Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. for hvem og til hvem Til hver folkeskole, bortset fra Tre Falke Skolen,(7.til 10.klasse) og Christianskolen (fra 12 år) hører en skolefritidsordning som er et tilbud til eleverne i børnehaveklasse og til den 30. april i det skoleår børnene går i 3. klasse. Skolen ved Nordens Plads er et helhedstilbud. SFOens virksomhed er beskrevet i Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen: 18: Folkeskolen tilbyder SFO fra 1. maj i det år, børnene starter i børnehaveklasse og til den 30. april i det skoleår børnene går i 3. klasse. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for SFOs åbningstid inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 4. Skolebestyrelsen fastsætter principper for tilsynet i SFO, herunder hvorledes registrering af fremmøde skal finde sted. Skolelederen har den pædagogiske og administrative ledelse af skolen, herunder skolefritidsordningen, mens SFO lederen har den daglige ledelse af SFOen. SFO lederne indgår som medlemmer af skolens samlede ledelse, for i tæt samarbejde at sikre, at skolen og skolefritidsordningen tilsammen, på hver sin måde og inden for hvert sit virkefelt, medvirker til at opfylde såvel lovgivningen og de af kommunalbestyrelsen fastsatte målsætninger. Skolebestyrelsen fastsætter principper og mål for SFO en. Hver SFO tildeles selvstændig budgetramme. Der er pasningsgaranti for alle skolebørn fra den 1.maj det år børnene begynder i børnehaveklassen til og med den 30.april det år børnene går i 3. klasse. Skole og SFO har fælles kombinationslokaler, som indrettes så de tilgodeser behovene både i undervisning og fritid. Desuden kan SFO en anvende skolens øvrige lokaler under hensyn til undervisningens brug af disse. Der er i begrænset omfang etableret særskilte SFO-lokaler. Generelt til indledningen: den er kedelig, skal være mere spændende og inspirerende. Som viser at dette er et vigtigt dokument for SFO en. Formål Skolefritidsordningen har til formål i samarbejde med hjemmet og skolen at sikre, at hvert enkelt barn udfordres, lærer og udvikler sig således, at alle barnets potentialer udnyttes fuldt ud. Hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af det indhold, den organisering og den støtte barnet møder i skole og SFO. Målsætninger og værdier for SFO SFO erne skal sikre, at der skabes rum og mulighed for at alle børn i SFO en kan trives og udvikle sig til et helt menneske. Derfor skal børnene opleve tryghed og omsorg fra personale der anerkender dem og sikrer at udviklingen af det hele barn understøttes.
Den sammenhængende børnepolitik på Frederiksberg beskriver f.eks. hvorledes børn på Frederiksberg skal opleve rummelighed og opleve at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret. SFO skal bidrage hertil ved at have opmærksom på som fagpersoner at være til rådighed for børn (og så vidt muligt deres forældre), som har behov for særlig opmærksomhed, vejledning og omsorg. SFO har endvidere et særligt ansvar i forhold til børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, således at disse oplever at være ligeværdige med de øvrige børn og at have muligheder for aktivitet og samvær så tæt på fællesskabet som muligt. Sidste afsnit -> meget mere uddybende ift. at vi skal arbejde med det inklusion. Fokusaftaler 2010-2013 Der er i perioden 2010-2013 indgået aftale mellem Skoler/SFO og Forvaltningen om tre udvalgte kerneopgaver, hvor målsætningerne er: Matematik: o at styrke matematikundervisningen på alle klassetrin o at der sker en udvikling af elevernes kompetencer, så eleverne kan opleve en lyst og glæde ved matematik o at der tilbydes en tidlig og særlig indsats til de svageste elever Faglig læsning: o at styrke elevernes læsekompetence med henblik på at højne elevernes læseniveau i alle fag, herunder styrke elevernes læselyst og læseglæde Trivsel: o at styrke læringsmiljøet i både skole og SFO o at styrke skolens samarbejde om det enkelte barn o at der er særlig fokus på overgange alle de steder, hvor børn/elever skifter til miljøer med nye voksne Fokusaftalen gennemgås årligt på et møde mellem skolechef og skoleledelse. Fra Forvaltningens side afholdes inspirations- og dialogmøder med SFO erne om matematik og faglig læsning for at understøtte SFO ernes arbejde med dette. Skoler og SFO er arbejder i fællesskab om en samlet trivselspolitik i henhold til det af skolebestyrelsen fastsatte værdiregelsæt for skolen. Nok med henvisning til fokusaftalen skal ikke skrives her Fokus på sammenhæng i børnenes hverdag mellem SFO og skole 2
Både SFO og skole er udviklings- og læringsrum for børnene, og understøtter hinandens aktiviteter. Det enkelte barn skal have de bedst mulige vilkår for udfoldelse og skal trives i skole og SFO for derigennem at blive rustet til at indgå i forpligtende fællesskaber. Skole og SFO udveksler relevante informationer om det enkelte barns og børnegruppers trivsel i henholdsvis skole og SFO. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Samarbejdet mellem pædagoger og lærere har til formål gennem udvikling af børnenes sociale og personlige kompetence, samt trivslen i hver enkelt klasse, at fremme børnenes læringsprocesser, så de får mere udbytte af undervisningen. Pædagoger og lærere afholder derfor fælles pædagogiske møder med henblik på at understøtte børnenes læring ved bl.a at: udarbejde sociale og faglige årsplaner i de enkelte klasser afholde teamsamtaler med mindst én fra den samlede skoleledelse afholde skole/sfo/hjem-samtaler fælles indrette fælles lokaler, som tager hensyn til både SFO og skole aktiviteter (evt. afsnit for sig selv om vigtigheden af rigtige kombinationslokaler) samarbejde med PPR og andre eksterne partnere SFO/skole hjem samarbejdet Forældrene er de mest betydningsfulde aktører i børnenes liv, og samarbejdet mellem SFO/skole og forældre er derfor central for at give børnenes de bedst mulige muligheder for udvikling indenfor SFOens/skolens rammer. Det er vigtigt, at der er en god kontakt og kommunikation med hjemmet om børnene, gerne daglig kontakt mellem personale og forældre når barnets hentes. Forældrene bliver bl.a. via SkoleIntra løbende orienteret om børnenes daglige liv og trivsel, så de kan indgå aktivt i samarbejdet om deres barn. og klassens trivsel og undervisning. På Frederiksberg er det en forventning, at forældrene understøtter, viser interesse for og bakker op om SFO-ens/skolens målsætninger og arbejde. Forældrene forventes at holde sig informerede om aktiviteter gennem Skole Intra, og at sørge for at børnene er parate til dagen; møder veludhvilede, har madpakke med m.m. Som et led i samarbejdet mellem SFO, skole og hjemmet planlægger og deltager pædagogerne i skolens aktiviteter og afholder sammen med lærerne skole/hjem samtalerne. I henhold til styrelsesvedtægtens 20 kan der ved hver SFO oprettes et forældreråd, som rådgiver skolebestyrelsen og skolens leder. Forældrerådet har ingen selvstændig formel kompetence. Lektiecafé Hver SFO har en SFO-lektiecafé hvor der, udover lektiehjælp, tilbydes aktiviteter der understøtter den bredere læring og giver mulighed for ro og fordybelse. I lektiecafeen arbejdes systematisk med elementer der understøtter faglig læsning, trivsel og matematik. Børn med særlige behov 3
Den målrettede indsats i forhold til børn med særlige behov foregår i et samarbejde mellem forældre, skole og SFO. Der tages højde for det enkelte barns resurser og behov i planlægningen af barnets dagligdag. I tilfælde hvor barnet har særlige behov, samarbejder forældre, SFO og skole med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med henblik på en fælles indsats. Meget mere og konkret her omkring inklusion Børn med særlige forudsætninger Børn med særlige forudsætninger understøttes af SFO i samarbejde med skolen inden for rammerne af undervisningsdifferentiering. Alle skoler og SFOer er forpligtede til at tilrettelægge undervisning og aktiviteter på en sådan måde, at de enkelte elever får differentierede udfordringer, og at der bliver taget hensyn til den enkeltes udviklingspotentiale. Afsnit slettes. Sundhed i skole og SFO Skoler og SFO er i Frederiksberg Kommune skal - i samarbejde med forældrene være med til at udvikle sunde mad og måltidsvaner hos børnene. Bevægelse skal være en naturlig del af SFO ernes hverdag. Den enkelte skoles/sfo s sundhedspolitik er tilgængelig på skolens hjemmeside. Hver SFO har blandt de ansatte pædagoger udnævnt to bevægelsesambassadører. Der er beskrevet mål for bevægelsesambassadørernes arbejde og kommunens idrætskonsulent indgår i dette arbejde Det er den enkelte bevægelsesambassadørs ansvar at: Planlægge og gennemføre lege og bevægelsesaktiviteter i SFO en der understøtter målet i samarbejde med kolleger Deltage i netværket hvor erfaringer og ideer udveksles Formidle gruppens arbejde til leder og kolleger Formidle behov og ønsker om uddannelse fra kolleger Netværket samles ca. fire gange om året med henblik på teoretisk og praktisk kompetenceudvikling og videndeling. Der er i 2010 etableret et samarbejde mellem kommunens idrætskonsulent, den pædagogiske konsulent på SFO-området og Frederiksberg Idræts Union med henblik på at introducere forskellige idrætsformer i SFO. Pædagogiske overvejelser SFOens aktiviteter skal understøtte og udfordre det enkelte barns udvikling og læring set i forhold til deres kunnen og formåen, og det at de er en del af et forpligtende fællesskab. Derfor tilrettelægger SFO erne aktiviteter ud fra de behov og potentialer børnene har, men understøtter også børnenes egne initiativer og motivationer i forhold til deres fritidsliv på SFO en. I SFO erne tilrettelægges der både skal- og kanaktiviteter for det enkelte barn og for relevante børnegrupper/klasser. Aktiviteter som tager udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone, udvider børnenes begrebsverden, udfordrer børnene og som tilgodeser mange børn i en stor SFO. Det er vigtigt, at børnene lærer at indgå i forpligtende fællesskaber, og SFO en sætter værdien af leg og læring i højsædet. At indgå i forskellige sammenhænge og i forskellige sociale relationer giver mulighed og inspiration til udvikling og læring. 4
På SFO en er børnenes indbyrdes relationer og venskaber i fokus, og børnene lærer bl.a. at håndtere konflikter. Børnene skal lære at kunne forstå og håndtere egne følelser og forholde sig til andres følelser. Dette er en kompetence, der er afgørende for barnets videre udvikling og fremtidige liv. SFO erne giver mulighed for at børnene, i samspil med andre børn, og/eller medarbejdere, udvikles og dannes bl.a. via leg og læring. SFO erne har implementeret flere forskellige tiltag, som fremmer fællesskabet, samt arbejder med at udvikle børnenes evner i forhold til at indgå i et demokratisk fællesskab i deres hverdag. Børnene skal i SFO have mulighed for at udvide deres kompetencer og den viden de har erhvervet sig udenfor skole og SFO, så den/det?? kan afprøves i forskellige sammenhæng og arenaer på SFO en med både kammerater og medarbejdere. Socialisering og leg er væsentlige fokusområder i barnets SFO-liv, det er vigtigt at vi respekterer at børnene er i SFO i deres fritid. Rammerne skal indrettes så de kreativt, æstetisk og musisk appellerer til at børnene ønsker t udfolde sig. I SFO erne skal der være plads og tid til såvel virksomhed hvor børn og voksne sammen laver aktiviteter som børnenes egen virksomhed i form af beskæftigelse og leg. Det prioriteres derfor, at der skabes rum til børnenes frie leg, da det er en værdifuld beskæftigelse. Legen danner ramme for børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi. Endvidere er legen den væsentligste kilde for etableringen af venskaber. Den frie leg kan dog ikke overskygge fokus på det enkelte barns behov og udvikling. Børnene skal derfor også kontinuerligt møde udfordringer gennem andre relationer og aktiviteter. Disse udfordringer kan forekomme gennem krav om deltagelse i bestemte aktiviteter, hvor personalet skaber ramme for at ny udvikling kan opstå, og i det stadige tætte samspil mellem barn og voksen. Pædagogerne har dermed ansvar for, at der tilrettelægges en hverdag med pædagogiske planlagte aktiviteter, hvor børnene har en tæt og kontinuerlig voksenkontakt óg har tid og rum til fri leg. Børnene skal have mulighed for at tilegne sig erfaringer med det ansvar og de forpligtigelser de har i fællesskabet, hvilket bl.a. betyder, at børnene skal lære, at deres eget behov indimellem ikke kan tilgodeses, samt lære medansvar for fællesskabet og hinanden. Børnene socialiseres og udvikles gennem deltagelse i fællesskabet. Børnene lærer via spejling at kende egne værdier og grænser og lærer at forstå andres. Det er derfor vigtigt, at børnene deltager i planlagte fællesskaber, der understøtter refleksion herfor og fremmer udviklingspotentialer. Overgang fra dagtilbud til skole/sfo. I perioden 1.5. til skolestart arbejdes efter mål og indholdsbeskrivelsen i SFO. I denne periode arbejder SFOen med at støtte børnene i etablering af nye fællesskaber, forskellige før-skole aktiviteter, samt tilvænning til SFOens hverdag. I Frederiksberg Kommune har der flere år været fokus på overgangene i børnenes liv. Der er udarbejdet en pjece som beskriver overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo, og i den står bl.a.: I forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole/sfo skal nedenstående 3 aktiviteter som minimum opfyldes. 5
1. Et eftermiddags arrangement i starten af oktober på hver skole, hvor alle dagtilbud i distriktet inviteres til kaffe/kage møde. Her deltager en pædagogisk konsulent. Bh. kl. ledere og SFO ledere fortæller om deres arbejde og det gennemgås hvilke forventninger der er til de kommende skolebørn. Her er det personalet i distriktet, der udvider deres kendskab og viden til hinanden. Derudover skal proceduren for ansøgning om skoleudsættelse, ansøgning af ekstra ressourcer i forbindelse med overgangen, forventningsafklaringer til de kommende forældremøder, information og tavshedspligt m.m. debatteres. 2. En besøgsdag for børnehaven i børnehaveklassen på distriktsskolen planlægges i foråret. Formålet med denne er, at alle børn skal have set det fysiske rum i en bh. klasse og en SFO. Her er det børnene der får kendskab til den nye virkelighed. 3. En besøgseftermiddag tilbydes til alle børn og forældre inden SFO start 1. maj, på barnets egen skole/sfo. Her er det både børn, forældre og kommende personale der får kendskab til hinanden. Udover disse minimumsaktiviteter, inviterer de enkelte skoler til indskrivningsarrangement for familierne hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med skolen. Visse steder deltager repræsentanter fra skolen/sfo i børnehavernes forældremøder i efteråret for at introducere den kommende dagligdag og forventninger til børn og forældre. Henvis til kommunens politik /procedure omkring overgang, og undlad at skrive alt det her. Skriv i stedet om opstart og arbejdet i 1-maj perioden hvor fokus er på; at integrere børnene i SFO-ens kultur og hverdag, tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov. Socialisering af børnene ift. at indgå i nye og større fællesskaber og kulturer. Overgang fra SFO til klub I Frederiksberg kommune er der pladsgaranti for alle børn i den, af kommune anviste klub og børn fra samme klasse tilbydes plads i samme klub. Der er mulighed for at ønske en anden klub end den barnet tilbydes. I indmeldelsesperioden er der fokus fra SFO erne, på om børnene bliver tilmeldt klubberne. I perioden inden børnene starter i klub, aftaler SFO og klub, hvordan overgangen skal foregå. Der arrangeres bl.a. besøgsdage for børn og SFO personale i klubben hvor børnene introduceres til, hvad det vil sige at gå i klub. Nogle klubber besøger også SFO en for at opnå viden om børnenes SFO tid. Flere steder afholder SFO en et forældremøde for de kommende klubbørns forældre, hvor klubpersonalet deltager og informerer om deres barns kommende klub. Andre indsatser. Natur og naturfænomener i SFO På Frederiksberg er det besluttet at sætte fokus på naturoplevelser i SFO. Målet er at: Alle børn i SFO får mulighed for at opleve natur og naturfænomener At børnene skal understøttes i at skærpe den naturlige nysgerrighed over for natur og naturfænomener Indsatsen skal understøtte at børn, som bor i byen har mulighed for at deltage i ture og projekter i det fri. Der er fokus på naturoplevelser i SFO og på at skabe mulighed for, at børn kan tilegne sig forskellige erfaringer med natur og naturfænomener ved, at de kan undersøge og eksperimentere på dette felt i en 6
fritidspædagogisk ramme. SFOerne på Frederiksberg har mulighed for at benytte busser, med henblik på at opfylde målet om, at børnene skal have adgang til naturoplevelser. Der er udpeget naturambassadører i SFO erne, hvis opgaver ligestilles med bevægelsesambassadørernes. Der er opsat mål for naturambassadørernes arbejde og kommunens naturvejleder indgår i dette arbejde. Netværket samles ca. fire gange om året med henblik på teoretisk og praktisk kompetenceudvikling og videndeling. IT i skole og SFO Det faglige mål er en teknisk og pædagogisk-faglig it-brugerflade der understøtter it-integration i undervisningen jf. folkeskolelovens bestemmelser herom, samt en kompetenceudvikling af såvel elever som undervisere/pædagoger, der kan sikre at skolevæsenet udnytter de muligheder og henter de læringsmæssige og pædagogiske gevinster, der er indenfor rækkevidde. At gøre elever og medarbejdere til fagligt-didaktisk bevidste og kompetente it-brugere. På SFO-området er der nedsat en udviklingsgruppe, med repræsentanter fra alle SFO er og Skolen ved Nordens Plads. Gruppens opgaver er bl.a. at videndele, planlægge indholdet i kurser, udvikle brugen af diverse medier samt at indtænke it i de daglige aktiviteter, hvor det giver mening. Desuden skal gruppens medlemmer videregive informationer til det øvrige personale. Gruppen har fokus på bevægelsesspil, video, billedredigering, computerspil, m.m. Udelad beskrivelse, henvis i stedet til den skrevne målsætning for natur i SFO, IT i SFO, bevægelse i SFO og evt. SFO-sport. Generelt Mål og indholdsbeskrivelsen revideres ved fornyelse af Fokusaftalerne og ved lovændringer indenfor området. Denne mål-og indholdsbeskrivelse er fælles for alle kommunens skolefritidsordninger. 7