen Natursom Natur Natursom Natursom Natur Natur Natur omstændighed som frigørende religion som som som ressource spejl ideologi kultur Tabellenviser,hvorSchjerupogKnudsensnatursyneriforholdtildetrehovedgrupper produktiv,rekreativogøkologisk.anneknudsensnatursynerikkeunderordneti forholdtilschjerupsnatursyn,menkuniforholdtildetrehovedgrupper.naturensom spejlharvivalgtatlæggemellemdetrekreativeogdetøkologiske,dadenindeholder værdierfrabeggesyn. Overordnetservientendenstil,atdeproduktiveogrekreativenatursynkanudtrykkes sombenyttelseogdetøkologisknatursynsombeskyttelse.detervigtigtatunderstrege, atvierbevidsteom,atnatursynikkeerdenenestebegrundelseforholdningerogtiltagi NMB,mendavoresfokuserrettetpånatursyn,vildetvægtetungtivoresanalyse. Side 25 af 81

26 Kulturogkulturmiljø Foratforstånatursyniforholdtilkulturogspecifiktiforholdtildenvalgtecase maltfabrikken,erdetnødvendigtatgennemgåbegrebernekulturogkulturmiljø.når forskelligeaktørerønskeretkulturelementbevaretellerfjernet,kandethængesammen meddivergerendenatursyn,ellerdetkanudtrykkessomanderledesopfattelseraf (kultur)miljøetirelationtilsamfundetogmennesker.dervilidetfølgendeafsnitvære enhistoriskgennemgangafbegrebernekulturogkulturmiljø,dadetermenneskets agereniettidsmæssigtperspektiv,dergivermulighedforatforstådissebegreber.i forholdtilkulturmiljøgiverafsnittetmulighedforatforstå,hvordandetkanopfattesog sættesirelationtilnatursyn.detgiverenforståelseaf,hvorforgammelkulturarvbliver bevaret kulturmiljøbliverhermedbindeleddetmellemnaturogkultur. Kultur Kulturbegrebeterhyperkomplekstmedmindst164definitioner(Fink,1998,s.11). Servipåordetssprogligebetydningstammerbegrebetkulturfralatinogbetyder dyrkning.detkommersigaf,atmennesketbegyndteatkultiverenaturenmed dyrkningsmetoderogdermedudnyttenaturensressourcer.forca.6000årsidenblev korndyrkningindførtidanmark,ogmennesketblevagerdyrkereellerbønderi modsætningtildetidligerejægereogsamlere.skoveblevfældetforatfåpladstil markermedkorndyrkningibådestenalderenogbronzealderen.dermederdetdanske landskabforandretogudformetafmennesketgennemtiden,ogdetkanbetragtessom etkulturlandskab(witte2007,s.7 8).Omkring1800 talletblevlandskabetdyrketmere intensivtogmarkerneblevudpinte,derblevavletflerehusdyrsombetødstørre produktionaffoder,manbegyndtenuatinddragehederogoverdrevtilkorndyrkning. Pådettidspunktvarkunomkring2%aflandetskovklædt,restenvarfældet (naturstyrelsen,2012).landmændeneændredesynpånaturenefteranden Verdenskrig.Fraathaveovertagetgårdeogmarkergennemgenerationeroghavehaft forskelligehusdyrogdyrketforskelligeslagsfødevarer,specialisererdesigifærre produktermedrådfralandbrugskonsulenter.foratoptimereudbyttetogvære konkurrencedygtigeblevmarkerslåetsammen,oglevendehegnogvandhuller forsvandt(witte2007,s.7 24).Derforkandethævdes,atstortsetheledetdanske landskabidagerkulturpåvirket. Side 26 af 81

27 Kulturmiljø Kulturmiljøeretforholdsvisnytbegreb,derblevpræsentereti1994afdaværende Miljø ogenergiministersvendaukenienkronikipolitikend.13.juli miljøpolitikkens tredjedimension.hidtilhavdemiljøministerietbeskæftigetsigmed forureningsbekæmpelseognaturbeskyttelse(kristiansen,2003,s.23).i1995blev kulturmiljøbehandletsometpunktundermiljøpolitik.detblevbeslutteti1996,atet kulturmiljøskullebeskyttesisammegradsomplanterogdyr.vedbegrebetkulturmiljø menesbevaringenafenhistoriskhelhedfremforenkeltefortidsminder.denførstelov, derskullebeskytteogfredefortidsminderogbygninger,blevopretteti1918,menindtil 1937varfredningernefrivillige,ogderforforsvandtca.¾afallefortidsminder. Bygningsfredningerblevgivettilbygningerdertypiskvarmereend50årgamleog havdeenarkitektoniskellerkulturhistoriskværdi.derharprimærtværetfokuspå enkeltebygninger,fremforbygningeriensamletenhed(skovognaturstyrelsen,1998). Kulturmiljøbegrebetblevaltsåindførtforikkekunatfokuserepåenkeltefortidsminder, menmerepådynamikkenmedomverdeneniformafenhelhedsopfattelse. Vedindførelsenafkulturmiljøvarønsketatlandskabetsbebyggelserog produktionsarealerskullebevaressomensamletstruktur,såmanstadigvækkunne identificeregamleindustribyer,købstædermm.kulturmiljøerskaldogikkekunbevares gennemfredninger,daderogsåeretønskeomatbenyttekulturhistoriskeværdier underhensynstagentilbeskyttelse.detkanskegennemplanlægningogoffentlig forvaltning.alleredei1998blevbevarelsenafkulturmiljøersetsomenbalancemellem benyttelsekontrabeskyttelse,hvorbefolkningenskulleinvolveres.alleibefolkningen harmulighedforatytreønskeomfredningafenbygningogdermedbidragetilat bevareenkulturelarv(skovognaturstyrelsen1998,s.9).detkræverdog,atbrugerne bliveroplysteomårsagentil,atkulturmiljøetbørbevares.foratskabeen identitetsværdihosbefolkningenerdetvigtigt,atdefårmulighedforatbenytte kulturarven.pådenmådemotiveresbefolkningentilatbeskyttekulturlandskabetsom såledessamletkanopfattessomenkulturelbæredygtighed(møller2000,s.88 89). Ifølgekommunalplanerfra2008bliverkulturmiljøerdefineretvedatafspejle væsentligetrækveddensamfundsmæssigeudvikling.detvilsige,atkulturhistoriske bevaringsværdierknyttersigtilsporeneeftermenneskersvirkeietgeografiskområde. Miljøernekanviseudviklingsforløb,somfxhvordanmenneskerhardyrketmarkerne gennemtidenogdervedprægetlandskabet. Side 27 af 81

28 Dekulturhistoriskebevaringsværdierharihøjgradenformidlingsværdi,somskalgive kommendegenerationerenkulturforståelse.indenfornaturforvaltningog arealanvendelseforeslårpergraumøller,atkulturelbæredygtighedinddrages,hvor mennesketerinkluderetbådefysiskogmentalt. Kulturmiljøforstås[ ]sometpolitisk administrativtbegrebnærtknyttettiludpegningenogbeskyttelsenafsærligtudvalgte bevaringsværdigehelheder.[ ]Kulturlandskabforståsderimodsometovervejende analytiskbegreb,deranvendestilatbeskriveogforklareaspektervedheledet kulturpåvirkedelandskabudenskelentilbevaringsværdi (CarlbergogChristensen2003, s.19). Kulturmiljøeteraltsånogetderforvaltesafdetoffentligeogformidlersærligedeleaf mennesketskulturhistorie.museernekanimidlertidformidledengenerelle kulturhistoriesomfxkulturlandskabet,derrummerhelelandetogikkekunde offentligeudpegedebevaringsværdigekulturmiljøer(carlbergogchristensen2003,s. 19).Kulturmiljøetkansessometlandskabdermåbenyttesimodsætningtildetgamle kulturarvsbegreb,derskullebeskytteenkeltelandskabselementersomstatiskeog urørlige.dadervarbehovforbevaringpåflereniveauer,indførtesdetnye kulturmiljøbegrebforatgivebefolkningenenreferencerammeogdermedenidentitet (Jensen2003,s.86).Dethandleraltsåomatbevidstgørefolkomderesegen kulturhistorie,sådefårlysttilatbevaredet.iforbindelsemednationalparkenvilvi netopkunneidentificeredennegrundtankeombenyttelsemedvirkerbeskyttelse. Kulturmiljøbegrebethandlersåledesbådeommennesketogdetsomverden,ogderfor erderenuløseligsammenhængmellemnaturogkultur. Arealanvendelse Gennemhistorienkanmanseskiftendesamfundsmæssigeplanlægningsbehovog prioriteringerfor,hvaddetåbnelandskalkunneogafspejle.forandringernei landskabetergennemtidenskiftet,blandtandetpåbaggrundafzonelovgivning, beskyttelses ogfredningslove,menogsåpåbaggrundaflandbrugetsvarierende betydningversusbysamfundetsrekreativebehov.sørenbechpilgaardkristensen forklarerforandringernesåledes: Hvorforandringeraflandskabettidligerevardrevetaf landbrugetsbehov,erdetidagpressetfrabyerne,derudviskergrænsenmellemlandogby ietstortbylandskab,hvordesidsteresterafnaturenmåbeskyttesbl.a.gennem etableringenafnationalparker (Kristensen,2009,s.60). Side 28 af 81

29 NationalparkMolsBjerge Baggrundenforetableringen Siden1960erneharmandiskuteretetableringenafnaturparkeriDanmark,menideen erblevetafvistaffrygtforenopdelingaflandskabetifavoriseredeogforsømteområder (Knuth Wintherfeldt,2012,s.30).Somnævntiindledningenændredemantrediveår senereopfattelse,daoecdi1999fremlagdeenrapport,somopfordrededanmarktilat styrkenaturbeskyttelsenudfraennegativvurderingafmiljøtilstanden.påbaggrundaf OECD svurderingblevwilhjelmudvalgetnedsatiår2000.udvalgetbestodaf interesseorganisationerogoffentligemyndighedermedtilknytningtilmiljøområdetog blevnedsatisvenaukenstidsommiljøminister.wilhjelmudvalgetkonstaterede,atden danskenaturgenerelthavdetrangekår.denævnte,atnaturområdernevarblevet mindreogdenfriedynamiskeudvikling,derbl.a.styrkerbiodiversiteten,varfaldende. Problemerneskyldtesbl.a.enstigendetilførselafnæringsstoffer,manglendenaturpleje ogformegetdræning(skovognatur,2012).pådenbaggrundanbefalede Wilhjelmudvalget,etableringafstørresammenhængendenaturområderafnational karakter.meddenborgerligeregeringstiltrædelsei2001,blevderfrabegyndelsenikke støttetopomdennenaturpolitik.eftermegetkritikkomaukensefterfølgerhans ChristianSchmidtmedetudspiltilengrønnereprofilpånaturområdet,somsenereblev benævntnationalparker,ligesominternationalesærligtprioriteredenatur og landskabsområderkaldtes.formåletmedområdernevarbådeattageetansvarfor naturogkulturbeskyttelse,menogsåbenyttelseiformaffriluftsliv(knuth Winterfeldt, 2012,s.31 32)Etableringenskulleskepåbaggrundaflokalopbakningogfrivillighed, dastatsligtgennemtrumfedeetableringeriandrelandehavdeskabtmodstand.der skulleogsåværemulighedforatdriveerhverv,hvilketadskillersigfraandre internationalenationalparker,hvorlandbrug,skovbrugogfiskeriikkeerlovligt.den danskenationalparkslovkanderforkunmedlempeleveoptildeninternationale naturbeskyttelesorganisationiucns(internationalunionforconservationofnature) kategoriafnationalparker,dadenellersermegetrestriktiviforholdtil naturbeskyttelse. I2003blevpilotprojektMolsBjergesatigangsammenmedflereandrepilotprojekter. Pilotprojektetskullepegepåløsninger,derstyrkernaturenogdekulturhistoriske interesserogikkemindstbefolkningensmulighederforatoplevenaturen. Side 29 af 81

30 Derblevnedsatlokalestyregrupper,somskullerepræsenteredeberørtemyndigheder, foreninger,organisationeroglokaleborgereiformaferhverv,natur,kulturmiljø, friluftslivogturisme,beboereoglodsejere.i2005mundedestyregruppensdialogerog undersøgelserudienrapport,derskullebeskrivevisionerfor,indholdog afgrænsningerafeneventueltkommendenationalpark(knuth Winterfeldt,2012,s.35). Iprocessenmedpilotprojektetkomdetfrem,atdervarstorbeboermodstandpå Helgenæsomkringetableringenafennationalpark,ligesåvelsomnoglelandmænd, skovejereogejereaffritidsejendommeskabteuroogmodstand(knuth Winterfeldt, 2012,s.38). Den6.juni2007blevnationalparkloven,lovnr.533besluttetifolketingetmedet næstenenigtfolketing,idetlovenlænedesigstærktopafdeanbefalinger,som følgegruppenhavdefremlagtpåbaggrundafpilotprojekterne.nmbigangsattesiforåret 2008,ogdensafgrænsningfølgeristoretrækfølgegruppensanbefalinger.Dererdog udelukketetstortområdevedknebelvig,dadervarenlokalmodstandmodprojektet. Lokalpolitikeresåvelsomlokalbefolkningenhargenereltværettilhængereaf nationalparken,menifølgeknuth Wintherfeldterdetoftelandmændene,derer skeptiskeogikkehartillidtilpolitikeresløfter(knuth Winterfeldt,2012,s.46). Landmændenesskepsisharogsåudmøntetsigitolokalforankredelodsejerforeninger: enforening,dererfornationalparken(lodsejerforeningenmolsbjergefredning),og denanden,dererstiftetpåbaggrundafmanglendeinddragelseiprocessenomkring etableringenafnationalparken(foreningenafprivatelodsejereiogomkring NationalparkMolsBjerge)(lodsejermols,2012). Generelthardetværetmuligtattiltrækkeetstortantalborgeretildeoffentligemøder, menengagementetigruppedeltagelsenharentilbøjelighedtilatfaldeetstykkeindei processen.erfaringenharvist,atdeterdemestengagerede bådefagligeog erhvervsmæssigetilhængereogmodstandere,derhængervedhelevejen,ogifølge Knuth Wintherfeldterderstorrisikofor,atdealmindeligeborgerehægtesaf. Etableringafnationalparkerermedandreordenlangogsejproces,somhandlerom udbredelse,forklaringogforståelse(knuth Wintherfeldt,2012,s.47).Detharhelevejen igennemværetdennationalefølgegruppeskriterium,athvisderskaletableres nationalparkeridanmarkskalderværeentilstrækkeligøkonomimediprojektetog ikkepåbekostningafnaturbeskyttelsen. Side 30 af 81

31 Dendaværenderegeringvarikkeviderevilligtilatgiveettilstrækkeligtøkonomisk grundlagatarbejdeudfra,såifølgeknut Wintherfeldtskalderikkefremsættesflere nationalparkerendderpånuværendetidspunkterigang(knuth Wintherfeldt,2012,s ). Efterathaveklarlagtprocessenomkringimplementeringenafnationalparkeri Danmarkvilviidetfølgendeafsnitafdækkenationalparkbestyrelsensarbejdsopgaver ogsammensætningforatgiveetindblikideforskelligeholdninger,somvaretagesi bestyrelsen. Nationalparkbestyrelsen Deternationalparkbestyrelsensopgave,atudarbejdeennationalparkplan,derhvert sjetteårvilbliverevideret.determiljøministerenderudpegerformandenog bestyrelsens7 14medlemmer.Bestyrelsenbestårafrepræsentanterfrastaten,berørte kommuner,danmarknaturfredningsforening,friluftsrådetogmindstentiltre repræsentanterfraskovbrugets,landbrugetsogfiskerietsorganisationer(forslagtil nationalparkmolsbjerge,2009,s.17). Udoverbestyrelsenerderoprettetetnationalparkråd,derskalrådgiveogkommemed ideertilnationalparkenogdensudviklingtilbestyrelsen.rådetskalhaveenbred sammensætningogafspejledeinteresserderfindesinationalparken.detbetyderat medlemmerneskalhavelokaltilknytningellersærligefagkundskaberomforholdi parken.nationalparkrådetharen topladserinationalparkbestyrelsenogdevælger selvhvemdevilindstille(forslagtilnationalparkmolsbjerge,2009,s.17).rådetbestår afpersonerfranaturhistoriskmuseumårhus,detdanskespejderkorps,dansk Ornitologiskforening,DanmarksJægerforbund,EbeltoftHåndværker,industri og borgerforening,danmarkssportsfiskeriogblis(by oglandskabskulturisyddjurs) (danmarksnationalparker,2012) organisationsdi agram1 (forslagtil nationalpark MolsBjerge, 2009,s.17). Side 31 af 81

32 Nationalparkplan Nationalparkplanenergrundlagetfornationalparkbestyrelsensarbejdeogskal respektereeksisterendelovgivningogjuridiskgyldigeplaner,såsomkommuneplaner, vandplanerogvaretageinternationalebeskyttelsesområder.nationalparkplanenbygger påfrivilligeaftaler,samarbejdeoglokalindflydelse.planenerikkeretligbindendefor berørtelodsejere,kommunerellerregion,menhartilformålatudtrykke nationalparkbestyrelsensmålsætningerogprioriteringer(holmberget.al.2009,s.11 12).Nationalparkplanenskalbrugestilatbeskrivenationalparkenstilstand,oghvordan parkenifremtidenskaludvikles,forvaltesoghvilkeområder,derskalbeskyttesi parken. Planenhartrehoveddele:enstatusbeskrivelsemedfokuspåværdierogpotentialer, somogsåergrundlagetforudvælgelsenafnetopdetarealtilnationalpark. Denandendelafplanenharfokuspåmålsætningerogvisionerforparken,hvadskal udviklesogstyrkes?hvilkenaturområderogarterskalderspecielttageshøjdefor?her skalderfxlavesmålsætningogvisionerforhvordannaturværdier,erhvervog friluftslivetstyrkes,udviklesogtænkessammenhængende. Densidstedelafnationalparkplanenerenhandleplan.Dennedelskalindeholde bestemmelserfor,hvordanplanensmålopnåssamtredegørefor,hvilketilladelsereller dispensationerfraandenlovgivning,derskaltilforatgennemføreprojekterog aktiviteter.envigtigforudsætningfornationalparkplanener,atudviklingenaf nationalparkenbaserespåfrivillighedogsamarbejde.derforskallokalbefolkningen inddragesoghaveindflydelsepåudviklingenogdriftenafnationalparken.arbejdeti skabelsenafnationalparkplanenskalskepåbaggrundafparkensbestyrelse, nationalparkrådet,foreninger,organisationer,erhvervoglodsejere,såderkommeren fællesforståelseoglokalforankringinationalparken(holmberget.al.2009,s.12 13,). Side 32 af 81

33 AnalyseafnatursyniforholdtilgrundlagetforNMB Vivilidetteafsnitanalyserelovtekster,inddragevoresinterviewsamtkiggepå grænsedragningenafnmbforatfindefremtildeforskelligenatursynogforat tydeliggøre,ihvilkengradbenyttelseogbeskyttelseblivervægtetiparken. LovenomNationalparker I 1i LovomNationalparker (2007)erformåletmedoprettelsenafnationalparker specificereti10punkter: 1.Lovensformålervedoprettelseafnationalparkerat 1)skabeogsikrestørresammenhængendenaturområderoglandskaberafnationaloginternational betydning, 2)bevareogstyrkenaturenskvalitetogmangfoldighed, 3)sikrekontinuitetogmulighederforfridynamikinaturen, 4)bevareogstyrkedelandskabeligeoggeologiskeværdier, 5)bevareogsynliggøredekulturhistoriskeværdierogmangfoldighedenikulturlandskabet, 6)understøtteforskningogundervisningiområdernesværdier, 7)fremmebefolkningensmulighederforatbrugeogoplevenaturenoglandskabet, 8)styrkeformidlingenafvidenomområdernesværdierogudvikling, 9)understøtteenudviklingtilgavnforlokalsamfundet,herundererhvervslivet,medrespektfor beskyttelsesinteresserneog 10)styrkebevidsthedenomområdernesværdiergenneminddragelseafbefolkningeninationalparkers etableringogudvikling. Dissetipunktereregentligtudtrykforenbredvifteafnatursyn,damangeinteresser skalpasseindinationalparken.hvisviserpådeforskelligepunkter,viserpunktettil femetovervejendeøkologisksigte,naturenfordensegenskyld.idissepunktergårord som,skabe,sikre,styrkeogbevareigenogkanderforsessomovervejendeathave tilknytningtilbeskyttelsesaspektet.ipunktsekstilti,dogudenpunktni,serviet overvejenderekreativtnatursynkommetiludtryk.herfindesdetromantiske, funktionalistiskeognaturensomspejliordsomfremme,bruge,formidling,opleveog styrkebevidstheden.udfradissepunkterogordkanmanse,atnationalparkenskalhave befolkningentilatbenytteogbrugeområdet.mankanyderligeretolkedenneformfor benyttelsesometudtrykforenlangsigtetbeskyttelsesstrategi,damanførstskalhave vundetfolkshjerner,forefterfølgendeatvindedereshjerter. Side 33 af 81

34 Punktnikansessometnatursynoveridetproduktivefelt,hvorenegnsudvikling kommermed,somudtrykforetnatursyn,dernærmersigdetnytteprægede,naturen somressource.herbrugesordsomunderstøtteogudvikling,derhenvisertilat understøtteogudviklelokalesamfundetogerhvervslivet.dettepunkthandlerom,at danskenationalparkerogsåskalbringeøkonomimedsigtillokalområdet,såområdet kanudviklesogfågavnafnationalparkensfremkomst.dethandlerihøjgradomat benytteogbrugedet,manharatbydepå,somvilværetilgavnforlokalsamfundetog erhvervslivet,dogmeddetforbehold,atmanskalhaverespektfor beskyttelsesinteresserne. Lovenomnationalparkereretpolitiskdokument,vedtagetbredtifolketinget.Mankan fåfornemmelsenaf,atdenederstepunkter(seks ti)skalanvisefordeleforbefolkningen (vælgerne)iformafformidlingogforbedretadgangogdirekteøkonomiskbonusfor lokalområdet,ogpådenmådeopnåacceptafdeøkonomiskeomkostningerved nationalparkerogdegener,somenøgetturismevilmedføreforlokalbefolkningen. BekendtgørelseomMolsBjergesNationalparkogNationalparkplanen ForNationalparkMolsBjergeerderspecificeretenrækkeformålspunkteri bekendtgørelsenomnationalparkmolsbjerge(2009)påbaggrundaflovom Nationalparker(2007). 2.FormåletmedatopretteNationalparkMolsBjergeer 1)atbevare,styrkeogudviklenaturen,densmangfoldighed,kontinuitet,sammenhængogfriedynamik,isærforde nationaltbetydningsfuldekyst,overdrevs ogskovlandskaber, 2)atbevareogstyrkedelandskabeligeoggeologiskeværdieridetunikkeistidslandskab, 3)atbevareogstyrkenationalparkenskulturmiljøerogkulturhistoriskehelhederogenkeltelementer, 4)atstyrkemulighederneforfriluftslivogsærligenaturoplevelserogkulturhistoriskeoplevelseridetvarieredekyst og kulturlandskab,herunderbymiljøer, 5)atstyrkeforskning,undervisning,naturvejledningogformidlingafdelandskabelige,geologiske,natur og kulturhistoriskeogfriluftsmæssigeværdierog 6)atstøtteenudviklingtilgavnforlokalsamfundet,herundererhvervslivet,medrespektforbeskyttelsesinteresserne. FormålenelæggersigtætopafLovomNationalparker,ogspecificererblothvilke værdiersomerifokusinmb. Side 34 af 81

35 Densammebredevifteafnatursynertilstedesomi LovenomNationalparker.Ilighed meddennelovservistærktværdiladedeordsom unikke,særlige,tilgavn,respekt, bevare,styrkeognationaltbetydningsfulde. Ordvalgetsigterformentligpåenholdningsbearbejdningafbefolkningenfrade naturforvaltendemyndighedersideiforholdtildeværdier,deønskerskalvære fremherskende.måleteratopnåenbevidsthedom,atnaturenoglandskabeti nationalparkenerunikogvigtigforvoresnationaleidentitetogderforbevaringsværdig. MikaLethPedersen VivilidetfølgendeafsnitinddrageinterviewetmedsekretariatslederMikaLeth Pedersen.Hansvirkesomsekretariatsledergørhamivoresopgavetiltalspersonfor statenognationalparkbestyrelsensnatursyn.hansudtalelserkanbæreprægaf,athan udtalersigsomembedsmandogikkesomprivatperson.mikalethpedersenharen naturvidenskabeliguddannelseindenforgeografiogmiljø,oghanharimangeår arbejdetisyddjurskommunesomchefforplan,udviklingogkultur. MikaLethPedersenfortæller,atnationalparkenogdensoprettelseersketpåbaggrund afnationalparklovenogdensbekendtgørelser,somskalværemedtilat: Forbedreog styrkenaturindholdet,atmanudviklerkulturmiljøerne,atmanforbedrer friluftsmulighederne Derhvornationalparkenforalvorgørenforskel,ogderervores nationalparkheltunikogdeter,atdenskaberforbindelseslinjer,detmankalder spredningskorridorermellemnaturområder (interviewd.29.nov.medmikaleth Pedersen,sekretariatsledernationalparkMolsBjerge) NationalparkerneiDanmarkerihøjgradetresultatafeuropæiskpres,somMikaLeth Pedersenherkommerindpå: ViharmoniserervoresforvaltningsapparaturiEuropasom følgeafdeteuropæiskefællesskab,derforerdetnaturligtatviogsåfårnationalparker,for atvifårlignedenaturtyperunderlagtenlignedenaturbeskyttelseiandreeuropæiske lande (Ibid.) Derermangebaggrundefornationalparkeroghistorisksetharnationalparkerhaft forskelligbetydning.mikalethpedersenforklarerkortparkernesudviklingoggiversit indblikpå,hvadennationalparkskalkunneidag: Iforrigeårhundredegikdetpå beskyttelseafenkeltearter,senereblevdetbeskyttelseafområder,ognuerviienfase, hvornationalparkensrolleprimærteratskabeinteresseogforståelsefornaturbeskyttelse fordemenneskerderborogfærdesdersamtøgebevidsthedenomnaturen. (Ibid.) Side 35 af 81

36 YdermereforklarerMikaLethPedersen,atderliggerenformidlingsopgaveiatskabeen forståelsefor,hvorfordetersamfundsmæssigtvigtigtatfinansiereennaturbeskyttelse, daenrigbiologiskmangfoldighedgiveretrigeresamfund. Denfokusdererpådetsundeliv,skalnationalparkenværemedtilatskabe. Derforskalparkenogsåindrettes,sådenkanbenyttes: aldenfokusdererpådetsunde liv,deterjoogsåderammermanskalskabe (Ibid).Endnuenvigtigtingiforholdtil benyttelsesaspektetkommertiludtryki,hvembrugerneer.fordelserderturisterne, mensommikalethpedersenkommerindpå,såliggernationalparkensom arbejdsoplandtilårhus,ogomvendternationalparkenetrekreativtnaturområdetil Århus viskalhavemerefokuspåatskaberammerneforetspændendefriluftslivog rekreation,fordiviharetopland,vierarbejdskraftoplandtilårhus (Ibid.)Ifølgeen undersøgelseerhovedpartenafsyddjurskommunestilflytterefraårhus,ognaturenhar væretafgørendeforderestilflytning( IforholdtilvoresskemaovernatursynmenervihosMikaL.Pedersenatkunneseen holdningtil,hvordannmbskaludviklesig,somprimærterfunderetiet økologisk/rekreativtnatursyn.medsinebemærkningeromvigtighedenafbiologisk mangfoldighedforetrigtsamfundogsinemangetankeromnødvendighedenaf,at parkenskalværemedtilatgivebrugernebedrefriluftsmuligheder,erhanloyaloverfor denbredeformålsbeskrivelseinationalparkplanen. Forankretifrivillighedskonceptetinationalparkforvaltningenfokusererhanfleregange på,atbeskyttelsenafnaturværdierneinmberbetingetafformidlingogpå,atborgere ogandreinteressenterkanseennytteafområdet.hanerkenderaltså,atandrekanhave etnatursynmednaturensomressourceogmener,atnationalparkensrolleprimærter atformidleetbudskabomnaturensværdi.hansudtalelsertolkervitilatbundeien opfattelseaf,at kærlighedforudsætterkendskab blot,manformidlerhistoriernei parken,vilderopståenbredereinteresseforatmedvirketilbevarelsen.iden forbindelsenævnerhanistidslandskabetsom envigtignationalfortælling og fremhæverogsåhistorienomdanskernesbrugafnaturengennemtiden.hererhan klartudeiet naturensomspejl natursyn,ognetopiennationalparkerdetvel relevantatformidlenaturensomeksponentfordendanskenationalitet. Side 36 af 81

37 HelgePoulsen ViudvalgteHelgePoulsentilinterviewihansegenskabsomformandfor LodsejerforeningenMolsBjergeFredning ogforatholdehelgepoulsensholdningerog synspunkteropimoddenlodsejerforening,somerimodnationalparken.desværre kunneviikkefåeninterviewaftalemedformandenfor modstandergruppen.i interviewetudtryktehelgepoulsennogleklareogmarkanteholdninger,somviikkehar grundtilattro,hanvilleudtrykkeanderledessomlodsejerrepræsentantibestyrelsen fornmbendoverforos.derforvælgerviatsehansudtalelserogudtryktesynsom værenderepræsentativfordenforeninghanervalgtfor. HelgePoulsener,hvadmankankalde fritidslandmand,ogersåledesikkeøkonomisk afhængigafsinjord.hanharenovervejendepositivholdningtilnationalparken,menpå flereområderafvigerhansnatursynalligevelframyndighedernes.hansholdningtil turismeerforeksempelprægetafenvisskepsis,oghaner gåetpositivtindiprojektet, medhåbomenbedrestyringaffxturismen (interviewd.29.nov.medhelgepoulsen, formandforlodsejerforeningenmolsbjergefredning).hangiveriinterviewetudtryk for,atderikkeermegetnaturtilbageogfortæller,athankøbtesitjordlodmeddet formålatsikrenaturenogforhindre,atdetblevdrevetsomtraditioneltlandbrug.han haraltidgernevillehavedetliggendegrønt.helgepoulsenhar19hektarlandbrugsjord, drevetøkologiskognaturnært.naturenerifølgehelgepoulsenshanshjertebarn,han udtrykker,athangernevilpassepådennatur,dereriparken. HelgePoulsenvilsikreengodadgangiparkenmedfokuspåfærdseltilfods,påcykel ellerhest.fremforaltvilhansikrenaturen,ogsåvilhangerneundgåentivolisering såsomoverflyvningerafnationalparkihelikopter,ellersejladsmedspeedbådeeller vandscooterepånationalparkensvande.helgepoulsenudtrykkerstorglædeved naturenogudtaler: Deterjoglædenvednaturen,deterjofantastiskhvadmankanhente afmenneskeligeressourcerinaturen,ogmanskalgivemenneskermulighedforatopleve stilhed,roogafkobling (ibid). HelgePoulsenudtalerligeledes: Derergodemulighederforatgådenrigtigevej,ogden rigtigevejer,atbenyttelsemåvigeforbeskyttelse.iforbindelsemedkortlægningenmå manudpegeområder,derskalbeskyttes,nårmanhardet,kanmansikresig,atherskal naturenhavelovtilatværeifred (ibid.).flerestederkommerhelgepoulsenindpå generneforlokalbefolkningenveddenmegenmotoriseredefærdsel.samtidigudtaler HelgePoulseniforbindelsemedplejeplanen,atdeterenlandskabsfredning,derhandler omatfålandskabetogdødisbakkernefrem. Side 37 af 81

38 Hantilføjer: Dermanglerenpletderskalryddes,såmanfårdetlangesyn.Derkanikke ståsådannogletræer,derskyggerforudsigten (ibid.).iforbindelsemedrydningen omkringlandskabsfredningenogplejningenafdetoprindelige klassiske landskab liggerhelgepoulsensnatursynpådettepunkttætterepånaturensomspejl.dette synspunktvidnerogsåom,athanlænersigopafetdetpittoreskelandsskabssynmed fokuspådetpastoralelandskab. PåbaggrundafdeovenståendeudtalelservilledetværemestoplagtatplacereHelge PoulsensnatursynprimærtidetSchjerupkalder Detfunktionalistisknatursyn. Funktionalisterneharligesomromantikernedenvildeoguberørtenatursomden foretrukne,hvilkethelgepoulsenogsågiverudtrykfor.ligeledesmenerhelgepoulsen, atdetermegetvigtigtformenneskeratkommeudinaturen,vækfradetstressedeog larmendeurbanelivogfindero.denneholdninggårogsåfintitrådmed funktionalisternessondringmellemfritidogarbejdesomfølgeafindustrialiseringenog behovetforlys,luft,rekreationoggrønneområder. Det,atHelgePoulsenerforatfældetræerforatsikreenlandskabsfredningoggiveen bedreudsigt,indikererogså,atdetmerefølelsesprægedenatursynererstattetafet merenøgterntoverblikiforholdtilrelationenmellembenyttelseogbeskyttelse,hvilket ogsåkendetegner Detfunktionalistisknatursyn. IforholdtilholdningtilproduktionsprocessenmåHelgePoulsensnatursyndog indplaceresunderdetschjerupkalder Detøkologiskenatursyn,dahandyrkersinjord økologiskognaturnært,hvilketliggermestopaddettenatursynsholdningtil fødevareproduktion. IforholdtilAnneKnudsen,somviharskitseretivoresopgave,liggerHelgePoulsens natursynetstedmellem Naturensomideologi og Naturensomspejl.Detførstesyn skyldes,athanharenøkologisktankegang,oghanmener,atmennesketskaltagevare pånaturen.menimodsætningtil Naturensomideologi fordømmerhanikke menneskeligindgribeninaturen.iforbindelsemedrydningenomkring landskabsfredningenoghansønskeom,atnaturenskalbrugesrekreativt,liggerhelge Poulsenssynpådettepunkttætterepåønsketomatgørenaturentilenmeningsfulddel afsamfundet,ogetønskeom,atdetdanskelandskabhelstskallignedet klassiske danskelandskab,menstadigværeipagtmednaturen.pådetteområdestemmerhans holdningerbedreoverensmednatursyneti Naturensomspejl. Side 38 af 81

39 Devrangvilligelodsejere Viharsomførnævntikkeværetidirektekontaktmeddenfraktionaflodsejere,som kansigesatvære imod nationalparken.viveddogfrasamtalermedbådemikaleth PedersenogHelgePoulsen,atselveafgrænsningenafparkenvarenlangogsvær proces,hvorendelstorelodsejerenægtedeatfåderesjordindenforparken.vivil derforsepåselvegrænsedragningenogpådenbaggrunddiskuteredisselodsejeres bevæggrundeforikkeatvillehavederesjordemedindeforparken. Kortovermedjordbundstyperiogomkringnationalparken.BEMÆRK:Farvekodener ikkeheltlogisk,da lerblandetsandjord ermørkereen sandblandetlerjord,selvom sandindholdeterstørstiførstnævnte.nationalparkeneraftekniskeårsagerhåndtegnet, ogderforekommermindreafvigelserfradenofficiellegrænse. Nårvistudererjordbundskortetmednationalparkgrænsenlagtovenpå,kanviprøveat se,omafgrænsningenafnationalparkenkankædessammenmedjordbundstypenog dermeddenlandbrugsmæssigeværdiafjorden. Side 39 af 81

40 SomtidligerenævntafKnuth WintherfeldtvillodsejernepåHelgenæs(pil4)ikkevære med,ligesompil2angiveretområdemedmodvilligelodsejerevedknebelvig.vedpil1, 2og4følgergrænsenfornationalparkenengrænsemellemjordtyper.Ialletilfælde liggerjordenmeddetstørstesandindholdgennemgåendeindenforparken,mensjord medetstørrelerindholdliggerudenfor.sandjordholderringerepåvandendlerjord,da deenkeltekornogdermedporererstørre.sandjorderderforikkesåegnettil korndyrkning.atdetprimærterlodsejeremedjordeafgodbonitet,somikkeharønsket atværemed,kansessomtegnpåetnytteprægetnatursyn,hvorlandmændeneharhaft frygtforatenindlemmelseinationalparkenvillelæggebegrænsningerforderes dyrkningspraksis.denneskepsisomkringenindlemmelseaflandmændenesjorde bunderihøjgradi,atdisselandmændsjordeudgørderesøkonomiskelivsgrundlagfor demogderesfamilie,forklarerhelgepoulsen.dogskaldetunderstreges,atartsrig naturofteliggerpå dårlig jord,såmåskeharpressetforatfådeomtaltearealermedi parkenikkeværetsåstort. Nårmanserpåkortetoggrænsedragningenkanmanstillesigskeptiskoverforarternes mulighedforspredningogdenfriedynamikindefornationalparkenomkringpil5og6, daderherikkefindesnoglebredespredningskorridorer.denuregelmæssige afgrænsningomtalesafmikalethpedersen: Udpegningeneretkompromis ogsenere, visendeetbonitetskort: Lægmærketil,atnationalparkenliggerpåistidsslette(altså udvasketsandred.) ikkepådenfrugtbaremoræne. DentidligereBorgmesterogtidl.næstformandistyregruppenforNationalparkMols BjergeVilfredF.Hansenskriver,atafgrænsningeneretkompromismellemlodsejereog naturorganisationer,ogat næstenallelandbrugsområderudgikafnationalparken,mens dennetilgengældblevholdtsammenafdevådområder,somnaturfolkgodterklarover fungerersomsammenbindinger,korridorerfornaturen.. (Hansen,2012). Nationalparkensomanalytiskogadministrativtrum Somanalytiskrumharderudfoldetsigetindhold,hvormanbl.a.harudarbejdeten rapportover særligeogtruedearterogdereslevestederinmb ogdermedanalyseret, hvilkearter,derertruedeiparken,oghvordefysiskbefindersig.somadministrativt rumharnmbogsåudfoldetsigiforholdtilbenyttelse,bl.a.vedatstøtteforskellige friluftsaktiviteteriparken,derhargjortparkentiletoplevelses ogaktivitetsrum. SåiforholdtildetadministrativerumerNMBbundetaffrivillighedsprincippetiforhold tilbeskyttelseogkankunfremmebenyttelse. Side 40 af 81

41 DerforersandsynlighedenstørstforatNMBfremmerbenyttelsefremforbeskyttelse, dadeterherhandlingspotentialetliggerfornmb. Delkonklusion Natursynetinaturforvaltningenerprægetafenstorspændvidde,fordinationalparken skalvægtesåforskelligebehovtilbeskyttelseogbenyttelseafområderneiparken. Nationalparkenskalværemedtilatfremmeturismen,væreerhvervsudviklende,styrke naturenskvalitetogmangfoldighedogværemedtilatformidlevidenomdegeologiske ogkulturhistoriskeområder.iudgangspunkteterdernogetforalleindeforparken.dog kanmanpåpegeenforskelinatursynmellemforvaltningoglodsejere,somidette tilfældeharførttilnogleuhensigtsmæssigeafgræsningerafparken.detkommertilatgå udoversammenhængenafparkenogkanbesværliggørebenyttelsenogbeskyttelsenaf parkeninogleområder.mikalethpedersenfavnerbredtiforholdtil,hvadparkenskal indeholdeogbrugestil.hansvirkesomsekretariatsledergørogså,athanskal repræsenteredepunkter,derfindesibekendtgørelsen,dadeteroptilhamogdeandrei sekretariatetogbestyrelsenatvaretagedeinteresser,derfindesindeforparken.på baggrundafhansudtalelserkandetværesværtatsvarepå,hvadhanogdermed sekretariatetvægterhøjestiforholdtilbenyttelsenogbeskyttelsenafparken.derer måskesnareretaleomenpragmatiskerkendelseaf,atbenyttelsenerforudsætningfor beskyttelse. HelgePoulsenlæggervægtpåderekreativeelementerogmenneskersmulighedforat opleveroen,menbenyttelsenskalskepåenreguleretmåde.menopstilletoverfor hinandenvægterhanbeskyttelsenoverbenyttelsen.detvirkerpåmangemådersom om,helgepoulsenhardensammepragmatiskeholdningsommikalethpetersen:at igennemenbenyttelsesikrermanenglædevednaturen,derøgerincitamentettil beskyttelse. Side 41 af 81

42 Overdrev Idetteafsnitvilviundersøgehvadetoverdrever,denhistoriskeoggeologiske baggrundforoverdreveneinmb,hvordandesøgesbevaretgennemforskellige bevaringstiltagogidenhenseende,hvadnmb srolleer.vitagerudgangspunkti eksempletoverdrevenevedmolsbjergeoggiverenkortbeskrivelseafvoresindtrykfra ekskursionen29/ Afslutningsvisvilvidiskutere/analyseredenatursyn,som kommertiludtrykprimærtiforvaltningen,ogkortopsummere,hvordannatursyn påvirkervaretagelsenafoverdrevinmb. Definitionafoverdrev Ordet Overdrev erfra Fællesskabstiden hvorgårdenelåsamletilandsbyer,medhver gårdsjordspredtudismallemarkerogfællesafgræsningsarealer,overdrev.fra omkring1750blevgårdeneflyttetudmidtpågårdensegnearealer,ogalletidligere fællesarealer overdrev blevfordeltmellemdeenkeltegårde(vestergård,2007).før industrialiseringenaflandbrugethavdemanstadigbrugforstoregræsningsarealertil heste,køerogfår,ogdetvarførstmed dengrønnerevolution i1950 erne,at overdreveneblevoverflødige.nublevhesteudskiftetmedtraktorer,høoggræsblev udskiftetmedfoderpiller,ogkunstgødninggjordedetmuligtatdyrkeintensivtpå arealer,somellersvarfornæringsfattige(bruunogejrnæs,1998).deallermestsandede ogkuperedearealerkunnedetikkebetalesigatdyrke,ogdeblevopgivethelt.både opdyrkningogtotalopgivelseerårsagtil,atoverdrevetophørermedateksistere.det samledearealafoverdrevidanmarkfaldtderfordrastiskisidstehalvdelafforrige århundrede(vestergård2007). Etoverdrevkandefinereshistoriskellerbiologisk,ogdissetodefinitionerdækkerikke altiddesammearealer(bruunogejrnæs,1998).naturstyrelsen(1993)definereret overdrevsom typisktørbundsarealer,deraldrigellerkunmegetsjældentharværet pløjetop,ogsomheltovervejendeharværetbenyttetsomgræsningsarealer.endvidere hedderdet,at græsogurtevegetationenofteerrigholdigogvarieretmedmangesjældne arter.heriliggeraltsåetkravomhistorik,hvisoverdrevetskalværeenbeskyttet naturtype.kulturhistoriskeoverdrevharoprindeligtværetudyrkedearealer,derblev brugttilhusdyrholdomsommeren(nationalparkplan2012,s.20). Side 42 af 81

43 I2004blevNaturbeskyttelsesloven 3,stk.2,nr.4ændretfra overdrev til biologiskeoverdrev således,atderikkemerevarkravtildyrkningshistorikken (naturbeskyttelsesloven,2004). Foretbiologiskoverdrevvildetdogoftestgælde,atdetikkeharværetpløjeteller kraftigtgødetiminimum40 60år(BruunogEjrnæs1998).Ipraksisvilhistoriske overdrevværeendelmængdeafdebiologiske,ogdehistoriskeoverdreverisigselv sjældne(bruunogejrnæs1998). KommunernedefinereroverdreviforholdtilNaturbeskyttelseslovens 3efterenrække parametre,somprimærtinddragerhydrologiogplantesammensætning.ieuhar habitatdirektivetdefineretoverdrevudfrahabitatdirektivetsbilag1(habitatdirektivet 2012)oginddeltoverdreviflereundertyper. Bevarelseafoverdrev Overdreveridetmodernelandskabafhængigeafplejeforikkeatændrestilenanden naturtype.detmådertageshøjdeforiplanlægningen.overdrevdækkerkunenmeget lilledelafdanmarksareal(0,6%),menflereend300afvoresca.1100hjemmehørende planteartererknyttettiloverdrev(vestergård,2007).afdehjemmehørendearterpå overdrever22%atfindepå dendanskerødliste,somerenlisteoverarter,hvis udbredelseertruetidanmark.rødlistesystemeterudvikletafdeninternationale naturbeskyttelsesorganisationiucn(vestergård,2007).overdreverikkelængereen integreretdelafetrentabeltlandbrug,ogskaldetbevares,måmanefterlignede processersomdannernaturtypenogundgåsuccessionoguhensigtsmæssig menneskeligpåvirkning.klimaksvegetationenerlangtdeflestestederidanmarkskov. Detvilsige,athvismennesketikkefastholdersuccessionenpåettidligere udviklingstrin,vilforskelligevedplanterindvandrepåalleåbneområderogdermed fjerneområdetfraoverdrevsdefinitionen(vestergård,1998).enkontinuerligfjernelse afvedplanterogstørreurteroggræsserernødvendigforatbevareetoverdrev.denne fjernelsekanværemekaniskellerbeståiafgræsningafområdetaffår,heste,gedereller kvæg(pedersenetal.,2001).udoverdettekræverbevarelseafoverdrevogså,atjorden errelativfattigpånæringsstoffer,dadeflestearterersåkaldtenøjsomhedsarter,der evolutionærtertilpassetdisseomstændigheder.derforvildissearterblive udkonkurreretafandrekraftigtvoksendearter,hvisområdetblivermerenæringsrigtfx veddirektegødskningellervedluftbårendepositionafkvælstofforbindelserfra nærtliggendemarker,somgødesmedgylle. Side 43 af 81

44 Udovernæringsstofferkanlandbrugetogsåhavenegativindflydelsevedatforurene medpesticider(vestergård,2007;bruunogejrnæs1997;pedersenetal.2001; Ellemannetal.2001,s.96).Overdrevetkanogsåtruesafinvasivearter,derofteer introduceretafmennesketogikkehistoriskhjemmehørendepådissearealer.devilofte haveenfordelfremforandrearter,fordiderikkeerknyttetspecifkkeherbivorerog parasittertildem(bruunogejrnæs1998).detsidste,derkantruebevarelsenaf overdrev,erfragmenteringogisoleringafdennenaturtype.fragmenteringafoverdrev kanbetyde,atarterbliverisoleretipopulationermellemegnedehabitater(overdrev)og uegnede(dyrketlandbrug).pådenmådebliverarternepåvirket,ligesomhvisdelevede påforskelligeøer,ogdeharvanskeligtvedatspredesigogkonkurrere(bruunog Ejrnæs1998,s.167).Alledisseforholdskaldertageshensyntiliforbindelsemedat bevareoverdrevieksempelvisnmb. OverdreviMolsBjergesNationalpark IBekendtgørelsenomNationalparkMolsBjerge(2009)stårder,atformåletmedparken blandtandeter,at: [...]bevare,styrkeogudviklenaturen,densmangfoldighed, kontinuitet,sammenhængogfriedynamik,isærfordenationaltbetydningsfuldekyst, overdrevs ogskovlandskaber.overdreversåledesetafhovedfokuspunkternei nationalparkensnaturbeskyttendeformål.somdetsesafnedenståendekortligger overdreveneinmbprimærtiparkensnordvestligedelmedstoreforekomsteriarealet omkringmolsbjergeveddetrebronzealderhøjetrehøje.overdreveneerovervejende afhabitatnaturtypen 6230,artsrigeoverdrevellerhederpåmereellermindresurbund, ogdeterprimærtbiologiskeoverdrev,somialtdækker500ha.afparken (nationalparkplan2012,s.20) Side 44 af 81

45 KortetoverNationalparkMolsBjergeviserudbredelsenafoverdrevstyper,somdefineretaf EU shabitatdirektivfra , Tørredværgbusksamfund,hede ermedtaget,fordi endelafdissearealererunder 3 beskyttelsesomoverdrev. BeskrivelseafoverdrevenevedTrehøje.Fraekskursion29/ OverdrevenevedTrehøjeliggerietbakketlandskabmedsmallestierfra parkeringspladsenoptiludsigtspunkternepåbakketoppene.vedfodenafbakkerneses grupperafnåletræer,meniselvebakkerneerderikkestørretræer.etstedvarder tydeligetegnpå,atenmindregruppertræervarblevetfjernet.vegetationendenne vinterdagfremstodprimærtsomhalvlangtgræsafarten Bølgetbunke,entypisk indikatorfor,atarealeterellerharværetundereutrofieringnokprimærtfra kvælstofdeposition(bruunogejrnæs,1998). Side 45 af 81

46 Arealeterindhegnetogspredtekokasservidneromdenafgræsningmedkvæg,som kommunenharsatigang.isærlangsstierne,hvormineraljordenblottesaf fodgængerne,harspredteforekomsterafdværgbuskesomlyngogrevlingkunnespire. Pådestejlereskråninger,hvordermåformodesatværemeretørt,erderstørreindslag afurter.årstidengjordeartsbestemmelsesvær,menoverdrevsarten Rødknæ kunne identificeres.påarealetforekomspredte,ældreener,hvorafendelbarprægaf ødelæggelse formentligetresultatafdettungekvægssøgenefterskygge.derervid udsigtfratoppeneafhøjene.aflange højderyggefremstårtydeligtpå skråningernesometproduktaf mangeårigbehandlingafjordenmed hjulploven.områdetbærertydeligt prægafetmålrettetarbejdemed græsningogtræfældningforatopnå etbestemtlandskabsæstetiskudtryk ogbiologiskindholdpåarealerne. DengeologiskebaggrundfordannelsenafoverdreviNMB LandskabetiMolsBjergeerdannetidensidsteistid,Weichselsistid,somstraktesigfra ca årsidentil11.500årsiden(larsenetal.,2006).bakkerogdaleeret produktafetsidsteisfremstød,detungbaltiskefremstødforomkring18.000årsiden. Gletsjerenskubbedematerialefremforansigog udgravede det,somsenereblevkalø ogebeltoftvig.vedfronten,somnetopløbergennemmolsbjerge,stodisrandeni længeretidsrumstilleoghardannetrandmoræner,somerudvaskedejordeogderfor sandedeognæringsfattige.områdeterogsåprægetafdødishuller,hvorstoreisstykker dækketafjordoggrusefterisrandenstilbagetrækning,varårhundrederomatsmelteog efterlodlavninger(larsenetal.,2006). IMolsBjerge,hvordersomsagterdenstørstekoncentrationafoverdrevindenfor nationalparken,erjordbundensandet,udvasketogsur(nationalparkplan,2012),og desudenerlandskabetmegetkuperet somvivilleforventedetvedenrandmoræne. Alletopologiskeogjordbundsmæssigeforudsætningerforetoverdreverderfortilstede idetteområde,somyderligerefremmesafetrelativttørtogvarmtklima(dmi.dk,2012) Side 46 af 81

47 Hvisviserpåområdetpåkortoverdetgeologiskeudgangsmaterialer,fremgårdet,at jordeniområdetomkringtrehøjesomerdækketaffredningoghabitatområde,eraf typen Grovsandetjord,hvilketvivedselvsynharkonstateret(Ekskursion,2012) Side 47 af 81

48 HistoriskbaggrundforoverdreviNMB Detkanværesværtatudredehistorienforetoverdrev.Andrebeskyttedenaturtyper sommoserogsøervilværetydeligtafmærkedepågamlekort,menikkeoverdrev.det skyldes,atoverdrevindgikilandbrugsdriftensomgræsningsarealer,ogforen korttegnerhardetikkeværetrelevantatskelnemellemarealeriomdriftogarealer udlagttilpermanentgræsning(bruunogejrnæs,1998).dyrkningenafdisseudvaskede arealerblevopgiveti1700 tallet,ognoglearealerblevtilplantetmedplantager,mens andreblevbrugtsomgræsningsarealer.daderikkesidenerblevetdyrketiområdetved Trehøje,kanderseslangstrakteforhøjningerilandskabet,dehøjryggedeagre,somer resultatetafmangeårigbrugafhjulploven(nationalparkplan,2012,s.20) Islutningenaf1900 talletpåbegyndtesenrydningafplantagerne,ogoverdrevene begyndteatblivefredede.detharsandsynligvismedvirkettilatbevareoverdrevene (fredning.dk).atområdetomkringtrehøjeharliggethensomgræsning sandsynliggøresafdespredtebevoksningerafgamleenebær,somtakketværesine stikkendenåleoghøjeindholdafæteriskeolier,ikkeyndesafplanteædere(bruunog Ejrnæs1998,side82). Servipåetkortoverområdetfra1860,hvorarealermedlyngermarkeretmedlyserød signatur,serviligeledesevidensfor,atområdetblevgræssetidenperiode,dalyngi lighedmedoverdrevsvegetationerafhængigafforstyrrelsesomgræsningellerjævnlig afbrænding(schmidtetal.,2007). Side 48 af 81

49 ForvaltningiMolsBjerge OverdreveneiområdetomkringTrehøjeiNationalparkMolsBjergeeromfattetafikke færreend3naturbeskyttendetiltag:naturbeskyttelsesloven,eu'shabitatdirektivogto fredningsbestemmelser.idetteafsnitgennemgåskorthvordandetpåvirker overdrevene,oghvordannationalparkensupplerernaturbeskyttelsen. OverdreveneiMolsBjergeerilighedmedalleoverdrevover2500m2beskyttetaf Naturbeskyttelsesloven 3,somfastslår,at dermåikkeskeændringeritilstandenafde beskyttedenaturområder (Naturbeskyttelsesloven,2010).Administrationenlåindtil 2007underamterne,hvorefterkommunerneovertogvedamternesnedlæggelse.Hele NMBliggeriSyddjurskommune,somharudarbejdetennaturkvalitetsplan2009,som uddyberogprioritererkommunalplanensmålsætningerforkommunensnatur (Syddjurskommune,2009). Habitatområder,fraSyddjurs.dk Side 49 af 81

50 DendanskestathartilsluttetsigEU snatura2000plan(habitatdirektivet,2012),hvis formåleratfremmebiodiversitet,ogharpågrundlagafdenudpegetenrække habitatområder,hvordanmarkharpligttilatovervågeogbeskytteudvalgtearterog naturtyper.områdetmolsbjergeliggerindenforhabitatområdeh186 MolsBjerge medkystvand,sebilledeovenfor.begrundelsenforudpegningenertrearterog24 naturtyper,heriblandttreoverdrevstyper:6110tørtkalksandsoverdrev,6210 kalkoverdrevogdetføromtalte6230surtoverdrev(natura2000plan,2011). OmrådetMolsBjergeerblevetfredetitoomgange:Dennordligedeli1984,densydlige deli1994.formåletmedfredningenvaribeggetilfældeatfastholdeogforbedrenatur ogkultur(overfredningsnævnte1984,overfredningsnævnet1994).ioverensstemmelse medfredningsbestemmelserneharsyddjurskommunesplejeudvalgmed repræsentanterfornaturstyrelsenogkommunenisamarbejdemedlodsejerudvalget, somrepræsentererdeberørtelodsejere,udarbejdetensamletplejeplanfordeto områder(syddjurskommune2012). Afplanenfremgårønsketomindlemmelseafenrækkeprivatejedearealer,så fragmenteredeoverdrevsarealerkansamles.detunderstreges,atdetteberorpå lodsejernesaccept. Kortmedfredninger,fraSyddjurs.dk Side 50 af 81

51 Somdetsesvedsammenligningmedforrigekort,erdetofredningernæsten sammenfaldendemedhabitatområdet. Iforholdtildealleredegældendeadministrationsbestemmelserforområderneinden fornationalparken,altså 3,Natura2000,fredningerneogdengenereltgældende planlov,kystbeskyttelseslinjeosv.,supplererlovomnationalparker(2005)og BekendtgørelsenomMolsBjergeNationalpark(2009)ikkemednogenrestvirkninger.I lighedmedhabitatområderneogfredningerneskalderinmbudarbejdesenplanfor opfyldelseafparkensformål nationalparkplanen(2012)ogvirkemidlerneerfrivillige aftalerogevt.opkøbogstøttetilenbestemtdrift.somenrettesnoriprioriteringenafde mangeansøgningertilnaturgenoprettelsesogplejeprojekter,somtilgår nationalparkenssekretariat,harbestyrelsenfåetudarbejdetenrapportover særligeog truedearterogdereslevestederinationalparkmolsbjerge medforslagtilkortlægning ogovervågning (2012).Rapportengiverenrækkepraktiskeanvisningerpå,hvordan målenekannås.dearterderertruedeogsjældneerofterelativtspecialiseredeog dermedkræsnemht.levested.mangeafdemvilderforværeindikatorarter arter,hvis tilstedeværelseindikerer højnaturkvalitet iforholdtilfxuforstyrrethedogartsrigdom (BruunogEjrnæs,1995).Fokuspåindikatorarterogbeskyttelseafdereslevestederkan derforværeenmådeatfindeogbeskyttebestemtenaturtyper. Hvorforbevareoverdrev? IsamtligeplanerforarealerneiNMBeroverdrevnævntsomennaturtype,somskal bevares,beskyttesogfremmes.vivilidetteafsnitsenærmerepådetnatursyn,som liggertilgrundforatbevareoverdrev,ogpå,hvordannatursynkommertiludtryki retorikkenomkringoverdrevinaturforvaltningen.vivildesudensepå,hvordan nationalparkenforsøgeratopnådeønskederesultateriforholdtilmålsætningernefor overdrevoggiveetbudpåvægtningenmellembeskyttelseogbenyttelse. Naturtypenoverdreversomførnævntetfokuspunktinationalparkplanen,hvis målsætningersekretariatetskalopfylde.detkanbegrundesmedafsætiflerenatursyn. Danmarkharinternationaleforpligtelsertilatforbedrebiodiversitetenogsikre bestemtenaturtyperog arter(habitatdirektivet,2012).dereraltsåenpolitisk interesseiatbevareogplejeoverdrevoptimaltforatsikredetdanskeimage. Baggrundenforatoprettenationalparkerertildelsenreaktionpåinternationalkritikaf Danmarksnaturbeskyttelse,ogpådenmådeernatursynet naturensomkultur til stede,hvornaturenerbleveten social taber,somviharforpligtelsetilatbeskytte. Side 51 af 81

52 Udfraetmereøkologisknatursyntillæggesoverdrevværdisomfølgeafderes artsrigdomogtilstedeværelsenafsjældnearter(nationalparkplan2012,særligeog truedearterogdereslevestederinationalparkmolsbjerge,2012). Somtidligerenævntermangeoverdrevudtrykformereellermindreuændret landbrugsdriftiflereårtier(bruunogejrnæs,1998;vestergård,2007).overdrever derforeteksempelpåetkulturmiljø. IMolsBjergeerelementettydeligtmedgamleagreogoldtidshøje.AnneKnudsen præsenterermed Naturensomspejl etnatursyn,hvorlandskabstyperblivermetaforer fornationalidentitet.agreneoghøjenegiverosfølelsenafkontinuitet.vieret bondeland,ogharværetheriårtusinder.deunderliggendegeologiskeformationer,som fortællerhistorienomdanmarksommorænelandskab,etproduktafistiden,ønskes medudgangspunktisammenatursynblotlagtogsynliggjort. Gennemhelenaturforvaltningenshåndteringafoverdrevsesenværdisætning det uberørte.ienrapportfradanmarksmiljøundersøgelser(dmu),foreslåsbiologisk naturkvalitetmåltudfra4parametre:vildhed,oprindelighed,autenticitetogkontinuitet (DMU1999,sebilag#1skemaovernaturkvalitet)somalleimereellermindregrad henvisertil,hvordanarealernevillehavesetudidentænktesituation,atdeikkevar påvirkedeafmenneskeligaktivitet.deteretparadoksforflereafvoresbeskyttede naturtyper,bl.a.overdrev,atdenetopkrævermenneskeligpåvirkning.denne sammenhængmellem oprindelighed,autenticitet etc.ognaturkvalitetkansessomet udtrykforschjerups Romantiske natursyn,hvordenvildeoguberørtenaturerdet ideelle.vikanogsåseanneknudsens Naturensomideologi,hvornaturenmå beskyttes,og(menneskelige)indgrebfordømmes.ligeledeslæggeropfattelsensigopaf naturensomkultur :vived,atviharvundetovernaturen,iengradsådenerblevet truet og sjælden,ognumåvitageosafden. HenrikVejre(2004)opdelernaturværdierietgiventøkosystemsom strukturelle, dvs.målbarebestanddele(sten,dyr,planterosv.)og processuelle,dvs.deændringer derskerindenforøkosystemet.herunderhørersuccession,somfxnårensøforsumper, elleretoverdrevgrortiliskov. NMBharmedbeslutningenomatbevareoverdrevvalgtatfokuserepådestrukturelle værdierioverdrevet,ogatseprocesser,sommedførerforandringeristrukturensom uønskværdige.detharmonererikkemedmålsætningenomden fridynamik i Side 52 af 81

53 nationalparkensformål,damanmedhensyntiloverdreverinteresseretiatarbejdesig henmodogsenereatfastholdeenbestemttilstand, somvivedselvsynkunnekonstaterervedvoresbesøg(ekskursion29/112012).svend ErikLarsen(1996)talerommennesketsbehovogtrangtilatkontrollerernaturen,og dentrangkommermegetsynligtfremheriforvaltningenafoverdrev. HvilkeneffektharNationalparkenpåoverdrev? Somnævntharbestyrelsenudarbejdetenrapportover særligeogtruedearterogderes levesteder tilbrugideresprioriteringafindkomneprojektforslag. Fokusarterneerprimærtatfindeindenformindreurter,leddyr(insekter,edderkopper) ogsvampe.deterarter,sombesøgendeudenindgåendenaturkendskabnokikkelægger særligtmærketil.iforholdtilnatursyntyderdettemerepåetøkologisknatursynfrem foretrekreativtnatursyn.intentionenfrasekretariateterformentligtat opdrage de besøgendegennemformidlingtilatværdsætteden gode natur. DensidstedelafNationalparkplanenerenhandleplan,hvorbestyrelsenopregneren rækkeprojekter,heriblandtendeldersigterpåoverdrev(nationalparkplan,2012). Herbliverdetklart,hvadfrivillighedsaspektetinationalparkerbetyderipraksis.Det understregesgangpågang,atalnaturplejeogdriftsændringertilgavnforoverdrevene skalskeviafrivilligeaftaler(nationalparkplan,2012s.46 47),ogønsketomatkunne tilbydeen attraktivhonorering afdenæringsdrivendesomkompensationforgræsning understreges(ibid).etandetvirkemiddelerinformationsmaterialeoggratis natur/kulturplanerforlodsejerne(ibid,s.48).omderoverhovedetkommeretresultat eraltsåetspørgsmålom,ommankanoverbeviseellerbetalelodsejernetilatmedvirke. Beskyttelseogvirkemidler ForoverdreveneiNMBgælderdet,atdeforenstordelsvedkommendeeroffentligtejet (nationalparkmolsbjerge,2012),ogmanderformåantage,atderikkeerdestore problemermedatudføreplejeplanermedfxgræsning.alligevelerdetstadigønskeligt atfåbefolkningognærtliggendelodsejeretilatsepåoverdrevenesomværdifulde.hele nationalparkenseksistensberettigelseliggeri,atdeterhelenationenspark. Lodsejerenæretværdifuldtoverdrevpåvirkerdesudenoverdrevetmedderes landbrugsdrift(nationalparkplan,2012).såhvordanbearbejdesholdningentil overdrevhoslodsejereogbefolkning? Side 53 af 81

54 SomførnævntsersekretariatslederMikaL.Pedersen(pers.Sa.29/112012)formidling ogudbredelseafkendskabettilnaturensomethovedpunktinationalparkensvirke.han sigeråbent,atbeskyttelseafnaturen,herunderoverdrev,skalfremmesvedatøge venerationenforområdetibefolkningen.virkemidlernetilatopnådettekansespå nationalparkenshjemmeside:hergårordene værdifulde, uberørte og sjældne igen imangeafteksternetildepotentiellegæster sefxnationalpark(a).værdiladedeord, somskalpåvirkelæserensopfattelseafetåbent,kuperet,relativttørtarealmed undseeligeblomster,ipositivretning.retorikkenappellerertilet Naturensom religion natursyn,ogmåleter,atlodsejeresåvelsomskatteydereværdsætterområdet, ogdermedgivergrundlagfordetsfortsattebevarelse. AnneKnudsensnatursyns kategori Naturensomreligion fremhævessomværende udbredtblandtikke videnskabeligebrugereafnaturen.deengagerersig følelsesmæssigt,ogvilhelstfølesigpåjomfrueliggrund,uberørtafmennesker.i tilfældetmedoverdrever detuberørte joidengradenillusion,daoverdreveret stykkesærdelesplejekrævendekulturmiljø(vejre,2004). IvoressamtalemedlodsejerogmedlemaflodsejerforeningenHelgePoulsen(29/ ),somharværetmedgennemhelepilotfasen,antyderhan,atmangelodsejerehar etudprægetnytteprægetnatursyn:medbaggrundiforskelligestøtteordningertil ekstensivdyrkning,somfxmiljøvenliglandbrug(landdistriktstøtteloven,2006)talte hanåbentomnødvendighedeniatgøredetattraktivtat dyrkenatur foratfå landmændenemedivaretagelsenafoverdrev.hermåmanformode,atdehøjstemteord omoverdrevetsnaturkvaliteterrammerforbimålgruppen. Delkonklusion:Nationalparkenseffektpåoverdrev. Påbaggrundafvoresgennemgangafnationalparkensvirkeiforbindelsemedoverdrev menerviatkunnekonkludere,atderinationalparkenssekretariateretnatursyn,som forsøgeratfavnebredt,hvoroverdrevenesværdibådeskalsessomrekreative, økologiskeogmerefunktionalistiske.eftersamtalemedformandenforsekretariatet,og vedlæsningafnmb shandleplanoginformationsmaterialetilborgernemenervi yderligereatkunneaflæse,atmanharetklartmålomat opdrage befolkningentilat værdsætteoverdrev,ogatmanforsøgeratopnådettevedatappelleretiletbestemt natursyn,detreligiøse,somdermedtillæggesmodtagergruppen. Side 54 af 81

55 Detkandiskuteres,omforvaltningenmeddenneretoriknårudtilallelodsejereog potentiellebrugere,elleromderertaleombestemtesocialklasserogfaggruppersom kanidentificeresigmeddettenatursyn. Iforholdtilkonkretetiltagomkringoverdreverdetsværtatsige,ombenyttelseeller beskyttelsevægteshøjestinationalparken.derlæggesstorvægtpåformidling(mikal. Pedersen,molsbjerge),mensamtidigerderopridsetenrækkekonkreteplaner,som sigterpåatforbedrenaturtilstandenioverdrevinationalparkplanen(2012).i rapporten,somskalliggetilgrundforfremtidigprioriteringafnaturprojekter,vægtes elementer,somikkeumiddelbartfremmerbenyttelse(særligeogtruedearterogderes levestederinationalparkmolsbjerge,2012). Foreløbigtervikunveddegodeintentioner.Hvorvidtnationalparkenfårenpositiv indflydelsepåoverdrevene,afhængeraf,omdetlykkesatfålodsejernemedved holdningsbearbejdningogøkonomiskkompensation. Side 55 af 81

56 Maltfabrikken IdefølgendeafsnitvilvigennemgåbaggrundenformaltfabrikkeriDanmarkogspecifikt maltfabrikkeniebeltoft.detskerforatforstå,hvordannaturenogkulturenharværet relaterettilhinandeniformafmaltproduktion.dereftervilvipræsenteremaltfabrikken idagvedenbygningskarteringmedsupplementfraudvalgteskriftligekilder.på baggrundafpræsentationenvilviforetageenanalyseafdenatursyn,derhistoriskhar liggettilgrundforetableringenafmaltfabrikkenogdenutidigenatursyn,derkommer tiludtrykikonfliktenmellembevarelseellernedrivning.forudenkarteringsmetodenvil viivoresanalyseogsåinddragevoresinterviewmedkristiankrog koordinatorfor organisationennymaltogudvalgteskrevnekilder,derbeskriverlokalbefolkningens, nationalparkens,nymaltsogblis(byoglandskabskulturisyddjurs)synspunkter. Baggrundenformaltfabrikker Funktionenafmaltfabrikker ogsåkaldetmalterier er,atomdannemaltbygtilfærdigt malt.dettemaltskalbrugestilfremstillingaføl,somimangeårhundredeharværeten vigtigdrikkevareihverdagenfordendanskebefolkning(clausen, ,s.28 30). Islutningenaf1800 talletblevølproduktionenindustrialiseretogproduktetafenbedre kvalitetendhidtil(clausen ;Møller2012).Efterspørgslenpåindustrielt produceretølsteg.langtdeflestebryggerierfikselvfacilitetertilatfremstillemalt,og derforvarselvstændigemaltfabrikkerensjældenhed.imidlertidblevenafdisse sjældenhederetableretiebeltofti1857afkøbmands.b.lundberg(danskbygningsarv 2012,s.17).Maltfabrikkenlukkedei1998,ogidagerderkuntomalteriertilbagei Danmark etihaderslevogetivordingborg. Overordnetbestårmalterierafenmodtagelsessilo,hvormaltbyggenrenses,etstøbekar, hvordelæggesiblød,enspirekassetilspiringafkornene,enkølletiltørringogen maltsilotilopbevaringafdetfærdigemalttilølproduktion(miljøministeriet1994,s.12 14).Bygeridennesammenhængetessentieltråstoftilproduktionaføl,og maltfabrikkenerhermedetvigtigtbindeledmellemnaturogkultur frajordtilbord. SetilysetafSvendErikLarsenstermerermaltfabrikkeretudtrykformenneskets kontrolovernaturen ikkeblotiformafpraksismedhåndteringafråstoffet,menogsåi formafdeinstitutionellebindinger,lovgivningeroghandelskonventioner,som maltfabrikationførermedsig. Side 56 af 81

57 PræsentationafmaltfabrikkeniEbeltoft Nedenståendepræsentationbestårafdenkartering,viforetogpåfeltturensuppleret medkildematerialeprimærtfradanskbygningsarv(2012),informationsfolderenom dennymaltfabrikframuseumøstjylland(2011)ogenbevarendelokalplanfrasyddjurs Kommune(2009): Historien EbeltoftliggerafsidesiDanmark,ogunderindustrialiseringeni1800 talletblevderkun opførtfåindustrieribyen,deralleforarbejdedelandbrugsprodukter.dakøbmands.b. Lundbergbegyndteproduktionenafmalti1857foregikdetinogleallerede eksisterendelokaler.maltproduktionenvarblotenbibeskæftigelsevedsidenafhans købmandshandel.sidenhenstegproduktionen,ogbygningerneogfaciliteterblev udvidet.tilsidstvardertaleomenegentligmaltfabrik.dermederdet bygningskompleks,derkendesidagetresultatafudvidelsergennemtiden. Maltfabrikkenlukkedei1998ogharsidenståetubenyttethen.Denerdeteneste industrikompleks,derertilbageinationalparken(danskbygningsarv,2012s.17,27; MuseumØstjylland,2011). Stedetogplaceringen Maltfabrikkenliggersomenstor,forladt,rødmaletbygning,højtplaceretpåkantenafen derandmoræner,derprægerområdet.frafabrikkenerderudsigtoverebeltoftvigog MolsBjergemodvest.Byenshøjeplaceringilandskabetkanskyldessikkerhedsmæssige overvejelsersåsombedreforsvarsmulighederogforatundgåoversvømmelser.omkring Ebeltoftharderværetfrugtbarelandbrugsarealer,somhargivetgrobundfor landbrugsproduktionogforarbejdningafdisse.byenogmaltfabrikkenharoprindeligt fåetsinplaceringtætvedvandetognaturhavnenforathandlemeddisse landbrugsprodukter.derblevogsåanlagtenjernbanei1901,mendenneblevnedlagti slutningenaf1960erne(pers.komm.mikalethpedersend.29.november2012). Maltfabrikkenliggersometindustrieltkulturmiljø,ogkanbetragtessometslags bindeledmellemhavnemiljøetogebeltoftsgamlekøbstadmiljø(danskbygningsarv 2012,s.12).AdgangsvejentilMaltfabrikkenerprimærtfraAdelgadegennemen gitterporttilgårdrummet,menvedvoresekskursionankomvifrastrandvejenog parkeredepåforpladsen.maltfabrikkenliggertilbagetrukketfraselvevejen,ogdetgør denmåskelidtmindreimposantiforholdtil,hvisdenlåudtilvejen. Side 57 af 81

58 Pådenandensidefylderdettilbagetrukneoghævedebygningskompleksmegeti landskabet,bådepga.afdetsstørrelse,menogsåfordi,deterhævetoverdetniveau, maniagttagerfravandsiden.bygningskompleksetmedsinekamtakkedegavlegiver associationertiletfæstningsværkellerenborg,dertroneroverdetomkringliggende landskab,ogdermedindgyderenvisrespektellerærefrygt.enfreudianskiagttager kunneogsåtolkedestoreskorsteneikombinationmeddenimposantebygningsomet vistfallos symbol. Bygningernesetovenfra Side 58 af 81

59 Bygningerne Maltfabrikkenbestårafbygninger,derer byggetoverenlængeretidsperiode,ogde repræsentererdermedforskellige byggetekniskeogformmæssigemåderat byggepågennemtiden.maltfabrikkens bygningskompleksbeståridagaffølgende, redigeretudfradanskbygningsarv(2012, s.26) 1A Pakhus1861(genopbyggetfra1847), muret bygningerne,figur1 1B Tørresilo1895ogKølle1917,muret 1C Vindfang/kontorbygning1920,muret 2 Jernbetonbygningmedtegtagogstøbegulv Spiresalmedstøbegulv1895(ombyggetfleregange,specieltomkring1920érneog 1970érne) 4 Maltlager Jernadministrationsbygning1960(hørtetil12silobygningerderblevrevetnedi2004) Pakhusetertoetagerhøjt,ogerenmuretbygning,somindvendigtbestårafsærlige trækonstruktionerfra1861.vestforpakhusetmodebeltoftvigliggertørresiloenog køllen,somerbyggetomkringhversinskorsten.længstmodnordvest,tættestpåhavet, stårjernadministrationsbygningenienetage.ipakhusetssydligedeler jernbetonbygningen,somerforbundetmedpakhusetviaenspindeltrappe.idenøstlige delafpakhusetstårspiresalenitreetager.uafhængigtafdetandetbygningskompleks stårlagerbygningeniøstligretning,tætterepåadelgadeendrestenafbygningen(dansk Bygningsarv2012,s.8;Syddjurskommune2007,s.5).Somnævntgiverdetet borgagtigeudtryk,derdogbrydesafbygning5medsineregnbuefarvedevinduerogdet megetiøjnefaldende RETHINK maletmedgraffiti.dennebygningstårmedsityngre udtrykiskærendekontrasttildetellersmeremiddelalderagtigeudtryk,somrestenaf maltfabrikkenkangive.kontrastenkanmåskeskyldes,atfacadebygningenerblevet kontorfororganisationennymalt,derønskeratbevaremaltfabrikkenoggøredentil rammeforkulturellefaciliteter. RETHINK kansesiforbindelsemedennytænkningaf stedet,ogsometungtnedenfrakommendekravom,attænkenytellerkreativt,stillettil detældreovenståendeogmerekonservative.detotingkobletsammenkanogsåses somensammensmeltningafnytoggammeltogsenderetbudskabom,athererder tænktpåalleogpladstilalle. Side 59 af 81

60 Påbilledetsesdenmonumentalerødmaledebygning,medsinekamtakkedegavle,som densesfrastandvejeniebeltoft,mednymaltskontorbygningiforgrunden(eget fotografi). Arkitektur Maltfabrikkensbygningerergenereltidårligstand,daderharværetenmanglende vedligeholdelseidesidstetiår(danskbygningsarv2012,s.27 29).Bygningerneerfra forskelligetidspunkter,ogderharmedstorsandsynlighedikkeværetenbevidst arkitektoniskplanmedudvidelserne.densudtrykidagkanbetragtessomskulpturelt. Denrødefarve,somprægerdetmesteafbygningskomplekset,giverfabrikkenet homogentudtryk(syddjurskommune2007,s.4).arkitekturenharihøjeregradtaget hensyntilbygningensfunktionendtiletbestemtæstetiskudtryk.dogerder undtagelsersomfxdenkarakteristiskekamtakkedegavl,dergiverfabrikkenetvist æstetiskudtryk.derfindesogsåforskelligetræ ogjernkonstruktioneribygningerne, somviserdentypiskebygningsstiltilforskelligetider.arkitekturenersåledesprægetaf bl.a.historicismeognationalromantik(museumøstjylland,s.8).somhelhedgiver bygningerneetmonumentalt,råtogæstetiskudtryk.(danskbygningsarv2012,s.27 29). Udeareal Udenombygningernekanmaltfabrikkensgrundopdelesitreuderum.Nedmod Strandvejenmedudsigtovervigenliggerforpladsen,hvorderindtilår2004stod Side 60 af 81

61 maltsiloer.ovenpåbetonbygningenliggerderetplateau(bygning5,påfigur1). Forbindelsesleddetmellemdetoniveauerbestårafentrappe. Endeligerderetindregårdmiljømellemfabriksbygningerne,somtidligereharværet brugttiltransportafråvarerogdenfærdigemalt.idagerdenindregårdprimærtet gennemgangsareal,dadenlederhentiladelgade,hvordevelholdtegamle købmandsgårdeliggermedbutikker(danskbygningsarv2012,s.24 25).Selve baggårdenerprægetafmanglendevedligehold(sebillede)iformafbygningeriforfald medafskalledefacader,rådnettræværk,vinduerudenruder,revnetasfaltbelægning, ukrudt,træerogbuskeifremvækst. Maltfabrikkenshovedbygningerafskærmetmedhegnfordelsathindreuvedkommende indtrængenogdelspga.nedstyrtningsfare.pånedenståendebilledesesbaggårdspartiet. Tilhøjreibilledetsesafskærmningenafhovedbygningenogtilvenstreibilledetses lagerbygningenmedenmarkantudvendigtrætrappeoptilførstesal.foranståretstort træognogleblomsterkummer,derbringerskovenellernaturenindibaggården.derer ogsåetbord/bænksæt,såmankannydedemerenaturagtigeomgivelserunderåben himmel.ibaggrundenøjnesengitteromkrandsetbindingsværksgårdifremskredent forfald. Ideninderstebaggård,længstmodøst,bagveddenforfaldneto etagers bindingsværksgårdanesderstilfuldtrenoverendeto etagersejendommeudmod Ebeltoftsgågade,Algade. Side 61 af 81

62 Maltfabrikkenirelationtilmenneskene Eftermaltfabrikkenophørtesinfunktioni1998skulledetbesluttes,hvadderskulleske medgrundenogbygningerne.i2003blevbygningskomplekseterklæretfor bevaringsværdigtpåbådelokaltognationaltniveau.pålokaltniveaurepræsenterer maltfabrikkenenafdefålokaleindustrierfra1800 talletiebeltoftkøbstad.pånationalt niveaurepræsentererdenennicheproduktion,daselvstændigemalteriersomtidligere nævntvarensjældenhed(danskbygningsarv2012,s.11).maltfabrikkenharenhøj bevaringsstatus(danskbygningsarv2012,s.30).kulturarvsstyrelsenønskerimidlertid ikkeatfredemaltfabrikkenudfrabegrundelsen,atdenalleredeerbeskyttetvia kommunensbevarendelokalplan.denerblevetskrevetinditolokalbevarendeplaner enfra1998,derskullebeskyttedenimodnedrivningogenfra2006(lokalplan285),der givermulighedforombygningogbenyttelseafudearealerne(danskbygningsarv2012, s.33 34,37). I2007opstodderenkonfliktmellemforskelligeaktørerom,hvorvidtmaltfabrikken skullerivesnedellerbevares.ejerenafmaltfabrikkenønskedeatrivebygningernened ogopføreetnytprojektpågrunden(jensen,2012).ikommunenogblandtbefolkningen varderogsåstorsplittelsemellemfremtidigeønskerformaltfabrikken.i kommunalbestyrelsenvarderflertalforatgivetilladelsetilnedrivningafbygningerne. Detsketepåtrodsaf,atbygningernetidligerevarbeskyttetafenbevarendelokalplan. Argumenternefornedrivningvar,atbygningernevarmisligholdteoggrundenkunne giveindtrykafatværeenlosseplads.lokalebeboereogkommunalansatteopfattede industribygningensomenskændselforbyen.mendervarogsåargumenterforat bevareindustribygningerneogomdannedemtiletkulturhus.bevaringsforeningenblis (By oglandskabskulturisyddjurs)varsærligtfremtrædende,menogsålokaleborgere kæmpedeformaltfabrikkensbevaring(jensen2012).dastørstedelenafmaltfabrikken harståettomogubenyttetheniovertiår,erbygningerneafenvarierendetilstandog bevaringsværdi.pakhuset,somdeandrebygningererformetomkring,harenhøj individuelbevaringsværdipga.denssærligetrækonstruktioner(danskbygningsarv 2012,s.12). Side 62 af 81

63 OpsummeringafMaltfabrikken Maltfabrikkenerblevetudvidetiflereomgange.Daselvemaltproduktionenharbestået afmangedelprocesser,hardetkrævetmangerum,somharresulteretietstørre bygningskompleks. Medsinkarakteristiskerødefarveliggermaltfabrikkeniøjnefaldendeogcentraltfor havn,by,ogtidligereogsåforjernbaneoglandbrugsoplandet.denkamtakkedegavl givetetborglignendeudtryk,derbrydesafdetgraffitimalederethinksomstårved sidenafnymaltskontorfacade.arkitekturenviserforskelligetidsperiodersbyggestil.i udformningenerderprimærttagethøjdeforfabrikkensfunktion,menderkanogså identificeresenæstetikiformafenhistoricistiskognationalromantiskstil.udearealet erefterafviklingenblevetslidtnedogernutypiskgennemgangsområdemellem StrandgadeogdengamlekøbmandsgadeAdelgade.Tiltrodsfor,atdenernævntide lokalbevarendeplaner,såherskerderfortsatuenighedom,hvorvidtbygningenskal bevaresellerrivesned. Analyseafnatursynogkvalitetsomkulturmiljø Idetefterfølgendevilvidrageparallellertildenatursyn,somharprægetmaltfabrikken delshistorisksomenproduktionsvirksomhedogdelsidagsometomdiskuteret kulturmiljømedellerudenbevaringsværdi.denkonflikt,dergørsiggældendeidagkan tilskrivesforskelligesynpåmaltfabrikkenogherunderogsånatursyn.derkan naturligvisogsåliggeandresyntilgrundfordeargumenter,dertalerforellerimod bevarelseaffabrikken herundersynetpå,hvorvigtigtdeteratstyrkebevidstheden hosbefolkningenomdereskulturhistoriegennembevarelseafkulturmiljøer.davi indledningsvisthardefineretvoresbrugafnaturbegrebetsomenmenneskelig konstruktion somkulturenspåvirkningogkontrolovernaturen,kanmanbetragte maltfabrikkensomenformformiddel,hvorigennemmennesketharkunnetkontrollere naturenviaråstoffer.detsigernogetommennesketssynpånaturengennemtidenog dermedogsåomkulturhistorien.maltfabrikkenerendelafenhistoriskhelhedogkan betragtessometkulturmiljø,ligesomdetogsådefineresinationalparkplanen. Natursyniethistoriskperspektiv Setiethistoriskperspektivhardetfremherskendenatursynvedmaltfabrikkens etableringoverordnetsetværetdetproduktive.mennesketharforsøgtatudnytte maltensområstofogdragetnytteafdennenaturressourcetilølproduktion. Side 63 af 81

64 Medudvidelsenaffabrikkenerdernoget,dertyderpå,atmaltindustrienhargiveten økonomiskgevinst. Servipådenverserendedebatommaltfabrikkensfremtid,viserdersigimidlertiden merebrogetskareafnatursynogsynpådensrollesomkulturmiljøudfradeordvalgog argumenter,derfremsættesafforskelligeaktørergenneminterviewogskriftligekilder. NyMalt OrganisationenNyMaltargumentereriderespræsentationsmaterialefor,at maltfabrikkenvilgivemulighederforatdanneenmentalogfysiskrammeforetarbejds ogbesøgsstedikraftafbygningenshistorie.hvismaltfabrikkenslokalerkanbenyttespå ennymåde,kandefåennyværdiforebeltoftiforholdtilattiltrækkeoginspirere kreativeerhverv(nymalt,2011).hvisviskullebetragtedennepræsentationudfraet natursyn,prioritereskulturhistorienikkeligesåhøjtsominationalparkplanen.de argumentererherikkesåmegetforselvemaltfabrikkenshistorieogen nationalhistoriskidentitet.dehistoriskebygningerlæggersnarereoptilnye anvendelsesmåder,somoverordnetkanbetragtesudfraetfunktionalistiskog nytteprægetnatursyn.detfunktionalistiskekommertiludtrykiordsom besøgssted, hvormanvilgøremaltfabrikkentiletrekreativtstedforfritidsfolket.detnytteprægede natursynkantolkesudfraordsom erhvervssted,hvorbygningerneikkekunertil rekreativeformål,menogsåblivertillevebrødforerhvervsdrivende. VedinterviewmedKristianKrogunderstregedehanligesomNyMaltsskriftlige materialeønskeromatbevarefabrikkenforatgivemulighedforatfånyefunktioner. Maltfabrikkensbygningerskalikkeståuberørteogfrededehen.Deskalbenyttesaffolk, bådelokaleogturister.kristiankrogudtalte Maltfabrikkenskalværeetsamlingspunkt ogmødested[ ]Detskalværeetmiljø,hvorbørnogvoksnekanmødes,ligesomi uderummene,bibliotekerneogkulturhusene. ForudenetanvendelsesorienteretsynpåmaltfabrikkensbygningerkanKristianKrog ogsåhaveøkonomiskeovervejelserliggendetilgrundforbevaringenafmaltfabrikken. Deterikkesværtatforestillesig,atdetteharenbetydning,idethanleverafatstyrke kulturmiljøergennemanvendelseogformidling.kristiankrogudtalte,at hvisder kommeretcenteristedetfor(red.bygningenrivesned)addererduikkenogettilområdet, dulaverbaremereafdet,deralleredeer,ogdetdereriallebyer.hvisduderimodtager udgangspunktibygningen,ogdetindholddenkanskabe( )såkanduskabenogethelt eneståendeoggivenogettilsamfundetistedetforattage. Side 64 af 81

65 Heritolkervi,athandelshåberpåenøkonomiskvæksttilområdetogdelshåber,at hansidéerøkonomiskrentabelogkanudkonkurrereandreprojekter.hansønskeomat bevaremaltfabrikkenbegrunderhanogsåarkitektoniskudfradesjældne trækonstruktioneripakhuset.hermedvurdererhanmaltfabrikkentilatværeetvigtigt kulturmiljø,hvorarkitekturharenværdi.hanlæggerderforvægtpådetæstetiskeog pittoreske. Setilysetafnatursynkandetrekreativeiformafnaturensomspejltolkesudfra KristianKrogsønskeomatformidlemaltfabrikkensomkulturmiljøgennemøllets historieideoprindeligerammer,hvormaltenblevproduceret.hanudtalerfølgende: Mankanvise,hvadmikrobryggerietkanvedatfolkkankommeogsmagedethelt nybryggedeøldirektefratanken,ogfåbrygmesterentilatfortælleomdet enølvandring (red.påmaltfabrikken) Mankanaltsålaveetmikrobryggeriimaltfabrikken,somet symbolpå,hvaddertidligereharværet,oghvordannaturenerblevetforarbejdet gennemtiden,tilsamfundetsbedste. Konfliktenombevarelseellernedrivning Somtidligerenævntharmaltfabrikkensidenafviklingenafproduktionværetnævnt sombevaringsværdiilokalplanerneforebeltoft.derforharkulturarvsstyrelsenikke specifiktfredetmaltfabrikken,dadentilsyneladendevarsikretafsyddjurskommune (blis,2012).kulturarvsstyrelsensholdningtilsamfundetsindustriellehistorieer,atden ervigtigatbevareogstyrke.debegrunderdetudfra,atvedatsættefokuspå fortidsminderfratiden ,somikkeanvendesideresoprindeligefunktion mere,kanmanpåennymådebevare,formidleogbenytteindustrilandskaberne. Dermedkanmangiveindustriarvbådenutidigeogfremtidigemulighederogikke mindstskabeenlokalhistoriskkontinuitet.medandreordstøtterkulturarvsstyrelsen opomatbevarekulturmiljøersomgammelindustri.denneholdningkanmindeom naturensomspejl,hvorhistorieminderneoglokalidentitetharenvigtigbetydning.men kulturarvsstyrelsenudtalersigogsåivendingeromnyudviklingaferhverv,bosætning ogturisme,hvorhistorieformidlingenbliveretvaremærkemedmulighedfornyebyrum ogsammenhænge.detteviseretproduktivtsyn,menderudoverplædererdeogsåforen økologisktanke,daenbevaringafgamlebygningerbegrundesudfraenbæredygtigidé omatsparepånaturensressourcer(bygningskultur2015,2012). Vikenderikkebegrundelsernefor,atejerenafmaltfabrikkenønskedeatnedriveden.Vi kanderforikkeklarlæggehansmotiverogeventuellenatursynogsynpåkulturmiljø. Side 65 af 81

66 Mendamaltfabrikkenscentraleplaceringibyenumiddelbartmåhaveenhøj grundværdi,kunnemanforestillesig,atdeterattraktivtatbenyttearealettilfx nybyggeriafprivatboligerellerbutikscentre.hvisejerenharhaftsådanne profitorienteredeogrationelleideerfremforfølelsesladede,harhanmåskesetnaturen oglandskabetvedmaltfabrikkenssomværendeenressource. KristianKrogharisitembedesomkoordinatorforNyMaltvidenomlokalbefolkningens betragtningerpå,ommaltfabrikkenskalbevaresellerrivesned. Kristianomtalermodtandenpåfølgendemåde: Mangehargodtkunneseatdetville værespændendemedetindkøbscenterher,hvordehardethele...ellerdeharsagtatde ikkesynesdenerspecieltpæn.denerenøjebæ.tilhængernesargumenterkanifølge Krogbæreprægafetfølelsesladetromantisksyn Fordetharaltidværetet pejlemærkeiebeltoft,deterenmegetmarkantbygning.dekenderdenallesammen.dens historieerebeltoftshistorie.dengiverenidentitet.mangeældrehuskerden.nårdekørte hjemoverbakkerne,såvardetførstemanfikøjepåskorstenen.denrødekolosisolen.der ernoglefølelserindover. Maltfabrikkenbeskrivesmedmaleriskefraserogsymboler ligesomdetpittoreske landskab.detsesogsåtydeligtiandrekilder: Alle,derboriEbeltoft,kender maltfabrikken.knejsendepåenbakketop,derrejsersigligefraforstranden,skuerden knaldrødeindustribygningudovervigensometvartegnfordengamlekøbstadpå Djursland.Medsinstoreskorstenogdensærprægede,næstenskulpturellevindfløj,kan manikkeundgåatfåøjepåmaltfabrikken[ ].Denlignernæstenenborg (Jensen2012, s.6). Kommunenharværetbemærkelsesværdigtsplittetiforbindelsemedmaltfabrikken,da dentilentidharvilletbevarebygningen,ogtilenandentiddelvisthargivettilsagntil nedrivning.detkunnetydepå,atderlokalpolitiskherskerdivergerendesynpå kulturmiljøetsbetydning.atbygningenhar fåetlovtil atforfaldeisåstorstil,somden har,kanihvertfaldudfraknudsensperspektivtydepå,atsynetpåmaltfabrikkenkan sammenlignesmednaturensomkultur,hvorbygningensomenmaterielnaturressource bliverensocialtaber,somviernødttilattageosaf. Nationalparkplanenogbekendtgørelsen Ihenholdtilbekendtgørelsenfornationalparkenfremsættesdet,atnationalparkenskal bevareogstyrkekulturmiljøer.dengamlebyiebeltoftfremståribekendtgørelsensom etsærligtbetydningsfuldtkulturmiljø,derikkekunskalbevares,menogsåsynliggøres Side 66 af 81

67 ogformidles(nationalparkplanen2012,s.27,32).dettestemmeroverensmedkulturel bæredygtighed,hvorkulturmiljøetnetopskalbenyttesforatbeskyttes.detteerogsåi trådmednationalparkensstrategi,hvorbenyttelsensomformidlingerenforudsætning fornaturbeskyttelse. Maltfabrikkeneretkulturmiljø,somnævnesspecifiktinationalparkplanen,hvorder står,atkulturmiljøerneskal bevaresogherunderdethistoriskeindustrimiljøomkring maltfabrikken,sombestyrelsenvurderersomværendeetvæsentligtkulturhistorisk enkeltelementinationalparken (Nationalparkplanen2012,s.50).Detfremgårikke tydeligt,hvorformaltfabrikkeneretvæsentligtkulturhistoriskelement,mensetilyset afdennynationalistiskerenæssance,somdominererheltindpånatur og miljøpolitikkenidag,kanmaniordsom historiskindustrimiljø aneen nationalromantiskinteresseforvoreskulturhistorie.hvismanbetragterdenpolitiske prioriteringafdendanskekulturhistorieudfraetnatursyn,kanmansammenlignedet meddetrekreativenatursynherunderdetromantiskeognaturensomspejl.det romantiskenatursynkansesiformafdenhistoriskeinteresse,sommaltfabrikken bringermedsigogdadenshistorieskalformidlestildendanskebefolkningbliverden tiletmindeomebeltoftstidsomindustriby.altsåenformforlængselefterensvunden tid,ligesombyboernei1800 talletlængtesefterdetidylliskebondesamfund.naturen somspejlkanligeledessesvedordet kulturhistorisk,derophøjermaltfabrikkensom kulturmiljøtilatværeetvæsentligtsymbolforbådelokal ognationalhistorien. DenbevaringsinteresseredeforeningBLISpåpeger,atnationalparkplanensmålsætning oghandleplanikkestemmerheltoverens,selvomdeønskerenbevaringaf maltfabrikken(mols.nu,2012).pådenenesideskriverdeinationalparkplanen(s.50), at Kulturmiljøeroghistoriskehelhederogenkeltelementerskalbevares,synliggøresog gørestilgængelige.videnskalunderbygges. Pådenandensideskriverdesammested,at Bevaringenkanstyrkesgennembl.a.kulturmiljøplanlægningogbevarendelokalplaner, somudarbejdesafsyddjurskommune.fortidsminderogmangeenkeltstående bygningsværkereridagvelbeskyttede,menskulturhistoriskeværdier,sombeståraf sammenhængendekulturmiljøer,ikkepåsammemådeersikretbevarelse.detviser,at nationalparkenpådenenesideharnogleklarevisionerogpådenandensideer handlingslammede,fordidetberorpåfrivillighedogdermedunderlagtforskelligesyn påbevaringafkulturmiljøer,herundermaltfabrikken. Side 67 af 81

68 Delkonklusion Konfliktenomkringbevaringellernedrivningafmaltfabrikkenvisermedaltydelighed, atderherskerforskelligesynidebattensombådekantaleforogimodenbevaringaf kulturmiljøersommaltfabrikken.nymaltmedkristiankrogvægterhovedsageligt,at maltfabrikkenskalbevares. Detskalskevedenbenyttelsesombl.a.styrkerkulturmiljøetvedatforetage ølvandringer,derafspejlerlokalbefolkningenskulturhistorie.mendebetragterogså maltfabrikkenssomenunikrammeforkreativeerhverv,derkanbidragetiløkonomisk vækstiområdet.endelaflokalbefolkningensermaltfabrikkensgrundarealsomen mulighedforatbyggeetpæntognyttigtbutikscenter.enandendelaflokalbefolkningen forbindermaltfabrikkenmedenlokalidentitet,derskalbevaressomkulturmiljø.i forholdtilnationalparkenønskesmaltfabrikkenogsåbevaret.forudenatværeenlokal identitetrepræsentererdenogsåennationalnicheproduktion.deharvisionerfordens bevarelse,mendaderesgrundlagbyggerpåfrivillighed,erdetbetingetafbåde lokalpolitikernesoglokalbefolkningensopbakning. Side 68 af 81

69 Diskussion Påbaggrundafvoresanalyser,harvifundetudaf,atderermangeforskellige interessenterognatursynispiliforbindelsemednationalparkensformålogi overdrevetogmaltfabrikken.dereraltsåmangemeningeromkring,hvaden nationalparker,oghvaddenskalindeholde.nationalparkmolsbjergeharetbredt formål,ogforsøgerattagehensyntilbådebenyttelseogbeskyttelseiforholdtilnaturog kultur.fordelenvedspændviddener,atdenforsøgeratværedemokratiskog imødekommemangeværdier.disseværdierkanværealtfrakultur ognaturbeskyttelse overfriluftslivogformidling,tilturismeogerhvervsudvikling.ulempenkanvære,atdet ervanskeligtatopnåallemål,ogatderkanforekommemodsætningerfxiforholdtilat benyttenaturbeskyttedeområder.viharfundetudaf,atmådenmanvileffektuerede naturbeskyttendeformålmednationalparkenergennembenyttelse.detbetyderfx,at formidling,fritidsaktiviteterogerhverv,vægteshøjtforpådenmådeatskabe beskyttelseafnaturogkultur.grundentildennestrategierøjensynligt,atparken lovmæssigtikkeharmulighedforatbeskyttenaturogkulturmere,endderalleredevar indenetableringen.nationalparkenbyggerpåfrivillighed,ogsåledeskanfxoverdrev kunudvidesogplejesvedlokalopbakning.detsammegørsiggældendefor kulturmiljøetmaltfabrikken,derkunkanbevaresvedlokalpolitiskogfolkeligstøtte. Dennefrivillighedmåaltsåværeenudfordringfornationalparken,forhvemønskeren udvidelseafoverdrevisinbaghaveellerencykelstipåtværsafsingrund?deterogså settidligereihistorienatfrivilligefredningeraffortidsminderikkevirkedeefter hensigten,da¾afalledanmarksfortidsminderforsvandt,indtildeblevbevaretved lovgivning. Vedplanlægningafnationalparkenstoddetklart,atnoglelodsejereikkeønskedeat væremediprojektet.detharresulteretinoglebesynderligegrænsedragningeraf parken.konsekvensenvedfrivillighedsprincippetkanvære,atdetbliversværtatopnå sammenhængogkontinuitetnuogifremtideniforholdtilfxbiodiversitetog kulturmiljøer påtrodsaf,atdetnetoperendelafnationalparkensformål.dog behøverfrivillighedikkeatværeenhindring.nationalparkenkangennemdialogeller økonomiskemidlertilskyndemodvilligeborgeretilatopfyldemålene. Viundrerosover,hvorforerhvervsudviklingerendelafnationalparkensformål. Betyderdet,aterhvervsudviklingenertilgavnforhelenationenellererdersnareretale omenlokalerhvervsudviklingisyddjurskommune? Side 69 af 81

70 Når80%aflandarealeterprivatejetkanmanforestillesig,atderskalendialogtilat overtalelokalbefolkningentilatstøtteopomnationalparkprojektet.herkan erhvervsudviklingværeetoverbevisendeargument.dialogog borgerinddragelsesprocessererderforvigtigemidlertilatopnånationalparkensmål. Foratfåbefolkningentilatsamarbejdemednationalparkenerdetderforvigtigtat italesættekulturlandskabet(somoverdrevogmaltfabrik)påenmåde,derfår lokalbefolkningentilatværdsættenetopdissemiljøer.menhvorforerdetnetopdisse miljøer,derskalbeskyttesogbenyttes?detskyldesformentligenstigende nationalromantiskinteresseisamfundet,somdelskommertiludtrykihele nationalparktankenomatophøjenogetbestemtnaturtilnogetsærligdansk,ogdels kommertiludtrykgennemvoresinterviewpersoner,dervilværneomkulturhistorien lokaltognationalt.imidlertidkanderværeforskelpå,hvilkennatur,manopfattersom særligdanskogsomæstetiskbevaringsværdigt.detafhængerafnatursyn.detæstetiske landskaberdermedikkeensforalle.étnatursynvileksempelvispåskønnedet pittoreskevildeellerpastoralelandskab,imensetandetnatursynvilpåskønne eksempelvisdetagerdyrkedemodernelandskab.nationalparkenharderfornogle fremherskendeideerom,hvadderervigtigtatbevare.vedatitalesættebestemte værdieriteksterogiborgerinddragelsenforsøgerdeatpåvirkebefolkningentilatopnå nationalparkensmålsætninger.deforsøgeratdannebefolkningentilennaturforståelse, derbeskytterparkensnaturogkulturmiljøer.midlettilatopnådennenaturforståelseer igennembenyttelse formidlingogrekreativtbrug.udfordringenbliverdermedat skabedennødvendigeholdningsændringfordendanskebefolkningiforholdtilat værneomdendanskekulturhistorie.derliggeraltsåetopdragendeelementi nationalparktanken,deritrådmedsvenderiklarsensnaturopfattelser,forsøgerat kontrollere,hvilketbilledebefolkningenskalhaveafettypiskdanskbevaringsværdigt natur ellerkulturmiljø. Nationalparkensudviklingerstadigvækpåettidligtstadie.Vikanderforikkeudtaleos om,hvordandenreeltvileffektueredeopstilledemål.detvilværeinteressantat diskuteresammeproblemstilling,nårnationalparkensetableringsprocesernåetet meremodentstadie. Side 70 af 81

71 Konklusion Vikankonkludere,atnationalparkensformålfavnerbredtmedønskeromatbeskytte ogfremmenaturogkultur,væreenrekreativressourceforlokalbefolkningen,og fremmeerhvervsinteresserviaturisme.dengenereltstigendeinteressefornationale symbolersesinationalparkplanensformål,hvordetokulturmiljøermaltfabrikkenog overdrevharensærstatus. ViserNationalparkMolsBjergesometdannelsesprojekt,somveddetlangesejetræk forsøgeratøgeinteressenogforståelsenforbestemtenatursyn.alleformålsøges effektueretmedfrivilligeaftalerogøkonomiskkompensation. Foroverdrevenesvedkommende,somiforvejenvarbeskyttede,erfordelenvedatblive indlemmetinationalparkenmåskeumiddelbarttvivlsom.enøgetturismesomfunktion afnationalparkensformidlendeinitiativerkanmuligvisskadeoverdrevene,ogen udvidelseellerforbedretplejeerafhængigafprivatelodsejeresfrivilligemedvirken. Nationalparkensstrategimedatsættebenyttelsesomforudsætningforbeskyttelsekan idettetilfældetænkesatvirkemodhensigten. Inationalparkplanenerderklarevisionerom,atmaltfabrikkenskalbevaressomet kulturmiljø.indtilnuernationalparkendogikkeinvolveretiarbejdetforatbevare maltfabrikken.detskyldesformentligatnationalparken,medsitfrivillighedsprincip, primærtvirkervedformidling. NationalparkMolsBjergeerientidligfase,menvistillerostvivlendeoverfor,omde opsattemålkanopnåsadfrivillighedensvej,ogomdetvirkeligtermuligtattilgodeseså mangeinteresserindenforsammeareal.skalnationalparkerimidlertidforståssomhele nationenspark,findervidetdogrimeligt,atmanisåvidtmuligtomfanganerkender,at dererforskelligesynpå,hvadsådanenparkskalindeholde. Side 71 af 81

72 Perspektivering Derermangeaspekter,somviikkeharkunnetfavneidenneopgave,mensomdet kunneværespændendeathavehaftinddraget andrevinkler,somdetvillehaveværet interessantatbelyseiforholdtilnationalparkerogderesvirke. Nårrammerneomkringnationalparkenerudstukketovenfra,menskaludfyldes nedenfra,villedetværeoplagtatlaveenmereklassiskpolitologiskaktørbaseretpolicyanalyseevt.ikrydsfeltetmedplanlægningsprocessen,dadetoftevilværei planlægningsprocessen,atrammernebliverudfyldt;dernæstkunnemananalyserepå denadministrativeimplementeringogimplementeringifelten.dettefeltliggerdog mereindenfordetpolitologiske/planlægningsmæssigefeltenddetgeografiske kerneområde,derforharvivalgtatafståfradennevinkel. IhvorhøjgradNMBvilkunneopfyldesinemålsætninger,måtidenvise.Da nationalparkenstadigerientidligfase,vildeflestetankeridenretningfortsatvære spekulative.nogletingkanvidogsigeiforholdtildenhidtidigeprocesmedhensyntil borgerinddragelse,sommanbørværeopmærksompåidenfremtidigeproces.helge Poulsenpåpegerenbiasellerskævvridningiforholdtilborgerrepræsentationallerede fraførstefærdipilotprojektet.iforholdtilatøgechancenforenvellykketproceskunne mangåindoganalyseredialogenogdenhidtidigekommunikationsprocesforatse,om denharværet/ertilstrækkeligtilatopnådennødvendigeogtilstrækkelige borgerdeltagelse.helgepoulsenmenerfx,atproblemerneomkringlodsejernefrastart skyldtesenmangelfuldkommunikationogdialogfradendaværendestyregruppesside. Dettevarifølgehansvurderingdenstørsteårsagtil,atmanfikentodeltlodsejergruppe, dervarhhv.forogimod. IforholdtilatfindeenbalancemellembenyttelseogbeskyttelsepåpegerHelgePoulsen også,atderikkeerforetagetenmiljøbelastningsvurderinginmbmht.naturens tålegrænseoverforbesøgende.manvedderforikkepånuværendetidspunkt,hvilken belastningparkenkanholdetil.dettevilleogsåværeetspændendeundersøgelsesfelt. Detkunneogsåhaveværetinteressantatberøre,omdetofteersærligtæstetiske områder,derudpegessomnationalparkerverdenover.mankunnefrygte,atmindre æstetiskeområdersommoserellersumpeikkevillefåsammebeskyttelsesgradsomde æstetiskeogpåsigtforsvindesomnaturtype. Side 72 af 81

73 Afsluttendekunnedetogsåværeinteressantatsammenlignededanskenationalparker medudenlandskeogherunderundersøge,hvilkeforskelligeformål,ennationalparkkan have.idenforbindelsekunnemandiskutereomdanskenationalparkeroverhovedet kanleveoptildeinternationaleretningslinjerforennationalpark,somdetkommertil udtrykhosiucn.detkanundersøges,omfrivillighedsprincippetfremovervilvære tilstrækkeligttilatimødekommededanskenationalparkersmålelleromhåndteringen vilbæreprægafenstørrerestriktion. Side 73 af 81

74 Bilag Bilag#1 Side 74 af 81

75 Litteraturliste Arealevisebeskrivelser(2012) ognaturstyrelsen:kronjylland Arealvise beskrivelser.molsbjergeogkarpenhøj arealnr.301ognr.315 BruunH.H.ogEjrnæsR.(1998).Overdrev enbeskyttetnaturtype.miljøog Energiministeriet.GadsForlag,Miljø ogenergiministeriet,skov ognaturstyrelsen. København. BuciekK.(2012)Meningenmednaturognationalparker.I:Buciek.K.(red)Kritiske perspektiverpånationalognationalparker.frydenlund,frederiksberg. BuciekK.ogJensenH.L.(2007).Bykarteringsmanualogopgavebeskrivelse. bygningskultur2015.dk(uå).enkoordineretindsatsforbygningskulturarven. Kulturarvsstyrelsen,Realdania.Tilgængeligonline BæredygtigUdvikling(uå).187 Brundtlandrapporten.Onlinetilgængeligd http:// CarlbergN.ogChristensenS.M.(2003).Kulturmiljø mellemforskningogpraksis. MuseumTusculanumsForlag,København. ClausenC.C.( ).OmMaltogØl:afølletshistorie.Deforenedebryggerier, København. DanskBygningsarv(2012).DenNyMaltfabrik.Bygningsanalyse.DanskbygningsarvA/S, København/Ebeltoft. Dolin,J.(2007).Hvadergeografis I:Dolin,Jensetal.(red)Geografiske Verdensbilleder.GyldendalsBoghandel. DMU(1999).NygaardB.,MarkS.,Baattrup PedersenA.,DahlK.,EjrnæsR.,FredshavnJ., HansenJ.,LawessonJ.E.,MünierB.,MøllerP.F.,RisagerM.,RuneF.,SkriverJ.og SøndergaardM.Naturkvalitet kriterierogmetodeudvikling.danmarks Miljøundersøgelser. FagligrapportfraDMUnr.285. Side 75 af 81

76 EjrnæsR.(2008):Hvilkennaturskalvisatsepå.I:Kjaer,C.R:etal(red)Aktuel Naturvidenskab,nr.1.ÅrhusNaturvidenskabeligeFakultet. EttingV.(1995).Påopdagelseikulturlandskabet.ByMiljø ogenergiministeriet,skov ognaturstyrelsen.gyldendal,århus. FinkH.(1988).Ethyperkomplekstbegreb.IKulturbegrebetskulturhisorie,Aarhus Universitetsforlag FredshavnJ.R.,NygaardB.ogEjrnæsR.(2010).Naturtilstandpåterrestriske naturarealer besigtigelseaf 3 arealer.danmarksmiljøundersøgelser,aarhus Universitet2.udgave FagligrapportfraDMUnr.792.Tilgængeligonline GinnF.ogDemerittD.(2011)Nature:AContestedConcept.I:NicholasJ.etal.(red)Key ConceptsinGeography.SAGEPublications,2.udgave,London. Habitatdirektivet(2011).Miljøministeriet,Naturstyrelsen.Onlinetilgængelig anske_omraader/habitatomraaderne/habitatdirektivet Hansen,FogSimonsen,K(2007).Geografiensvidenskabsteori enintroducerende diskussion.roskildeuniversitetsforlag,3.oplag,frederiksberg. Hansen,J.S.(1987).Natursynogbyplanlægning.I:Simonsen,K.(red)Planlægningunder postmoderneforhold.roskildeuniversitetsforlag,roskilde. HansenJ.S.(1989).Natursynogplanlægning.StatensByggeforskningsinstitut, Hørsholm. Hansen,V.F(2012)NationalparkMolsBjerge.Skrevettil Syddjursportalens oplevelsesguide Hansen Møller,J.(2004).Landskab:Habitat/Område/Symbol enmodeltilanalyseaf meningermedlandskab.i:hansen Møller,J.(red):Meningmedlandskab.Museum TusculanumsForlag,KøbenhavnsUniversitet,København. Side 76 af 81

77 HarritzP.H.(2001).Danmarksfrededeområder.PolitikensForlagA/S,København. JensenB.L.(2012).Kenddinkommune.Bygningskultur2015.By&Landnr.96marts 2012.Tilgængeligonline ommune.pdf JensenM.K.B.(2003).Kultursporilandskabet arvellermiljø?refleksionerover hvorforogenrevurderingafhvordanvibevarerforhistoriskelokaliteter.århus Universitetspeciale.Tilgængeligonline ellermiljoe.pdf KnudsenA.(1995).Naturenogsamfundet.I:SassH.(red)Natursyn?.Landbrugets Oplysnings ogkursusvirksomhedlok debatbøgerne,aalborg. KrogK.(2012).Personligtinterview.NationalparkMolsBjerge.MaltfabrikkenA/S, Adelgade39 41,8400Ebeltoft. KrügerJ.(2006).Nutidenslandskab.I:LarsenG.NatureniDanmark Geologien. Gyldendal,København. Larsen,S.E.(1996).Naturenerligeglad,naturopfattelserikulturelsammenhæng. Munksgaard/Rosinante,København. Larsenetal(2006):VariouswritersredigeretafLarsen,Gunnar: NatureniDanmark Geologien.Gyldendalsforlag2006. Lehmann,H.(2006).Deungesnatur ogkultur landskabsforståelses I: TruelsenM.(red)GeografiskOrienteringnr.1. LovomNationalparker(2007):LOVnr533af06/06/2007.Tilgængeligonline LundsgaardR.,MortensenP.H.,BøndingV.,FærgemanT.,StoltzeM.,SchneeklothM., AggerP.,RefnJ.ogJohnsenI.(2004).FremtidensnaturiDanmark.Danmarks naturfredningsforening.forlagetrhodos,københavn. Side 77 af 81

78 Miljøministeriet(1994).Renereteknologiimalteri,bryggeri og mineralvandindustrien.miljøministeriet,miljøstyrelsen.miljøprojektnr /pdf/ pdf Miljøministeriet(2009).Vejledningomnaturbeskyttelseslovens 3beskyttede naturtyper.by oglandskabsstyrelsen.onlinetilgængelig Tilgængeligonline http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1994/ E2 4B27 99C A4C23/0/1sidet246vejled3.pdf MorinK.M.(2011).Landscape:RepresentingandInterpretingtheWorld.I:NicholasJ.et al.(red)keyconceptsingeography.sagepublications,london. MortensenK.P.(2011).Detpittoreskeøjeetguldalderessay.Gyldendal. MuseumØstjylland(2011).Dennymaltfabrik,bygningoghistorie,historisk redegørelse. MøllerL.G.(2000).Landskabogkulturelbæredygtighed.SyddanskUniversitetsforlag. Tilgængeligonline pdf MøllerL.G.(2012) ,Enfortællingomøl.MuseumØstjylland.Tilgængelig online Nationalparkplan(2012).NationalparkMolsBjerge tilgavnfornaturenogglædefor mennesker.udgivetafnationalparkmolsbjerge,nationalparkplan ,Rønde. Onlinetilgængelig www.nationalparkmolsbjerge.dk Natura2000 plan(2011).natura2000 plan MolsBjergemedkystvande Natura2000 områdenr.227.habitatområdeh186.udgivetafmiljøministerietog Naturstyrelsen. OlwigK.(1993).Natur syn.i:synsvinklertidsskriftetantropologinr.27. OlwigK.(2012).Nationalparkensideologiskebegrundelse.I:Buciek.K.(red)Kritiske perspektiverpånationalognationalparker.frydenlund,frederiksberg. Side 78 af 81

79 Overfredningsnævnte(1984).Overfredningsnævnetsafgørelseaf30.april1984 omfredningafdennordligedelafmolsbjergeogstabelhøjeneiebeltoftkommune(sag nr.2496/81og2562/83) PedersenL.B.,ButtenschønR.M.ogJensenT.S.(2001).Græsningpåekstensivtdrevne naturarealer Effekterpåstofkredsløbognaturindhold.ParkogLandskabsseriennr.34, udgivetafskov&landskab. PedersenM.L.(2012).Personligtinterviewd NationalparkMolsBjerge. Sekretariatet,JagtslottetpåKalø.Grenåvej12,8410Rønde. PoulsenH.(2012).Personligtinterviewd NationalparkMolsBjerge. SchmidtI.K.,NielsenB.O.ogRiis NielsenT.(2007).Lynghederne.I:VestergaardP. (red).naturenidanmark Detåbneland.Gyldendal,København. SkovogNaturstyrelsen(1998)hvadskalvimedkulturmiljøet? SkovogNaturstyrelsen,København Skov ognaturstyrelsen(2006).baggrundsrapportomskovbrugetogklimaændringer. Naturområdet.Tilgængeligonlinepå 5FBB 4F20 A3ED B74BBE8DC9FA/28233/Baggrund_skov.pdf StoltzeM.(2010):Danmarksnationalparker.LindhardtogRinghofForlagA/S, København. SyddjursKommune(2007).Maltfabrikken etcenterområdeidennordligedelaf Ebeltoftmidtby.Lokalplannr.285fortidligereEbeltoftkommune. SyddjursKommune(2009).Naturkvalitetsplan.Natur,teknikogmiljø. Syddjurskommune(2012).MolsBjergePlejeplanlægning2012til2014. Vejre(2004): Naturensomprocesellerfunktion,ibogen Meningmedlandskab fra Tusculanum,redigeretafJetteHansen Møller VestergårdP.(2007).NaturenidetåbneLand.I:VestergårdP.NatureniDanmark Det åbneland.gyldendal,københavn. Side 79 af 81

80 WitteM.(2007).Naturbogen hvorforserdanmarksådanud?cdrforlag,århus. Wilhjemludvalget(2001)virkemidlertilfremmeafnaturenilandbruget rapportfra Åvanggruppen,nedsatunderwilhjelmudvalgetsarbejdsgruppevedrørendelandbrug. SkovogNaturstyrelsen,København Avisartikler: MaltfabrikkeniEbeltoftvarligetiløllet.AdresseavisenEbeltoft20/42012 Kommunenkøbersigindimaltfabrikken.EbeltoftFolketidende4/ Kommunenklarmedyderligere krtilNy maltprojekt EbeltoftFolketidende 22/ Maltfabrikkenvaklerefter20åriforfald AdresseavisenSyddjurs6/ Interviews: InterviewmedMikaLethPetersen,SekretariatslederNationalparkMolsBjerge,29/ InterviewmedHelgePoulsen,formandforLodsejerforeningenMolsBjergeFredning, 29/ InterviewmedKristianKrog,projektleder,Ny malt29/ Internetsider: fredning.dk(uå).danmarksnaturfredningsforeningshjemmesideomfredningeri Danmark.Onlinetilgængelig5/122012: Bjerge.Miljø&NaturLandbrugsrådgivning.Tilgængeligonline Naturstyrelsen.Tilgængeligonlined www.danmarksnationalparker.dk Side 80 af 81

81 Miljøministeriet,Natursyrelsen.Tilgængeligonlined Natpark.dk.(uå).Dedanskenationalparker.Yellowstone verdensældstenationalpark. Tilgængeligonlined http://natpark.dk/yellowstone/ Kortfundetpå Side 81 af 81