Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter som løb af stabelen i perioden 1/5 2005 31/12 2006. Projektet bestod af En kortlægning af den regionale vejledningsindsats ifht. etniske borgere et 200 timers kompetenceudviklingsforløb for 22 deltagere - vejledere, undervisere og sagsbehandlere - fra 7 forskellige uddannelses-/vejlednings institutioner i Odense, samt 5 udviklingsprojekter, gennemført af deltagerne med konsulentbistand fra konsulenter/projektmedarbejdere fra CVU-Fyn I nærværende pixibog beskrives det projekt, der blev gennemført af deltagerne fra Odense Tekniske Skole ORGANISATION Odense Tekniske Skole udbyder erhvervsuddannelser indenfor følgende fem områder: håndværk og teknik, bygge og anlæg, mekanik, transport og logistik teknologi og kommunikation, samt service Herudover udbydes HTX, samt en række efter- og videreuddannelsesforløb og kurser. Skolen har 4000 årselever og 618 medarbejdere. Der fire deltagere i EQUAL-projektet er vejledere på områderne mekanik, transport og logistik, samt håndværk og teknik. BAGGRUND MÅL OG IDÈ Frafaldet på ungdomsuddannelserne ligger generelt højere for unge med anden etnisk baggrund end dansk end det gør for etnisk danske unge. Især er frafaldet markant på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor ca. 60% af de etniske unge, falder fra. En af de nyeste kvalitative undersøgelser viser, at der er to gennemgående årsagsforklaringer på de etniske unges frafald fra erhvervsuddannelserne, nemlig manglen på praktikpladser og problemer med de faglige krav på uddannelserne. Vejlederne fra Odense Tekniske Skole ønsker i nærværende udviklingsprojekt at sætte fokus på frafaldet blandt etniske unge. Idéen med projektet er på baggrund af undersøgelse og dialog med de etniske unge at tilvejebringe en mere koordineret og styrket vejledningsindsats ifht. disse unge, med det mål at fastholde flere etniske unge i uddannelserne og hermed mindske frafaldet.

FREMGANGSMÅDE Vejlederne ønskede som udgangspunkt for at styrke vejledningsindsatsen at tilvejebringe mere viden om de etniske unge, der starter på grundforløbet, og udarbejdede hertil et spørgeskema, der omfatter spørgsmål om familiebaggrund, skolegang, arbejdserfaringer, uddannelsesvalg- og forventninger, sprog samt motivation for uddannelsesvalg. Spørgeskemaet blev brugt som udgangspunkt for interviews med de unge, således at det er udfyldt af den unge i en samtale med vejleder. 32 unge blev interviewet/besvarede spørgeskemaer. Skemaerne blev indtastet og bearbejdet af projektmedarbejder fra CVU, og resultaterne blev herefter diskuteret og fortolket af vejledere og projektmedarbejder. Blandt de 32 unge, der udfyldte spørgeskemaet: er knap halvdelen danske statsborgere er der 12 forskellige nationaliteter repræsenteret anvender de fleste både dansk og modersmål i dagligdagen har tre fjerdedele lært dansk i folkeskolen taler 40% dansk med familien taler 78% dansk med venner har 44% tidligere påbegyndt en erhvervsuddannelse angiver godt 56% IKKE interesse for faget som grund til valg af uddannelse angiver 69% at få større indflydelse på mit arbejde som grund til at tage uddannelse har 63% valgt uddannelsen, fordi de har kendskab til den fra andre drømmer 69% om at starte eget firma angiver 94% at kunne få fast arbejde som grund til at tage uddannelse angiver 91% at tjene penge som grund til at tage uddannelse angiver 75% at indgå i et socialt fællesskab som grund til at tage uddannelse angiver 72% at blive bedre integreret i det danske samfund som grund til at tage uddannelse Med sigte på at lade de etniske unge få lov til at udfordre vejledernes fortolkninger af de etniske unges situation og vejledningsbehov, samt vejledernes bud på, hvordan man kan styrke vejledningsindsatsen overfor de etniske unge, arrangeredes et fokusgruppeinterview med vejlederne samt fire elever med anden etnisk baggrund end dansk, to fra grundforløbet og to fra hovedforløbet.

Projektmedarbejder interviewede vejlederne om deres forståelse og fortolkninger af de etniske unges situation og vejledningsbehov, og lod løbende de unge kommentere vejledernes forståelser. Er en særlig vejledningsindsats vigtig? Eet af de spørgsmål, der blev livlig diskuteret af vejledere og elever var, om hvorvidt der overhovedet skulle etableres en særlig vejledningsindsats overfor etniske unge; om de havde et særligt behov, eller om man gjorde dem mere skade end gavn ved at udpege dem som en særlig gruppe, med særlige problematikker. På den ene side gav de unge udtryk for, at det er godt at vejlederne får indblik i etniske unges tanker, og også at en særlig opmærksomhed er i orden, hvis den bunder i, at vejlederen vil de etniske unge det godt; at det er for de unges skyld, og at vejlederen vil bibringe de unge bedre muligheder i fremtiden. På den anden side blev det påpeget, at man ikke skal tage nogen ud som særskilt gruppe; så føler de sig udenfor. Vejleder eller kontaktlærer? Det kom frem i fokusgruppeinterviewet, at det ikke var klart for alle de unge hvad vejlederens hhv. kontaktlærerens rolle var, og hvad de kunne bruge dem til. Men eleverne var enige om vigtigheden af at have en god kontakt til vejleder eller kontaktlærer fra den første dag på skolen. "Hvis man får det godt med kontaktlæreren eller vejlederen fra starten, så går det meget [ ] nemmere Eleven skal have tillid til en en han kan gå til hele tiden bare snakke og høre hvad han siger Synlig vejleder De elever, som synes de havde en god kontakt til vejlederen understregede vigtigheden af, at vejlederen var synlig i hverdagen. Det er også godt, at vejlederen er synlig på gangen og har kontor på gangen, og smiler og hilser når han møder én [det ville være en] fordel at vejlederen var med til første samtale, første dag var med i klassen, så jeg kunne kende ham/hende Kontaktlæreren spiller en afgørende rolle for om man bliver i uddannelsen

De unge lagde i interviewet vægt på kontaktlærerens betydning for om de etniske unge forbliver i uddannelsen eller vælger at springe fra. Deres udsagn var baseret på såvel egne som venners erfaringer fra teknisk skole. Om kontaktlærerens potentielt positive betydning blev der sagt: Det var et meget stort skub fremad for mig. Kontaklæreren spurgte har du brug for hjælp?, kom bare til mig, hvordan går det?, jeg skal nok hjælpe dig Så nogen gange bliver han sur, når man har gjort noget forkert, men det gør ikke noget, for man føler man er noget særligt det er for min skyld han kan godt lide mig Han er altid positiv til dig, så vil du også gerne være positiv så vil jeg gerne lave noget Det er meget, meget, meget vigtigt med en god kontaktlærer At kontaktlæreren omvendt kan have betydning for om eleverne falder fra, fremgår af følgende udsagn: Jeg har set mange, der har problemer med kontaktlæreren og så holder de op på grund af det Hvis jeg får det dårligt med kontaktlæreren, så stille og roligt, så giver man den der uddannelse op Hvis kontaktlæreren ikke forstår mine problemer og tager hensyn, så holder man op På baggrund af såvel spørgeskemaundersøgelse som fokusgruppeinterview har vejlederne udarbejdet et forslag til en styrket vejledningsstrategi overfor etniske unge på Odense Tekniske Skole. RESULTAT FORSLAG TIL STYRKET VEJLEDNING OG STØTTE FOR NYSTARTEDE ELEVER

Kontaktlærersamtalen første møde????? Det udarbejdede spørgeskema laves om til et samtaleark. Eleverne tilbydes en samtale med vejlederen (med en anerkendende tilgang) Der skabes tid og rammer for fælles opfølgning på elevernes udvikling, med deltagelse af vejleder, kontaktlærer og lærere Der skabes tid til kontaktlærerarbejdet; især skal der gives ekstra tid og opmærksomhed i uddannelsens første uger Vejlederrolle skal ændres: vejlederen skal fungere som sparringspartner for lærere i forhold til strategier for den enkelte elev Fastholdelse er en fælles opgave ANBEFALET LITTERATUR Bektovic, Safet (2004): Kulturmøder og religion. Identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge, København: Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet. Illeris, K. et al. (2002): Ungdom, identitet og uddannelse, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Larsen, Marianne Nøhr (2004): De små oprør. Tanker og metoder i arbejdet med minoritetspiger, Århus: Århus Universitetsforlag. Sørensen, B. W. og Diana Højlund Madsen (2006): Unge med en twist etnicitet, køn og uddannelsesvalg, Center for Ligestillingsforskning, Roskilde Universitet.