Stress-repertoires. !"En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " Stress. Johan!Friis!Bergholt!
|
|
- Sara Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stress-repertoires "En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " " " " Stress JohanFriisBergholt 10.Semester,InterpersonelKommunikation HumanistiskInformatik VejlederSørenLindhardt 1
2 Stress-repertoires "En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress. AalborgUniversitet Juni2014 Forfatter JohanFriisBergholt 10.semester,InterpersonelKommunikation HumanistiskInformatik Omfang anslag(77,8sider) Vejleder SørenLindhardt 2
3 Abstract ThefollowingMasterThesisadoptsacriticaldiscourseRpsychologicalviewofthe phenomenonknownas; WorkRrelatedstress (WRS).Duetothistheoreticalperspective, stresswillbeanalyzedfromassociorconstructiveperspectiveandthereforeasadiscursive construction,whereitsmeaningiscreatedbetweenindividualsattheworkplace.thisthesis willexaminehowwrsisconstructedlinguisticallyintheinteractionbetweenmanagersand employees,andfurthermorewhatimpactthisconstructionhasontheemployees.thedata usedintheanalysisisagroupofnurses,consistingfiveindividuals,fromthehospitalof SkejbyinAarhus,whoallhaveparticipatedinadialogueRgamecalled Rundtomstress.The gamesessionhasbeenaudiorecorded,transcribedandafterwardssubjectedtoadiscursive analysisbasedonthefollowingterms,fromthecriticaldiscourserpsychology:interpretative) repertoires,)subject)positionsandideological)dilemmas.inordertodeterminehowcontextual conditionsinfluencestheemployee sdiscursiveconstructions,theresultsarethenanalyzed fromasocietalandanorganizationalperspective.nadjau.prætorius,davidl.collinson, KirstenMarieBovbjerg,andSvendBrinkmann,areusedtoobtainthisperspective,becauseof theirdifferentviewsonstressandidentitycreationinthemodernsocietyandorganization. ThisthesisconcludesbyusingthetheorybehinddiscourseRpsychologyandtheknowledge fromtheanalysis,tocreateamethodofcommunicationtargetedthemodernmanager.the goalwastocreateamethod,whichcanbeusedbymanagerstoenterintoacriticalreflection oftheirownpositioning,inrelationtostressintheworkplace.thepurposeofthiscritical reflectionistolookuponthewrsfromasmanyviewsaspossible,inorderforalternative understandingsandoptionstoarise,visràrvispreventionandtreatmentsofstress. 3
4 Forord Følgendespecialeprojektindtageretkritiskdiskurspsykologiskperspektivpå fænomenet Arbejdsrelateretstress.Pådenneteoretiskebaggrundbehandlesstressudfra ensocialkonstruktionistiskvinkel,ogforståsderforsomendiskursivkonstruktion,hvis meningforhandlesimellemindividerpåarbejdspladsen.iprojektetundersøges,hvordan fænomenet arbejdsrelateretstress konstitueressprogligt,indenforinteraktionenmellem medarbejdereogledere,oghvorledesdennekonstruktionharindflydelsepåmedarbejderne. AnalyseobjekteterengruppebeståendeaffemsygeplejerskerfraSkejbySygehusiAarhus, somhardeltagetidialogspillet Rundtomstress.Spilseancenerlydoptaget,transskriberet ogderefterunderlagtendiskursanalysebaseretpådekritiskediskursanalytiskebegreber: interpretative)repertoires,)subjektpositionerogideologiske)dilemmaer.resultaternefradenne empiriskeanalysebetragtesderefterudfraetsamfundsmæssigtogorganisatoriskperspektiv, foratafgørehvorledesdissekontekstuelleforholdharindflydelsepåmedarbejdernes diskursivekonstruktionerafstress.hertilinddragesteoretikernenadjau.prætorius,davidl. Collinson,KirstenMarieBovbjergogSvendBrinkmann,somalleharhverderessynpåstress ogidentitetsdannelseidetmodernesamfundogorganisationsliv.tilsidstiprojektetbenyttes teorienfradenkritiskediskurspsykologiogdenvidensomeropståetpåbaggrundaf analysen,tilatfremstilleeteksempelpåenkommunikationsmetode,somermålrettetden moderneleder.hensigteneratfrembringeenmetode,somkanbenyttesaflederetilatindgåi enkritiskrefleksionoveregenpositioneringiforholdtilstresspåarbejdspladsen.formålet meddennekritiskerefleksioner,atkunnebetragtefænomenetfrasåmangevinklersom mulig,såledesatalternativeforståelseroghandlingsmulighederkanopståiforholdtil forebyggelseogbehandlingafstress. 4
5 Indholdsfortegnelse- INDLEDNING...7 PROBLEMAFGRÆNSNING...10 PROJEKTDESIGN...14 DISKURSPSYKOLOGIEN...15 KRITISKDISKURSPSYKOLOGI...16 Interpretativerepertoires...17 Ideologicaldilemmas...18 Subjectpositions...18 STRESSHBEGREBET...19 DetbelastningsRorienteredeparadigme...21 DetcopingRorienteredeparadigme...21 Detpersonlighedsorienteredeparadigme...22 Depsykofysiologiskeparadigme...22 Paradigmetomitalesættelseafstress...22 Detanerkendendeparadigme...23 Detrelationelleparadigme...23 ANALYSEOBJEKT...25 EMPIRIHINDSAMLING...28 Rundt)om)stress)...)32 ANALYSE...37 INTERPRETATIVEREPERTOIRES...40 Almindelig)travlhed)...)40 Stress)som)sindstilstand)...)41 Alvorlig/Rigtig)stress)...)45 Observerbar)stress)...)47 Skjult)stress)...)48 SUBJEKTPOSITIONER...50 IDEOLOGISKEDILEMMAER...58 DELKONKLUSION...64 SAMFUNDSMÆSSIGOGSTRUKTURELINDFLYDELSE...71 STRESSHREPERTOIRES
6 Arbejdsmiljørepræsentanten)(Det)belastningsIorienterede)paradigme))...)86 Terapeuten)(Det)copingIorientere)paradigme))...)86 Patriarken)(Det)personIorienterede)paradigme))...)87 Lægen)(Det)psykoIfysilogiske)paradigme))...)87 Samfundskritikeren)(Paradigmet)om)italesættelse)af)stress))...)87 Konsulenten)(Det)anerkendende)paradigme))...)88 Den)relationelt)ansvarlige)(Det)relationelle)paradigme))...)88 KONKLUSION...90 LITTERATURLISTE...94 Bøger/Artikler)...)94 Websites/Elektroniske)dokumenter)...)96 BILAG...97 Bilag)1) )Udvalgte)Kategorikort.)...)97 Bilag)2) )Transskription)konventioner)...)101 Bilag)3) )Stress)paradigmer)...)
7 Indledning IfølgeVidenscenterforArbejdsmiljø,eretafdebedsteredskaberforatundgåstressR sygemeldinger,enåbenoggensidigdialogimellemledereogmedarbejdere(videncenterfor Arbejdsmiljø,2013).Enmodernelederbørderforværelyttende,nysgerrig,hensynsfuld, stimulerende,inspirerende,anerkendende,opmuntrende,forventningsfuld,udtryksfuldog ikkemindstgennemskueligisinpersonligekommunikation.debeskriver,atdisse kompetencerercentraleforatfremmetrivslenblandtmedarbejdereogforebyggestress. Kompetencerneernødvendige,hvislederenskalindtagederesanbefalederollebådesom inspirator,rollemodel,idéfacilitatorogsparringspartner(videncenterforarbejdsmiljø,2014). Sideløbendemeddisserelationelleogemotionellekompetencer,skallederenligeledestage sigafdetraditionelleadministrativeopgaver,såsomatindhentenødvendigtpersonale, udarbejderetningslinjerogprocedurer,sørgeforinnovativeløsningerogforetage økonomiskebeslutninger.derudoverskallederen,tiltider,fungeresomorganisationens ansigtudadtil,ogdervedståtilansvarfororganisationenseksternekommunikation. Deteraltsåikkenogenligefremopgaveatværelederpådetmodernearbejdsmarked.Især ikkenårdetkommertilatbegribe,behandleogikkemindstitalesætteetsåmangetydigtog allestedsværendefænomensom stress.etfænomenhvisetymologi,fremkomstog forebyggelsesmetoderstadigdiskuteresblandtforskere,påtværsafvidenskaberneogfaglige professioner(andersen&brinkmann,2013).deteretfænomen,derikkeindeholdernogen entydigellerofficieldefinition,oghvisomfangblivermåltpåmangeforskelligemåder. Samtidigerstressikkeanerkendtsomenselvstændigdiagnoseideofficielle diagnosesystemer,ogbetragtesderforikkesomensygdommedspecifikkekriterierog symptomer,mensomentilstand(andersen&brinkmann,2013).måskeerdetnetoppå grundafdennedivergenteogtiltiderforvirrendeforståelseafstress,atnoglelederetiltider tyrtildiffuseogabstraktebilledligeudtrykideresegenitalesættelserafstress.eksempelvis nårenlederudtaler: En)stresset)medarbejder)i)et)team)kan)sammenlignes)med)en)musiker,)der) spiller)falsk 1,)ellerbeskriverenorganisationramtafstresssom ( ))endårlig)smurt)maskine.) 1 Citat)fra)en)leder)i)et)tidligere)projekt:) Stressdiskurs)hos)ledelsen) )en)kritisk)diskursanalyse)af)lederes) italesættelse)af)stressforebyggelse,)og)det)dér)tilhørende)ansvar.) 7
8 Atderikkeeksistererenfællesdefineretforståelsesrammegør,atmoderneledereselvmå findedereseget ståsted nårdekommerikontaktmedogfremstillerfænomenetpå arbejdspladsenrhvilketjeggennemtidligereanalyserharfundetfremtil,tydeligtgiversigtil kendeideresitalesættelser. Iettidligereprojekt 2 harjeg,gennemkritiskdiskursanalyse,forsøgtatafgørehvordan ansvaretomkringstresshåndteringogforebyggelsebliveritalesatfraledere.vedatbenytte teorierneindenfornormanfaircloughstredimensionalemodeltilkritiskdiskursanalyse,var detmuligtatundersøgeudvalgteitalesættelserudfrahenholdsvisetlingvistiskr,et dialektiskrogetsamfundsmæssigtsynspunkt.formåletmedfaircloughskritiske diskursanalyseer,at vise)forbindelserne)mellem)diskursive)praksisser)og)bredere)sociale)og) kulturelle)udviklinger)og)strukturer )(Jørgensen)&)Phillips,)2010,)s.)72).Projektettog,med dennebaggrund,formafenempiriskanalyseafenrækkelederesindlægpåenwebblog,der hørteunderkampagnehjemmesiden Frastresstiltrivsel,somerlanceretafVidenscenterfor Arbejdsmiljø.Indholdetpåwebloggenudgjordeendiskussionaf,hvemderbæreransvaretfor forebyggelsenafstressienorganisation.ledereogmedarbejdekunneanonymtskriveindlæg påsiden,ogudfradeforskelligeindlæg,udvalgtejegtilfældigttre,derallehavdelederesom afsendere.gennemtekstnæranalysekunnejegidentificerevidtforskelligediskurserbag ledernesindlæg(såsomenøkonomiskr,enetiskr,envidenskabeligr,ogenomsorgsdiskurs), menfællesvardog,atdealleitalesattestresssomnoget,derskulleforebyggesogbehandles påindividniveau ikkegennemorganisatoriskeforandringer,ellerledelsesudvikling.lederne afspejledealtså,hvadmankunnekaldeforen Ansvarsfralæggendediskurs,menvar samtidigmedtilatskabeden.devar,medfaircloughsterminologi,konstituerendeog konstitueretidennediskurs )(Jørgensen)&)Phillips,)2010,)s.)74).Næstetrinidenkritiske diskursanalysevarderefteratafgøre,hvilkesamfundstendenseritalesættelserne repræsenterede.herfandtjegfremtil,atdiskursenkunnesporesidetmoderne styringsrationale Govermentality beskrevetafmichelfoucaults.hanbeskriveridenneteori, atsamfundetidagindgårienindividualiseringsproces,dergørdetmuligtatoptimere styringen,sådenkanforegånedidetaljerne.vedatrettefokusmodindividetermåletforde magthavendeatskabeinitiativrige,autonomeogproduktiveindivider,somertilgavnforhele 2 ) Stressdiskurs)hos)ledelsen) )en)kritisk)diskursanalyse)af)lederes)italesættelse)af)stressforebyggelse,)og)det)dér) tilhørende)ansvar. 8
9 samfundet.deterfoucaultspointe,atstyringenkanskemedminimalindblandingvedat tildeleindividetselvstyring.enformforrationaliseringsomgør,atstyringenkanforegåpå afstand,ogatindividet(medarbejderen)selvkanstillestilansvarforstyringen.konkretsker styringenvedatdisponereindividetshandlingsmulighedergennemanvisninger,støtte, omsorgoggenerelpåvirkningfremfordirektetvang.dennepåvirkningskerindenfornogle standardiseredemålogretningslinjer,somdetmoderneautonomemenneskeernødttilat handleefterpåenansvarligogrefleksivmåde(foucault1991:87r104). Nogleafresultaternefraovenståendeprojektunderstøttesafenundersøgelse,udarbejdetaf forskningsgruppen COPEWORKRCOPESTRESSworkplacestudy beståendeafyun Ladegaard,BoNetterstrømogRoyLanger(2012).Gruppenhavdetilformålatundersøge, hvadderskerpåarbejdspladsen,nårenmedarbejdersygemeldesmedstress.undersøgelsen varigangsatafbispebjerghospitalpåarbejdsrogmiljømedicinskafdelingog,bestodaf spørgeskemaundersøgelseroginterviewsaf64ledereogarbejdsmiljørepræsentanterfra38 arbejdspladser,derallehavdeværettilknyttetstressbehandlingsprojektetcopestress.i undersøgelsenblevderblandtandetspurgtindtil,hvordanmantalteomstresspå arbejdspladsen,ogomstressvartabulagt.udfradisseitalesættelserkunneforskerne konkludere,atledernehavdeentendenstilatfralæggesigansvaretomkringstressblandt medarbejdernevedhovedsageligt,atfokuserepåprivateforholdsomårsagentilstressr relateredesygemeldinger.ledernehavdeligeledesentendenstilatstillesigskeptiske overfor,ommedarbejderneivirkelighedenvarstressede.idenkonkreteanalyseafledernes italesættelseafstress,blevfølgendefiregennemgåendesprogligetemaeridentificeret,som forskernementevarmedtilattabuiserestresspåarbejdspladsen:problematisering)af) stressbegrebet hvorstressbetragtessometefterhåndenindholdsløstbegrebpga.de divergentemåderdetbliveranvendtpåihverdagen.travlhed)kontra)stress hvorstress italesættessomalmindeligtravlhedogdermedatuundgåeligtvilkårpåarbejdspladsen.stress) som)svaghedstegn) )hvorstressbetragtessometpersonligtsvaghedstegnhosmedarbejderen ogstress)er)ikke)et)tabu)fordi)ledelsen)taler)om)detrhvorstressafvisessomettabufordi lederneselvitalesætterdetpåarbejdspladsen.igenneminterviewmed arbejdsmiljørepræsentanternekonstateredeforskerne,atkonsekvenserneafdisse ledelsesmæssigeitalesættelserblandtandetkanvære,atmedarbejdernebevidstundladerat informereomegenstress,damanpådennemådebliverbetragtetsomsvagereenddeandre 9
10 medarbejdere.hvismanafledelsenopfattessomsvagereenddeandremedarbejdere,kan resultatetvære,atmanikkefårstilletdeinteressanteopgaver,ikkebliverforfremmetelleri sidsteende,heltmistersitjob. Ibeggeundersøgelserkanaltsåidentificeresenansvarsfralæggelseogindividualiseringaf stresspåarbejdspladsengennemlederesitalesættelser.årsagenkan,somkonkluderetimit foregåendeprojekt,væredetstyringsrationale,dereksistereridetmodernesamfund.detkan ogsåskyldes,atledernesimpelthenikkehardennødvendigevidenomkringfænomenet,eller ertvungettilatindtagedisseperspektiverpågrundafpresfrarestenaforganisationen.enaf forskernebagundersøgelse,yunladegaard,beskriverdetsåledes: Rigtig)mange)ledere)er)usikre)og)famlende)i)forhold)til)at)håndtere)langtidssygeI) meldte)medarbejdere)med)stress.)mange)oplever)det)som)et)stort)pres,)siger)hun)og) nævner,)at)det)for)eksempel)kan)handle)om,)at)kollegerne)til)den)stressisygemeldte) er)bange)for)selv)at)blive)syge)og)derfor)presser)lederen)til)at)agere.)eller)at)den) øverste)ledelse)presser)påfor$at$få$den$sygemeldte)hurtigt)tilbage,)så)fraværet)ikke) går)ud)over)produktiviteten.)samtidig)ligger)det)lidt)i)kortene,)at)når)de)øvrige) medarbejdere)ikke)er)blevet)syge)af)samme)arbejdsforhold,)må)det))være)private) forhold) )eller)den)sygemeldtes)personlighed,)som)er)problemet (Christensen, 2012) Problemafgrænsning- Ledernesitalesættelserermuligvisresultatetafetgennemgåendemodernestyringsrationale. Dekanogsåværeopståetpågrundafmanglendevidenomstress,ellerværeresultatetafet organisatoriskpres,mendeharsandsynligvisnoglemellemmenneskeligekonsekvenser.især hvismanbetragterlederensomkonstituerendeafdiskursennårde,somførnævnt,skalvære bådeinspirator,rollemodel,idéfacilitatorogsparringspartnerformedarbejderne. Jegfinderdetderforyderstrelevantatundersøge,hvilkenpåvirkninglederesitalesættelseraf stress,kanhavepåmedarbejderneindenforselvedensocialeinteraktionpåarbejdspladsen. Heltkonkret,erjeginteressereti,hvordanmedarbejdereopleverlederesitalesættelseraf stress,hvilkediskursermedarbejdernetrækkerpåideresegnebeskrivelseraffænomenet,og hvordandederudfrapositionerersigselvindenforstressrdiskursen.jegønskerderforindsigt 10
11 ihvilkevirkningerderesegneognærmestelederesitalesættelser,harpåderesselvopfattede identitetogdannelsenheraf.foratkommetætterepåenbesvarelsepådissespørgsmål,har jegfundetdetnødvendigtatinddrageenandentilgangtildiskursanalysenendden præsenteretafnormanfairclough.jegvilinærværendeprojektbenyttemigafdenteoriog metode,somhørerunderdiskurspsykologien,dadennetilgangmuliggøranalyse,der operererindenforrammerneafdensocialeinteraktion.dennetilgangerisærbrugbar,når projektetnuretterfokusmodmellemmenneskeligekonsekvenseridensocialepraksis, imellemlederogmedarbejder,damanindenfordiskurspsykologienbetragterbådeselvetog identitetsomsocialtkonstitueret.diskurspsykologienfremstillerteoriogmetodetilat foretageempiriskanalyseaf,hvordanidentiteter)opstår,forhandlesogomformesidensociale praksis )(Jørgensen&Phillips,2010,s.114).)Vedatanalyseresprogbrugenindenforensocial kontekst,deromhandlerlederesitalesættelser,kanendiskursanalysemedudgangspunkti diskurspsykologienhjælpemedatsvarepåfølgendeproblemformulering: Hvordankonstitueresfænomenet arbejdsrelateretstress idendiskursivepraksis imellemlederogmedarbejder? Indenfordiskurspsykologienbetragterman,ligesomhosFairclough,folksforståelseafverden somdiskursivekonstruktioner(kolstrupetal.,2010,s.110).fokuser,hvordanfolks forståelseafverdenogidentiteterkonstituererogkonstitueresidiskurser,ogpådesociale konsekvenserheraf(kolstrupetal.,2010,s.110).tilforskelfraandrediskursanalytiske tilgangebetragtesdissesprogligekonstruktionersom handlingsorienterede.detvilsige,at sprogetbliverbrugtpåforskelligemåderiforskelligekontekster,altefterhvilkeretoriske strategierderliggerbag.maneraltså,såatsige,aktivebrugereaftilgængeligediskurserfrem forbareatværeunderlagtdem(kolstrupetal.,2010,s.110).førsteskridt,påvejmoden besvarelseafproblemformuleringen,erderforatundersøgedetsitueredesprogbrugi empirien altså,hvilkediskurserderafmedarbejderneanvendesisituationen.derforlyder førsteundersøgelsesspørgsmålsåledes: 1. Hvilke)diskurser)kan)identificeres)i)medarbejderens)opfattelse)af)stressIfænomenet?) Efterenanalyseafhvilkediskurserderanvendesiempirien,følgerenundersøgelseaf hvordanmedarbejdernebenyttersprogettilatpositioneresigselv.indenfor diskurspsykologienforståsidentitetsomprodukterafforskelligediskurser,og 11
12 medarbejdernesidentiteterderforkonstrueretigennemderessprogbrug(jørgensen& Phillips,2010).Diskurserneerpådenmådeafgørendeformedarbejdernesforståelseafdem selv.næstetrinianalysenerderforafundersøge: 2. Hvilke)virkninger)har)diskurserne)på)medarbejdernes)selvopfattede)identitet)og) identitetsdannelse?)) Densidstedelafdendiskurspsykologiskeanalyse,vilhavefokuspå,hvordanmedarbejderne oplevernærmesteledersitalesættelserafstress,oghvilkenindflydelsedisseharpå medarbejdernesegenkonstruktionaffænomenet.konkretvildetværeenanalyseaf medarbejderensopfattelseafledernessprogligekonstruktioner,oghvordanmedarbejderne positioneresigiforholdtildisse.sidsteundersøgelsesspørgsmål,iforbindelsemed diskursanalysen,lyderderfor: 3. Hvilken)indvirkning)har)nærmeste)leder)på)medarbejdernes)opfattelse)af)fænomenet) stress?)) Derudovererjeginteresseretihvordan,manpåvideresigtkanbenyttedennevidenudfraet kommunikationsfagligtperspektiv.detvilsige,omresultaterneafanalysenkanformulerestil enkommunikationsmetodeomkringstress,medfokuspålederesinterpersoneller kommunikationiforholdtilstress.derforviljegtilsidstundersøge: 4. Hvordan)denne)viden)kan)anvendes)i)et)fremadrettet)kommunikationsfagligt)perspektiv?))) Projektetkunneistedethavetagetformafenmereorganisationsteoretisktilgangmeddet formål,atafgørehvorledesengivenorganisationskullestruktureresforatforebyggeog behandlestressbedstmuligt.detkunneogsåhavdeværetenanalyseafhvilkebelastninger, derharendenstørstepåvirkningpåindividerneiorganisationen.ligeledeskunneen diskursanalyse,eksempelvisudfrafaircloughsteori,afgørehvilkesocialeogkulturelle fænomener,samtforandringsprocesserderliggerbagmedarbejdernesitalesættelserafstress. Alledissetilgangeeryderstrelevanteogsærdelesaktuelle.Menårsagentilatdissetilgangeer blevetfravalgt,tilfordelforudvalgtefokus,eratderikkeumiddelbarteksisterernogen litteraturellerteoriderbeskriverellerkortlæggermedarbejderesoplevelseraflederes italesættelseafstress.enundersøgelsemeddetteperspektivvilforhåbentligtgiveenstørre indsigtihvilkeformforkommunikationledernefremoverkanbenyttesigaf,forattilgodese 12
13 dennepåvirkning.pågrundafprojektetsdiskurspsykologiskeogdermed socialkonstruktivistisketilgangkandetpåforhåndantages,atviskaberverdenigennem voreskommunikationmedhinanden.udfradennetankegangerdetsikkertatsige,at ledernesitalesættelserharenellerandenformforpåvirkningpåmedarbejderner spørgsmåleterbarehvilken.formåletmednuværendespecialeprojekterderfor,atbesvare ovenståendeundringgennemfølgendeproblemformuleringogundersøgelsesspørgsmål: Hvordankonstitueresfænomenet arbejdsrelateretstress idendiskursivepraksis imellemlederogmedarbejder? 1. HvilkediskurserkanidentificeresimedarbejderensopfattelseafstressR fænomenet? 2. Hvilkevirkningerhardiskursernepåmedarbejdernesselvopfattedeidentitetog identitetsdannelse? 3. Hvilkenindvirkningharnærmestelederpåmedarbejdernesopfattelseaf fænomenetstress? 4. Hvordankandennevidenanvendesietfremadrettetkommunikationsfagligt perspektiv? Projektetindtagerdermedbådeetsocialkonstruktionistiskogenfænomenologisktilgang,da fokuseratundersøgehvorledesstressmanifesterersigforindividet.hvordanfænomenet fremtræder,setfraindividetsperspektiv,ogsamtidigenundersøgelseafhvorledesdisse manifestationererdiskursivtforankret.indenforfænomenologienanalyseresgenstandens) forskellige)fremtrædelsesformer,)og)i)tilknytning)hertil)som)en)refleksiv)undersøgelse)af)de) forståelsesstrukturer,)som)tillader)genstandene)at)vise)sig,)som)det)de)er)(collin&køppe,2008, s.127).indenforfænomenologienerinteressenderforikkehvordanetfænomenelleren genstand virkeliger,somindenforobjektivismenellerpositivismen,menhvordan virkelighedenforståsgenneminddragelseafsubjektiviteten(collin&køppe,2008). 13
14 Projektdesign Foratimødekommeprojektetsfokusogvidenskabsteoretisketilgang,vildiskurspsykologien udgøredenoverordnedeteoretisketilgang.idenanledningfølgerførstenoverordnet beskrivelseafteorienbagdiskurspsykologien.detteafsniterefterfulgtafnigeledleysbidrag tildiskurspsykologien,somhankaldercritical)diskursive)psychology(kritiske diskurspsykologi).denudgørbegrebsrammentilselveanalysen.vedatbenyttedenkritiske diskurspsykologiforståsdiskursersomhandlingsorienteret,oger,påbaggrundafblandt andetsociologernejonathanpotterogmargaretwetherellsarbejdedefineretsom interpretative)repertoires.foratimødekommediskurspsykologiensinteressei virkelighedsnæresamtalerviljeg,tilindsamlingafempiri,benyttemigafdialogspillet Rundt omstress.hertilinddragespotterogwetherell,professorsteinerkvaleogprofessormats Alvesson smetodiskeovervejelseriforholdtilovervejelsernebagdennemetode.objektetfor analysenerengruppesygeplejerskerfrasammeafdelingpåskejbysygehusiaarhus.foratfå enforståelseafhvilkediskurserderstillestilrådighedfordeltagerneiempirienfra samfundet,kulturenoglitteraturen,findessideløbendeengennemgangaf Stressbegrebet, sombeskriverfænomenetudfrasyvforskelligeparadigmer.disseparadigmervilligeledes inddragesianalysen,foratundersøgehvilkedivergenteforståelserafstressdeltagerne trækkerpå,oghvordandissegiversigtilkendeunderspilseancen.projektetsstrukturkan derforillustrerespåfølgendemåde: 14
15 Figur"1""Projektdesign" Diskurspsykologien Dennetilgangindtageretudprægetsocialkonstruktionistiskperspektiv,vedatbetragtetekst ogtalesomkonstruktioner)af)verden,)der)orienteres)mod)sociale)handlinger)(jørgensen& Phillips,2010,s.105).)Sprogetskaberaltsåvoresbilledeafverdenomkringos,ogdettesker igennemvoresrelationogaktivitetmedandre.ligeledesindtagerdiskurspsykologeren forståelseafselvetogidentitetersomværendediskursivtkonstitueretfremforenkleog stabile.derforhentesinspirationfradensocialkonstruktivistiskeverdeniforståelsenaf selvetogfølelsersomsocialekonstruktioner(jørgensen&phillips,2010).dennetankegang delesafdenamerikanskepsykologkennethgergen,sommener,atbådeselvetogfølelserne erstyretafmenneskeliginteraktion.hanbeskriverselvetsomnoget,derskabesifælleskabet gennem forhandling.detvilsige,atvimenneskerbeskriverosselvigennemnarrativer,som 15
16 førstfårbetydningigennemandresfortolkningafvoreshandlinger.detbetyderaltså,athvis enpersonbeskriverhvorledesethændelsesforløbmedmangebelastninger,harførttilet stresset selv,erdetførstnårmodtagerenacceptererdennefortolkning,atpersonens selv bliveranerkendt.deterførstefterdenneaccept,atstressblivertilensocialrealitet(collin& Køppe,2008,s.270R271).Ligeledesmenerhan,atfølelserogsåerskabtifællesskabetfrem forfastlagteprivatesubjektivetilstande.følelsererrollersom,mereellermindre,erbestemt afsamfundetsnormer,ogderforerkultureltbetingetrderkaneksempelvisværeforskelpå hvaddergørosvrede,kedeafdet,gladeellerstressedeiforskelligedeleafverden(collin& Køppe,2008,s.273). Detcentraleidiskurspsykologiener,atdissesprogligekonstruktionafverdener kontekstafhængig,ogsprogbrugetiforskelligesituationerforståssomdiskurser(kolstrupet al.,2010,s.109).diskurspsykologienadskillersigdervedfrakonstruktionistiske diskursteorier,repræsenteretafeksempelvisfoucaultellerlaclauogmouffes,vedat beskæftigesigmeddiskursindenforselvedensocialeinteraktion,altsågennemanalyseaf sprogbrugenindenfordekontekster,hvordenudfoldes(jørgensen&phillips,2010,s.105) (Kolstrupetal.,2010,s.110).Diskurspsykologieneropståetindenforfeltetafsocialpsykologi, sometalternativtil,ogenkritikaf,kognitivismensgenerellesynpåsproget,som udelukkendementalerepræsentationerellerafbildningerafverden.desudenpåselvetsom enisoleret,autonomagent,dergennemmentaleprocesserkategorisererdensocialeverden. Indenfordiskurspsykologienforståssprogetogselvetistedetsomkonstitueretindenforden socialepraksis(jørgensen&phillips,2010,s.105r107). Kritisk-diskurspsykologi- NigelEdley(2001)introducerer,iartiklen Analysing)Masculinity:)Interpretative)Repertoires,) Ideological)Dilemmas)and)Subject)positions,envariationafdiskurspsykologien,somhan kalder criticaldiskursivepsychology.dennetilgang,sompådanskkanoversættes til kritiskdiskurspsykologi,delerdetgenerellediskurspsykologiskesynpåsprogetsom selvegenstandenforanalysen,fremforensimpelressourcetilatgengiveenstanker.fokuser atundersøgehvordanindividerkonstruererholdninger,minderogfølelserigennemsproget, oghvorledesdissekonstruktionererkontekstafhængigeoghandlingsorienteret.tilforskel fraandrediskurspsykologisketilgangeindtagesetnogetbredereperspektiv,vedogsåat 16
17 behandlesprogligeytringersomforankretienhistoriskogkulturelkontekst.detvilsige,at deltagerneiensamtaleligeledestrækkerpåetrepertoireaftermer,someretableretigennem historienogkulturen.ensprogkulturbestårderforafenrækkeafvalgogfravalgivoresmåde attaleom,ogdermedkonstruere,etfænomen.denkritiskediskurspsykologiudgøren analyserammemeddetformål,atafgørehvilkediskurserdertrækkespåunderensamtale, hvordandisseerblevetforankretisprogkulturenogtilsidsthvilkeinteresser,derertjentved atopretholdedennuværendedominerendediskurs.foratbesvaredissespørgsmål præsentereredleyfølgendetrehovedbegreberihansanalyseramme:interpretative) repertoires,)ideological)dilemmas)og)subjectpositions)(edley,2001). Interpretative-repertoires----- Edleybeskriverdettebegreb,somenrækkeafsammenhængendelingvistiskeressourcerder benyttesidensocialeinteraktion enslagsbuilding)blocks)of)conversation 3.)Disseressourcer delespåtværsafethvertfælleskab,vedatværeunderlagtsammeopfattelseaf hverdagsfornuft,ogpådennemådedannerengennemgåendealmensocialforståelse. Konkretbetyderdet,atdertrækkespåalleredeeksisterendehistoriskeogkulturelle repertoires,nårmantalersammen.edleyforklarer,atdettedermedikkeforhindreroriginale ellerunikkesamtaler,menatsamtalererbyggetomomkring citater fraeksisterende interpretativerepertoires(edley,2001,s.197r198).interpretativerepertoiresadskillersig fradiskursbegrebet,vedatlæggevægtpåmenneskelighandlingindenforderetoriske mulighederfremfordemereinstitutionellekonceptualiseringer,somdeteksempelviser tilfældetindenfordetfoucauldianskeperspektiv(edley,2001,s.202). Iforholdtilprojektetsformål,kanenanalyseafhvilkeinterpretativerepertoires medarbejdernebenyttersigaf,indhentedennødvendigevidentilatbesvareførste undersøgelsesspørgsmål:hvilke)diskurser)kan)identificeres)i)medarbejderens)opfattelse)af) stressifænomenet?)vedatbenyttebegrebetinterpretativerepertoires,indtagerprojektet ligeledesenforståelseafdiskursersomfleksibleressourceridensocialeinteraktion(phil 124).Analysenvilderforhavefokuspådenretoriskeorganiseringaftekstogtale,dvs.på hvordantekstogtaleorienteresmodsocialhandling(jørgensen&phillips,2010,s.125).) 3 EdleyerherinspireretafPotterogWetherell,sombeskriverfænomenetsomværende Basically)a)lexicon)or) register)of)terms)and)metaphors)drawn)upon)to)characterize)and)evaluate)actions)and)events 17
18 Ideological-dilemmas--- DettebegrebharEdleyhentetfrabogen Ideologicaldilemmas:asocialpsychologyof everydaythinking afprofessorisocialvidenskabmichealbillingetal.(1988)fra LoughboroughUniversity.Bogenstillerspørgsmålstegnvedudelukkendeatbetragte ideologier,somværendeennaturligoguundgåeligdelafdetherskendesamfund.denne oprindeligeopfattelseafideologikategoriseressom intellectualideologies,ogadskillersig fradenmerehverdagsrorienteredeversion,sombilligpræsenterersom livedideologies. Denneversionafideologidefineressomværendesammensatafengivenkultursværdier, opfattelseogskikke.deterkulturelleaspekter,som,tilforskelfradenoprindeligeopfattelse afideologi,erprægetafuoverensstemmelser,fragmenteringogselvmodsigelse.dilemmaerne kommertiludtrykisamtalenigennemdeltagernesdivergenteopfattelseraf,hvadder er sundfornuft.merepræcist,forskelligeopfattelserafsundfornuft,somerforankreti hvilkensomhelstkultur,igennemgenerationer(edley,2001,s.202r203). Subject-positions----- Edleydefinererdettebegrebsomdeltagernes skiftendeidentiteter iløbetafensamtale. EdleyerherinspireretaffilosoffenLouisAlthussers,sombeskriver,hvorledesideologierer medtilatkonstrueresubjektetvedatanbringefolkibestemtepositionerelleridentiteter. Althusserspåstander,atfolksopfattelseafdemselvogverdenomkringdemtildelserstyret afenbestemtideologiellerdiskursivtregime.althussermener,atidentitetbådeer produceretafrogunderlagtideologi,hvilkenhandefinerersomenformfor subjektiveringsproces(edley,2001,s.209).edleyerderudoverinspireretafdenbritiske kultursociologstuarthall,sombeskriveridentitetsomnoget,deropstårietspændingsfeltaf narrativer. Who)we)are,)claims)Hall)(1988),)always)stands)in)relation)to)the)available)text)or) narratives.)identity,)he)says,)is)formed) at)the)unstable)point)where) the) unspeakable )stories)of)subjectivity)meet)the)narratives)of)a)culture )(Edley, 2001,s.210).) Edleydefinererselvbegrebetsomværendedeskiftendeidentiteter,deropstårisamtalen gennemvalgafinterpretativerepertoirer,hvilketkanværebestemtafenindreeller udefrakommendesubjektivering)(edley,2001,s.210).)mankansige,atvipåenogsamme 18
19 gangselver herre overvoressubjektpositionogsamtidig slaver afeksisterende interpretativerepertoirer. Vedatanalyserehvilkeideologiskedilemmaerogsubjektpositioner,derliggeri medarbejderneitalesættelserafstress,erdetmuligtatidentificerehvilke legitimeringsprocesserogsocialemønstre,derliggerbagderesindtagetperspektiver.dette giveretindblikihvormedarbejdernesitalesættelserstammerfra,oghvilkenvirkning ideologierneharpåderesverdensbilledeogidentitet.derforkanenanalyseafdeideologiske dilemmaergiveetindbliki,ogmuligtsvarpå:hvilke)virkninger)har)diskurserne)på) medarbejdernes)selvopfattede)identitet)og)identitetsdannelse?.) Tilsidstianalysenerdetrelevantatundersøge,hvilkeinteresserderertjentvedat opretholdededominerenderepertoires/diskurser.formåletmedenkritisk diskurspsykologiskanalyseer,atdemonstrereatvissediskursersomeffektfremmerén gruppesinteresserpåenandengruppesbekostning(jørgensen&phillips,2010,s.126).ved atbetragtelederesomengruppe,ogmedarbejdernesomenanden,erdetderformuligat besvarenæstsidsteundersøgelsesspørgsmål:hvilken)indvirkning)har)nærmeste)leder)på) medarbejdernes)opfattelse)af)fænomenet)stress?)) Stress-Begrebet Formåletmedfølgendeafsniter,atdanneetteoretiskoverblikoverhvilkeperspektiver fænomenetkanbeskrivesudfra.afsnittethardendobbeltefunktion,atafgrænsehvilken definitionogsynnuværendeprojektindtageriforholdtilforståelsenafstress,ogsamtidig udgøreenopremsningafmuligeforståelserafstress,somkanværetilgængeligefor individerneindenforempirien.deterhervigtigatunderstrege,atindividerneformodentlig ikkevilunderlæggesigetbestemtperspektiv,menistedetbenyttebrudstykkeraftalemåder og/ellerbeskrivelserderfraidereskonstruktionaffænomenet.iforholdtilprojektets socialkonstruktionistiskeperspektiv,erstressrbegrebetrelevantatinddrage,daforståelsenaf fænomenetbestemmer,hvilketverdensbillededertalesudfra,ogderforhvilkehandlinger, derermulige. 19
20 Stresser,somførnævnt,etmangetydigtfænomenudennogenofficieldefinitioneller diagnosering.fænomenetkanderforforståsogtolkespåvidtforskelligemåder,altefter hvilketperspektivderindtages.derherskerdogingentvivlom,atmangeidetmoderne opfattersigsomstressede.ienspørgeskemaundersøgelseudarbejdetaf Arbejdsmiljøstyrelseni2012,angiver15%afde16.300deltagere,atdeindenfordesidste2 ugerharføltsigstresset; Heletiden eller Ofte.Opmodhalvdelen(43%)afdemangiver,at stresserforårsagetafbådearbejdeogprivatlivet(kristiansen,2012).stressforeningen skriverpådereshjemmeside( stress/stressrirtal)blandtandet,at35.000danskeredagligtersygemeldtpga.stress,at10r 12%afalledanskerestortsetharsymptomerpåalvorligstresshverdagogat1400danskere hvertårdørafstress.ommantagerdisseberegningerforgodevarer,kommeranpåhvilken opfattelsemanharafhvadstresser,oghvordandetkanogskalmåles. IPolitikkensNudanskeOrdbog(2005)defineresstresssom en)psykisk)el.)fysisk)belastning;) også)om)den)spændingstilstand)belastningen)kan)frembringe.)stressdefineresher,somen belastningpåkropogpsyke,ogsamtidigsomresultatetafdennebelastning altsåbådesom entilstandogenreaktion.dennemegetgenerelledefinitionafstress,fortællerikkenogetom, hvilketyperbelastningderførertilenstresstilstand,oghvadderkarakterisererdenne tilstand.enandentypiskdefinitioner,at stress)er)en)ubalance)mellem)de)krav,)der)stilles,)og) de)ressourcer)man)har)til)rådighed)til)at)leve)op)til)disse)krav )(Dalsgaard,2006.s.18).Herses belastningernesomresultatetafenubalanceimellemkravogpersonligeressourcer. Spørgsmåleterså,omkravenekommerindeRellerudefraoghvordandissepersonlige kompetencerkategoriseres.prosefforbendttorpegaardpedersenogprofessorthomas Borchmann(2010)opdelerforståelsenafstressitoteoretiseringer,hvormanindenfor den) strukturelt)forankrede)forståelse)og)teoretisering)af)stress,betragterkravogressourcersom genereltsubstantielleoghovedsageligtudefrakommende.denneteoretiseringeridiskursiv stridmeddet,dekalder den)individuelt)forankrede)forståelse)af)stress,)hvorfokusistedeter påindividetspersonligefortolkningogdispositioneroverfordekravdemøder,oghvordan hvertkravderforpotentieltkanværeårsagtilstress.dissetokonkurrerendeteoretiseringer erdog,ifølgeborchmannogtorpegaard,engrovforenklingaffænomenet.thomasdalsgaard (2006)beskriveribogen Stress etvilkåridetmodernearbejdsliv stressgennemfølgende treforskelligeanskuelser:stress)som)arbejdspres)eller)belastning,stress)som)en)ubehagelig) 20
21 psykologisk)tilstandogstress)somfysiske)eller)kropslige)ændringer.)detteerdogstadigetnoget forenkletbilledeafdemangeforskelligeperspektiverpåarbejdsrelateretstress.foratfået merenuanceretbilledeafhvormangetydigtetfænomenstresser,benyttedejegniende semesterpå,atudformeetprojektmeddetformålatidentificereogkategorisereforskellige perspektiverpåfænomenetstressfradentilgængeligelitteratur.jegbehandledefølgendesyv paradigmer,somalleharhverderessynpåfænomenet,oghverderestilhørendeteoretiske baggrund:det)belastningsiorienterede)paradigme,)det)copingiorienterede)paradigme,)det) personligheds)orienterede)paradigme,)paradigmet)om)italesættelse)af)stress,)det) psykofysiologiske)paradigme,)det)anerkendende)paradigme)ogdet)det)relationelle)paradigme.)i detfølgendeafsnitsesetkortsammendragafdeforskelligeparadigmer,oghvilkestressr teorier,derhørerunder.deudvidetbeskrivelserkanfindesibilagnr.3,hvordenoprindelige opgaveforeligger. Det-belastnings>orienterede-paradigme- Indenfordetteparadigmebetragtesstresssometresultatafforskelligeeksternebelastninger. Detvilsige,forskelligeomstændighederienpersonsomgivelser,somøgerrisikoenforstress. Belastningerkanforekommebådeisamfundet,påarbejdsmarkedetogidetprivate.Detkan eksempelvisværeennærslægtningssygdomellerdød,skilsmisse,konflikterpå arbejdspladsenellersamfundsforandringer.indenfordetbelastningsrorienteredeparadigme forståsdissehændelseruafhængigtafindividetsperceptuellefilter,dvs.udendetpersonlige relevansperspektiv(bilag3). SometeksempelpåenteoriindenfordetteparadigmekannævnesRobertsKaraseks KravR kontrolmodel,somdemonstrerer,atlavkontrol,iforbindelsemedethøjtaktivitetsniveau, medførerøgetstressogfysiskesygdomme(bilag3). Det-coping>orienterede-paradigme- Indenfordetteparadigmeforståsstresssomenindividtilstand,hvoromdrejningspunkterer subjektetsaktiveagerenoverforbelastninger.tilforskelfraforrigeparadigme,kanmanher ikkeidentificerekategoriskebelastninger,dahverbelastningoplevesogfortolkesindividuelt. Deteraltsåetrelationeltperspektiv,somfokusererpådenkontinuerligeogdynamiske relationmellemsubjektogomverdenen,somdenoplevesogfortolkesafsubjektet,menuden atsituationensobjektivekarakternegligeres(bilag3). 21
22 DenAmerikanskepsykologogstressforskerRicharsS.Lazaruserdelerdenneforståelseog teoretiskeperspektiv,ogbeskriveratmankanminimerepotentiellestressbelastningervedat revurdereenspersonligemålogforventninger(bilag3). Det-personligheds-orienterede-paradigme- Perspektiveterher,atnoglemenneskerermeresårbareoverforbelastningerendandre,på grundafderespersonlighedog/ellerpsykisketilstand.herunderersårbarhedsrstressr modellendenmestanvendteætiologiskeforklaringsrammeindenformodernepsykologi, psykiatriogmedicin.modellenomhandlerhvorledesbelastendeindtrykkantvingepsykentil atbukkeunderpågrundafpersonensiboendesårbarhed.dissebelastningerkanvære situationer,konteksterellerlivsbetingelser,somallekanrepræsenterestressfremkaldene faktorer(bilag3). De-psykofysiologiske-paradigme- Hersesstresssomennaturligkropsligreaktionpåkortellerlangvariganspændthedogulyst. Deterkroppensmadeatadvareosom,atvieriubalance,ogparadigmetbeskæftigersig derforudelukkendemeddenfysiologiskeforklaringaffølgevirkningernepåstress belastninger(bilag3). Paradigmet-om-italesættelse-af-stress- Indenfordetteparadigmeforståsstresssometmenneskeskabtfænomen,somkuneksisterer ikraftaf,atviomtalerdet.deterensprogligkonstruktion,derforhandlesiensocialkontekst tilatbeskriveenrækkemeningerellerbetydninger,sommenneskersåknytteradfærd, tankerogfølelsertil(bilag3). Ibogen WorkStress themakingofamodernepidemic,stillerdetoforskeredavid WainwrightogMichaelCalnan(2002)spørgsmålstegnved,hvorforviførstopleveren stressr epidemi ivoresnutidigesamfund.detoforskeremener,atstresseretproduktafvores nuværendetidsalder.etprodukt,someropståetigennemdenvestligeverdensmedierede fremstillingafstresssomen epidemi.medalthvaddetteindebærer,såsomfysiske symptomer,ætiologiogenlangrækkeafterapeutiskemetoder.bogenshovedteseer,at dennepopulære epidemirdiskurs harstorindvirkningpåfolksmådeatbetragteog behandlefænomenetpå,hvorindividergenereltbetragtersigsom ofre fordenneepidemi (Bilag2). 22
23 Det-anerkendende-paradigme Idetanerkendendeparadigmetagesafstandfradenproblembaseredetankegang,iforholdtil behandlingafstressoglignendefænomener.indenfordennetilgangerfokuspå medarbejdernesønskerogdrømmetilfremtidenfremfordengenerelleminimeringaf belastningerogtilhørendereaktioner,somergældendeinogleafdeovenståendeparadigmer. Tankegangener,atvisommenneskerbevægerosisammeretningsomvoressproglige konstruktioner.hvisdissekonstruktionererovervejendenegative,ogbehandlerstresssom et problem,vildissebliveenrealitet.udviklingenskerdervedhvismantagerudgangspunkt iting,somalleredefungereriorganisationenogderfrastræberefteratskabeflerelignende positivescenarier(bilag3). Det-relationelle-paradigme- Indenfordetteparadigmebehandleslidelsersomstress,depressionogudbrændthedsomen menneskeligreaktionpåoplevelsenafeturetfærdigtarbejdsmiljø.paradigmetadskillersig fradeseksovenståendevedatretteblikketdirektemodledelsenogderesevnetilatskabeet arbejdsmiljø,hvorallemedarbejderefølersigretfærdigtbehandlet.følelsenafretfærdighed har,ifølgedenneoptik,megetstørrebetydningforforebyggelseafstressendselve arbejdspressetellerarbejdsmængden.detvilsige,atrisikoenforstressimegetstorgrad afhængerafrelationenmellemledelseogmedarbejder(bilag3). Dissesyvudvalgteperspektiverkan,hverisær,placeresindenforspændingsfeltetafdeto diskursivepositionerpræsenteretafborchmannogtorpegaardrden)strukturelt)forankrede) forståelse)ogden)individuelt)forankrede)forståelse. 23
24 Figur"2" "Stressparadigmerne"" Pådeneneyderpol,tættestpådenstruktureltforankredeforståelse,harjegvalgtatplacere detbelastningsorienteredeparadigme,daperspektivetherer,atbelastningererkategoriske ogsubstantielle,ogdermedskalhåndteresvedstrukturelleforandringer.pådenmodsattepol, nærdenindividueltforankredeforståelse,kandetcopingrorienteredeparadigmeogdet personlighedsorienteredeparadigmeplaceres,dabeggeperspektiverindtagerdetperspektiv atindividetskognitivemønstre,erdenprimæregenstandforforebyggelseogbehandlingaf stress.detanerkendendeparadigmekanligeledesplaceresinærhedenafdetdenindividuelt forankredeforståelse,dadetanerkendendeparadigmeligeledesfokusererpåindividers 24
25 forandring,dogindenfororganisatoriskerammerogforandringsmuligheder.idenanden ende,inærhedenafdenstruktureltforankredeforståelse,kandetrelationelleparadigme placeres,dadetteparadigmebetragterstresssomresultatetafeturetfærdigtarbejdsmiljø altsåmedledelsesudviklingogstrukturelleændringerifokus.midtimellemdetodiskursive positioner,kanparadigmetomitalesættelseafstressogdetpsykofysiologiskeparadigme placeres,dadissetoparadigmerikkeumiddelbarthældermodenbestemtposition. Paradigmetomitalesættelseafstressbeskriver,ligesomdetodiskursivepositioner, hvorledesstresseretdiskursivtfænomen.detpsykofysiologiskeparadigmetomhandler udelukkendekroppensreaktionerpåanspændthedogulyst ikkeomdissetilstandeskyldes udefrakommendebelastningerellersubjektivetolkninger. Andreperspektiverpåarbejdsrelateretstressoperererpåtværsafdeudvalgteparadigmer, vedenkombinationafdeteoretiskeperspektiver.enafdenyesteteorieromkringstress,er Cognitiveactivationtheoryofstress(CATS),somkansigesathøreindunderbådedet psykofysiologiskerogdetcopingrorienteredeparadigme.ligesomunderdet psykofysiologiskeparadigme,beskrivesstressindenfordenneteori,sometsundtog nødvendigtkropsligtalarmsystem,somkunkanhaveskadeligekonsekvenser,hvistilstanden ervedvarende(remeetal.,2008).ihvorhøjgradensituationdefineressomværende alarmerende,erbestemtafpersonensindividuellekognitiveforventningertilsituationen,og styrerderforhvordanpersonenreagerer.ifølgeteorienkanenpersonreagerepåen potentieltstressendesituationmedentenmestring(coping),håbløshedellerhjælpeløshed. Detafhængerderforafpersonenstolkningafsituation,somdetergældendeindenfordet copingrorienteredeparadigme(remeetal.,2008). Analyseobjekt IfølgeDanskSygeplejerådsundersøgelseafdetpsykiskearbejdsmiljøblandtsygeplejerskeri 2012,erdanskesygeplejerskerudsatformegethøjekravideresdagligearbejde.Iforholdtil dengennemsnitligedanskelønmodtageropleverdeenstørrearbejdsmængde,)højt) arbejdstempo)og)højt)følelsesmæssige)krav)(kristensen,)2013,)s.)10).ifølgerapportenerderdog, 25
26 iforholdtilpsykiskarbejdsmiljø,arbejdsområderindenforsygeplejensomermereudsatte endandre.påskadestuerne,depsykiatrisker,medicinsker,ogkirurgiskeafdelingersamt uddannelsessektorenoplevesdethøjesteniveauafstressogudbrændthed.samtidigerdet ogsådisseafdelinger,somhardetstørstebehovforenhurtig)og)konsekvent)indsats) (Kristensen,)2013,)s.)11).) Rapportenbetragterstresssomenindividtilstand(oplevetstress),hvilketogsåharbetydning fordentypespørgsmål,derblevstillettilrespondenterne.rapportenomfatter2826 sygeplejersker,somharbesvaretetspørgeskemaomhandlendedetpsykiskearbejdsmiljøpå deresarbejdsplads.iforholdtilderesoplevelseafstresspåarbejdspladsenblevderstillet følgendespørgsmål:hvortitharduindenfordesidste4ugerværetstresset? Figur"3""Sprg."til"spørgeskemaundersøgelse" Påovenståendetabelsessvarenevistiprocenttal,hvilketviseratstørstedelenafalle sygeplejerske,kunerstressede lidtaftiden.megetfå(1,4%)erstressede heletiden oglidt overhvertiende(13,2%),erstressede enstordelaftiden (Kristensen2013,s.83).Dissetal serikkealarmerendeud,hvismansammenlignermedandrelønmodtagere. Arbejdsmiljøforskningenlavedesammeårenlignendespørgeskemaundersøgelseomkring stresspåarbejdspladsen(kristiansen,2012).herblevrespondenternespurgt:hvoroftehar duføltdigstressetidesidste2uger?hersvarede2,16% Heletiden,12,85% Ofte, 27,42% Sommetider,34,23% Sjældent og23,34%svarede aldrig. Mendetinteressante idansksygeplejerådsundersøgelseer,somsagt,denstoreforskelpåarbejdsområderne.på følgendetabelsesdenstoreforskelpådengennemsnitligehyppighedafoplevetstressfordelt pådeforskelligearbejdsområder: 26
27 Figur"4""Stress"blandt"sygeplejersker" Deafdelinger,somermarkeretmedrødtiovenståendetabel,liggerlidtellerlangtover gennemsnitsscorenfordanskesygplejersker(kristensen,2013,s.84).somførnævnt,erderi disseafdelinger,brugforenhurtig)og)konsekvent)indsats.)irapportenbeskrivervidere hvorledesengenerelindsats,kanværeenopbygning)af)større)social)kapital)i)sundhedsvæsenet) (Kristensen,)2013,)s.)113).Derudoverbeskrivesdet,atopbygningenafdennesocialekapital kræverengodledelsemedveludviklederelationellekompetencer(kristensen,2013,s.114). DerhenvisestilprofessorJodyHofferGittellsanbefalingeromrelationer,der)er)kendetegnet) ved)gensidig)respekt,)fælles)sprog)og)fælles)mål,)og)hvor)kommunikationen)skal)være)rettidig,) præcis)og)fremadrettet)(kristensen,)2013,)s.)115).)) Ifølgeovenståenderapporteksistererder,indenfordisseeksakteområder,ettydeligtbehov foretbedrearbejdsmiljø.mangesygeplejerskerindenfordisseområderopleverethøjt stressniveau,somerdokumenteretindenfordesidsteparår.samtidigbeskrivesdet hvorledesrelationellekompetencer,såsomgodekommunikationsevnerblandtledere,kan medvirketiletbedrearbejdsmiljø.dennegruppeerderforbådeyderstrelevantogaktuelat målretteenundersøgelsemedudvalgtefokus. 27
28 Empiri-indsamling PotterogWetherell(2005)beskriver,atderindenfordiskurspsykologienertraditionforat indhentenaturalistiskempiri,såsomhverdagssamtaler,nyhedsindslagog/ellerbreve,da forskerenharminimalpåvirkningpådenneformfordata.hvisforskereneksempelvis benyttersigafustruktureredesamtalersomgenstandforanalysen,erderderformulighedfor atindhenteenstørrevariationideltagernesbeskrivelser.tilforskelfradettraditionelle interview,vildeltagerneienhverdagssamtalederforformodentligtgiveenmindrespecifikog begrænsetbeskrivelseafderesegenlivsverden.rammernemuliggør,atdeltagernekan udfordrehinandensudsagnogpositioner,nårdeinteragererpåligefodihverdagssamtalen, ogpådenmådeafsløredereskonstrueredeidentiteter(potterogwetherell,2005,s.162). Fordelenvedatbenytteinterviewmetodentilatindhentesinempirierderimod,atforskeren aktivtkankontrolleresamtaleemnet,ogpådenmådesammenlignedeltagerenesresponspå tværsafdeforskelliginterviews.dogafvigerdiskurspsykologiskeinterviewsfortrinsvistfra traditionelleformerforinterviews,vedikkeathavesitprimærefokuspåatidentificere sammenhængeoggentagelserhosdeforskelligedeltagere,foratindhentepræcise beskrivelserafdereslivsverden(potterogwetherell,2005,s.163).sammenhængei deltagernesudtrykfortællerkunnogetom,atdertrækkespåenbegrænsetmængde interpretativerepertoires,derforbørfokusistedetværepå,hvordandeltagernevariereri deresudtryk.pådenmådefåsetindbliki,hvordandeltagerkonstruererderessocialeverden igennemforskelligeinterpretativerepertoires,oghvilkefunktionerdeltagernesudtrykhar (PotterogWetherell,2005,s.164). Given)the)theoretical)primacy)of)the)talk)itself)in)the)discourse)mode)of)research)and)the)focus) on)how)we)talk)is)constructed)and)what)it)achieves)rather)than)whether)it)is)an)accurate) description)of)the)participant s)internal)state,)concistency)is)often)less)useful)and)desirable)for) analysis)than)variation)in)interviews. (PotterogWetherell,2005,s.164)) PotterogWetherellanbefaler,atmaniudførelsenafinterviewetforsøgeratskabeenmere intervenerendeogkonfronterendedialog,såledesatmanundgårderestriktioneret traditioneltinterviewkanhavepådeltagernesvarierendeudtryk,udenatdialogenudvikler sigtilendiskussion.ipraksisbetyderdet,atinterviewerengenformulerersinefortolkninger 28
29 afdeltagernesudsagn,såledesatvarierendeudtrykbliveritalesat.eksempelvisvedat beskæftigesigmedsammeproblemstillinggennemforskelligeemner,ellervedatstilleopr følgendespørgsmål,derfremstilleralternativeperspektiverfordeltageren.deterderfor fordelagtigtatbenytteendetaljeretinterviewguide,derindeholderbådedeoverordnederog muligeopfølgendespørgsmål,mensamtidigholderensåuformelognaturalistiskdialogsom muligt(potterogwetherell,2005,s.165). Dafokusindenfordenkritiskediskurspsykologi,eratundersøgehvordanindivider konstruererholdninger,minderogfølelserigennemsproget,oghvorledesdisse konstruktionererkontekstafhængigeoghandlingsorienteret,erdetrelevantatinddrage ProfessorMatsAlvesson(2003)ottekontekstuellemetaforer.Alvessontagerikkedirekte afstandfradetkvalitativeforskningsinterviewsommetode,menudfordrerdetoherskende metaforer,derbeskriverforskningsinterviewetsometværktøj,derskalmestres,elleren menneskeliginteraktionhvorirespondentenafslørersineautentiskeoplevelser.deotte metaforererderimodbaseretpåtankegangenom,atetinterviewerenkomplekssocial situationmedimplikationer,sompåvirkerinterviewpersonerneogderfordenindhentede viden(alvesson,2003,s.18).herunderbeskriveskorthverafdeottemetaforer,oghvorledes deharindflydelsepåinterviewsituationen: 1.TheInterviewinItsContext:AccountsAsLocalAccomplishment Indenfordettesynspunktsesinterviewetsomenkompleksinteraktion,hvordeltagernes udtalelsererbestemtafdenscene,someropstilletiogomkringinterviewet.denopstillede interviewsituationbevirkertilforskelleideresudtalelserafhængigafdereskulturelleviden omintervieweren.svarenevilvarierealtefterhvilketkøn,alder,professionellebaggrund, udseendeogetnicitetinterviewerenindtager.respondenternevil,forikkeattabeansigt, forsøgeatsvareiforholdtilhvilkenkategoriafviden,derpassertilkonteksten(alvesson, 2003,s.19). 29
30 2.Framingthesituation:TheinterviewasEstablishingandPerpetuatingBasic Assumptions Deltagerneharligeledesenpersonligformodningom,hvadformåletmedintervieweter,og hvilkeresultaterforskerenønsker.detteharindflydelsepådeltagernesforståelseafde stilledespørgsmål,dadetolkesudfradeltagernesforudfattedeantagelser.disseantagelserer styretafdenorganisatoriskekontekst,ogbestemmerderudfraderesmeningsforståelse (Alvesson,2003,s.19R20). 3.TuningintheSubject:TheInterviewAsIdentityWork Underinterviewsituationenindtagerdeltagernebestemteidentiteter,afhængigafhvilken kontekstinterviewetforegåri.interviewpersonernevilsvareudfraderesindtagetidentitet ogpådenmådeopretholdederesselvbillede.dererdermedforskelpå,ommaninterviewes som Kvinde, Offentligtansat, Sygeplejerske, Leder eller Mor,dainterviewpersonen vilformesinesvarderefter.interviewpersonensselvbilledeerikkenødvendigvisligmed virkeligheden,menkanværesådansompersonenhelstsersigselv(alvesson,2003,s.20). 4.ComplyingwithandJogglingRulesandResourcesforAccountProduction:The InterviewAsCulturalScriptApplication Foratgøresigforståelig,ogpåkorttidforklarekompleksefænomener,vilinterviewpersonen benyttesigafgenerellekonventioner,somerbestemtafdenkulturdetilhører. Interviewpersonernesordvalg,genrevalgogmetaforererderforimplicitstyretafdet samfund,segmentellerdenorganisationdeerunderlagt.dettebetyderikke,atdenvidensom indhentesfrainterviewetikkegiveretbilledeafderesegneoplevelse,menat interviewpersonerneskalbetragtessommedlemmerafenkultur,ogatdederfortaler derudfra(alvesson,2003,s.20r21). 30
En empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda
InstitutforMarketingogorganisation Forfatter: LineBeringKristensen(301075) Vejleder: BjarneR.Schlichter Enempiriskanalyseafkritiskesuccesfaktorerved implementeringenafetcrmsystem etstudieafaualumniogimplementeringenafgerda
Læs mereAfgangsprojekt Humanøkologi 2002
Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats M iljøkortlægning Gennem førelse og erfaringsopsamling Vurdering M iljøhandlingsprogram
Læs mereTraumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mere- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om
Læs mereVærdiansættelse af Djurslands Bank
HA6.Semester Bachelorafhandling Forfatter: MartinBøgildPoulsen vejleder: HenningRudJørgensen Institut: Erhvervsøkonomiskinstitut VærdiansættelseafDjurslandsBank AarhusSchoolofBusniessandSocialSciences
Læs mereIndledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13
Læs mere!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*
Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs merePodcasten der brød lydmuren
Podcasten der brød lydmuren En#undersøgelse#af#forholdet#mellem#fortælling#og#e4k#i#en#radiokrimiserie# Af:$Sine$Pam$Jensen$&$Lise$Højer$ Roskilde$Universitet,$Juni$2015$ Speciale$i$JournalisDk$ Vejleder:$Maria$Bendix$Olsen$
Læs mereSSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 81
Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereStart i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:
Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i
Læs mereMunkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE
Munkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE AT BELYSE EN FAGLIG PROBLEMSTILLING Opgaven: 1. trin i en tretrinsraket med indbygget progression Efterår 2012: En opgave i en faglig
Læs mere1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE
1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE &O QSPKFLUSBQQPSU BG 1BUSJDJB - +FOTFO 3PTLJMEF 6OJWFSTJUFU *OTUJUVU GPS 4BNGVOE PH (MPCBMJTFSJOH Abstract( This%project%aims%to%examine%the%economic,%political%and%sociocultural%
Læs mereTitel:"Med"studiet"i"lommen" Studie:"Informationsvidenskab"&"Informationsteknologi" Semester:"6."semester" "Bachelorprojekt"
Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Sted:AalborgUniversitet Gruppemedlemmer:/ LineThygesen TineRønøBove MikkelHøyerTherkildsen
Læs mereResume. Side 1 af 112
Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs merePraktiske råd vedrørende udformningen af SRP
Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du
Læs merePeter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereUlighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((
( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam
Læs mereStørre Skriftlig Opgave SSO
Større Skriftlig Opgave SSO Opgavebesvarelsen har et omfang på 10-15 sider a 2400 enheder (ink. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lign materiale medregnes
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereVejledende disposition for afgangsprojekt på diplomuddannelsen
Vejledende disposition for afgangsprojekt på diplomuddannelsen i ledelse Tema/kontekst Refleksion over egen læring Problemfelt Empiri Teori Implementering Problemformulering Perspektivering Fremtidsscenarie
Læs mereMunkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN
Munkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN AT BELYSE EN FAGLIG PROBLEMSTILLING Opgaven: 2. trin i en tretrinsraket med indbygget progression Efterår 2011: En opgave i en faglig problemstilling
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereForandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs mereHVILKE SPØRGSMÅL BESVARER DENNE PRÆSENTATION?
HVILKE SPØRGSMÅL BESVARER DENNE PRÆSENTATION? Hvad er SRO? Hvilke krav stilles der til eleven? Hvad er skrivekompetencer? Hvordan tager man citater? Hvordan laver man litteraturliste? Hvad er de formelle
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014
Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereForandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mereForandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mereInddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*
Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.
Læs mereInternettets Personlige Udfordringer
Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%
Læs mereTeori og tillid i en krisetid
Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&
Læs mere1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10
P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol
Læs mereImplementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&
&& & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4
Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereLedelse af videnarbejdere
Signe Pihl-Thingvad Ledelse af videnarbejdere Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø V selvledelse Antagelser om selvledelse og psykisk arbejdsmiljø Selvledelse Signe Pihl-Thingvad Adjunkt ved Institut for
Læs mereFigur 1: Temporalitet
Figur 1: Temporalitet Alfabet a b c d e Tilstandslabel 0 genstande 1-2 genstande 3-5 genstande Over 6 genstande Aldrig prøvet at drikke alkohol Måling 1 2 3 4 5 6 7 Tilstand a a a d a a a Klynge
Læs mereNy#alkymisme# ! førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid#! Kandidatafhandling! Vejleder:#
Ny#alkymisme# førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid# Vejleder:# AfonsoMoreira Institutforledelse,politikogfilosofi # Studerende:# # MagnusGraae Cand.soc. PKL Antalanslag:181.641,ex.forsideogbilag
Læs mereObjektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!
Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#
Læs mereEr der særlige krav til indholdet i opgaveformuleringen?
SRP- OPGAVEN Reglerne Hvem skriver opgaveformuleringen? Må den komme som en overraskelse? Er der særlige krav til indholdet i opgaveformuleringen? Skal indeholde faglige mål i begge fag og fordybelse i
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP 2016
Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereMarselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver
Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større
Læs mereHovedresultater: Forandringer
Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder
Læs mereSRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium
SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.
Læs mereMotivationsteorier#i#videnssamfundet#
HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere
Læs mereVejledning til Word på MAC
Nyborg Gymnasium Oktober 2015/CN Vejledning til Word på MAC Indholdsfortegnelse Sådan laver du en indholdsfortegnelse 1 Sidenummerering, når udvalgte sider ikke skal nummereres 2 Henvisninger, citater
Læs mereElevvejledning til SRO
Elevvejledning til SRO Introduktion I løbet af din gymnasietid skal du have en række tværfaglige forløb, der på forskellig måde skal forberede dig til at skrive dit studieretningsprojekt (SRP) i 3. g.
Læs mereProduktion: Underskoven www.underskoven.dk
DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige
Læs merePraktiske råd vedrørende udformningen af SRP
Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du
Læs mereHenrik Jochumsen 2013
Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereOFFENTLIG STYRING SOM PLURICENTRISK KOORDINATION
Eva Sørensen, Karina Sehested & Anne Reff (RED.) OFFENTLIG STYRING SOM PLURICENTRISK KOORDINATION JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Offentlig styring som pluricentrisk koordination Eva Sørensen, Karina
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 11 Maj 12 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Psykologi C Lærer(e) Hold
Læs mereTypografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold
Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Udnyt Words indbyggede funktioner i din opgave (2007 og 2010)... 1 Typografier (HUSK AT BRUGE DEM KONSEKVENT GENNEM
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mere- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter
Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2
Læs mereFOR JURIDISK RÅDGIVNING
M A R I E J U L L S Ø R EN S EN GOD SKIK FOR JURIDISK RÅDGIVNING En retlig standard JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG God skik for juridisk rådgivning en retlig standard Marie Jull Sørensen God skik for
Læs mereGenerelle krav til skriftlige opgavebesvarelser
Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Reglerne i skriftet er gældende for
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereBachelorprojekt. Alarm&Management&på&Odense&Kraftvarmeværk
Bachelorprojekt Titel: AlarmManagementpåOdenseKraftvarmeværk Navn og studienr. Dennis Dunai Christiansen, 0105246 Lars Jensen, 0108001 Simon Dietz Fuglsang, 0107087 Vejleder: Philip Max Cossen Uddannelsesretning:
Læs mereVi har i denne opgave undersøgt hvordan fixie cyklens udvikling og udbredelse, i et
Resume: Viharidenneopgaveundersøgthvordanfixie cyklensudviklingogudbredelse,iet socioteknisksystem,bliverpåvirketaffaktorersomsocialegrupper,identitetog subkulturer.dissefaktorerermedtilatbestemmehvordandennecykeltypeergåetfra
Læs mereHvad er et eksamensprojekt?
EP EksamensProjekt Hvad er et eksamensprojekt? Det består af to fag efter eget valg Du skal skrive en synopsis til mundtlig eksamen Synopsen kan udarbejdes i grupper, men eksamen er individuel Tidsplan
Læs mereK a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse
K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ
Læs mereNår den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel
Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &
Læs mereEt indblik i studielivet gennem Instagram
KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert
Læs mere!,,, Den.juridiske.9.og.afsætningsøkonomiske.behandling.af. skjult.reklame. 4,med,særligt,henblik,på,produktplaceringer,,
Bachelorafhandling...Maj.2014.. Erhvervsjuridisk,institut, HA(jur.),,,,,, Den.juridiske.9.og.afsætningsøkonomiske.behandling.af. skjult.reklame. 4,med,særligt,henblik,på,produktplaceringer,,.................
Læs mereInformation om studieretningsprojektet med køreplan 2015
Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Studieretningsprojektet i 3.g 2015 Det følgende er en generel vejledning til studieretningsprojektet, mens dine lærere vil kunne fortælle nærmere
Læs mereVejledning i Rapportskrivning
Vejledning i Rapportskrivning Finn Nordbjerg Rie Nielsen Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business: IT Uddannelserne August 2011 1 Forord Denne vejledning er rettet mod
Læs mereOM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING
ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.
Læs mereVi arbejder med. forældresamarbejde. Af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Bjerring Bagger
Vi arbejder med forældresamarbejde Af Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Bjerring Bagger Indhold Indledning............................................ 9 Tidens vilkår og betingelser for forældresamarbejdet...........
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereSecond screen og forbrugeraktivering
Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media
Læs mereUddannelse!til! kritisk!tilgang!!!
Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester
Læs mereArgumentationskompetence Introduktion til argumentationsbegreber og praktisk argumentation
Semester Forslag til konkrete tiltag/opgaver Kompetence Teamets noter 1. semester Introduktion til skriveprocessens enkelte faser Tilegnelse af basale skrivefærdigheder som fx afsnitsinddeling og praktiske
Læs mereOM PROJEKTOPGAVER GENERELT
1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste
Læs mereSRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium
SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereFormalia for skriftlige opgavebesvarelser på erhvervsøkonomiske uddannelser
Formalia for skriftlige opgavebesvarelser på erhvervsøkonomiske uddannelser Dette skrift indeholder de gældende retningslinjer til skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Retningslinjerne
Læs mereOpgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering
Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereFagprøve På vej mod fagprøven
Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version
Læs mereSeksuel risikoadfærd blandt danske unge - en komparativ analyse
Seksuel risikoadfærd blandt danske unge - en komparativ analyse School&of&Medicine&and&Health& FredrikBajersVej7 9000Aalborg Telefon99409940 http://hst.aau.dk Titel:Seksuelrisikoadfærdblandtdanske unge
Læs mereSå er det fixet! Et projekt om processen bag placeringen af Danmarks første stofindtagelsesrum
Så er det fixet! Så er det fixet! Et projekt om processen bag placeringen af Danmarks første stofindtagelsesrum Stofindtagelsesrum 4. Semester, Hus 22.2, Gruppe 23 Thomas Jacob Pedersen Rasmus Bo Rasmussen
Læs mere3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse)
3g Vejledning i At-eksamen (almen studieforberedelse) Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret i jan. 2017 af administrationen) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mere