SAVING LIFE INSTRUKTØRSEMINAR SAVING LIFE - OPSAMLING FRA WORKSHOP
HVORDAN ER CIVILBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL FØRSTEHJÆLP I DANMARK? Er der en villighed til at hjælpe og hvordan ses det? De unge tør godt Hvad afholder personer fra at hjælpe i situationen? Bange for at gøre noget forkert Venter på, at der er en som tager teten Hvad er årsagen til at de der deltager på et førstehjælpskursus gør det? Tvang på grund af kørekort eller arbejde Hvis man har været ude for en hændelse. Hvad afholder personer fra at deltage på førstehjælpskursus? Prisen Tiden
HVORDAN ER CIVILBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL FØRSTEHJÆLP I TYSKLAND? Hvad afholder personer fra at hjælpe i situationen? Bange for at lave fejl Manglende eller mindre viden Manglende erkendelse af nødvendighed Opfattelsen at det er nok at lave et alarmopkald Hvad er årsagen til at de der deltager på et førstehjælpskursus gør det? At det er pligtigt enten på grund af arbejdsgiver, eller at man skal have Kørekort At man ønsker personlig uddannelse og udvikling At man har været i en situation, hvor man havde brug for at kunne før stehjælp, men ikke kunne. Ændringer i ens livssituation, f.eks. at man får børn eller børnebørn og vil kunne yde førstehjælp, eller man får en syg person i familienn eller omgangskredsen Hvad afholder personer fra at deltage på førstehjælpskursus? Kursusgebyret Tidsforbruget Bekvemmelighed Ikke nødvendigt på grund af den regionale infrastruktur.
HVORDAN ER FØRSTEHJÆLPSUDDANNELSER SAMMENSAT I DANMARK? I Danmark undervises i klokketimer (60 minutter). I Danmark kan førstehjælpsinstruktørerne undervise i alle moduler under Dansk Førstehjælpsråd, når først de er blevet uddannet. Førstehjælpsuddannelserne for lægmand i Danmark er bygget op med en basisuddannelse på 4 timer Førstehjælp ved hjertestop samt en basisuddannelse på 2 timer Førstehjælp ved ulykker. Et førstehjælpskursus skal som minimum bestå af 4 timer, hvorfor Førstehjælp ved ulykker skal tages sammen med den anden basisuddannelse eller en tillægsuddannelse. Der kan så bygges tillægsuddannelser oven på basisuddannelsen. Der findes flere tillægsuddannelser blandt andet: Førstehjælp ved blødninger Førstehjælp og forebyggelse til børn Førstehjælp ved kemiske påvirkninger Førstehjælp ved skader i forbindelse med temperaturpåvirkninger Førstehjælp ved skader på bevægeapparatet inkl. Hovedskader Førstehjælp ved småskader Førstehjælp ved sygdomme Herudover er der lavet specielle funktionsuddannelser, som er rettet mod specielle målgrupper. F.eks. 7 timers Førstehjælp til personale med ansvar for børn. For at kunne erhverve kørekort skal personen kunne fremvise et 8 timers Færdselsrelateret førstehjælpskursus. Kursusbeviset er gyldigt i 2 år.
HVORDAN ER FØRSTEHJÆLPSUDDANNELSER SAMMENSAT I TYSKLAND? I Tyskland undervises i lektioner (45 minutter). I Tyskland har førstehjælpsinstruktørerne forskellige kvalifikationer, ud fra hvilke de kan undervise i forskellige moduler. Førstehjælpsinstruktørerne starter med en basisuddannelsen og kan så øge deres kvalifikationer ved at tage tillægsuddannelser og vil dermed kunne undervise i yderligere moduler. Førstehjælpsuddannelserne for lægmand i Tyskland er bygget op med Grundkursus og Udvidet kursus, hvor man først gennemgår teorien og derefter går over til praktiske øvelser. Indhold på kurserne er: Opmærksomhed på fare og skabe sikkerhed Vejrtrækning Bevidsthed Kredsløb Tilskadekomst Med kursusgebyret er der tre muligheder. Deltageren betaler selv Arbejdsgiveren betaler Fagforeningen betaler I læringsprocessen startes med det lette, som så øges i sværhedsgrad. En mulig tilgang kan være lege ud fra en Metodeboks. Kursusbeviset er gyldigt i 2 år.
GRUPPEARBEJDE - STATION 1 HVORDAN SIKRER I, AT DER ER SÅ MEGET PRAK- TISK AKTIVITET SOM MULIGT I UNDERVISNINGEN? Starte med praktiske rollespil, f.eks. en ulykkessituation Læreplan Isbryder i form af spørgsmål/spil Analyse af adressaten, hvad interesserer kursisterne og opgaverne mål rettes den aktuelle deltagerkreds. Udforme opgaverne, så de giver succes. Gennem Metodeboks Gennem rollespil At der er tilstrækkeligt med materiale. At der er tilstrækkeligt med lærerkræfter Lægge materialer frem og kontrollere, at de er brugt. Hold øje og vær til stede Lad kursisterne tjekke hinanden, selvkontrol HVORDAN SIKRER I, AT ALLE DELTAGER AKTIVT I DE PRAKTISKE ØVELSER? Underviseren demonstrerer øvelsen Hvis der er en kursist som er genert, undervises denne isoleret. Tale direkte til alle deltagerne Gennem rollespil Motivere undervejs gennem positiv kritik Vær forberedt og hav alternativer
GRUPPEARBEJDE - STATION 2 HVORDAN ARRANGERER I PRAKTISKE ØVELSER? Forberede materiale og klargøre ud fra målgruppen Forberede rollespil ud fra målgruppen Fortælle egne historier og lave rollespil ud fra dem Sminke Quiz Stafet Kahoot quiz (kahoot.it) Case Metodeboks Skema f.eks. FAST (Face, arm, speed, time to call) Videoer (komik, f.eks. Mr. Bean) kun godkendte videoer Aktuelle begivenheder / ulykker fra medier. HVORDAN LAVER I OPFØLGNING PÅ PRAKTISKE ØVELSER SÅ DER ER TID TIL REFLEKSION OG LÆRINGSPUNKTERNE BLIVER TYDELIGE? 3 punkt læring (Vis Fortæl og vis praktik) Mange gentagelser Feedback fra gruppen, feedback på deltrin fra de gruppemedlemmer, som er observatører Det skal være sjovt for deltagerne, underviseren skal også ind i mellem lave lidt sjov Sørge for at afklare spørgsmål efter hvert tema Indholdet bygges op, således at der sker en automatisk gentagelse De praktiske øvelser skal ikke lægges i slutningen af kurset.
GRUPPEARBEJDE - STATION 3 HVORDAN HÅNDTERER I KURSISTER DER IKKE HAR LYST TIL AT DELTAGE I PRAKTISKE ØVELSER? Overbevise gennem motivation, at han har brug for kurset, at første hjælpsviden kan redde liv. Skabe et godt læringsmiljø Tilbyde at hjælpe under den praktiske øvelse Personlig samtale Der udstedes ikke kursusbevis (DK), hvis de praktiske øvelser ikke kan gennemføres. Der påføres anmærkning på kursusbeviset hvad der ikke er gennemført (DE) Opfordre kursisten til at forlade kurset og som sidste udvej: Afvisning af kursisten. HVORDAN HÅNDTERER I KURSISTER DER IKKE KAN DELTAGE I PRAKTISKE ØVELSER PÅ GRUND AF FYSISKE SKAVANKER? Det skal beskrives, hvad de ikke kan udføre Lader dem guide nogle af de andre kursister Motivere til at træffe andre foranstaltninger Tilpasse situationen Udstede diplom i stedet for kursusbevis påført de ting, som kursisten har kompetence til.
GRUPPEARBEJDE - STATION 4 HVAD HAR I STØRST SUCCES MED I FØRSTE- HJÆLPSUNDERVISNINGEN? At fjerne angsten At give tryghed/motivation At gøre kursisterne bekendt med hjertestarter At indprente vigtigheden af førstehjælp Praktisk gentagelse / virkelighedstro øvelser At få umotiverede deltagere til at blive motiverede Praktiske øvelser gennem cases/quizz At deltagerne gennem kurset kan se, at de kan yde kompetent første hjælp At kunne begejstre umotiverede deltagere under kurset Lave sjov og le over sig selv Indhente erfaringer fra deltagerne og reagere på disse HVAD ER SVÆREST I FØRSTEHJÆLPSUNDERVIS- NINGEN? Berøringsangst Motivation At glemme ved anvendelse i virkeligheden At fjerne angsten for at gøre noget forkert Begrænse forstyrrelser (af bedrevidende personer) At få gammel viden rettet til efter ny viden At stoppe diskussioner At inddrage alle
GRUPPEARBEJDE - STATION 4 HVAD ER SVÆREST I FØRSTEHJÆLPSUNDERVIS- NINGEN? (FORTSAT) At bryde isen At opbygge selvtillid At holde motivationen i 8 timer (under hele kurset) Ikke at blive taget så alvorligt, som man kunne ønske
GRUPPEARBEJDE - STATION 5 HVIS I ALLE VAR NYUDDANNEDE INSTRUKTØ- RER, HVILKE 3 RÅD VILLE I GIVE TIL JER SELV? Hav øjenkontakt, få alle med Autentisitet Gruppedynamik Regelmæssig træning Hente hjælp ved usikkerhed, vær ærlig og lad være med at gætte svaret på deltagernes spørgsmål Forbered undervisningen til den enkelte målgruppe Forbered rettidig en god plan for forløbet Lytte til og tage feedback til sig Bruge mere erfarne kollegaer (mentor) Bevare roen, udstråle kompetence Målrettet humor Man kan ikke lave noget forkert, så længe man har hjertet med Vær åben Vær opmærksom på andre underviseres gode færdigheder
Læs mere på savinglife.eu Følg os facebook.com/danskfolkehjaelp Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling