Mål- og resultatplan

Relaterede dokumenter
Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan. Januar 2019

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Indhold. Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen Mål for 2017 Policylignende kerneopgaver Mål for intern administration

Mål- og resultatplan 2019

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan. December 2018

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen Resultatkon...

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse 2019

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Resultatkontrakt for Statens It 2013

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Økonomistyring i staten

Årsrapport Statens It

Styringsdokument for Moderniseringsstyrelsen 2014

Direktørkontrakt 2009

Årsrapport Statens It

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Årsrapport. Marts Statens It Lautruphøj Ballerup. CVR nr

Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

Mål- og resultatplan Motorstyrelsen 2019

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

Mission og vision 2. Anklagemyndighedens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Nævnenes Hus. Mål- og resultatplan 2019

Som følge af CPR-systemets brede anvendelse har et betydeligt antal medarbejdere hos offentlige myndigheder adgang til CPR-systemet.

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Resultatplan mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2015

Resultatplan Benchmarkingenheden

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

Nævnenes Hus. Mål- og resultatplan 2018

Mission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016

Resultatplan Socialstyrelsen 1. januar til 31. marts 2019

Nævnenes Hus. Mål- og resultatplan 2019

Årsrapport Statens It

Den overordnede retning for Moderniseringsstyrelsen er fastlagt i Finansministeriets koncernfælles mission og vision.

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014

og resultatplan for politiet

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016

FOR FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE

Mål- og resultatplan. for Civilstyrelsen

Resultatplan for CPR-administrationen 2019

Bilag 2: Nøgletal og indikatorer I tilknytning til strategien og målene opstiller Det Københavnske Teatersamarbejde (KbhT) her en række nøgletal og in

Rigsrevisionens strategi

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Mål- og resultatplan mellem Indenrigs- og Socialministeriet og CPRadministrationen

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten

Vejledning i etablering af forretningsoverblik. Januar 2018

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

Aktuelle udfordringer for mål- og resultatstyring anno marts 2018

FOR FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE

2. Fødevareministeriet er en koncern

Resultatplan for VIVE 2019

Patent- og Varemærkestyrelsen. Mål- og resultatplan 2018

og resultatplan for politiet

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2014

Mission og vision 2. Anklagemyndighedens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om revision af statsregnskabet for 2013

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere.

Resultatkontrakt 2013

Resultatplan for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed 2019

Økonomisk politik. For Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og resultatplan. for Civilstyrelsen

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Bilag 1.Talepapir ved samråd i KOU den 8. oktober

Direktionens årsplan

Rigsrevisionens notat om beretning om DSB s økonomi

It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017

God ledelse i Solrød Kommune

Rammeaftale. December Slots- og Kulturstyrelsen

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Finanstilsynet. Mål- og resultatplan 2017

STRATEGIPLAN

Strategisk indsats Ventet & Velkommen

Transkript:

Mål- og resultatplan

Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 7 Mål for kerneopgaver 7 A. Driftskvalitet 7 B. Informationssikkerhed 7 C. Effektiv it-drift 7 D. Kundetilfredshed 7 E. Organisationsudvikling 7 F. Udvikling af nye fælles services 8 Mål for intern administration 8 G. God koncernstyring 8 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis opfølgning på mål- og resultatplan 10

Side 3 af 14 Strategisk målbillede Mission og vision Den overordnede retning for Statens It er fastlagt i Finansministeriets koncernfælles mission og vision: Mission Finansministeriets giver regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet, samt sikrer effektivisering af den offentlige sektor. Vision Finansministeriets skal være et analytisk kraftcenter, udfordre og udvikle det fulde potentiale i medarbejderne og skabe fremtidens topledere. Finansministeriet skal agere som én koncern og være rollemodel for effektivisering, drift og udvikling af den offentlige sektor i Danmark.

Side 4 af 14 Strategiske pejlemærker Statens It s arbejde med at indfri Finansministeriets mission og vision er operationaliseret i fire strategiske pejlemærker. De strategiske pejlemærker er en del af Statens It s strategi, der er gældende for 2015-2018. Strategien og pejlemærkerne er udarbejdet i samarbejde med kunderne og Finansministeriet. Mission og vision, strategi og pejlemærker samt mål for 2018 udgør således Statens It s strategiske målbillede. Statens It s strategiske målbillede Mission og vision Strategi og pejlemærker Mål for 2018 Den strategiske udvikling hos Statens It ledes af de fire overordnede pejlemærker. Målene for 2018 er således udarbejdet med udgangspunkt i disse fire pejlemærker. Målene er strategisk prioriterede mål, der er fastlagt ud fra en vurdering af, hvordan pejlemærkerne og strategien bedst indfries. Fundamentet for opfyldelse af målene og indfrielse af strategien for 2015-2018 er medarbejderne og lederne i Statens It. Det er således helt centralt, at Statens It formår at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere og ledere samt formår at udfordre og udvikle det fulde potentiale hos både medarbejdere og ledere. I nedenstående afsnit gennemgås de fire pejlemærker og deres relation til de enkelte mål i mål- og resultatplanen for 2018.

Side 5 af 14 Pejlemærke 1: Høj tilfredshed og sikker drift Statens It skal levere stabil it-drift, som kunderne er tilfredse med. De leverede løsninger skal bidrage til at sikre effektivisering af den offentlige sektor. Pejlemærket er afspejlet i mål A vedrørende driftskvaliteten og mål D vedrørende kundetilfredsheden. Derudover er den høje tilfredshed og sikre drift helt centrale i forhold til, at Statens It kan tiltrække nye kunder og dermed opfylde mål E vedrørende organisationsudvikling og vækst i volumenerne. Pejlemærke 2: Konkurrencedygtige priser Statens It skal bidrage til effektiviseringer ved at levere it-drift til konkurrencedygtige priser. Det drejer sig både om den insourcede drift og besparelser på den outsourcede drift. Pejlemærket er afspejlet i mål C vedrørende effektiv it-drift, ligesom mål E vedrørende vækst i volumenerne er en væsentlig faktor for, at Statens It kan levere it-drift til konkurrencedygtige priser. Pejlemærke 3: Værdiskabelse for kunderne Statens It skal udvikle it-services, der skaber værdi hos kunderne. Statens It er et fællesskab på tværs af ministerområder, og det giver muligheder for at udvikle tjenester på tværs af kundekredsen. Pejlemærket er afspejlet i mål F vedrørende udvikling af nye fælles tjenester samt i mål B vedrørende styrkelse af informationssikkerheden Pejlemærke 4: Høj informationssikkerhed Statens It skal teknisk beskytte kundernes informationsaktiver bedst muligt. Derudover skal Statens It gennem en klar og entydig rolle- og opgavefordeling bidrage til, at kunderne kan løfte deres del af ansvaret. Pejlemærket er afspejlet i mål B vedr. styrkelse af informationssikkerheden.

Side 6 af 14 Figur 1 Strategisk fundament for målene i 2018 Strategiske pejlemærker Mål for 2018 1. Høj kundetilfredshed og sikker drift 2. Konkurrencedygtige priser 3. Værdiskabelse for kunderne 4. Høj informationssikkerhed A. Driftskvalitet B. Informationssikkerhed C. Effektiv it-drift D. Kundetilfredshed E. Virksomhedsudvikling F. Udvikling af nye fælles tjenester G. God koncernstyring

Side 7 af 14 Mål for 2018 Mål for kerneopgaver A. Driftskvalitet Det er målet, at Statens It leverer høj driftskvalitet til kunderne. Den stabile drift er en kerneopgave for Statens It og en forudsætning for, at Statens It s ca. 15.000 brugere kan udføre deres arbejde. Statens It skal derfor sikre høj tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads samt hurtig løsning af incidents, når disse opstår. Hertil kommer, at også kunder, der er på vej ind i Statens It, skal være tilfredse med driftskvaliteten under transitionen. B. Informationssikkerhed Det er målet, at Statens It er en aktiv medspiller i forhold til at forebygge, rådgive om og imødegå trusler på it-sikkerhedsområdet. Statens It skal hæve informationssikkerheden i eget regi og i samarbejde med kunderne, og Statens It skal indgå i et tæt samarbejde med relevante statslige myndigheder på området. Statens It skal i 2018 fortsætte arbejdet med implementeringen af den nye databeskyttelsesforordning og rådgive kunderne herom. Statens It skal jævnligt udføre interne og eksterne skanninger af netværk og perimeter med henblik på at afdække eventuelle sårbarheder tidligere. C. Effektiv it-drift Det er målet, at Statens It skal sikre besparelser til staten ved at levere effektiv itdrift til kunderne gennem standardisering fa den statslige it-drift samt effektive og optimale processer. Statens It s afregningsmodel skal afspejle omkostningerne til de leverede services samtidig med, at priserne skal ligge under benchmark i forhold til den skarpe markedspris, uden at det medfører underskud for Statens It. Der skal fortsat arbejdes med modernisering af systemer for i øget grad at kunne automatisere processer. Det skal bl.a. gøres ved anvendelse af robotteknologi. Endelig skal Statens It skabe mulighed for og hjælpe kunder til, at anvende cloud-services. D. Kundetilfredshed Det er målet, at Statens It skal være en attraktiv leverandør med tilfredse kunder. En høj kundetilfredshed er afgørende for Statens It s legitimitet. Kunderne skal være tilfredse med den daglige drift, herunder driftskvaliteten, løsningen af incidents, leverancekvaliteten, bidrag til kundernes udviklingsprojekter samt rapporteringen på driften. Det er målet, at Statens It er i stand til at implementere nye kunder uden det påvirker kundetilfredsheden negativt hos eksisterende kunder. E. Organisationsudvikling Det er målet, at Statens It løbende udbreder de standardiserede it-driftsplatforme til kunder og institutioner. Med udbredelsen af de standardiserede itdriftsplaforme, herunder Statens it-arbejdsplads, kan Statens It være med til at

Side 8 af 14 effektivisere it-driften i staten og øge informationssikkerheden. Volumentilvækst er en afgørende forudsætning for, at Statens It fortsat kan levere billig it-drift. Statens It skal fastholde ISO 27.001-certificeringen. Statens It skal være en attraktiv arbejdsplads som formår at fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere. Som led heri skal Statens It etablere et internt jobmarked og muliggøre forskellige karriereveje for medarbejderne. F. Udvikling af nye fælles services Det er målet, at Statens It tager initiativ til at udnytte den teknologiske udvikling og udvikler og implementerer nye services, herunder fælles generiske fagsystemer. For at understøtte kundernes forretning og sikre effektiviseringer skal Statens It udvikle nye services i tæt samspil med kundernes egne ønsker samt statens overordnede målsætninger på området. Mål for intern administration Statens It s mål for 2018 omfatter endvidere mål for intern administration. G. God koncernstyring Det er målet, at Finansministeriets koncern er veldrevet og derigennem at kunne inspirere og vise vejen for andre statslige institutioner. For at nå målet er det væsentligt, at Statens It i 2018 har bidraget til, at Finansministeriets koncern ligger på eller bedre end benchmark på udvalgte tværstatslige nøgletal for prognoseafvigelse og gentaget revisionsbemærkning.

Side 9 af 14 Gyldighedsperiode og opfølgning Styringsdokumentet træder i kraft den 1. januar 2018 og er gældende indtil den 31. december 2018. Status på målopfyldelse på mål- og resultatplanen afrapporteres i henhold til Finansministeriets retningslinjer for opfølgning på styringsdokumenter og driftsaftaler. Den endelige målopfyldelse opgøres i styrelsens årsrapport. I opgørelsen af målopfyldelsen vurderes de enkelte resultatkrav som enten opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. I vurderingen af, om styrelsen opfylder målene og milepælene, lægges der vægt på, at de opstillede mål realiseres inden for de afsatte økonomiske rammer. Ændring af mål- og resultatplanen kan finde sted ved væsentlige ændringer i det grundlag, som mål- og resultatplanen bygger på. Påtegning København, den 11. januar 2018 Ballerup, den 9. januar 2018 Departementschef Martin Præstegaard Finansministeriets departement Direktør Michael Ørnø Statens It København, den 11. januar 2018 Direktør Poul Taankvist Moderniseringsstyrelsen

Side 10 af 14 Model for kvartalsvis opfølgning på mål- og resultatplan Til brug for den løbende drøftelse af og opfølgning på Statens It s mål- og resultatplan for 2018 er der udarbejdet dette bilag. Bilaget skal strukturere den kvartalsvise opfølgning mellem direktøren for Moderniseringsstyrelsen og direktøren for Statens It samt den halvårlige drøftelse mellem departementschefen og direktøren for Statens It og således bidrage til at danne overblik over fremdriften i og/eller opfyldelsen af de i mål- og resultatplanen opstillede strategiske mål. Efter første kvartal 2018 følges som udgangspunkt op på følgende: Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A1) Statens It skal have gennemført en skanning af netværk og perimeter med henblik på at afdække evt. sårbarheder. (B1) Statens It skal sikre, at 90 pct. af alle revisionsbemærkninger fra Koncernrevision og Rigsrevisionen løses inden for den oprindeligt aftalte tid. Revisionsbemærkninger fra EU-kommissionen og andre europæiske kontrolinstanser løses alle inden for den af EU fastsatte frist, således at finansielle underkendelser undgås. Formålet er at sikre fremdrift og synlighed i arbejdet med at nedbringe risici. (C1) Statens It har udviklet businesscase på fælles tilskudsadministration og præsenteret denne for potentielle kunder. (F1) Statens It s placering på benchmark for prognoseafvigelse og gentaget revisionsbemærkning. (G1) Efter andet kvartal 2018 følges som udgangspunkt op på følgende: Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A1) Statens It skal have gennemført en undersøgelse af de ikke-integrerede kunders tilfredshed med driften. Målet er 3,0. (skala 1-5). (A2) Statens It skal have gennemført en skanning af netværk og perimeter med henblik på at afdække evt. sårbarheder. (B1) Statens It har implementeret it-sikkerhedsværnemiddel A (B2). Statens It har opgraderet it-sikkerhedsværnemiddel B (B3)

Side 11 af 14 Statens It skal sikre, at 90 pct. af alle revisionsbemærkninger fra Koncernrevision og Rigsrevisionen løses inden for den oprindeligt aftalte tid. Revisionsbemærkninger fra EU-kommissionen og andre europæiske kontrolinstanser løses alle inden for den af EU fastsatte frist, således at finansielle underkendelser undgås. Formålet er at sikre fremdrift og synlighed i arbejdet med at nedbringe risici. (C1) Statens It sikrer, at implementeringen af den nye databeskyttelsesforordning verificeres ud fra den oprindelige udarbejdede GAP-analyse. (C3) Statens It gennemfører en kundetilfredshedsundersøgelse blandt kundernes it-forretningsansvarlige. Den gennemsnitlige tilfredshed skal være 3,7. (Skala fra 1 til 5). (D1) Statens It har overtaget it-driften for 1.134 nye brugere (E3). Statens It s placering på benchmark for prognoseafvigelse og gentaget revisionsbemærkning. (G1) Efter tredje kvartal 2018 følges som udgangspunkt op på følgende: Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A1) Statens It skal have gennemført en skanning af netværk og perimeter med henblik på at afdække evt. sårbarheder. (B1) Statens It har implementeret it-sikkerhedsværnemiddel C (B2). Statens It sikrer, at 90 pct. af alle revisionsbemærkninger fra Koncernrevision og Rigsrevisionen løses inden for den oprindeligt aftalte tid. Revisionsbemærkninger fra EU-kommissionen og andre europæiske kontrolinstanser løses alle inden for den af EU fastsatte frist, således at finansielle underkendelser undgås. Formålet er at sikre fremdrift og synlighed i arbejdet med at nedbringe risici. (C1) Statens It har truffet aftale med mindst to kunder om brug af den fællesstatslige hjemmesideplatform. (F2) Statens It s placering på benchmark for prognoseafvigelse og gentaget revisionsbemærkning. (G1) Efter fjerde kvartal 2018 følges som udgangspunkt op på følgende: Statens It skal leve op til SLA er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens it-arbejdsplads. (A1)

Side 12 af 14 Statens It skal have gennemført en undersøgelse af de ikke-integrerede kunders tilfredshed med driften. Målet er 3,0. (skala 1-5). (A2) Statens It skal have gennemført en skanning af netværk og perimeter med henblik på at afdække evt. sårbarheder. (B1) Statens It sikrer, at 90 pct. af alle revisionsbemærkninger fra Koncernrevision og Rigsrevisionen løses inden for den oprindeligt aftalte tid. Revisionsbemærkninger fra EU-kommissionen og andre europæiske kontrolinstanser løses alle inden for den af EU fastsatte frist, således at finansielle underkendelser undgås. Formålet er at sikre fremdrift og synlighed i arbejdet med at nedbringe risici. (C1) Statens It s priser for 2019 skal ligge under benchmark i forhold til den skarpe markedspris samtidig med, at Statens It sænker priserne. (C4) Statens It har balance mellem indtægter og udgifter i årsresultatet for 2018. (C5) Statens It skal måle graden af konkurrenceudsættelse og anvendelse af private leverandører 1. (C6) Statens It fastholder ISO 27.001-certificeringen. (C7) Statens It gennemfører en kundetilfredshedsundersøgelse blandt kundernes it-forretningsansvarlige. Den gennemsnitlige tilfredshed skal være 3,7. (Skala fra 1 til 5). (D1) Statens It har overtaget it-driften for 832 nye brugere (E5). Statens It har implementeret karriereveje som led i fastholdelsen og udviklingen af medarbejdere og det interne jobmarked i Statens It (E6). Statens It gennemfører en medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Målet er, at den gennemsnitlige medarbejdertilfredshed er 5,5 (Skala 1-7). (E7) Statens It har bidraget til udviklingen af et fælles statsligt pilotforsøg om cloud-services i regi af den statslige it-strategi (F3). Statens It har i samarbejde med en eller flere kunder kørt forsøg med korte releasecykler (DevOps). (F4) 1 Opgørelsen anvender den statslige indikator for konkurrenceudsættelse (SIKU).

Side 13 af 14 Statens It s placering på benchmark for prognoseafvigelse og gentaget revisionsbemærkning. (G1)

statens-it.dk