Aftagerpanelet for den lægevidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T M Ø D E R E F E R A T 1. NOVEMBER 2018 Forum Aftagerpanelet for den lægevidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse AFDELING FOR UDDANNELSE OG STUDERENDE Møde afholdt Onsdag den 24. oktober 2018, kl SEKTION FOR LEGALITET OG STUDIENÆVNSBETJENING Sted Referent Faculty Lounge I Mærsk-tårnet, Panum Martin Stampe Noer BLEGDAMSVEJ 3B 2200 KØBENHAVN N Til stede Hans Henrik Saxild, Finn Rønholt, Preben Cramon, Jens Christian Rekling, Kenneth Geving Andersen, Jørgen Kurtzhals, Patrick Dan Lorien, Peter Schaldemose, Annette Berntsen, Mirjana Saaby, Martin Stampe Noer, Rigmor Jensen og Anne-Marie Karin Wegener. TLF DIR masn@sund.ku.dk REF: MASN Afbud Kristjar Skajaa, John Larsen, Marie Lindegaard, Anette Mertz Nielsen, Laila Bendix, Connie Ziegler, Ole William Petersen, Lars Juul Petersen, Marie Lindegaard og Svend-Erik Povlsen. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Præsentation af paneldeltagernes professionelle baggrund og interesseorganisationens ønsker/forventninger til dimittenderne (bilag) 3. Drøftelse af uddannelsesredegørelse 2018 (bilag) a) Medicin b) Master of Headache Disorder 4. Orientering om og drøftelse af lægeuddannelse i Region Sjælland (bilag) 5. Præsentation af strategi, mål og handleplan v. Hans Henrik Saxild

2 6. Orientering om og drøftelse af øget bacheloroptag fra september Orientering om karrieredagen efteråret Eventuelt SIDE 2 AF 8 Ad. 1) Godkendelse af dagsorden Aftagerpanelet godkendte dagsordenen, idet det dog blev besluttet, at justere rækkefølgen af punkterne. Ad. 2) Præsentation af paneldeltagernes professionelle baggrund og interesseorganisationens ønsker/forventninger til dimittenderne (bilag) Hvert af de eksterne medlemmer af Aftagerpanelet fik mulighed for kort at skitsere deres ønsker/forventninger til dimittenderne: Anne-Marie Karin Wegener, der var udpeget af Diabetesforeningen udtrykte ønske om en meget stor faglighed hos dimittenderne, så patienterne kunne få den bedst mulige behandling. Hun ønskede, at dimittenderne fik den nyeste viden ud at virke i virkeligheden. Efter hendes opfattelse var niveauet i Almen praksis meget uensartet og guidelines blev ikke altid fulgt. Hun så gerne af dimittenderne havde et endnu bedre indblik i at være (kronisk) patient og at de kunne sætte sig bedre ind i patientens hverdag. Finn Rønholt tilføjede, at det var vigtigt, at de yngre læger også kunne forholde sig kritisk til de forskelige guidelines, da patienterne ofte ikke passer ind i skemaerne. Mirjana Saaby, der er udpeget af Ældresagen, ønskede fokus på den multisyge patient. Hun ønskede at geriatri blev vægtet tungere i uddannelsen også gerne med mulighed for efteruddannelse. Der bør være mere fokus på kroniske sygdomme, da der kommer flere ældre med disse (multisygdom). Endelig ønskede hun et helhedsblik i stedet for at se snæver på diagnosen. Fokus på ernæring og motion var også vigtigt. Finn Rønholt kom fra en stor afdeling med 175 læger. Det var hans opfattelse, at det generelt var dygtige læger der kommer ud fra universitetet. Han fandt, at der var behov for at se på selve lægerollen. Endelig fandt han, at specialerne bør mingle meget mere ind i hinanden fremover og arbejde mere sammen. Jørgen Kurtzhals slog fast, at vi gerne vil have at vores læger har en stor bredde. Han fandt at det var systemet, der var med til at fastholde, at der bliver en opsplitning af specialer.

3 Annette Mertz Nielsen fandt, at det var vigtigt, at klæde dimittenderne på til at favne den komplekse patient. De unge læger har svært ved at følge produktionstempoet og de er bange for at lave fejl. Mange unge læger siger at de aldrig har prøvet at gå stuegang, mens de var på uddannelsen, hvilket ikke bør være rigtigt. SIDE 3 AF 8 Kenneth Gerving Andersen havde gennemført et år af hoveduddannelsen i Anæstesiologi. Det var hans opfattelse, at de unge læger kan deres faglige stof rigtigt godt det handler mere om modenhed. Han fandt, at der nogle steder var et A- og et B hold. Nogle klarer sig rigtigt godt, mens andre er mere langsomme. Sidstnævnte kigger mere på og tager ikke selvstændigt initiativ. Det er den sidste gruppe, der skal arbejdes mere med under studiet. Preben Cramon, som repræsenterede Region Sjælland og Uddannelsesregion Øst ønskede fokus på sårbare patienter med syn for tværfaglige kompetencer og det nære, samarbejdende sundhedsvæsen. Han fremhævede også betydningen af lægekunst frem for retningslinjelæger. Jens Rekling repræsenterede underviserne på basalfagene, som i denne sammenhæng også kan ses som en aftager. I den forbindelse fandt han det bekymrende, at der stort set ikke længere ansættes undervisere i basalfag med lægelig baggrund. Dette udfordrer uddannelsen. Ad. 3) Drøftelse af uddannelsesredegørelse 2018 (bilag) a) Medicin b) Master of Headache Disorder De årlige uddannelsesredegørelser er udarbejdet som et led i KUs Kvalitetssikringsapparat. Finn Rønholt spurgte om der var nogle særlige opmærksomhedspunkter. Jørgen Kurtzhals svarede hertil, at vores gennemførselsprocenter generelt lå fint på SUND, så der mere var tale om småjusteringer. Nogle specifikke kurser har givet problemer tidligere, men det er der rettet op på nu. De kræver derfor ikke den store opmærksomhed nu. Jørgen Kurtzhals udtrykte det afsluttende på den måde, at Vi skal gøre noget godt endnu bedre.

4 Ad. 4) Orientering om og drøftelse af lægeuddannelse i Region Sjælland (bilag) SIDE 4 AF 8 Preben Cramon fortalte (suppleret af projektleder Patrick Dan Lorien) om det nye spor på Kandidatuddannelsen i Medicin, der skal udbydes i Region Sjælland pr. 1. februar 2019 og fremover. Der er en høj sygelighed og mangel på sundhedspersoner (f.eks. 130 speciallæger) i regionen. Det nye initiativ skal være med til at forbedre situationen. Region Sjælland ville meget gerne samarbejde med KU om en lægeuddannelse og han fandt, at det hidtil havde været et bragende godt samarbejde, hvor man var nået meget langt på kort tid. Det var en grundpræmis, at de studerende skulle have samme studieordning uanset om de gik på Region Sjælland sporet eller ej. Der er afsat pladser til i alt 24 studerende på 5. semester af Kandidatuddannelsen pr. 1. februar Sporet gennemføres også selv om der ikke skulle være 24 studerende, der melder sig første gang. Der kan fra begyndelsen leveres følgende i Region Sjælland: 9 nye specialefokuserede kurser, så der er i alt 13 specialefokuserede kurser nu samt 30 nye forskningsemner. Tre af de fire obligatoriske kurser på 6. semester kan allerede tages i Køge/Roskilde. 5. og 6. semester er mere eller mere på plads. Hospitalsdirektørerne skal udarbejde et plan for fordeling af uddannelsespladserne fremover. Ekstra currikulære tilbud (mentorordning, sommerophold i almen praksis) Campus miljø i Køge skal på sigt munde ud i et Universitetshus. Fra foråret 2020 starter de studerende på 1. semester af kandidatuddannelsen i Medicin på Region Sjælland sporet og uddannelsen rulles herefter ud semestervis. Der arbejdes på at kunne tage de 24 studerende, der afslutter uddannelsen på Region Sjælland sporet ud af lodtrækningen til KBU, således at de er garanteret en plads i regionen, hvis de ønsker det. Foreløbigt ser det positivt ud, men det kræver godkendelse af Sundhedsministeriet. Det er tanken, at Hoveduddannelsen evt. kan kobles på senere.

5 Preben Cramon og Patrick Dan Lorien var spændte på hvordan tilmeldingen til sporet ville gå. I første omgang er der tale om et tilbud til de studerende, men når sporet skal udrulles fra 1. semester, kan der blive tale om at fylde op med studerende, der ikke i første omgang har valgt sporet. SIDE 5 AF 8 Jørgen Kurtzhals afsluttede punktet med at fastslå, at der lå et stort ansvar hos Region Sjælland, hvis initiativet skulle blive en succes. Han var dog sikker på, at det nok skulle lykkedes, da viljen var stor på såvel universitet som i regionen. Ad. 5) Præsentation af strategi, mål og handleplan v. Hans Henrik Saxild Prodekan for uddannelse Hans Henrik Saxild præsenterede hovedpunkterne i den nye strategi på KU. Han glædede sig over, at opfølgningen fra topledelsen (rektor og prorektor) denne gang var sat mere i system. Der var ved at blive udarbejdet Mål og handleplaner på fakultetsniveau. Det er dem fakultet vil blive holdt op på under regelmæssige møder med rektoratet de næste 4-5 år. Herefter gennemgik Hans Henrik Saxild de seks mål indenfor uddannelsesområdet: Mål 1. Styrkede rammer for undervisningsudvikling, herunder digitale læringsformer SUND skal i fremtiden have mere fokus på didaktik og læringsudbytte. Det skal gøres mere målrettet og af højere kvalitet. Dette skal blandt andet ske ved mere frikøb af studielederne. Mål 2. Styrket forskningsforståelse og tættere forskningstilknytning Forskningsintegrering er efter Rektors opfattelse noget af det, der skal stå øverste på dagsordenen. Vi har rigtigt meget forskning i og omkring lægeuddannelsen det skal udnyttes endnu bedre. Vi skal også have mere forskning ind i uddannelserne. Det er ikke nok, at det blot er forskere, der underviser. De studerende skal ind og smage på håndværket. Vi skal have meget mere ud af den forskning, der foregår. Mål 3. Attraktive dimittender til en sundhedssektor i forandring Der skal være fokus på fremtidens kompetencer. SUND skal overveje om det er det rigtige vi putter ind i hovederne på vores studerende. SUND skal arbejde noget mere systematik og satse mere på de brede kompetencer,

6 der vil komme i spil i fremtiden f.eks. digitalisering, big data, personlig medicin. Endvidere er innovation også meget relevant for vores studerende. Endelig spiller praksisnærhed en stor rolle fremover, men her er vi allerede godt funderet på lægeuddannelsen. SIDE 6 AF 8 Mål 4. Et stimulerende studiemiljø Studiemiljøet har stor fokus. Vi skal undgå at vores studerende får stress ved at tilrettelægge en god uddannelse for dem. Mål 5 Livslang læring Efter- og videreuddannelse området er i en god udvikling, men der er behov for mere. Et godt eksempel er Master of Headache Disorders, der er en kæmpe succes. Der arbejdes også på en ny Masteruddannelse i Neurorehabilitering. Mål 6. Internationalisering Der skal arbejdes på at fakultetet og fakultetets uddannelser bliver endnu mere internationaliserede. Endelig gjorde Hans Henrik Saxild opmærksom på, at der i den nye taksametermodel og i Finansloven er mulighed for at have 149 forskningsårsforløb årligt på lægeuddannelsen uden at KU straffes økonomisk. Kenneth Geving Andersen, spurgte hvad det vil sige at forske. Mange specialer kræver en ph.d. for at få en hoveduddannelsesstilling det er måske lidt unødvendigt? Jens Christian Rekling bemærkede, at vi på SUND har mange fremragende forskere i centrene. De bruges desværre ikke i undervisningen i særlig høj grad. Han fandt, at en akademisk tilgang er vigtigt i bestræbelserne på at skabe bedre læger. Preben Cramon fandt, at det ville være nyttigt at drøfte spørgsmålene i et lidt større forum på baggrund af et oplæg. Han ville gerne have fokus på de sårbare patienter og tænke lægerollen ind. De sårbare patienter bliver fremtidens multisyge. (årsagerne hertil er f.eks. ensomhed, økonomi etc.) Det var hans opfattelse, at der kom mange fagligt dygtige kandidater ud fra universiteterne, men at en del af de yngre læger var usikre. Der var behov for mere klinisk erfaring - både post- og prægrauat. Annette Berntsen fandt, at der i lægeuddannelsen generelt var meget lidt tid til at være i klinik og opnå kliniske rutiner. Hertil tilføjede Finn Rønholt, at

7 logbogen burde være meget mere detaljeret i forhold til de forventninger, der stilles. Det er meget vigtigt, at underviserne på afdelingerne er skarpe og skubbe de studerende foran. SIDE 7 AF 8 Jørgen Kurtzhals bemærkede, at de kliniske afdelinger generelt får fantastisk gode evalueringer. Hvor der er knas tages det op på ledelsesniveau. Vi kan dog godt tydeliggøre kravene overfor vores undervisere, men de studerende må også tage ansvar for egen læring. Kenneth Gerving Andersen fandt, at omfanget og indholdet af uddannelsens Almen Praksis kunne tages op på et senere møde. Hertil bemærkede Finn Rønholt, at det var vigtigt, at vi har en bred lægevidenskabelig uddannelse, der introducerer til alle specialer. Jørgen Kurtzhals bemærkede, at en uge i almen praksis koster ca. tre gange så meget som en uge i klinik. Det blev foreslået, at et punkt til et kommende møde i Aftagerpanelet kunne være: Hvordan skaber vi gode klinikere og gode forskere via lægeuddannelsen inden for den afgrænsede tid der er til rådighed? Hvad har det af betydning for patienter og for samfundsøkonomien? Ad. 6) Orientering om og drøftelse af øget bacheloroptag fra september 2019 Uddannelses- og Forskningsministeriet har besluttet, at Københavns Universitet pr. 1. september 2019 skal udbyde 97 ekstra studiepladser på bacheloruddannelsen i Medicin. Initiativet er et led i regeringens tiltag for at forebygge lægemanglen. Det ligger i aftalen, at de 97 ekstra studerende har retskrav på at kunne påbegynde kandidatuddannelsen i Medicin, men at der ikke som sådan gives 97 ekstra pladser på kandidatuddannelsen i Medicin. Falder der nogle af de 97 studerende fra i løbet af bacheloruddannelsen, vil der således ikke kunne suppleres med studerende fra andre universiteter. Ad 7) Orientering om karrieredagen efteråret 2018 Jørgen Kurtzhals orienterede om karrieredagen, der havde været afholdt den 11. oktober 2018 på Panum. Der var her også blevet orienteret om Region Sjælland samarbejdet. Herudover havde der været nyskabelsen Jørgen og Monopolet, hvor Jørgen Kurtzhals og en række andre fagpersoner, havde besvaret dilemmaer fra de studerende (publikum).

8 Ad 8) Eventuelt Finn Rønholt gjorde opmærksom på, at der i Sundhedsmagasinet på DR1 vil komme en udsendelse under navnet Den kommende læge. Udsendelse vil blive sendt om 5-6 uger og handle om at være nybagt læge. SIDE 8 AF 8 Jørgen Kurtzhals takkede for de mange gode bemærkninger som han havde modtaget under mødet.