Cello-fest. med Mischa Maisky. Fredagskoncert 13. februar 2009 kl. 20. Koncerthuset Klassisk Sæson

Cello-fest med Mischa Maisky Fredagskoncert 13. februar 2009 kl. 20 08 09 Koncerthuset Klassisk Sæson

Fredagskoncert & Natkoncert Program Koncerthuset 2008/09 2 FREDAGSKONCERT Fredag 13. februar 2009 kl. 20 Koncerthuset, Koncertsalen (Studie 1) DR SymfoniOrkestret Dirigent og solist: Mischa Maisky, cello Koncertmester: Johannes Søe Hansen Fredagkoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 16. feb. kl. 16 (DR Klassisk) Den sendes desuden i Norge, Letland, Rumænien, Tyrkiet, Korea, USA, Serbien, Ungarn og EBU s Natradio Luigi Boccherini (1743-1805) Cellokoncert, D-dur, G 479 (omkr. 1770) 1 Allegro 2 Adagio 3 Allegro Varighed: ca. 17 Joseph Haydn (1732-1809) Cellokoncert nr. 2, D-dur (1783) 1 Allegro moderato 2 Adagio 3 Rondo. Allegro Varighed: ca. 25 Pause ca. 20.45 Peter Tjajkovskij (1840-1893) Nocturne, d-mol (1873) Varighed: ca. 5 NATKONCERT Fredag 13. februar 2009 kl. ca. 22.30 Koncerthuset, Koncertsalen (Studie 1) Solist: Mischa Maisky, cello Bach: Solosuiter nr. 1 og 2 Peter Tjajkovskij Lenskijs arie fra Eugen Onegin (1877-78) Varighed: ca. 7 Camille Saint-Saëns (1835-1921) Cellokoncert nr. 1, a-mol, op. 33 (1873) 1 Allegro non troppo 2 Allegretto con moto 3 Allegro non troppo Varighed: ca. 20 Redaktion: Line Breuning Korrektur: Magna Blanke Tryk: Rek-Art Design: e-types A/S Producent: Meta Alm Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissører: Benedicte Balslev

Fredagskoncert Dirigent og solist Koncerthuset 2008/09 3 Dirigent og solist Mischa Maisky Født i Letland Af Jens Cornelius Journalist Foto: Dorothee Falke Cellisten Mischa Maisky er født i Letlands hovedstad Riga, dengang Letland var en del af Sovjetunionen. Maisky studerede i Skt. Petersborg og fik sit gennembrud ved Tjajkovskij Konkurrencen i 1966. Derefter blev han elev hos vor tids legendariske cellist, Mstislav Rostropovitj i Moskva. På grund af antisemitisk chikane blev Maisky i 1970 arresteret og sad i straffelejr i halvandet år. Da han slap ud i 1972, forlod han Sovjetunionen og rejste til Israel. Han har siden været bosat i Frankrig og i USA, hvor han studerede hos Gregor Pjatigorskij. Nu bor Mischa Maisky i Bruxelles med sin 2. hustru og lille søn. Hans to voksne børn fra første ægteskab er begge musikere. Mischa Maisky ynder at spille uden dirigent, når det kan lade sig gøre, og han kan faktisk komme i tæt kontakt med orkestermusikerne, selv om han sidder med ryggen til dem. Når det gælder kammermusik, optræder han gerne med gamle venner som pianistinden Martha Argerich, bratschisten Yuri Bashmet og violinisterne Gidon Kremer og Julian Rachlin. Han spiller på en ædel Montagnana-cello fra 1720 og hvis man skulle undre sig i løst silketøj fra den japanske designer Issey Miyake. Mischa Maisky har indspillet alle de kendte celloværker og Bachs cellosuiter hele to gange. Den nyeste indspilning blev foranlediget af, at han ikke kunne genkende sin første indspilning, en dag han prøvelyttede nogle højttalere i en stereoforretning. Ekspedienten havde sat pladen på for at være venlig, men Maiskys eneste reaktion var at spørge, hvilken cellist det var, der spillede så dårligt! De seneste år har Maisky især indspillet kammermusik, ofte i arrangementer han selv har lavet. Den nyeste cd er med kammerværker af Dvorák og Richard Strauss, og den er som alle Maiskys cd er gennem årene udgivet af Deutsche Grammophon. Hvis man har et talent, så følger der forpligtelser med, siger Mischa Maisky. Man må dele den gave, man har fået, med så mange mennesker som muligt. Og mennesker, der kommer til en koncert, er som regel indstillet på, at man vil åbne sit hjerte for dem, siger den gavmilde musiker.

6.2. - 12.2. 2009 6.2. / 19.30 VIOLIN OG KLAVER Elisabeth Zeuthen Schnieider og Ulrich Stærch spiller sonater af Schuman og Brahms samt E Rigidis af Niels Rosing-Schouw. (Musiksalen i Viborg 29. januar). 7.2. / 20.05 MENDELSSOHN 200 ÅR Mendelssohns opera Soldaterkærlighed, som han skrev som bare 11 årig, med bl.a. Joan Ribalta, Gerlinde Illich, Linlin Fan, Bernardo Kim og Serge Novique. Altenburg-Geras Filharmoniske Orkester. Thüringens Teaters Operakor. Dirigent: Eric Solén. 8.2. / 19.30 MUSIK ANNO 1909 Ålborg Symfoniorkester fejrer 2009 med musik skrevet for 100 år siden. Vaughan Williams: The Wasps. Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 3. Olga Kern, klaver. Randi Østergård, klarinet. Dirigent: Stefan Solyom. (Koncert 29. januar). 9.2. / 20.05 HAYDNS ÅRSTIDERNE Silke Schwarz, sopran. Markus Schäftner, tenor. Klaus Mertens, baryton. Arys Bourgogne Koret. Luxembourgs Filharmoniske Orkester. Dirigent: Pierre Cao. (Luxemborg Filharmonien 29.1.) 10.2. / 19.30 KONCERT MED TROMPET FRA HANNOVER. Wolfgang Rihm: Rapsodi fra trompet, slagtøj og orkester. Sjostakovitj: Koncert for klaver, trompet og strygere. Rimskij-Korsakov: Scheherazade. Reinhold Friedrich, trompet. Wolfgang Schneider, slagtøj. Denys Proshayev, klaver. NDR s Filharmoniske Orkester. Dirigent: Elvind Gullberg Jensen. (Koncert 29. 1.). 11.2. / 20.00 TRIO CON BRIO I KONCERTHUSET - DIREKTE FRA DR BYEN Haydn: Klavertrio, G-dur, Alle Zingarese. Mendelssohn: Klavertrio nr. 2, c-mol. Smetana: Klavertrio, g-mol. 12.2. / 20.00 TORSDAGSKONCERT MED ANDREAS SCHOLL - direkte fra Koncerthuset i DR Byen. Händel: Arier fra operaerne Rodelinda, Serse og Julius Cæsar. Concerto grosso, opus 6 nr. 1, Fyrværkerimusik. Orgelsolo. Andreas Scholl, kontratenor. DR SymfoniOrkestret. Dirigent og orgel: Ton Koopman.

Fredagskoncert Værker Koncerthuset 2008/09 5 Cello-fest Af Jens Cornelius Journalist Luigi Boccherini (1743-1805) Cellokoncert, D-dur, G 479 (omkr. 1770) Celloen blev et soloinstrument i begyndelsen af 1700-tallet. Inden da havde det mest været brugt til at akkompagnere andre. Celloen og de andre medlemmer af samme familie violin, bratsch og kontrabas kom fra Italien, og det var italienske komponister, der var de første til at skrive musik med celloen i hovedrollen. Vivaldi skrev både koncerter og sonater for celloen, og senere fulgte Luigi Boccherini. Boccherini var italiener, men boede det meste af sit liv i Spanien. Det eneste af hans stykker, der er virkelig berømt i dag, er den iørefaldende Menuet, som blev et hit i krimikomedien Plys og papegøjer fra 1950 erne. Den har siden været hørt i utallige arrangementer og har hjulpet på kendskabet til Boccherini. Men det er lysnet langsomt for denne komponist, der i 1800-tallet blev nedladende omtalt som Fru Haydn (!). Boccherinis første tilbagekomst til koncertrepertoiret skete, da en tysk cellist ved navn Grützmacher i 1800-tallet lavede en meget fri bearbejdelse af hans B-dur-cellokoncert, og det er jo ikke ligefrem vejen frem til varig anerkendelse at blive udbredt som falskneri. I dag er Boccherinis hundredvis af værker blevet opsporet, nummereret og udgivet, men de er dog endnu ret sjældne på det gængse koncertrepertoire. Især cellister har kastet sig over Boccherinis musik, for han efterlod sig 12 cellokoncerter, 19 cellosonater og hele 141 strygekvintetter med to celloer i hver. I samme periode skrev Haydn to cellokoncerter og Mozart nul. Boccherinis enorme

Beethovens 9. Værker dr.dk/koncerthuset Live Deluxe Torsdag 19. feb. kl. 20 Koncerthuset, Koncertsalen (Studie 1) Køb billet på Billetnet.dk dr.dk/koncerthuset Fredag 20. feb. kl. 20 Trinitatis Kirke Køb billet på Billetnet.dk dr.dk/koncerthuset Lørdag 21. feb. kl. 20 Koncerthuset, Koncertsalen (Studie 1) Køb billet på Billetnet.dk dr.dk/koncerthuset DR SymfoniOrkestret Wagner Bl.a. Siegfried-idyl, Liebestod fra Tristan og Isolde og slutscene fra Ragnarok Katarina Dalayman, sopran Dirigent: Marek Janowski DR VokalEnsemblet Mendelssohn 200 år Dirigent: Fredrik Malmberg DR UnderholdningOrkestret Vild med Vivaldi Solist: Ditte H. Andersen, sopran DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C T. 35 20 30 40

Fredagskoncert Værker Koncerthuset 2008/09 7 produktion af cellomusik gør ham faktisk til Sydeuropas vigtigste instrumentalkomponist i den wienerklassiske stil. I sine cellokoncerter udvikler Boccherini celloens spillerum. Udtryksmulighederne bliver flere, og solostemmen bevæger sig højere op og er fuld af tekniske vanskeligheder. Boccherini var nemlig selv en meget virtuos cellist, der kunne og turde mere end de fleste. Han optrådte endda med violinkoncerter, som han spillede i samme høje toneleje på sin cello. Cellokoncerten i D-dur blev udgivet på tryk i Paris i 1770. Den er fra det første sæt med i alt fire cellokoncerter, som Boccherini fik trykt. Det er livlig og yndefuld rokokomusik, skrevet med masser af vid og et stort melodisk talent. Og også med en fantastisk fornemmelse for dans og fest den forrygende sidstesats er påvirket af spillemandsmusik og folkedans. Selv ikke et så perfekt værk som D-dur-koncerten kunne afholde Boccherinis eftertid fra at lave værket om. I begyndelsen af 1900-tallet lavede den italienske komponist Respighi en udgave for stort symfoniorkester med messingblæsere, og den berømte guitarist Andrès Segovia mente, at den duede bedre som guitarkoncert. Først de seneste årtier er Boccherini blevet taget alvorligt på sine egne præmisser, og hans musik lever nu bedre, end den har gjort det i over 200 år. Joseph Haydn (1732-1809) Cellokoncert nr. 2, D-dur (1783) Den myreflittige Haydn skrev ikke så mange solokoncerter, som fx Mozart eller Boccherini. Dels fordi han ikke blev bedt om det af den fyrste, han var hofkomponist hos, og dels fordi han ikke selv var virtuos solist på et bestemt instrument. De fleste af de ret få solokoncerter, Haydn skrev, lavede han til solister i sit orkester. Nogle af koncerterne er forsvundet siden da, og det græder blandt andre fløjtenister og kontrabassister over de kunne godt bruge bare et enkelt mesterværk af Haydn på deres repertoire. Man kender to cellokoncerter af Haydn. Den første er fra begyndelsen af 1760 erne. Den anden er fra 1783. Man kan ikke

Fredagskoncert Værker Koncerthuset 2008/09 8 helt udelukke, at han skrev flere end det. I løbet af de 20 år, der gik mellem de to cellokoncerter, forlod Haydn de sidste rester af baroktraditionerne og nåede frem til en fuldblods klassisk stil. Haydns musik er essensen af wienerklassikens ophøjede balance og perfekt formede fraser. Det er med til at gøre hans Cellokoncert nr. 2 til den første store cellokoncert i musikhistorien, hvor musikken har et format og en vægt, der kan måle sig med en symfoni. Musikken svømmer over med pragtfulde temaer. Sjældent har Haydn været så gavmild. På grund af eller måske på opfordring fra cellisten Anton Kraft, der var medlem af Haydns orkester, er der mange indslag af stor virtuositet, men de ødelægger ikke balancen. 1. sats veksler på den måde mellem hurtige solopassager og afsnit i lange, melodiske linjer med udgangspunkt i det tema, orkestret spiller i begyndelsen. 2. sats er langsom og sødmefuld, nok den mest henrivende og romantiske langsomme sats i nogen af Haydns koncerter overhovedet. En kort passage i mol kaster et skær af tragedie ind i den himmelske balance, men snart vender musikken tilbage til dur og afslutter satsen med en solokadence for cellisten. I de to cellokoncerters finaler hører man tydeligt forskellen på den unge og den modne Haydn. Hvor 1. Cellokoncert pisker derud af i sidste sats, afrunder Haydn 2. Cellokoncert med en rondo, der svinger afbalanceret i en rolig 6/8-takt. De virtuose udfoldelser ligger hos cellisten, der kan brillere med hurtige passager, melodiske spring, dobbeltgreb og imponerende høje toner. De stærkeste effekter kommer i mol-variationen godt halvvejs i satsen. Haydns to cellokoncerter er naturligvis kernerepertoire for alle dygtige cellister, men sådan er det først blevet efter 2. verdenskrig. D-dur-koncerten (nr. 2) kendte man ikke, før den blev fundet i et bibliotek i Prag i 1961. C-dur-koncerten (nr. 1) havde man kendt fra gamle trykte udgaver, men beviset for, at den rent faktisk var skrevet af Haydn, kom først i 1950 erne, da man opdagede hans manuskript. Før da havde man regnet det for en mulighed, at det var Anton Kraft i Haydns orkester, der havde skrevet musikken.

Fredagskoncert Værker Koncerthuset 2008/09 9 Peter Tjajkovskij (1840-1893) Nocturne, d-mol (1873) Lenskijs arie fra Eugen Onegin (1877-78) En cello er et af de instrumenter, der synger bedst. Aftenens solist Mischa Maisky har pointeret, at en cello spænder over et stemmeomfang, der går lige fra en sopran til en baryton, men at man på en cello slipper for vejrtrækningsproblemer Man kan derfor frasere musikken helt ideelt, sådan som en sanger kun kan drømme om. Det benytter Mischa Maisky sig af, når han spiller sine egne transskriptioner af sange. Det er han naturligvis ikke den første, der har gjort, og mange komponister har gennem tiden selv lavet deres vokalværker om til cellostykker. Det gælder fx Tjajkovskij, der skrev en arie fra sin opera Eugen Onegin om for cello. Lenskis arie er den gængse betegenelse for tenorarien i 2. akt. Lenski er digter og er hovedpersonen Eugen Onegins bedste ven, men efter at Onegin har gjort tilnærmelser til hans forlovede Olga, er de nu blevet dødsfjender. Lenski har udfordret Onegin til duel, og natten før duellen som han ganske rigtigt forventer at tabe synger han sin melankolske arie om den søde ungdom og det ubekymrede liv, han havde engang. Tjajkovskij lavede cello-udgaven af Lenskis arie i 1888, 10 år efter at han havde skrevet selve operaen. Han tilegnede celloversionen til en af sine venner, den russiske cellist Brandukov. Det var også til Brandukov, at Tjajkovskij arrangerede sin smukke nocturne, der egentlig er et klaverstykke fra den tidlige samling op. 19. Camille Saint-Saëns (1835-1921) Cellokoncert nr. 1, a-mol, op. 33 (1873) Vor tids Mozart kaldte man Saint-Saëns, da han var på toppen af sin berømmelse. Han oplevede at se sig selv som genstand for både en statue og et museum, og hans portræt udkom som samlebilleder indlagt i cigaretpakker. Saint-Saëns musikalske talenter som vidunderbarn var da også på niveau med Mozarts. Og lige indtil sin høje alderdom skrev han musik

Fredagskoncert Værker Koncerthuset 2008/09 10 med en utrolig lethed og overlegenhed som et æbletræ sætter frugter, var hans egen beskrivelse. Hans stil blev i begyndelsen regnet for meget kæk og moderne, men efterhånden forstod det konservative franske publikum at værdsætte Saint-Saëns som det franske modsvar på den tyske musiks dominans. De franske, klassiske idealer om klarhed, knaphed og elegance håndterede Saint-Saëns med brillans, og det blev han ved med, lige så længe han levede 86 år. Da Saint-Saëns døde ja, faktisk mens han endnu levede havde musiklivet ændret sig radikalt. Dur, mol og taktstreger var under afvikling. Saint-Saëns betragtede den slags moderne musik som en personlig fornærmelse og holdt sig ikke tilbage fra at sige det højt. Erindringen om ham som en gammel, stædig og anakronistisk ronkedor kom til at klæbe til hans musik i flere generationer. Efter mange årtier er den reaktion heldigvis ved at være overstået, og Saint-Saëns musik er vendt tilbage i al sin klassicistiske og yndefulde pragt. Han skrev to cellokoncerter, af hvilke nr. 1 har fast plads i det ikke særlig store repertoire af romantiske cellokoncerter. Det er et meget veloplagt og elegant turneret stykke, skrevet i 1873 af en Saint-Saëns på toppen. Musikken er melodiøs, koncis og går ikke til yderligheder. Til gengæld har Saint- Saëns udformet det overordnede forløb på en original måde. De tre satser er groet sammen til én, og den sidste sats hægter sig op på en del af stoffet fra den første. Man kan altså opfatte stykket på to måder: Enten som en koncert i tre satser (uden satspauser), eller som én lang sats med et mellemspil. Cellokoncertens 1. sats begynder uden omsvøb med hovedtemaet. Solisten er fuldt beskæftiget fra første takt, og satsen er oppe i det fulde tempo med det samme. 2. sats er typisk Saint- Saëns. Det er en pikant lille menuet, der flirter med rokoko, hofbal og pudderparykker. Der kommer en lille solokadence for cellisten, inden menuet-temaet vender tilbage, denne gang i træblæserne. 3. sats begynder med en reprise af det hovedtema, der indledte 1. sats, og derefter udvikler musikken sig, så det højst usædvanligt bliver finalen, der er den fyldigste af de tre satser. Temperamentet er kontrolleret stormfuldt, og solistens udfordringer langt de sværeste i værket, men kan det udføres uden sveddråber, vil det være helt i musikkens ånd.

Vores rejser er som skabt til samvær og glæde! Specialrejser for foreninger og fi rmaer. Vi er 6 specialrejsekonsulenter, der glæder os til jeres henvenselse Katalogrejser med bus, fl y og skib. Ring efter katalog eller fi nd din rejse på www.riisrejser Operarejser Koncertrejser Balletrejser www.riisrejser.dk Lemvig: Vestergade 18,1 7620 Lemvig Tlf. 96 64 00 46 Lyngby: Lyngby Hovedgade 47,1 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 28 02 80

DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 30 40 e-mail: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj Chefdirigent Thomas Dausgaard Æresdirigent Herbert Blomstedt DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark www.dr.dk/koncerthuset