PROTEINER FOR FREMTIDEN GRÆSPROTEINER DET NATIONALE BIOØKONOMISPANELS ANBEFALINGER

Relaterede dokumenter
Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?

Det Nationale Bioøkonomipanel

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning?

Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen

Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter?

Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Dansk Protein Innovation. Strategi. Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein. Strategi Maj 2019

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

For og imod GMO i foder og mælk

Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet. Proteiner for fremtiden

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Status FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI.

Faktaark - værdikæder for halm

Vækst skaber nye fødevare

Ny viden fra Bio-Value

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

Proteinudnyttelse i græs

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

GUDP Handlingsplan 2018

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Går jorden unde HighCrop

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Bioprocessering af proteinafgrøder

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Agro Business Park A/S Vi er omdrejningspunkt for iværksætteri og idéudvikling inden for fødevarer og bioøkonomi

Bestyrelsens tanker om det gode GUDP-projekt

STRATEGI FOR MUDP

Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Offentligt debatmøde

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Farmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

BÆREDYGTIG FORNYELSE. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Præsentation af REFER-CDR

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

House of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Transkript:

PROTEINER FOR FREMTIDEN GRÆSPROTEINER DET NATIONALE BIOØKONOMISPANELS ANBEFALINGER UFFE JØRGENSEN SENIORFORSKER

Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Proteiner for fremtiden

BIOØKONOMIPANELET Formand Asbjørn Børsting, Direktør, DAKOFO Uffe Jørgensen, Leder af Center for Cirkulær Bioøkonomi, Aarhus Universitet Bo Jellesen Thorsen, Institutleder, IFRO, Københavns Universitet Ib Johannsen, Lektor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Anne Maria Hansen, Innovationsdirektør, Teknologisk Institut Henrik Wenzel, Professor, Syddansk Universitet Charlotte Thy, Sustainability Director, Danish Crown Michael Persson, Sekretariatsleder, DI Bioenergi Claus Crone Fuglsang, Senior Vice President Kristine van het Erve Grunnet, Chefkonsulent, Dansk Energi Lene Lange, Professor, DTU Lars Visbech Sørensen, Direktør, Agro Business Park Niels Henriksen, Senior Advisor, Ørsted Katherine Richardson, Professor, Københavns Universitet

ANBEFALINGER TIL REGERINGEN - OM FREMTIDENS PROTEINER Strategiske anbefalinger om adgang til finansiering, forskning & udvikling, uddannelse Råvarer Forarbejdning & teknologi Markedet

VISION Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljø- og klimaaftryk matche eksisterende proteinprodukter på både pris og kvalitet på centrale markedsområder indenfor foder og fødevarer

GENERELLE ANBEFALINGER En national Bioøkonomistrategi Bioøkonomisk forum for relevante offentlige bevillingsorganer Flere midler til forskning, udvikling og etablering af nye bioøkonomiværdikæder Proteinværdikæden skal styrkes Øge kapitaltilførsel og offentlig finansiering Uddannelse med fokus på bioøkonomi

SPECIFIKT MÅL - Der er indenfor 5 år etableret en kommerciel produktion af bæredygtige proteinholdige råvarer fra landbaseret produktion, akvatiske kilder og fra industriens rest- og sidestrømme til både foder og fødevareformål, med bedre miljø- og klimaaftryk end de eksisterende produkter

FORARBEJDNING OG TEKNOLOGI Koordinering af viden til fremme af udviklingen af en innovativ bioraffineringssektor Støtte til forskning, udvikling og etablering af first-of-its-kind bioraffinering GUDP: Udviklings- og demonstrationsprojekter til fremme af grøn bioraffinering 25 mio kr ansøgning 18. september

SPECIFIKKE MÅL - Danske virksomheder har etableret solide businesscases for bioraffinering af proteinholdige biomasser fra land og hav og industrielle sidestrømme - Der er en ambitiøs politisk retning for bæredygtig bioøkonomi i Danmark. - Der findes stærke partnerskaber for bl.a. bioraffinering - PBB - Virksomhederne har god adgang til både offentlig og privat kapital

MARKED Efterspørgsel på råvaregrundlag, kvalitet og sammensætning Skal kunne konkurrere med eksisterende produkter Overblik over miljø- og klimamæssige fodaftryk i proteinværdikæder Finansiering til kortlægning af ernæringsmæssige, toksikologiske og funktionelle egenskaber System for sporbarhed

SPECIFIKT MÅL - Det danske marked for nye proteinprodukter til foder og fødevarer er steget med over 50 pct. årligt, og der er viden om miljø- og klimamæssige aftryk og klar sporbarhed

RÅVARER Fremme udbuddet af bæredygtige råvarer Miljø- og klimavenlig produktion af biomasse som virkemiddel i den nationale regulering Fremme EU-rammebetingelser der styrker bæredygtigt producerede proteiner EU strategi for proteinforsyning fremlægges i november

SPECIFIKT MÅL - Op mod en tredjedel af Danmarks import af foderprotein er indenfor en kortere årrække erstattet med foderprotein baseret på danske proteinkilder. - Dansk producerede proteinkilder skal være økonomisk og miljømæssigt bæredygtige, og produkternes funktionalitet mindst lige så gode som eksisterende produkter

POTENTIALER Øge proteinudbyttet pr hektar Forbedre produkternes kvalitet Forbedre driftsøkonomi proteinafgrøder dyrket på landbrugsarealer kræver dyrkningsareal en væsentlig faktor for både klimaregnskab og biodiversitet > Planteforædling > Samdyrkning mellem forskellige arter > Sorter til brug i miljøfølsomme områder

UDFORDRINGER Øge udbuddet af bæredygtige råvarer til nye proteinværdikæder Effektiv drift og miljøpåvirkning der er intet incitamenter for afgrøder med lav miljø- og klimapåvirkning (flerårige græsser anerkendes ikke som miljøvirkemiddel) Høst, transport og lagring af biomasse Forædling møntet på udbytte og foderkvalitet Planteforædling er en forskningstung proces

HVAD LIGGER FOR ENDEN AF REGNBUEN?

DEMONSTRATIONSANLÆG FOR PROTEIN EKSTRAKTION FRA 2019 PÅ FOULUM FINANSIERET AF GUDP, REGION MIDTJYLLAND, ARLA, DLF, DLG OG DC KAN OMSÆTTE 10-20 T GRÆS/TIME

Innovative produktionssystemer testes ved AU Headline Optimized Crop Rotation Energy maize + Winter rye (direct sowing end October) Energy beets Hemp + Triticale Triticale early harvest (10-15 July) + undersown grass clover (two cuts: autumn and spring) Conventional crop rotation Cereal crop rotation (2013: spring barley, 2014: winter barley, 2015: winter rape, 2016: winter wheat) Permanent crops Continuous triticale with straw removal (reference) Continuous fodder maize (reference) Miscanthus (M. x giganteus) Miscanthus (M. sacchariflorus Sibirian) Tall fescue x perennial ryegrass (Festulolium) Bare soil plots Mechanical weed control + herbicides Herbicides only Reed canary grass (phalaris arundinacea) Tall fescue (Festuca arundinacea) Cocksfoot grass (Dactylis glomerata) Grass clover SLU (Bamse + Hykor + Donata + Lucerne (Alfalfa), Medicago sativa CRENO + Alsike clover, T. hybridum, FRIDA + White clover, T. repens, HEBE + Eastern galega, Galega orientalis, GALE) Grass clover DLF - (DLF TRIFOLIUM mixture36 (10% white clover+10% festulolium+40% tall fescue+ 15% ryegrass+10% timoté+10% meadow fescue+5% red fescue)

Resultater viser potentiale for fordoblet udbytte Manevski et al., 2017

Nitratudvaskning kan halveres Manevski et al., 2018

Det er muligt samtidigt at øge udbyttet OG at reducere nitratudvaskningen Jørgensen & Lærke, 2016

Totalt udbytte af råprotein per ha (Foulum 2013)

Bestilling fra Miljøstyrelsen om analyse af Limfjordsoplandet Analyser potentialerne for øget biomasseproduktion i Limfjordsoplandet Mulige anvendelser af biomassen Forventede effekter på vækst, beskæftigelse og miljø En forudsætning at det skal være muligt at opretholde en rentabel landbrugsproduktion Beskriv forskellige scenarier for udvikling

Fokus på oplande til Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning & Skive Fjord Følgegruppe: Virksomheder, organisationer, myndigheder samt landmænd og landboorganisationer i Limfjordsområdet. Måltal for udskudt indsats efter 2021: 976,5 tons N/år