STRATEGI for KVUC 2014-16

STRATEGI for KVUC 2014-16 - Planlægning for nøgleområder Indhold: 0. Præsentation og læsevejledning Side 2 1. Uddannelser og udbud Side 3 2. Pædagogik og didaktik Side 17 3. Personale arbejdsforhold Side 26 4. Kursister arbejdsforhold/læringsmiljø... Side 32 5. Kommunikation. Side 37 6. It.. Side 43 7. Bygning.. Side 46 8. Økonomi. Side 48 9. Kvalitetssikring.. Side 53 10. Organisation og ledelse.. Side 58 11. Internationalisering.. Side 60 1

PRÆSENTATION OG LÆSEVEJLEDNING Strategien indeholder en beskrivelse af, hvilke overordnede mål og indsatsområder KVUC vil sigte efter i de kommende par år. Strategien omfatter alle områder på KVUC og er dermed et styringsværktøj for hele organisationen. Strategiens opbygning: Der er et kapitel for hvert nøgleområde på KVUC: 1. Uddannelser og udbud 2. Pædagogik og didaktik 3. Personale arbejdsforhold 4. Kursister arbejdsforhold/læringsmiljø 5. Kommunikation 6. It 7. Bygning 8. Økonomi 9. Kvalitetssikring 10. Organisation og ledelse 11. Internationalisering Hvert kapitel indledes med en beskrivelse af den aktuelle baggrund samt de mål og indsatser, der vil blive prioriteret i de kommende år. Indsatserne er desuden beskrevet i skematisk form efter hvert afsnit. Den skematiske opstilling har to niveauer: Niveau 1: Indsatsområder. Inden for hvert nøgleområde defineres indsatsområder og mål, der til sammen er udtryk for den kommende periodes overordnede strategiske prioriteringer. Indsatsområderne fungerer altså som overordnede pejlemærker for de kommende år. Niveau 2: Handleplan / Udviklingsprojekter. Under hvert af indsatsområderne defineres en række udviklingsprojekter og mål/resultater. Disse er konkrete bud på, hvordan vi vil nå de overordnede mål. I modsætning til indsatsområderne (niveau 1), der lægges fast for hele perioden, vil handleplanen (niveau 2) blive justeret løbende. 2

NØGLEOMRÅDE 1: UDDANNELSER OG UDBUD INTRODUKTION I det følgende beskrives aktivitetsudvidelsen i den forløbne strategiperiode. Målene for kursistvæksten er på gennemsnitligt 20% for hele KVUC over de kommende to år. Væksten skal ske både ved at udvide aktiviteten generelt samt at udvikle udbuddet. Der er samtidig mål for en forbedring af gennemførelsen på 5-10%. Planerne tager afsæt dels i den demografiske udvikling for KVUC s kernealdersgruppe i vores dækningsområde, Københavns Kommune, dels i en fremskrivning af uddannelsesgrundlag og behov for denne gruppe. De overordnede prioriteringer for uddannelser og udbud, der redegøres for i dette afsnit, udgør grundlaget for de øvrige nøgleområders strategiske indsatser. Historien om udbygningen 2011-2013 I forbindelse med KVUC s beslutning i maj 2010 om at udvide kapaciteten gennem lejemålet af Sankt Petri Passage 1 blev der udarbejdet en fremskrivning af den forventede studieaktivitet i 2011, 2012 og 2013. Denne fremskrivning blev opdateret i september 2011 som oplæg til Strategien 2012-2014. En væsentlig forudsætning for denne fremskrivning var, at KVUC (kun) udbød to hf-2 spor (den toårige hf). I forbindelse med kapacitetsdrøftelserne i Region Hovedstaden i efteråret 2012 blev det fastlagt, at KVUC kunne udvide denne aktivitet til fem hf-2 spor fra 2013, og i det lys kunne KVUC med fordel udvide lejemålet i S1. Det har betydet et større udbud og dermed også en væsentlig større aktivitet i 2013 end skønnet ved fremskrivningen, hvori væksten fra 2012 til 2013 var skønnet til knap 10%, men hvor den faktiske vækst blev 19%, jf. tabel 1 nedenfor. 3

Tabel 1. Udbygningen af KVUC 2007-13 målt i årskursister. (2013 er Foreløbigt Resultat, FR) Forudsætninger for planlægningen Planlægningen foregår basalt og principielt i såkaldte skemaer og lektioner, som danner det samlede udbud, og med udgangspunkt heri kan man beregne de forventede indtægter og udgifter. Inden for udbuddets rammer sker holddannelsen, som skaber grundlaget for den faktiske størrelse af stort set alle KVUC s taksameterindtægter, mens den direkte påvirkning af lønudgifterne er betydeligt mindre. Holddannelsen kan blive større og dermed medføre et økonomisk set bedre resultat end planlagt og beregnet. Og den kan blive mindre og dermed økonomisk set skabe et dårligere resultat end planlagt. Konklusionen på denne tekniske gennemgang er, at det er forventeligt, at der vil være en vis forskel mellem det planlagte og det faktiske årsresultat, hvilket jo også er fremgået af de fleste Årsrapporter siden 2007. Størrelsen/holddannelsen vurderes løbende og kan medføre justeringer i udbuddet allerede i det følgende semester for at imødekomme en vigende eller stigende efterspørgsel efter KVUC s uddannelser. Den planlagte udbygning i 2014 og 2015 I den følgende tabel er KVUC s forskellige uddannelser planlagt for 2014 og 2015. Samlet set er stigningen 13 procent for 2014 og 6 procent i 2015. 4

KVUC s samlede uddannelsestilbud i lektioner KVUC F2013 E2013 2013 F2014 E2014 2014 Ændring 2015 ændring AVU-dag 14.500 15.600 30.100 17.500 17.500 35.000 16% 39.000 11% Avu-aften 500 500 1.000 500 500 1.000 0% 1.000 0% AVU-Flex 1.500 1.500 3.000 1.500 1.500 3.000 0% 3.000 0% FVU 3.000 3.000 6.000 3.000 3.000 6.000 0% 6.000 0% FVU-Flex 0 0 1.000 500 500 1.000 0% 1.000 0% OBU HF2 1.350 2.700 4.050 2.700 3.375 6.075 50% 7.000 15% HF-dag 24.033 25.683 49.716 28.000 26.000 54.000 9% 54.000 0% HF-aften 1.977 1.155 3.132 2.000 1.200 3.200 2% 3.000-6% HF-Flex 7.500 8.400 15.900 9.000 10.000 19.000 19% 23.000 21% GSK-dag 5.400 6.378 11.778 5.500 6.500 12.000 2% 11.000-8% Gsk-aften 0 240 240 0 500 500 108% 500 0% GSK-flex 0 0 0 500 500 1.000 1.000 0% GSK-som 0 3.104 3.104 0 3.500 3.500 13% 4.000 14% SUM 59.760 68.260 129.020 70.700 74.575 145.275 13% 153.500 6% Planlægningen af den gennemsnitlige vækst på 13% er bygget op på: a) Færdiggørelsen af den planlagte udbygning af den 2-årige hf fra to til fem spor KVUC er med i det forpligtigende samarbejde i Region Hovedstaden og kan derfor ikke ændre i kapaciteten, med mindre der sker ændringer i Region Hovedstadens rammeplaner, som er baseret på befolkningsfremskrivninger og uddannelsesfrekvenser. Eller der sker en omlægning af fordelingen af den samlede gymnasiekapacitet med konsekvenser for placeringen af hfkapaciteten. b) En fortsat udbygning af hf-flex-aktiviteten med en årlig vækst på ca. 20% i de kommende år For at understøtte og udvikle hf-flexen vil vi forbedre hf-flex-undervisningen inden for følgende områder: forbedre KVUC s forskellige elektroniske platforme udbygge og udvide e-læringsmaterialet udvikle de faglige lærerkompetencer med henblik på at forbedre og effektivisere uddannelsesforløbene for de studerende udvikle nye kombinationer af virtuel undervisning og holdundervisning 5

c) En to-årig udbygning af avu-aktiviteten Dermed vil KVUC nå den avu-aktivitet, der var fastlagt i udbygningsplanen fra 2010 i forbindelse med den bygningsmæssige udvidelse med S1, og som var en forudsætning for opbygningen af de to huse med de fire afdelinger. For at gennemføre denne udbygning skal flere faktorer inddrages: Det vil være væsentligt fortsat at forbedre gennemførelsen/fastholdelsen i undervisningen. Der vil blive produceret et samlet e-læringsmateriale til både danskundervisningen og til matematikundervisningen, som vil give muligheder for en større differentiering i undervisningen og en større grad af individualisering i planlægningen af de enkelte kursisters uddannelsesforløb. Det vil være væsentligt både at sikre fortsat uddannelse for avu-kursisterne i hfenkeltfagssystemet og en vækst i overgangen til de erhvervsfaglige uddannelser. d) Fastholdelse af hf-enkeltfagsaktiviteten på kapacitetsniveauet i 2013 I forbindelse med udvidelsen af lejemålet i S1 fra 1. august 2013 blev hf-aktiviteten på KVUC udvidet med ca. 10%, og dette aktivitetsniveau vil vi fastholde, med mindre der åbner sig en mulighed for at udvide bygningskapaciteten, eller at væksten i én af de øvrige uddannelser bliver mindre end planlagt. e) Gsk-aktiviteten Mht. gsk-aktiviteten er der i forhold til den kommende SU-reform samt den generelle politiske vurdering af aktivitetens for store omfang ikke noget sikkert grundlag for at planlægge med en fortsat vækst i de kommende år. g) FVU-aktiviteten I de følgende to år vil KVUC satse på en direkte markedsføring over for private og offentlige virksomheder med henblik på både at gøre opmærksom på uddannelsens muligheder/ tilrettelæggelser og med henblik på at få en tilbagemelding på svagheder og styrker i det nuværende udbud. KVUC s kursister I det følgende er der alene fokus på udviklingen i KVUC s to største undervisningsområder: avu og hf. For hf-kursisterne kan man se, at den såkaldte københavnermodel fortsat eksisterer: 6

10% af kursisterne er under 20 år. 70% er mellem 20 og 30 år. 20% er mere end 30 år. Den relative vækst er sket i aldersintervallet 18-24 år, hvilket også kommer til udtryk ved, at gennemsnitsalderen over de seneste 15 18 år er faldet fra 27,84 til 25,87 år. Aldersfordeling for hf-kursister i perioden 1995-2012.(fagkursister i absolutte tal) HF 1995/96 2000/01 2005/06 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 gns-alder 27,84 27,36 27,47 27,21 27,33 26,10 25,87 Under 20 år 350 334 528 944 732 929 1191 20-24 år 2678 2671 3428 4504 4143 4795 5961 25-29 år 1755 1872 2276 2317 2488 2734 3125 30-39 år 1297 1097 1814 1699 1604 1640 1923 40 + år 621 535 705 1021 880 613 717 I alt 6701 6509 8751 10485 9847 10711 12917 Aldersfordeling for hf-kursister i perioden 1995-2012.(fagkursister i pct-tal) 1995/96 2000/01 2005/06 2009/10 2010/11 2010/12 2010/13 gns-alder 27,84 27,36 27,47 27,21 27,33 26,10 25,87 HF Under 20 år 5% 5% 6% 9% 7% 9% 9% 20-24 år 40% 41% 39% 43% 42% 45% 46% 25-29 år 26% 29% 26% 22% 25% 26% 24% 30-39 år 19% 17% 21% 16% 16% 15% 15% 40 + år 9% 8% 8% 10% 9% 6% 6% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% For avu- kursisterne ser billedet betydeligt mere foranderligt ud. Generelt set er avu-undervisningsaktiviteten vokset med 60%. Væksten er skabt af en øget tilgang af kursister i alderen 20-39 år, mens der har været et fald af kursister, som er ældre end 40 år. Væksten har især fundet sted blandt de kursister, som er yngre end 25 år. I den forløbne periode har aldersfordelingen dermed ændret sig markant på avu. I 1995 var knap 40% af avu-kursisterne yngre end 30 år, ca. 20% var mellem 30-39 år, og knap 40% var ældre end 40 år. I 2013 er mere end 60% i aldersintervallet 17-29 år. I det perspektiv minder kursisterne på avu og hf meget mere om hinanden end tidligere. Blandt andet politiske reformer (ungepakker, genopretningspakken mv.), har været medvirkende til denne ændring. Sammenfattende kan man sige, at omkring 50% af kursisterne er under 25 år på både avu og hf. Et mønster, man også kan se, er ved at blive dannet hos de øvrige VUC er i Danmark. 7

Aldersfordelingen for avu-kursister i perioden 1995-2012. Fagkursister i absolutte tal 1995/96 2000/01 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 Gns 36,1 38,0 30,2 31,2 30,8 30,1 28,8 28,4 under 20 398 425 1113 701 847 957 1654 1566 20-24 983 867 1473 1312 1652 1931 2770 3085 25-29 970 734 807 824 971 1128 1438 1446 30-39 1350 1442 1549 1484 1744 1845 2235 2045 40-59 1983 1753 800 860 1167 1242 1408 1450 60+ 258 509 275 220 159 136 86 76 i alt 5942 5730 6017 5401 6540 7239 9591 9668 Aldersfordelingen for avu-kursister i perioden 1995-2012. Fagkursister i pct-tal 1995/96 2000/01 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 gns 36,1 38,0 30,2 31,2 30,8 30,1 28,8 28,4 under 20 7% 7% 18% 13% 13% 13% 17% 16% 20-24 17% 15% 24% 24% 25% 27% 29% 32% 25-29 16% 13% 13% 15% 15% 16% 15% 15% 30-39 23% 25% 26% 27% 27% 25% 23% 21% 40-59 33% 31% 13% 16% 18% 17% 15% 15% 60+ 4% 9% 5% 4% 2% 2% 1% 1% i alt 5942 5730 6017 5401 6540 7239 9591 9668 Befolkningsgrundlaget i de kommende år i Københavns Kommune Vil KVUC fortsat kunne vokse? Her er befolkningsgrundlaget og uddannelsesforholdene i KVUC s geografiske dækningsområde afgørende for vækstmulighederne. I den følgende befolkningsprognose for befolkningsudviklingen i Københavns Kommune er der fokus på KVUC s aldersmæssige kernegruppe, som er de 18-30 årige. Det gælder for undervisningen på avu, på gsk og på hf. Tabel 2. Befolkningsprognose for aldersgrupperne 18-24 og 25-30 år i Københavns Kommune 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 18-24 år 71.525 75.322 78.025 80.297 81.778 82.223 82.414 81.826 25-30 år 84.381 87.838 91.869 95.514 98.694 102.315 105.658 108.659 8

I indeksform ser befolkningsprognosen således ud: Tabel 3. Indextal 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 18-24 år 105 109 112 114 115 115 114 25-30 år 104 109 113 117 121 125 129 Befolkningsvæksten er i perioden fordelt med 18% på de 18-24 årige og med 31% på de 25-29 årige. Så i det lange perspektiv frem mod 2020 ser det således stabilt ud med en vækst på ca. 20% i de kommende år. Uddannelsesgrundlaget i de kommende år i Københavns Kommune og i Region Hovedstaden I KVUC s ansøgning om tilladelse til at udbyde en 2-årig hf-uddannelse er der en statistisk set detaljeret gennemgang af den københavnske uddannelsesprofil for at vise, hvor tæt vi er på at kunne tale om, at målet med, at 95% gennemfører en ungdomsuddannelse, indfris. Et af resultaterne af de mange studieafbrud i erhvervsuddannelserne og i de gymnasiale uddannelser er, at en meget stor andel af befolkningen alene har en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse og dermed har et behov for en second chance. I de følgende tabeller bruger vi antallet af dem, der som højeste uddannelse har en dansk grundskole eller mindre som indikator på, hvor mange der skal supplere, før vi samlet set vil nærme os målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang har gennemført en ungdomsuddannelse. Tabel 4. Antallet af unge voksne (20-29 år), der er registreret med en grundskoleuddannelse eller uoplyst/københavns Kommune 2012 20-24 år 25-29 år I alt N: 20-24 N: 25-29 Dansk 8.561 5.994 14.555 46.291 51.923 Indvandrer 7.585 10.133 17.718 9.665 15.179 Efterkommer 1.596 692 2.288 3.504 2.078 I alt 17.742 16.819 34.561 59.460 69.180 Tabel 5. Antallet af unge voksne (20-29 år), der er registreret med en grundskoleuddannelse eller uoplyst/ Region Hovedstaden 2012 20-24 år 25-29 år I alt N: 20-24 N: 25-29 Dansk 24.698 14.397 39.095 92.782 89.190 Indvandrer 14.680 19.464 34.144 18.641 28.339 Efterkommer 3.575 1.678 5.253 8.157 4.742 I alt 42.953 35.539 78.492 119.580 122.271 9

Tallene viser, at der alene i Københavns Kommune er næsten 35.000 personer, der som højeste danske uddannelse er registreret med en grundskoleuddannelse. Tallet omfatter også personer, som har mindre end en afsluttet grundskole, eller hvor det danske uddannelsesniveau er uoplyst. I tabel 5 har vi udvidet området til Region Hovedstaden, som altså også inkluderer Københavns Kommune. Her er det tilsvarende tal ca. 78.000. Nye vækstområder og indsatser A. Nye vækst- og indsatsområder for avu: De mange med en utilstrækkelig/mangelfuld skolebaggrund Det første store område er at få avu-området (dvs. avu, fvu og obu) tunet ind mod de mange, som enten har en utilstrækkelig grundskoleuddannelse eller - som det vil gælde for mange unge indvandrere - har gennemført endnu mindre dansk uddannelse. Samlet set handler det om de mange unge, som skal integreres i uddannelsessystemet igen. Avu-hold udgør ret stabilt 80% af det samlede avu-udbud, og langt de fleste hold er ganske almindelige kerne- og tilbudsfag, som fyldes gennem den almindelige tilmelding. I en vækststrategi skal de forskellige tilbud og tilrettelæggelser ny- og samtænkes. Der skal eksperimenteres med form og indhold, så kursisten oplever at tage en individuelt tilpasset uddannelse, uanset om det er på hold, i flex eller i en kombination. Eksempler på nytænkning af holdtilbuddet er fx basispakkerne og halvårsfed-tilrettelæggelserne. Endvidere skal tilmelding og indskrivning moderniseres, fx ved online-bestilling af indskrivningssamtale. Konkrete indsatsområder: Forløb rettet mod optagelse på erhvervsuddannelserne: En erhvervsuddannelsesreform vil sandsynligvis medføre optagelseskrav på erhvervsuddannelserne. KVUC vil udarbejde forskellige tilbud, fx en summer camp med afsluttende meritgivende realkompetencevurdering i juli og betinget optag på den ønskede erhvervsuddannelse for de hurtige, ½ års forløb med afsluttende prøve og brobygningsaftaler med erhvervsskolerne. Tilsvarende forløb udvikles med henblik på optagelse på andre ungdomsuddannelser. Brobygning fra avu til erhvervsuddannelserne: DEA-rapporten, maj 2013, viser meget tydeligt, at avu er én af de helt store leverandører til EUD er, og at de, der har fået grundlæggende studiekompetence og grundfaglige kvalifikationer på avu, har et betragteligt mindre frafald end andre på EUD. Denne positive sammenhæng skal styrkes ved at skabe formaliserede overgange og brobygningstilbud for avu-kursister til erhvervsuddannelserne. Samtidig vil vi udvide samarbejdet med erhvervsuddannelserne 10

om brancheværksteder. KVUC har p.t. et branchedanskværksted for at støtte de elever, der falder fra EUD er alene pga. for dårlige dansk- og matematikforudsætninger. Uddannelsestilbud for uafklarede unge, der modtager uddannelsespålæg som følge af kontanthjælpsreformen. Nyudvikling af FVU og dansk som andetsprog: FVU og dansk som andetsprog skal have tilbud, der kan omstruktureres hurtigt, så de passer til de til enhver tid gældende krav. Den aktuelle reform af statsborgerskabsloven har fx medført en ændring i dansk som andetsprogs-forløbene. KVUC skal være en central aktør i opkvalificeringen af de ufaglærte. I de følgende to år vil KVUC udvikle og evaluere FVU-kursusudbuddet for private og offentlige virksomheder. Der skal udvikles mere fleksible og individuelle tilbud, og KVUC s samarbejdsflader til virksomhederne skal udvides. Avu-flex forløb: Med en individualisering af undervisningstilbuddet, materialer og værktøjer, som retter sig mod målgruppen, og med nye tilrettelæggelses- og læringsformer, vil avu-flex bidrage til en optimeret fleksibilitet og et udvidet antal valgmuligheder, der vil tiltrække nye kursistgrupper. En massiv udvidelse af avu-flexen forudsætter, at både flexmaterialer og de administrative systemer omkring flexen skal professionaliseres. Konceptet FED Kombi (halvårs FED tilrettelagt i en kombination af hold og flex) skal evalueres og videreudvikles. Værkstedet skal inddrages i større grad end nu og samplaceres med flexundervisningen og andre avu tilrettelæggelsesformer. OBU: KVUC vil i løbet af de kommende år udbygge OBU-aktiviteterne og etablere et læse- /skrivecenter for regionen, hvor borgere med alle typer af læse-/skriveproblemer kan tilbydes et forløb, der passer til netop deres problemer. Læse-/skrivecentret benytter de nyeste it-teknikker og er up to date med faglige og pædagogiske nyudviklinger. Centret samarbejder bredt med uddannelsesinstitutioner på mange forskellige niveauer. De faglige kompetencer opbygges og vedligeholdes rundt om en kernegruppe af audiologopæder med kontinuerlig kontakt til forskningsmiljøet på Københavns Universitet og en erfaren gruppe fvu-lærere i et tæt faggruppearbejde med videndeling. B. Nye vækst- og indsatsområder for hf: De mange som skal afslutte en ungdomsuddannelse og videre i uddannelsessystemet Hf-enkeltfag er velkendt, velfungerende og konsoliderende i forhold til de mange unge i hovedstadsområdet, som vil gennemføre en ungdomsuddannelse, færdiggøre en ungdomsuddannelse eller afslutte et eller flere hf-enkeltfag. 11

Målet med rekrutteringen er især at skabe muligheder for kursisterne, så de kan fortsætte med en videregående uddannelse. Derfor skal vi videre med at udbygge samarbejdet med de forskellige videregående uddannelser i Region Hovedstaden - i samarbejde med de øvrige VUC er. Flex-udvidelse: Flexmaterialerne skal udvikles, blandt andet ved at integrere e- læringsprodukter i forløbene samt ved at øge brugen af både selvrettende opgaver og web 2.0-værktøjer. Vi skal udvikle nye metoder for både lærer/kursist- og kursist/kursistrelationen på flex. Kombinationsmuligheder mellem flex og hold skal udvides. Administrationens it-understøttelse skal forbedres. Forløb for unge med en ubrugt studentereksamen - RUC/KVUC-modellen : KVUC udvikler i samarbejde med RUC et målrettet, individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb for unge under 30, der har gennemført en gymnasial uddannelse, men som ikke er kommet videre i uddannelsessystemet. Forløbet integrerer elementer på gymnasialt niveau og bachelorniveau. Efter at have gennemført forløbet bliver de unge sluset direkte ind på en videregående uddannelse. Modellen giver KVUC erfaringer med nye forløbs- og tilrettelæggelsestyper og med at lave tætte og forpligtigende samarbejder med andre uddannelsesaktører. Fagpakker til professionsuddannelser: Vi skal fortsat tilbyde samt etablere nye både et- og toårige fagpakker, der sigter mod at kunne honorere de specifikke adgangskrav på en videregående uddannelse, fx læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen m.m. Samtidig skal vi udvide samarbejdet med de videregående uddannelsesaktører, fx UCC og Metropol, således at man også kan opnå integrerede forløb, som kendes fra RUC-KVUC-modellen. Fagpakker til erhvervsakademiuddannelser: Vi skal udbyde fagpakker i forhold til en række erhvervsakademiuddannelser i samarbejde med Københavns Erhvervs Akademi og Copenhagen Business Academy evt. med henblik på at udbygge integrerede forløb, som kendes fra RUC-KVUC-modellen. Fastholdelse på enkeltfag: Blandt andet ved at kvalificere de 2-årige forløb tilrettelagt inden for enkeltfagsstrukturen med henblik på at øge fastholdelsen samt udvikle studiekompetencen via forbedret værkstedstilbud, støttelærerordninger mv. Udvikling af toninger og fastholdelse på hf-2: Vi skal videreudvikle den to-årige hf, så KVUC s fem to-årige spor har klare pædagogiske profiler og udgør et seriøst læringsmiljø. Vi vil arbejde for i højere grad at skabe en klar 12

identitet omkring og binde vores to-årige klasser op på KVUC s værdigrundlag i håbet om at styrke det faglige engagement og tilhørsforholdet til KVUC samt at øge gennemførelsen. Hf for kursister med ASF-diagnose: Vi fortsætter udbud af Aspergers-klasser samt udviklingen af pædagogikken på disse hold. En bæredygtig administrativ model for ASFklasserne skal udvikles. Netværk KVUC er aktuelt med i følgende netværk: Samarbejdet om VEU-Centrene Hovedstadens VUC-samarbejde GS-koordinatoropgaven Fordelingsudvalgene i Region Hovedstaden FVU opgaven i forhold til driftsoverenskomstparterne Desuden har KVUC en række samarbejdspartnere omkring konkrete projekter: UFFA: Region Hovedstadens projekt om Fra Ufaglært til Faglært Gastro-dansk i et samarbejde med HRS RUC-KVUC og Københavns Kommune om Nørrebro Uni VUC er og gymnasier om videreudvikling af e-læringsmaterialer Region Hovedstaden, regionskommuner og uddannelsesinstitutioner om projektet Vild med dansk og matematik 13

NØGLEOMRÅDE 1: UDDANNELSER OG UDBUD KVUC VISION (REFERENCE) UDVIKLINGSMÅL STRATEGISKE INDSATSER 1. INDSATS- OMRÅDE Udvidelse af aktiviteten KVUC vil være københavnernes foretrukne voksenuddannelsescenter. KVUC vil bidrage til, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse, og at tosprogede naturligt vælger KVUC som den bedste vej til at kvalificere sig til uddannelse eller job. 1. Gennemsnitlig vækst, målt i antal årskursister, på ca. 20%. 2. Øget gennemførelse: avu/prøvegennemførelse: 60% (stigning på 10%) avu/niveauer uden prøve: 85% (stigning på 10%) hf: 70% (stigning på 5-10%) gsk: 80% (stigning på 5-10%) 2. INDSATS- OMRÅDE Udvikling af uddannelsesudbuddet Med udvidelse af undervisningstilbuddet vil KVUC udmærke sig ved en optimeret fleksibilitet og et udvidet antal valgmuligheder, der vil tiltrække nye kursistgrupper. 1. Nye uddannelsespakker målrettet til bl.a. professions- og erhvervsuddannelser KVUC vil være garant for et alsidigt og fleksibelt uddannelsestilbud til borgere i København. 2. Udvikling og konsolidering af den 2-årige hf 3. Udvikling af klasser/tilbud for kursister med særlige behov 4. Udvikling af forløb der kombinerer virtuel og holdundervisning 14

HANDLEPLAN UDVIKLINGSPROJEKTER UNDER INDSATSOMRÅDE 1 Udvidelse af aktiviteten 1.1 Øge overgangsfrekvensen til videre uddannelse PROJEKTVISION KVUC understøtter målrettet avukursisternes studieparathed og overgang til videre uddannelse. PRODUKTMÅL/RESULTAT Stigning i overgangsfrekvensen således at alle avu-kursister på niveau G fortsætter på KVUC eller en erhvervsuddannelse og alle kursister på niveau D fortsætter på hf eller en erhvervsuddannelse. 1.2 Udvide hf-flex KVUC tilbyder fjernundervisning for en bred målgruppe af kursister, og KVUC er førende udvikler af e-læringsprodukter i Danmark. 1. Stigning i antal kursister og gennemførte hf-flexprøver på 20% 2. Fortsat produktion af flexmaterialer i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. 1.3 Udvikle koncepter der kombinerer virtuel undervisning og holdundervisning Fortsat udvikling af læringskoncepter, der integrerer de forskellige typer af pædagogik. Forholdet mellem hold- og fjernundervisning kan variere i omfang. 3. Delvis ekstern finansiering af e- læringsproduktionen. 1. Udvikling af kombinerede forløb. 2. Stigning i antal kursister på kombinerede hold med ca. 300 kursister/ca. 10 hold 1.4 Udvide den virksomhedsrettede undervisning og OBU KVUC vil være det københavnske arbejdsmarkeds foretrukne voksenuddannelsescenter. 1. Professionalisering af det opsøgende arbejde samt organisationen omkring OBU- og FVU-undervisningen 2. Stigning i den virksomhedsrettede undervisning på 10% 15

UDVIKLINGSPROJEKTER UNDER INDSATSOMRÅDE 2 Udvikling af uddannelsesudbuddet 2.1 Samarbejde med/fagpakker til uddannelser på erhvervsskoler og University Colleges 2.2 Udvikling af toninger på den toårige hf og avuforløb PROJEKTVISION KVUC udvikler nye hf-fagpakker målrettet til en erhvervs- eller professionsbachelor-uddannelse. KVUC leverer fagligt fundament og brobygning (fvu og avu) til uddannelser på erhvervsskoler. Klasserne på KVUC skal appellere til voksne unge, der motiveres af det seriøse læringsmiljø, som KVUC er forbundet med. PRODUKTMÅL/RESULTAT Etablering af nye samarbejder/fagpakker Konsolidering af den to-årige hf på KVUC med videreudvikling af værksted, tutorordning, introforløb, team-arbejde, studievejledning, fællesarrangementer m.m. 2.3 Udvikling af forløb for unge med en ubrugt studentereksamen KVUC bidrager til at få de ufaglærte studenter videre i uddannelsessystemet og efterfølgende i job. Udvikling af særlige faglige og/eller pædagogiske profileringer for de to-årige hf-klasser og udvalgte avuforløb Samarbejde med RUC om uddannelsesforløb 150 studerende optaget på forløbet i både 2014 og 2015 16

NØGLEOMRÅDE 2: PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK INTRODUKTION Baggrund KVUC har i de forløbne år oplevet en meget markant stigning i antallet af kursister. Kursisterne er kendetegnet ved, at de er en meget heterogen gruppe, og kursistsammensætningen ændrer sig løbende. De nye kursistgrupper stiller nye krav til lærerne og til undervisningen. Samtidig medfører udviklingen inden for pædagogik og teknologi nye muligheder og nye kursistforventninger. Vi vil i de kommende år arbejde målrettet for fortsat at udvikle og udnytte de muligheder, som teknologien giver for at imødekomme kursistgruppens meget forskelligartede behov. De nye arbejdstidsrammer for lærerne giver anledning til at nytænke undervisningsformer og tilrettelæggelser. KVUC ønsker at bruge overenskomstens muligheder til at sikre mere lærertid med kursisterne. Formålet med at give kursisterne øget adgang til lærerressourcer er at understøtte både differentiering, stilladsering og opøvelse af studiekompetencer for den enkelte kursist. Målet er at forbedre kvaliteten af undervisningen og dermed øge læringen for den enkelte kursist og i sidste ende at øge gennemførelsen. Omlægningen af tilrettelæggelses- og undervisningsformer stiller naturligvis store krav om systematisk at vidensopsamle, evaluere og videndele. Den pædagogiske praksis skal udvikles løbende via involvering af lærerne i pædagogiske udviklingsprojekter og pædagogiske ressourceteams, og via løbende indsamling af ny viden og forskning. Et fokusområde vil være opfølgning og implementering af nye tiltag, samt bedre kobling mellem den pædagogiske udvikling og fagdidaktik. Det er samtidig vigtigt, at der fortsat er støtte til og incitamenter for lærerne til at arbejde med pædagogisk og didaktisk udvikling. Indsatsområder og udviklingsmål KVUC vil i den kommende strategiperiode særligt fokusere på følgende områder: It og læring: Der vil være fokus på at udvikle webbaserede undervisningsmaterialer og på at anvende it-værktøjer, der giver nye pædagogiske og fagdidaktiske muligheder for at tage udgangspunkt i for kursisternes forskellige forudsætninger og motivation for læring. Den videre udvikling af området vil blandt andet tage afsæt i erfaringerne fra det nyligt afsluttede projekt e-læring og fra flex ens forsøg med brug af web 2-værktøjer. KVUC har efterhånden en væsentlig viden om både produktion og pædagogisk anvendelse af it, og erfaringerne skal bruges i en mere målrettet videreudvikling. Målet om en vækst i flex- 17

aktiviteten betyder, at der er behov for bred kompetenceudvikling af KVUC s lærere samt for at forbedre og effektivisere flexforløbene for kursisterne. Styrkelse af kursisternes sprogkompetencer (faglig læsning, skrivning og andetsprogspædagogik): Der vil være fokus på kompetenceudvikling af lærerne. Målet er, at alle lærere på KVUC i deres tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen har fokus på at understøtte kursisternes sprogkompetencer, både hvad angår forståelse og den aktive anvendelse af fagsproget. Det sproglige element skal være synligt, eksplicit og integreret i undervisningen. Indsatserne vil bygge videre på erfaringerne med kurser i faglig læsning samt literacy for hhv. historie- og matematiklærerne. Desuden vil udviklingen af skriftlighedsarbejdet fortsætte. Fastholdelse, nye tilrettelæggelser og ny voksenpædagogik: Der vil i de kommende år blive iværksat en række udviklingsforløb med henblik på at afprøve forskellige tilrettelæggelser, der på forskellige måder skaber mere tid for den enkelte kursist med en lærer/større kursist-lærer-ratio og dermed understøtter gennemførelsen. Der vil desuden være et øget fokus på at gøre kursisterne klar til og motiverede for videre uddannelse. Det vil blandt andet ske via et øget fokus på løbende feedback til kursisterne og via projekt- og temaorienteret undervisning, dvs. en mere tydelig anvendelsesorientering. Indsatserne inden for pædagogik- og didaktikudvikling skal sikre, at Der videreudvikles en række it-/webbaserede pædagogiske forløb og værktøjer, som understøtter differentiering og motivation. Flexundervisningen udvikles og forbedres, blandt andet via større brug af web 2-værktøjer ( peer to peer-feedback) og selvinstruerende/-rettende opgaver. Der er fokus på understøttelse af kursisternes sprogkompetencer i undervisningen på KVUC. Tilrettelæggelser og pædagogik nytænkes, så kursisterne har øget tid sammen med en lærer, og så lærerne har bedre mulighed for at differentiere undervisningen og arbejde med stilladsering for den enkelte kursist. Udviklingsprojekter Videreudvikling af: E-læringskoncepter og -pædagogik på avu og hf SMART Board-pædagogik Flex-forløb 18

Pædagogisk brug af ipads/tablets Fagdidaktisk arbejde inden for ny skriftlighed og sproglige kompetencer Nye projekter: Kursisternes og lærernes it-kompetencer It-klasser/virtuelle klasserum for holdkursister Lektieinkluderende undervisning Fælles forløbsudvikling og deling Projekt- og temaorienterede forløb Faglig feedback til kursisterne Voksenlæring på KVUC og fysiske rammer Studieværkstedstilbuddet og støttelærerordningen på hf 19

NØGLEOMRÅDE 2: PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK STRATEGISKE INDSATSER KVUC VISION (REFERENCE) UDVIKLINGSMÅL 1. INDSATS- OMRÅDE It og læring KVUC integrerer ny viden og forskning i sine uddannelser og giver sine kursister et solidt og tidssvarende grundlag for videregående uddannelse, for bedre jobmuligheder og for personlig afklaring og udvikling. KVUC tilbyder forskelligartede og innovative undervisningskoncepter. 1. Udvikling af e-læringsforløb til anvendelse i fjern-, blended- og klasserumsundervisning. 2. Udvikling af pædagogiske værktøjer og læringsformer med udgangspunkt i de teknologiske muligheder. 3. Kompetenceudvikling inden for teknologisk/webbaseret baseret pædagogik. 2. INDSATS- OMRÅDE Styrkelse af kursisternes sprogkompetencer Lærerne på KVUC har i deres tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen fokus på at understøtte kursisternes sprogkompetencer, både hvad angår forståelse og den aktive anvendelse af sproget. Lærerne tager udgangspunkt i kursisternes forskellige sproglige og kulturelle forudsætninger. 1. Styrkede lærerkompetencer med henblik på understøttelse af kursisternes sprogkompetencer i undervisningen på KVUC. 2. Udvikling af støtteværktøjer til undervisningen. Sproget er et synligt, eksplicit og integreret element i undervisningen. Tosprogede vælger naturligt KVUC som den bedste vej til at 20