Formandsberetningen 2018

Relaterede dokumenter
Formandsberetningen 2019

Formandsberetningen 2016

Konstituering 2019 Klassikerforeningens bestyrelse

Konstituering 2020 Klassikerforeningens bestyrelse

Konstituering 2018 Klassikerforeningens bestyrelse

REFERAT, KONSTITUERENDE BESTYRELSESMØDE, JANUAR 2013

Konstituering 2017 Klassikerforeningens bestyrelse

Konstituerende bestyrelsesmøde lørdag d. 13. januar 2018 Dagsorden

Konstituering 2016 Klassikerforeningens bestyrelse

Formandsberetningen 2014

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper,

Formandsberetningen 2015

Formandsberetning 2013

REFERAT, JANUAR 2012

ʺIKT i de klassiske fagʺ

Faglig udvikling i praksis Græsk og latin

Oplæg om tidsperspektivet ved planlægningen i oktober og videregivelse til skemalægger

Sprogkonference. Fredericia Gymnasium 29. august 2012

NYT FRA FAGKONSULENTEN I IT-FAGENE / SEPTEMBER 2018

Faglig udvikling i praksis - italiensk

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad

Velkommen til Faglig udvikling i praksis

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Navn & funktion Institution Kontaktdata. Projektrepræsentanter

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Nyhedsbrev fra fagkonsulenten Claus Faber Timm, erhvervsret

ULTIMO APRIL NYT FRA FAGKONSULENTEN I DANS, DRAMATIK OG MUSIK EKSAMEN I NETPRØVER.DK, DIALOGMØDE OG FIPKURSUS

Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen

FIP17-68a: Onsdag den 3. maj, Comwell Køge FIP17-68b: Torsdag den 4. maj, Scandic Kolding

STX MULERNES LEGATSKOLE. Dit kloge valg. Idræt-B. studieretning. Eneste gymnasium i Odense med særligt godkendt


NYT FRA FAGKONSULENTEN I IT-FAGENE / MAJ 2019

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Skriftlighed i græsk og latin

Grundforløbet på STX. Uddannelseschef Mette Pryds. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har prøvet

Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen

Nyhedsbrev fra fagkonsulenten Claus Faber Timm, erhvervsret

KOM OG MØD OS. - sjove og udfordrende aktiviteter på Herning Gymnasium. God at blive klog på

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Nyhedsbrev til medarbejderne i Studieadministrationen

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

Projektrepræsentanter. Rikke Christensen (lærer) Mercantec, Viborg Tlf Hanne Bach Høj (lærer)

Stiftende generalforsamling for Bioteknologiundervisere i Danmark (BiD). Rødkilde Gymnasium, 20 september 2018, kl

Generalforsamling d


Velkommen til. Faglig udvikling i praksis FIP. Spansk stx og hf FIP, spansk stx 2019, Tine Brandt Side 1

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Studieture til udlandet for politikere og ansatte i Rebild Kommune i 2014

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Ø-posten, 1. udgave juli Leder Regionsrådsvalg Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Eksamensperioden strækker sig i år fra den 21. maj, hvor de skriftlige prøver begynder, til den 25. juni, som er sidste mundtlige prøvedag.

De kreative fag: samarbejde de kreative fag imellem. Udveksling.

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65

Pisa Læseundersøgelser & debat

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

NYHEDSBREV. Uge december 2016

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

Velkommen til et nyt skoleår!

Fra elev til student 2010

De fire kompetencer i oldtidskundskab

NYT FRA FAGKONSULENTEN I IT-FAGENE / DECEMBER 2018

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Styrkede gymnasiale uddannelser

Efteruddannelsestilbud

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Udvikling i ansøgertal til det almene gymnasium (STX),

Nyhedsbrev februar 2018

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Nyt fra fagkonsulenten i kemi

Referat af bestyrelsesmøde ved Ribe Katedralskole onsdag den 12. december 2007 kl

Deltagelse i konferencerne om almen studieforberedelse september 2012

Tak for invitationen til at tale om et emne, som optager mig og IT Universitetet meget. Tak også for at sætte emnet på dagsordenen med denne

Dit kloge valg MULERNES LEGATSKOLE STX. Mulernes Legatskole Gillestedvej Odense NØ Tlf

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Svar på spørgsmål 182 (Alm. del): I brev af 11. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Anette Lind (S) stillet mig følgende spørgsmål:

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole

NYHEDER FRA MINISTERIET

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

S K O L E B E S T Y R E L S E N B Ø R N E O M R Å D E T. Årsberetning

Idéhistorie & teknologihistorie

og fællesskab TORNBJERG GYMNASIUM tornbjerg-gym.dk MULERNES LEGATSKOLE mulerne-gym.dk ODENSE KATEDRALSKOLE odensekatedralskole.dk

Referat fra generalforsamlingen d. 11. marts 2016.

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

Til kommende elever 2013

Faglighed, fornyelse og fællesskab.

Liste med institutioner som indgår i censorudligningsordningen

Talentudvikling i stx og hf

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

Gymnasie-elever på folkebiblioteket. Gentofte Hovedbibliotek 4. oktober 2018

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Ansvarsområder for ledelse og PAM

Transkript:

Formandsberetningen 2018 Den politiske situation Det er bestyrelsens opfattelse, at der for tiden er politisk velvilje i forhold til vores fag. Bestyrelsen følger nøje den politiske udvikling og har løbende kontakt til de politiske ordførere. Vi har blandt andet orienteret dem om den flotte fremgang for latin på C-niveau, der må tilskrives de strukturelle ændringer, som reformen har ført med sig. Herunder ikke mindst bibeholdelsen af grundforløbet, hvor eleverne stifter bekendtskab med latin, og efterfølgende har mulighed for at vælge en sproglig studieretning med faget, eller vælge faget som valgfag. Fagene Som nævnt har reformen haft positiv effekt på især latin C, så selvom grundforløbet kan være hårdt for mange latinlærere, så må vi glæde os over, at det er muligt at præsentere faget for så mange elever, og mange af os kan se frem til at skulle undervise et eller flere C-niveau hold. Det betyder, at vi har brug for flere uddannede latinlærere og bestyrelsen kan med glæde konstatere, at uddannelsen i latin (sidefag) for oldtidskundskabslærere har givet os en hel del nye latinkolleger. Men der er brug for flere gode kræfter, så i skrivende stund er de tre universiteter i færd med at udforme en sidefagsuddannelse i latin for sproglærere. Vi håber at kunne præsentere det tilbud i begyndelsen af 2019. Klassikerforeningen har i den forbindelse lovet at organisere lokale læsekredse for de nye sidefagsstuderende. Latin og græsk A I forbindelse med at det går så godt med latin C, kunne man frygte, at vi bare trækker på de elever, der ellers ville have valgt at blive klassikere. Men erfaringerne fra de to første år med reformen tyder ikke på det. Der er således 135 elever i 2. g (2018/19), der har både græsk og latin A mod 99 året før (de elever der nu går i 3. g. Tallene over de elever der netop har valgt studieretning er ligeledes positive. Det skyldes nok, at det ikke er den samme type elever, der vælger latin C (som valgfag eller i en studieretning) og græsk/latin A. Men bestyrelsen holder naturligvis øje med udviklingen. Det, at vi kan holde et ret stabilt søgetal til klassikerstudieretningen, tyder på, at vi har et solidt produkt, som eleverne kan se sig selv i og som de er trygge ved at vælge, fordi de har mødt faget latin og nogle fagligt dygtige lærere i grundforløbet. Latin B og C Latin C må betegnes som en af reformens succeser. I 2016 var der ca. 500 elever, der havde faget på C- niveau, men ved en optælling foretaget af bestyrelsen i august 2018 var der 1.924 elever. Vi kan ikke helt se, hvor mange elever der har faget i forbindelse med en studieretning og hvor mange elever der har faget på et valghold, da holdene kan samlæses. Til sommer bliver det spændende at se, hvor mange hold der skal til eksamen, så vi for alvor kan gøre os erfaringer med den nye eksamensform med ekstemporaltekst i oversættelse. Faget kan fremover også indgå i SRO og SRP og Klassikerforeningen 1

står for et projekt, der bl.a. kommer til at give bud på, hvordan faget kan være en del af de tværfaglige samarbejder, og hvad man kan forvente af et C-niveaufag. I dette skoleår er der kun 13 elever der har latin på B-niveau, men man må forvente et højere tal næste år. Det bliver interessant at følge. Græsk C I skoleåret 2018/19 er der to græsk C-hold i landet (Hjørring og Kalundborg). Det er muligvis første gang, at nogen opretter græsk C, så det er spændende og godt, at der er nogen der får erfaring med det. Latin og Almen sprogforståelse Latin indgår med 20 obligatoriske latintimer i forløbet Almen sprogforståelse. Latindelen af Almen sprogforståelse trives godt og vækker interesse for faget latin og sprog generelt hos eleverne, hvilket ses på de flotte tal for latin C. Latin har spillet en usammenlignelig rolle for sprogene i Europa, og det er spændende og meningsfuldt for eleverne at opdage dette. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtige disse latintimer i AP er for de klassiske fag i gymnasiet, og det er derfor også vigtigt, at latinkompetencen er til stede pa skolerne. Læreplanen i Almen sprogforståelse understreger, at eleverne skal prøves i alle forløbets discipliner, ikke kun i de formelle dele som morfologi og syntaks. Oldtidskundskab Oldtidskundskab er et populært fag med ofte interesserede elever som i de andre klassiske fag i gymnasiet. Oldtidskundskab er enestående forstået på den måde, at alle elever her er i kontakt med den antikke verden og dens indflydelse på eftertiden i et helt år. Mange kulturelle sammenhænge går op for eleverne i løbet af dette år, og der er mange dygtige lærere til at formidle faget med nye spændende arbejdsformer. Oldtidskundskab er vigtigt for elevernes forståelse af europæisk kultur og for deres demokratiske grundlag og dannelse. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at oldtidskundskab nu kan indgå i SRP, hvilket er en meget spændende ide, der giver oldtidskundskabselever en ny mulighed for at fordybe sig i de klassiske tekster. Det igangværende projekt om skriftlighed i de klassiske fag vil også give bud på, hvordan eleverne kan forberedes på at anvende faget i forbindelse med SRP. Bestyrelsen Klassikerforeningens bestyrelse har i 2018 bestået af (i alfabetisk rækkefølge): Susanne Behrens, George Hinge (repræsentant for universiteterne), Erik Kristensen (formand), Thomas Hemming Larsen, Sofie Ege Lauridsen (kasserer), Christel Tvedegaard Lund (næstformand) & Lasse Pedersen Fagkonsulent Anne Bisgaard Vase fra Odder Gymnasium er fagkonsulent i de klassiske fag. Bestyrelsen er meget glade for samarbejdet med fagkonsulenten. 2

Hjemmesider og Facebook-gruppe Klassikerforeningen.dk fungerer som bestyrelsens hjemmeside, der løbende videregiver information til foreningens medlemmer og andre interesserede om foreningens aktiviteter såsom konkurrencer, efteruddannelse og udviklingsprojekter. Klassikerforeningen har også en Facebook-gruppe, hvis medlemstal er på 530 medlemmer. Gruppen administreres af medlemmer af bestyrelsen. Derudover har foreningen hjemmesiden Antikken.nu, der fungerer som en portal for elever fra både grundskolen og gymnasiet. Udenfor Klassikerforeningens regi, men oprettet af nogle af vores medlemmer, findes også Facebook-grupperne Oldlærere unite! og Latinlærere i gymnasiet. EMU EMU undergår i disse måneder en forvandling og vores EMU-redaktør i de klassiske fag, Chresteria Neutzsky-Wulff, regner med, at det nydesignede EMU vil blive lanceret til foråret 2019. Allerede nu kan man finde paradigmatiske forløb baseret på de nye læreplaner, da der ikke er plads til forløbsbeskrivelser i de nye vejledninger til fagene. Logos Efter sidste års tilgang i redaktionen fra Bengerd Juul Thorsen, Mette Marie Dons Christensen og Katja Holm har redaktionen arbejdet på at få introduceret dem til rutinerne og få deres ideer med ind i arbejdet. Med udgangen af 2018 træder Allan Uhre ud af redaktionen efter mere end 9 års deltagelse (!), og ham takker redaktionen og bestyrelsen mange gange for indsatsen, ikke mindst de senere års specialisering i opsætning i InDesign. Hans rolle bliver overtaget af Katja Holm fra og med årgang 2019. Logos udgiver 3 numre årligt og det vil også ske i 2019. Det første nummer i 2019 har temaet Skriftlighed og flerfaglige forløb. Logos vil gerne fokusere på, hvilke muligheder oldtidskundskab og måske latin har for at bygge op til og deltage i SRP-opgaver. I redaktionen sidder Katja Holm, Bengerd Juul Thorsen, Mette Marie Dons Christensen, Anja Czepluch, Bo Larsen og Hans Gregersen. Pernille Borch har orlov fra arbejdet, men vender måske tilbage til arbejdet igen senere. Klassikerforeningens Kildehæfter Kildehæfter har i årets løb fået ny lageransvarlig/bogholder i Natascha Kampp, der afløser Thomas Haunstrup. Redaktionen kunne godt bruge en ekstra medarbejder og hvis man er interesseret, skal man henvende sig til redaktøren Roar Rimmen Gaardsøe. I august 2018 udgav Kildehæfter e-bogen Via Ad Sapientiam (en grammatik) af Nina Bendix og Margit Kiil Jørgensen. Følgende udgivelser er under udarbejdelse: Inden længe udkommer en e-bog om metrik hos Ovid af Niels Felskov. 3

På længere sigt er planen at udgive en artikelsamling til brug ved de fagdidaktiske kurser i Oldtidskundskab og de klassiske fag. Det vil sandsynligvis blive med udgivelse i sensommeren 2019. Lokalformænd Nordjylland: Regina Hansen, Aalborg Katedralskole Midtjylland: Andreas Hjort Møller, Herning Gymnasium og Knud Rygaard, Århus Statsgymnasium Sydjylland: Tine Tronier Jakobsen, Kolding Gymnasium og Pia Schmidt Lorenzen, Munkensdam Gymnasium Fyn: Susanne Behrens, Odense Katedralskole og Christine Bergfeld, Odense Katedralskole, Sjælland: Marie Louise Sørensen, Christianshavns Gymnasium Euroclassica Euroclassica er en forening for de europæiske klassikerforeninger, og foreningens formål er, at søsterforeningerne i Europa kan udveksle erfaringer og synspunkter. Klassikerforeningen var repræsenteret af tidligere formand Rasmus Gottschalck. Euroclassica-konferencen blev i år afholdt i London. Den første dag bestod af oplæg om latinundervisningen i den engelske skole. Der er flere interessante projekter i gang i England, da den engelske regering har givet 2 x 500.000 pund til udvikling af latinundervisningen i England. Der er derfor flere udviklingsgrupper i gang med at introducere latin på skoler og udvikle materiale. Én gruppe har haft held med at introducere latin på folkeskoler, der ellers hverken har latin eller latinlærere. Det foregår på den måde, at en gruppe engagerede latinlærere simpelthen tager ud på skoler og oplærer interesserede lærere, der ellers underviser i et andet fag, men som gerne vil undervise i latin. Der er her tale om undervisning af børn på 10-11 år i det som englænderne kalder primary school. Det kan kun lade sig gøre, fordi det engelske skolesystem er meget fleksibelt, og det er derfor ikke nødvendigvis så svært at introducere et nyt fag, hvis ledelsen ellers godkender det. Det er dog noget anderledes, end vi plejer at gøre det i Danmark, da vi jo helst vil have uddannede lærere, også i folkeskolen, men det er vist meningen, at lærerne skal uddanne sig efterhånden. Et vigtigt argument i denne proces var dog, at latin og antik kultur var integrationsfremmende! Det var selvfølgelig meget interessant. En ung engageret - fyr holdt et oplæg om, hvordan det var lykkedes ham at få et latinhold på en skole beliggende i en arbejderby med kæmpe arbejdsløshed, og hvor der aldrig før havde været latin. Et andet projekt bestod i bogskrivning, og her var nogle universitetsansatte også involverede. Halvdelen af den store pengebevilling var gået til en arbejdsgruppe, der stod for udvikling af et helt nyt begyndersystem. Formanden for denne gruppe er Will Griffiths, der tidligere har lavet Cambridge Latin Course- bøgerne, der også har været brugt i Danmark. Han er i øjeblikket i gang med at lave et nyt system, der findes online, og han inviterede 4

interesserede danske lærere til at bruge det, hvis de ville og evt. sige deres mening om det. Det er dog ikke færdigt, men man kan se, hvordan arbejdet skrider frem. Euroclassica udarbejder en årlig konkurrence i latin og græsk, som alle medlemslande inviteres til at deltage i. Det er ganske uformelt, og eleverne konkurrerer ikke mod hinanden. Konkurrencen går ud på at besvare et antal spørgsmål om en latinsk eller græsk tekst, og eleverne opnår derved et antal point, som læreren tæller sammen efter et pointsystem. Eleverne kan opnå guld-, sølv eller bronzemedaljer (i form af diplomer), som læreren får tilsendt af Euroclassica og printer ud og herefter giver til eleverne. Konkurrencen er kun for sjov og har til formål at motivere eleverne, når de vinder medaljer. Udviklingsprojekter I januar afsluttedes to projekter finansieret af Undervisningsministeriet. Det ene projekt havde titlen Brug af film i de klassiske fag. Dette projekt havde til formål at udvikle elevernes digitale kompetencer i latin, græsk og oldtidskundskab. Projektet understøttede arbejdet med det udvidede tekstbegreb, og rummer også forslag til, hvordan man kan anvende film som perspektiveringsstof til eksamen hvilket er muligt i følgeden nye læreplan i oldtidskundskab. Det andet projekt havde titlen Sproglige og globale kompetencer i latin C. Dette projekts formål var at udvikle latin C i samarbejde med andre sprogfag, især i lyset af at latin C nu får en ny rolle i de nye sproglige studieretninger. Materiale fra begge projekter ligger på EMU. Klassikerforeningen har også i år to igangværende projekter. Det ene projekt har titlen Skriftlig formidling i oldtidskundskab og latin C, og det andet projekt har titlen Demokratiets betydning for udviklingen af vestlig kultur og videnskab i antikken. Materialet fra begge projekter offentliggøres på EMU ultimo januar 2019 og Logos vil bringe artikler om projekterne. Konkurrencer Latinkonkurrencen: Vinder på A-niveau blev Philip Boserup Lemire fra Gefion Gymnasium Vinder på C-niveau blev Cecilie Elstrøm Andersen fra Favrskov Gymnasium Konkurrencen for elever med oldtidskundskab og græsk: Vinderen af førstepræmien blev i år Linnea Heydenreich fra Rysensteen Gymnasium, der havde skrevet et essay. Vinderen af andenpræmien blev i år Louise Lund Frandsen fra Aurehøj Gymnasium, der havde lavet en video. Præmieoverrækkelsen fandt sted fredag den 18. maj kl. 15.00 i kantinen på Zahles Gymnasium. Dette års tema for elever med oldtidskundskab og græsk er magt. Økonomi Foreningens økonomi er sund og stabil. Bogholderiet varetages fortsat af Jane Nielsen i Dansklærerforeningens Hus, hvortil henvendelser om kontingent, adresseændringer og lignende skal rettes fremover: jni@dansklf.dk 5

Klassikerfonden Fonden har ikke udbetalt midler i år. Efteruddannelse I år har Klassikerforeningen afholdt kursus i Oldtidskundskab og de nye kompetencer, hvor innovation, karrierelæring og skriftlighed i oldtidskundskab blev behandlet. Der var næsten 50 deltagere på kurset. Klassikerforeningens årlige kursus på Haraldskær var også særdeles velbesøgt med næsten 60 deltagere. I år var der mange deltagere til den særlige latin C/B-del af kurset. Hertil kommer Undervisningsministeriets FIP-kurser i vores fag. Samarbejde med andre organisationer Klassikerforeningen har kontakt med en række organisationer. I Pædagogisk Samarbejdsudvalg (PS) holdes kontakten med GL og de øvrige faglige foreninger, og i Gymsprog arbejdes mere specifikt sammen med gymnasiets sprogfag. Der har været afholdt møder i begge organisationer. Klassikerforeningen er også repræsenteret i det faglige forum for de klassiske fag, hvor der afholdes møder to gange årligt. Internationalt er foreningen medlem af Euroclassica, hvis årlige konference som ovenfor nævnt blev afholdt i London i år. Klassikerforeningen har derudover kontakt med Filologisk-historisk samfund, Latinlærerforeningen, Afstøbningssamlingens Venner, Antikkens Venner, Klassikernes Rejseforening, Klassisk Arkæologisk forening og studenterforeningerne på universiteterne. 6