Detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune - udviklingsmuligheder og scenarier

Detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune - udviklingsmuligheder og scenarier November 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 Metode, begreber og definitioner 6 Præsentation af udviklingsscenarier 9 1. Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder 11 2. Vurderinger og anbefalinger til de enkelte byer og handelsoplande 31 Ringkøbing-området 34 Skjern-området 51 Tarm-området 61 Videbæk-området 74 Holmland Klit-området 85 3. Detailhandelen 101 4. Befolknings- og forbrugsforhold 139 5. Handelsbalancen 149 6. Den overordnede konkurrencesituation 153 7. Udviklingstendenser i detailhandelen 161 Bilag 1: Forslag til udlæg af arealer til detailhandelsformål i Ringkøbing-Skjern Kommune Bilag 2: Branchefortegnelse detailhandel Bilag 3: Branchefortegnelse kundeorienterede servicefunktioner

Forord Ringkøbing-Skjern Kommune har i samarbejde med en følgegruppe og Institut for Center-Planlægning (ICP) gennemført en analyse af detailhandelen i kommunen. Analysens formål er at skabe et grundlag for vurderinger af detailhandelens udviklingsmuligheder i de forskellige dele af kommunen. Rapporten er udtryk for ICP s anbefalinger og vurderinger. Følgegruppen bestod blandt andet af repræsentanter for Ringkøbing Handelsforening, Skjern Handelsforening, Tarm Handelsforening, Videbæk Handel og Erhverv, Foreningen Havnen Hvide Sande, Søndervig Centerforening, Spjald Erhverv og By, Bork Havn Handelsforening, Erhvervscentret Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, Ringkøbing Fjord Turisme, Kulturelt Samråd og Landdistriktsrådet. I forbindelse med kvalificeringen har følgegruppen bidraget med udviklingsscenarier og muligheder for detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune samt deltaget i kvalificeringen af analysens anbefalinger og konklusioner. Undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med Land, By og Kulturs kerneopgave Vi skaber sammen med borgere og virksomheder løsninger og muligheder for godt og aktivt liv i by og på land. De overordnede succeskriterier for undersøgelsen, har været i samarbejde og samskabelse med interessenterne, - at komme med forslag til, hvordan vi skaber attraktive, levende, grønne og funktionelle byer for borgere, virksomheder og gæster, - at skabe grundlag for den fremtidige erhvervs-, byudvikling og eventuelt bykoncentration, - at komme med forslag og anbefalinger der fremmer vækst og udvikling. Herunder komme med forslag til butikker, service- og støttefunktioner, aktiviteter mv, der kan indpasses i de enkelte byer, og komme med forslag til hvordan kommunen og de enkelte byer udnytter mulighederne i forhold til udbudspunkter som Herning, Holstebro og Esbjerg, - at skabe grundlag for udarbejdelse af kommuneplan, lokalplaner mv. herunder komme med forslag vedrørende revision af kommuneplanens detailhandelsstruktur. Denne rapport skal læses som et opslagsværk, hvor ICP s anbefalinger, SWOT-analyser og forslag til ændring af centerafgrænsninger, nye bymidtefunktioner og udviklingspotentialer etc. gennemgås under de enkelte byer. Mere overordnede temaer behandles særskilt. 5

Metode, begreber og definitioner Metoder, begreber og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsamlingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Geografisk opdeling af Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommune indeholder 4 hovedcenterbyer, bl.a. Skjern- Tarm, som i denne analyse behandles som to særskilte byer. Detailhandelen i Ringkøbing-Skjern kommune er således i forbindelse med afrapporteringen opdelt på 5 forskellige handelsområder: Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Holmsland Klit. Bytyper Hovedcenterbyer Kommunens hovedcenterbyer er samlet set de vigtigste og største byområder, hvor den største koncentration af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner (sygehus, domstol og statslige funktioner) er placeret. Byerne er endvidere karakteriseret ved store og større arbejdspladser og erhverv, butiksområder til dagligvare- og udvalgsvarehandel, skoler, fritidstilbud og offentlig og privat service. Hovedcenterbyerne rummer samlet set funktioner og tilbud, som opfylder behovene i en almindelig hverdag for indbyggerne og oplandet, som også rækker ud over kommunegrænsen. Hovedcenterbyerne er samlet set kommunens primære drivkraft og udviklingsdynamo. Lokalcenterbyer Lokalcenterbyerne har vidt forskellig størrelse, men rummer i hovedsagen grundskole, detailhandelsforsyning og lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder. Enkelte lokalcenterbyer har derudover skole med overbygning, store erhvervsvirksomheder, fritidstilbud og offentlig og privat service. Derudover har enkelte lokalcenterbyer kompetencer, der rækker ud over kommunegrænsen. Landsbyer Landsbyer er hovedsagligt bosætningsbyer med begrænset dagligvarehandel og servicetilbud, men med lokale samlingssteder for fritid og arrangementer (haller/forsamlingshuse). En del landsbyer har derudover skolevirksomhed, der rækker ud over kommunegrænsen (højskoler og efterskoler). Landdistriktet Øvrige byer, herunder mindre sammenhængende bebyggelse, som ikke er afgrænsede i kommuneplanen, er en del af landdistriktet/det åbne land. Antal butikker Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekognoscering, der blev foretaget i juni 2015. Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. 6

Branchegrupper Metode, begreber og definitioner Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dagligvarebutikkerne er discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.) og supermarkeder (Meny, SuperBrugsen, Spar, Dagli Brugsen m.fl.). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer og tobaksforretninger samt fødevarespecialbutikker som bagere, slagtere, blomster- og ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som parfumerier og Matas. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko, køkkenudstyr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, lamper, telefoner, optik, bøger, cykler, farve/tapet, tæpper, lædervarer, legetøj mv. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analysen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens byggemarkeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende varer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse alene enheder, der har et egentligt salgslokale, der er medtaget. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Ringkøbing-Skjern kommune, hvilket er fuldt tilstrækkeligt til at dække analysens formål. I nogle butikker har indehaveren bistået med de faktiske oplysninger og i enkelte tilfælde er arealopmålingen suppleret med oplysninger fra OIS. Bruttoarealet defineres som i Planloven. Således omfatter det alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. I ICP s bruttoopgørelse indgår også personalefaciliteter, som ifølge planloven kan fratrækkes bruttoarealet. Forbrug metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på de fem hovedområder på baggrund af ICP s specialkørsler fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med 3.000 husstande. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring 1.200 grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug. Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplysninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuværende og 7

Metode, begreber og definitioner fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de enkelte byer og områder. Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2014 og 2029, i den forbindelse er anvendt Ringkøbing-Skjern Kommunes Befolkningsprognose 2014-2030. Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2014 er for hver enkelt butiks vedkommende forsøgt indhentet ved direkte henvendelse til butiksindehaverne. For de butikker, der ikke har ønsket at oplyse omsætningen, har ICP måttet skønne omsætningen. Omsætningen er opgivet incl. moms. I opgørelsen indgår kun detailhandelsomsætning. Således indgår alene kioskvarer i tankstationer. I slagterbutikker er frataget catering og diner transportable samt i for eksempel bager og apotek er frataget udsalg til andre enheder. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsvarer, der er medtaget. Herudover er kun medtaget detailhandelsomsætning til salg til private, som vedrører den enkelte butik. Omsætningen er for de enkelte butikker opdelt i de 4 hovedbranchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Således sælger blandt andet discountbutikker, supermarkeder og varehuse varer inden for alle fire branchegrupper. Øvrige kundeorienterede servicefunktioner Der er foretaget en kortlægning af, hvilke servicefunktioner i øvrigt, herunder offentlige institutioner eller tilbud i øvrigt, der ligger i stueplan i bymidterne. Der er tale om f.eks. restauranter, caféer, take aways og andre former for bespisning, funktioner inden for finansielle ydelser som f.eks. banker, forsikringsselskaber og ejendomsmæglere, forskellige former for behandlere som frisører, skønhedsklinikker, massører, læger, tandlæger etc. Ligeledes er der tale om biografer og andre former for forlystelser og endelig om en lang række kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt som turistbureauer, advokatvirksomheder, køreskoler, bedemænd etc. For så vidt angår restauranter, caféer o.l., er der foretaget en vurdering af deres attraktion, ligesom de nærmere er beskrevet i forhold til deres profil. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 2. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller dækningsgraden. Handelsbalancen viser således, om der er overskud eller underskud i forholdet mellem omsætningen og forbruget, og kan således godt overstige 100%. Handelsbalancen er med andre ord et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere, forbrugernes e-handel og forbrugere bosat i andre områder. 8

Ringkøbing bymidte Præsentation af udviklingsscenarier 9

Præsentation af udviklingsscenarier På baggrund af 1. workshop med Følgegruppen samt en efterfølgende diskussion med Ringkøbing-Skjern Kommune er der udpeget en række områder, der skal udfoldes, dels generelt dels for relevante byer og områder i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nedenstående beskrives de forskellige udviklingsscenarier og strategier samt de analyser og vurderinger, der bl.a. gennemføres. For Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk, Hvide Sande, Spjald og Søndervig beskrives og vurderes overordnet to udviklingsscenarier. Det vurderes, hvorledes byerne vil udvikle sig såfremt der arbejdes med en strategi om bevidst at koncentrere butikker og funktioner i bymidterne eller omkring den detailhandelsmæssige tyngde i byerne. Dette holdes op mod en strategi, der er mindre styret og i højere grad lader udviklingen foregå, hvor der opstår ønsker og/eller muligheder. Turismens betydning for detailhandelen i Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm, Hvide Sande, Søndervig, Spjald og Bork Havn kvantificeres. I den forbindelse vurderes det også overordnet, hvilken betydning større projekter som Søndervig Feriepark og etableringen af Kraft har for udviklingen af detailhandlen og bymidterne. Muligheder for et strategisk e-handelssamarbejde, herunder fælles portal, fælles organisation og infrastruktur samt integration af fysisk butik og e- handel beskrives overordnet. For Troldhede vurderes de overordnede konsekvenser, såfremt dagligvarebutikken flyttes til en anden placering tættere på eller mere hensigtsmæssigt i forhold til den overordnede trafik. Under gennemgangen af de enkelte byer vurderes det, hvad der fungerer godt og mindre godt i forhold til en detailhandelsmæssig udvikling. Der gives dels en vurdering af kommunens overordnede centerstruktur (bymidter, aflastningscentre, nuværende og kommende lokalcentre samt områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer). ICP kommer f.eks. med forslag til hvilke centerområder der kan afgrænses anderledes end i dag samt forslag til, hvilke centerområder, der bør op- eller nedprioriteres. Ligeledes kan der gives forslag til nye centerområder. De detailhandelsmæssige muligheder for Bork Havn beskrives. Ud fra umiddelbart tilgængelige oplysninger vurderes, hvilket potentiale og hvilken betydning turismen har for en detailhandelsmæssig udvikling. Der foretages en overordnet vurdering af, hvad en eventuelt kommende omfartsvej vil betyde for detailhandelen i Skjern og Tarm. Endelig beskrives udviklingsmulighederne for tematiseret detailhandel overordnet. 10

Søndervig Centret Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder 11

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Hovedanbefalinger Som det centrale i denne detailhandelsanalyse ses her ICP s hovedanbefalinger og ICP s vurdering af detailhandelens udviklingspotentialer. Efterfølgende præsenteres den bagvedliggende SWOT-analyse samt en uddybning af en række særlige fokuspunkter. Endelig gives en status på detailhandelen og bl.a. turisternes betydning for detailhandelen. I forbindelse med at tiltrække flere borgere og virksomheder til Ringkøbing- Skjern Kommune er attraktive bymidter og gode indkøbsmuligheder generelt væsentlige. Samtidig kan en aktiv bosætnings- og erhvervspolitik også være med til at sikre underlaget for kommunens butikker. Detailhandelen og styrkelsen af bymidterne skal derfor ses i sammenhæng med bosætnings- og erhvervspolitikken i kommunen. Hovedcenterbyerne i Ringkøbing-Skjern Kommune skal tilbyde et dybt og bredt udbud af især udvalgsvarer. Byerne skal bl.a. udnytte de turismemæssige, e-handelsmæssige og samarbejdsmæssige muligheder og de forholdsvis lange afstande til de nærmeste større byers detailhandel. For at styrke detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører (f.eks. detailhandlerne, interesseorganisationer, Ringkøbing-Skjern Kommune, Erhvervscentret Ringkøbing Fjord Erhvervsråd, ejendomsbesidderne, turismeerhvervet, foreningslivet og frivillige organisationer) aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. Nogle opgaver bør som udgangspunkt løses af Ringkøbing-Skjern Kommune, mens ansvaret for andre opgaver ligger hos detailhandelen eller en af de andre aktører i kommunen. Andre opgaver kan igen kun løses i et samarbejde mellem forskellige interessenter. Det er ICP s anbefaling, at detailhandelen sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune i fremtiden skal arbejde for: 12 At der satses på bymidterne i hovedcenterbyerne. Bymidterne har været udsat for konkurrence fra f.eks. aflastningsområderne, hvilket har betydet, at kundestrømmene i bymidterne blev formindsket. Man står på en brændende platform, og skal nu entydigt arbejde for en detailhandels- og oplevelsesmæssig udvikling i bymidterne. At skabe attraktive, koncentrerede og levende bymidter, - Der rummer mange butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner som bespisningsmuligheder, behandlere og læger, offentlige funktioner og kulturelle funktioner der er væsentlige for at sikre at bymidten er attraktiv for både lokale kunder og turister. - Hvor udbuddet og bylivet koncentreres bl.a. ved indskrænkning af nogle bymidter (se under de enkelte hovedcenter- og lokalcenterbyer). - Der er meget væsentlige, positive elementer i arbejdet for at sikre, at kommunen er en attraktiv bosætningskommune også for vidensarbejdere. Dette vil være med til at sikre et kundeunderlag til en fortsat udvikling af detailhandelen. - Der kan være drivere for en generel erhvervsmæssig vækst, idet en stigende befolkning sikrer et attraktivt erhvervsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt klima. At større dagligvarebutikker lokaliseres tæt på hovedstrøgene i bymidterne, så de bedst muligt støtter det nuværende udbud af butikker.

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder At detailhandelen med udvalgsvarer i bymidterne målrettet styrkes og sikres ved professionelt at søge at tiltrække flere stærke butikskoncepter til bymidterne i hovedcenterbyerne. At etablere flere og nye oplevelser i forbindelse med shopping, gerne inden for f.eks. bespisning, kulturelle tilbud, motion, fitness og sundhed i øvrigt samt at ligeledes placeres offentlige og private funktioner i øvrigt i bymidterne som støtte til det kommercielle udbud (se liste i bilag 3). At skabe og facilitere et forpligtende samarbejde mellem aktørerne i bymidterne - detailhandelen, de øvrige kundeorienterede servicefunktioner, ejendomsbesidderne, de frivillige organisationer, iværksætterlaget og Ringkøbing-Skjern Kommune. At målrette fleksibilitet og rummelighed i de fremtidige arealudlæg så bymidterne styrkes. At bymidternes historiske identitet og særkende sikres. At de unikke butikker og butiksmiljøer i bymidterne fremhæves. At sikre en let tilgængelighed til bymidterne og optimale bevægelsesmønstre gennem bymidterne for gående og bilister, ved at optimere adgangsvejene, og ved at etablere p-pladser meget tæt på bymidterne. At sikre fælles åbningstider i bymidterne i hovedcenterbyerne. At bymiljøerne i bymidterne understøttes med investeringer, der sikrer nærværende og levende byrum. At lokalcentre og dagligvarebutikker til et områdes lokale forsyning ikke etableres uden, at der er redegjort for behovet og konsekvenserne for bymidterne. At opretholde den eksisterende dagligvaredetailhandel i lokalcenterbyerne og i landsbyerne. Jernbanegade i Skjern 13

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Detailhandelens og bymidternes udviklingsmuligheder Nedenstående skal ses som de væsentligste kommunale og private indsatsområder for en fortsat udvikling af bymidterne. Der er dels tale om en række generelle udviklingspotentialer for kommunens detailhandel generelt, dels en række udviklingspotentialer for især hovedcenterbyerne. ICP ser følgende generelle udviklingspotentialer: Etableringen af helstøbte og koncentrerede bymidter vil forøge bymidternes og dermed byernes attraktion både over for kommunens borgere, potentielle tilflyttere og over for turisterne. Især i den vestlige del af kommunen er det turismens stigende betydning, der skal forløses ved en målrettet indsats på at udvikle byerne, så de hele tiden er relevante som mål for indkøb, underholdning og oplevelser. Butikkerne og bymidterne skal hele tiden vurdere, om en målrettet satsning på e-handel vil kunne løfte omsætningen og samtidig styrke forbrugernes tilknytning til de fysiske butikker. I forhold til turisterne ses der, især for nogle butikker et betydeligt potentiale i forhold til en e-handelssatsning. Der skal etableres et entydigt centrum i bymidterne, der kan fungere som naturligt samlingspunkt for alle borgere i og omkring byerne. I bymidterne i hovedcenterbyerne og Søndervig er der mulighed for at styrke bespisningsområdet. Der kan være tale om enheder, der satser på lokale råvarer og lokal identitet, enheder der har en sund og grøn profil og endelig restaurantkæder i midtpris-segmentet (Bones, Flammen etc.). Der skal i de enkelte byer være ensartede, kundevenlige åbningstider. Søndagsåbent, som minimum i turistsæsonen, bør være en selvfølge i hovedcenterbyerne i den vestlige del af kommunen og Søndervig. Der bør i et samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune ansættes en citykoordinator, der sikrer, at bymidterne hele tiden udvikles, så de er attraktive for kommunens borgere, tilflyttere og de mange turister. ICP ser følgende udviklingspotentialer for de enkelte byer: I Ringkøbing skal muligheden for at etablere en H&M centralt i bymidten undersøges. Der skal arbejdes for en kommerciel sammenbinding af bymidten og havnen. Der skal sikres en attraktiv fysisk og mental forbindelse fra bymidten til KRAFT. Bymidtens helstøbte, historiske præg og unikke kulturmiljø skal bevares og understreges. I Skjern skal den kommercielle kobling mellem Østergade og Jernbanegade sikres. Der skal forsat arbejdes på at opretholde den attraktive detailhandel. Det skal sikres, at forbrugerne har kendskab til, at mange interessante mærker forhandles i bymidten. Bespisningsmulighederne bør generelt opgraderes. Der skal være fokus på det ekstra turistmæssige potentiale som en evt. Nationalpark Skjern Å og f.eks. Ringkøbing-Skjern Museum økomuseum kan give. I Tarm skal der arbejdes for, at DagliBrugsen i højere grad kan støtte den øvrige detailhandel - evt. ved en flytning. Der skal arbejdes målrettet med at gøre tomme lejemål aktive, gerne i samarbejde med frivillige organisationer, kunstnere etc. Det skal sikres, at de mange besøgende på Tarm Marked i højere grad besøger bymidten. Desuden 14

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder skal der generelt arbejdes for at koncentrere butikkerne og andre kundeorienterede servicefunktioner i bymidten. I Videbæk skal detailhandelens lokale forankring understreges. Udbuddet af butikker, caféer og restauranter og andre kundeorienterede servicefunktioner skal koncentreres omkring byens hovedstrøg, således at udstrækningen ikke bliver for lang og der ikke opstår huller i gadeforløbet. Byen skal ses som det relevante lokale alternativ til et besøg i Herning eller i de større byer i Ringkøbing-Skjern Kommune. I Hvide Sande skal den detailhandelsmæssige udvikling koncentreres i den sydlige bymidte. Udbuddet af butikker, restauranter, underholdning og andre bymæssige funktioner skal fortættes centralt i denne del af bymidten. Den detailhandelsmæssige udvikling nord for slusen bør begrænses. Der bør ikke gives mulighed for at etablere butikker på Otto Pedersvej. Der bør arbejdes på at øge bymidtens kommercielle og oplevelsesmæssige opkobling til vandet. Der skal etableres flere p- muligheder tæt på bymidten. I Søndervig skal den detailhandelsmæssige udvikling i bymidten - især i området på og omkring Badevej - prioriteres højt. Detailhandel i Søndervig Feriepark bør kun udvikles i begrænset omfang. I både lokalcenterbyerne og i landsbyerne er det væsentligt, at især dagligvarebutikkerne arbejder med at styrke den lokale profil f.eks. med tilstedeværelse i det lokale foreningsliv og i bybilledet etc. Implementering af undersøgelsens anbefalinger Der er oplevet stor velvilje og interesse fra mange interessenter for at få indflydelse på, hvorledes kommunens bymidter udformes og derfor bør processen videreføres. I tråd med ovenstående anbefalinger fra ICP vil der kunne udarbejdes konkrete handlingsplaner for den fremtidige udvikling af detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune som helhed og for de enkelte byer. Det anbefales derfor at fortsætte dialogen med aktørerne i de enkelte byer, for om muligt, at sikre et fælles billede af hvilke beslutninger, der bedst tilgodeser de forskellige aktører og byerne. I denne dialog bør anbefalingerne diskuteres og prioriteres for til sidst at munde ud i konkrete handlingsplaner for de enkelte byer. I den forbindelse er det væsentligt, at der fastlægges en ansvarsfordeling mellem aktørerne. Man kan eventuelt nedsætte nogle arbejdsgrupper, der skal varetage konkrete problemstillinger. Tovholder for arbejdsgrupperne kunne eksempelvis være Ringkøbing-Skjern Kommune eller en citymanager/koordinator. Citymanageren/koordinatoren skal på længere sigt bl.a. sikre det brede, strategiske samarbejde mellem de forskellige interessenter i byerne og på tværs af byerne i samarbejde med citycheferne og sikre, at attraktive butikskæder og andre funktioner etablerer sig i bymidterne. Ligeledes bliver det væsentligt, at Citymanageren/koordinatoren sikrer kontinuitet i arbejdet med at udvikle byernes attraktion. Som eksempel har man i Esbjerg Kommune gennem en længere periode haft et bymidtesamarbejde med deltagelse af politikere og embedsmænd fra Esbjerg Kommune og en lang række repræsentanter fra erhvervslivets organisationer. Dette forum har behandlet små og store problemstillinger omkring 15

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder bymidtens udvikling i hhv. Esbjerg, Ribe og Bramming bymidter. Esbjerg Kommune har fungeret som sekretariat for samarbejdet. Status på detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune er der ca. 370 butikker. Heraf er 70 % af butikkerne udvalgsvarebutikker. I 2014 var den samlede omsætning på ca. 2,8 mia. kr. inkl. moms. Butikkerne har et samlet bruttoareal på 179.400 m 2, heraf er 60 % disponeret til udvalgsvarebutikker. Samlet set har butikkerne en attraktion på middel, der er dog forskel på de enkelte områder. Lidt under halvdelen af butikkerne er medlem af en kæde. Bredgade i Videbæk Forbrug Forbrugerne i Ringkøbing-Skjern Kommune havde et samlet forbrug af detailhandelsvarer i 2014 på knap 2,7 mia. kr. inkl. moms fordelt med godt 1,5 mia. kr. på dagligvarer og knap 1,2 mia. kr. på udvalgsvarer. Det samlede befolkningstal i Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at falde med 6 % i perioden 2014 til 2029 - fra ca. 57.000 personer til 54.000 personer. Dagligvareforbruget i Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at være svagt vigende i perioden 2014 til 2029. I samme periode forventes udvalgsvareforbruget at stige 13 % til ca. 1,3 mia. kr. i 2029. Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den faktiske omsætning i butikkerne i kommunen og det samlede forbrug hos borgerne i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer var i 2014 111 % for hele kommunen, mens forholdet for udvalgsvarer var 101 %. Tallene viser, at dagligvareomsætningen i kommunens butikker samlet er 11% højere end dagligvareforbruget hos borgerne i kommunen. 16

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder På udvalgsvareområdet er der balance i forholdet mellem udvalgsvareomsætningen og udvalgsvareforbruget i kommunen. Den samlede handelsbalance dækker dog over store forskelle imellem de enkelte områder i kommunen. Både Holmsland Klit og Ringkøbing har især på dagligvarer et højt niveau på henholdsvis 233 % og 107 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i Holmsland Klit er 133 % højere end forbruget i Holmsland Klit. Dette skyldes det væsentlige bidrag fra turisterne i området. Omvendt har områderne Skjern, Tarm og Videbæk på dagligvarer en handelsbalance omkring 95 %, hvilket overordnet indikerer en god balance. På udvalgsvarerne er handelsbalancen 184 % i Holmsland Klit og 115 % i Ringkøbing, hvilket i høj grad skyldes turisme. I Skjern er handelsbalancen for udvalgsvarer 113 %, mens den er forholdsvis lav i Tarm - 41 %. Det skyldes, at en del forbrugere fra Tarm får dækket deres behov for udvalgsvarer i Skjern. Samlet set ligger handelsbalancen for hele Skjern og Tarm området på 84 % på udvalgsvarer, hvilket konkurrencesituationen taget i betragtning er et acceptabelt niveau. I Videbæk ligger handelsbalancen på 65 % for udvalgsvarer. Den relativt korte afstand til det større udbud i Herning har indflydelse på handelsbalancen i Videbæk. Turismens betydning og potentiale Generelt har turismen overordentlig stor betydning for detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Inden for detailhandelen er det beregnet og vurderet, at turisterne bidrager med ca. 300 mio. kr. i omsætning inden for dagligvarer og ca. 350 mio. kr. inden for udvalgsvarer. Dette svarer til henholdsvis ca. 18 % af den samlede dagligvareomsætning i kommunen og ca. 30 % af kommunens samlede udvalgsvareomsætning. I forbindelse med vurderingerne af det fremtidige potentiale har ICP bl.a. modtaget input fra lokale feriehusudlejere, Ringkøbing-Skjern Kommune, VisitDenmark samt Dansk Kyst- og Naturturisme. Beregningerne og vurderingerne er foretaget på baggrund af en række forudsætninger om bl.a. udbygningen af ferieboliger, udviklingen i det generelle forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer samt ferieboligernes udlejningsgrad. Det er generelt forudsat, at kommunens sommerhusområder udbygges fuldt ud inden 2029. at Søndervig Feriepark etableres med bl.a. 500 ferieboliger og et vandland og at der etableres 200 ferieboliger ved Bjerregård. at forbruget af dagligvarer og udvalgsvarer pr. turist vil stige med hhv. 0,25 % pr. år og 1,25 % pr. år frem til 2029. Denne stigning ligger på linje med den stigning, der har kunnet konstateres i forbruget pr. person de seneste 35 år. Detailhandelens turismemæssige omsætningspotentiale er beregnet for et scenarie, hvor den årlige stigning i husenes udnyttelsesgrad målt som udlejningsuger og antal personer i husene stiger med 1,5 % pr. år frem til 2029. 17

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Mio. kr. incl. moms i 2014-priser 700 600 500 400 300 200 100 0 598 448 348 300 2015 2029 Dagligvarer Udvalgsvarer Figur 1.2 Detailhandelens turismemæssige omsætningspotentiale (mio. kr. incl. moms i 2014-priser) Som det fremgår, vil det turismemæssige omsætningspotentiale i alt stige til ca. 1.050 mio. kr. incl. moms i 2014-priser såfremt den årlige udnyttelsesgrad stiger med 1,5 % pr. år. Konkurrencesituationen intensiveres I forhold til de tre betydeligste fysiske konkurrenter: Herning, Holstebro og Esbjerg må der forventes en skærpet konkurrence. Der er betydelige detailhandelsprojekter på vej i Holstebro og Esbjerg, og HerningCentret og området omkring centret er inden for de senere år blevet styrket betragteligt. Omvendt er de tre byer også med til at styrke den generelle interesse omkring det Midt- og Vestjyske område i forhold til f.eks. turisme, erhvervsudvikling og bosætning. Ser man alene på detailhandelsområdet, er det dog ICP s vurdering, at de tre byer i højere grad fremover vil være konkurrenter til detailhandelen i Ringkøbing-Skjern, idet forbrugerne til stadighed bliver mere mobile og mere fokuserede på de store udbud. Sker der en lempelse af Planlovens detailhandelsbestemmelser, kan dette betyde, at de store byer i endnu højere grad end hidtil vil tiltrække især store, attraktive udvalgsvarebutikker. Omvendt kan byerne i Ringkøbing-Skjern med en målrettet satsning på de lidt mindre, men koncentrerede og autentiske bymidter med mere menneskelige og nærværende dimensioner måske tiltrække kunder fra de større byer. Angiveligt er der i dag en del kunder fra især Herning og Holstebro i Søndervig og Ringkøbing. 18

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Overordnet Centerstruktur Der er udlagt bymidter i hovedcenterbyerne: Ringkøbing, Skjern-Tarm, Videbæk samt i Hvide Sande og de seks lokalcenterbyer Lem, Spjald, Vorgod- Barde, Tim, Troldhede og Kloster samt de kommende lokalcenterbyer Borris og Søndervig. Bymidten i Hvide Sande er delt i tre områder. Der er desuden udlagt tre lokalcentre i Ringkøbing: Fjordcentret, Skælbækcentret og Mergelvejscentret samt Høgevejcentret i Videbæk og endelig Bork Havn. Desuden er der udlagt aflastningscentre med Herningvejcentret i Ringkøbing, Ringvejscentret i Skjern og Åboulevardcentret i Tarm. Endelig er der en række steder i hovedcenterbyerne udlagt områder til butikker til et lokalområdes daglige forsyning. Ud over dette er der udlagt betydelige arealer til særligt pladskrævende butikker i dels ovennævnte byer dels i en lang række landsbyer. Figur 1.3 Centerstruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune (Note: planteknisk udgør Skjern og Tarm én hovedcenterby) Det er ICP s overordnede vurdering, at den nuværende centerstruktur fungerer tilfredsstillende og sikrer borgerne og turisterne god forsyning med dagligvarer relativt tæt på bopælen og udvalgsvarer i hovedcenterbyerne. Der er en tydelig forskel på udbuddet i hovedcenterbyerne og lokalcenterbyerne. Set i et fremtidigt perspektiv er de tre aflastningscentrene nok blevet for markante især på dagligvaresiden, ligesom det er tilfældet med lokalcentret på Høgevej i Videbæk. 19

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Generelt skal der dokumenteres et behov og redegøres for de detailhandelsmæssige konsekvenser, inden der udlægges områder i hovedcenterbyerne til et områdes lokale forsyning. Det er ICP s vurdering, at antallet af områder, der er udlagt til særligt pladskrævende butikker, bør begrænses for at sikre færre men stærkere områder (se Bilag 1). Mange af de udlagte områder er uden indhold og vil formentlig aldrig blive udnyttet til formået. De mange centerområder kan være med til at sprede udbuddet, så det i forbrugernes øjne synes mindre, end det er. ICP har desuden en række anbefalinger til ændring af afgrænsningen af bymidterne og nedlæggelse af centerområder. Disse bliver behandlet under gennemgangen af de respektive byer. SWOT I forbindelse med SWOT-analysen er det forsøgt indkredset, hvori Ringkøbing-Skjern Kommunes langsigtede konkurrencefordele primært består. Umiddelbart er den mest indlysende af fordelene beliggenheden med et af landets største turistområder med en let adgang til en natur, der spænder fra Vesterhav over fjordmiljøer til oplevelser omkring Skjern Å-systemet. Samlet set tiltrækker disse i dag i omegnen af 500.000 personer, der tilsammen præsterer mere end 5 mio. overnatninger i kommunen årligt. Den forholdsvis store afstand til større udbudspunkter er også en væsentlig fordel. F.eks. er afstanden fra Skjern til HerningCentret ca. 45 km og afstanden fra Ringkøbing til HerningCentret er ca. 50 km. Afstanden fra Skjern til Holstebro er 45-50 km og fra Ringkøbing til Holstebro 40-45 km. Videbæk ligger lidt mere udsat i forhold til konkurrencen fra Herning, hvor der er 25 km til HerningCentret. Endelig er der ca. 50 km fra Tarm til Esbjerg. Ringkøbing bymidte den velbevarede købstad, kombineret med beliggenheden ved Ringkøbing Fjord er også en langsigtet konkurrencefordel. Skjern har med beliggenheden ved den evt. fremtidige Nationalpark Skjern Å mulighed for at tiltrække flere turister med sin attraktive bymidte. Også de nærliggende byer vil have muligheder for at få glæde af en evt. kommende nationalpark især hvis der etableres et informationscenter mellem byerne Skjern og Tarm, der bl.a. kan være med til at lede de besøgende ind til de to byer. Hvide Sande er en levende fiskeri- og erhvervshavn, der kombinerer disse erhverv med en meget væsentlig turisme. Søndervig er et levende centrum for turismen i den nordlige del af Holmsland Klit. Trods få fastboende er det lykkedes at skabe et stort udbud, der flittigt benyttes af turister og lokale bl.a. pga. de attraktive åbningstider. Etableringen af Søndervig Feriepark vil yderligere cementere denne position. Kommunen er præget af relativt små byer, hvor Ringkøbing har knap 10.000 indbyggere, Skjern knap 8.000, Videbæk og Tarm med godt 4.000 indbyggere og Hvide Sande med ca. 3.000 indbyggere er de største. Dette gør grundlæggende kommunens detailhandel mere sårbar, da der er en grænse for, hvor stort kundeunderlaget er for den lokale detailhandel. 20

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Nedenstående skema viser de overordnede styrker, svagheder, muligheder og trusler for detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune: Styrker: Svagheder: Attraktive, relativt koncentrerede Relativt små hovedcenterbyer. bymidter med menneskelige dimensioner. Små udbud i forhold til f.eks. Herning, Holstebro og Esbjerg. Generelt god dagligvareforsyning I fire hovedcenterbyer Skjern også i landsbyerne. undtaget - ligger det største dagligvareudbud Lang afstand til større detailhandelsudbudnelle løsrevet fra den funktio- bymidte. Dette vurderes at Mange turister især langs vestkystennes omsætning, diversitet og bylivet svække kundetrafikken, bymidter- i bymidterne. Muligheder: Trusler: Tiltrække flere turister, forlænge sæsonen, etablere flere overnatningsmuligheder generelt, etablere flere turismebaserede oplevelser som f.eks. KRAFT, Søndervig Feriepark Risiko for at bymidterne svækkes og tømmes for liv, såfremt der ikke satses målrettet på en koncentration af butikker og andre servicefunktioner i bymidterne. etc. Forventet fald i befolkningstallet. Udvikle turismen i den østlige del Fald i nettoindpendling. af kommunen f.eks. omkring Skjern Å og etablere flere overnatningsmuligheder f.eks. omkring Skjern Å Styrkelsen af Holstebro, Esbjerg og Herning. i nærheden af Skjern, Tarm og Borris. Stigende e-handel. Målrettet søge beklædningsbutikker til unge til hovedcenterbyerne. Målrettet arbejde for at skaffe kædebutikker til bymidterne i hovedcenterbyerne. Som minimum have ensartede åbningstider i de enkelte hovedcenterbyer. Etablere forpligtende samarbejde mellem butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, de frivillige organisationer, ejendomsbesidderne, kommunen m.fl. Ansætte en eller flere citymanager(e) til bl.a. at facilitere ovenstående. Styrke borgernes tilknytning til bymidterne ved at flytte private og offentlige servicefunktioner som f.eks. bibliotek, borgerservice og kulturtilbud til centrale beliggenheder. Gør det attraktivt at bo i kommunen, øg antallet af arbejdsplader. Udnytte e-handel. Figur 1.4 Overordnet SWOT for detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune 21

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder I dag er der generelt et godt byliv og detailhandelsudbud i hovedcenterbyerne. Bymidterne i hovedcenterbyerne forekommer generelt funktionelt koncentrerede. De generelt store afstande i kommunen byerne imellem er med til at sikre, at stort set alle lokalcenterbyer har en større dagligvarebutik, der i større eller mindre grad forsyner byen og det umiddelbare opland. Desuden er der en række landsbyer, hvor der er en attraktiv dagligvareforsyning i kraft af et mindre supermarked eller minimarked. Generelt er også udvalgsvarebutikkerne attraktive i hovedcenterbyerne, omend byernes størrelse dog sætter en begrænsning for, hvilke butikstyper der generelt ønsker at etablere sig. Afhængigheden af turismen kan gøre detailhandelen ekstra sårbar over for vejrlig, skift i de globale konjunkturer etc. Turismen tegner sig i dag for 20-25 % af omsætningen i butikkerne i kommunen og med de projekter inden for turisme som f.eks. KRAFT, Søndervig Feriepark etc., der er undervejs, vil turismen i fremtiden betyde endnu mere for detailhandelen i kommunens butikker. Derfor er det generelt væsentligt, at turisme og detailhandel tænkes sammen og at detailhandelen udvikles, så turisterne betjenes optimalt. Der bør etableres et forpligtende samarbejde mellem butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, de frivillige organisationer, ejendomsbesidderne, turisterhvervet, kommunen m.fl. både i de enkelte byer og på tværs af kommunen. Til at facilitere dette arbejde kan der ansættes en citymanager. Det arbejde, som ovenstående kræver, kan ikke varetages på frivillig basis gennem en cityforening eller lign. Det er væsentligt, at en citymanager har et kommercielt og kundeorienteret fokus samt et bredere strategisk fokus på udvikling af bymidterne. Eksempler på byer, som aktivt arbejder med både bymiljø, sammenhænge i bymidten og samarbejde i bymidten er Vejle og til dels Holbæk. 22

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Torvet i Ringkøbing Butikscentre arbejder målrettet med at tiltrække de rette koncepter. Dette kunne i de fem hovedcenterbyer udføres af f.eks. en citymanager. Som minimum bør de enkelte byer operere med ensartede åbningstider, der nemt kan kommunikeres ud til både lokale og turister. For at sikre kundestrøm i de centrale bymidter er det væsentligt, at så mange offentlige og private funktioner som muligt er placeret i bymidterne. Her tænkes især på biblioteker/multimediehuse, kulturelle tilbud, medborgerhuse og sundhedshuse, fitnesscentre, frisører etc. Scenarier koncentration eller mindre styret placering af butikker Principielt kan kommunens detailhandel og detailhandelsstruktur udvikles ud fra to forskellige udviklingsscenarier hhv. koncentration og en mindre styret udvikling. Koncentration I dette scenarie søges detailhandelen koncentreret i de nuværende centerområder med hovedvægten på bymidterne i hovedcenterbyerne. Således vil dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker blive placeret i bymidterne. De større dagligvarebutikker med deres mange daglige kunder i bymidterne vil støtte den eksisterende udvalgsvaredetailhandel, der i forbindelse med dagligvareindkøb vil benytte bymidternes øvrige butikker. Dette vurderes at ville styrke bylivet i bymidterne. Det kan betyde, at der etableres nye butikker i bymidterne og både udvalgsvarebutikker, restauranter, caféer og andre former for kundeorienterede servicefunktioner vil få bedre driftsvilkår. 23

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder Eksempler på kommuner, der har satset på en udvikling i bymidterne kan ses i Vejle (Danmarks Bedste Handelsby 2014), Skanderborg og Roskilde (Danmarks Bedste Handelsby 2012). En entydig satsning på bymidterne vurderes at være et aktiv i forhold til turismen. I forhold til øget bosætning vil det også være et aktiv, da en attraktiv bymidte er en væsentlig parameter, når man vælger at bosætte sig i et område. Bymidten er hele byens ansigt udadtil og tømmes bymidten for liv, vil det få negative konsekvenser for hele byen. I bymidterne i Søndervig, Bork Havn og Spjald er bylivet og udbuddet mere facetteret end i de øvrige lokalcenterbyer og landsbyerne og etablering af f.eks. en dagligvarebutik uden for bymidten ville kunne have markante negative konsekvenser for bylivet og de kommercielle funktioner. Omvendt kan fokusering på bymidten måske betyde, at enkelte dagligvarebutikker samt storbutiksformater inden for udvalgsvarer, der søger eksterne placeringer, vil vælge ikke at etablere sig i Ringkøbing-Skjern Kommune. Storegade i Tarm Det vurderes dog, at der formentlig kun vil være meget få tilfælde, hvor dette vil kunne forekomme. Mindre styret udvikling I dette scenarie giver man, inden for Planlovens rammer, i højere grad mulighed for at etablere butikker, hvor der måtte opstå ønsker herom. Vælger man i mindre udstrækning at styre butiksudviklingen mod bymidterne og i højere grad give mulighed for butikker f.eks. ved de større indfaldsveje, vil forbrugerne i mindre omfang end i dag benytte udbuddet i bymidterne, bl.a. fordi de sjældnere skal til bymidten for at købe f.eks. dagligvarer. Dette vil betyde, at bylivet vil blive fattigere på funktioner, der kommer tomme butikslokaler og bymidten vil miste attraktion og forslumme. Forslumningen vil få omfattende negative konsekvenser for hele byen. Dette kan betyde, at f.eks. turister og potentielle nye bosættere fravælger byerne. 24

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder I byer som Herning (der nu anvender et tocifret millionbeløb på at opgradere bymidten), samt i Kolding, Esbjerg og Odense kan dette ses i forskellige grader og på forskellige stadier. Omvendt kan en mindre styret tilgang til planlægningen betyde, at butikker der f.eks. ikke kan betale huslejen i bymidterne, kan få mere lempelige vilkår andre steder i kommunen og på den måde berige kommunens butiksliv generelt. Ændrede åbningstider Det er vigtigt, at man målrettet søger at fastholde de kunder, der allerede i dag handler i kommunens butikker, da konkurrencen fra især Herning, Esbjerg og Holstebro vil blive intensiveret. Derfor er det vigtigt, at f.eks. bymidterne i Ringkøbing og Skjern bestræber sig på bedst muligt at kunne matche konkurrenterne på alle parametre. Det er som nævnt i den forbindelse meget væsentligt, at detailhandelen i de enkelte hovedcenterbyer som minimum har ensartede åbningstider, så kunderne ikke oplever en halvlukket bymidte både i hverdagen, lørdag eftermiddag og søndag. Jo større og mere turistpræget et udbudspunkt er, jo længere åbningstider forventer kunderne, også i weekenden og om søndagen. Flere bymidtefunktioner service og oplevelser En stigende e-handel især inden for udvalgsvarer - vil lægge pres på udvalgsvaredetailhandelen. Det er derfor meget væsentligt, at man i planlægningen og byudviklingen sikrer, at andre bymidtefunktioner som service, underholdning og oplevelser i fremtiden i højere grad placeres i bymidten hvor de er med til at sikre bymidternes attraktion og relevans for både lokale forbrugere og turister. På trods af en stigende e-handel vil den sociale side af shopping dog fortsat eksistere, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Der vil være krav om, at der skal være oplevelser i bymidtens offentlige rum. Et aktivt bymiljø med skiftende aktiviteter med byrumselementer som for eksempel en mobil bypark, skøjtebane, fodboldturnering, marked som i Tarm, grønttorv med salg af lokale produkter og koncerter samt mere permanente aktiviteter som kulturoplevelser (museer, teater spillesteder og biograf), bibliotek/multimediehus og offentlig service som borgerservice hører til i bymidten. Oplevelser i byrummet både de skiftende og de permanente aktiviteter er af stor værdi for detailhandelen i hovedcenterbyerne. De er med til at sætte fokus på bymidterne som et interessant udbudspunkt og er med til at tiltrække potentielle kunder fra oplandet samt turister. Man kan bl.a. forestille sig at etablere smagsprøver på KRAFT, Ringkøbing-Skjern Museum økomuseum samt en evt. Nationalpark Skjern Å på relevante steder som en del af bymidternes tilbud til især besøgende udefra. Herved åbnes for synergier mellem bylivet og oplevelser, som tager udgangspunkt i naturens kræfter. Som eksempel på ovenstående kan nævnes etableringen af Lego-House i Billund, der skal koble bymidten bedre sammen med Legoland og LEGO-brandet. 25

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder En kulturel indsats, der er koordineret med f.eks. handelslivet og andre interessenter i bymidterne kan være med til at øge fokus på bymidterne, hvilket giver mulighed for en positiv afsmitning på detailhandelen. Ligeledes vil funktioner som fitness, legeland og bowling mv. i bymidterne give kunderne nogle andre oplevelser, der ikke alene vil øge opholdstiden, men også vil styrke handelen og hele bymidten. Det er ikke kun oplevelsesbetonende funktioner, der er vigtige i bymidterne, behovsorienterede servicefunktioner som for eksempel, frisører, pengeinstitutter, ejendomsmæglere, læger og andre behandlere er ligeledes vigtige at placere i bymidterne. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktion også set i forhold til turisme. Specielt caféer er med til at give en bymidte mere liv og er med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i en bymidte væsentligt. Især i Ringkøbing, Hvide-Sande og Søndervig er spisestederne en meget væsentlig del af bylivet. En yderligere raffinering, fokusering på lokale råvarer og fødevarer, midt-pris segmentet samt konceptualisering af udbuddet kunne være med til at gøre det mere interessant i forhold til turisterne. Sådan kan KRAFT udfoldes. Det er meget væsentligt, at de forskellige aktører i hele kommunen samarbejder om at tiltrække nye kædekoncepter til især bymidterne i hovedcenterbyerne og Søndervig f.eks. ved hjælp af en citymanager eller lignende. Når en kædebutik overvejer en etablering, ses først og fremmest på størrelsen af udbudspunktet, hvilke konkurrenter der findes og hvilke synergier, der kan skabes, det potentielle oplands størrelse, tilgængeligheden og afstande til 26

Hovedanbefalinger og udviklingsmuligheder kædens øvrige butikker. Her vil den betydelige turisme mange steder kunne veje op i forhold til byernes og oplandenes relativt begrænsede størrelse. Fælles e-handelsplatform og infrastruktur i Ringkøbing-Skjern ICP ser e-handel som en mulighed for ekspansion, som alle butikker må overveje løbende. Butikkerne og bymidterne skal hele tiden vurdere, om en målrettet satsning på e-handel vil kunne løfte omsætningen og samtidig styrke forbrugernes tilknytning til de fysiske butikker. I forhold til turisterne, ses der især for nogle butikker, et betydeligt potentiale, i forhold til en e-handelssatsning. En række danske byer har enten et e-handelssamarbejde eller har haft et. Der tegner sig et billede af, at en e-handelsportal med tilknyttet infrastruktur er meget vanskelig at drive i handelsstandsforeningsregi. Et samarbejde med f.eks. et mediehus betyder, at begge parter kan have forretningsmæssige fordele, der betyder, at driftsøkonomien kan fordeles på flere interessenter. En succesfuld fælles e-handelsplatform kan sikre en bys eller kommunes detailhandel større synlighed i det digitale landskab. Et område med betydelig turisme som f.eks. Ringkøbing-Skjern kan udnytte muligheden for også at servicere turisterne, når de er taget hjem. Hvad angår en fælles infrastruktur, hvor kunden handler i flere butikker på samme hjemmeside, er holdningen i dag, at dette meget vanskeligt kan lade sig gøre både rent økonomisk og rent praktisk. Kan der etableres en forretningsmodel, hvor et samarbejde mellem en logistikvirksomhed, en e-handelsportal og evt. en kommune kan betyde, at alle parter opnår en synergieffekt, vil også logistikdelen på en e-handelsplatform kunne tilkobles. (se i øvrigt kapitel 7.) SMART CITY I forhold til Smart City, der overordnet dækker over, hvorledes man anvender informationsteknologi til at skabe kvalitet og effektivitet i forbindelse med privat og offentlig service i byerne, kan man måske overveje, at lave en Ringkøbing-Skjern-app. Her kan turister og lokale søge oplysninger om byerne, butikkerne og bylivet, der omvendt kan profilere sig med både fysiske butikker og webshops. Området endnu i sin vorden og ICP anbefaler, at man følger udviklingen på området nøje. (se i øvrigt kapitel 7.) Tematiseret detailhandel Det er ICP s vurdering, at tematisering af detailhandelen på forskellige niveauer kan være med til at gøre byer interessante i kortere eller længere perioder. De kan også være med til at tiltrække flere og andre typer turister, end dem man i dag har, men der er generelt delte meninger om, i hvilket omfang, det giver blivende vækst. Etableringen af KRAFT og evt. Nationalpark Skjern Å kan måske anvendes som en idé til at udvikle den nuværende detailhandel med en ekstra dimen- 27