Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu har bidt sig fast. I verdensøkonomien har opsvinget bidt sig fast i den amerikanske og europæiske økonomi til gavn for danske virksomheders eksportmuligheder. Efter godt 10 år er dansk økonomi nu ude af krisen. De kommende år ventes erhvervsinvesteringerne og det private forbrug at tage yderligere til, så udviklingen heri vil være mere i tråd med de historiske tendenser. Opsvinget er også godt for arbejdsmarkedet. Det ventes, at beskæftigelsen øges med ca. 60.000 80.000 job frem mod 2020, og samtidig vil arbejdsløsheden falde, om end en væsentlig del af beskæftigelsesfremgangen tilskrives et øget arbejdsudbud som følge af tilbagetrækningsaftalerne. Den øgede efterspørgsel på arbejdskraft betyder også, at den nominelle lønudvikling vil tiltage, og det skønnes, at den årlige lønudvikling vil øges fra ca. 2¼ pct. i 2017 til omkring 3 pct. i 2020. Den forventede lønudvikling indebærer også en pæn reallønsstigning i perioden. Umiddelbart vil den ventede lønudvikling ikke svække erhvervslivets konkurrenceevne. Det skyldes, at i takt med at opsvinget tager til, udvides arbejdsstyrken gennem de vedtagne tilbagetrækningsreformer. Det mindsker risikoen for overophedning af det danske arbejdsmarked som arbejdsgiverne (DA, DI og DE) advarer om og dermed er der plads og råd til den ventede lønudvikling. Var der udtalt mangel på arbejdskraft, ville den nuværende og ventede lønudvikling være markant højere. De offentlige overenskomstforhandlinger i foråret 2018 (OK18) mundede ud i nye treårige forlig, som indebærer en samlet lønudvikling på ca. 8,1 pct., hvilket er i underkanten af den ventede private lønudvikling. Dermed er der tale om ansvarlige overenskomster, der understøtter danske virksomheders konkurrenceevne i de kommende år. De offentlige finanser styrkes i prognoseperioden, og er sunde og holdbare på langt sigt. Dermed tilsiger de offentlige finanser ikke af selv et behov for finanspolitiske stramninger. Udviklingen i verdensøkonomien kan blive udfordret af den amerikanske handels- og toldpolitik, hvor der er risiko for handelskrig mellem USA og henholdsvis Kina og Europa. Dette kan svække udviklingen i verdensøkonomien, hvilket også vil skade dansk økonomi.
I det følgende præsenteres først forventningerne til lønudviklingen i de kommende år, herunder beskrives den overordnede økonomi i de offentlige overenskomstforlig fra foråret 2018 (OK18). Dernæst ses på den økonomiske baggrund. Det vil sige den aktuelle konjunktursituation og konjunkturprognoserne for de kommende år. Side 2 af 9 Løn- og prisudviklingen frem mod 2020 Efter 10 år har dansk økonomi revet sig fri af krisen. Opsvinget har nu bidt sig fast og er robust i dansk økonomi. De forbedrede konjunkturer i Danmark såvel som i udlandet indebærer, at virksomhedernes afsætningsmuligheder styrkes, hvorfor virksomhederne vil ansætte flere. Den øgede efterspørgsel på arbejdskraft fører til en forventning om, at den nominelle lønstigningstakt vokser fra ca. 2¼ pct. i 2017 til omkring 3 pct. i 2020, jf. tabel 1. Tabel 1. Forskellige institutioners løn- og prisskøn for 2017-2020 ØIM NB DØR LO --- stigning i pct. --- Nominel timeløn, pct. 2017 2,2 2,1 2,1 2,3 2018 2,8 2,5 2,5 2,5 2019 2,9 3,0 3,0 2,7 2020-3,3 3,1 2,8 Forbrugerpriser, pct. 2017 1,1 1,1 1,3 1,1 2018 1,0 0,7 0,9 1,1 2019 1,6 1,5 1,5 1,6 2020-1,6 1,8 1,8 Reallønsudvikling, pct. 2017 1,1 1,0 0,8 1,2 2018 1,8 1,8 1,6 1,4 2019 1,3 1,5 1,5 1,1 2020-1,7 1,3 1,0 Kilde: DØR: Dansk Økonomi, forår 2018, NB: Prognose, marts 2018, ØIM: Økonomisk Redegørelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj 2018), LO: Prognose, maj 2018. Det forventes også, at inflationen tager til i takt med, at aktiviteten og den generelle efterspørgsel øges i økonomien. Således forventes, at inflationen vil stige fra det lave niveau på ca. 1 pct., vi ser i dag. Dog skønnes det, at inflationen både i 2018, 2019 og 2020 vil ligge under 2 pct. Dermed peger løn- og prisprognoserne på, at der er udsigt til reallønsstigninger i de kommende år. I 2018 og 2019 vil reallønsstigningerne ligge på omkring 1½ - 1¾ pct., hvilket vil være på linje med den generelle produktivitetsudvikling. 1 I 2020 skønnes en reallønsfremgang på mellem 1-1¾ pct. 1 Udvikler reallønnen sig i takt med timeproduktiviteten indebærer det, at lønomkostningerne pr. produceret enhed er uændrede.
Realiseres de skønnede lønstigningstakter, vil det næppe udfordre virksomhedernes konkurrenceevne, og derved deres indtjeningsmuligheder. Det betyder, at konkurrenceevnen i forhold til udlandet i værste fald vil være uændret. Side 3 af 9 Ansvarlige offentlige overenskomstforlig understøtter konkurrenceevnen Forårets offentlige overenskomstforhandlinger mundede ud i forlig med en pæn reallønsfremgang til de offentlige ansatte. I både stat, kommuner og regioner forventes en samlet offentlig lønudvikling på 8,1 pct. frem mod 2020, jf. figur 1. Figur 1. De offentlige forlig i foråret 2018 Anm.: Den stiplede linje er den ventede prisudvikling gennem overenskomstperioden, som skønnet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2017. Her blev skønnet en prisudvikling på 4,90 pct. over overenskomstperioden. Den fuldt optrukne linje dækker over forventningerne til den private lønudvikling frem mod 2020. På det statslige område udgør de generelle lønforbedringer, den forventede udmøntning fra reguleringsordningen samt puljer 6,6 pct. point af den forventede samlede lønudvikling. Den resterende del af 1,5 pct. point tilskrives strukturforskydninger og lokal løndannelse. På det kommunale og regionale område udgør de generelle lønforbedringer, den forventede udmøntning fra reguleringsordningen samt puljer 7,5 pct. point af den forventede samlede lønudvikling. Den resterende del 0,6 pct. point tilskrives strukturforskydninger og lokal løndannelse. Den forventende lønudvikling i stat, kommuner og regioner skønnes at ligge i underkanten af den private lønudvikling, hvorfor der er tale om ansvarlige overenskomster, der alt andet lige vil understøtte danske virksomheders konkurrenceevne.
Baggrund: Opsvinget er i gang Opsvinget har nu bidt sig fast, navnlig i den amerikanske og europæiske økonomi. Derimod er væksten i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) større end i de foregående år. Side 4 af 9 I de senere år er den generelle usikkerhed i verdensøkonomien blevet mindre. På den ene side har den økonomiske politik i USA gennem finanspolitiske lempelser og en mere beskyttende (af amerikansk økonomi) handelspolitik understøttet aktiviteten i den amerikanske økonomi, om end virkningen ikke er så stor som ventet af Trumpadministrationen. På den anden side har den noget mere restriktive handelspolitik øget risikoen for handelskrig mellem USA og henholdsvis Kina og Europa. Dette er sammen med den fortsatte usikkerhed om betydningen af BREXIT på britisk og europæisk økonomi de største risikomomenter for udviklingen i verdensøkonomien. Begge dele vil ikke bare svække den økonomiske udvikling, men kan også skabe politisk uro, der destabiliserer og skaber yderligere usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien. Forventningen er, at opsvinget i verdensøkonomien er robust og har bidt sig fast. Det gælder navnlig i de lande, som danske virksomheder handler mest med, hvorfor danske virksomheders eksportmuligheder alt andet lige forventes forbedret i de kommende år, jf. figur 2. Figur 2. Tiltagende BNP-vækst i verdensøkonomien Kilde: OECD Den tiltagende vækst blandt de danske samhandelspartnere betyder, at danske eksportvirksomheders afsætningsmuligheder alt andet lige er styrket. Den danske eksport ligger nu væsentligt over niveauet før, Finanskrisen satte ind i slutningen af 2008. Dette understreger også, at danske virksomheders konkurrenceevne er stærk, og dette vil lønudviklingen i de kommende år ikke ændre på, jf. figur 3.
Figur 3. Eksport og import af varer og tjenester, mia. kr. Side 5 af 9 Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik På trods heraf hævder en række arbejdsgivere (læs: DA, Dansk Erhverv og Dansk industri), at (løn)konkurrenceevnen igen er under pres. Endvidere frygter de, at der er en betydelig overophedning undervejs. Presset på konkurrenceevnen tilskriver de, at eksporten har været stort set uændret de seneste måneder, samtidigt med, at de ser mangel på arbejdskraft og tiltagende lønstigninger. Den ventede lønudvikling samt den ansvarlige fornyelse af de offentlige overenskomster i foråret 2018 ligger inden for, hvad der er plads og råd til. I den sammenhæng skal det nævnes, at tilbagetrækningsreformerne i øjeblikket styrker arbejdsudbuddet, hvilket alt andet lige mindsker risikoen for, at arbejdsmarkedet overophedes. Dette ligger også til grund for Vismændene, regeringen og LO s prognoser. Så der er ikke tegn på en generel mangel på arbejdskraft, men derfor kan der godt være mangel på arbejdskraft med højt specialiseret viden. Den tiltagende vækst betyder, at den gode udvikling, som vi har set på arbejdsmarkedet siden 2015, skønnes at fortsætte i de kommende år. Frem mod 2020 forventes skabt op mod 80.000 nye jobs. Det betyder, at arbejdsløsheden falder, men ikke i samme takt, da arbejdsstyrken også udvides i perioden primært som følge af tilbagetrækningsreformerne. En lang række andre reformer bidrager også til den øgede arbejdsstyrke i perioden, jf. figur 4a og figur 4b.
Figur 4a. Flere i arbejde Figur 4b. Færre arbejdsløse Side 6 af 9 Anm.: Figur 4a viser udviklingen i beskæftigelsen sæsonkorrigeret. Figur 4b viser udviklingen i arbejdsløsheden sæsonkorrigeret, både for akademikere og generelt på arbejdsmarkedet. Akademikerledigheden vedrører kun akademikere tilmeldt en akademisk a-kasse. Noter: Databrud for akademikeres ledighedsstatistik, pr. 17. juli 2017. Kilde: Danmarks Statistik og Akademikernes ledighedsstatistik. I de senere år er det den private beskæftigelse, som er vokset, mens den offentlige beskæftigelse, navnlig i kommunerne, fortsat er faldet. Det sidste kan tilskrives et mindre forbrug i kommunerne, blandt andet som følge af budgetlovens udgiftslofter og sanktioner. Gennem krisen har akademikere når vi ser på medlemmerne af de akademiske a-kasser oplevet en væsentligt lavere arbejdsløshed end resten af arbejdsmarkedet. Det ser dog ud til, at den generelle arbejdsløshed er faldet hurtigere end arbejdsløsheden blandt akademikere, jf. figur 4b. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at opgørelsen af akademikerarbejdsløsheden er under revision og, at opgørelsen alene bygger på medlemmer af a-kasser, og ikke hele den akademiske arbejdsstyrke, hvorfor akademikerarbejdsløsheden formentlig er overvurderet i denne opgørelse. Stigende optimisme blandt forbrugere og virksomheder Den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet og forventningen om bedre konjunkturer i fremtiden er en væsentlig årsag til, at forbrugertilliden fortsat ligger rimelig højt, jf. figur 5a. Figur 5a. Aftagende, men relativ høj forbrugertillid Figur 5b. Stigende optimisme i erhvervslivet Anm.: Figuren viser det sammensatte konjunkturbarometer for industri og byggeri, hvilket er et udtryk for disse sektorers forventninger til fremtiden. Kilde: Danmarks Statistik. Dertil kommer, at erhvervslivet her repræsenteret ved industrien og byggeriet er mere optimistiske omkring fremtiden, og siden udgangen
af 2014 er deres tillid til fremtiden blevet bedre, hvilket også giver grobund for optimisme, jf. figur 5b. Side 7 af 9 Således tegner både den seneste udvikling i dansk økonomi og forventningerne til fremtiden et billede af en økonomi i bedring. Det betyder også, at virksomhederne i de kommende år forventes at stå i en bedre økonomisk situation end dengang krisen satte ind i slutningen af 2008. Prognoser for dansk økonomi frem mod 2020 Prognoserne for dansk økonomi forventer fortsat, at økonomien er i bedring, og at væksten tager til frem mod 2020. De makroøkonomiske prognoser skønner, at væksten i prognoseårene vil ligge omkring 2 pct., hvilket understreger, at dansk økonomi, ligesom resten af verdensøkonomien, nu er ude af krisens skygge, og at opsvinget har bidt sig fast, jf. bilag 1. Den gunstige udvikling tilskrives dels, at den indenlandske efterspørgsel tager til og dels, at nettoeksporten øges. Stigningen i den indenlandske aktivitet skyldes flere forhold. For det første, at virksomhedernes øgede optimisme og forbedrede afsætningsmuligheder også øger erhvervsinvesteringerne. For det andet ventes yderligere bedring på boligmarkedet. For det tredje forbedrer den øgede aktivitet også forbrugernes økonomiske situation, hvorfor det private forbrug også tager til. Den øgede aktivitet betyder også, at beskæftigelsen øges. De fleste prognosemagere skønner, at der skabes op mod 80.00 nye job frem mod 2020 i forhold til udgangen af 2017. Det er primært i den private sektor, der skabes nye job, mens udviklingen i den offentlige beskæftigelse mere eller mindre står stille. Det sidste skal ses i lyset af udsigten til beskeden vækst i den offentlige sektor, om nogen, da der fortsat er meget fokus på en stram økonomistyring i den offentlige sektor. Den øgede beskæftigelse realiseres gennem en faldende arbejdsløshed, men også gennem en udvidet arbejdsstyrke. Den større arbejdsstyrke tilskrives de arbejdsudbudsreformer, der er blevet gennemført, navnlig tilbagetrækningsreformen fra 2011. Prognoserne viser, at de offentlige finanser frem mod 2020 styrkes yderligere, og langsigtede fremskrivninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og Det Økonomiske Råds sekretariat tegner et billede af, at de offentlige finanser er sunde så langt øjet rækker.
Bilag 1: Prognoseoversigt for dansk økonomi Side 8 af 9 Procentvis realvækst ØIM NB DØR LO Privat forbrug 2017 1,5 2,1 - - 2018 2,3 1,9 1,3 1,6 2019 2,2 1,8 0,3 2,1 2020-1,7 0,5 2,0 Offentligt forbrug 2017 1,2 1,1 - - 2018 0,5 1,0 1,1 1,0 2019 0,3 0,8 1,4 0,3 2020-0,8 0,3 0,3 Offentlige investeringer 2017-5,8-4,5 - - 2018 0,5-1,1 5,4 0,5 2019 0,3 0,2 4,2-0,1 2020-0,5 2,4 3,4 Boliginvesteringer 2017 6,2 4,8 - - 2018 6 4,2 5,4 4,4 2019 5,4 3,8 4,2 4,6 2020-4,0 2,4 3,4 Erhvervsinvesteringer 2017 6,6 3,9 - - 2018 4,9 3,6 4,5 5,2 2019 5 4,7 6,1 4,8 2020-4,9 6,4 4,2 Lagerinvesteringer (pct. Af BNP) 2017 0,1 0,1 - - 2018 0,0 0,0 0,1 0,0 2019 0,0 0,0-0,1 0,0 2020-0,0-0,1 0,0 Eksport af varer og tjenester 2017 4,4 4,6 - - 2018 3,0 2,1 2,9 2,4 2019 2,0 2,7 3,7 3,3 2020-2,9 2,6 3,1 Import af varer og tjenester 2017 4,1 4,1 - - 2018 3,8 2,5 4,2 3,4 2019 4,0 3,8 4,2 3,2 2020-3,9 3,6 3,0 BNP 2017 2,2 2,1 2,2 2,2 2018 1,9 1,9 1,8 1,5 2019 1,7 1,8 2,3 2,1 2020-1,7 2,0 2,0 --- Pct. Af BNP --- Faktisk offentlig saldo 2017 1,0 0,5 1,0-2018 -0,5-0,9-0,9-0,2 2019-0,5-1 -0,5-0,2 2020 - -0,6-0,2 0,0 Strukturel offentlig saldo 2017-0,1 - -0,7-2018 -0,2 - -0,9-2019 -0,1 - -0,3-2020 - - -0,3 - Betalingsbalancen 2017 7,8 7,5 - - 2018 7,3 7,7 6,6 7,2 2019 7 7,3 6,1 7 2020-6,8 5,2 6,7 Output gab 2017-0,2-0 - 2018 0,4 - -0,1-2019 0,9-0 - 2020 - - 0,2 -
ØIM NB DØR LO Side 9 af 9 --- Niveau, 1000 personer --- Bruttoledighed (årsgennemsnit) 2017 116 117-117 Beskæftigelse (inkl. Orlov, undtagen for DØRS) 2018 109 109-111 2019 106 102-106 2020-97 - 108 2017 2921 2923 2824 2921 2018 2962 2963 2869 2961 2019 2989 2989 2895 2989 2020-3008 2910 2983 Arbejdsstyrke, i alt 2017 3031-2916 3013 2018 3065-2957 3050 2019 3088-2974 3074 2020 - - 2983 3094 Kilde: DØR: Dansk Økonomi, forår 2018, NB: Prognose, marts 2018, ØIM: Økonomisk Redegørelse (Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj 2018), LO: prognose, maj 2018.