K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Studienævnet for Medicin og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse M Ø D E R E F E R A T 30. APRIL 2018 Forum Studienævnet for Medicin og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse AFDELING FOR UDDANNELSE OG STUDERENDE SEKTION FOR LEGALITET OG Møde afholdt Tirsdag den 3. april, 15.30-18.00 STUDIENÆVNSBETJENING Sted 7.15.122 BLEGDAMSVEJ 3B 2200 KØBENHAVN N Referent Malene K. K. Eriksen TLF 35327900 Til stede Andrea Maier, Morten Jørgensen, Jørgen Kurtzhals, Rikke Lund, Mathilde Horn Andersen, Sara Bohn Larsen, Hannelouise Kissow, Peter Schwarz, Britt Pedersen (til og med pkt. 5), Annarita Ghosh Andersen, Jette Led Sørensen (til og med pkt. 6) og Vagn Eskesen. DIR 35335796 malene.eriksen@sund.ku.dk REF: MKKE Gæster Martin Stampe Noer, Maria Gaston Andresen (vedr. pkt. 3), Gitte Birkbøll (vedr. pkt. 3), Bitta Nielsen (vedr. pkt. 5) og Hans Henrik Saxild (vedr. pkt. 5). Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af 6. marts (bilag) 3. Personsager (bilag) 4. Godkendelse af bilag fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse (eventuelle bilag eftersendes af Christine Gulstad)
5. Drøftelse af KU's strategi (Bitta Nielsen og Hans Henrik Saxild er inviteret til kl. 16.00, bilag) 6. Orientering om og drøftelse af status for CAMES-udvalgets arbejde (bilag) 7. Drøftelse af beståelsesprocenter for vinteren 2017-2018 (bilag) 8. Drøftelse af uddannelsesredegørelsen (bilag) 9. Orientering om afskaffelse af holdbytte på 1. semester på bacheloren i medicin (bilag) 10. Orientering om statistik over sagsbehandling (bilag) 11. Evt. SIDE 2 AF 7 Ad. 1) Studienævnet godkendte dagsordenen med den ændring, at pkt. 4 udgik, fordi der ikke var bilag. Under evt. behandles: Problemer med enkelt underviser Patientopslag Ad. 2) Studienævnet godkendte referatet. Ad. 3) Dispensationsansøgninger En studerende havde søgt om forlænget frist til beståelse af prøverne efter første studieår på bacheloruddannelsen i medicin, tilladelse til et 4. eksamensforsøg i celle- og vævsbiologi, tilladelse til et 4. eksamensforsøg i medicinsk genetik samt tilladelse til et 4. eksamensforsøg i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi på 2. semester. Ansøgningen er begrundet i sygdom. Studienævnet besluttede at imødekomme ansøgningen, således at fristen for beståelse af prøverne efter første studieår forlænges til den 31. august 2018. Nævnet besluttede desuden at tildele et 4. eksamensforsøg i celle- og vævsbiologi inkl. excitable celler, et 4. eksamensforsøg i medicinsk genetik og et 4. eksamensforsøg i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi. En studerende havde søgt om tilladelse til et 4. eksamensforsøg i medicinsk genetik på 2. semester af bacheloruddannelsen i medicin. Ansøgningen er begrundet i eksamensangst. Studienævnet besluttede ikke at imødekomme ansøgningen. Efter studienævnets faste og langvarige praksis skal der foreligge usædvanlige forhold, f. eks. sygdom eller vanskelige personlige forhold, og disse forhold skal dokumenteres for eksempel ved erklæring fra egen læge eller psykolog. Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på, at den studerende har oplyst, at
vedkommende ikke ønsker at sende dokumentation for sin eksamensangst. Den studerende har herefter ikke fortsatte studiemuligheder. SIDE 3 AF 7 En studerende havde søgt om tilladelse til brud på de formelle krav til sansefagskurserne på 3. semester af kandidatuddannelsen i medicin 2015- studieordningen i efterårssemestret 2018, idet de kliniske kurser i intern medicin, i kirurgi og i patientsikkerhed og kvalitetsudvikling på 2. semester ikke er gennemført forinden. Ansøgningen er begrundet i barsel og manglende pasning af barn. Studienævnet besluttede ikke at imødekomme ansøgningen. Ved denne afgørelse lagde nævnet vægt på, at 1. og 2. semester danner det faglige grundlag og er en vigtig faglig forudsætning for at opnå det tilsigtede faglige udbytte af de kliniske kurser på 3. semester. En dispensation forudsætter sædvanligvis, at den studerende redegør for og dokumenterer, at vedkommende på anden vis har opnået den viden og de kvalifikationer og kompetencer, som er indeholdt i de formelle krav, der søges dispensation fra. Meritansøgninger En studerende havde søgt om, at et projekt skrevet på Professionshøjskolen University College Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen, kan erstatte udarbejdelse af og eksamination i bachelorprojektet på bacheloruddannelsen i medicin på Københavns Universitet. Studienævnet besluttede at give afslag på ansøgningen. Studienævnet finder, at projektet fokuserer rigtigt meget på sygepleje og således ikke på lægevidenskab. Der er ikke tilstrækkelig kvalitet eller niveau i den anvendte metode til at kunne give merit, idet det betyder, at det faglige niveau ikke er tilstrækkeligt til at kunne give merit, uanset, at det er den samme patientgruppe, der undersøges. En studerende havde søgt om, at kurset Human Neurobiologi kan erstatte valgfag, 7,5 ECTS på 3. semester på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Studienævnet besluttede at give afslag på ansøgningen. Kurset i Human Neurobiologi er ikke relevant for Den Sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Der er på Den Sundhedsfaglige kandidatuddannelse et smalt valgvindue, hvor læring ud af kontekst sjældent giver mening; dvs. fag taget før uddannelsen. Der skal således være tale om et fag, som er relevant for den konkrete uddannelse, for at der kan gives merit. Målene for valgfagsblokken på Den Sundhedsfaglige kandidatuddannelse adskiller sig væsentligt fra målene på kursus i Human Neurobiologi. Kurset ligger ikke op ad det, der undervises på Den Sundhedsfaglige kandidatuddannelse. En studerende havde søgt om, at et bachelorprojekt på Litteraturvidenskab kan erstatte udarbejdelse af og eksamination i bachelorprojektet på bacheloruddannelsen i medicin på Københavns Universitet.
Studienævnet besluttede at give afslag på ansøgningen. Studienævnet er enigt i fagbedømmerens kommentarer om, at det skrevne bachelorprojekt ikke ligger indenfor det medicinske curriculum og metode. Et bachelorprojekt fra litteraturvidenskab kan ikke ligge til grund for merit på en sundhedsvidenskabelig uddannelse. SIDE 4 AF 7 Ad. 4) Punktet udgik. Ad. 5) Hans Henrik Saxild orienterede om det igangværende arbejde med KU s strategi, herunder implementeringen af strategien. Konkret er der på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet formuleret syv mål indenfor uddannelsesområdet og et indenfor det omverdensorienterede. Det er disse otte mål, studienævnet skal forholde sig til. Der holdes møde med alle institutter, som herefter formulerer strategitekster og handleplaner. Fakultetets strategi og institutternes strategier skulle gerne ligge klar til august. Studienævnet havde følgende spørgsmål og kommentarer til målene: Mål 1: Undervisningsudvikling, herunder e-læring Rikke Lund spurgte, hvilke stillingstyper der henvises til, når der står underviserkarriere på universitet? Og hvordan hænger en sådan karriere sammen med forskningen? Hans Henrik Saxild svarede, at den stillingskategori ikke eksisterer på SUND i dag, men det kunne blive en realitet i fremtiden. Hannelouise Kissow supplerede med, at de på Biomedicinsk Institut er lidt bekymrede for, at nye karriereveje indenfor undervisning vil give A- og B-hold, fordi der ikke er fundet en løsning på det, at undervisning ikke er anerkendt på samme niveau som forskning. Vagn Eskesen indskød, at der en hær af kliniske lektorer ansat af Institut for Klinisk Medicin. De er ikke alle lige kvalificerede til at undervise, og det kunne være en idé at opkvalificere dem. Det er desuden et benspænd, at man skal have en ph.d. for at blive klinisk lektor, for der findes fremragende undervisere, som ikke har en ph.d. Der var enighed om, at for studienævnet er mål 1 det væsentligste. Mål 2: Innovationskompetencer Studienævnet var enigt om, at der skal være plads til innovation, men ikke på bekostning af kerneopgaverne. Såfremt punkterne skal rangordnes kunne dette punkt ligge som et af de sidste. Mål 3: Internationalisering Rikke Lund påpegede, at det er et problem, at engelsktalende ikke kan komme til at undervise (politisk modstand og modstand fra studerende).
Morten Jørgensen foreslog, at vi kunne internationalisere vores egne uddannelser mere, ligesom de gør i Århus. SIDE 5 AF 7 Mål 4: Livslang læring Jette Led Sørensen sagde, at hun har det svært med mål 4, fordi det er uklart, hvad det reelt handler om, og hvem målgruppen er? Mål 6: Tættere forskningstilknytning Bitta Nielsen spurgte, hvordan man skaber forskningstilknytning? Mathilde Horn Andersen svarede, at det først og fremmest handler om at tydeliggøre, hvor der er forskningstilknytning. Generelt var det studentersidens vurdering, at man som bachelorstuderende ikke rigtig er klar over det, når man modtager undervisning, der er baseret på excellent forskning. Jette Led Sørensen bemærkede, at forskningsforståelse måske er væsentligere end forskningstilknytning. Mål 8: Kompetencebehov i en datadrevet sundhedssektor Andrea Maier lagde et godt ord ind for mål otte: Det er i tråd med, hvad studienævnet tidligere har talt om. Studienævnet afsluttede drøftelsen med at rose målene, som generelt er nemmere at gå til end den mere overordnede strategi. Ad. 6) Peter Schwarz fortalte, at CAMES-udvalget har gennemgået det eksisterende undervisning-udbud fra CAMES for at se, om noget kan ændres inden for den eksisterende ramme, f.eks.: Basale praktiske procedurer på første semester kunne måske omlægges til et selvtræningskoncept (bl.a. med makkertræning) for at øge kvaliteten af læringen. Tværfaglig kommunikation på andet semester revideres løbende i samarbejde med Metropol. Her oplever de studerende, at der er for mange sygeplejestuderende ift. medicinstuderende. På sjette semester kunne man i højere grad koble onkologien til den svære samtale. Undervisningen i etik og lovgivning på sjette kan muligvis justeres, bl.a. fordi noget af undervisningen allerede er dækket ind på kursus i retsmedicin. Morten Jørgensen sagde, at man også på et senere tidspunkt kan undersøge, om andre kan levere undervisning i objektiv undersøgelse og anamneseoptagelse.
Et enigt studienævn bakkede op om de foreslående initiativer Det er udmærket at beholde de nuværende overskrifter med mulighed for ændringer i overensstemmelse med det foreslåede. SIDE 6 AF 7 Ad. 7) Studienævnet gennemgik beståelsesprocenterne for vinteren 2017-18 og bemærkede følgende: Eksamen i hjerte, kredsløb og lunger har en beståelsesprocent på under 80, nemlig 78,5 %, og et relativt lavt karaktergennemsnit (4,32). Årsagen kan bl.a. være, at de studerende har oplevet det som forvirrende og/eller svært, at der igen eksamineres i energiomsætning. Der falder sandsynligvis ro på, når eksamen har kørt med energiomsætning et par gange. Vagn Eskesen påpegede, at karaktergennemsnittet på nogle eksamener, f.eks. integreret eksamen i immunologi, basal patologi og basal farmakologi, er meget lavt, omkring 4-5 stykker. Studienævnet overvejede, hvad årsagen kan være: Er der et passende match mellem undervisning og eksamen? Er eksamensspørgsmålene klare og til at forstå? Opfølgning: Malene Eriksen inviterer de tre kursusledere for immunologi, patologi og farmakologi til at deltage i et studienævnsmøde for at diskutere den lave gennemsnitkarakter. Der skal ikke være fokus på kurserne, for de er flot evaluerede. Studienævnet bemærkede, at integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusive excitable celler har en ret lav beståelsesprocent (79,6 %) og et lavt karaktergennemsnit (5,15). Studienævnet hæftede sig ved, at der var 118 tilmeldt til reeksamen i arbejds- og miljømedicin. Beståelsesprocenten var på 69,3 % og karaktergennemsnittet 2,98. Det vidner om en tendens til, at studerende forsøger at gå til eksamen, inden de har haft kurset, som ikke er obligatorisk. Det gør de for at skabe lidt luft i uddannelsen. Det samme mønster ses til reeksamen i retsmedicin og til den store eksamen i medicin, kirurgi, patologi, anæstesiologi og patientsikkerhed på 2. semester af kandidatuddannelsen. Det førte til en mindre overvejelse over, om disse eksamener er svære nok. Studienævnet besluttede at holde et vågent øje med denne tendens.
Ad. 8) Studienævnet gennemgik uddannelsesredegørelsen og havde følgende kommentarer: Mathilde Horn Andersen glædede sig over, at bachelorudvalget drøfter brugen af pensumlister og andre præciseringer af læringsmål mhp. at nedsætte studiestress. Vagn Eskesen spurgte, om det at give en helhedsbedømmelse er med på pædagogisk dag? Hvis ikke skal det tages op på et studienævnsmøde. SIDE 7 AF 7 Ad. 9) Studentersiden fortalte, at der blandt de studerende både er argumenter for og imod beslutningen om at afskaffe holdbytte på 1. semester på bacheloren. Mathilde Horn Andersen bemærkede, at det ikke er alle studerende, der bytter hold, fordi det kunne være rart eller for at studere med en, de kender i forvejen, nogle studerende gør det også, fordi de mistrives. Ad. 10) Studienævnet vendte ganske kort statistik over sagsbehandlingen på medicinuddannelsen. Den viser bl.a., at sagsbehandlingstiden er faldende. Martin Stampe Noer fortalte, at der fremover vil blive udarbejdet en statistik hvert halve eller hele år. Ad. 11) Studentersiden fortalte, at der er tilbagevendende problemer med den måde en underviser på bacheloruddannelsen i medicin taler til de studerende på. Alt tyder på, at der fortsat vil være lukket for, at studerende selv kan foretage patientopslag i forbindelse med studenterforskning.