Torsdagskoncert Fredagskoncert Beethoven og Carl Nielsen. Torsdag 10. april 2008 kl. 20 Fredag 11. april 2008 kl. 20 Radiohusets Koncertsal

Transkript

1 Torsdagskoncert Fredagskoncert Beethoven og Carl Nielsen Torsdag 10. april 2008 kl. 20 Fredag 11. april 2008 kl. 20 Radiohusets Koncertsal

2 TORSDAGSKONCERT FREDAGSKONCERT Torsdag 10. april 2008 kl. 20 Fredag 11. april 2008 kl. 20 DR Radiosymfoniorkestret Radiohusets Koncertsal Dirigent: Herbert Blomstedt Koncertmester: Johannes Søe Hansen Ludwig van Beethoven ( ) Symfoni nr. 4, B-dur op. 60 (1806) Adagio Allegro vivace Adagio Allegro vivace Allegro ma non troppo Varighed: ca. 34 Pause ca Carl Nielsen ( ) Symfoni nr. 5, op. 50 ( ) I. Tempo giusto Adagio non troppo II. Allegro Presto Andante poco tranquillo Allegro Varighed: ca. 38 Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes søndag 13. april kl. 13 i P2. Koncerten sendes desuden til Australien, Holland, Sverige, Østrig og EBU s Natradio. Torsdag kl. 19: Introduktion med Valdemar Lønsted. Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Meta Alm. Producer: John Frandsen. Teknik: Lars Christensen. Regissør: Ove Nissen.

3 Herbert Blomstedt Den store svenske dirigent Herbert Blomstedt er DR Radiosymfoniorkestrets Æresdirigent. Blomstedt, der fyldte 80 år 11. juli, var chefdirigent for Radiosymfoniorkestret i årene 1967 til 1977 og hævede orkestrets standard til nye højder. Til glæde for både orkestret og publikum vender Blomstedt jævnligt tilbage til Radiosymfoniorkestret og Radiohusets Koncertsal, og det er hver gang en begivenhed. Herbert Blomstedt blev uddannet i efterkrigstidens Stockholm og i Uppsala. Han studerede ny musik hos den amerikanske avantgardekomponist John Cage i Darmstadt og direktion hos Igor Markevitj i Paris og hos Leonard Bernstein i USA. Han debuterede officielt som orkesterdirigent i Stockholm Efter sin periode hos DR Radiosymfoniorkestret i København har Blomstedt været chef for en række orkestre, der i dag alle taler om deres Blomstedttid, ligesom man gør det i DR Radiosymfoniorkestret. De længste perioder har han haft hos Dresdens Statskapel fra 1975 til 1985 og hos San Francisco Symfonikerne fra 1985 til Hans sidste chefstilling var hos Leipzigs Gewandhausorkester, hvor han stoppede som chefdirigent i Ved siden af sine faste stillinger har Blomstedt gæstedirigeret de fleste af verdens betydeligste orkestre, bl.a. Concertgebouw Orkestret, Berliner Filharmonikerne og alle de store amerikanske symfoniorkestre. Han har indspillet hundredvis af værker på cd, senest værker af Richard Strauss og en dobbelt-cd med et moderne storværk, Sven- David Sandströms Messe. Foto: Martin U.K. Lengemann Da Herbert Blomstedt dirigerede DR Radiosymfoniorkestret i februar sidste år, stod Beethovens Missa solemnis på programmet til anmeldernes samlede og ubetingede jubel. Politikens anmelder, Thomas Michelsen, skrev bl.a. Gamlingen har intet tabt i vitalitet, selv om han i dag er pensionist. Han fik gnister til at fænge og musikkens følelser til at ulme og brænde. I sine internationale dirigentstillinger har Blomstedt været dansk og nordisk musik en meget god mand. Han har opført Carl Nielsens musik overalt, hans indspilninger af Nielsens seks symfonier med San Fransisco Symfonikerne er skelsættende, og ved en tidligere koncert med DR Radiosymfoniorkestret skænkede Blomstedt hele sit honorar til startkapital for en bogudgave af Carl Nielsens samlede breve. For sine fortjenester for dansk musik er Herbert Blomstedt udnævnt til Ridder af Dannebrog, og han har også modtaget Carl Nielsen Prisen. Jens Cornelius

4 / london symphony orchestra - direkte fra Radiohusets Koncertsal. Britten: Sinfonia da Requiem. Prokofjev: Violin-koncert nr. 2. Brahms: Symfoni nr. 2. Dirigent: Daniel Harding. Viktoria Mullova, violin / brahms-aften på louisiana Brahms: Trio i Es-dur, Trio i a-mol, Klaverkvartet A-dur. Victor Tretjakov, violin. Yuri Bashmet, bratch, Natalia Gutman, cello. Vassily Lobonov piano. (Koncert på Kunstmuseet Louisiana d ) / DAnsk-frAnsk vokalkunst - direkte fra Garnisons kirke. Poulenc: Chansons francaises. Niels la Cour: Beatitudini, uropførelse. Poulenc: Un soir de neige. Carl Nielsen: Tre motetter. Poulenc: Sept chansons. DR Vokalensemblet Dirigent: Stephen Layton / torsdagskoncert med ravel og stravinskij - direkte fra Radiohusets Koncertsal. Ravel: Menuet antique. Debussy: Rapsodi for klarinet og orkester. Pintscher: Five Orchestral Pieces. Ravel: Alborada del gracioso. Stravinskij: Ildfuglen, suite. DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Matthias Pintscher. Niels Thomsen, klarinet / Det kongelige kapel - direkte fra Operaen på Holmen. Chopin/Stravinskij: Nocturne. Chopin/Stravinskij: Grande valse brillante. Stravinskij: Violinkoncert. R. Strauss: Alpesymfoni.. Tobias Durholm, violin. Dirigent: Alexandre Lazarev / phillip glass: satyagraha - direkte fra Metropolitan. Rachelle Durkin, Richard Croft, Earle Patriarco, Alfred Walker, Ellie Dehn, Maria Zifchak, Mary Phillips, Bradley Gavin, Richard Bernstein. Metropolitan Operaens Kor og Orkester. Dirigent: Dante Anzolini / haydns skabelsen Ruth Ziesak, Werner Güra, Rudolf Rosen. Det tyske Kammerkor. Frankfurt Radiosymfoniorkester. Dirigent: Heinz Holliger. (Fra Den Gamle Opera i Frankfurt 11.4.)

5 Beethoven: Symfoni nr. 4 Bethovens 4. Symfoni er klemt inde mellem to af de mest kendte symfonier overhovedet, nemlig hans egen nr. 3, Eroica, og nr. 5, Skæbnesymfonien. Alene af den grund hører man faktisk ikke nr. 4 ret tit. Det er synd, for den er et mesterværk i sin egen ret. Med de to omkringliggende symfonier skabte Beethoven en ny målestok for, hvilke ambitioner og størrelser det var muligt at håndtere i et stykke musik. Fra da af gjaldt det de største højder, og det har plaget komponister lige siden, når de har forsøgt sig i symfonigenren. På en paradoksal måde går det også ud over Beethoven selv, når han som i 4. Symfoni skriver lys og forholdsvis uproblematisk musik. 4. Symfoni har den mindste besætning af alle Beethovens symfonier. Det skyldes, at Beethoven skrev symfonien på bestilling fra en vis grev von Oppersdorf, som var en af de få aristokrater, der dengang stadig opretholdt sit eget symfoniorkester. Greven havde begejstret hørt Beethovens Symfoni nr. 2, som er mindre eksplosiv end nr. 3. Derfor leverede Beethoven sin 4. Symfoni til ham i ånden fra sin tidligere stil. Da symfonien blev tilegnet den betalende greve, brugte Beethoven også en orkesterbesætning der svarede til den, greven havde rådighed over. 1. sats begynder (ligesom de sene symfonier af Haydn, Beethovens læremester) med en langsom introduktion. Det havde Beethoven også gjort i sin 2. Symfoni, netop den der havde begejstret grev Oppersdorf. I introduktionen hører man spirerne til symfonien. Tonen er dyster og mystisk, og at musikken snart bryder ud i lys, humør og livlighed kommer som en effektfuld overraskelse. Efter introduktionen er resten af førstesatsen meget munter og livfuld. Det har man prøvet at forklare med, at Beethoven netop på denne tid var nyforlovet med en komtesse og dermed var så tæt på en traditionel husorden og lykke, som han nogensinde kom. Måske kærligheden også smittede af på 2. sats, en usædvanlig sødmefuld Adagio med tilføjelsen cantabile (sangbart). Det smukke tema, der præsenteres først af violinerne og siden af træblæserne, følges af et dunkende hjerteslag i akkompagnementet. Er det kærlighedsmusik? Måske men forlovelsen holdt nu ikke. I sidste sats afrunder Beethoven med overdådigt humør og stor livsglæde. Men det er i 3. sats, at symfonien er mest moderne. Beethoven kalder helt efter traditionen tredjesatsen for en menuet, men den er i virkeligheden en af hans revolutionerende scherzoer. Den er fuld af synkoperede rytmer, der hopper gennem orkestret. Dynamikken er kraftigere og hele satsen fyldigere end en gammeldags, mild menuet. Beethovens 4. Symfoni blev spillet første gang i 1807 og var på hans egen tid en af de mest elskede. Først i løbet af 1900-tallet, hvor man opbyggede et mere mastodontisk syn på komponisten, begyndte den at forsvinde mellem 3. og 5. Symfoni. Symfonien blev betragtet kærligt nedvurderende på den måde, Schumann allerede for 150 år siden omtalte den, nemlig som en slank, græsk pige mellem to nordiske kæmper. Den holdning er heldigvis snart væk, bl.a. fordi moderne opførelser efter historisk spillepraksis igen har vist, hvor original og sprudlende denne slanke, græske pige faktisk er. Carl Nielsen: Symfoni nr. 5 Denne musik er lige så stor som det største, der er skrevet i vort århundrede, har Simon Rattle, chefdirigent for Berliner Filharmonikerne, sagt om Carl Nielsens Symfoni nr. 5. Den engelske musikforsker Deryck Cooke kaldte den ligefrem for det 20. århundredes største symfoni, og en anden engelsk musikforsker, David Fanning, har skrevet en hel bog om denne ene symfoni. I Norden rangerer den som som et af de allervigtigste symfoniske værker. Andre steder i verden er man ikke i samme grad på bølgelængde med symfonien, men alle kan blive enige om, at den er helt igennem usædvanlig og original.

6 Carl Nielsen skrev seks symfonier, som på hver deres måde er uortodokse. Ingen af dem lever helt op til de sædvanlige modeller, man i Nielsens samtid brugte til en symfoni. 5. Symfoni blev skrevet i årene , da Carl Nielsen var midt i 50 erne. Et kendetegn ved Carl Nielsens produktion er, at han udvikler sig hele livet, og da han skrev sin 5. Symfoni, forlod han for første gang den velkendte form med fire satser. I stedet lavede han et værk i to store dele. Hver af de to dele falder i to underafsnit. Man kan altså godt høre fire satser, men det er vigtigt at opfatte symfonien i to overordnede og modsætningsfulde dele. Jeg har tænkt mig, at første dels 1. halvdel skulle skildre mit fuldstændigt passive forhold til naturen, som jeg vandrer i. Det er en ren vegeteren, en ubevidst dvælen i naturindtrykkene, sagde Carl Nielsen til Nationaltidende inden uropførelsen. Først i samme første dels slutning bliver min bevidsthed vågen, og jeg iaggttager alt omkring mig, lader det virke på mig det hele skulle være et billede på kræfter i hvile, en ro, hvori bevægelsen ligger bundet. Og så i symfoniens anden del bliver bevægelsen givet fri og udfolder sig. Denne beskrivelse med komponistens egne ord er meget fredsommelig i forhold til det forløb, mange lyttere hører som en strid mellem vældige, kosmiske kræfter! I første del møder man kampen mellem statisk fred og udefrakommende angreb, der kulminerer i en destruktiv lilletrommesolo og en gal mands klarinetspil. Anden del kan høres som et billede på løsningen af striden at mennesket kan svare igen i selv de mest håbløse situationer. Der er et mål forude og en tro på, at det er muligt at komme gennem kam-pen. Ikke nødvendigvis gennem kamp til sejr, for verden ser nu engang anderledes ud efter rystelserne. Der er ikke én af os, der er den samme nu som før krigen, svarede Carl Nielsen, da Politiken spurgte til den indflydelse, 1. verdenskrig havde haft på 5. Symfoni. Da Carl Nielsen skrev 5. Symfon havde han efterhånden fået status som Danmarks nationalkomponist, selv om den ældre og elskede P.E. Lange-Müller endnu levede. Folkelige sange som Jens Vejmand og nye melodier til danske digte havde skaffet Carl Nielsen et stort og beundrende pulikum. Mere konservative lyttere var dog ved at stå af, for Carl Nielsens eksperimenter blev voldsommere med årene. Man blev urolig for, om den sunde Carl Nielsen var ved at slå følge med de avantgardister, der i udlandet var ved at nedbryde musikkens traditioner, selv dur og mol. Carl Nielsens gamle ven og støtte, komponisten og dirigenten Victor Bendix, omtalte i et brev 5. Symfoni som denne urenlige løbegravsmusik, dette frække bedrag, denne knytnæve i ansigtet. Carl Nielsen sagde selv, at det var den hårdeste kritik, han overhovedet kunne få. Ved uropførelsen vidste publikum godt, at man kunne forvente sig hvad som helst af en ny Carl Nielsen-symfoni, men komponisten gjorde ikke meget for at gelejde lytterne i retning af musikken. Symfonien blev uropført ved en koncert i den konservative Musikforeningen, hvor Carl Nielsen først dirigerede Beethovens Leonore-ouverture nr. 2, så Bachs Brandenburgkoncert nr. 1 og derefter den strenge langfredagskantate Christ lag in Todesbanden. Godt nok var Bach et af Carl Nielsens store idoler, men programmæssigt havde koncerten en håbløs dramaturgi! Hvad mon lytterne har ment om den store lilletromme-solo, hvor trommeslageren skal improvisere for at forstyrre musikken så meget som muligt? Tre år senere havde indtrykkene bundfældet sig, og det var 5. Symfoni, man valgte at fejre Carl Nielsen med på hans 60-års fødselsdag i København. Symfonien fik også stor opmærksomhed fra udlandet, hvor den inden for få år blev spillet i Göteborg, Berlin, Stockholm, Paris, Oslo, Königsberg, Amsterdam, Leipzig og Frankfurt. Symfoniens verdensgennembrud kom dog først i 1962, da Leonard Bernstein indspillede den på lp med New York Filharmonikerne, en skelsættende plade. Jens Cornelius

7 Rejs med os ud i musikkens store verden OpeRa - Ballet - KOnceRt Vores katalog spænder lige fra endags arrangementer til oversøiske rejser Start rejsen på og bliv inspireret Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby Tlf riis@riisrejser.dk

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann DR Radiosymfoniorkestrets, DR Vokalensemblets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Kong Christian den Tiendes Fond Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Oticon Fonden Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Konstitueret orkesterchef Per Holst Chefdirigent Thomas Dausgaard 1. gæstedirigent Yuri Temirkanov Æresdirigent Herbert Blomstedt