SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Afsnit AB4 Med. Modtagelse Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10
Indholdsfortegnelse 1.0 Beskrivelse af afsnit AB4 Med. Modtagelse som klinisk undervisningssted i 6. semester...3 1.1 Organisering af sygeplejen...3 1.2 Patientkategorier...3 1.3 Patient- og temaforløb...4 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter...6 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer...7 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere...8 3.0 Obligatorisk pensum...8 side 2
1.0 Beskrivelse af afsnit AB4 Med. Modtagelse som klinisk undervisningssted i 6. semester 1.1 Organisering af sygeplejen I afsnit A4 er der ca. ansat 40 personalemedlemmer. Personalegruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og serviceassistenter. I afsnittet arbejdes der i 2-3 teams. Hvert team består af 3-5 medlemmer; 1 gruppeleder, 1-3 gruppemedlemmer og 1 modtager. Afsnittet er normeret til 22 sengepladser og hver gruppe har 8-13 sengepladser. Fra kl. 8 16 i hverdagene er der en visiterende sygeplejerske i afsnittet. Den visiterende sygeplejerske sørger for al visitering af akutte medicinske patienter til afdeling A4 og har overblikket over sengepladserne i medicinsk afdeling M. 1.2 Patientkategorier Afsnit A4 er et medicinsk modtagerafsnit, og alle patienter indlægges via egen læge, Falck, lægeambulancen eller skadestuen. Bortset fra svært hjertesyge patienter og dialysepatienter, modtager afsnit A4 akutte patienter indenfor alle medicinske specialer; - gastroenterologi, hæmatologi, reumatologi, endokrinologi, lungesygdomme og neurologiske lidelser. Desuden indlægges der patienter med mere uspecifikke medicinske sygdomme. Når patienterne indlægges i afsnit A4 observeres og vurderes de af sygeplejersker og læger. Herefter iværksættes et udredningsprogram samt akut pleje og behandling, afhængig af patienternes tilstand. Da afsnit A4 også fungerer som et visitationsafsnit, vurderes der efterfølgende om indlæggelsen bliver af kortere eller længere varighed. Hvis det er en kortere indlæggelse på 1-3 dage forbliver patienterne i afsnit A4, ellers overflyttes patienterne forholdsvis hurtigt til et stamafsnit. En akut indlæggelse vil komme overraskende, og derfor er mange patienter og pårørende i mere eller mindre grad i krise under deres indlæggelse i afsnit A4. Derfor stilles der store krav til plejepersonalets evne til at kommunikere og at skabe overblik på baggrund af en bred sygeplejefaglig viden. Sygeplejen i afsnit A4 tager afsæt i Virginia Hendersons teori om, at et menneske har 14 basale grundbehov. side 3
1.3 Patient- og temaforløb Patientforløb Den praktiserende læge kontakter den visiterende sygeplejerske i afsnit A4 med henblik på indlæggelse af en akut patient til observation for en pneumoni. Under samtalen nævnes det, at patienten er en 61 årig dame med kendt kronisk obstruktiv lungelidelse. Patienten bor i Grenå. Damen er afkræftet og dehydreret som følge af sit sygdomsforløb. Den visiterende sygeplejerske sørger for, at der er en stue klar til patienten og videregiver informationerne om patienten til den modtagende sygeplejerske. Da patienten ankommer til afsnit A4 med Falck er hun tydeligvis dyspnoeisk til trods for, at hun har fået O 2 1 l/min i ambulancen. Falck hjælper patienten over i sengen, og sygeplejersken hjælper patienten i hospitalstøjet. Sygeplejersken måler en fingersaturation. Den viser 89 og patienten er let perifer cyanotisk. Efter aftale med forvagten gives der inhalation berodual på maske og O 2 1½ l/min. Dette hjælper umiddelbart patienten. Hun får en roligere respiration, fingersaturationen stiger til 95 og patienten er ikke længere perifer cyanotisk. Sygeplejersken informerer patienten om indlæggelsesforløbet og afsnittet. Patientens hovedproblem er nu midlertidigt afhjulpet og det videre udredningsforløb kan fortsættes. Sygeplejersken måler blodtrykket til 160/90, pulsen til 100, men regelmæssig, temperaturen til 38 grader rectalt. Patienten hoster meget sekret op og får derfor et spyttekrus. Desuden laver sygeplejersken et EKG. Imens har sekretæren gjort sygepleje-papirerne klar, og serviceassistenten har hentet patientens journal i arkivet. Sygeplejersken laver en sygeplejeanamnese på baggrund af sine observationer af patienten ud fra VIPS-modellen. Under samtalen finder sygeplejersken blandt andet ud af, at patientens kroniske obstruktive lungelidelse skyldes, at patienten ryger 15-20 cigaretter dagligt og har gjort dette i 17 år. Sygeplejersken beslutter at tale med patienten om komplikationerne ved rygning samt fordelene ved rygestop, når patienten er faldet mere til ro. Inden sygeplejersken forlader patienten vurderer hun, at patienten stadig side 4
har en rolig respiration, fingersaturationen ligger nu på 94. Sygeplejersken orienterer forvagten om sine observationer, som han så arbejder videre ud fra. Efter forvagten har tilset patienten giver han sygeplejersken besked om ordinationerne. Patienten skal have foretaget et akut røntgen af thorax, have taget blodprøver, fortsætte med O 2 1½ l/min, have sin vanlige medicin samt inhalation berodual x 4 daglig + efter behov. Der skal sendes sekret til dyrkning og resistens. Patienten skal også have lungefysioterapi. Sygeplejersken udfører ordinationerne og bestiller undersøgelserne. Efterfølgende går sygeplejersken ind og følger op på informationerne hos patienten. Da sygeplejersken kommer ind til patienten, er patientens datter kommet. Hun er lidt forskrækket over sin mors indlæggelse. Sygeplejersken taler med dem begge om forløbet og planerne for de næste døgn. Blodprøverne viser, at patienten har en infektion, som også har forårsaget, at patientens kroniske obstruktive lungelidelse er forværret. Samtidig er patienten dehydreret. Røntgenbilledet af thorax viser et højresidigt infiltrat. Patienten opstarter derfor med I/V penicillin for sin pneumoni og I/V væske på grund af dehydratio. Sygeplejersken informerer igen patienten om behandlingen og opfordrer hende til at drikke rigeligt per os. Samtidig har sygeplejersken lejlighed til at tale med patienten om konsekvenserne ved fortsat rygning. Patienten er indforstået med dette. Der udleveres rygestopmateriale, som patienten vil læse, imens hun overvejer at komme på rygestopkursus. Lungefysioterapeuten kommer i afdeling A4 for at træne patienten. Patienten kan nu bedre hoste sekret op, respirationen er blevet mere sufficient og mindre overfladisk. Næste dag måler sygeplejersken blodtrykket til 140/90, pulsen til 86 og regelmæssig, temperaturen til 36,8 grader rektalt, saturationen til 95. Patienten er endnu ikke afklaret om, hvorvidt hun skal tage imod tilbudet om et rygestopkursus. Patienten har det allerede bedre, men vil gerne have hjælp til at blive vasket. Patienten bliver hurtigt funktionsdyspnøisk på badeværelset og får side 5
inhalation Berodual, da hun kommer tilbage til sengen. Patienten har god effekt af dette. Efterfølgende får patienten morgenmad. Sygeplejersken orienterer gruppelederen om patientens status, som så vurderer, hvad der skal tages op til stuegang. Bagvagten og går stuegang med gruppelederen. Patienten skal fortsætte med I/V penicillin, I/V væske seponeres. Der skal dagligt tages nye blodprøver og patienten har fortsat behov for O 2 og inhalation Berodual. Gruppelederen og lægen vurderer, at patienten skal forblive indlagt i flere dage og der aftales overflytning til den lungemedicinske stamafdeling. Dette informeres patienten om. Gruppelederen giver rapport til en sygeplejerske på stamafdelingen, hvorefter serviceassistenten henter patienten. Temaforløb Dette patientforløb har fokus på rygestoptilbudet. Du kan for eksempel have til hensigt at undersøge, hvilken betydning informationen har for at motivere patienterne til et rygestopkursus. Du skal afgrænse problemstillingen yderligere, således at du får specificeret, hvilket emne du vælger at undersøge. Du kan for eksempel undersøge, hvor meget patienten forstår af den givne information under den akutte indlæggelse. Du kan også vælge at undersøge, hvornår en patient er mest motiveret i et indlæggelsesforløb. Metoderne til temaforløb kan både være af kvalitativ og kvantitativ karakter. Problemstilling, hensigt og undersøgelsesfelt skal drøftes og planlægges med den kliniske vejleder inden gennemførelse af temaforløbet. Metodevalg og opstilling af opgaven kan planlægges med den tildelte vejleder fra sygeplejeskolen. Temaforløbet skal munde ud i et skriftligt produkt. 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Hygiejne. Afsnit A4 har 2 hygiejnesygeplejersker Dokumentation, indførelse af VIPS-modellen. Afsnit A4 har her 2 kontaktpersoner Implementering af den elektroniske patientjournal. Afsnit A4 har 4 superbrugere side 6
2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer Som studerende på A4 vil du med patientforløb som metode deltage i sygeplejen til en mindre gruppe af patienter. Sygeplejen skal tage afsæt i patientens individuelle behov og personlige forhold. Forholdet mellem den studerende og patienter, pårørende og samarbejdspartnere skal bygge på ansvarlighed, engagement og fleksibilitet. At være studerende i praksis betyder, at du skal tilegne dig semestrets mål og fokusområder gennem deltagelse i konkrete praktiske sygeplejehandlinger i forhold til patienter med behov for sygepleje. Du vil sammen med en sygeplejerske få mulighed for at øve dig i at samarbejde med patienten og udføre konkrete sygeplejehandlinger. Du skal forvente at anvende din teoretiske viden, dine holdninger og oplevelser til at argumentere for og begrunde dine handlinger. Det er således vigtigt, at du stiller dig åben for at dele dine tanker og overvejelser med de vejledere, du arbejder sammen med. For at få godkendt din undervisningsdeltagelse skal du som minimum have deltaget i følgende: Udføre grundlæggende sygepleje selvstændigt hos de tildelte patienter. Modtage akutte patienter indenfor de medicinske patientgrupper, som du har valgt at arbejde med. Observere og kommunikere samt lave sygeplejeanamneser ved modtagelse af akutte patienter med henblik på at identificere patientens behov for pleje og behandling. Observere og deltage ved kritiske, akutte situationer. Deltage i sygeplejen til komplekse patienter. Arbejde med stuegangsfunktionen, og varetage denne på minimum 2 patienter. Herunder uddelegerer opgaver i forhold til gruppemedlemmernes kompetencer, have overblik over patienterne, overflytte patienter, udskrive patienter, medicinadministration, udføre ordinationer, samarbejde med andre afdelinger samt hjemmeplejen. Lære at anvende afsnittets dokumentationsredskaber, og dokumentere sygeplejen på de tildelte patienter. Opstille mål for sygeplejen til de tildelte patienter. side 7
Indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer. Begrunde den planlagte og udførte sygepleje, samt informere og vejlede patienter og pårørende efter deres behov. Planlægge og prioritere sygeplejen sammen med vejleder samt løbende identificere sygeplejebehov. Evaluere og justere den ydede sygepleje. 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere Samarbejdet mellem studerende og vejledere i afsnittet bygger på ansvar og fleksibilitet i forhold til afsnittes aktuelle læringsmuligheder og patientens forløb på sygehuset. Det påhviler både den studerende og den kliniske vejleder at planlægge og justere studieforløb i afsnittet, således at klinisk undervisning målrettet støtter den studerende i dennes udviklingsproces. Den kliniske vejleder i afsnittet vil min. én gang om ugen følges med den studerende i den direkte patientpleje. De øvrige dage vil det være afsnittets andre sygeplejersker, der er vejledere. Den studerende vil blive tilknyttet én gruppe, og dermed de samme vejledere og de samme patienter. På den ugentlige samtale mellem den studerende og den kliniske vejleder laves aftaler for, hvordan den studerende kan/skal/vil arbejde med de sygeplejefaglige temaer, som er relevante i forhold til de aktuelle patienter, afsnittets sygepleje samt mål og hensigter for semesteret. 3.0 Obligatorisk pensum Samlet antal sider: 498 sider Regionshospitalet Randers, 2001, Specifik sygepleje i A4 på baggrund af værdigrundlag og mål Udarbejdet af personalet på A4, pp 1-70. Regionshospitalet Randers, 1999, Sygeplejeretningslinier Udarbejdet af arbejdsgruppe på RC/GS, pp.1-34. side 8
Regionshospitalet Randers, 2003, Katastrofeplan, Udarbejdet af beredskabsledelsen på RC/GS. Findes i afsnittet. Statens Seruminstitut, 1996, Råd og anvisninger om forholdsregler ved isolation og pleje af patienter med smitsomme sygdomme.3. edn, Kapitel 3, 4, 5, og 7. Kvalitetsafdelingen Region Midt, 2003, Patientens møde med sundhedsvæsnet. Udarbejdet af kvalitetsafdelingen i Region Midt www.patient-relationer.dk Kapitel 6, 7, 8, 9 og 10. Lyngaa, J. m.fl. 2000, Sygeplejefag Bind 1, Munksgaard, Kapitel 7, 8 og 9. Egerod, I. (red), 2000, Dokumentation og kvalitetsudvikling, Udgivet af Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København pp. 86-90. Bjørnvell C. 2001, Sygeplejerskens dokumentation en praktisk håndbog Studentlitteratur, Lund, Kapitel 2, 9, 10, 11. Region Midtjylland s retningslinjer for hygiejne 2009. http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_7005kv.nsf/ui2/9811da9877916979c12575f400410f6d?opendocument Transfusion af blodkomponenter. Mappe placeret på sygehusets V-drev under INFO F:\Semesteruddannelsen\September_07X\6. semester\studieplaner\stuplan-ab4modt-6s-s07.doc Udarbejdet 07/2008 side 9