Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale med vægt på Faglige udfordringer Nytænkning og åbenhed Trivsel Plads til kreative udfoldelser Relationer præget af indlevelse og nærvær Vi har respekt for Hinandens ligheder og forskelligheder Vores egen tid, hinandens tid og mødetid Fællesskabet Omgivelserne vores skole Miljøet og klimaet Vi vil være en sund skole med Fokus på sund kost Prioritering af motion i dagligdagen I arbejdet inddrager vi Aktivt skole-hjem-samarbejde Nærmiljøet skov, strand, den historiske by Internationale relationer 1
Trivsel på Klostermarksskolen Med afsæt i Klostermarksskolens værdiregelsæt forstår vi nedenstående ved begrebet trivsel på Klostermarksskolen (se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens mål er: Trivsel for alle elever og alt personale Trivsel er fundamentet for indlæring og udvikling Ved TRIVSEL forstår vi, at man føler sig: Værdsat og respekteret Holdt af, som den man er Tilpas udfordret, så verden åbner sig for en Trivslen kendetegnes ved, at vi: (samværsregler) Hører, hvad hinanden siger, og taler pænt til hinanden Er imødekommende Hjælper hinanden Er en skole, hvor alle er velkomne Vægter faglig trivsel udvikling og læring Vægter social trivsel i fællesskaber Har fokus på: Personlig/psykisk trivsel så vi er opmærksomme på selvopfattelse, selvværd, mod på skolelivet, venskaber og aktiviteter Tænker sundhed: fysisk velbefindende sund mad og bevægelse som en naturlig dimension Formål med Klostermarksskolens antimobbestrategi Elever og forældre skal i samarbejde med skolens ledelse og medarbejdere medvirke til et godt undervisningsmiljø på skolen og i de enkelte klasser. Elever og forældre skal kende: Skolens værdiregelsæt, trivselspolitik, antimobbestrategi og almindelige normer for god opførsel. Alle elever på Klostermarksskolen har krav på et trygt skoleliv, hvor trivsel er kendetegnende for skoledagene. Mobning accepteres ikke på Klostermarksskolen. Målet er at Klostermarksskolen er mobbe - fri zone. Skolen arbejder målrettet for at øge trivslen og dermed undgå mobning. Dette er også formuleret i Klostermarksskolens Trivselspolitik. 2
Definition på Mobning forstås her i forhold til Børns Vilkårs definition: Hvad forstår vi ved mobning: Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer Digital mobning: Hvad er digital mobning? Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier eller via feks. SMS. Digital mobning adskiller sig fra den ikke-digitale mobning på følgende måder: Den digitale mobning kan stå på 24 timer i døgnet og er derfor ikke begrænset til kun at forekomme i skoletiden Der er en vis anonymitet ved de sociale medier, der skaber stor usikkerhed blandt eleverne, idet man ofte ikke kender afsenderen Det er særlig problematisk at blive udsat for digital mobning, fordi man ikke ved, hvor mange der har set eller delt de krænkende kommentarer eller billeder, og fordi man ikke altid kan slette dem igen. Forebyggende handleplan Handleplanen er dynamisk og opdateres jævnligt! Trivsel er et fælles anliggende. Der er derfor forventning om, at alle nedenstående bidrager til fælles trivsel: Skolen prioriterer Skaber en stemning af imødekommenhed og åbenhed Prioriterer trivsel i dagligdagen Medvirker til at skolens trivselspolitik er kendt af alle Følger handleplaner og retningslinjer, hvis der alligevel opstår problemer Legepatruljer Brug af Mobbekufferten Fri for mobberi i indskolingen Trivselsdag Lejrskole på 5. og 8. årg. Skole-hjem samarbejde 3
Lærerne og pædagogerne Lægger op til, at forældre skal kontakte læreren eller pædagogen i SFO en ved problemer eller spørgsmål Styrker samarbejdet mellem skole og SFO med børnehaver og klubtilbud Samarbejder om klassedannelse ved tidlig SFO-start Taler om trivsel i klassen ved ugentlige klassemøder eller mindst én gang i måneden Afholder mindst en årlig elevsamtale (evt. flere ved behov), hvor både det faglige og trivsel er på dagsordenen Tager initiativ til, at klassen udarbejder samværsaftaler med udgangspunkt i skolens aftaler Tager hånd om evt. konflikter Forældrene Er loyale i omtalen af skolen, personalet, klassekammeraterne og deres forældre Støtter deres barn i at dyrke forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen Taler med deres barn om, hvordan han/hun kan være med til at forebygge mobning Bakker op om skolens fødselsdagspolitik Bakker op om og deltager i klassens, SFO ens og skolens arrangementer Kontakter skolen ved problemer eller, hvis man får kendskab til mobning Sørger for at barnet er undervisningsklar, når skoledagen starter. Det vil bl.a. sige, at barnet møder til tiden, er udhvilet og har fået morgenmad Er med til at fremme, at forældrene kontakter hinanden ved problemer med børnene Er bevidste om, at evt. mistrivsel i klassen vedrører alle Eleverne Ved, at det er et fælles ansvar, at alle trives Lærer at italesætte evt. problemer Griber ind, hvis de ser mistrivsel (at nogen er kede af det eller lignende), fx ved at hente personalet eller kontakte en voksen Kender skolens trivselspolitik Ved, at mobning ikke accepteres Ved hvad mobning er Af alle som færdes på skolen forventes det Vi passer på hinanden Vi hilser på hinanden Vi griber ind, når noget ikke er i orden Vi værner om fælles traditioner 4
Hvordan forebygger vi særligt digital mobning? Digital trivsel afhænger af digital dannelse og af at besidde en kritisk, etisk og respektfuld social bevidsthed i forhold til sig selv og andre. Skolen arbejder på at opbygge en god digital kultur blandt eleverne. Fra skolestart arbejder skolen med digital dannelse i forhold til, hvordan digitale værktøjer understøtter læring og trivsel og hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt på de sociale medier. Skolens sikrer, at Dannelse implementeres i elevernes skoledag (også digital) Alle ansatte og elever ved hvad digital mobning er, og hvad der er god adfærd på de sociale medier Der gennemføres undervisningsforløb med eleverne med fokus på digitale medier og digital etik Der er et tæt samarbejde mellem skole og SFO omkring bl.a. digital mobning Indgribende handleplan Hvad gør man som forælder, hvis mobning eller tilløb til mobning opstår? Man kan tage en samtale med de andre involverede børns forældre. Det er en god ide, at man i forældregruppen i klassen har talt om, at man taler med hinanden ved evt. problemer. Måske kan tingene løses gennem dialog. Man kontakter altid klasselæren eller primærpædagogen i SFO en (på yngste trin). Alle situationer kan selvfølgelig ikke løses på samme måde. Lærere og pædagoger, vil derfor have forskellige muligheder for hvordan en given situation skal løses. Klasselæreren/primærpædagogen er tovholder i processen. Handleplanen kan fx indeholde flg. elementer: Samtale med de involverede børn Samtale med de involverede børns forældre Orientering af børn og forældre Forældremøde for hele eller dele af klassen fx kun pigernes eller kun drengenes forældre Møde med alle børnene i klassen Møde med dele af klassen fx kun pigerne eller kun drengene Inddragelse af AKT medarbejderne på skolen Skolen har uddannet flere AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) medarbejdere blandt lærere og pædagoger. De er specielt uddannet til at have fokus på social trivsel og forebyggelse af mobning. De kan også inddrages i udredning og løsning af social mistrivsel, større konflikter og mobning i en klasse eller omkring en årgang. 5
Inddragelse af skoleledelsen Inddragelse af ekstern støtte fx PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning/SSP) i kommunen Hvordan håndterer vi digital mobning? Når skolen bliver opmærksom på digital mobning, følger skolen sin antimobbestrategi for håndtering af mobning. 6