Bilag 2: Orientering om vægtningsmodeller, kriterier og pris

Relaterede dokumenter
Bilag 1. Oversigt over udbudsmodeller 1-4 På de følgende sider følger oversigt over de fire udbudsmodeller, som udvalget har ønsket belyst.

Tabel 1. Indvandrede til Københavns kommune i perioden efter indvandringsår og opholdsgrundlag 1, Danmark Statistik:

Nyhedsbrev Udbud

Selskabet for udbudsret d. 14. januar 2015

Evalueringsmodeller. Praktisk vejledning til offentlige indkøbere

Ordregivers beskrivelse af evalueringsmetoden hvad gør man nu?

BI3a: Need to vedr. ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Styrkelse af den virksomhedsrettede danskundervisning m.v.

Evalueringsmetoder. Praktisk vejledning til offentlige indkøbere

Evalueringsmetoder. Praktisk vejledning til offentlige indkøbere

Sagsnr.: Dok.nr.: Danskundervisningen i Mor/barn ordningen

BI3a: Need to vedr. ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Styrkelse af den virksomhedsrettede danskundervisning m.v.

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Kaj Kjærsgaard) 21. april 2010

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Henvendelse fra Badar Shah om drøftelse af udbud af danskuddannelse

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Klagenævnet for Udbuds kompetence efter udbudsloven

Evalueringsmodeller. v/ Peter Dann Jørgensen, Partner

Udbudsprocessen blev formelt igangsat ultimo februar 2014 ved annoncering af en prækvalifikationsrunde.

Rammerne for indkøb hos socialøkonomiske virksomheder

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Forslag. til Lov om ændring af udbudsloven

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune. Medlem af Byrådet Keld Hvalsø (EL) Orientering

Notat om evalueringsmetoden anvendt i Københavns Kommunes udbud af danskuddannelse

Beskrivelse af evalueringsmetode i praksis

Høringssvar - Forslag til ændring af udbudsloven

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Brugen af sortiment og øvrigt sortiment i udbudsforretninger

Til ØU. Sagsnr Dokumentnr Orientering til ØU i sagen om gensidig forsørgerpligt

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

Udbudsloven. - den foreløbige version.

Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver

Kontraktbilag 08, (præciseret) Retningslinier vedr. tildeling

Vejledning i brug af standardevalueringsmodel

Omstillingsomkostninger. Advokat Henrik Holtse Gorrissen Federspiel

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Tilbudsindhentning. Socialstyrelsen indhenter hermed tilbud vedr.

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Nikolaj Aarø-Hansen, Niels Sørensen, Vibeke Steenberg) 18. januar 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Poul Holm, Erik Bøgward Christiansen) 10. juni 2013

Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) Tolstrup & Hvilsted ApS

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

Politik for Bygge- og Anlægsopgaver

annullation af udbudsprocessen Advokat Jesper Fabricius Accura Advokataktieselskab Dansk Forening for Udbudsret, 14.

Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler

Hvordan giver udbudsloven mulighed for at stille krav om mærker

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Ellehauge, Thomas Grønkær, Knud Erik Busk) 12. april 2010

Udbud og konkurrenceudsættelse. fagudvalg, Magistrat og kommunalbestyrelse

Dansk Forening for Udbudsret den 15. januar Forslag til ny udbudslov Evalueringsmodeller i praksis v/ Tina Pihlkjær Gade

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

Ledelsesresumé Ekstern gennemgang af Sprogcenter Nordsjællands økonomistyring

UDBUD AF DANSKUDDANNELSE TIL VOKSNE UDLÆNDINGE

Kontraktbilag 08 (præciseret)

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Omstillingsomkostninger. Advokat Henrik Holtse Gorrissen Federspiel

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Poul Holm, Trine H. Garde) 24. juli 2012

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen, Michael Jacobsen) 12. februar 2010

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

Notat om udbud af håndværkerydelser i Næstved Kommune

Konkurrenceudsættelse i forbindelse med brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og opgaveløsningen i fagenheden Arbejdsmarked i øvrigt

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014

Indledning - skal slettes i forbindelse med brug af notatet

Faktaark om Danskuddannelse

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Ellehauge, Erik Hammer) 10. december 2012

Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge?

Klagenævnet for Udbud

Spørgsmål og svar til: Udbud af Udbud af Skolekørsel i Randers Kommune

Kontraktbilag 08 (præciseret) Retningslinier for Miniudbud tildeling

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

Referat. Spørgemøde - EU-udbud vedr. levering af friske frugt- og grøntkasser

Faktaark om Danskuddannelse

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice

Kontraktbilag 8, præciseret

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 18/03633 (Niels Feilberg Jørgensen, Claus Pedersen) 29. oktober 2018

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Fremtidens drivmidler, Dansk Affaldsforening, 16. april 2013 Jesper Fabricius Advokat, partner

Gennemgang af opmærksomhedspunkter

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1.november november 2012 og beskriver de vigtigste domme og afgørelser i perioden.

September Vejledning i implementering af cirkulær økonomi i offentlige indkøbsaftaler

Ny dansk udbudslov. Medlemsmøde den 2. juni Jesper Fabricius, advokat og partner i Accura Anders Brøndum, chefkonsulent i DI

Cirkulære om skærpet anvendelse af sociale klausuler

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg, Stephan Falsner) 12. marts 2015

Små virksomheders andel af offentlige

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE

Spørgsmål og svar til annoncering af Danskundervisning af udlændinge

Udbudsbrev Miniudbud

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 17/01369 (Michael Ellehauge) 22. september 2017

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

NOTAT OM BRUG AF MILJØMÆRKER I FORBINDELSE MED UDBUD

Sociale hensyn ved indkøb

Annoncering af konsulentbistand til gennemførelser af indkøbsanalyse af området for håndværkeydelser, bygnings-drift og -vedligehold

Vejledning og vilkår for udbud

Status på den nye danske udbudslov

Transkript:

KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 5. kontor - Økonomi og Resultater INDSTILLING Til BIU Bilag 2: Orientering om vægtningsmodeller, kriterier og pris I forbindelse med udvalgets behandling af kvalitetskriterierne for udbuddet af danskuddannelse 22. maj blev ønsket en beskrivelse af forskellige vægtningsmodeller og deres betydning, herunder en beskrivelse af kriterier og betydning for pris samt muligheden for tilkøb i udbudsmaterialet 24-05-2017 Sagsnr. 2016-0292681 Dokumentnr. 2016-0292681-76 Sagsbehandler Karsten Jensen Der redegøres nedenfor for henholdsvis vægtningsmodeller, kvalitetskriterier og sammenhæng med pris samt muligheden for tilkøb af optioner i forbindelse med udbuddet. 1. Tildeling og vægtningsmodeller I udbudsloven anvendes begrebet tildeling efter det økonomisk mest fordelagtige tilbud og betyder, at Københavns kommune skal finde frem til det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved at vælge et af tre tildelingskriterier: 1.1 Pris Ved tildelingskriteriet pris evalueres tilbuddene alene på en samlet pris, som kan være en opgørelse af flere priselementer. Tilbuddet med den laveste pris vinder udbuddet. 1.2 Omkostninger Ved tildelingskriteriet omkostninger evalueres tilbuddene på de samlede omkostninger (totalomkostninger og/eller livscyklusomkostninger). 1.3 Bedste forhold mellem pris og kvalitet. Ved tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet indgår der foruden økonomiske underkriterier som pris eller omkostninger også relevante og proportionelle underkriterier om tilbuddets kvalitetsmæssige indhold. Det skal fremgå af udbudsmaterialet, hvad der tillægges betydning, hvordan de enkelte kriterier vil blive bedømt, og hvordan kriterierne vægtes. CF 5. kontor, område 2 Bernstorffsgade 17 1577 København V E-mail HE6S@bif.kk.dk EAN nummer 5798009710161

Vægtning Ved anvendelse af tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet skal Københavns kommune for at overholde gennemsigtighedsprincippet i udbudsmaterialet oplyse, hvordan underkriterierne afvejes i forhold til hinanden Der anvendes typisk procentsatser til vægtningen og der er ikke nogen regler om andelen af vægtningen. Der er ikke er et tilsvarende krav i udbudsloven om vægtning af eventuelle delkriterier til underkriterier. Det fremgår dog af lovbemærkningerne, at vægtningen af delkriterier skal angives, hvis et delkriterium tillægges særligt stor eller særligt lille betydning i forhold til andre delkriterier under samme underkriterium. Evalueringsmodellen skal afspejle denne præmis om sammenhæng mellem formål og vægtningsmodel og evalueringsmodellen offentliggøres i udbudsmaterialet. Kravet indebærer, at det skal være gennemsigtigt for tilbudsgiverne, hvad der lægges vægt på ved evalueringen, og hvordan denne nærmere foretages. Beskrivelsen af evalueringsmodellen skal gøre det klart for tilbudsgiverne, hvad de praktiske konsekvenser af evalueringsmetoden kan forventes at være, og hvilken betydning for vægtning og dermed for konkurrencen mellem de bydende, den kan forventes at have. Erfaringer fra tidligere udbud er relativt sparsomme og skal det erindres fandt sted i en anden lovgivningsmæssig sammenhæng, hvor der både blev stillet andre krav til kvaliteten af uddannelsen samt ikke mindst sted indenfor et helt andet refusionsniveau. Ved tidligere udbud af danskuddannelse i f.eks. Århus i 2012 og i Esbjerg, Vejen og Varde i 2016 var tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud og underkriteriet pris sat til 40 % og underkriteriet kvalitet til 60 %. Eftersom Danskuddannelsesloven nøje fastlægger konkrete læringsmål og anvendelse af ministerielle test og prøver, der sikrer disse mål, ligesom der er tale om selvforsørgende kursister, er indstillet en fordeling med vægtning med 70 % til pris og 30 % til kvalitet. Forvaltningen kan ikke umiddelbart prissætte, hvad udgifterne vil være ved at rykke denne balance. Dog vil en højere lavere vægtning af pris, alt andet lige, sende et signal til potentielle udbydere om at prisen betyder mindre men det er umuligt at forudsige adfærden, ligesom det er umuligt at forudsige udfaldet af processen, fordi det kommer an på de forskelle mellem pris og kvalitet, der er i de indkomne tilbud (hvis fx kvalitetsforskellen eller prisforskellene er meget små). Side 2 af 5

2. Sammenhængen mellem kvalitet og pris Der kan ikke siges noget generelt om sammenhæng mellem kvalitet og pris i en udbudsproces. Prisdannelsen er netop en del af tilbudsgivers overvejelser som et betydeligt konkurrenceparameter. Der er dog for nyligt udarbejdet to analyserapporter, der belyser sammenhængen mellem kvalitet og pris, når udbydere af danskuddannelse benchmarkes. KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) offentliggjorde i juni 2016 en rapport om Benchmarking og effektivitet af danskuddannelse for udlændinge, der viser, at det dyreste sprogcenter er 90 pct. dyrere end det billigste, KORA konkluderer på den baggrund, at Potentialet for, at relativt dyre sprogcentre lærer af de bedste andre, dyre sprogcentre med henblik på resultatforbedring, er således begrænset i analyseperioden. Omvendt er potentialet stort for, at dyre sprogcentre med henblik på at levere samme resultater for færre penge lærer af mindre dyre sprogcentre. I analysen er de dyreste aftalte takster mere end dobbelt så høje som de billigste. Fx varierer taksterne på danskuddannelse 1 fra under 20.000 kr. til over 40.000 kr. for et modul. På danskuddannelse 2 og 3 er variationen fra under 10.000 kr. til over 20.000 kr. pr. modul. Deloitte offentliggjorde i november 2016 en Analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der konkluderer, at det fremgår af benchmarkanalysen, at der er markante takstforskelle i sektoren og at sprogcentrene kunne have sparet i omegnen af 20 procent (af taxameterindtægten) og have leveret resultater på samme niveau. Begge undersøgelser vurderer altså fra forskellige perspektiver og med forskellige metoder, at der ikke nødvendigvis er en klar sammenhæng mellem prisen på danskuddannelse og danskundervisningens kvalitet og at der derfor er et uudnyttet potentiale. Finansieringen af Lovforslaget til danskuddannelse for voksne udlændinge indeholder et estimeret effektiviseringspotentiale på 12,8 %. Det er statens forudsætning, som forvaltningen ikke har mulighed for at komme med en nærmere vurdering af. Det bemærkes, at den påkrævede omkostningsreduktion i Københavns Kommune ved uændret bevilling fra Borgerrepræsentationen er over 35 pct. Dette skyldes blandt andet skævhed i den statslige kompensation for bortfald af refusion. Side 3 af 5

Betydningen af kriterier Forvaltningen kan på basis af de meget forskellige prisniveauer og skolernes frihed til at tilrettelægge undervisningen ikke på forhånd estimere en merpris for bestemte kvalitetskriterier. Det er fx ikke muligt at estimere merprisen ved en maksimal klassekvotient eller en kantineordning, da den afhænger helt af, hvilken måde skolerne har organiseret undervisningen og hvilken bygningsmasse, som de har eller får til rådighed. Selv når resultatet af budgetforhandlingerne er kendt, vil forvaltningen ikke have mulighed for at forudse merudgifterne ved forskellige kvalitetskrav. Forvaltningen vil derfor ikke have mulighed for at vurdere om en givet resultat vil give mulighed for bestemte kvalitetskrav. Dette gælder i særlig grad holddannelsen (adskilte niveauer, maksimale holdstørrelser, mv.) og undervisningsformen (elæring vs. konfrontationstimer), da det vurderes at være de to helt afgørende omkostningsbærere på området. Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at udvalget overvejer at foretage et udbud med optioner. Det betyder, at der udbydes en basisydelse med mulighed for et eller flere tilkøb af en bestemt og på forhånd prissat kvalitet, såfremt der budgetmæssigt vurderes mulighed herfor. På den måde opnås en større grad af budgetsikkerhed samtidig med at forskellige kvalitetshensyn kan tilgodeses såfremt dette kan lade sig gøre inden for de budgetmæssige rammer. 3. Optioner Udbud med optioner er udbudsteknisk vanskeligt, jf. kommunens advokat. Der skal sikres en balance mellem grundydelsen og tilkøb, så der 1) Ikke laves en model, hvor bydere indregner en stor risikopræmie på grund af usikkerhed om opgavens karakter og omfang og 2) vurderingen af tilbud skal foretage en rimelig afvejning af elementer, der med sikkerhed købes og optioner. Disse hensyn kan tilgodeses ved a) have relativt få optioner, b) vælge optioner der udgør en mindre del af den samlede kontrakts værdi og c) tillægge pris og kvalitet af ydelserne i optionerne ingen eller mindre vægt og betinget af om de effektueres. Det betyder at det formentligt relativt enkelt vil være muligt at implementere optioner om eksempelvis kantineforhold og undervisningsmaterialer. Derimod vil grundlæggende kriterier som har afgørende betydning for selve organiseringen af opgaveløsningen være vanskeligere at håndtere. Det gælder fx kriterier om, hvor meget af undervisningen, der skal være konfrontationstimer frem for e- læring eller bestemmelser om holddannelse i form af maksimale Side 4 af 5

holdstørrelser eller krav om at personer på forskellige niveauer ikke må undervises sammen. Både krav om konfrontationstimer i stedet e- læring samt bestemmelser om maksimale holdstørrelser vil øge prisen og dermed kommunens udgifter. Endvidere er der er en risiko for at leverandører ved stor usikkerhed om, hvilken opgave der skal løses vil indregne en risikopræmie på den afgivne pris. En risikopræmie der kan være tillagt såvel prisen på grundydelsen som tilkøb. Der er en risiko for at leverandører ved stor usikkerhed om, hvilken opgave der skal løses vil indregne en risikopræmie på den afgivne pris. En risikopræmie der kan være tillagt såvel prisen på grundydelsen som tilkøb. Det kan afslutningsvist nævnes, at forvaltningen ikke har noget setup, der aktuelt vil kunne kontrollere krav som de sidstnævnte, dvs. om undervisningen faktisk finder sted på den måde. Forvaltningens nuværende tilsyn er i overenstemmelse med kravene til lovgivningen, men det vil umiddelbart kræve yderligere ressourcer løbende at sikre, at fx holdstørrelserne ikke overskrider et bestemt krav, som er sat i fbm. et udbud. Det vil kræve en særskilt organisering og medføre omkostninger. Forvaltningen har på nuværende tidspunkt et færdigt bud på, hvilke bodsbestemmelser, der vil skulle indeholdes i udbuddet i forbindelse med eventuelle overtrædelser. Side 5 af 5