Møde for Institutioner med madpakker Egedal Kommune Stine Jensen og Birgitte Vogelsang 28. februar 2012
Alt om kost Alt om kost rejseholdet findes over hele landet. Telefon: 7227 6900 Web: www.altomkost.dk Mail: rejsehold@altomkost.dk
Dagsorden Mad og måltider for de 1-6 årige børn Fokus på madpakker Morgenmad og mellemmåltider Mad som pædagogisk aktivitet Rollemodeller Kræsenhed / overspisning / maddannelse Hvordan kan I vejlede kollegaer og forældre i forhold til sund mad?
Mad og måltider for de 1-6 årige er vigtig fordi: Sunde mad- og spisevaner læres i barndommen. Børn spiser omkring halvdelen af deres kost i daginstitutionen. Mætte børn kan lettere koncentrere sig. Skærper børnenes nysgerrighed, hvad angår nye smagsvarianter og råvarer. Jævn tilførsel af vitaminer, mineraler og energi er vigtig for trivsel og humør.
Sund mad har stor betydning for Vækst og udvikling Risiko for sygdom Fedmeudvikling Risiko for livsstilssygdomme senere i livet Udvikling af kræsenhed og præferencer Børns viden om og erfaringer med sund mad Kostvaner senere i livet Mindske social polarisering mht. kostvaner
Typiske måltider i løbet af en dag for et barn er: Morgenmad hjemme eller i institutionen (20-25%) Mindre mellemmåltid i institutionen ( 5-10%) Frokost i institutionen (25-35%) Større mellemmåltid i institutionen ( 5-10%) Mindre mellemmåltid hjemme eller i institutionen ( 5-10%) Aftensmad hjemme (25-35%) I teorien er det lige meget, hvornår måltiderne placeres. Det vigtigste er, at der ikke går mere end 2-3 timer imellem
Overvægt blandt danske børn og unge 1 ud af 5 børn er overvægtige i 1. klasse 70 procent af dem er stadig overvægtige som voksne Seks ud af ti børn i alderen 4-14 år spiser for meget sukker Tre ud af fire spiser en kost med mere end 30 procent fedt
Kostrådene gælder generelt for alle over 3 år 60 minutter for børn
Den kolde frokosthånd
Frugt og grønt Hvorfor er frugt og grønt vigtigt? Frugter og grøntsager bidrager med sunde stoffer, som vitaminer, mineraler og kostfibre. Der er en klar sammenhæng mellem indtag af frugt og grønt og beskyttelse mod livsstilssygdomme.
Frugt og grønt Bør indgå i hvert måltid. Det er billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens varer. Det skal hovedsageligt være grønsager, heraf halvdelen grove typer. Giver maden farve.
Frosne bær: Kog frosne bær Koges pga. risiko for virusinfektionen (roskildesyge). Ved anvendelse til smoothies, dessert, på yoghurt mv. Friske frugter: Virus svækkes ved sollys og opbevaring ved stuetemperatur. Husk! At skylle frugt og grønt
Begræns rosiner Begræns rosiner, da små børn under 3 år ikke bør spise mere end 50 g om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Tørret frugt herunder figenpålæg kan sagtens indgå i en sund og varieret kost. Tørret frugt indeholder dog meget energi, ca. 6-7gange mere energi end i frisk frugt.
Vær opmærksom på At der ikke skal serveres hele nødder, mandler, popcorn, kerner, hele rå gulerødder eller lign. for børn under 3 år for at undgå fejlsynkning. Disse ingredienser kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede.
Kartofler, ris eller pasta Kartofler indeholder flere vitaminer og mineraler end ris og pasta. Spis gerne kartofler og varier med fuldkornsris og fuldkornspasta til frokostmåltidet, fx i salater.
Fuldkorn Fuldkornsbrød er bagt på mel, hvor alle dele kornet er taget med. Det er nemlig her de fleste fiber, vitamin- og mineraler sidder. Fuldkorn er med til at give en god fordøjelse og mætter både hurtigere og i længere tid end varianterne uden fuldkorn.
Fisk Fisk er rige på næringsstoffer som D- vitamin, selen, jod og n-3 fedtsyrer (fiskeolier), som er svære at få fra andre madvarer. Fisk har et højt indhold af næringsstoffer, lavt indhold af energi og mættet fedt. Varier mellem fede og magre typer. Forslag til madpakker: sild, tun, makrel (røget/i tomat) fiskefrikadeller, sildepostej og torskerogn.
Kød og æg Kød, æg og indmad er vigtige kilder til bl.a. protein, jern og B-vitaminer. Fødevarestyrelsen anbefaler magert kødpålæg med max 10 g fedt pr.100 g. Server mindst en slags kødpålæg eller æg. Varier brugen af kød og æg. Forslag til madpakker: hamburgerryg, saltkød, pastrami, skinke, kylling og kalkun.
Mælk og mælkeprodukter Magre mælkeprodukter er den vigtigste kilde til kalcium i danskernes mad, men er også en kilde til protein og D-vitamin. 3 ½ -5 dl mager mælkeprodukt (inkl. surmælksprodukter) hører med til en sund daglig kost, fra barnet fylder 1 år og fremefter. Vejledende mængde er ca. (1,25 dl) 1,5 dl pr. dag for et (vuggestue) -børnehavebarn Brug de magre oste med et fedtindhold på maks. 30+/17 % til pålæg.
Fedtstoffer Brug det umættede fedt, som findes i planteolier, plantemargariner, minariner, humus, avokado, fisk, kerner, nødder og mandler. Det mættede fedt findes især i mejeriprodukter og kød.
Fedtstoffer Til brødet anbefales smørelse som plantemargarine, minarine eller mayonnaise. Brug også avocadomos, humus, smørepålæg lavet af kød eller fisk eller en mager friskost som smørelse. Kold frokost: Ca. 2-3 g pr. 1 skive brød. Vuggestuebarn Ca. 2-4 g pr. 2 skiver brød. Børnehavebarn
Så meget fedt er der i fastfood fedt i fastfood 55 g fedt 6474 KJ 56 g fedt 4009 KJ 22 g fedt 1670 KJ 6.7 66 g fedt 4580 KJ 29 g fedt 2460 KJ
Sukker Det anbefales, at tilsat sukker højest udgør 10% af kostens energiindhold. Det svarer til max 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn Sukker er tomme kalorier og optager pladsen for det sunde Ingen studier har vist, at et højt sukkerindtag medfører hyperaktivitet
Kunstigt sødet drikkevarer: er med til at vænne børn til, at alt skal smage sødt er syreholdige og skader tandemaljen
4.3 Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 3-6 år
6,00 kr. VIDSTE DU, AT 7,00 kr. 960 kj = 230 kcal 955 kj = 230 kcal To mælkesnitter indeholder næsten samme antal kalorier som en madpakke, som vist på tallerkenen. Landbrug & Fødevarer
VIDSTE DU, AT 7,50 kr. 6,50 kr. 1420 kj = 340 kcal 1480 kj = 350 kcal 100 g vingummibamser indeholder flere kalorier end to pizzasnegle, som vist. Landbrug & Fødevarer
Den kolde frokosthånd
Madpakken Mindre børns appetit kan svinge rigtig meget. Det er vigtigt, at maden hver dag passer til den gode appetit. Der må hellere komme noget retur, end der må være for lidt. Rugbrød med leverpostej og rødbede, rugbrød med laks og peberfrugtstave. Mad til senere: Sandwich m. kvark og mandarin.
Madpakken Nem at spise Se lækker ud - også efter udpakning Indpakning Rester fra aftensmaden økonomisk, madspild Den lille overraskelse
Rejehop med pastaskruer og grovbolle. Salat med rejer, pastaskruer, ærter og tomat. Grovbolle med avocado og chorizo pølse. Riskiks og melonbåd
På tur Pitabrød med tunsalat, asparges, minifrikadeller, agurk, blomkål og blomme
Pizzaboxen Pizzaslice, rugbrød med torskerogn, gulerødder, majs og vindruer
Fire flade Rugbrød, sildepostej med tomat, kalkunbryst, kartofler, gulerod og ½ frugtstang. Mad til senere: Rugbrød med æble og rosiner.
Tosprogede børn og madpakker Madpakker en dansk tradition Hvordan kan andre madkulturer forenes i madpakken? Erstatning for rugbrød: - ris, pasta, bulgur o. lign. - pitabrød - wraps - fladbrød Som oftest i varianter med fuldkorn. Bælgfrugter i form af humus, linsesalat, falafler mv.
Morgenmad Udvalg af fx øllebrød og/eller havregrød, havregryn, minimælk (til børnehavebørn) eller letmælk (til vuggestuebørn), frisk frugt og/eller grønt, fuldkornsbrød, plantemargarine og evt. mager ost
Mellemmåltider Til alle måltider serveres grønsager og/eller frugter Vuggestuebørn har brug for brødtyper med et lavere indhold af kostfibre end større børn og voksne. Det anbefales, at vuggestuebørn spiser fuldkornsfranskbrød fx grahamsbrød og børnehavebørn fuldkornsrugbrød/fuldkornsbrød til mellemmåltidet om eftermiddagen. Giv børnene vand at drikke suppleret med mælkeprodukter.
Børneinstitutioner med begrænset madlavning Børneinstitutioner, som kun serverer frisk frugt, mælkeprodukter og lignende og udleverer drikkevarer til børnenes egne madpakker, hører under bagatelgrænsen. Børneinstitutioner, der behandler fødevarer uden henblik på egentlig forplejning, fx daglig servering af morgenmad og eftermiddagsmad, samt bagning og anden begrænset madlavning, hører under bagatelgrænsen. Serveringen må ikke erstatte en madordning med daglig eller jævnlig tilberedning af frokost eller middag, men der kan være tale om supplement til madordningen.
Mellemmåltider i institutioner med begrænset madlavning Børneinstitutioner, som ikke er registrerede, må lave begrænset madlavning til en lukket kreds af personer. Der må serveres morgenmad og mellemmåltider hver dag. Kogning af havregrød, risengrød og øllebrød Bagning af brød, kager, pandekager, æbleskiver og lignende Udskære og servere f.eks. frisk frugt og grønt, brød og kager samt ost Tilberede grønsagsupper Tilberede enkle salater, f.eks. råkostsalat, grøn salat eller pastasalat Servere pitabrød og tacoskaller med snittet grønt og helkonserverede fødevarer som tun, makrel i tomat eller lignende Servere diverse fødevarer, f.eks. drikkevarer, mælkeprodukter og morgenmadsprodukter hver dag (inkl. havregrød)
Vejledninger Vejledning for hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner januar 2009. Vejledning nr. 9034 af 9. februar 2011 om privatsfære og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. www.altomkost.dk www.fvst.dk
Det madglade barn (madglad?) Oliver elsker mad al slags. Han kan spise kæmpe portioner. Hans far fortæller gerne at Oliver kan spise lige så meget som han selv gør. Oliver vejer helt tydeligt for meget og hvis han keder sig lidt søger han altid ud i køkkenet for at se om der ikke er lidt ekstra han kan få. Hvad betyder det, i forhold til barnets selvopfattelse, at barnet har fået en rolle?
Mad som pædagogisk aktivitet Ved at lade børnene deltage i madlavningen, tilegner de sig viden om mad og færdigheder i at tilberede den. Det er god læring at tale med børnene om: hvor maden kommer fra hvad de godt kan lide hvad sund mad er, og hvordan det smager.
Børneboxen Teori om sundhed, trivsel og sundhedsfremme Eksempler aktiviteter med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner Ideer til lege og bevægelse Opskrifter på sund mad Aktiviteter hvor Tikki Tot er på sundhedssjov
Før I går i køkkenet med børnene, er det vigtigt, at I vurderer - hvordan det kan foregå hygiejnisk forsvarligt - om der er så meget plads i køkkenet, at I kan holde råvarer og færdig mad adskilt - hvor mange børn der kan deltage i aktiviteterne - hvilke aktiviteter der egner sig til at børnene deltager
Børn med i køkkenet Børnene er med til at løse en fælles opgave, de føler at de gør nytte og er betydningsfulde. Børnene får lyst til at spise mere. Børnene kan fx være med til: - at rense og udskære frugt og grønt, - at bage, at dække bord og - at blande ingredienser.
Børn med i køkkenet Børnene skal instrueres i og hjælpes til at gøre arbejdet på en hygiejnisk forsvarlig måde. Husk at vaske hænder: Før madlavningen Imellem urene og rene processer Efter toiletbesøg Efter nysen og hosten Forkølede børn må ikke være med til at lave mad.
Rollemodeller Mig selv Kollegaer Børnene Hæng rygsækken med dine personlige holdninger og følelser udenfor døren
Ansvar som professionel At give børnene et sprog - tale med børnene om mad Spis / smag på det der serveres eller spis din sunde madpakke når du er sammen med børnene The little one follows the big one s example. At inddrage børnene i forskellige pædagogiske aktiviteter om mad At sikre tid, ro og nærvær i forbindelse med måltidet ML-K 27.05.08 Photo: Finnish Heart Association
Maddannelse Alt det som børnene, ud over sund mæthed, får med sig fra det fælles måltid, kan kaldes for maddannelse. Hvad er det for en mad vi spiser og drikker til måltiderne? Tal med børnene om, hvor råvarerne kommer fra, hvordan maden er tilberedt, og hvordan den smager. Hvordan serverer vi maden? Hvordan sidder vi sammen og spiser? Skal børnene inddrages i pædagogiske aktiviteter omkring maden og måltidet?
Alt om kost Nyttige links www.altomkost.dk Hjemmesiden, Alt om Kost (her kan man også tilmelde sig nyhedsbrevet) Glad mad i børnemaver www.altomkost.dk/kommune_skole_daginstitution/daginstitutioner/fo rside.htm Glad mad i børnemaver. Inklusiv 6 børnehæfter: "Madens historier Frugtfest http://www.altomkost.dk/inspiration/frugtfest/forside.htm Madpakkeideer http://www.madpakkeservice.dk/start.shtml Små film om mad og pædagogiske aktiviteter (http://www.kbhmadhus.dk/boernemad/til-bords-med-boernene/dengode-historie/film/frokost-i-tryk-16)
Hvordan kan I vejlede kollegaer og forældre i forhold til sund mad? Gælder jeres lokale mad- og måltidspolitik mad medbragt hjemmefra? Gælder den også personalet? I en institution hvor man er enig om ikke at blande sig i børnenes madpakker, siger en pædagog. Vi synes, at det er forældrene, som skal bestemme. Det er bedre, at vi oplyser forældrene om sund mad, f.eks. ved en personlig snak, og vi pædagoger gør også meget ud af at fungere som rollemodeller for børnene Hvad er jeres holdning til udtalelsen? Føler du dig ansvarlig for børnenes sundhed i børnehaven? I så fald føler du dig kompetent nok til at opfylde dette ansvar? Hvordan handler du, hvis nogle forældre eller en kollega har brug for vejledning i forhold til en sund madpakke?
Give hinanden input til jeres udfordringer Sid i grupper med 4-5 personer 1. I hver gruppe skal I nu bestemme hvem der skal have sparring = fokusperson 2. Nu har fokuspersonen 3 minutter til at fortælle om sin problemstilling eller udfordring. I andre lytter og stiller evt. korte afklarende spørgsmål, men I må IKKE komme med forslag til løsning 3. Alle bruger 2 minutter i stilhed til at finde 1-3 forslag til løsninger til personen i fokus 4. Til sidst får hver deltager et ½ minut til at fremlægge sine forslag til løsning af problemstillingen for fokuspersonen, som ikke må kommentere 5. Valgfrit: Fokuspersonen kan fortælle om hvordan hun/han vil gribe udfordringen an