Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt. Alle medarbejdere har ifølge ansættelsesbevisloven krav på at få et ansættelsesbevis eller en kontrakt, der indeholder en række oplysninger. Hvis du benytter Danske Fysioterapeuters kontrakt, så opfylder du lovens krav til et ansættelsesbevis. Som ansat på individuel kontrakt er du, såfremt du har minimum 8 timers arbejde om ugen, også omfattet af funktionærloven, der indeholder bestemmelser om bl.a. opsigelse, løn under sygdom, kunde- og konkurrenceklausuler mv. Andre vilkår er dækket af fx Ferieloven og barselsloven. I lovgivningen er der nogle minimumsbetingelser, som altid gælder. Kontrakten er din mulighed for at aftale forhold, der er bedre end dette minimum. En kontrakt er det juriske grundlag for ansættelsen, og det er vigtigt at få på plads. En ansættelse er dog heldigvis meget mere end det. Det er fx også at indgå i og bidrage til den kultur, der er på arbejdspladsen, og indgå i det sociale liv med kollegerne. Ansættelseskontrakten er særlig vigtig ved ansættelser i private klinikker og virksomheder. Virksomheden skal være opmærksom på, at medarbejderen har krav på en korrekt kontrakt senest en måned efter ansættelsesforholdet er påbegyndt. For medarbejderen er det ofte vigtigt, at kontrakten er på plads mindst en måned inden ansættelsesforholdet skal begynde. Det anbefales, at kontrakten udarbejdes i så god tid som muligt og inden medarbejderen eventuelt skal opsige sit nuværende job, for at starte hos virksomheden. At forhandle en kontrakt er altid et spørgsmål om både at give og tage. Derfor er det vigtigt at gøre op med sig selv, hvilke forhold, man synes, er særlig

vigtige. For nogle er spørgsmål om fx barsel eller ferie vigtigt, for andre er det kun lønnen. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du overvejer alle forhold, som kan være vigtige for dig, og vurderer om arbejdsgiverens udkast til kontrakt er god nok. Du bør altid indsende en individuel kontrakt til servicelinjen hos Danske Fysioterapeuter servicelinjen@fysio.dk for en individuel gennemgang inden kontrakten underskrives. 1. Tiltrædelsesdato Vær opmærksom på, hvilken dato det fremgår, at medarbejderen er tiltrådt. Den ansættelsesmæssige anciennitet har betydning for flere forhold i ansættelsesforholdet. Et af de vigtigste forhold, der reguleres, er medarbejderens opsigelsesvarsel. Hvis medarbejderen har været vikar, lige inden fastansættelsen, skal tiltrædelsesdatoen anføres fra medarbejderen blev ansat i vikarstillingen. Hvis medarbejderens ansættelsesforhold ændrer sig ved, at medarbejderen f.eks. går op i tid, er det hele tiden den oprindelige tiltrædelsesdato, der skal skrives i kontrakten Funktionærloven beskytter medarbejderen, også selv om der er skrevet en forkert dato ind i kontrakten. Det kan bare være svært at bevise mange år efter ansættelsen, at der er fejl i kontrakten. Virksomheden er imidlertid forpligtet til at skrive en korrekt kontrakt og det kan få økonomiske omkostninger for virksomheden ikke at overholde dette krav. 2. Arbejdssted og arbejdsopgaver Medarbejderen skal særligt være opmærksom på, om der er tale om en fast arbejdsadresse, eller om der er skiftende arbejdssteder. Nogle fysioterapeuter møder aldrig på et fast arbejdssted, men arbejder hos virksomhedens forskellige kunder efter nærmere aftale. I ansættelser med skiftende arbejdssteder, bør det skrives ind i kontrakten, at medarbejderens transporttid mellem arbejdsstederne er en del af arbejdstiden og også hvordan medarbejderen og virksomheden skal forholde sig vedrørende transport til og fra medarbejderens hjemmeadresse og de skiftende arbejdssteder. 3. Arbejdstid Den ugentlige arbejdstid aftales med virksomheden. Hvis medarbejderen får løn under sin frokostpause står medarbejderen til rådighed for virksomheden,

mens der holdes pause. Medarbejderen skal have mulighed for at holde pause, men hvis der opstår et behov for arbejdskraften under frokostpausen, står medarbejderen til rådighed. Det er vigtigt at få beskrevet hvordan arbejdstiden placeres. Arbejdes der med skiftende vagter skal det fremgå, hvornår vagterne bliver meddelt. Det anbefales, at medarbejderen har kendskab til sine vagter mindst 3 måneder frem, og at dette fremgår af kontrakten. Er medarbejderen provisionslønnet, er det særligt vigtigt at få aftalt, hvad medarbejderen er forpligtet til at udføre af arbejde, hvis der ikke er noget provisionsgivende arbejde at udføre. Det skal være afklaret om medarbejderen skal stå til rådighed for akutte patienter eller udføre andet ikkeprovisionsgivende arbejde. Desuden bør det afklares hvordan medarbejderen skal lønnes ved møder m.v. 4. Overarbejde Overarbejde er det ekstraarbejde, du pålægges i forlængelse af en i forvejen planlagt opgave. Der bør ikke planlægges fast med overarbejde. Det er vigtigt, at medarbejderen og virksomheden aftaler, hvordan der skal betales for overarbejde. Hvis der ikke træffes nogen særskilt beslutning om overarbejde, betales der almindelig timeløn for overarbejde. Uanset om der træffes aftale om, at overarbejde betales med et tillæg eller ej, bør det fremgå, at der kan forekomme overarbejde, at det betales med timeløn, og om der skal ske udbetaling eller afspadsering eller om medarbejderen kan vælge mellem udbetaling eller afspadsering. For langt de fleste fysioterapeuter giver det ikke mening at være ansat uden højeste tjenestetid, og det frarådes derfor at indgå aftaler herom. 5. Løn, lønforhandling og lønregulering Månedslønnen er for langt de fleste det allervigtigste at få på plads inden ansættelsesforholdet begynder. Den løn en fysioterapeut skal have afhænger af mange ting. Først og fremmest hvilke opgaver fysioterapeuten skal varetage, hvor meget erfaring fysioterapeuten har og hvilken type virksomhed fysioterapeuten bliver ansat i. Danske Fysioterapeuter har udarbejdet en vejledende mindsteløn ved ansættelse på en individuel kontrakt. [link til vejledende mindsteløn]

Danske Fysioterapeuters vejledende mindsteløn indikerer lønniveauet for mange privatansatte fysioterapeuter, men det kan være en god ide, at få vejledning ved at ringe til Servicelinjen hos Danske Fysioterapeuter på tlf. 33 41 47 90. Det kan også anbefales at sikre sig, at lønnen årligt reguleres med en vis minimumssats. Det kan fx den procentstigning, der har været ifølge overenskomsten for fysioterapeuter på offentlige sygehuse (Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 2011). På den måde sikres det, at lønnen ikke udhules efter flere års ansættelse. Derudover bør der også være fastsat en bestemmelse om en årlig lønforhandling. Nogle fysioterapeuter bliver ansat på hel eller delvis provision. Hvis medarbejderen bliver ansat på provision, hvor der er risiko for i perioder at få en meget lav løn, bør medarbejderen kontakte sin a-kasse og få råd og vejledning om, hvordan man sikrer sig mod at blive beregnet under maksimumsatsen for dagpenge ved ledighed. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at medarbejderen forsøger at få klarhed over hvilke typer opgaver, der skal udføres. Medarbejdere, der skal ansættes på helt eller delvis provisionsløn bør spørge ind til hvad den procentsats de bliver tilbudt vil/bør svare til beløbsmæssigt. Desuden anbefales medarbejdere, der skal praktisere som ansat på yder nr., at spørge ind til omsætningen på nummeret de sidste 3 år. Det kan give et billede af hvordan mulighederne er for omsætning og provision. Det kan også have betydning for muligheden for at indtjene provision, om der er sekretærhjælp på klinikken. En medarbejder, hvis løn består helt eller for en stor del af provision, bør altid søge rådgivning fra servicelinjen hos Danske Fysioterapeuter inden kontrakten underskrives. Hvis lønnen alene består af provision anbefaler Danske Fysioterapeuter, at fysioterapeuten modtager 50 pct. af indtjeningen på behandlingerne. [link til vejledende mindsteløn/provisionssats] Danske Fysioterapeuter anbefaler, at der er åbenhed om løn og ansættelsesforhold. Medarbejderen er berettiget til, at fortælle om sin løn til hvem medarbejderen måtte ønske.

6. Pension Pension er en vigtig del af lønnen. En god pensionsopsparing er for langt de fleste en forudsætning for, at kunne have et godt og aktivt liv i mange år efter man er holdt op med at arbejde. Pension der indbetales tidligt i medarbejderens arbejdsliv, giver typisk det største afkast. Derfor er det vigtigt at komme i gang med pensionsindbetalingerne tidligt. For privatansatte på individuel kontrakt er der ingen krav om pensionsopsparing, men Danske Fysioterapeuter anbefaler, at der indgås aftale om pensionsordning for alle privatansatte. En pensionsordning bør ud over den almindelige livslange pension, eller ratepension indeholde bestemmelser om invalidesum og livsforsikring m.v. Også for de provisionslønnede bør der træffes aftale om pension. Pensionen anbefales at ligge på et niveau omkring 18 pct. En pension på under 10 pct. bør så vidt muligt undgås. 7. Ferie og fridage Alle lønmodtager har ret til at holde ferie efter ferielovens regler. Det betyder, at medarbejderen altid har ret til fem ugers ferie. Dette kan dermed ikke fraviges ved aftale. Medarbejderen skal imidlertid først optjene ret til løn under ferien. Hvis medarbejderen er nyuddannet, har medarbejderen måske kun optjent feriepenge i sit studiejob eller slet ikke optjent feriepenge. Medarbejderen har stadig ret til at holde ferie uden løn, og vil i nogle tilfælde kunne få feriedagpenge fra sin a-kasse. A-kassen kan give råd og vejledning om feriedagpenge. Fem feriefridage (6. ferieuge) er ikke lovbestemt, men en rettighed man kan få efter overenskomst, personalehåndbog eller individuel kontrakt. Da de fem feriefridage (6. ferieuge) efterhånden er så almindelige, at de fleste medarbejdere regner med dem, anbefaler Danske Fysioterapeuter, at der aftales ret til fem feriefridage (6. ferieuge). Det er heller ikke ualmindeligt, at der aftales et ferietillæg udover det lovpligtige 1 pct. Ansatte i staten får 1½ pct. ferietillæg. Danske fysioterapeuter anbefaler, at der forhandles om et forhøjet tillæg. Når ansættelsesforholdet stopper, bør den del af ferietillægget, der overstiger 1 pct. udbetales til medarbejderen. Dette bør også fremgå af kontrakten.

Som medarbejder har du ret til ikke at holde din ferie, hvis du bliver syg før feriens begyndelse. Hvis du bliver syg efter feriens begyndelse kan du få erstatningsferie efter en karensperiode. Hvis du har optjent 25 feriedage, er karensperioden på 5 sygedage, og hvis du har optjent mindre end 25 dage, så er karensperioden forholdsvis kortere. Danske fysioterapeuter mener, at en medarbejder, der er opsagt, skal bruge opsigelsesvarslet til at søge nyt arbejde. For mange føles det desuden som en straf, hvis virksomheden varsler ferie til afholdelse i en opsigelsesperiode. Derfor anbefaler vi, at det aftales, at virksomheden ikke kan varsle ferie til afholdelse i en opsigelsesperiode. Juleaftensdag, Nytårsaftensdag, fredag efter Kristi Himmelfartsdag samt 1. maj er som udgangspunkt almindelige arbejdsdage. Derfor anbefaler Danske Fysioterapeuter, at det aftales, at disse dage er fridage. 8. Sygdom Efter funktionærloven har fysioterapeuter ret til fuld løn under sygdom. Dette kan ikke fraviges ved aftale. En medarbejder, der lønnes helt eller delvist med provision, har ret til en løn under sygdom, svarende til hvad medarbejderen ville have tjent, hvis medarbejderen ikke havde været uarbejdsdygtigt grundet sygdom. Der er ikke nogen helt fast måde at beregne løn under sygdom til en provisionslønnet, men for mange giver det mening, at udbetale løn under sygdom som et gennemsnit af de sidste 3 måneders løn. 9. Kurser og efteruddannelse Danske fysioterapeuter mener, det er vigtigt at få udviklet sine kompetencer og efteruddanne sig gennem hele arbejdslivet. Derfor anbefaler vi, at det fremgår af ansættelseskontrakten, at medarbejderen er berettiget til kurser og efteruddannelse. Vi anbefaler, at medarbejderen i samarbejde med virksomheden hvert år tilrettelægger et passende forløb for kurser og efteruddannelse. Det kan endvidere være fornuftigt at skrive ind i kontrakten, om det er virksomheden eller medarbejderen der betaler for tiden og udgifterne til transport i forbindelse med kurser og efteruddannelse. 10. Graviditet, barsel og adoption Alle medarbejdere er berettiget til at holde barsel med dagpenge. Efter barselsloven har den kvindelige medarbejder ret til dagpenge 4 uger før

forventet fødslen. Det er det forventede fødselstidspunkt, der er afgørende for, hvornår den kvindelige medarbejder kan holde barsel. Det har ingen betydning om fødslen sker før eller efter det forventede tidspunkt. For kvinder, der skal have et planlagt kejsersnit eller have fødslen sat i gang, fastsættes den forventede fødsel til den dag indgrebet skal foretages. Efter fødslen har den kvindelige medarbejder ret til 14 ugers barselsorlov med barselsdagpenge. Den mandlige medarbejder er berettiget til 2 ugers fædreorlov med barselsdagpenge umiddelbart efter fødslen eller i de første 14 uger efter fødslen. Både den mandlige og den kvindelige medarbejder har derudover tilsammen ret til barselsdagpenge i 32 ugers forældreorlov. Der gives 32 uger pr. fødsel, og moren og faren kan frit dele disse uger imellem sig. Hvis der ikke fremgår noget af kontrakten eller personalehåndbogen, har medarbejderen ikke ret til fuld eller delvis løn under barsel. Den kvindelige medarbejder har dog altid som minimum ret til halv løn 4 uger før forventet fødsel og 14 uger efter fødslen, og denne ret kan ikke fraviges ved aftale. Alle virksomheder, der har ansatte, betaler et bidrag til barsel.dk. Barsel.dk er en barselsfond, der refunderer de virksomheder, der betaler hel eller delvis løn under barsel til deres medarbejdere. Barsel.dk refunderer løn under barsel for medarbejdere op til 23.140,43 kr. (2014 niveau) for en medarbejder ansat på 37 timer om ugen. Barsel.dk refunderer også 12,5 pct. i feriepenge. Dog refunderer barsel.dk ikke arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. Den periode, der kan gives refusion for, er 4 uger før forventet fødsel og 14 uger efter fødsel til den kvindelige medarbejder, og 2 uger efter fødslen til den mandlige medarbejder. Desuden gives refusion for i alt 11 uger af den fælles forældreorlov. På barsel.dk findes der detaljeret information om fonden. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at der aftales løn under barsel til minimum de satser, som arbejdsgiveren kan få refunderet fra barsel.dk, og at det sker i minimum den periode, barsel.dk giver refusion. 11. Barnets 1. og 2. sygedag Retten til løn på barnets 1. og 2. sygedag følger ikke af lovgivningen, men er en ret, der opnås ved overenskomst eller kan aftales i kontrakten. En medarbejder vil formentligt være berettiget til at udeblive fra arbejdet, hvis medarbejderens barn er sygt, og der ikke er andre muligheder for at få det passet, men retten til løn skal følge af overenskomst eller aftale.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at det aftales, at der er ret til løn på barns 1. og 2. sygedag. 12. Omsorgsdage En omsorgsdag er en dag, hvor du har ret til fravær fra arbejdet med henblik på omsorg for dit barn eller din familie. Retten til omsorgsdage følger ikke af lovgivningen. Omsorgsdage gives særligt til medarbejdere, der har mindre børn, og som derfor kan have et særligt behov for frihed. Det er ikke en forudsætning for omsorgsdagen, at den tilbringes sammen med barnet. Hvis der er ret til omsorgsdage skal det fremgå af kontrakten. 13. Rejser og repræsentation Medarbejderens udgifter til rejser og repræsentation skal altid dækkes af virksomheden. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at medarbejderen får et passende forskud, hvis det forventes, at der skal afholdes udgifter til rejse og repræsentation. Medarbejderen er ikke forpligtet til at lægge ud for virksomheden og Danske Fysioterapeuter anbefaler, at medarbejderen ikke lægger beløb ud, der overstiger mere end nogle få hundrede kroner. 14. Opsigelse Opsigelsesvarsler fremgår af funktionærloven og de kan ikke nedsættes eller forringes ved aftale. Danske Fysioterapeuter anbefaler ikke brugen af prøvetid eller at der indgås aftale om 120-dages reglen. Hvis disse to bestemmelser ikke fremgår af kontrakten, er de ikke gældende for ansættelsesforholdet. Træffes der aftale om prøvetid, kan medarbejderen opsiges med 14 dages varsel, så længe medarbejderen kan nå at fratræde inden de første tre måneder. Medarbejderen kan selv sige op med dags varsel. Der kan indgås aftale om, at medarbejderen også skal give 14 dages varsel. 15. Funktionærloven og ferieloven Funktionærloven og ferieloven gælder uanset, om de er skrevet ind i kontrakten. De to love beskriver opsigelsesvarsel og ferierettigheder, og den korrekte ansættelseskontakt indeholder derfor en henvisning til disse to love.

16. Mediation Danske Fysioterapeuter anbefaler, at det overvejes om mediation kan være en egnet måde til at løse konflikter. Mediation er en konfliktløsningsform, hvor en upartisk tredjemand hjælper parterne til at finde en løsning på deres konflikt. 17. Generelle bemærkninger Danske Fysioterapeuter anbefaler, at kontrakten er helt færdigforhandlet og underskrevet af parterne, inden medarbejderen evt. skal opsige sit nuværende arbejde. Hvis medarbejderen ikke skal opsige en stilling inden tiltræde anbefales det, at kontrakten færdigforhandles og underskrives af parterne hurtigst muligt og inden medarbejderen tiltræder. Efter ansættelsesbevisloven skal kontrakten være udleveret til medarbejderen senest 4 uger efter tiltræden. Danske Fysioterapeuter anbefaler i øvrigt ikke, at der indgås konkurrenceog/eller kundeklausuler. Ligeledes frarådes det at undgå andre beskæftigelsesbegrænsende klausuler. Såfremt det ikke kan undgås, at tiltræde en klausul, bør medarbejderen forinden søge rådgivning hos Danske Fysioterapeuter for at få rådgivning om klausulen og vejledning i at forhandle de mindst begrænsende klausuler på plads. Denne vejledning kan ikke erstatte individuel rådgivning vedrørende den enkelte kontrakt. Medarbejderen kan altid kontakte Danske Fysioterapeuters Servicelinje for yderligere råd og vejledning.