DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden Publikations- & informationsenheden modtager gerne forslag til forbedringer på publications@diis.dk
Oversigt 1. SKRIV NYHEDSHISTORIER!...3 1.1 NOGET NYT OG NOGET INTERESSANT...3 1.2 NYHEDENS GRUNDLAG...4 2. SKRIV MÅLRETTET...5 2.1 DIN MÅLGRUPPE...5 2.2 DIT BUDSKAB...6 3. SKRIV INTERESSANT...7 3.1 VÆSENTLIGHED...8 3.2 AKTUALITET...9 3.4 IDENTIFIKATION...9 3.4 KONFLIKT/UBALANCE...10 3.5 SENSATION/OVERRASKELSE...10 4. SKRIV DET VIGTIGSTE FØRST...11 5. SKRIV TIL LÆSEREN...12 5.1 HEY LÆSERENS OPMÆRKSOMHED...12 5.2 YOU LÆSERENS INTERESSE...13 5.3 SEE LÆSERENS BEGÆR...13 5.4 SO LÆSERENS HANDLING...13 6. LAD ANDRE TJEKKE DIN NYHED...14 2
1. Skriv nyhedshistorier! Forsker udgiver artikel giver anledning til en nyhed på www.diis.dk. Uden flere informationer interesserer nyheden nok kun forskerens nærmeste kollegaer, venner og familie, dvs. mennesker med en personlig interesse i forskeren selv; hér er DIIS hjemmeside ikke velegnet. En forskningsbaseret artikel har også et indhold. Det kan interessere andre; og hér har hjemmesiden sin ret. Nogle forskningskonklusioner, og særlig samfundsvidenskabelige forskningskonklusioner, kan være interessante for flere og bredere målgrupper: Andre videnskabelige forskere, der er interesseret i det teoretiske og videnskabelige arbejde. Politikere og praktikere, der kan anvende forskningen til udvikling af politik og praktiske løsninger, dvs. de er interesseret i forskningens anvendelighed. Deltagere i den offentlige debat, når forskningen berører emner, der er eller bør være til offentlig debat. Så kan forskningsbaserede synspunkter og argumenter kvalificere og løfte den offentlige debat. Borgere, der med kendskab til forskningsbaseret viden kan højne deres forståelse af og deres evne til kvalificerede holdninger om samfundsvidenskabelige forhold. Ikke al forskning er interessant for alle, men den bør altid være interessant for nogen. 1.1 NOGET NYT OG NOGET INTERESSANT Nyhedshistorien er en nyhed og en historie, og den opfylder derfor to minimumskrav: Den skal have noget nyt og noget interessant. Medmindre begge krav er opfyldt, så er det enten ikke en nyhed, eller også er det ikke en historie værd. Noget kan dog være en historie uden at være nyt, og meget ofte er noget nyt uden at være interessant. 3
Nyhedshistorien kræver noget nyt en anledning til at bringe historien. Hvornår noget er nyt, afhænger af mediet og dets publikationsfrekvens. Nogle fag- og specialblade bringer månedgamle nyheder. Den går ikke i dagblade og elektroniske medier. Noget to uger gammelt er ikke en nyhed på internettet. Anledningen til en nyhed og den interessante historie er ikke nødvendigvis identisk. Historien skal selvfølgelig være relateret til det nye. Men hvor anledningen kan være indvielsen af en bro, kan historien være noget helt andet som: Kongehuset, selvmord, trafikpolitik, samhørighed, erhvervsfordele og ulemper osv. 1.2 NYHEDENS GRUNDLAG Det centrale indhold i en nyhed er beskrivelsen af aktuelle begivenheder; altså er første skridt i nyhedsarbejdet at få styr på beskrivelsen. Du skal hele vejen rundt om indholdet, og det kommer du ved at svare på følgende syv spørgsmål: Hvem drejer det sig om? Hvad er der sket? Hvor er det sket? Hvornår skete det? Hvorfor skete det? Hvordan skete det? Hvad vil der så ske? Husk at nyheder oftest handler om flere begivenheder. Eksempelvis handler nyheden om udgivelsen af en artikel oftest om mindst to begivenheder: Publikationen (hvem = forfatter, hvad = artikel, hvor = tidsskrift, osv.) og indholdet, der kan rumme mange begivenheder. Det kan være dine oplevelser som forsker, faktiske og mulige konsekvenser for udforskede/relevante personer, løsninger for praktikere osv. 4
Når du skriver en nyhedshistorie, så start altid med at undersøge hvilke svar, der kan gives til de relevante spørgsmål. Nyhedshistorien skal måske ikke svare på alle spørgsmålene, men samlet set er de et solidt grundlag for, at du kan skrive en dækkende og interessant nyhedshistorie. 2. Skriv målrettet Du har din nyhed: de aktuelle begivenheder. Næste skridt er: Hvad vil du med din nyhedshistorie? Hvad er din hensigt? Den kan være, at nogen læser en bestemt artikel, starter et bestemt projekt i et bestemt udviklingsland, fører evidensbaseret sikkerhedspolitik osv. Din hensigt udpeger mindst to ting: Din målgruppe: De personer som du vil noget, altså de personer der skal tilfredsstille din hensigt. Dit budskab: Dét noget som du vil, at målgruppen får ud af din nyhedshistorie, så de tilfredsstiller din hensigt. 2.1 DIN MÅLGRUPPE Ikke alle nyheder har alles interesse, og nogle nyheder er mere eller mindre interessante for forskellige grupper. Du kan forsøge at skrive, så du rammer flere forskellige grupper, men så løber du den risiko, at nyheden bliver uinteressant for alle. Ingen forstår, hvordan og hvorfor nyheden er interessant for lige netop dem. Din hensigt skal typisk opfyldes af en mere eller mindre afgrænset gruppe, målgruppen. Hvis hensigten ikke automatisk udpeger en afgrænset målgruppe, så træf selv de valg, der 5
afgrænser målgruppen. Dit arbejde bliver dermed en overkommelig opgave, hvor du blot vinkler historien efter nogle få personers interesser og behov. Jo tydeligere vinklingen er i overskrift, underoverskrift og indledning, jo flere fra målgruppen kan du forvente læser din nyhedshistorie (hvis de ser den!). Jo færre uden for målgruppen læser den også. De opdager hurtigt, at nyheden er dem ligegyldig, og det er jo altid rart at slippe for at bruge tid på noget ganske uinteressant. Overvej altid: Hvem er din målgruppe? Hvad vil du, at målgruppen skal gøre, når de har læst nyheden? Hvordan er nyheden interessant for målgruppen? 2.2 DIT BUDSKAB Når du kender nyhedens grundlæggende begivenheder, din hensigt og din målgruppe, kan du velovervejet formulere dit budskab til målgruppen, dvs. den konklusion som du vil, at læseren tager med fra din nyhedshistorie. Budskabet skal bedst muligt få læseren til at gøre præcis det, hvormed han opfylder din hensigt med at skrive nyhedshistorien. Hav kun ét overordnet budskab. Andet ødelægger fokus. Hvis du har to uafhængige budskaber, så er læseren måske kun interesseret i det ene. Men interessen bliver måske ikke omsat til forståelse, når to budskaber forurener hinanden. Eller nyhedshistorien bliver måske aldrig læst, fordi den virker uinteressant. Skriv hellere to historier med hvert deres budskab, eller skriv en nyhedshistorie med et tredje overordnet budskab, der samler de to andre. Et budskab har typisk underordnede budskaber, og hensigten er oftest mere direkte tilknyttet et underordnet budskab end det overordnede. Hvis din hensigt er Læs artiklen X, så er det typisk bedre med et overordnet budskab om at Y er relevant og væsentligt, og så have det underordnede budskab: Mere om Y i artiklen X. 6
Husk: Formålet er alene formidlingen af dit overordnede budskab: Det skal derfor komme først og sidst, og det skal komme igen og igen. Forklaringerne og dokumentationen kommer bagefter, så de understøtter, forklarer og fremhæver det overordnede budskab. Formidl klart, entydigt og forståeligt: så læseren forstår hvordan og hvorfor historien er interessant for netop dem. Fremhæv det relevante og interessante for målgruppen: så de kan se sig selv i din nyhedshistorie, dit indhold og dit budskab. 3. Skriv interessant Hvis din målgruppe skal læse din nyhedshistorie, må den være interessant for netop dem: Du må gøre historien interessant for netop dem. Den interessante nyhedshistorie har nyhedskriteriernes fem kvaliteter: Væsentlighed Aktualitet Identifikation Konflikt/ubalance Sensation/overraskelse. Det handler altid om kvalitet for målgruppen, om deres interesser. Altså er det ikke hensigtsmæssigt, når din historie er aktuel for en gruppe, væsentlig for en anden, men ganske uinteressant for din målgruppe. De er afgørende: Hvordan er nyhedshistorien interessant for dem, når de skal forstå og acceptere dit budskab? 7
En god nyhedshistorie har i et eller andet omfang alle fem kvaliteter. Selvfølgelig er der forskel på nyheder, forfattere og medier. Tabloidaviser kræver nok lidt mere konflikt og sensation end så mange andre. Mens mere seriøse medier typisk tager udgangspunkt i væsentlighed. Væsentligt indhold er dog ingen undskyldning for at kvæle enhver lyst til at læse teksten. Andre træk kan være værd at fremhæve, om ikke for andet så fordi indholdet er væsentligt nok til, at nogen faktisk bør læse nyhedshistorien. Gør din historie interessant for målgruppen på to måder: 1. Fremhæv de elementer i dit budskab, der er interessant for målgruppen, så de forstår, hvordan og hvorfor budskabet er interessant for netop dem. 2. Gør din historie ekstra interessant ved at gøre den mere menneskelig, sprogligt levende (brug bl.a. relevante konkrete eksempler og gode pædagogiske billeder), og kobl den på noget andet, der er interessant for målgruppen. 3.1 VÆSENTLIGHED Væsentlighed er en afgørende kvalitet ofte den afgørende kvalitet. En historie skal helst være væsentlig eller kunne blive væsentlig for målgruppen. Væsentlighed handler om konsekvenserne af nyhedens centrale begivenheder: Hvordan er de relevante og for hvem? Uden konsekvenser for nogen er intet væsentligt. Stiger prisen på benzin en krone, så er det en begivenhed, der forandrer noget for bilisterne: Deres transport bliver dyrere. Når du fremhæver det væsentlige, fokuserer du på konsekvenserne, den fordyrede transport, frem for den aktuelle begivenhed, prisstigningen. Den skal selvfølgelig nævnes, ellers giver den fordyrede transport ingen mening. 8
3.2 AKTUALITET En nyhedshistorie kræver noget nyt, en aktuel begivenhed. Men kravet om aktualitet handler mest af alt om timing: Hvorfor skal historien fortælles nu? Dine læsere må forstå, hvorfor de skal læse historien nu, ellers får de nok aldrig læst den. Nyhedshistorien kan også have aktuel interesse på en anden måde. En uafhængig aktuel begivenhed kan gøre din historie mere interessant. Hvis FN s sikkerhedsråd skal mødes om terrorisme, så kan det være anledningen til en god historie om terrorisme; det er det, de mødes om. Den gode historie kan også være om Darfur; det er ikke det, de mødes om (det kræver dog en kritisk vinkel). 3.4 IDENTIFIKATION Historie bliver mere interessant for en læser, jo mere læseren kan identificere sig med historiens personer, dvs. læseren skal helst kunne genkende noget fra sit eget liv. Historien må meget gerne fremkalde enten reaktionen bare det var mig eller godt det ikke er mig. På den måde bliver læseren trukket ind i et interessefællesskab. Det skaber engagement i forhold til både historie og indhold. Ofte er det tilstrækkeligt, hvis du gør historien menneskelig; altså fremhæver mennesker. Det kan være nogen, som forskningen kan hjælpe, men det kan også være dig selv som forsker. Har du været på feltarbejde i Afrika, kan du måske bruge dig selv og dine oplevelser til at give historien en menneskelig rød tråd, noget læserne kan identificere sig med og engagere sig i. 9
3.4 KONFLIKT/UBALANCE Enhver historie har indbygget en eller anden konflikt. Typisk bliver konflikt forstået meget hårdt som noget med helte og skurke. Ikke alle historier har helte og skurke, men alle historier indeholder konflikt; en ubalance mellem hvordan tingene er, og hvordan nogen ønsker, at de skal være. Historien er forsøget på at løse konflikten og finde balancen (eller holde balancen). Du fremhæver konflikten ved at fremhæve ubalancen: Hvad kan være bedre? Hvordan er det bedre? Hvordan bliver det bedre? Historien er vejen fra ubalance til balance eller omvendt; altså den faktiske eller mulige vej fra noget mindre godt til noget bedre eller omvendt, om det lykkedes eller ej. 3.5 SENSATION/OVERRASKELSE Sensationer er altid meget interessante, altså er det godt, hvis din nyhedshistorie har et sensationelt indhold: noget der tiltrækker alles opmærksomhed. Men ikke alle gode nyhedshistorier er sensationelle. Alligevel bør din historie som et minimum indeholde noget overraskende, noget opsigtsvækkende, der tiltrækker læserens opmærksomhed. Træk det overraskende og opsigtvækkende helt frem i overskriften, underoverskriften, afsnitsoverskrifterne og indledningen, hvor det kan tiltrække læserens opmærksomhed. Overraskelsen er forskellen på bil nr. 504 og 505 fra det samme samlebånd, når kun bil nr. 505 er en historie værd. Overraskelsen er ofte forskellen på, om din nyhedshistorie bliver læst eller ej. 10
4. Skriv det vigtigste først Nyhedshistorier skal have det vigtigste indhold først, medmindre du har en meget god grund til at skrive noget mindre vigtigt først. Det vigtigste tiltrækker flere menneskers interesse, og det fanger mere solide interesser end det mindre vigtige. Den gode nyhedshistorie skal altså være: Læsevenlig for personer med forskellige interesser: Hvis en person er meget interesseret, kan han læse hele nyhedshistorien. Men har han kun en ganske lille eller overfladisk interesse, kan han nøjes med starten. Måske har han ikke brug for mere, så hvorfor skal han læse en masse unødvendigt? Interessemotiverende: Det vigtigste skal først. Det motiverer til læsning af det mindre vigtige, der motiverer til læsning af det endnu mindre vigtige, der Spørgsmål om hvem, hvad, hvordan og hvornår er typisk de vigtigste, så besvar dem først. Nyhedens disposition Lineært forløb Prioritering Indhold Begyndelse Supervigtigt for målgruppen Nyhed/konklusion Midte Overordentligt vigtigt for målgruppen Baggrund Meget vigtigt for målgruppen Dokumentation/præmisser Slutning Mindre vigtigt for målgruppen Tilskudsinformation /detaljer 11
5. Skriv til læseren Journalister og reklamefolk bliver næsten alene bedømt på deres evne til fange målgruppen. Så brug deres arbejdsmetoder, når du skal fange din målgruppe. Udgangspunktet er oftest én af to næsten identiske modeller: 1. Hey You See So: Den journalistiske model 2. AIDA: Reklamemodellen (Attention (opmærksomhed), Interest (interesse), Desire (begær) og Action (handling)). Forskellen på de to modeller er blot, at den første model fortæller, hvad du skal give læseren. Mens den anden fortæller, hvad du skal have fra læseren. 5.1 HEY LÆSERENS OPMÆRKSOMHED Målgruppen skal læse din nyhedshistorie, ellers er det hele ligegyldigt. Du skal derfor fange deres opmærksomhed. Læseren har brug for et HEY, noget der fanger hans opmærksomhed midt i den næsten altid nærværende dommedagsbølge af støjende kommunikation fra alle tænkelige og utænkelige sider. Læsernes opmærksomhed kan du fange på mange måder. Brug f.eks. en opsigtsvækkende overskrift, der kort beskriver nyhedshistoriens indhold. Et eksempel på et HEY er, når en politiker siger: Skatterne er skyhøje. Det kan fange manges opmærksomhed. 12
5.2 YOU LÆSERENS INTERESSE Selv om din nyhedshistorie fanger målgruppens opmærksomhed, er det spildte kræfter, hvis du ikke fastholder deres opmærksomhed, så de også læser historien. Du skal gøre læserens opmærksomhed til interesse; altså fortæl læseren, hvordan og hvorfor dit budskab er interessant for netop ham. Læseren skal føle, at historien er opmærksomheden værd. Altså forbinder du emnet med læserens egne interesser: det læseren gerne vil have, gerne vil opnå. Overbevis ham om, at det her vedkommer ham direkte; som en politiker kan sige om de tårnhøje skatter: Det er dig, der betaler dem. 5.3 SEE LÆSERENS BEGÆR Du fanger læserens opmærksomhed, gør ham interesseret i din nyhedshistorie, men derfor forstår og accepterer han ikke nødvendigvis dit budskab. Hvis du ønsker, at læseren skal læse en bestemt artikel, så må du omdanne hans interesse i emnet til et begær efter at læse artiklen. Altså argumenterer du for budskabet med udgangspunkt i læserens interesser. Du dokumenterer, uddyber, konkretiserer og viser konsekvenserne for læseren med fakta, citater, eksempler o. lign. En politiker vækker typisk begæret efter lavere skatter ved at fortælle detaljer om skatter og særligt fortælle om, hvordan de påvirker vælgerne. 5.4 SO LÆSERENS HANDLING Du har vækket læserens begær. Du har ham i din hule hånd. Men medmindre du fortæller ham, hvordan begæret bliver tilfredsstillet, så får han intet ud af sine anstrengelser, og det gør du hellere ikke. Fortæl derfor læseren, hvordan hans begær bliver tilfredsstillet. Altså hvordan han får fat i artiklen, indretter politikken, eller hvad det nu er, du vil målgruppen. Politikeren vil sige Du betaler for høje skatter. Vælg mig, så vil jeg sørge for, at skatterne falder! Hvis din hensigt er, at læseren skal have ny viden, så husk at fortælle om konsekvenser, løsninger og perspektiver. Så bliver den aktuelle begivenhed en del af noget større, noget mere vedvarende, og så har historien ikke været spild af tid. 13
6. Lad andre tjekke din nyhed Du lever ikke af at skrive nyhedshistorier. Det sidder derfor ikke og kommer nok ikke til at sidde på rygraden, som det gør på en garvet journalist, der aldrig har lavet andet. Så selv om du er en naturlig forfatter og skriver vældig godt, kan du med fordel bruge andre til at gøre dine nyhedshistorier bedre. Du bør altid bede en anden om at svare på følgende med udgangspunkt i din nyhedshistorie: 1. Hvad er mit budskab? 2. Hvem er min målgruppe? 3. Hvad er vigtigst? 4. Hvordan er historien interessant for målgruppen? 5. Er overskriften fængende? 6. Er artiklen fængende? Hvis du ikke kan genkende de første fire svar fra dine egne overvejelser, så er der noget at arbejde med. P&I anbefaler, at du bruger denne vejledning til at gøre dit arbejde med nyheder hensigtsmæssigt. Men det er ikke altid nok, så brug andre til at tjekke dine nyheder, så du skriver gode nyhedshistorier! 14