Vejledning til Team Danmarks evalueringsmodel for Elitekommuner Modellen tager udgangspunkt i SMTTE-modellen, der i sin grundform betyder Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. Se eventuelt www.evaluering.uvm.dk for yderligere information. Team Danmark har valgt anden terminologi: Status, Mål, Handlinger, Succeskriterier og Evaluering. SMHSE-modellen er en kombination af en målopfyldelses- og en virkningsevaluering. Modellen bør benyttes som værktøj i forbindelse med evaluering og genforhandling af samarbejdsaftalen. Modellen kan fremadrettet benyttes ved det årlige statusmøde mellem kommunen og Team Danmark. Formålet med evalueringen er, at vurdere om de opstillede målsætninger er blevet indfriet jævnfør Samarbejdsaftalen 1. - Har indsatsen bidraget til målopfyldelsen? - Hvilke handlinger virkede på vej mod målsætningerne? - Hvordan blev en given proces gennemført, og hvordan kan processen forbedres? Modellen kan således bruges såvel bagudrettet (Skema 1) og fremadrettet (Skema 2) og kan tilpasses den enkelte kommunes behov. - Hvad er der allerede sket og med hvilken effekt? - Hvilke handlinger ønskes igangsat fremadrettet og hvilke succeskriterier skal indikere, at man er på rette vej i forhold til indfrielse af målsætningerne? 1
Vejledning til udfyldelse af SMHSE-modellen: Status Mål Handlinger Succeskriterier Evaluering Status: Bagudrettet skema 1: Beskriv den overordnede status i kommunen i forhold til projektet på opstartstidspunktet. Hvilke bevæggrunde havde kommunen for at blive Elitekommune. Beskriv resultatet af 2010-evalueringen, visionen for næste periode og status på nye indsatsområder. Målsætninger: Bagudrettet skema 1: Målsætningerne er givet på forhånd jævnfør Samarbejdsaftalen 1. Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger. Handlinger: Bagudrettet skema 1: Beskriv de handlinger, der er udført. Beskriv de handlinger, der ønskes udført fremadrettet. Succeskriterier: Vælg succeskriterier der relaterer til målsætningerne og som kan registreres og beskrives. Bagudrettet skema 1: Valgfrit. Opstil succeskriterier der beskriver på hvilken måde, man skulle kunne have set, at man var på vej mod målene. Opstil succeskriterier der beskriver på hvilken måde, man skal kunne se, at man er på vej mod målene. Evaluering: Bagudrettet skema 1: Beskriv hvad der gik godt? Hvorfor og hvorfor ikke? Hvilken betydning havde valg af handlinger og succeskriterier i forhold til at nå målsætningerne. Beskriv hvordan og hvornår det vil være mest optimalt at evaluere de opstillede mål. 2
SMHSE-model til evaluering af samarbejdsaftalen mellem Esbjerg Kommune og Team Danmark for perioden 2011-2014 Skema 1 Status 2014 Målsætninger Handlinger Succeskriterier Evaluering Samarbejdsaftale mellem Esbjerg Kommune og Team Danmark etableret i april 2007. Beskriv hvilke bevæggrunde kommunen havde i forhold til at blive Elitekommune: - Prioriterede sportsgrene og aktiviteter: Esbjerg Kommune forpligter sig til, at der gennemføres handleplaner for hver af både de prioriterede, men også udviklingsidrætsgrenene. Prioriteringsidrætter: - Herrefodbold - Damehåndbold - Ishockey - Svømning - Herrehåndbold - Tennis - Badminton Der er endvidere særlig fokus på udvikling af lokale talentudviklingsmiljøer indenfor: taekwondo, atletik, speedway og kunstskøjteløb. særlig forskel i forhold til at udvikle talentudviklingsmiljøer? Taekwondo: Der har været dialog og møder med repræsentanter for to taekwondoklubber i Esbjerg med henblik på at skabe mulighed, for at taekwondo kan være en del af eliteidrætsklasserne i folkeskoleregi og dermed kunne tilbyde morgentræner. Klubberne afventer i øjeblikket specielt er det økonomiske aspekt en udfordring. Der er startet en dialog med atletik og kunstskøjteløb, og de to klubber bag, har deltaget i klubudviklingsprogrammet, og de har desuden også fået elever i eliteidrætsklasserne på Vestervangskolen. Hvilke succeskriterier skulle indikere, at I var på vej mod målet? Succeskriteriet var først og fremmest en indledende dialog med klubberne og derefter en afklaring af forventninger til et fremtidigt samarbejde og omkring talentudviklingen. I hvilke sportsgrene er I lykkedes/ikke lykkedes med at udvikle talentudviklingsmiljøer? Beskriv hvorfor/hvorfor ikke? Vi har ikke formået at udvikle et talentudviklingsmiljø i speedwayklubben. Klubben har været inde i en proces om professionalisering. I atletikklubben, kunstskøjteklubben og taekwondoklubberne er vi delvist lykkedes med at udvikle talentmiljøer, idet der er indledt dialog og handlinger, som arbejder mod at udvikle klubbernes talentarbejde. Er handleplanerne fra både de prioriterede og udviklingsidrætsgrene af tilfredsstillede kvalitet? Handleplanerne er udarbejdet af klubberne, men kvalitet og opfølgning er ikke tilfredsstillende. Der er indsamlet evalueringsudtalelser fra prioriteringsidrætterne med det formål, at få afdækket hvorledes idrætterne har oplevet samarbejdet i aftaleperioden. Udpluk af evalueringsudtalelser fra prioriteringsidrætter: - Overordnet er klubberne meget tilfredse med samarbejdet, og flere nævner, at eksistensen af samarbejdet har været afgørende for klubbernes succesfulde talentarbejde i aftaleperioden. - Flere nævner også, at kommunikationen er velfungerende, og at de tværidrætslige netværk til både erfarings og vidensdeling og udvikling er lærerige og udbytterige for klubberne. - Fleksibilitet er et nøgleord i et kompetent udviklingsmiljø, idet kombinationen af uddannelse og eliteidræt kun kan fungere vellykket, 3
hvis fleksibiliteten er til stede. - Der stilles spørgsmålstegn ved niveauet for vores udøvere på ordningerne. Dette skal måske tages op til diskussion i klubberne hvor vil vi sætte overliggeren? Og hvordan vil vi definere elite? Idrætsskoler: Esbjerg Kommune har tidligere igangsat forsøg med udvikling af idrætsskoler i overensstemmelse med Team Danmarks og Danmarks Idrætsforbunds koncept for idrætsskoler med et udvidet idrætstilbud i 0. 6. klasse på 5 lokale folkeskoler. Det er hensigten i 2011 at tage stilling til, hvorvidt der kan etableres 1-2 idrætsskoler med aldersrelateret træning. Mellemlange og videregående uddannelser: Esbjerg Kommune arbejder for, at eliteidrætsudøvere kan fortsætte på de mellemlange uddannelser på UC Syddanmark på eller på de lange videregående uddannelser på Syddansk Universitet på fleksible vilkår, således at de kan gennemføre en erhvervsuddannelse sideløbende med eliteidrætten. Videregående uddannelser: I forbindelse med at Syddansk Universitet påtænker at oprette en ny kandidatuddannelse i Idræt med en profil inden for konkurrence- og eliteidræt på Campus Esbjerg Syddansk Universitet, vil Esbjerg Kommune være opmærksom på evt. samarbejdsrelationer. Bolig og job: Eliteidrætsudøvere har mulighed for at få et boligtilbud. Esbjerg særlig forskel i forhold til at etablere en eller flere idrætsskoler? Der har været løbende dialog med Fourfeldtskolen omkring etablering af idrætsskole, men udskiftning af adm. ledelse på skolen har forsinket processen. Det skal nævnes, at begrebet idrætsskoler har fået en anden betydning efter den nye folkeskolereform, da idrætsundervisningen nu kan tilrettelægges mere fleksibelt. særlig forskel i forhold til at sikre fleksible uddannelsesmuligheder i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner? Igangsat dialog og derefter nedsat arbejdsgruppe omkring fælles markedsføring af de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune. særlig forskel i forhold til at sikre samarbejdsrelationer til den nye kandidatuddannelse? Der har været god dialog og brainstorm på mulighederne i forbindelse med den nye uddannelse i Esbjerg. særlig forskel i forhold til at etablere et college for eliteidrætsudøve- Succeskriteriet var at have etableret en eller flere idrætsskoler indenfor aftaleperioden. Succeskriteriet var at sikre, at der var igangsat dialog og indgået aftale om fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg Kommune indenfor aftaleperioden. Succeskriteriet var, at vi inden udgangen af aftaleperioden havde etableret et sports college for Hvordan er I lykkedes med at etablere en eller flere idrætsskoler? Vi er pt. i en afventende position vedr. etableringen af idrætsskoler, da dialogen ikke er tilendebragt, og vi afventer endvidere betydningen af den nye folkeskolereform. Hvordan er I lykkedes med at sikre fleksible uddannelsesmuligheder i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner? Vi er lykkedes godt med at sikre fleksible vilkår på de videregående uddannelser. Vilkårene er forskellige fra uddannelse til uddannelse pga. heterogen opbygning af studierne, men på alle uddannelsessteder er der fælles opbakning til at sikre fleksible vilkår for eliteidrætsudøverne. Det er dog et område, hvorpå der stadig skal udvikles yderligere. Hvordan er I lykkedes med at sikre samarbejdsrelationer til den nye kandidatuddannelse? Vi er lykkes godt med at skabe samarbejdsrelationer, idet vi har en igangværende dialog og løbende proces med flere aktuelle aktører både nye og eksisterende samarbejdspartnere. Hvordan er I lykkedes med at etablere et college for eliteidrætsudøverne? Vi er lykkes godt med at etablere 4
Kommune medvirker hertil i et samarbejde med Ungdomsbo og eliteidrætsklubberne om at etablere et college for eliteidrætsudøvere. Klubudvikling: Esbjerg Kommune foranlediger, at der foreligger en handlingsplan for de 7 prioriterede idrætsgrene. Heraf fremgår idrætsgrenenes status på talentudvikling, trænerkapacitet, udviklingsområder m.m. I forlængelse af handlingsplanen vil 3-5 eliteidrætsklubber fra hhv. de 7 Team Danmark-støttede idrætsgrene og de 3 udviklingsidrætsgrene få mulighed for at deltage i et klubudviklingsprogram, hvor en ekstern konsulent vil sikre, at de deltagende klubber får nedskrevet og bearbejdet deres strategier for bestyrelsesarbejde, udviklingsprogrammer, rekruttering og fastholdelse af ledere og trænere samt en mere langsigtet proces for talentudvikling. Klubudviklingsprogrammet vil ligeledes blive tilbudt foreninger, som ikke nødvendigvis tilhører eliten, men som sikrer, at de Team Danmark støttede idrætsgrene rekrutterer deres talenter fra disse klubber. Hermed opnås en professionalisering af fødekæden. re? Vi har fungeret som sparrings og samarbejdspartner ved etableringen af Esbjerg Sports College. I vores cheftrænerforum (som omtales senere), har vi desuden dialog med fire store virksomheder i Esbjerg, som påtænker at lave en aftale, hvor de giver eliteidrætsudøvere mulighed for job og praktik i virksomhederne. særlig forskel i forhold til at skabe sportslig fremgang i forhold til klubudvikling? Vi har iværksat et samarbejde med konsulentfirmaet Sport House, og 10 klubber deltog i et intensivt klubudviklingsforløb fra marts 2012 til ultimo november 2012. Følgende klubber deltog: Esbjerg Skøjteklub, Esbjerg Tennis Klub, Esbjerg Ishockey Klub, SGI Håndbold, Team Esbjerg Håndbold, EfB, Esbjerg Taekwondo Klub, Esbjerg Atletik og Motion og ESG Badminton. Det eksterne konsulentfirma Sport House har kørt forløbet på i alt 50 timer. Formålet med klubudviklingen er igennem professionel sparring og rådgivning at videreudvikle og optimere kluborganiseringen. Dette er sket ved, at den enkelte klub med rådgivning har udarbejdet og bearbejdet klubbens organisering herunder strategier, udviklingsprogrammer mm. Konsulentbistanden har indbefattet, at klubberne får nedskrevet og bearbejdet deres strategier for bestyrelsesarbejde, udviklingsprogrammer, rekrutteringsprogrammer, rekruttering og fastholdelse af ledere og trænere samt en mere langsigtet proces for talentudvikling. Dette er sket ved individuelle vores eliteidrætsudøvere. Succeskriteriet var at få igangsat et klubudviklingsforløb, hvor igennem klubberne kunne påbegynde en proces med både organisatorisk og sportslig udvikling. Esbjerg Sports College, som åbner i august 2014, og vi er deltvist også lykkedes med at skabe bedre vilkår i forhold til job til eliteidrætsudøvere. I hvilke sportsgrene er I lykkedes/ikke lykkedes med at skabe sportslig fremgang i forhold til klubudvikling? Følgende klubber deltog succesfuldt i klubudviklingen: Esbjerg Skøjteklub, Esbjerg Tennis Klub, Esbjerg Ishockey Klub, SGI Håndbold, Team Esbjerg Håndbold, EfB, Esbjerg Taekwondo Klub, Esbjerg Atletik og Motion og ESG Badminton. Udtalelse vedr. klubudviklingsprocessen fra Esbjerg Svømmeklub: Klubudviklingsprojektet i samarbejde med Esbjerg Kommune og Sport House har haft en afgørende indflydelse på hvor svømmesporten står i Esbjerg i dag. Vi har i dag én klub, hvor organisationen for alvor er faldet på plads og udviklingen er nu i fuld gang på mange fronter. Det har været en ualmindelig hård og vanskelige vej og proces frem til fusionen af byens to klubber, men det langsigtede perspektiv er stort og klubudviklingsprojektet har bragt os i den rigtige retning og skabt et grundlag for de næste mange års arbejde. 5
Faciliteter: Esbjerg Kommune sikrer, at der er tilstrækkelig adgang til idrætsfaciliteter for de prioriterede idrætsgrene, så træningen af talenter vil kunne gennemføres efter principperne i det idrætsspecifikke aldersrelaterede træningskoncept. forløb mellem konsulenten og den enkelte klub. Klubudviklingsprojektet har fået en fin evaluering og eksisterer fortsat. Der afholdes et fælles opfølgnings- og netværksmøde for klubberne en gang årligt, hvor Sport House leder processen. særlig forskel i forhold til at sikre at træningen af talenter vil kunne gennemføres efter principperne i det idrætsspecifikke aldersrelaterede træningskoncept.med henblik på udvikling af kommunens idrætsfaciliteter? Der har været igangsat og færdiggjort byggeri og etablering af 3 nyet kunststofbaner i Esbjerg Idrætspark, ny svømmehal i Bramming fritidscenter, ny stor hal i Esbjerg Idrætspark (Blue Water Dokken) samt forberede styrketræningsfaciliteter i hallen. Hvordan er I lykkedes med at udvikle kommunens idrætsfaciliteter? Vi er tilfredse med hvorledes kommunens idrætsfaciliteter har udviklet sig gennem aftaleperioden. Der er dog alligevel behov for forbedringer på facilitetsområdet både i forhold til øget tilgængelighed og forbedret kvalitet. Desuden er den nyindførte gebyrordning på brug af kommunale lokaler rammer særligt de klubber, der arbejder med en stor volumen af børn i forhold til talentudvikling. Øvrige kommunale indsatsområder i samarbejdsperioden perioden med henblik på udvikling af talent- og elitemiljøer. Vidensdeling på tværs af landegrænser: Comenius Regio programmet er et toårigt EU-finansieret udvekslingsprogram mellem Esbjerg og Exeter College. Programmet består af partnere fra de to lande inden for henholdsvis Kommune, skole og klub. Fra Esbjerg er det således Vestervangskolen, EfB Fodbold og Esbjerg Kommune, der er repræsenteret i samarbejdet. Der er aftalt fire besøg i England og fire besøg fra England med fokus på talentudvikling. Formålet med projektet er, at Vestervangskolen kan blive styrket og opkvalificeret inden for områder vi ikke tidligere har prioriteret. Eliteidrætssamrådets studietur til London august 2013: Eliteidrætssamrådet og repræsentanter fra Team Danmark var i august på studietur til London. Hovedtemaet var Talentudvikling. Formålet med turen var at få et indblik i hvordan talentudviklingen foregår i England. Delegationen besøgte universiteter, og flere engelske sportsinstitutioner herunder det britiske idrætsforbund og den engelske udgave af Team Danmark. Hovedtemaerne, som delegatio- 6
nen fik indblik i var: Tværgående samarbejde Forskning i materiale Rekruttering fra breddeidrætten Kvalitativ skadesbehandling Tværfaglig erfaringsudveksling på eliteniveau: En udløber af Idrætspolitikken er etablering af forum for tværgående faglig erfaringsudveksling på eliteniveau. Formålet med dette forum er, at deltagerne fra forskellige idrætsgrene kan bruge hinandens erfaringer til at opnå nye ideer til forbedrede og målrettede træningsmetoder. Tanken med initiativet er at finde delelementer i andre sportsgrene og udvikle disse til forbedring af træningsmetoder inden for egen sportsgren. Der blev i 2012 nedsat et eksklusivt forum for cheftrænerne i eliteidrætsklubberne, som mødtes tre gange i løbet af året. Formålet med møderne er blevet opfyldt til fulde og deltagerne udviser stor glæde/engagement/gavn af at udveksle erfaringer med hinanden. Der er aftalt tavshedspligt mødedeltagerne imellem. Forummet for cheftrænerne har i 2013 haft fokus på hvordan man i Esbjerg Kommune kan bygge bro mellem eliteidrætten og erhvervslivet. Cheftrænerforum besøger derfor i løbet af 2013 og 2014 fire erhvervsvirksomheder med henblik på at etablere et samarbejde. På møderne diskuteres ledelse på tværs af idrætter og erhverv. De fire virksomheder er Syd Energi, Viking, Maersk, Blue Water Shipping. Det er hensigten, at der i 2014 oprettes en fond for kompetenceudvikling på højt plan samt legater til dygtiggørelse. Fonden skal finansieres af midler fra disse fire virksomheder. Talenttrænerforum: Såvel som det opstartede cheftrænerforum er en realitet, har vi også et ønske om etablering af et tværfagligt forum på talentidrætstrænerniveau. Formålet med dette forum vil være at erfaringsudveksle og samarbejde på tværs af idrætsgrenene. Vi inviterede til et første møde i november 2013, men der var ikke tilmeldinger nok desværre. Det er hensigten, at vi vil forsøge at samle talenttrænerne igen med henblik på at få etableret dette forum. 7
Ph.d. studerende: Der er ansat en ph.d. studerende, Christian Jensen, som forsker i sportsevents betydning for værtskabet. Herunder hvorledes store events har indflydelse på, at eliten fastholdes i talentudviklingen. 8