Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!
|
|
- Birgit Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsetil AlexanderAamand JesperHinzeNielsen MalteGyldenkærne MaltheCarlsen MikeBrandt OleHelms SveaKrukow Nr.S Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester Antalanslag: kritisktilgang Roskilde)Universitet)
2 Abstract( Thisprojectseekstoexaminewhattheprimarypurposeofeducationshouldbe. Intheviewoftheauthorsofthispaper,educationisinthisdayandage,moreso thaneverbefore,gearedtowardsservingtheeconomy.drawingonthetheories oftheamericanphilosophermarthanussbaum,andespeciallythebrazilian philosopherpaulofreire,thispaperarguesthatthemostpertinenttaskof education,istocreateashared,criticalconsciousnessamongthecitizens inhabitingthesocietyinwhichsaideducationtakesplace.accordingtothe authorsofthispaper,theidealsocietyischaracterizedasademocracyinwhich everything,eventhewordsoftheteacherintheclassroom,isconstantlya legitimatesubjecttocritique,andwherecritiqueitselfisthebreedinggroundfor anykindofsocietalchange,thatisfoundedinreasonandinthesharedinterests ofthecitizens.intheframeworkofcurrentliberalnationgstates,critiqueand criticalconsciousnessintheirfreestandmostidealforms,arestifledbythe presenceofstrongauthority.theperfectdemocracyandtheperfecteducation arethusutopianinamoderncontext.thispaperargues,then,thattheaimof educationshouldbetomakeascloseofanapproximationaspossibletotheideal criticalconsciousness,inordertomakethepeopleasawareaspossibleoftheir ownpotentialtochangethesocietytheyinhabit.
3 1 Indholdsfortegnelse- Indledning Problemfelt Problemformulering Udlægning-og-baggrund PauloFreire...6 MarthaNussbaum...8 Sammenfatning...10 Begrundelseforvoresteoretikere...10 PauloFreire...12 MarthaNussbaum...13 Opsamling...14 Teori Paulo-Freire- -Education-for-Critical-Consciousness PauloFreire...17 EducationforCriticalConsciousness...17 Mennesket...17 Mennesketsvæsen...17 Integrationogtilpasning...18 Subjektogobjekt...19 Intersubjektivitet...19 Overførselogviden...20 Refleksion...21 Mennesketsbevidsthed...22 Denundertryktesbevidsthed...22 Denradikalepositionogsekteriskepositioner...23 Udviklingogmodernisering historiskkontinuitet...24 Bevidsthedstilstandene...25 Demokratioguddannelse...26 Detsandedemokrati...26 Erfaringoginddragelse...27 Sandhumanismeogdialog...28 Uddannelsetilconscientizaçãoogetautentiskdemokrati...30 Martha-Nussbaum-D-Not-for-Profit MarthaNussbaum...31 NotforProfit:WhyDemocracyNeedstheHumanities...32 Medborgerskab...32 Kultiveredekapaciteter...34 Kritisktænkning...35 Empatiogsubjektivering...37 Forståelseafhistorie...38 Uddannelse...39 Detgamleparadigmeogdetmenneskeligeudviklingsparadigme...39 Humanistiskogmultikultureluddannelse:...41 Uddannelsetilmedborgerskabipraksis...42 Sokratiskpædagogikogargumentation...43 Detdemokratiskesamfund...43 Detfejlslåededemokratiogidealsamfundet...44 Diskussion Komparativ-diskussion Conscientizaçãoogkultiveredekapaciteter...46 Processuelellerafgrænset...47
4 Kontekster,målogmodtager...49 Subjektiveringsforståelse...52 Autoritetsforståelse...56 Forståelseafkritik...60 Praktiskanvendelighed...65 Vurderendediskussion...67 Institutioneluddannelse...68 Uddannelsesideal...69 Konklusion Litteraturliste
5 Indledning- Problemfelt- Idetteprojektvilderbliveargumenteretfor,atuddannelsebørhavetilfunktion, atudvikleaktive,kritisktænkendeborgereogbehandlerdermed,hvordandette kangøres.vimener,detmåværeenforudsætningfor detgode demokratiske samfund,atsamfundetsudviklingskersomresultatafborgerneshandlenog ønskerforsamfundet.mendeterikkegivet,atudviklingenførertilnogetbedre, blotfordidenudspringeraffolket.derforerenkritisktilgangafgørende,dadet gørfolkistandtilatforståsamfundetogforestillesigalternativertildet etableredesystem,udfrarationeltænkning,somikkeerstyretafautoriteter.vi serdetsomuddannelsesformål,atforsyneborgernemedenkritisktilgang,såde aktivtkandeltageisamfundet,ogdermedblivemedborgere.vibetragteren medborgersometindivid,dergennemenkritisktilgangtageraktivdeliet demokratiskfællesskab. Uddannelsenbør,ivoresoptik,indtageencentralpositionietdemokratisk samfund,dadetskaberenforudsætningforborgerenskritiskeogrationelle dømmekraft,ogdermedforheleideal`demokratietsgrundlag.voresteseer,atet demokratisksamfundbørefterstræbes,ogatdet gode demokratikræver kritiskemedborgere.ensystematiskvejtiludviklingenafenkritisktilganger uddannelse,såforatsikredemokratietssundhedogkonstanteforbedringservi detsomuddannelsesprimæreopgaveatskabemedborgere. ProjektetermotiveretafdenaktuelledebatiDanmarkvedrørenderegeringens, anno2014,kandidatdimensioneringogfremdriftsreform,ognavnligtden generellenedprioriteringafhumanistiskefag.nedprioriteringenbegrundesmed athumanioraikkeeromsætteligierhvervslivet;enbegrundelsederharmødt stormodstand,dafortalereforhumanistiskefagikkemener,atdebørtjene økonomien,mennogetandet.vifinderikke,atdererkonsensusomkring,hvad dette'andet'er,hvilketvidneromenmanglendeafklaringiforståelsenafde humanistiskefag,ogdetefterladerspørgsmålomhumaniorasberettigelsepå universitetet. 3
6 Menhvishumanioraelleruddannelsegenereltskaltilpassesigdenaktuelle efterspørgsel,menerviikke,atdetkanskabeforbedringafsamfundet,dadetvil føretilenreproduktionafdeetableredestrukturer.grundetvoresopfattelseaf, atuddannelsesvigtigsteformåler,atskabekritiskeborgeredereristandtilat formeogforbedresamfundet,overskridervoresopfattelseogsådet humanistiskefelt,somvarvoresoprindeligemotivation,oggørsiggældendefor uddannelseialalmindelighed.nårvibeskæftigerosmeduddannelse,læggervi derforoptilendiskussionafuddannelseibredforstand. Iprojektetarbejdervimedenteseom,atuddannelsebørformeborgere,såde besidderenkritisktilgangtilsamfundet.vimener,atenkritisktilgangervigtig foretaktivtmedborgerskabogdermed detgode demokrati.vimeneraltså,at derbørværeentydeligsammenhængmellemundervisning,kritik, medborgerskabogdemokrati.vikandogudpegenoglecentraleproblemerved debattenherom,samtvedvorestese.problemernebeståri,atderindenforden pædagogiskefilosofiikkeerkonsensusom,hvadderespektivebegreber indeholderafbetydning;hvadvildetsigeatuddannetilkritik,hvaderenaktiv medborger,oghvaderdetgodedemokrati?endviderefinderviikkeenighedom, hvordandissebegreberrelaterersigtilhinanden;hvaderkritikkensrollei forholdtilmedborgerskab,demokratietogdeteksisterendesamfund,og hvordankanmanuddannemenneskertilenkritisktilgang? Gennemenundersøgelseafforskelligeteoretiskepositionervilvisøgeatopnå enmereudvikletogdybereforståelseafbegrebernekritik,uddannelse, demokratiogmedborgerskab.medendybereogmerenuanceretforståelseafde enkeltebegrebersindholdogrelationvilviundersøge: Problemformulering- Hvordankanogbøruddannelsetilenkritisktilgangbidragetilskabelsenaf aktivemedborgereog detgode demokrati?
7 Begrebsafklaring: Kritisktilgangerforosetbegreb,derdækkeroverenkritik,derbådeihandling ogtankefordreraktivitetogforpligtendedeltagelse,detgøruforpligtede samfundsborgeretilmedborgere.medborgerederernødvendigefor tilnærmelsenaf detgodedemokrati. Udlægning-og-baggrund- Foratundersøgeuddannelsetilenkritisktilgangharvivalgtatbeskæftigeos medtoteorierindenfordenpædagogiskefilosofi,somhardettilfælles,atde beggebetragterkritiksometcentraltmålforuddannelse.viharvalgtatsepå PauloFreiresteori,somtraditioneltbliverbeskrevetsomenkritiskpædagogisk teori.derudoverharvivalgtatbrugemarthanussbaumsteori,dertraditionelt betragtessomenteoriomuddannelsetilkritisktænkning[criticalthinking]`i denforståelseatkritisktænkningerenkapacitet.umiddelbarthardisse fortolkningerafderesteorieretcentraltfællestræk,dadebeggeharfokuspåat skabeskepsisfortidligereaccepteretviden.mendeadskillersigvedathave forskelligemodtagere,metoderogpædagogiskeudgangspunkter,etskelsom bunderiforskelligeopfattelserafbegrebetomkritik(nicholascburbules& RupertBerk,1999:45,Web).Indenforteorieromkritisktænkninger hovedfokusforkritikhovedsageligtpåatanalysereargumenter.derunder handlerdetomatkunnegenkendefejlargumenter,forhastedegeneraliseringer, inkonsistens,manglendeempiriskunderstøttelseogsåvidere(burbules&berk, 1999,46Web).Indenforkritiskpædagogikerderfokuspåuligemagtrelationer isamfundet.dertilbliverdetcentraltforkritiskpædagogikatbeskæftigesig medtransformationenvækfrasocialulighed,uretfærdighedogudemokratiske, undertrykkendeinstitutionerellersocialeforhold(burbules&berk,1999:46, Web).Vivilidetfølgendebeskrive,hvordanPauloFreireudlæggessomkritisk pædagogiskteoretikervedatkiggepåhansinspirationfrakritiskteori,og efterfølgendehvordanmarthanussbaumsteoriomkritisktænkningudlægges, vedatkiggepåhendesinspirationfradydsetikken,liberalismenog multikulturalismen. 5
8 Paulo-Freire- UdlægningenafFreiresomkritiskpædagogiskteoretikerkanbetragtessomden dominerendeudlægning,oghantolkesoftesominspireretafkritiskteori(joel. Kincheloe,2008:45&69).ForatfåenforståelseafFreireskritiskepædagogiker detderforvæsentligtatinddragegrundlæggendeideerfradenkritisketeori. Kritiskteorirefererertilentradition,derikkekanbetegnessomenensrettet tradition,mensomenforgrenettradition,mednoglefundamentaletræk,derkan betragtessomgennemgående.viviltageudgangspunktidissetrækogbeskrive hvordandenneinspirationsesifreireskritiskepædagogik. Kritiskteoriharsomudgangspunktfokuspåsamfundsvidenskaber(især politologiogsociologi),menharentætforbindelsetilfilosofien.denkritiske teorisvidenskabeligearbejdeerprimærtkendetegnetvedkulturkritik, ideologikritikogcivilisationskritik(ellingifuglsang&olsen,2009:207). Endvidereerdetcentraltforkritiskteoriatsynliggøremenneskets emancipatoriskepotentiale,foratmennesketkanoverkommekapitalismens undertrykkelse,objektiviseringafmennesketogsocialerelationer(ellingi Fuglsang&Olsen,2009:207).Freireskritiskepædagogikbetragtes,i sammenhængmedkritiskteorisemancipatoriskeperspektiv,somen pædagogiskmodreaktionmodmagtulighed,falskemyterommulighederog ideologier,sombliverinternaliserethosmenneskeriensådangrad,atde opgiveratstillekritiskespørgsmålomdereslivogendersomdehumaniserede væsner. Indenforkritiskteorifokuseresderoverordnetsetpåforholdetmellem samfundsformogsamfundsindividernesbevidsthed.altsåhvordan samfundsforholdsomkultur,ideologiogstrukturerstyrendeformenneskets bevidsthed.mennesketsbevidsthedersåledesstyretafnogetandetend mennesketselv;deleverifalskbevidsthed.kritiskteorifordrerderforenkritik afdenfalskebevidsthed(ellingifuglsang&olsen,2009:210)ogsøgerderforat skabeenkritiskbevidsthed[criticalconsciousness],derhartilformålatgøreop medmennesketsfremmedgørelse(ellingifuglsang&olsen,2009:211).kritiske personerer,indenforfreireskritiskepædagogik,demsomsøgerfrigørelseog 6
9 retfærdighed,ogdermeddemderhartilegnetsigdet,deridenkritisketeori beskrivessomkritiskbevidsthed. Etandetcentraltelement,derofteudlæggessometkritiskteoretiskelementi Freirespædagogik,erdialog.Dialogharaltidværetetomdrejningspunktforden kritisketeori;teorierskaludviklesidialogmeddeberørteaktører,såvelsomi dialogmeddenanalyseredevirkelighed(ellingifuglsang&olsen,2009:208). Freireoverførerdenneforståelseafdialogtilpædagogikkenvedathaveen dialogisktilgangtilundervisning.entilgangsomoftebliverfortolketsom,atden baserersigpåhumanistiskeelementeraftillid,kærlighed,respektoghåbfor forandring(nimrodaloni,2014:web).dettekombinereshyppigtmedneo` marxistiskforståelseaf,atdeterpolitiskhandling,somervejentilsocial retfærdighedogdemokrati(burbules&berk,1999:50,web).detteledertildet dialektiskeforholdmellemempiriogteori,derstårcentraltidenkritisketeori, ogsomfreireligeledesoverførertilenpædagogiskkontekst.indenforden kritisketeoribetragtesempiriogteorisomgensidigtpåvirkendeogsomto elementer,dergriberindihinanden.videnerderforaltiduafsluttet,daviden betegnessomenevigproces,derblotsøgerentilnærmelseafvirkeligheden (EllingiFuglsang&Olsen,2009:209).IFreireskritiskepædagogiksesde dialektiskerelationermellemskolen,detsociale,detpolitiskeogkulturelle,som kompleksestørrelser,ogdetgøruddannelsetilenpolitiskaktivitet. Undervisningskalforståssometredskab,deropretholderellertransformerer magtrelationer,ogdeneraldrigneutral(kincheloe,2008:8&11).kritisk pædagogikkanderforaldrigbegrænsestil,hvadderskeriklasseværelset.den måhaveenvision,derudspringerafdetsociale,kulturelleogpolitiske;denmå baseresigpåsocialeogkognitivevisioner,derrækkerudoverskolensom institution.undervisningmåderforbeskæftigesigmedsociallighedog mennesketsfrigørelsespotentiale,ligesomdetermåletikritiskteori(kincheloe, 2008:6`7). 7
10 Martha-Nussbaum- DendominerendeudlægningafMarthaNussbaumsteoriomuddannelsetil kritisktænkningerknaptsåentydig,somdenviserhospaulofreire.nussbaum bekendersigikkeubetingettilspecifikketraditioner,mentrækkergennemsit forfatterskabpåflereforskellige.dererderforikkeumiddelbarenighedom, hvilketraditionerogteoretiskeretninger,hverkenindenforfilosofieneller pædagogikken,hunkanplaceresindenfor.detfølgendevilværeenudlægning af,hvadmankanbetragtesomenpopulærudlægningafhendesteori,medfokus pådydsetik,liberalismeogmultikulturalisme. Nussbaumsteoriomkritisktænkningharfokuspåkritiksomenevne,ogderfor bliverhunpopulærtsetbetragtetsomneo`aristoteliskdydsetiker.tidligti hendesforfatterskabudvikledehun,isamarbejdemedamartyasen(1933`),den såkaldtekapabilitetstilgang(dethunsenereredefinerersomkapaciteter).den grundlæggendeforståelseafmennesketsomoptræderheri,ergennemgående forhendessenereteorier,såsomdenpædagogiskeforståelsehunudlæggerinot forprofit.dennetilgangtolkespopulærtsetsomværendeennormativ,dydsetisk teorimedethandlingsvejledendeelement(christensen,2008:92).hun indskrivesiensådantradition,fordihuntagerudgangspunktiaristoteles (384 f.kr. 322f.Kr.)idéom,atetikbyggerpåerfaringer,deristørreellermindregrad erfællesforallemennesker.hunudarbejderenlisteaffællesmenneskelige erfaringer`såkaldtekapaciteter,hvilketblandtandettællerkritisktænkning` derbetragtessomgode.hunoverførerdissekapacitetertilenpædagogisk kontekst,vedatmeneatallemenneskergennemuddannelsebørhave forudsætningerneforatudfoldedem(christensen,2008:93).teorienbetragtes somhandlingsvejledende,idetdenvedatappelleretildefællesmenneskelige kapaciteter,derergrundlagetforetværdigtliv,gørindividetopmærksompå, hvilkehensyndetbørtagetilandremennesker(christensen,2008:94). TrodsdettenormativeaspektudlæggesNussbaumsteorioftesombaseretpå liberalistiskegrundprincipper.dettebetragtessommuligt,fordimoralihendes optikikkekræver,atindividetudfolderallesinekapaciteter,menatindividet betragtessomfrittilatvælge,hvilkekapaciteterdetviludfolde(christensen, 8
11 2008:93).EnpopulærudlægningafNussbaumsplaceringidenakademiske verdenerderfor,athendesteoribyggerpåetliberalistiskmenneskesyn,hvor individetsfrihedericentrum,oghvordetkollektiveharværdiikraftaf individetsinteresser.nussbaumsteoribyggerpådeliberalistiske grundprincipperomindividersgrundlæggendeligheduansetkøn,klasse,seksuel orientering,race,nationalitetogsåvidere,samtdegrundlæggende frihedsprincippersomreligionsfrihedogytringsfrihed(robertboynton,1999, Web).Udoverdenneforståelseaffrihedoglighed,harhunogsåetliberalt grundprincipomrettentilpolitiskdeltagelse,hvilketsesudmundeti demokratietsometidealsamfund,hvorindividerneharrettilpolitisk medbestemmelse(matthiaskatzer,2010:62,web). Nussbaumskrivestypiskikkeindienyderligtgåendeliberalistisktradition, grundethendesdydsetiskebaggrund.detatindividet,ifølgedydsetikken,bør handleioverensstemmelsemedbestemtedyder,kanienliberalistiskkontekst betragtessometindgrebiindividetsfrihed.hunmenerselv,ogmangetolkeri overensstemmelsemedhende,atdetermuligtatkombineredetotraditioner vedatuniversaliseredeliberalefrihedsprincipper,ogdermedgøredemtilen fastdelafdetgode;detvilsige,atmennesketsfrihedtilatvælgeerindlejreti kapaciteterne(katzer,2010:61,web).hendesteoriomkritisktænkning betragtesderforsomudspringendeafetindividualistisk,liberalistisk menneskesyn,fordideliberaleprincippererindlejretiindividetogbørfremmes iindividet. Nussbaumsuniversaliseringafdeliberaleprincipperledertilentværkulturel forståelseafmennesketogsamfundet.daalleindividerbesidderkapaciteterne, betragtesdesomalmene,fællesmenneskeligetræk,derkanværegrundlagforet fællesskabpåtværsafkulturer.hendesfokuspåacceptafogforståelsefor kulturelleforskellighederbetyder,athunoftebliverskrevetindien multikulturalistiskkontekst(jamesshapiro,1998,web).nussbaumønskerat fremmeforståelsenfordiversitetogforandrekulturerienliberal`demokratisk kontekst(shapiro,1998,web). 9
12 Sammenfatning- Viharnuudlagt,hvordanFreireoftetolkessomkritiskpædagogiskteoretiker medinspirationfrakritiskteori,oghvordannussbaumsteoriomkritisk tænkningoftetolkessominspireretafdydsetikken,liberalismenog multikulturalismen.grundetdisseforskelligeteoretiskeudgangspunktermener vi,atprojektetdiskutereretvigtigtskelindenfordenpædagogiskefilosofi; mellemdenkritiskepædagogikogdenkritisketænkning.detoretningerkan giveosenmerenuanceretforståelseaf,hvaduddannelsetilkritikkanogbør væreiforholdtilmedborgerskabogdemokrati,isærfordidissetoretninger, selvomdeharfællestræk,kunsjældentdiskuteresirelationtilhinanden (Burbules&Berk,1999:45,Web). Begrundelse-for-vores-teoretikere- Idetteprojektarbejdesderudfradengrundantagelse,atuddannelseskalforme dengode medborgertilatværeaktivtdeltagendeidemokratiet.vimeneri denneforbindelse,atuddannelsebørfremmeenkritisktilgangiforholdtildet eksisterendepolitiske.ietvelfungerendedemokratiservidetnødvendigt,at medborgerebesidderenkritisktilgang,forpådenmådeatkunnetagedeli transformationenafsamfundetogdedemokratiskeprocesser.davinuharset, hvordanfreireognussbaumpopulærtplaceresindenfortoforskellige pædagogiskfilosofisketraditioner,vilvinusepå,hvordanderesrespektive begreberomkritikkanplaceres.vivilderforidetteafsnitbeskrive,hvordanvi forstårderesforskelligeteoretisketilgangetilbegrebetkritik.dettevilvigøre vedkortatbeskrivejohndeweysprogressiveuddannelsesideal,medsærligt fokuspåhansbegrebomrefleksivtænkning[reflectivethought]frabogenhow WeThink(1910).Detvilvigøre,fordiDeweysprogressiveuddannelsesideal repræsentereretskiftevækfratraditioneluddannelse,ogathansindførelseaf refleksivtænkningsomidealforundervisningeretudgangspunkt,sombåde FreireogNussbaumhartilfælles.Grundetderesfællesafsæt,menervi,atdeter muligtatsammenlignedemogdermedogsåmuligtatbelysederes forskellighederogligartetheder. Deweysprogressiveuddannelsesidealudspringerafetopgørmedden traditionelleuddannelsesmenneskesyn,derharfokuspå,dethankalder 10
13 mennesketsquestforcertainty.mennesketsquestforcertaintybeskrivessom mennesketssøgenefterenalleredeeksisterendeuforanderligsandhed.dewey gøropmeddettevedatpåstå,atomgivelserneerikonstantforandring,hvilket kræver,atmennesketrespondereradaptivtforatværeiproduktivinteraktion medomgivelserne(craigc.howard,1991:37).læringideweysprogressive uddannelseerderforenkonstantforanderligproces,hvordesubjektivemål, manløbenderealiserer,bliverelementeriopnåelsenafnyerelativemål(william H.Howick,1980:36).Foratkunneværeopmærksompåverdens,ogdermed sandhedens,konstanteforandring,erdetnødvendigtmedenkritisktilgangtilny videnogdenalmentaccepteredesandhed.deweyintroducererderforbegrebet refleksivtænkningisinboghowwethink,ogdetbeskrivessomundersøgende ogeksperimenteredetænkning,dertrækkerpåerfaring(dewey,1910:6,web). Vibetragterrefleksivtænkningsomenformforreflekteretkritisktilgang,som blandtandetkanbrugesafindividettilatstillesigkritiskoverfortraditionelle autoritæreundervisere,derforsøgeratvideregiveenbestemt,statiskforståelse afsandheden.deweysprogressiveuddannelsesforståelseogbegrebomrefleksiv tænkningharderforfokuspå,atdelærendeisammenhængmeddereskontekst aktivtogkritiskskaltagestilling.refleksivtænkningdækkerderforblandtandet overevnentilatsesammenhængenmellem,hvadvigørvedting,ellerfolk,og hvaddenefterfølgendekonsekvensforosellertingener.ellersagtmedandre ord,refleksivtænkningerenmeningsudfyldendeproces,somviaerfaringengiver endybereforståelseforforholdetmedandreerfaringer,hvilketgiverindividet mulighedforatforholdesigkritisktilenstatisksandhedsforståelse(carol Rodgers,2002:845f,Web). Vimener,atDeweysbegrebomrefleksivtænkningrepræsentereretskiftevæk fraenukritisktraditioneluddannelsesforståelse,tilenprogressivuddannelse meddetformålatetablereenkritisktilganghosdenlærende.vimener,atman kanbetragtebådefreiresognussbaumsbegreberomkritiksomhavendeet fællesafsætideweysrefleksivetænkning,idetdebeggemener,deter uddannelsensmålatfordreenkritisktilgang.vivilderforidetfølgendebelyse, hvordanfreireognussbaumsbegreberomkritiktagerafsætideweysbegreb 11
14 omrefleksivtænkning,menstadigadskillersigderfravedatudspringeaf forskelligeteoretisketraditioner. Paulo-Freire- Vimener,pånogleområder,atkunneselighedermellemFreiresogDeweys forståelseafuddannelseogkritik,idetatindsigtiverdenbørtageafsæti mennesketsvirkelighed.erkendelseoghandlinghængersammen;videnbør væreanvendeligimennesketsomgangmedomverdenogsandhedenerrelativi forholdtilsinanvendelighed.viser,atbådedewey,medbegrebetomrefleksiv tænkning,ogfreireerafdenopfattelse,atvidenhverkenerellerkanværeen statiskstørrelse,meneromskifteligiforholdtil,hvilkeproblemerderer nærværendeimennesketsomgangmedverden.detbetyder,atfreiresbegreb omkritik,ligesomdeweysrefleksivetænkning,itætrelationtilerfaring,skal bidragetilenforståelseaf,ogenkritisktilgangtil,denkonstanteforanderlige verdenogsandhed.kritikskalderforforfreireværepraktiskoganvendelig ligesomhosdewey,menmedhansinspirationfradenkritisketeoriindføres yderligereetkravom,atkritikskalværevirksomtilfrigørelsefra undertrykkelse.detfrigørendeelementifreireskritikbegrebudspringerafhans idéomuddannelsesomkonstantpolitiskogidèenomideologiersomværende undertrykkende. KritikforFreirebliverderformereradikalendDeweysrefleksivetænkning,idet hanskritiskteoretiskeinspirationfordreretkonstantopgørmedetablerede strukturer,ogikkebareenundersøgendeogeksperimenterendetilgangsom Deweyfremsætter.MåletforuddannelseogkritikbliverforFreirederforet aktivtopgørmedindoktrineringafbestemtesandheder,samtidigmedat uddannelseskalsøgeatbidragemedkonstruktivemåderattænkepå,hvormed delærendekanforståogfortolkederesomgivelser,fordermedatkunneløsrive sigfraumenneskeliggørendeundertrykkelse. Etcentraltpunkt,hvorpåFreireskritikforståelseadskillersigogplaceressom mereradikalenddenrefleksivetænkning,erviahanskollektivistiskefokus. UddannelseerforFreireetkollektivistiskprojekt,derskalsøgeatfrigørefolket, somsammenskaludvikleenkritiskbevidsthed,ogdermedformemedborgerskab 12
15 ogdemokrati.freireskritikbegreb,kritiskbevidsthed,erderforikkeen individuelforståelseogkritikafomgivelserne,menetkollektivsfælleskritiske bevidsthedogforandringskraftgennemkonstantinteraktionmedhinandenog omgivelserne.herservialtsåigen,hvordandenkritisketeoriskollektivefokus lederfreiretilattagebegrebetomkritikiuddannelsevidereenddeweys refleksivetænkning,dererrettetmodindividet. MedFreiresbrugafkritiskteoriservi,atkritikkenfårennyanvendelseogetnyt formål,idetdenkritiskebevidsthedskalfordremennesketsfrigørelse.dermed opfattesdenprimæreforandringskraftimennesketsvirkelighedsommennesket selv.gennemkritiskteoritagerfreirealtsåbegrebetomrefleksivtænkning videre,vedatgøredettiletaktivtogkollektivtbegreb.ifølgekritiskteoriog Freireskalmennesketpåvirkeogdeltageaktivtiomgivelserneskonstante forandring;altsammenvedhjælpafdenkollektivekritiskebevidsthed. Martha-Nussbaum- KritikspillerforNussbaumenanderledesrolle,idetkritikkenihøjeregrad benyttestilforståelseafborgereietgiventsamfund,snarereendaktivfrigørelse fraomgivelserne.måletmedkritisktænkning,inussbaumsoptik,erindividets aktivedeltagelseietdemokratisksamfund,derbyggerpårespekt.ligesomi Deweysrefleksivetænkning,serviher,atNussbaumharetindividualistisksyn påuddannelse.detteserviblandtandet,fordiderihendesbegrebomkritisk tænkningerindeholdtenkritiskselvrefleksion.individetskritiske bevidstgørelseomkringegnefordommeogstigmatiseringerafandre,gårforud forfællesskabetssammenhængskraft,såledesatindividetmåkultiveresigselv, førdetkanindgåheri.derformenerviogså,atsehendeskritikbegrebsom inspireretafenmultikulturalistisktradition,idetindividetsforståelseogaccept afandreindivideruansetkultur,kønogsåvidereercentraltforindividets deltagelseietsamfundbyggetpårespekt.kritikerforhendederforetredskab tilrespektfulddialogogacceptafandremennesker.kritisktænkningharfor Nussbaumentydeligindadvendtfunktion,givethendesmultikulturalistiskeog dydsetiskeinspiration.kritikerderforikkeligesomidenrefleksivetænkningkun 13
16 rettetmodomgivelserne,menogsårettetmodegnefordommeog stigmatiseringer. Vimener,atderiNussbaumsbegrebomkritikikkeerindeholdtsamme forståelseafforanderlighed,somstårcentraltforbådedeweysrefleksive tænkningogfreireskritiskebevidsthed.detmenervi,fordihendesbegrebom kritisktænkningudspringerafendydsetisktradition,hvorkritisktænkningsom kultiveretkapacitetbetragtessomenalmenmenneskelig,iboendeevne.de kultiveredekapacitetererdefineretsomgode,påallestederogtilalletider,oger derforetstatiskgode,sommennesketbørstræbeefter. Hendesdemokratiskesamfundsidealogudviklingafkapaciteterneersom udgangspunktgodt,ogikkenogetindividetbørstillesigkritiskoverfor.her tolkervi,atmåletmedkritisktænkningfornussbaumikkeerligesåradikalt,som denkritiskebevidsthederforfreire.givethendessamfundsidealoghendes multikulturalistiskefokuspåforståelse,udledervi,atkritisktænkningskal bidragetil,atindividerneblivergodemedborgereindenforrammerneafdet etableredesamfund,fremforradikaltatgøreopmeddet. MedNussbaumsinspirationfrahenholdsvisdydsetikken,multikulturalismenog liberalismenfremstårhendesbegrebomkritiksomenindividueliboendeevne. HuntagerafsætiDeweysbegrebomrefleksivtænkning,vedathaveet individueltfokus,menadskillersigvedikkeathavefokuspådenforanderlige verden.hendesbegrebomkritisktænkningerderimodrettetmodforståelseog acceptafandregennemblandtandetkritiskselvrefleksion. Opsamling- Sombeskrevetiovenståendemenervi,atbådeFreireogNussbaumtagerafsæti Deweysbegrebomrefleksivtænkning,ikraftafatudviklingafenkritisktilgang hosdelærende,ermåletmeduddannelse.vimener,atfreireognussbaum videreførerognuancererforståelsenafuddannelsetilkritisktilgang,ved, genneminspirationfraforskelligeteoretisketraditioner,atudarbejde begrebernekritiskbevidsthedogkritisktænkning.beggeformulererderesbudpå kritik,oghvorledesdenskaludfoldesiuddannelsesinstitutioner.vivilbenytte 14
17 dettetilendiskussionom,hvaduddannelsetilkritikkanogbørvære.vivil desuden,medudgangspunktiengrundteseomatuddannelsebørføretilkritisk tilgang,diskutereogbelyseetskelmellemforståelsenafkritik,ogdermed hvilkenformforuddannelsederførertilkritik.vivilaltså,meduddannelses formålsomsammenligningsgrundlagforvorestoteoretikere,aktualisereog diskuterebegrebetkritiksomkatalysatorformedborgerskabogdemokrati
18 IdefølgendeafsnitvilviudfoldeteorierneafhenholdsvisPauloFreire,med værketeducationforcriticalconsciousnessogafmarthanussbaummedværket NotforProfit.Teorierneudgørvoresteoretiskegrundlagogderesbegreber conscientizaçãoogkultiveredekapaciteterfungerersomgrundlæggendefor deresteorierogforvoresefterfølgendediskussion.defølgendeafsnitvilsåledes indeholdeenredegørelseforfreiresognussbaumsteorier,derefterfølgendevil blivebenyttettildiskussionmedudgangspunktinetopderesbegreberforkritik. Teori- Paulo-Freire- -Education-for-Critical-Consciousness- PauloReglusNevesFreire(1921`1997)varenbrasilianskpædagogogfilosof, derarbejdedemedkritiskpædagogik,somhanblandtandetudfolderideto tekstereducationasthepracticeoffreedom(1967)ogextensionor Communication(1969),dersammenudgørbogenEducationforCritical Consciousness(1973).TeksterneerenteoretiseringoverFreirespraktiske arbejdemedfattigeanalfabeteribrasilienogbønderichile.viharvalgtdenne bogtilprojektet,dahanheriintroducererogudviklerbegrebetconscientização, dererenvækkelseafkritiskbevidsthed.hansbegrebomkritiskbevidsthedharvi fundetinteressantiforholdtilvoresproblemstilling,jævnførproblemfeltog udlægningogbaggrund.freireharibogenfokuspåkritikkensrolleiuddannelse, samtenteoretiseringaf,hvordanuddannelseskalbidragetilatgørefolktil aktivesubjekterogdermedskabeetgodtdemokrati.freiresøgeretidealom frigørendeundervisningbaseretpådialog,somskalformeenkritiskbevidsthed der,gennemrationalitetogenforståelseafkausalitet,skalskabeoggenskabe viden.dermedblivermennesketaktivesubjekter,dereristandtilatforståog handleiforholdtilvirkeligheden;subjekterdereristandtilattransformere deresverden.undervisningskalskabeconscientização[conscientização]ikke massification[massification].freiresmåleratfrigøredeundertryktefraderes samfundsmæssigepositionvedatgøreopmeddeherskendemagtstruktureri samfundet.vimeneriforlængelse,atfreiresteoretiskeudgangspunktibegrebet kritiskbevidsthedkanværekonstruktivtforenbesvarelseafvores problemformulering,dahansideerliggertætpåvoresidealforuddannelseog kritik. 16
19 Paulo-Freire- FreireblevfødtindienmiddelklassefamilieidennordøstbrasilianskebyRecife, ogoplevedeienungalderfattigdom.freireeroprindeligtuddannetindenfor jura,menbesluttedesigforatskifteretningogbegyndteatundervisei portugisiskiensecondaryschool 1.Efterfølgendeblevhanprofessorihistorieog filosofiveduniversitetetirecife,ogpåbegyndteidenneperiode voksenuddannelsesprojekter,meddenmålsætningatmindskedenudbredte analfabetismeibrasilien.dettevaredetil1964,hvorhaneftermilitærkuppet, førstblevfængsletogdernæstsendtipolitiskeksil.idefølgendeårskrevhan flereafsineværkerogvarblandtandetunderviservedharvarduniversity,indtil hani1979kunnevendetilbagetilbrasilienoggenoptage uddannelsesprojekterne. Education-for-Critical-Consciousness- Idetfølgendevilderforekommeenredegørelseforcentraletemaerogbegreber ibogeneducationforcriticalconsciousness.viharvalgtatinddelefreiresteorii tretemaer; Mennesket`Hvadkendetegnermennesket,ogmennesketsomgangmed verden? Mennesketsbevidsthed`Hvadkendetegnermenneskets bevidsthedsformer,oghvadernødvendighedenaf,ogudfordringernefor, indførelsenafenkritiskbevidsthed? Demokratioguddannelse`Hvordanskaldemokratietforståsoghvader detssammenhængmeduddannelse? Mennesket- Mennesketsvæsen AtværetilsommenneskeopfattesafFreiresommereendatbesiddedefysiske kendetegn,derudgøretmenneskesombiologiskvæsen.tilværelsensom menneskeerihøjeregradenmentaltilstand,derbyggerpåenbestemtmådeat 1 Pådansk:ungdomsuddannelse. 2 EtbegrebFreiretrækkerfrasineempiriskestudieriChile,hvorhanundersøgte 17
20 opfatteogtilgåsinomverden.nærmerebestemterdetenforudsætningforat væremenneskelig,atopfatteverdensomenobjektivrealitetdererfremmedfor sigselv,mensomkanforstås(paulofreire,1973:3).ensådanopfattelseaf verdenliggertilgrundfor,atmennesketkanfåforståelseforsinegeneksistens ogdermedsitegetforandringspotentiale.dennesamtidigedistanceringog åbenhedforverdengørmenneskettiletvæsenafrelationer[beingof relationships],dermodsatdyrikkeblotertilstedeiverden,menogsåertilstede medverden(freire,1973:3).meddetskalforstås,atdennedistinktionmellem sigselvogsinomverden,dergørmenneskettiletvæsenafrelationer,skaber potentialefor,atdetafegenviljekanpåvirkesinomverdenforatfådentilat passetilsineønskerogbehov. Integrationogtilpasning Distinktionenmellemsigselvogsinomverdenskaberforudsætningfor mennesketsforståelseforsinegenpotentielleforandringskraftiforholdtilsin omverden.dennedistinktiongørmennesketistandtilatintegreresigmedsine omgivelser,fremforblotattilpassesig;enevne,derersæregenformennesket. Derersåledesencentralforskelmellembegreberneintegration[integration]og tilpasning[adaptation](freire,1973:4).integrationdækkerdelsoveratkunne tilpassesigvirkeligheden,menvigtigereendnuatgørebrugafsinkritiskeevne tilattræffebeslutningerogtransformereselvsammevirkelighed.såfremt mennesketmisterevnentilattræffeegnevalgogudelukkendehandlerpå baggrundafudefrakommendepåvirkningerellerforskrifter,kanderikke længereværetaleometintegreretmenneske,menderimodettilpasset menneske(freire,1973:4).tilpasningertypiskenadfærd,dertilhørerdyr,da denetopernedsunketivirkelighedenogikkeeristandtilatopleveverdensom fremmedforsigselv.ienmenneskeligkontekstertilpassendeadfærdsåledes symptomatiskfor,atmennesketerdehumaniseret,damenneskeligeksistens ifølgefreirenetopbestårievnentilatløsrivesigfravirkeligheden,fordervedat kunnepåvirkeden.tilpasningbyggerpåenmanglendeforståelseforsine omgivelserogdermedetfraværafevnetilatpåvirkedem,forderforatvære nødsagettilattilpassesigistedet.detercentraltformenneskeligaktivitetat integreresig;atsøgeatpåvirkesineomgivelserforatovervindedefaktorer,der 18
21 fordrertilpasning,fordervedatopnåhøjestmuliggradafmenneskelighed (Freire,1973:5).Hvorvidtmennesketintegrererellertilpassersig,ersåledes bestemmendeforgradenafmenneskelighedogersammenhængendemed Freiresuddannelsesideal;atmennesketbørsubjektiveresogikkeobjektiviseres. Detteuddannelsesidealvilblivebehandletsenere. Subjektogobjekt Atmennesketindgårienhvilkensomhelstformforrelationtilandre,kanikke aleneudgøre,atmennesketeretsubjekt.forsåfremtmennesketudelukkende reagererpåbaggrundafomverdenensindtrykellerindordnersigefterandre subjektersimperativer,kanetsådantmenneskekunbetegnessometobjektog ikkeetsubjekt.såledeserdertydeligsammenhængmellembegreberne subjekt/objektogintegration/tilpasning,dadetatforetageselvstændige handlinger,derpåvirkervirkelighedentilattilpassesigmennesketsbehov,er centraltfordetatværeetsubjekt.samtidigtvilsådanneselvstændigehandlinger altidforudsætteenforståelseforsinegenforandringskraft,ogdermederdet integreredemenneskealtidetsubjekt.omvendtviletmenneske,isammegrad somdetertilpasset,ogsåkunnebetragtessometobjekt,dadeterandre subjekterendmennesketselv,dererårsagtilmennesketshandling(freire, 1973:3).Såledesbeskriverintegrationsubjektersomgangmedverdenog tilpasningobjekters. Intersubjektivitet Udenkommunikationkandenmenneskeligevidenikkeformeres. Intersubjektiviteterderfordenprimordialekarakteristikafdenkulturelleog historiskeverden.derformådet atvide altidforudsættesubjekter,derideres relation(kommunikation)skabervidenomengenstand,derkanvidesom (Freire,1973:136).Dennekommunikationmellemsubjekteromengenstand forudsætterintersubjektivitet.såledesforudsættervidenaltidenrelationaf kommunikationogdialog.derfindesikkeisoleredemennesker,ogfølgeligt findesderikkeisolerettænkning.derforermennesketsverdenenverdenaf kommunikation(freire,1973:137).dettænkendesubjektkanikketænkealene 19
22 ometobjekt,detkræveraltiddeltagelseafetandetsubjekt: Thereisnolonger an Ithink but wethink.itisthe wethink whichestablishesthe Ithink and notthecontrary. (Freire,1973:137). Overførselogviden Atmennesketkunermenneskeligt,idetomfangatdeteretsubjekt,der integrerersig,afspejlersigogsåifreiresopfattelseaf,hvordanmansom menneskeskalmodtageogforholdesigtilnyviden.begrebetoverførsel [extension]opfattesidennesammenhængnegativtogdækkeroverenformfor vidensoverførsel,hvorafsenderenoverførerenvismådeattænkepåtilen modtager,derudenkritiskstillingtageninternalisererdennetænkemåde,netop somdenerblevetudlagtogtiltænktafoverførselsagenten[theextensionagent] 2. Overførselsagenterne,deoverførendesubjekter,eraktive,deeraktører,modsat tilskuerne,ihvemdeindsætter,detdeoverfører.overførselisinbasiseret forsøgpåaterstatteenformforvidenmedenandenformforviden.deter såledesoverførselsagenten,subjektet,derforsøgeraterstatteobjektetsviden medsin"egen"(freire,1973:100).forfreirekandet"atvide"aldrigværeen passivtilstand,hvoretsubjekttransformerettiletobjektacceptererellerføjer sigfor,hvadandrepålæggerdem.videnmåderimodværeskabtafetaktivt nysgerrigtsubjekt,derskabersinegenoverbevisning;vedatsepåsigselv,sepå andre,konfrontereverdenogblivekonfronteretmedverden(freire,1973:101). Overførselopfattesafnogensomuddannende,mendetmåværeklart,atdetikke kanopfattessomuddannendeienoptik,dersøgerenfrigørendeuddannelse. Detskaberobjekterogikkesubjekter,detskaberikketænkende,skabende individer.freiremenerderfor,attermenoverførselnegerervirkeliguddannelse, dernødvendigvismåværebaseretpådialogoggensidiglæring. Videnkræverhandling,atsubjektettransformerersinvirkelighed;detkræveren konstantsøgen,opfindelseroggenopfindelser.detfordrerkritiskrefleksionover selvedetatvide.videnerderforaltidenopgaveforsubjekterogikkeobjekter. 2 EtbegrebFreiretrækkerfrasineempiriskestudieriChile,hvorhanundersøgte agronomers,theextensionagents,overførselafteknologiskvidentildechilenske bønder. 20
23 Videnimplicereraltidhandling,ogdenopstårførst,nårdethandlendesubjekt applikererdet,dererlært.detlærtekanaltsåførstforståssomegentligviden, nårsubjektetkanaktiveredetisinegenverdenogbrugedetienkonkret eksistentielsituationtilatændre,formeogforstå.pådenmådegenopfindesdet lærteogreelvidenopstår(freire,1973:101). Dererentydeligsammenhængmellembegrebernesubjekt,integrationogviden, daintegrationogpåvirkningafsinomverden,jævnførovenstående,kanopfattes somenrealiseringafsinviden;envidendereropnåetgennemen subjektiverendeproces,foratdetoverhovedetkanbetegnessomviden.dog forudsættesalledissebegreberafengrundlæggendemenneskeligaktivitet,der muliggørenhverformforundrenogselvstændighandling;nemligrefleksion. Refleksion Deteraltsåklart,atFreiresræsonnementbyggerpåensærligtankevirksomhed, derbehandleromverdensindtryk.detbeståri,atmennesketikkeblotreagerer påverdenperrefleks,menvedrefleksion.mennesketeksistereriogmedverden, ienpermanentrelationtilverden.menneskerervæsnerafpraksis,relationerog beslutninger.deleverienpermanentrelationmedverden;enverdenafkultur oghistorie,ogikkebareenverdenaf"natur"(freire,1973:111f).menneskers handlingererbetingetafderesegneresultater,ogalhandlingerstyretafteori. Vimåsommenneskerforståhandlingens"logos",vimåforetageenkritisk filosofiskrefleksion.refleksionenfungerersomreaktionpåvoreshandlingog klargørhandlingensmålsætninger,midlerogeffektivitet.såledesfremstår teorienbagvoreshandling(freire,1973:112).sånårmennesketudfordresaf omgivelserne,erdetikkebegrænsettiletenkeltreaktionsmønster,meneri standtilatreflektereogvælgeenpassendereaktionogyderligerekonstant navigereunderselvereaktionen;altsammenbevidst,sometværktøjtilat håndtereproblemer(freire,1973:3).mennesketforholdersigsåledestilsine problemerpåenkritiskmåde,ogopfattervirkelighedensindtrykgennem refleksion.viadennekritiskeopfattelseerkendermennesketsinegentidslighed. Dervedermennesketistandtilaterkendenuetiforholdtilfortidenogen forestillingomfremtiden,ogkanpådenmådefåforståelseafegenhistoricitet. 21
24 Løsrivelsenfranuetsbegrænsningergørmennesketistandtilatfåforståelsefor sinegenrolleiverden;atmankanpåvirkesineomgivelserforatændreden,for pådenmådeatforbedresinfremtid.veddennepraktiseringoginteraktionmed sineomgivelserhumaniseresvirkeligheden,ogdermedskaberogindtræder mennesketihistorienogkulturen(freire,1973:3). Menneskets-bevidsthed- Denundertryktesbevidsthed ForFreireermenneskersbevidsthedafhængigafdereshistorie.Såenforståelse afmennesketsbevidsthedkræveraltid,atmanforståroginddragermenneskets historie.ienbrasilianskkonteksterdetforfreirecentralt,atdendelafdet brasilianskefolk,derhistoriskharværetunderlagtenhierarkiskstrukturide økonomiskeforholdogdensocialeorganisering,ikkeharerfaringmed demokratiskkultur.dissesocialeogøkonomiskedominans`og underkastelsesforholdlevervidereibefolkningensomvaneogafspejlersigi befolkningenstilgangtilhandlingogproblemløsning.denhistoriske magtfordelingharskabtenmentalitet,hvorde,derhistoriskharværet undertrykt,repetererenadfærd,ogsøgeratunderkastesigautoriteter.samtidig ønskerdenklasse,derhistoriskharundertrykt,atfastholdederesautoritet (Freire,1973:21ff).Detteskelunderstøttesyderligere,dadeundertryktesom reaktionpåelitensautoritetogundertrykkelseforsvarersigmedaggressivitet, hvilketefterfølgendeafvæbnesafelitenvedhjælpafmagtogtrusler.disse reaktionerskaberetirrationeltmøde,sombyggerpåfølelserfremfor intellektuelindsigt.detharsomkonsekvens,atfolketeruorganiseret,naivtog uforberedtisinvejudafundertrykkelsen.deterisærfremgangenafirrationelle positioner,somunderstregerdenakutterelevansafenuddannelse,somskaber kritiskeattituder(freire,1973:32f).foratbrydedennecirkelafantagonistiske positionermåmanuddannebefolkningentilatforståmennesketsomet historiskvæsen,derkonstantskaberoggenskaberderesviden(freire,1973: 119).Mennetopdenneskabelseoggenskabelseafvidenfordrerdialog,hvilket besværliggøresaf,atdenundertrykteikkeharerfaringmeddialogogdeltagelse. 22
25 Deharaltidhaftpligttilatlytteogadlyde;deterdereshistoriske,sociologiske, strukturelleogkulturellebetingelser,derbetingerderesadfærd.deres bevidsthederhistoriskudviklet,ogdenundertrykte,derkunharerfaringmed anti`dialogogerunderlagtenvertikalstrukturafrelationer,harden undertryktesbevidsthed[consciousnessoftheoppressed](freire,1973:120).de undertrykteibrasilienharsåledesinternaliseretdeydremagtstrukturerog autoriteterisådanengrad,atdealdrigharstiftetbekendtskabmed,atman gennemdeltagelsekanløsefællesproblemer.dennetiltrotilfælles problemløsningerenvæsentligdelafetdemokrati,menistedethar befolkningenihøjeregradhaftenindividualistisktilgangtilproblemer(freire, 1973:24f). Denradikalepositionogsekteriskepositioner Denundertrykkendesocialestrukturvanskeliggørdialog.Deundertrykteforstår ogbekræftersigselv,ogforståsogbekræftesafandre,somignoranterderikke kanindgåidialog(freire,1973:121).påtrodsafdennevanskelighedmåsand frigørendeundervisninginsisterepådialog,damenneskernødvendigvismå forståsigselvsomsubjekter,derkantransformerederesegenvirkelighed (Freire,1973:123).DetervigtigtforFreire,atmennesketindtagerenradikal position[radicalposition],somer: [ ]predominantlycritical,loving,humbleand communicative,andthereforeapositivestance."(freire,1973:10).detradikale menneskeeråbenoverforfolkafandenoverbevisningogervilligtilatindgåi dialog.detladerfolkhavederesegenoverbevisning,menerikkeitvivlom rigtighedenafsinegenposition.denradikalevilaltidbekæmpekræfter,der bringerham/hendetiltavshed,ogvilaldrigstillesigtilfredsmedensituation, hvorfåmenneskersmagtførertilenumenneskeliggørelseafflertallet(freire, 1973:11).Detbrasilianskefolkvardogikkeforberedtpåatmødesamfundets moderniseringmedenkritiskattitude,hvilketførtefolktilsekteriskepositioner [sectarianpositions](freire,1973:11).densekteriskepositionerenukritiskog følelsesdrevetposition,derikkesøgerdialog.imodsætningtildenradikale acceptererdensekteriskepositionikkeandresoverbevisningogsøgerat påtvingedemsinegenmening.dermederdetenaktivistiskposition,derikke handlerpåbaggrundafrationalitet,mensnarerepåbaggrundafmytiske,halve 23
26 sandhederogslogans.densekteriskepositionerovervejendeintolerantog reducererandretilenmasse,derudelukkendetjenersommiddeltilattjene egneoverbevisningerogmål(freire,1973:11).desekteriskepositionergør,at mennesketbliverstyretafmyter,dererskabtafstærkeresocialekræfter. Mennesketbliversåledes,istørreellermindregrad,gjorttiltilskueretil virkeligheden.dissemyterskaberfrygtogvendersigmodmennesket,ogfårdet tilatfrygteautentiskerelationerogbetvivleegeneksistens.affrygtfor ensomhedsamlesdeobjektiviseredemenneskerigrupper;grupperdermangler dekritiskeogkærligebånd,dervillekunnegøredemtiletsamarbejdende fællesskab(freire,1973:6).detmodernemenneskeblivermanipuleretog domineretafdissemyter.gradvistogubevidstfraskrivermennesketsigsin beslutningskompetence.denmanglendeindsigtitidensvirkeligetemaer medfører,atdedominerendetemaerbliverfremlagtafelitensomenforskriftaf mytiskkarakter.ogvedatfølgedisseforskrifter,ietforsøgpåatreddesigselv, druknermennesketianonymitet,bliverafrettetogtilpasset(freire,1973:6). GrundetdennefremmedgørelseerdetifølgeFreirevæsentligtformennesket,at sættesigselvogsinverdensomsubjektisinegentransformation.detbliver vigtigt,atmennesketikkebliverstyretafideologiogmyter;deharvalg,dekan tagebeslutninger. Udviklingogmodernisering historiskkontinuitet DeterforFreirecentraltikkeatanseteknologiogmenneskehedensom antagonistiske.detervigtigtatskelnemellemmoderniseringogudvikling. Modernisering,derermekanisk,automatiskogmanipulerende,erikkestyretaf detsamfund,derforandrersig;samfundeterikkesubjektisinegen transformation.derimodmåudviklingforfreirealtidsættesubjektetsom beslutningstagerisinegentransformation: Hence,whilealldevelopmentis modernization,notallmodernizationisdevelopment (Freire,1973:130). Teknologiogmenneskerskalsesideresdialektiskeforhold,deergensidigt afhængige,ogal virkelig udviklingmåderfortagehøjdeforbegge.menneskers kulturellebaggrunderdetkulturellefundament,manmåbasere udviklingsprocessenpå.mennesketmåbeskyttesigselvmodenmekanisk forståelseafreformer.manmåforståmennesketsbevidsthed,nårmanarbejder 24
27 forogmedteknologiskudvikling,dabevidsthedenerbetingetafdenstruktur, hvoridenerudvikletgennemhistoriskeogeksistentielleerfaringer(freire, 1973:131f).Dennyetid,somudviklingenlederoshenimod,skalsameksistere meddengamletid.mennesketerikkekun,hvaddeter,menogsåhvaddetvar. Deterderforumuligtatoverføretekniskvidenudenatforståmenneskers kulturellebaggrund.mennesketerikkeenblanktavle,hvorpådukanoverføre viden.deerkulturellevæsener,derviloverførederes mådeatværepå tilde nyestrukturer.dererenhistoriskkontinuitet; [ ]asolidlinkbetweenthe presentandthepast,withinwhichthepresentpointstowardsthefuture (Freire, 1973:132).Freiremeneraltså,atdererenstærksammenhængmellemfortiden ognutiden,somkanfortælleosnogetomfremtiden.deterderforvigtigtforal slagsudvikling,atmennesketerbevidstomsinhistorie. Bevidsthedstilstandene ForFreireerdetvigtigt,atmennesketgennemkritiskuddannelsetilegnersig kritiskbevidsthed.kritiskbevidstheddækkeroverenoverordnetdemokratisk tilgangtilsinomverden,hvorimennesketeretsubjekt,derintegrererog interagerermedvirkeligheden.etsådantsubjektharforståelseforsinegenog andresvigtighedisamfundetogbesidderetbeslutningsgrundlag,dertagerafsæt ikritisk,rationeltænkningfremforsimplificeredeellermytiskeforklaringer.i forholdtiludviklingenafkritiskbevidsthederlærenomkausalitetderfor vigtig.mennesketsforståelseafetproblemelleretfænomeneraltidforbundet medenforståelseafdekausalesammenhænge.desklareremennesketforstår sandkausalitet,jomerekritiskvildetsforståelseafvirkelighedenvære(freire, 1973:44).Kritiskbevidsthedforudsætteraltsåenforståelseafkausalitet,og dermedenforståelseafatvirkelighedenkanforandres. Hvismennesketikketilegnersigkritisksans,vildetføretilenfanatiseret bevidsthed[fanaticizedconsciousness](freire,1973:19).dennemassificerede [massified]tilstanderafsondretfravirkelighedenogmanglenpårationaliteter fremherskende;mennesketerstyretaffølelserfremforfornuft(freire1973: 8).Massificationskabesafogafføderenforvrængningafvirkeligheden,der skaberparadoksaleoplevelserafvirkelighedenformennesket,dererendelaf 25
28 massen;enfølelseafselvbestemmelse,nårmanintetbestemmer;enfrygtfor frihed,samtenfølelseaffrihedudenatværefri.mennesketbliveretobjekt,ikke etsubjekt(freire,1973:20).foratundslippedennetilstanderdetnødvendigt medrefleksionoversintilstand.refleksionforudsætterhandling,ogmennesket måderforaktivttransformeredereskonkretevirkelighedforatkunnereflektere overden(freire,1973:20).mennesketkanaltsåviahandlingogrefleksion skabeenkritisksubjektiverendedemokratisering,ellerviapassivitetladesig indgåienfanatiseretobjektiviseretmassificering.derforerdetforfreire væsentligt,fordethanansersomdetsandedemokrati,atmennesketreflekterer, forståroghandlersometaktivtskabendeoggenskabende(transformerende) subjekt. Demokrati-og-uddannelse- Detsandedemokrati ForFreireerdemokratiikkekunenpolitiskstruktur,menogsåenmental tilstand.envigtigsondringdertilermellemdetformelleogdetautentiske demokrati.etformeltdemokratiskabesellerreproduceresafuddannelse,der ikkeformerenfælleskritiskbevidsthedhosdenlærende.ienikke`kritisk uddannelsevilunderviserentypiskværeovereleven.undervisningsindholdetvil værefastlagtogopfattessomnoget,derudelukkendeskaloverførestileleven. Såledeserunderviserenenslagsautoritet,somikkeindgåridialogmedeleverne ogderesvirkelighed.ietsådantformeltdemokrativilfolket,ikraftafden overførendeuddannelse,opfattesigselvsomfrie,selvomdefaktisker umenneskeliggjorte,stillegjorte,undertrykteogdermedmassificerede.det formelledemokratierenpolitiskstruktur,somikkeerinternaliserethosfolket (Freire,1973:28).Omvendteretautentiskdemokratienmentaltilstandaf socialogpolitiskmedansvar,solidaritetogdeltagelse.udoverdetrummeret autentiskdemokratimodettilatindgåidialogogtroenpå,atmansammenkan løsefællesproblemer.etautentiskdemokratierkarakteriseretved,atfolket,via kritiskuddannelse,kanogvildiskutereogfindefællesløsningerpåproblemeri deresland,kontinentellerverden(freire,1973:38).detervækkelsenog 26
29 udviklingenafenkollektivkritiskbevidsthed,drevetafenkritiskuddannelse, somhansammenfattermedbegrebetconscientização(freire,1973:17&19). Freirebeskriveruddannelsesomdetvigtigsteredskabtilatskabedemokrati. Derforerbegrebetomdemokratisammenhængendemedhansforståelseaf uddannelse. Etautentiskdemokratieridealet,ogredskabetdertileruddannelse.Idet følgendeafsnitvilvibeskrive,hvordanfreiremener,etuddannelsesidealskal formesforatkunneskabeconscientização. Erfaringoginddragelse Freirebeskriver,hvordandenenestevejtilatlæredemokratiatkendeervedat erfaredet.foreksempelerdetnødvendigt,atfolkerfarerdemokratiindenfor deresbørnsskoler,fagforeninger,arbejdspladser,foreninger,klubber,råd, nabolagogsåvidere(freire,1973:36).ifølgefreireerdenmestafgørende mådeaterfaredemokratipågennemuddannelse. Mendeterkunenuddannelsetilkritiskbevidsthed,dermedføreretautentisk demokrati.derforskaluddannelsetræneogskabedenkritiskebevidsthed.det menerfreire,kunkanske,hvisdenlærendebliverinddragetpåenmåde,hvor undervisningsindholdetrelaterersigtilvedkommendesvirkelighedvedat inddragepersonensegenundrenogproblemer.denlærendesegenundrenskal væreomdrejningspunktforundervisningen.freirebeskriver,atmanskal udskiftedetpassive Ido udmeddetaktive Iwonder (Freire,1973:36).Deter altsåvigtigt,atundervisningskermedudgangspunktidenlærende,ogatder ikkeundervises for eller om denlærende.bådeunderviserogdenlærende indgårienfælleslæringsprocessom,vedatbeskæftigesigmedegnespecifikke kontekster,harmulighedforatfindefællesløsningerpådeudfordringer,somde ståroverfor.altsåskabesderindenfordenneslagsundervisningmulighedfor selvatfindeløsningerpåegneudfordringeriegenkontekst. 27
30 Sandhumanismeogdialog Freirebeskriver,hvordanuddannelsetilkritiskbevidsthedogsandhumanisme eruforeneligtmedmanipulation.sandhumanismemåaltidbaseresigpådialog. Dialogerærlig,skaberkonstanttransformationafvirkelighedenogkanaldrig fastlåsesigienantagonistiskrelation;deterdetkærligemødemellem mennesker(freire,1973:114f).foratskabeægtedialog,måvibevægeosud overdenopfattelse,dersætteroverførselsagenten(ellerenanden falsk underviser)somdetenesteaktivesubjekt(agentenforforandring)[agentof change](freire,1973:116).agentenforforandringmåforståssomalleparter, forkundervedundgårvi,ataktivesubjektergørestilpassiveobjekter.en rigtig undervisermåaldrigopfattesineeleversomabsolutignoranter,som han/hunskaloverførevidentil.detpositionererunderviserensom dender ved kontra demderikkeved,hvilketumuliggørendialog(skabelseafviden), ogsamtidigunderstregerdetunderviserensegenignorance(freire,1973: 118).Hverkenignoranceellervidenkanværeabsolut.Dialogomvidenkræver ifølgefreirealtid,atvidenforståsogproblematiseresisitforholdtilden konkretevirkelighed,dadeterdenkonkretevirkelighed,hvoridennevidener opståetogoptræder,derskalforstås,forklaresogtransformeres.derforerden historiskedimensionvigtig,ogvidenmåikkereducerestilnogetstatisk,da videnskabforfreirefordrerdiskussionogkritik(freire,1973:124).derformå underviserenaltidfremstillevidensomproblematisk,iforståelsenatalviden kanproblematiseres.atskabevidenerenudfordringogkanaldrigforenesmed blotrepetition,dadetkræverdialogogselvstændigkritiskrefleksion;det krævermod(freire,1973:125).davidenskabeligvidenogfilosofisktankegang stillerkravomenproblematiserendetilgang,måtilgangentillæringenafdisse ligeledesproblematiseres,ogdermåværedialogomundervisningenogdet lærte.dialogogproblemorienteretundervisningfremmerbevidsthedogen kritiskattitudehosbådeunderviserogdenlærende(freire,1973:126f). Uddannelseskalværebaseretpåanalyseogvidenskabeligemetoderog processer,derkonstanttilpassesogreevalueres.detskalgøremennesket bevidstomsitdialektiskeforholdtildensocialevirkelighedogskabeen tiltagendekritiskattitudeimodverden,hvilketafkræverentransformationaf virkeligheden(freire,1973:33f). 28
Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Læs mereInternettets Personlige Udfordringer
Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%
Læs mereIslam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?
IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier
Læs mereTeori og tillid i en krisetid
Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&
Læs mereUlighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((
( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam
Læs mereTraumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 81
Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.
Læs mere!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!
Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen
Læs mereResume. Side 1 af 112
Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads
Læs mereKlavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik
Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.
Læs mereUnge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD
Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal
Læs mere!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*
Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*
Læs mereipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode
ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,
Læs mereProgression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning
Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Principper og fokuspunkter: Stilladsering Studieforberedende kompetencer Balance
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4
Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%
Læs mereCrowdfunding+af+ computerspil+
!!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!
Læs mereObjektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!
Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#
Læs mereMotivationsteorier#i#videnssamfundet#
HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere
Læs mere- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter
Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereOM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING
ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.
Læs mereDET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG
DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært
Læs mereNår den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel
Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &
Læs mereAmanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor& &Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & &
AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z110190 22.april2015 Indholdsfortegnelse- INDLEDNING:...2 PROBLEMFORMULERING:...3 MOTIVATIONFOROPGAVEN...3 AFGRÆNSNING...4 LÆSEVEJLEDNING...4 TEORI...6 LOKALHISTORIE...6
Læs mere1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10
P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol
Læs mereDansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad
Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis
Læs mere&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!
Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereNår$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$
Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$
Læs mereEn empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda
InstitutforMarketingogorganisation Forfatter: LineBeringKristensen(301075) Vejleder: BjarneR.Schlichter Enempiriskanalyseafkritiskesuccesfaktorerved implementeringenafetcrmsystem etstudieafaualumniogimplementeringenafgerda
Læs mereStudieretningsopgave Regler og praktiske. oplysninger
Studieretningsopgave 2019 Regler og praktiske oplysninger Fra d.28.1 1.3 skal du udarbejde en studieretningsopgave, SRO. Formål - Træning til studieretningsprojektet. - At arbejde med basal videnskabsteori
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mereTitel:"Med"studiet"i"lommen" Studie:"Informationsvidenskab"&"Informationsteknologi" Semester:"6."semester" "Bachelorprojekt"
Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Sted:AalborgUniversitet Gruppemedlemmer:/ LineThygesen TineRønøBove MikkelHøyerTherkildsen
Læs mereRammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)
Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM
Læs mereFORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN
FORSIDEIFORBINDELSEMED AFLEVERINGAF BACHELOR OPGAVEN Nedenståendeoplysningerskalfremgåafopgavensforside. Skemaetkanevt.indkopieresogskaludfyldesindenaflevering! Navn: TinaRaetzel Studienr.: A080410 Stamhold:
Læs mereMarselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver
Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større
Læs mereIndledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13
Læs mereI#AM#YOUR#VOICE # ! En!begrebsorienteret!kritik!af!populistisk!retorik! med!afsæt!i!donald!trumps!valgkampagne! !!!!!!! !!!
I#AM#YOUR#VOICE # Enbegrebsorienteretkritikafpopulistiskretorik medafsætidonaldtrumpsvalgkampagne Af#Gry#Inger#Reiter# VejledtafMetteBengtsson 80normalsider Januar2017 AfdelingforRetorik,InstitutforMedier,Erkendelseogformidling
Læs mereSå er det fixet! Et projekt om processen bag placeringen af Danmarks første stofindtagelsesrum
Så er det fixet! Så er det fixet! Et projekt om processen bag placeringen af Danmarks første stofindtagelsesrum Stofindtagelsesrum 4. Semester, Hus 22.2, Gruppe 23 Thomas Jacob Pedersen Rasmus Bo Rasmussen
Læs mereAKADEMISK SKRIVECENTER
AKADEMISK SKRIVECENTER Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om Undervisning - vi afholder workshops i skriftlig akademisk fremstilling for opgave- og specialeskrivende
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereIndholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale
Læs mereVOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!
BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+
Læs mereInddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*
Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493
Læs mere1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE
1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE &O QSPKFLUSBQQPSU BG 1BUSJDJB - +FOTFO 3PTLJMEF 6OJWFSTJUFU *OTUJUVU GPS 4BNGVOE PH (MPCBMJTFSJOH Abstract( This%project%aims%to%examine%the%economic,%political%and%sociocultural%
Læs merePULS Den vildeste sveder
PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereVelkommen til dialogmøde
Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling
Læs merePrøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017
Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...
Læs mereOPGAVE TIL NÆSTE MØDE: ( ) Læsning af lovgivning. Søgning omkring metodesammenligning, andre projekter som ligner. Sammenligningsgrundlag.
Gruppemøde Dagsorden: (09.10.12.) 1) sammenligne udveksle ideer og afgrænsning for præsentation af projektet. 2) Udfyldelse og afsændelse af moodle.aau.dk dokument. 3) Belbins team roller i forhold til
Læs mereLærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde
Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde - eksemplificeret ved Traineélæreruddannelsen i Jelling Anders Lervad Thomsen, Lektor Rikke Brandt Bundsgaard, Adjunkt Læreruddannelsen i Jelling
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereRessourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1
Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereVejledende disposition for afgangsprojekt på diplomuddannelsen
Vejledende disposition for afgangsprojekt på diplomuddannelsen i ledelse Tema/kontekst Refleksion over egen læring Problemfelt Empiri Teori Implementering Problemformulering Perspektivering Fremtidsscenarie
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs mereINDHOLD! 1!INDLEDNING...
2 INDHOLD! 1!INDLEDNING... 5! 1.1!EN!NY!KONTANTHJÆLPSREFORM...7! 1.2!LÆSEVEJLEDNING... 10! 2!TEORI...13! 2.1!KONTANTHJÆLPSOMRÅDET... 15! 2.1.1$Betingelser$for$at$modtage$kontanthjælp... 15! 2.1.2$Ydelsernes$størrelse...
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mereEKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION
EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,
Læs mereSemesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016
Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag
Læs mereKAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA
Læs mereGenerelle krav til skriftlige opgavebesvarelser
Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mere7. Efterår 2010 Forår Selvevaluering af skolens værdigrundlag. Baggrund for evalueringen:
7. Efterår 2010 Forår 2011 Selvevaluering af skolens værdigrundlag Baggrund for evalueringen: Som et led i skolens evalueringsplan har Hedegård Friskole i 2010 og 2011 evalueret på skolens værdigrundlag,
Læs mereOm den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereElevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereNår professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge
Cecilie K. Moesby-Jensen (red.) Forside Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge Cecilie K. Moesby-Jensen (red.) Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge Cecilie
Læs mereEt indblik i studielivet gennem Instagram
KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
Læs mereContract Management i virksomhedens forsyningskæde
Juridisk Institut Bachelorafhandling Contract Management i virksomhedens forsyningskæde Optimering af leverandørrelationer ved anvendelse af kontrakter Forfatter: Anette knudsen jensen Eksamensnr.: 281099
Læs mereVærdiansættelse af Djurslands Bank
HA6.Semester Bachelorafhandling Forfatter: MartinBøgildPoulsen vejleder: HenningRudJørgensen Institut: Erhvervsøkonomiskinstitut VærdiansættelseafDjurslandsBank AarhusSchoolofBusniessandSocialSciences
Læs mereINFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College
INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...
Læs mereStudieguide for speciale. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Gældende pr. 1. oktober 2015 Indhold Forudsætninger... 3 Omfang... 3 Modulets/fagets og
Læs mereI&KAMP&MOD&KRITIKKEN&
SOCIOLOGISK&INSTITUT,&KØBENHAVNS&UNIVERSITET& I&KAMP&MOD&KRITIKKEN& 2&ARBEJDSLØSE&OG&SELVKRITIK& [TYPE&THE&COMPANY&NAME] 24.$JANUAR$2014$ VEJLEDERE:&BELLA&MARCKMANN&OG&EMIL&BEGTRUP2BRIGHT&& & & ANTAL&TEGN:&83.350&
Læs mereOm at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"
Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!
Læs mereFolkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen
Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået
Læs mereGenerelle krav til skriftlige opgavebesvarelser
Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Reglerne i skriftet er gældende for
Læs mere!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet-
-!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- - - - - - - - SPECIALE- Af-Marie-Johanne-Mørch- &-Niels-Rasmus-Rue-
Læs mereUCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereAAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING
AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING D E M OKRAT I S K AK T I ONSFORSKNING P R Æ S E N TAT I O N A F N E T V Æ R K E T S G R U N D L A G T O M B Ø R S E N EFTERMIDDAGENS
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereKøbenhavns Universitet: Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Skov og Landskab
Jungstypeteorisområdgivningsværktøj Kundeoptimeretrådgivning Specialeiforbindelsemedforstkandidatstudiet Udarbejdetaf:RuneBøgeskovTørnkvistNielsenSBK 07016 Dato: 31.August2009 Vejleder: ToveEnggrobBoon
Læs mereSammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år
Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times
Læs mereFællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng. Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium)
Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium) Hvad skal I høre om 1. Byggesten i arbejdet med skriftlighed:
Læs merePositionering på www.radikale.net
Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mere- it s a trap! 5. semester, informationsvidenskab aauk, gruppe 1
PlayTesting irl. - it s a trap vejleder: anders drachen 5. semester, informationsvidenskab aauk, gruppe 1 Gametesting IRL. - it s a trap Aalborg Universitet København 19/12-2011 Tegn: 126957 Sider:61 Vejleder:
Læs mereByens Hegn Et blik på Metroselskabets
Byens Hegn Et blik på Metroselskabets æstetiske kommunikation Alexandra Mauritzen Iben Lund Gravesen Julie Rebecca Zester Vejleder: Peter Allingham Gruppe 11 8. Semester ByensHegn) EtblikpåMetroselskabetsæstetiskekommunikation
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mere