Vejledning til ansøgning om deltagelse i mentor- og forældrecoachuddannelser

Relaterede dokumenter
Vejledning til ansøgning om deltagelse i mentor- og pårørende/forældrecoachuddannelser

Vejledning til ansøgning om deltagelse i mentor- og forældrecoachuddannelser for at forebygge ekstremisme og radikalisering

Ansøgningsfrist den 6. juni 2016

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

HANDLEPLAN VINK Styrket indsats mod radikalisering

Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme

Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Strategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune. Vedtaget november 2016, revideret januar 2018

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Indholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Informationsmøde - Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Den 30. september 2019

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (centeret) benytter disse definitioner, hvilket også denne handlingsplan tager udgangspunkt i:

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Vejledning til ansøgning om støtte til udvikling af forebyggende indsats mod rekruttering til ekstremistiske miljøer i udsatte boligområder,

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Afprøvning af En vej ind. Informationsmøde for kommuner. 10. august 2016

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Forebyggelse af radikalisering gennem online ung-til-ung kommunikation

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Tilskud til frivilligt arbejde på ældreområdet. En guide til ansøgning af 79-midler

Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet

SSP samarbejde og handleplan

Retningslinjer for støtte til frivilligt socialt arbejde

Generelle oplysninger

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Puljen "Håndholdt indsats i ressourceforløb" - FL

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2013 i Randers Kommune

Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner

Indhold. Vejledning til ansøgning om støtte til puljen efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne m.fl

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Investering i efterværn. Informationsmøde d. 20. september 2017

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl

SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Puljeopslag: Ansøgning om deltagelse i praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved værdighedsrejsehold

Vejledning til ansøgning om støtte til ansættelse af en integrations- og beskæftigelsesambassadør Ansøgningsfrist den 3.

Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling. Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien

Handleplan for temaplan for psykisk sundhed

1 Beskrivelse af opgaven

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

Vejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE

Ansøgning om støtte. til projekt:

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Generelle oplysninger

Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse 11 nye initiativer

Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov

Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling

Generelle oplysninger

Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes

MÅLGRUPPE I FOKUS BORGERE FRA KRIMINELLE MILJØER I RISIKO FOR EKSTREMISME

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

Pulje til Håndholdt ressourceforløb

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2016 i Randers Kommune

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr december 2014

Sammen om fastholdelse (FL )

Velkommen! Informationsmøde om ansøgningspuljer på anbringelsesområdet. Tirsdag d. 10. september 2019

Kortlægning af det tværsektorielle samarbejde i de danske infohuse

UDMØNTNING AF SATSPULJEN. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge april 2012 j.nr /1/ANP

Vejledning til ansøgning om støtte fra udviklingspuljen til den frivillige integrationsindsats Ansøgningsfrist den 17.

Kompetence og kapacitetsopbygning af foreninger

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde.

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

HANDLEPLAN VINK helhedsorienteret forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Spørgsmål og svar til Et mere rummeligt arbejdsmarked II

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

Transkript:

Styrelsen for International Rekruttering og Integration Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme Juni 2018 Vejledning til ansøgning om deltagelse i mentor- og forældrecoachuddannelser for at forebygge ekstremisme blandt personer med psykisk sårbarhed Tilbud om uddannelse for medarbejdere i kommuner med faglighed indenfor arbejde med personer med psykisk sårbarhed 14.69.04.20 Ansøgningsfrist den 31. august 2018 Side 1 af 9

Indhold 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 5 3. Formål... 6 4. Målgruppe... 6 5. Forventede resultater... 7 6. Ansøgerkreds... 7 7. Tidsplan for uddannelserne... 7 8. Kriterier for tildeling af støtte til uddannelse... 8 9. Krav til dokumentation... 9 10. Praktiske oplysninger... 9 Side 2 af 9

1. Indledning 27 kommuner over hele landet udgør i dag et landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches, som arbejder for at forebygge ekstremisme. Det landsdækkende korps består af ca. 140 medarbejdere, som arbejder i regi af det sociale område, klubber, Jobcentre, SSP-samarbejdet mv.. Mentorer indgår i et kortere eller længerevarende mentorforløb med personer, der færdes i ekstremistiske miljøer eller viser konkrete bekymringstegn på involvering i ekstremisme. Dette med et forebyggende sigte, herunder forebyggelse af recidiv. Forældrecoaches har coachende forløb med forældre i at støtte deres børn i at holde sig fri af ekstremisme. Mentorer og forældrecoaches arbejder efter metoden Løsningsfokuseret Arbejde med Tilværelseskompetencer, som bygger på balanceret risikovurdering, tilværelsespsykologien og den løsningsfokuserede samtale. Korpset er etableret af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, der tilbyder uddannelse og støtter op om indsatsen med sparring og løbende opkvalificering. Metoden er beskrevet i metodemanualen: http://uim.dk/publikationer/mentorindsats-foraeldrecoaching-og-parorendenetvaerk Centeret ønsker at udbygge det landsdækkende korps. Derfor udbyder centeret nu uddannelser målrettet kommuner, som ønsker at arbejde med mentorindsatser og forældrecoaching i relation til personer med psykisk sårbarhed, inden for målgruppen af personer, der færdes i ekstremistiske miljøer eller viser konkrete bekymringstegn på involvering i ekstremisme og deres forældre eller andre nære pårørende. Psykisk sårbarhed er her defineret som et bredt spektrum herunder fx depression, psykiatriske diagnoser og traumer deriblandt hjemvendte fra konfliktzoner i udlandet. Der kan være tale om personer, der har behov for støtte i længere eller kortere perioder. Der udbydes således: En uddannelse som mentor og forældrecoach for medarbejdere, der skal udføre målrettet relationsarbejde over for personer med psykisk sårbarhed eller deres forældre / ansvarlige pårørende, fortrinsvis i regi af den kommunale socialpsykiatri. Der er tale om et træningsforløb på seks dage, fordelt med tre gange to dage med overnatning. Det indgår i denne nye version af uddannelsen, hvordan socialfaglig viden kan bringes i spil sammen med metoden Løsningsfokuseret Arbejde med Tilværelseskompetencer i indsatsen for personer i målgruppen med psykisk sårbarhed. En koordinatoruddannelse for medarbejdere, der skal koordinere de lokale mentor- og/eller forældrecoachindsatser samt yde faglig sparring til mentorer og forældrecoaches. Koordinatoruddannelsen består af en kursusdag om koordinatorrollen og faglig sparring. Uddannelsen forudsætter, at man har gennemgået enten det tidligere grundkursus for mentorer og forældrecoaches, der arbejder med personer i risiko for ekstremisme (senest gennemført i 2017) eller ovennævnte seksdages uddannelse. Kommuner, der deltager i den aktuelle grunduddannelse med fokus på psykisk sårbarhed, og som allerede har en koordinator, skal have en ekstra koordinator med socialpsykiatrisk erfaring uddannet, såfremt den nuværende koordinator ikke besidder denne erfaring. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme tilbyder i forbindelse med deltagelse i korpset også de deltagende kommuner: At deltage i flere efterfølgende overbygningsmoduler af en dags varighed så det sikres, at mentorer, forældrecoaches og koordinatorer har den nyeste viden inden for emner som ekstremisme og forebyggelse. At deltage i årlige nationale netværksmøder med faglige oplæg og erfaringsudveksling med dette hold og det eksisterende korps af mentorer og forældrecoaches. Side 3 af 9

At deltage i regionale netværksmøder for at få sparring på verserende forløb i anonymiseret form. Løbende implementeringsstøtte og faglig sparring i relation til de enkelte kommuners lokale indsats. Supervision fra uddannet supervisor til medarbejdere, der har verserende mentor- eller forældrecoachforløb. I forbindelse med deres deltagelse forpligter kommuner sig til: At forankre og udvikle indsatserne i en relevant, gerne tværfaglig, organisering eventuelt som led i en bredere social og forebyggende indsats. At tilrettelægge indsatsernes organisation og ledelse, herunder organisationsstruktur og opgavefordeling, heriblandt den konkrete koordination og faglige ledelse af mentorer og/eller forældrecoaches arbejde. At rekruttere og fastholde mentorer og/eller forældrecoaches. At sikre at relevante forvaltningsenheder mv. har kendskab til tilbuddet om mentor- og forældrecoachforløb. At finansiere mentor- og/eller forældrecoachindsatsen inden for rammerne af relevant lovgivning og foranstaltningsmuligheder (for eksempel serviceloven, lov om aktiv beskæftigelse, integrationsloven, lov om erhvervsuddannelser, bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelser mv). At efterleve de metodiske kernekomponenter det vil sige de obligatoriske elementer i mentor- og forældrecoachindsatserne, som er beskrevet i metodemanualen om Løsningsfokuseret Arbejde med Tilværelseskompetencer. At benytte fælles registreringsplatform og bidrage til resultatdokumentationen af egen indsats og læring på tværs af forløb i de deltagende kommuner. At medarbejdere, der har verserende forløb, får supervision af den supervisor, der stilles rådighed i regi af korpset eller eventuelt af egen certificeret supervisor. At deltage i et landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches, navnlig ved at deltage i de ovennævnte tværgående aktiviteter og at give mulighed for udlån af mentorer og forældrecoaches til andre kommuner. Erfaringer viser, at der i arbejdet med udsatte unge ses en forbedret virkning ved både at arbejde med den unge og med forældrene og/eller netværket omkring den unge. Kommunerne opfordres på den baggrund til at få uddannet flere medarbejdere med henblik på at kunne tilbyde begge indsatser, for derved at få en mere helhedsorienteret lokal indsats til forebyggelse af ekstremisme. Endvidere skal én medarbejder pr. kommune deltage i eller tidligere have gennemgået - koordinatoruddannelsen. Den grundlæggende uddannelse som mentor eller forældrecoach i metoden Løsningsfokuseret Arbejde med Tilværelseskompetencer vil bygge på konkret praksisnært casearbejde med udgangspunkt i cases med Side 4 af 9

borgere med psykisk sårbarhed og benytte metodiske elementer inden for navnlig balanceret risikovurdering, tilværelsespsykologien, den løsningsfokuserede kommunikative tilgang samt konflikthåndtering. Alle deltagere på kurserne får samme uddannelse på det seks dages grundforløb og kan dermed som udgangspunkt fungere som både mentor og/eller forældrecoach. 2. Baggrund Aktiviteterne i det eksisterende landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches er finansieret af satspuljeaftalen for 2015 om styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. I satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat midler til at videreføre indsatsen i 2018-2020. Der er siden 2015 uddannet ca. 140 medarbejdere personer fra i alt 27 kommuner, som tilsammen udgør det nuværende landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches. Tilrettelæggelse af uddannelse, netværksaktiviteter og implementeringsstøtte sker i dag og fremover ved en ekstern leverandør, som centeret indgår kontrakt med. Forebyggelse af ekstremisme løftes først og fremmest i et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem kommuner og politikredse. Bekymringshenvendelser vedr. ekstremisme håndteres af den relevante kommune og politiet og eventuelle andre myndigheder i fællesskab i regi af det samarbejde, der kaldes Infohus Kommune. Her sker et lokalt myndighedskoordinerende samarbejde, hvor relevante kompetencer samles til en systematisk, koordineret og kvalificeret vurdering og håndtering af bekymringen. Samarbejdet er baseret på retsplejelovens 115 om deling af oplysninger for at forebygge kriminalitet. Forebyggelsen sker således i regi af de såkaldte SSP, PSP og KSP samarbejder. Myndighederne forvalter og handler på baggrund af forskellige lovgrundlag og beslutter og igangsætter indsatser i hvert deres regi efterfølgende. I den forbindelse kan der, når relevant, iværksættes mentor- eller forældrecoachforløb. Der er udviklet et vurderingsværktøj, som skal hjælpe kommuner og politi til at foretage en 360-graders analyse og vurdering af en bekymring for ekstremisme. Relevante myndighedspersoner over hele landet bliver i efteråret 2018 trænet i at bruge redskabet. Læs mere om forebyggelsesindsatsen og samarbejdet i infohusene på www.stopekstremisme.dk. Der eksisterer i dag en udlånsordning i det nuværende landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches. Udlån kan for eksempel komme på tale, hvis man i en kommune er bekymret for en borger og ikke selv råder over en mentor eller forældrecoach, eller hvis en borger bedst kan matches med en mentor/ forældrecoach fra en anden kommune. Kommunerne opfordres til at samarbejde mest muligt for at muliggøre, at der tilbydes mentor- og/eller forældrecoachingforløb til de borgere, der har behov for det, uanset borgernes bopælskommune. Den afgivende kommune er dog alene forpligtet til at udlåne uddannede mentorer og/eller forældrecoaches i det omfang, disse ikke allerede er fuldt optaget af mentor- og/eller forældrecoachingforløb, eller andre opgaver i kommunen. Endvidere skal udlån som udgangspunkt ske i nærområdet. Den modtagende kommune betaler alle udgifter i forbindelse med mentor- og/eller forældrecoachingforløb i kommunen, eksempelvis løn eller godtgørelse til mentorer/forældrecoaches. De konkrete aftaler om udlån af mentorer og forældrecoaches udarbejdes og indgås mellem de pågældende kommuner med støtte fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme via en ekstern leverandør. Den modtagende kommune forpligter sig på lige fod med kommunerne i det landsdækkende korps til at benytte de nævnte værktøjer til relationsarbejde og resultatdokumentation. Side 5 af 9

Som led i denne ansøgningsrunde vil udlånsordningen blive opdateret, så den kan tilpasses forventede medvirken i det landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches. 3. Formål Formålet med nærværende ansøgningsrunde er at tilpasse mentor/forældrecoachindsatsen til målgruppen af medarbejdere, der arbejder med personer med psykisk sårbarhed. Således kan kommunerne, i regi af det landsdækkende korps, anvende mentorer og forældrecoaches med særlige kompetencer til: At støtte personer, som færdes i ekstremistiske miljøer eller viser konkrete bekymringstegn på ekstremisme i at holde sig fri af risikoadfærd. At bidrage til, at forældre og pårørende til personer med disse former for risikoadfærd opnår kompetencer til at støtte personen i at holde sig fri af ekstremisme og anden risikoadfærd. Deltagerne i uddannelsen opnår dermed kvalifikationer til at understøtte navnlig personer i at komme ud af det miljø eller de handlemønstre, der vurderes at være risikofyldte. En mentor kan støtte og motivere personen til at frigøre sig fra ekstremisme, tage vare på eget liv samt fungere bedre i prosociale fællesskaber. Endvidere opnår deltagerne i uddannelsen kvalifikationer til at understøtte personens forældre eller andre relevante pårørende, så de bliver i stand til at vejlede og støtte deres børn/pårørende i at udvikle sig positivt. Overordnet set omfatter de obligatoriske komponenter i mentors og forældrecoachs arbejde af balanceret risikovurdering, tilværelsespsykologien, den løsningsfokuserede metode og konflikthåndtering. Undervisningen og metodeanvendelsen er i den aktuelle sammenhæng tilpasset den særlige målgruppe af personer med psykisk sårbarhed, navnlig via de praksisnære casebaserede øvelser. 4. Målgruppe Slutmålgruppen, som kan have gavn af en mentor, er personer som: Færdes i et ekstremistisk miljø Viser konkrete bekymringstegn på ekstremisme Det kan i princippet være personer i alle aldersgrupper, men i praksis vil det oftest være unge mellem 15-25 år, der udviser bekymringstegn. I denne ansøgningsrunde er der endvidere fokus på personer med psykisk sårbarhed. Psykisk sårbarhed er her defineret som et bredt spektrum herunder fx stress, depression, traumer og psykiatriske diagnoser. Problemet kan blandt andet dreje sig om personer, som har opholdt sig i krigszoner, været i fængsel m.v. Målgruppen for forældrecoachindsatsen er forældre eller andre ansvarlige pårørende til personer med sådanne udfordringer. Side 6 af 9

Målgruppe for uddannelserne og implementeringsstøtten omfatter disse grupper af medarbejdere: Personer, der skal arbejde som mentor eller forældrecoach. Personer, der skal arbejde som koordinator og yde faglig sparring overfor kommunens eller regionens mentorer/forældrecoaches. Mentorer, forældrecoaches og koordinatorer skal være medarbejdere med eksisterende faglighed inden for håndtering af personer med psykisk sårbarhed, herunder traumer. Det vil typisk være medarbejdere i regi af socialpsykiatrien i regi af kommunerne (serviceloven). 5. Forventede resultater Denne pulje sigter mod at uddanne 30 personer, herudover et antal personer, der tillige kan fungere som koordinatorer, svarende til antallet af nye deltagerkommuner i det landsdækkende korps. Det forventes: At der etableres mentor- og forældrecoach-ordninger i kommuner, som har væsentlige udfordringer med ekstremisme i forhold til personer med psykisk sårbarhed. At de deltagende kommuner vil bidrage til at styrke og udbygge det allerede etablerede landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches. At kommunerne benytter sig af mentorer og forældrecoaches i relevante sager, herunder gennem lån af mentorer og forældrecoaches. At mentor- og forældrecoach-indsatsens resultater bidrager til styrket modstandskraft og reduktion af risiko hos personer med psykisk sårbarhed i risiko for ekstremisme. At forældre og pårørende til personer med psykisk sårbarhed i risiko for ekstremisme i højere grad bliver i stand til at hjælpe de pågældende personer med at holde sig fri af ekstremisme og risikoadfærd. 6. Ansøgerkreds Kommuner og sammenslutninger af kommuner kan ansøge om deltagelse på uddannelserne. Det er dog kun én kommune, som skal stå som ansvarlig for ansøgningen. 7. Tidsplan for uddannelserne Der udbydes uddannelser for i alt 30 mentorer/forældrecoaches. Endvidere tilbydes en kort tillægsuddannelse til de personer, der skal fungere som koordinatorer og dermed skal koordinere den lokale indsats, yde faglig sparring m.v. Grunduddannelsen gennemføres over seks dage, som fordeles på tre moduler af to dage hver. Alle moduler gennemføres i løbet af oktober 2018. Uddannelserne gennemføres et centralt beliggende sted i landet. Præcis sted og dato forventes offentliggjort på www.stopekstremisme.dk i september 2018 og direkte til de kommuner, som centeret udvælger i denne ansøgningspulje. Kommunerne forpligter sig med deres ansøgning til, at mentorer og forældrecoaches deltager i landsdækkende korps m.v. frem til 31. december 2020. Det bemærkes i den forbindelse, at Nationalt Center for Fo- Side 7 af 9

rebyggelse af Ekstremisme i perioden vil afholde udgifterne til understøttelse af det landsdækkende korps, navnlig i form af netværksaktiviteter, overbygningsmoduler og implementeringsstøtte. 8. Kriterier for tildeling af støtte til uddannelse Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme vil i sin vurdering og udvælgelse af deltagende kommuner tage udgangspunkt i en helhedsvurdering. Ved ansøgningen skal udpeges én person til at deltage i koordinatoruddannelsen. Undtaget herfra er dog kommuner, der allerede er en del af det landsdækkende korps og derfor allerede har en koordinator med faglighed inden for tilbud til personer med psykisk sårbarhed. Der vil ved udvælgelsen blive lagt vægt på følgende kriterier: At ansøgende kommune har udfordringer med personer, som er psykisk sårbare og viser bekymringstegn i forbindelse med ekstremisme og radikalisering. At ansøgende kommune forpligter sig til de krav, der er beskrevet i denne vejledning. At kommunen forankrer indsatsen i sammenhæng med relevante sociale, psykologiske eller socialpsykiatriske indsatser med faglighed inden for arbejdet med psykisk sårbare personer. At der er ledelsesopbakning i kommunen til implementering og finansiering af mentor- og/eller forældrecoachindsatsen inden for rammerne af relevant lovgivning og foranstaltningsmuligheder (for eksempel serviceloven, lov om aktiv beskæftigelse, eller integrationsloven). Ved udvælgelsen vil der endvidere blive lagt vægt på at sikre en geografisk spredning af deltagende kommuner for derved at kunne dække behovene i forbindelse med de landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches. Ved udvælgelse af deltagere vil der endelig blive lagt vægt på, at følgende er beskrevet: De deltagende medarbejderes faglige baggrund og erfaring. Dette beskrives uden at medarbejderens navn eller andre personhenførbare oplysninger angives. Indsatsens organisation og ledelse, herunder organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der tilknyttet indsatsen, hvem har det overordnede ansvar for indsatsen, indsatsens øvrige parter, og hvad disse bidrager med, samt hvordan den konkrete koordination og faglige sparring i forbindelse med mentorer/forældrecoaches kommer til at foregå. Strategi for fastholdelse af mentorer og/eller forældrecoaches, herunder hvordan det sikres, at stabilitet i relationen mellem mentor/mentee og forældre/forældrecoach opretholdes. Hvordan det planlægges at nå slutmålgruppen, herunder hvordan ansøger vil formidle mentorindsatsen og/eller forældreindsatsens målsætninger og indhold, så en bred vifte af lokale aktører får kendskab hertil. Side 8 af 9

Kommuner, der allerede råder over uddannede mentorer og forældrecoaches kan også ansøge om at få uddannet medarbejdere, der kan håndtere personer i målgruppen med psykisk sårbarhed. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme dækker udgifter til uddannelserne, herunder forplejning og overnatning, erfaringsudvekslings- og netværksaktiviteter samt implementeringsstøtte. Disse indsatser varetages i praksis af en konsulentvirksomhed, som centeret indgår kontrakt med. Øvrige udgifter i forbindelse med de konkrete mentor- og forældreindsatser finansieres over kommunernes eksisterende bevillinger og foranstaltningsmuligheder. 9. Krav til dokumentation Det er centralt, at Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme kan følge med i, om mentor- og forældecoachindsatserne har den tilsigtede virkning for borgerne, ligesom det vil være i kommunens interesse at dokumentere resultaterne af og fremskridtene i indsatserne. Der er i den forbindelse udviklet en fælles IT-platform, som understøtter arbejdet med borgeren og den løbende resultatdokumentation, som er en del af den obligatoriske metode knyttet til indsatsen. Registreringer på fælles it-platform forudsættes foretaget med et interval, som er nærmere beskrevet i metodemanualen. Dette vil blandt andet kunne hjælpe medarbejderne til at benytte værktøjerne og metoderne på en struktureret måde samt til at følge den enkelte borgers udvikling. Denne registrering og resultatdokumentation sker inden for rammerne af lov om databeskyttelse og anden relevant forvaltningsretlig lovgivning. De deltagende kommuner forpligter sig til at benytte det nævnte værktøj og samarbejde om resultatdokumentation og implementeringsstøtte. 10. Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er fredag den 31. august 2018. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgning senest én måneder efter ansøgningsfristens udløb. Faglige spørgsmål om puljen kan stilles til specialkonsulent Marie Wahlstrøm Kappel på mail mawk@siri.dk Ansøgningsskema findes på ministeriets hjemmeside http://www.uim.dk/ under Puljer. Ansøgningsskemaet skal indsendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integrations puljekontor på mail pulje@siri.dk. Side 9 af 9