NATUR, UDELIV OG SCIENCE I DAGTILBUD, HVORFOR OG HVORDAN

Relaterede dokumenter
NATUR, UDELIV OG SCIENCE I DAGTILBUD, HVORFOR OG HVORDAN

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

En styrket pædagogisk læreplan

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

Den pædagogiske læreplan

Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

Den pædagogiske læreplan

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Æblegården

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Før. (formål/dannelse) (mål) Emne: Udforske krible krable livet udenfor med fokus på sneglen, bænkebideren, edderkoppen, myren, og regnormen.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Pædagogiske Læreplaner

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

Virksomhedsplan 2014

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Sciencestrategi dagtilbud og skoler

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Digidagi Programmet

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis

Den nye styrkede læreplan i Kløvedalen

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

INDHOLD. Forord 3. Naturfagstrategiens afsæt 5. Ambitionen 6. Mål med strategien 6. Målgruppe for naturfagstrategien 7

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

AARHUS UNIVERSITET Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Forord. og fritidstilbud.

MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Gentofte Hospitals Vuggestue

Pædagogisk tilsyn 2019

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Konkrete indsatsområder

Redskab til selvevaluering

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Børnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Netværksledelse i Lemvig Kommune. Dagtilbudsområdet

Børneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Guldsmeden en motorikinstitution

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Notat. Notatet beskriver følgende:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Tilsynsmateriale Private pasningsordninger udgave

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Transkript:

NATUR, UDELIV OG SCIENCE I DAGTILBUD, HVORFOR OG HVORDAN Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

AGENDA Naturvidenskab i dagtilbuddet Den styrkede pædagogiske læreplan Natur, udeliv og science Erfaringer fra Randers Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Arbejdsspørgsmål Hvorfor giver det mening at arbejde med naturvidenskab blandt de mindste børn? Hvornår er man som barn klar til at møde en naturvidenskab? Hvordan giver det mening at arbejde med naturvidenskab blandt de mindste børn? Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Hvorfor? Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Hvorfor Hvorfor ikke Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Refleksion: Hvorfor er det godt for små børn at være ud, og hvad får de ud af det? Hvordan lærer børn om natur og science? Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Tidlig investering betaler sig (Heckmann, 2010) Førskolesamarbejde Randers kommune 2016

Potentialet hos det 0-6 årige barn Tidlig indsats og påvirkning forebygger og fremmer præferencer hos barnet Hjernens og kroppens udvikling er eksplosiv i det tidlige år. 98 % af alle børn fra 3-6 år går i børnehave Miljøerne børn færdes i, i den tidlige barndom har de største muligheder for påvirkning i et tæt samarbejde med familierne og andre professionelle Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

De pædagogiske læreplaner Lovmæssigt grundlag for dagtilbud siden 2004 Natur og naturfænomener et blandt 6 temaer. Evaluering i dansk kontekst Danske pædagoger er gode til at komme ud med børnene De prioriterer primært aktiviteter med en naturoplevelsesdimension: Naturen byder ind med noget i sig selv. (at være) Der er behov for at hjælpe pædagogerne med at understøtte børnenes læring i naturen (EVA, 2015) Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Det fysiske miljø/ Hvad ved vi om legepladsens indretning/udemiljøer Klatrestativ er ut skogen er inn For femåringer er lekstativene populære når de er nye, men ikke etter at de har brukt det hver dag og mestrer det. Da blir det fort lite spennende og utfordrende og dermed kjedelig, forteller Trond Løge Hagen, høyskolelektor ved seksjon for fysisk aktivitet og helse ved DMMH til Første steg»(2016) Børn der leger i et varieret udemiljø med naturlige elementer, som afgrænser sig selv, bevæger sig mere, har færre konflikter, og fordyber sig længere tid (Grahn, og Stigsdottir, 1997) Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Naturen eller uderummet er et autentisk sanserum, som aktualiserer læring om os selv og vores omgivelser mindre stress og støj mere ro og fordybelse til læring muligheder for at arbejde med vedholdenhed og koncentrationsevne Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Sproglig kompetencer Uderummet udgør et sprogligt rigt miljø, som danner et stærkt udgangspunkt omkring sproglig læring, som nogen kan sætte ord på. Vi ser det, vi ved (Mogens Hansen) Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Krop, sanser og bevægelse Risikofylt lek gir lavere konfliktnivå, mer, lekeglede og engasjerte voskne (Ellen Beate Sandseter) Børn, der leger i et varieret udemiljø, bevæger sig mere mangfoldigt, end børn, der leger på klassisske legepladser (Grahn og Stigsdottir, 97 og 2001) Erfaringer lagres i kroppen kroppen husker. Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Naturvidenskab blandt de mindste børn Naturoplevelser/direkte sanseoplevelser ude understøtter viden om natur personligt forhold meningsfuldhed udgangspunkt for kognitiv læring Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Børn har brug for at møde professionelle, som kan inspirere deres nysgerrighed overfor naturvidenskab Förskolebarn är nyfikna på det naturvetenskapliga innehållet. Men de får inte svar på sina frågor utan lämnas ensamma med sitt meningssökande. (Susanne Thulin, 2012) Att introducera naturvetenskap, dess förhållningssätt och språkbruk på ett systematiskt sätt kan erbjuda förskolebarn ett redskap att förstå världen med. Naturvetenskap i förskolan kan också bidra till att barn utvecklar ett intresse för kunskapsområdet. Kunskapsutvecklingen kan dessutom underlätta barnens övergång från förskolan till skolan Der er en tendens til, at pædagoger og lærere i indskolingen formidler hverdagsviden eller har en antropomorf tilgang til naturvidenskabelige fænomener. Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Kognitiv læring og naturvidenskab Barnets kognitive evner er modtagelige overfor stimuli: Arbejde med problemløsning Arbejde med hukommelse Arbejde med opmærksomhed Arbejde med forundring Arbejde med viden Arbejde med begreber Afdeling børn 2016

Refleksion med makker Hvad er børn i børnehavealderen i stand til at lære om natur og naturfænomener/matematik og science? Myrerne (Formicidae) er en familie af årevingede insekter med mere end 12.500 beskrevne arter. Det er en af de mest succesrige grupper af insekter, og de har særlig interesse, fordi de lever i avancerede samfund Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Fra konkret til abstrakt tænkning Det er centralt, at børn er i et naturvidenskabeligt inspirerende miljø Kontinuitet mod noget stadigt mere komplekst fra vuggestue til universitet Et barns læreproces Pædagoger spørger og undersøger sammen med børnene og påvirker dermed deres tænkning/erkendelse i en retning Et barn der nysgerrigt, engageret og kritisk kan undersøge omverdenen Er i gang med at forstå og tale om begreber inden for naturfag og matematik En kultur hvor vi ved noget om natur og naturfænomener Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Læring og pædagogens rolle Det handler om at støtte børnene i at: være nysgerrige Se nøje efter eksperimentere stille spørgsmål finde svar forundre sig Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Pædagogens/lærerens rolle: At gribe og forstyrre hverdagsforestillinger, når det passer At skabe eftertanke indenfor nogle væsentlige områder at have pejlepunkter At forstyrre eller give retning på naive eller forkerte opfattelser At møde barnet hvor det er og skabe eftertanke. At tilskynde til at børn fremsætter hypoteser, at de undersøger og at de formulerer sig om de problemer, de er omgivet af At undersøge børns forestillinger som ofte er præget af menneskeliggørelse og af at være konkrete. Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Hvilken rolle spiller pædagoger for børns interesse og viden for naturen? Pædagoger i børnehaver er meget betydningsfulde ihft. Børns lyst til at være ud samt ifht. formidling Pædagoger færdes ofte i naturen med børn og det tit i mindre grupper! Pædagoger taler meget med børn om natur i uformelle, nære relationer. Pædagoger taler om naturen i naturen, i små grupper, i kontakt med den enkelte, med kendskab til det enkelte barn. Pædagoger har meget store muligheder for at understøtte viden for og interesse i naturen. Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Den styrkede læreplan nye muligheder Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Hvori består det nye udspil? Den pædagogiske læreplan udgør rammen om dagtilbuddets arbejde En tydelig og bred ramme og på forhånd defineret læringsforståelse og sidestillede temaer. (alle er forpligtede til at arbejde med temaerne ligestillet) Arbejdet med brede læringsmål ses i relation til det læringsmiljø, dagtilbud stiller til rådighed for børnene. (et relationelt perspektiv) Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Nye overskrifter på temaer Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Pædagogisk grundlag Natur, udeliv og science Krop, sanser og bevægelse Kultur, æstetik og fællesskaber Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Arbejdsgruppen Natur, udeliv og Science Deltagere: Lektor fra pæd. Udd., Forsker, naturvejleder, konsulenter, ledere fra forskellige niveauer, pædagog, dagplejer. 3 arbejdsmøder i efteråret 2016 samt kvalificerende skriveopgaver mellem møderne. Kvalificere udkast til ministeren november 2016 Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Natur, udeliv og science Temabeskrivelse med afsæt i overskrifterne Mål for læringsmiljøet Punkter om et godt læringsmiljø Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Natur Naturoplevelser i barndommen har en kropslig, en sociale og kognitiv dimension Sanseoplevelser Viden om Grønne omgivelser fagbegreber sammenhænge Årets gang Nysgerrighed Lyst, motivation til at være ude Alle børn møder varieret natur Bæredygtighed Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Udeliv Udendørs leg, lysten til at være ude Fantasi og kreativitet Relationer og socialt samspil Udendørs leg og kroppen Legepladsen Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Science Fra det konkrete til det abstrakte Undersøge Fordybelse Eksperimentere Naturfænomener Teknologi Matematik Spirende naturvidenskabelig tænkning Årsag Virkning sammenhænge Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Mål for, hvad læringsmiljøet skal under støtte ifht. Børns læring 0-5 år Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper, naturfænomener og levende organismer, samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling Læringsmiljøet understøtter, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, og således får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Punkter om et godt læringsmiljø Ledelse og organisation Pædagogens betydning Forældreinddragelse Det fysiske rum Sammenhæng med skolen Sproglig og matematisk opmærksomhed Børnefællesskaber Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Det nye i udspillet: Et pædagogisk redskab Ny temaoverskrift Grundig nuanceret temabeskrivelse udarbejdet i en involverende proces Science, matematik, teknologi, naturvidenskabelig forståelse Afsæt i det pædagogiske grundlag samt kobling til andre temaer Læringsmiljøer herunder mål for læringsmiljøer Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Natur, udeliv og Science i Randers kommune Politisk opbakning Decentral interesse Ansættelse af konsulent i 2009 Tværfagligt samarbejde/samskabelse på tværs af forvaltninger Netværk udenfor kommunen Eksperimenter og håndgribelighed Kulturforandring Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Eksempler fra Randers Randers Naturcenter og udelivstraileren målrettet tilgang til de mindste børn og pædagoger (håndgribeligt) Inspiration, inspiration, inspiration (oplæg og processer decentralt) Udeliv og Grønne flag i samarbejde med Friluftsrådet Klima i børnehøjde tal om det abstrakte med børn Matematikken i hverdagen Affaldskampagner, Krible Krable tiltag mm.. SMOL, science, math and outdoorlearning Natur, udeliv og Science aktionslæring blandt professionelle Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017

Der var en, der var to Matematik i dagtilbud matematisk opmærksomhed har stor indflydelse på den sproglige opmærksomhed, som vi ønsker at styrke. Og for det tredje er matematik en uhyre brugbar måde at systematisere verden på, og børn er faktisk også født med evnen til at systematisere og sortere. Ny forskning viser, at vores medfødte evne til at kende forskel på få og mange og foretage skøn har indflydelse på, hvor gode vi bliver til at løse svære matematiske problemer. Meget tyder derfor på, at hvis pædagoger og andre voksne i stigende grad stimulerer evnen til at skønne frem for kun at fokusere på facit og matematisk præcision, så bliver børnene bedre matematiske problemløsere. Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Matematik i dagtilbud Kategorisere og systematisere Kendskab til modsætningspar Relative begreber Tal, mængder og rækkefølger Vægt, form og antal Matematisk sprog Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

SMOL Science, Math and OutdoorLearning Science og matematik er også for de mindste børn! Formålet med SMOL projektet er at øge de 1-5 årige børns interesse, nysgerrighed og læring med udgangspunkt i temaerne Science, matematik og udeliv. Space and shape water. 37 Randers Kommune - SMOL konference den 27. maj 2014-4

SMOL, Science, Math & Outdoor learnng https://www.youtube.com/watch?v=wywlrrfotkw&feature=youtu.be.&app=desktop Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Vanddetektiver på vinterjagt 39 Randers Kommune - SMOL 2012-14

Muligheder Udfordringer Charlotte Mariane Buchhave, cmb@randers.dk oktober 2016

Hvorfor vente? Alle børn har ret til at være i et naturvidenskabeligt inspirerende miljø med engagerede professionelle Tak for jeres opmærksomhed! Charlotte Buchhave, Oplæg Astra, december 2017