OMKRING THOMAS B. THRIGES GADE

13

OMKRING THOMAS B. THRIGES GADE Området omkring Thomas B. Thriges Gade tilpasses fodgængerens skala. Ny bebyggelse danner rum omkring en ny gade eller et forløb af byrum. Byrum og trafik tilpasses, så områderne omkring gaden integreres. På strækningen mellem Østre Stationsvej og Havnepladsen dannes rum med ny bebyggelse og ny beplantning. Analyse af området fra åen til Østre Stationsvej Forudsætning: Ny plads ved Rugårdsvej Forudsætning: Nørregade og Overgade som gågader Betydning for byen Motorgaden strækker sig fra Benedikts Plads i syd til Havnepladsen i nord. Undervejs bærer den navnene Albanigade, Torvegade og Thomas B. Thriges Gade. Kvarterplanen fokuserer på strækningen fra Odense Å til Havnepladsen, men når byrådet har besluttet en fremtidig planløsning bør der udarbejdes et design på hele strækningen, som understøtter den valgte løsning. Motorgaden blev anlagt som svar på de stigende trafikale problemer i 1960 erne og begyndelsen af 70 erne under megen debat på grund af nedrivningerne og gennemskæringen af den gamle by. I dag kan man pege på to vigtige betydninger af motorgaden: Den negative identitet, som af mange forbindes med gaden Den trafikale betydning for biler, busser og cykler Med forslagene i Kvarterplan by havn tillægges gaden ny betydning: Som et potentiale til at skabe en interessant og sammenhængende midtby med en positiv identitet Som et område, hvor der er fokus på fodgængeren, bylivet og nogle attraktive byrum Som et felt for trafikale målsætninger og valg, som kan angive retningen for indholdet i en fremtidig trafikplan fra Ring 2 og indad Eksisterende handelsgader Facader der ikke bør bygges til Vision Visionen er at skabe et sammenhængende og integreret byområde tilpasset fodgængernes skala. Gader, forløbet af byrum og det enkelte byrum skal være rare at færdes i og kunne krydses af fodgængere på en tryg og værdig måde. Gader og pladser kantes af ny bebyggelse, gader får ny profil, og der skal skabes et sammenhængende design af byrummene. De uudnyttede byggemuligheder udnyttes til nye funktioner, som sammen med pladser langs gaderne udvikles over forskellige temaer. De nye funktioner og det nye design tilfører en positiv identitet. Byliv og kvaliteter Det er vigtigt at skabe et net af kvaliteter og bringe fodgængerens 5 km/t-skala ind i området, som i dag er domineret af bilens 60 km/t-skala. Vigtige forbindelser på tværs Kvaliteterne kan bestå af bygningernes anvendelse, aktive stueetager, nye pladser, arkitektonisk interessante bygninger og kunst, belysning og vand. På hele strækningen fra Odense Å til havnen foreslås at arbejde medet lag af nye aktiviteter i form af playspots til bevægelse, leg eller musik. Det foreslås at skabe et sammenhængende design af byrummets gulv og inventar i form af belysning, beplantning, mv. fra Benedikts Plads til Havnepladsen. Nogle eksisterende parkeringspladser på terræn nedlægges for at gøre plads til nye kvaliteter i form af bebyggelse, pladser mv., og nye parkeringspladser etableres under terræn. 14

Her kan man få et overblik over de umiddelbare konsekvenser med oversigt over ændringer og forslag til yderligere indsats. Trafikproblemstillingerne er meget komplekse, og i nogle tilfælde skal der foretages mange forskellige indgreb, før der opnås en ny afbalanceret løsning. Samspillet mellem bykvalitet, ønsker til trafikken og økonomi er ganske komplekst. Konsulentfirmaet Rambøll har opstillet en tematiseret oversigt med plusser og minusser for de enkelte scenarier, så de kan sammenlignes og afvejes af den enkelte ud fra de mål og værdier vedkommende finder vigtigst. Oversigten findes i Rambølls rapport Kvarterplan by havn. Supplerende undersøgelser marts 2007. Odense i 1950 erne med nutidens gadenet tegnet ind Det vil være muligt i den offentlige debat at udvikle nye scenarier eller kombinere elementer fra de foreslåede på forskellig måde. De fire scenarier er: Nye forbindelser Mulige byggefelter Område omfattet af udbud for Musik- og Teaterhus 1. Busgade 2. Lang tunnel og kort tunnel 3. Tunnel og bygade 4. Bygade For at skabe krydsningsmulighed mellem Skulkenborg og området ved det kommende Musik- og Teaterhus fjernes den sydlige del af det nuværende tunnelanlæg i krydset Thomas B. Thriges Gade/Hans Mules Gade. Trafikken afvikles i niveau ligesom i et almindeligt kryds i byen eller tunnelen forlænges til syd for Skt. Knuds Plads. Motorgadens profil ændres, så den i stedet bliver til et forløb af intime byrum eller en bygade. Et profil består af elementer som gangarealer, cykelsti, plantebede, kørebane, delehelle mv. I de scenarier, hvor der er trafik på terræn, foreslås trafikkens hastighed sat ned for at give en rolig afvikling af trafikken mellem Skt. Knuds Plads og Østre Stationsvej. 15 Trafikken på strækningen mellem Østre Stationsvej og Havnepladsen foreslås fortsat afviklet med 50 km/t. Fire scenarier På strækningen fra åen til jernbanen er udarbejdet fire scenarier, som på forskellig vis og i forskelligt omfang giver et bud på forbedring af dette geografiske område. Scenarierne adskiller sig med hensyn til bybygning og forskelligartede kvaliteter. Samtidig er de forskellige med hensyn til trafikale forhold for trafikarterne biler, busser, cykler og fodgængere. Scenariernes løsninger påvirker i forskelligt omfang trafiksystemet uden for det geografiske område. Konsekvenserne er søgt anskueliggjort i bilaget Trafikale konsekvenser. Trafikale konsekvenser For at gøre de fire scenarier sammenlignelige blandt andet i bilaget Trafikale konsekvenser - er der opstillet en række fælles brugsmæssige og trafikale forudsætninger. Scenarierne tænkes frem til 2015, hvor byggeri i området kan være gennemført, og Kanalforbindelsen forventes at være etableret, så der er en sammenhængende Ring 2. Luftfotoet viser åfredningslinjen offentliggjort i 1999. Linjen er ikke endeligt fastlagt på dette sted. Ændringer med indflydelse på det fredede ådalsmiljø kræver Fredningsnævnets godkendelse. Endvidere er med prik angivet fredede fortidsminder. På I. Vilh. Werners Plads er et underjordisk fredet fortidsminde. En omtrentlig udstrækning af Det adelige Jomfrukloster den tidligere bispegård er angivet med rød flade. Ændringer kræver Kulturarvsstyrelsens tilladelse. Ruinen på I. Vilh. Werners Plads er en fredet bygning. De fredede fortidsminder og åen er omfattet af en 100 m beskyttelseslinje. Ådalen indgår i Natura 2000, et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem EU.

Eksisterende forhold Thomas B. Thriges Gade er en bred 4-sporet vej, som går gennem Odense centrum fra Albanigades slutning ved Albani Torv til Toldbodgade. Den første del efter Albanigade hedder egentlig Torvegade, men benævnes oftest Thomas B. Thriges Gade. Udover de fire spor er der svingbaner, midterrabat, fortov og cykelsti, således at vejudlægget spænder fra ca. 22 m ved Albani Kirke til omkring 56 m ved tunnelen. Der er i dag fodgængerovergange i krydset ved Østre Stationsvej, Fyrtøjet, Nørregade, Overgade og Skt. Knuds Plads alle med signalanlæg. Der er parkeringsplads på terræn ved Skulkenborg, og parkeringskælder under Fisketorvet med nedkørsel fra Nørregade og under Albani Torv med nedkørsel fra Thomas B. Thriges Gade. Der er samtidig parkering på terræn på Fisketorvet og på I. Vilhelm Werners Plads. Der er busstoppesteder ved Hans Jensens Stræde på vestsiden og ved Overgade på østsiden, hvor der er buslomme. Generelle forudsætninger for alle scenarier Rugårdsvej lukkes nord for Østre Stationsvej. Vestre og Østre Stationsvej bliver 2-sporet vej mellem Fjordsgade og Jernbanegade. Skulkenborg opretholdes lukket mod øst og bearbejdes, så den bliver attraktiv for fodgængere. Overgades vestlige del mellem Torvegade og Nedergade ændres til gågade med cykeltrafik. Nørregades sydlige del ændres til gågade. Den lukkes ved Thomas B. Thriges Gade, hvilket betyder, at Gravene og Hans Jensens Stræde også bliver gågade/sivegade. Parkeringskælder på Albani Torv og Fisketorvet forbindes med ny p-kælder under I. Vilh. Werners Plads med adgang fra Skt. Knuds Plads. Kronprinsensgade lukkes ved Albanigade eller ensrettes. Særligt for biler I alle scenarier søges tilvejebragt underjordisk parkering ved de vigtigste indfaldsveje. Der etableres tre nye store parkeringsanlæg: Ved rådhuset Ved Musik- og Teaterhuset Ved ny bydel med butikscenter Omfanget ved rådhuset varierer i de forskellige scenarier. Alle tre kan i fremtiden give adgang til gågadenettet. I to af scenarierne, vil der være mulighed for at etablere parkering under Thomas B. Thriges Gade ved Skulkenborg. Herudover undersøges muligheden for etablering af yderligere parkering under Albanigade og under Ansgar Anlæg ved Sdr. Boulevard. Særligt for busser 30 % af turene med bybus har bymidten som rejsemål. Derfor er det vigtigt, at busserne har en god betjening af målene i bymidten. På 5 % af samtlige ture stiges om til tog eller rutebil (busser med regionale mål). En stor del af linjenettet samles på Thomas B. Thriges Gade, hvor der kører ca. 1.900 busser i døgnet. Med det nye trafikselskab skønnes tallet at blive ca. 1.500 busser som følge af fordelene ved én køreplan i stedet for to. Der forventes kun at blive brug for én terminal i fremtiden, med det nuværende linjenet foreslås terminalen ved Odense Banegård Center opretholdt. Etablering af et stort stoppested et superstoppested på Thomas B. Thriges Gade syd for Østre Stationsvej tæt ved Odense Banegård Center vil give mulighed for at lægge en køreplan, hvor busserne kun kører i terminal på tidspunkter med få busser, for eksempel om aftenen og i weekenden. At busserne på tidspunkter med hyppig drift i givet fald ikke venter på hinanden og har omvejskørsel til terminalen vil betyde kortere køretid og billigere drift. Bussernes muligheder for at komme frem i midtbyen har også stor betydning for køretiden. 0. Eksisterende forhold 1. Busgade 2A. Lang tunnel 2B. Kort tunnel 3. Tunnel og bygade Særligt for cykler Thomas B. Thriges Gade er meget benyttet af cyklister både til lokale mål og til fjernere mål. Der er ingen andre gader i nærheden, som kan tilbyde tilsvarende funktionalitet. Da cyklerne herudover bidrager til liv på stedet og alene kan udgøre et problem, når de skal parkeres, foreslås i alle scenarier et nord sydgående forløb holdt åben for cyklister. I øst vest retningen foreslås Overgade Stålstræde fastholdt som cykelrute. 4. Bygade Musik- og Teaterhuset Odense Kommune arbejder på at udbyde opførelse af det fremtidige Musik- og Teaterhus til et antal private konsortier, som skal opføre, drive og eje huset. I processen indgår også et udbud af et nyt musikkonservatorium. I udbudet er afgrænset et areal til opførelse af bygningerne, samt et omkringliggende areal, som de bydende skal komme med forslag til udformning af. Arealet for fremtidig bebyggelse er vist på kortene med en rød stiplet linje. 16

Mod Thomas B. Thriges Gade følger linjen det nuværende vejskel. Gennemføres udbudet som forventet skal der holdes afstand til de nye bygninger, og Musik- og Teaterhusets og konservatoriets beliggenhed, skala og udtryk vil være forudsætninger for eventuel udnyttelse af vejareal til yderligere byggeri og pladser. Det betyder, at nogle af bebyggelsesplanerne i de enkelte scenarier ikke nødvendigvis kan udformes som vist langs Thomas B. Thriges Gade på strækningen fra Rosengadeanlægget til jernbanen. Foregangsmanden Thomas B. Thrige Thomas Barfoed Thrige levede fra 1866 til 1938. Thrige var fabrikant og foregangsmand for udbredelsen af el i Danmark. I 5 år var han ansat i Edisons laboratorium i USA. Thrige åbnede et VVS- og cykelværksted i Odense i 1894. Værksteden udviklede sig til en fabrik. Thrige blev hovedleverandør af udstyr til elværker og elektromotorer til landbruget mv. Thomas Barfoed Thrige Scenario 1 Fodgængerkrydsning i Roskilde Shared Space Shared Space betyder, at trafikanterne deles om arealet. Det er trafikarealer, hvor et sammenhængende gulv fra væg til væg binder oplevelsen af byrummet sammen. Hastigheden er lav, og opdelingen mellem forskellige trafikarter sker med for eksempel steler, træer og belægningsskift. Udformningen giver fodgængere og cyklister mere plads og er med til at holde bilernes hastighed nede. Eksempler fra Odense, hvor elementer fra Shared Space er benyttet, er Skibhusvej, Klosterbakken, Vesterbusgade, Overgade og Benedikts Plads. Scenario 2 Ruinen og I. Vilhelm Werners Plads først i 1970 erne Snit ved Skulkenborg Scenario 3 Eksisterende tunnel i krydset ved Thomas B. Thriges Gade 17 Eksisterende forhold på Thomas B. Thriges Gade Scenario 4

Eksisterende forhold De eksisterende bebyggelser langs Thomas B. Thriges Gade domineres af kontorbebyggelse, men varierer meget i stil og skala. Mange steder langs gaden er der større eller mindre åbne arealer, der ikke er bebygget, men som regel udnyttes til parkering. De åbne arealer og de parkerede biler forstærker i høj grad indtrykket af motorgade. Ved at fjerne parkeringspladserne og bygge omkring gaden er man allerede kommet langt i bestræbelserne på at forbedre bykvaliteten, uanset hvilken trafikal løsning, der vælges. Bybygning På dette opslag vises forenklede analyser af de enkelte delområder langs gaden. Teksterne fortæller om byggemuligheder og krav til ny bebyggelse indenfor de enkelte områder. Sammenbindende element Vestergade/ Overgade Forbindelse mellem butiksmiljøer Pejlemærker i sigtelinier Bybygning område 1 Bebyggelsen på Fisketorvet og I. Vilhelm Werners Plads tager afsæt i stedets kompleksitet. Her bygges på en bakketop og her er flere høje bygninger. Vestergade Overgade aksen skal understreges som byens øst vestgående hovedakse, og fodgængere skal have værdige forhold. De nye bebyggelser skal være statelige og urbane. De skal understrege byens centrum, signalere dynamik og virke åbne og indbydende. Materialerne skal være gode og gedigne og give et solidt indtryk, samtidig med at store glasflader skal fremstå lyse og lette og markere bygningerne om aftenen. De to store bebyggelser definerer Torvegade. Gaden forbliver i alle løsningsforslagene forholdsvis bred for at passe til de store bygninger på stedet. De nye bebyggelser har i stueplan åbne og aktive facader, der bidrager til gågademiljøet. Bygningerne danner nye passager og pladser mod vest. Hjørnerne mod Vestergade og Torvegade markeres på begge bygninger med et tårn. Tårnene vil virke samlende på området. Samtidigt vil tårnene danne port til Vestergade og understrege stedets bymæssighed. Randbebyggelse der understøtter forbindelser Forbindelser på tværs Forbindelser på langs Bybygning område 2 På strækningen fra Nørregade til Skulkenborg er det i de løsningsforslag, hvor vejen gøres smallere end fire spor muligt at arbejde med ny randbebyggelse. Mod vest består den nye bebyggelse af afsluttende karrébebyggelse mod Nørregades bagfacader. Mod øst kan der nord for Hans Jensens Stræde lægges en ny randbebyggelse, der skiller gaden fra et nyt grønt anlæg. Også langs Skulkenborgs forlængelse øst for Thomas B. Thriges Gade defineres den nye gade med ny randbebyggelse mod syd. Mod nord skal en ny bygning formidle rummet mellem den traditionelle bebyggelse og det kommende Musik- og Teaterhus. Løsningen tager fortrinsvis udgangspunkt i eksisterende bygningsvolumener og er en traditionel tilgang til bebyggelse langs gade. Bebyggelsen vil virke rolig og umiddelbart genkendelig. Der skal arbejdes i en skala og detaljeringsgrad, der er tilpasset områdets gamle byhuse. 18

Område 1 Højhuset og Albani Kirke står i dag med stor afstand og understreger det tomme rum imellem dem. De nye tårne knytter området sammen og signalerer centrum. Her er nattekig fra Albanigade Område 2 Børnekulturhuset Fyrtøjet ses til højre. Ny randbebyggelse ses til venstre Stort volumen Fragmenteret bebyggelse Forbindelser på tværs Udvidelse af eksisterende bygninger Afslutning af karrébebyggelser Sigtelinier mod nyt pejlemærker Forbindelser Bybygning område 3 Omkring det kommende Musik- og Teaterhus sprænges den gamle bys skala, men passer til gengæld til de store gaderum. Samtidig skal det danne hjørne i krydset ved Østre Stationsvej og forholde sig til H.C. Andersen kvarterets små huse. Syd for Musik- og Teaterhuset forventes ny bebyggelse til Musikkonservatoriet opført. I et af scenarierne arbejdes der med fritliggende bebyggelse på Thomas B. Thriges Gade, der griber de nye bebyggelsers moderne udtryk og på en ny måde formidler de nye store og anderledes bygninger overfor den eksisterende by. På den nordlige side af Hans Mules Gade arbejdes der ligeledes med en ny bebyggelse, der skal markere sig mod det store kryds og samtidig forholde sig til de mindre bebyggelse mod Pjentedamsgade og Enggade. Begge steder arbejdes der med moderne og identitetsskabende arkitektur, der som en række prismer eller skulpturelle former kan skyde sig frem og tilbage og tilpasse sig omgivelsernes skala samtidigt med at de har et helt eget udtryk. 19 Bybygning område 4 Nord for jernbanen arbejdes med tre forskellige bygningstyper som supplement til den eksisterende bebyggelse. Der foreslås en ny bygning, der kan fungere som indgang og blikfang for den tidligere postterminal. Bygningen er tegnet som en organisk form og med eget udtryk. Bygningen vil kunne ses fra begge retninger langs Thomas B. Thriges Gade og vil ligge som et pejlemærke for enden af Skibhusvej. Bygningen vil tilføje ny oplevelse og give identitet til det nu meget anonyme område langs den store terminalbygning. Ved Skibhusvej og Engelstoftsgade foreslås de amputerede karrébebyggelser helt traditionelt afsluttet med ny bebyggelse i samme volumener som de eksisterende. Lidt længere mod nord ad Thomas B. Thriges Gade foreslås eksisterende lave bygninger ombygget til større og højere volumener, som danner væg langs gaden og passer til gadens skala. Område 3 Musik- og Teaterhus. Musikkonservatorium og ny bebyggelse på midterhellen skaber et helt nyt gaderum Område 4 Den nye bygning foran den tidligere postterminal er et blikfang fra både Skibhusvej og Thomas B. Thriges Gade