Taylorpolynomier. Preben Alsholm. 17. april 2008. Taylorpolynomier. Funktion af ere variable. Preben Alsholm. Taylorpolynomier



Relaterede dokumenter
Taylorpolynomier og Taylors sætning

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

Lokalt ekstremum DiploMat 01905

DiploMat. Eksempel på 4-timersprøve.

Noter om komplekse tal

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2018

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

Andengradspolynomier - Gymnasienoter

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

Eksempel på 2-timersprøve 2 Løsninger

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

Reeksamen i Calculus

Matematik A-niveau - bestemmelse af monotoniforhold (EKSEMPEL 1): Side 94 opgave 11:

Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 3.

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Funktion af flere variable

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Eksempel på 2-timersprøve 1 Løsninger

DesignMat Lineære differentialligninger I

Komplekse tal. Preben Alsholm Juli 2006

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

Taylor-polynomier. John V Petersen

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 5.

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 6.

Funktionsundersøgelse. Rasmus Sylvester Bryder

1 Kapitel 5: Forbrugervalg

Notesæt - Eksempler på polær integration

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

OPGAVER 1. Approksimerende polynomier. Håndregning

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

DesignMat Lineære differentialligninger I

Oversigt [S] 8.7, 8.8, 8.9

Besvarelser til Calculus Reeksamen August 2017

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 2016

Reeksamen i Calculus

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Januar 2019

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

Oversigt [S] 8.7, 8.8, 8.9

Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave A

Preben Alsholm. 13. marts 2008

DesignMat Uge 8 Integration og elementære funktioner

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Reeksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 17.

En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby

Numerisk løsning af differentialligninger

MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Differentialligninger

MM501 forelæsningsslides

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning

Arealer som summer Numerisk integration

af koblede differentialligninger (se Apostol Bind II, s 229ff) 3. En n te ordens differentialligning

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Prøveeksamen i Calculus

Komplekse Tal. 20. november UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet

Funktion af flere variable

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Førsteordens lineære differentialligninger

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 1

DiploMat 1 Inhomogene lineære differentialligninger

Reeksamen i Calculus

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012.

Mat 1. 2-timersprøve den 17. maj 2016.

Opgaver til Maple kursus 2012

13 -Integralregning. Hayati Balo, AAMS,Århus. 1. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. 2. Det bestemte integrale som betegnes med b

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

Matricer og lineære ligningssystemer

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

DiMS 2010 Uge 7,

Matematik A-niveau Delprøve 1

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

Løsninger til matematik C december 2015 Februar 2017

Mujtaba og Farid Integralregning

MM501 forelæsningsslides

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03

Matematik A, vejledende opgave 2, ny ordning. Vejledende løsninger, Peter B. Delprøven uden hjælpemidler. Opgave 1. a) A= 6x 2 +12xdx = 2x 3 + 6x 2 2

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 2015

Test grafisk afledede Højere partielle afledede Differentiationsordenen er ligegyldig Partielle differentialligninger Test Laplaces ligning

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1

Eksamen på Økonomistudiet 2009-I. Makro 2. Udleveres d. 14. januar kl A everes d. 16. januar kl.10.00

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Transkript:

. 17. april 008 for

I Givet en funktion f og et udviklingspunkt x 0. Find et polynomium P n af grad højst n, så f og P n har samme nulte, første, anden, tredie,..., n te a edede i punktet x 0.. for

I Givet en funktion f og et udviklingspunkt x 0. Find et polynomium P n af grad højst n, så f og P n har samme nulte, første, anden, tredie,..., n te a edede i punktet x 0. I P n skal så opfylde ligningerne P n (x 0 ) = f (x 0 ) Pn 0 (x 0 ) = f 0 (x 0 ) Pn 00 (x 0 ) = f 00 (x 0 ). P n (n) (x 0 ) = f (n) (x 0 ). for

I Givet en funktion f og et udviklingspunkt x 0. Find et polynomium P n af grad højst n, så f og P n har samme nulte, første, anden, tredie,..., n te a edede i punktet x 0. I P n skal så opfylde ligningerne I Skriver vi P n på formen P n (x 0 ) = f (x 0 ) Pn 0 (x 0 ) = f 0 (x 0 ) Pn 00 (x 0 ) = f 00 (x 0 ). P n (n) (x 0 ) = f (n) (x 0 ) P n (x) = a 0 + a 1 (x x 0 ) + a (x x 0 ) + a 3 (x x 0 ) 3 +a 4 (x x 0 ) 4 +... + a n (x x 0 ) n søger vi nu a 0, a 1, a,..., a n.. for

for I Vi ser med det samme, at a 0 = f (x 0 ). Da Pn 0 (x) = a 1 + a (x x 0 ) + 3a 3 (x x 0 ) +4a 4 (x x 0 ) 3 +... + na n (x x 0 ) n 1. for

for I Vi ser med det samme, at a 0 = f (x 0 ). Da P 0 n (x) = a 1 + a (x x 0 ) + 3a 3 (x x 0 ) I fås, at a 1 = f 0 (x 0 ). Da +4a 4 (x x 0 ) 3 +... + na n (x x 0 ) n 1 P 00 n (x) = a + 3 a 3 (x x 0 ) + 4 3 a 4 (x x 0 ) +... + n (n 1) a n (x x 0 ) n. for

for I Vi ser med det samme, at a 0 = f (x 0 ). Da P 0 n (x) = a 1 + a (x x 0 ) + 3a 3 (x x 0 ) I fås, at a 1 = f 0 (x 0 ). Da +4a 4 (x x 0 ) 3 +... + na n (x x 0 ) n 1 P 00 n (x) = a + 3 a 3 (x x 0 ) + 4 3 a 4 (x x 0 ) +... + n (n 1) a n (x x 0 ) n I fås a = 1 f 00 (x 0 ). Da. for P 000 n (x) = 3 a 3 + 4 3 a 4 (x x 0 ) +... + n (n 1) (n ) a n (x x 0 ) n 3 fås, at a 3 = 1 3 f 000 (x 0 ).

I Generelt fås altså således at a k = 1 k! f (k) (x 0 ) P n (x) = f (x 0 ) + f 0 (x 0 ) (x x 0 ) + 1 f 00 (x 0 ) (x x 0 ) + 1 3! f 000 (x 0 ) (x x 0 ) 3 +... + 1 n! f (n) (x 0 ) (x x 0 ) n. for

I Generelt fås altså således at a k = 1 k! f (k) (x 0 ) P n (x) = f (x 0 ) + f 0 (x 0 ) (x x 0 ) + 1 f 00 (x 0 ) (x x 0 ) I Dette kan også skrives + 1 3! f 000 (x 0 ) (x x 0 ) 3 +... + 1 n! f (n) (x 0 ) (x x 0 ) n P n (x) = n k=0 1 k! f (k) (x 0 ) (x x 0 ) k idet vi de nerer 0! = 1 og f (0) = f.. for

I f (x) = e x med udviklingspunkt 0, orden n. Vi har jo f 0 (x) = f 00 (x) = f 000 (x) =... = f (n) (x) = e x.. for

I f (x) = e x med udviklingspunkt 0, orden n. Vi har jo f 0 (x) = f 00 (x) = f 000 (x) =... = f (n) (x) = e x. I Så f (k) (0) = e 0 = 1 for alle k 0.. for

I f (x) = e x med udviklingspunkt 0, orden n. Vi har jo f 0 (x) = f 00 (x) = f 000 (x) =... = f (n) (x) = e x. I Så f (k) (0) = e 0 = 1 for alle k 0. I Hermed fås P n (x) = f (0) + f 0 (0) x + 1 f 00 (0) x + 1 3! f 000 (0) x 3 +... + 1 n! f (n) (0) x n. for

I f (x) = e x med udviklingspunkt 0, orden n. Vi har jo f 0 (x) = f 00 (x) = f 000 (x) =... = f (n) (x) = e x. I Så f (k) (0) = e 0 = 1 for alle k 0. I Hermed fås P n (x) = f (0) + f 0 (0) x + 1 f 00 (0) x + 1 3! f 000 (0) x 3 I Altså +... + 1 n! f (n) (0) x n P n (x) = 1 + x + 1 x + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n. for

I f (x) = e x med udviklingspunkt 0, orden n. Vi har jo f 0 (x) = f 00 (x) = f 000 (x) =... = f (n) (x) = e x. I Så f (k) (0) = e 0 = 1 for alle k 0. I Hermed fås P n (x) = f (0) + f 0 (0) x + 1 f 00 (0) x + 1 3! f 000 (0) x 3 I Altså +... + 1 n! f (n) (0) x n P n (x) = 1 + x + 1 x + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n. for I Dette kan også skrives P n (x) = n k=0 1 k! x k

I f (x) = x arctan x med udviklingspunkt 1, orden.. for

I f (x) = x arctan x med udviklingspunkt 1, orden. I Vi har f 0 (x) = arctan x + x 1 + x f 00 x (x) = 1 + x (1 + x ). for

I f (x) = x arctan x med udviklingspunkt 1, orden. I Vi har f 0 (x) = arctan x + x 1 + x f 00 x (x) = 1 + x (1 + x ) I Så f (1) = π 4, f 0 (1) = π 4 + 1, f 00 (1) = 1.. for

I f (x) = x arctan x med udviklingspunkt 1, orden. I Vi har f 0 (x) = arctan x + x 1 + x f 00 x (x) = 1 + x (1 + x ) I Så f (1) = π 4, f 0 (1) = π 4 + 1, f 00 (1) = 1. I Hermed fås P (x) = f (1) + f 0 (1) (x 1) + 1 f 00 (1) (x 1) = π π 4 + 4 + 1 (x 1) + 1 1 (x 1) = π π 4 + 4 + 1 (x 1) + 1 (x 1) 4. for

I f (x) = x arctan x med udviklingspunkt 1, orden. I Vi har f 0 (x) = arctan x + x 1 + x f 00 x (x) = 1 + x (1 + x ) I Så f (1) = π 4, f 0 (1) = π 4 + 1, f 00 (1) = 1. I Hermed fås P (x) = f (1) + f 0 (1) (x 1) + 1 f 00 (1) (x 1) = π π 4 + 4 + 1 (x 1) + 1 1 (x 1) = π π 4 + 4 + 1 (x 1) + 1 (x 1) 4. for I Maple

I Find det. med udviklingspunkt π for løsningen til en x 0 (t) = sin t + x (t) π med x = 0. for

I Find det. med udviklingspunkt π for løsningen til en x 0 (t) = sin t + x (t) π med x = 0 I Vi skal nde P (t) = x π + x 0 π t π + 1 x 00 π t π. for

I Find det. med udviklingspunkt π for løsningen til en x 0 (t) = sin t + x (t) π med x = 0 I Vi skal nde P (t) = x π + x 0 π t π + 1 x 00 π t I Ved indsættelse af t = π i en fås x 0 π = sin π + x π = sin π = 1. π. for

I Find det. med udviklingspunkt π for løsningen til en x 0 (t) = sin t + x (t) π med x = 0 I Vi skal nde P (t) = x π + x 0 π t π + 1 x 00 π t I Ved indsættelse af t = π i en fås x 0 π = sin π + x π = sin π = 1. I Ved di erentiation af en fås x 00 (t) = cos t + x (t) (1 + x (t) x 0 (t)). π. for

I Find det. med udviklingspunkt π for løsningen til en x 0 (t) = sin t + x (t) π med x = 0 I Vi skal nde P (t) = x π + x 0 π t π + 1 x 00 π t I Ved indsættelse af t = π i en fås x 0 π = sin π + x π = sin π = 1. I Ved di erentiation af en fås x 00 (t) = cos t + x (t) (1 + x (t) x 0 (t)). π I Ved indsættelse af t = π heri fås x 00 π = cos π + x π 1 + x π x 0 π = 0.. for

I Find det. med udviklingspunkt π for løsningen til en x 0 (t) = sin t + x (t) π med x = 0 I Vi skal nde P (t) = x π + x 0 π t π + 1 x 00 π t I Ved indsættelse af t = π i en fås x 0 π = sin π + x π = sin π = 1. I Ved di erentiation af en fås x 00 (t) = cos t + x (t) (1 + x (t) x 0 (t)). π I Ved indsættelse af t = π heri fås x 00 π = cos π + x π 1 + x π x 0 π = 0. I Altså fås π P (t) = 0 + t + 1 0 t π π = t. for

I Find det. med udviklingspunkt π for løsningen til en x 0 (t) = sin t + x (t) π med x = 0 I Vi skal nde P (t) = x π + x 0 π t π + 1 x 00 π t I Ved indsættelse af t = π i en fås x 0 π = sin π + x π = sin π = 1. I Ved di erentiation af en fås x 00 (t) = cos t + x (t) (1 + x (t) x 0 (t)). π I Ved indsættelse af t = π heri fås x 00 π = cos π + x π 1 + x π x 0 π = 0. I Altså fås π P (t) = 0 + t + 1 0 t π π = t I som jo er det samme som det første P 1 (t). Se Maple for P 3 (t).. for

I Hvad er den fejl man begår ved at erstatte en funktion f med dens P n?. for

. I Hvad er den fejl man begår ved at erstatte en funktion f med dens P n? I Taylors formel: For givet x ndes et tal ξ mellem x 0 og x, så f (x) = f (x 0 ) + f 0 (x 0 ) (x x 0 ) + 1 f 00 (x 0 ) (x x 0 ) +... + 1 n! f (n) (x 0 ) (x x 0 ) n + 1 (n + 1)! f (n+1) (ξ) (x x 0 ) n+1 for

. I Hvad er den fejl man begår ved at erstatte en funktion f med dens P n? I Taylors formel: For givet x ndes et tal ξ mellem x 0 og x, så f (x) = f (x 0 ) + f 0 (x 0 ) (x x 0 ) + 1 f 00 (x 0 ) (x x 0 ) +... + 1 n! f (n) (x 0 ) (x x 0 ) n + 1 (n + 1)! f (n+1) (ξ) (x x 0 ) n+1 I Altså f (x) = P n (x) + 1 (n+1)! f (n+1) (ξ) (x x 0 ) n+1 = P n (x) + R n (x). for

. I Hvad er den fejl man begår ved at erstatte en funktion f med dens P n? I Taylors formel: For givet x ndes et tal ξ mellem x 0 og x, så f (x) = f (x 0 ) + f 0 (x 0 ) (x x 0 ) + 1 f 00 (x 0 ) (x x 0 ) +... + 1 n! f (n) (x 0 ) (x x 0 ) n + 1 (n + 1)! f (n+1) (ξ) (x x 0 ) n+1 I Altså f (x) = P n (x) + 1 (n+1)! f (n+1) (ξ) (x x 0 ) n+1 = P n (x) + R n (x). I Beviset bruger en udvidet udgave af middelværdisætningen. for

I Eksempel. f (x) = e x, udviklingspunkt 0. Vi har P n (x) = 1 + x + 1 x + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n.. for

I Eksempel. f (x) = e x, udviklingspunkt 0. Vi har P n (x) = 1 + x + 1 x + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n. I f (n+1) (x) = e x. Så je x P n (x)j = 1 (n + 1)! eξ x n+1 = e ξ (n + 1)! jxjn+1. for

I Eksempel. f (x) = e x, udviklingspunkt 0. Vi har P n (x) = 1 + x + 1 x + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n. I f (n+1) (x) = e x. Så je x P n (x)j = 1 (n + 1)! eξ x n+1 = I Bestem n, så je x x [ 0.1, 0.1]. P n (x)j 10 5 for alle e ξ (n + 1)! jxjn+1. for

I Eksempel. f (x) = e x, udviklingspunkt 0. Vi har P n (x) = 1 + x + 1 x + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n. I f (n+1) (x) = e x. Så je x P n (x)j = 1 (n + 1)! eξ x n+1 = I Bestem n, så je x x [ 0.1, 0.1]. P n (x)j 10 5 for alle e ξ (n + 1)! jxjn+1 I I Taylors formel gælder så jξj 0.1 og dermed je x P n (x)j = e ξ (n + 1)! jxjn+1 e0.1 (n + 1)! (0.1)n+1 (n + 1)! (0.1)n+1. for

I Eksempel. f (x) = e x, udviklingspunkt 0. Vi har P n (x) = 1 + x + 1 x + 1 3! x 3 +... + 1 n! x n. I f (n+1) (x) = e x. Så je x P n (x)j = 1 (n + 1)! eξ x n+1 = I Bestem n, så je x x [ 0.1, 0.1]. P n (x)j 10 5 for alle e ξ (n + 1)! jxjn+1 I I Taylors formel gælder så jξj 0.1 og dermed je x P n (x)j = e ξ (n + 1)! jxjn+1 e0.1 (n + 1)! (0.1)n+1 (n + 1)! (0.1)n+1. for I Vi vælger nu n, så (n+1)! (0.1)n+1 10 5. n = 3 er nok, idet 4! 10 4 = 1 1 10 4 < 10 5.

I Lad f (x) for alle x være givet ved f (x) = Z x 0 (1 + t) cos t 3 dt. for

I Lad f (x) for alle x være givet ved f (x) = Z x 0 (1 + t) cos t 3 dt I Vurdér den fejl, der begås ved at erstatte f (x) med dets. P (x) med udviklingspunkt 0, når x 1, 1.. for

I Lad f (x) for alle x være givet ved f (x) = Z x 0 (1 + t) cos t 3 dt I Vurdér den fejl, der begås ved at erstatte f (x) med dets. P (x) med udviklingspunkt 0, når x 1, 1. I Vi nder f 0 (x) = (1 + x) cos x 3 f 00 (x) = cos x 3 (1 + x) 3x sin x 3 f 000 (x) = 6x (1 + x) sin x 3 9x 4 (1 + x) cos x 3. for

I Lad f (x) for alle x være givet ved f (x) = Z x 0 (1 + t) cos t 3 dt I Vurdér den fejl, der begås ved at erstatte f (x) med dets. P (x) med udviklingspunkt 0, når x 1, 1. I Vi nder f 0 (x) = (1 + x) cos x 3 f 00 (x) = cos x 3 (1 + x) 3x sin x 3 f 000 (x) = 6x (1 + x) sin x 3 9x 4 (1 + x) cos x 3 I Heraf ndes P (x) = x + 1 x.. for

I Lad f (x) for alle x være givet ved f (x) = Z x 0 (1 + t) cos t 3 dt I Vurdér den fejl, der begås ved at erstatte f (x) med dets. P (x) med udviklingspunkt 0, når x 1, 1. I Vi nder f 0 (x) = (1 + x) cos x 3 f 00 (x) = cos x 3 (1 + x) 3x sin x 3 f 000 (x) = 6x (1 + x) sin x 3 9x 4 (1 + x) cos x 3 I Heraf ndes P (x) = x + 1 x. I Vha. Maple ndes, at jf 000 (x)j 1.59 for x 1, 1. Altså fås jf (x) P (x)j 1.59 1 6 jxj3 1.59 1 1 3 ' 0.03 3 6 Den faktiske maksimale fejl kan ndes gra sk til 0.0008.. for

I Når Maplekommandoen taylor(sin(x),x=0,4); som resultat giver x 1 6 x 3 + O x 4, betyder der følgende:. for

I Når Maplekommandoen taylor(sin(x),x=0,4); som 1 resultat giver x 6 x 3 + O x 4, betyder der følgende: I Der ndes en konstant K, så x sin x 1 6 x 3 Kx 4 for alle x i et interval med 0 som indre punkt.. for

I Når Maplekommandoen taylor(sin(x),x=0,4); som 1 resultat giver x 6 x 3 + O x 4, betyder der følgende: I Der ndes en konstant K, så x sin x 1 6 x 3 Kx 4 for alle x i et interval med 0 som indre punkt. I Generelt betyder f (x) = O (u (x)) for x! a, at der ndes en konstant K, så jf (x)j K ju (x)j for alle x i et interval med a som indre punkt.. for

I Når Maplekommandoen taylor(sin(x),x=0,4); som 1 resultat giver x 6 x 3 + O x 4, betyder der følgende: I Der ndes en konstant K, så x sin x 1 6 x 3 Kx 4 for alle x i et interval med 0 som indre punkt. I Generelt betyder f (x) = O (u (x)) for x! a, at der ndes en konstant K, så jf (x)j K ju (x)j for alle x i et interval med a som indre punkt. I Vi har eksempelvis: sin x = O (x), sin x = x + O x, men også sin x = x + O x 3 og den allerede viste.. for

I Når Maplekommandoen taylor(sin(x),x=0,4); som 1 resultat giver x 6 x 3 + O x 4, betyder der følgende: I Der ndes en konstant K, så x sin x 1 6 x 3 Kx 4 for alle x i et interval med 0 som indre punkt. I Generelt betyder f (x) = O (u (x)) for x! a, at der ndes en konstant K, så jf (x)j K ju (x)j for alle x i et interval med a som indre punkt. I Vi har eksempelvis: sin x = O (x), sin x = x + O x, men også sin x = x + O x 3 og den allerede viste. I I Taylor-sammenhæng kan O ((x x 0 ) n ) tolkes som led af orden n og højere.. for

. I Hvad er en reel funktion af ere? for

. I Hvad er en reel funktion af ere? I Hvad er grafen for en reel funktion af? for

. I Hvad er en reel funktion af ere? I Hvad er grafen for en reel funktion af? I Hvad er en niveaukurve for en reel funktion af? for

. I Hvad er en reel funktion af ere? I Hvad er grafen for en reel funktion af? I Hvad er en niveaukurve for en reel funktion af? I Se Maple-worksheet. for