Selvbiografisk hukommelse hos børn med autisme - Og dens rolle i det sociale samspil med andre Vingsted 2018 1
Program Indledende Hvem er vi? Øvelse: Hukommelses-interview + opsamling Del 1: Introduktion til udviklingen af selvbiografisk hukommelse inden for almenområdet (fokus på sprogets rolle) Del 2: Afvigende selvbiografisk hukommelse hos børn med autisme (afsæt i egen forskning) Præsentation af studie 1 Præsentation af studie 2 Afsluttende Generel opsamling Tid til spørgsmål (alle spørgsmål gemmes til sidst, skriv gerne ned undervejs) 2
Hvem er vi? Maja Bjerg Hedegaard, cand.psych, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Ikast-Brande Kommune (majahedegaard@hotmail.com) Rasmine Mogensen, cand.psych., Ph.d.-studerende v. Center for Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet (rmogensen@clin.au.dk) 3
Øvelse: Interview 4
Plenum-opsamling på øvelse Til interview-personen Hvordan var det at blive interviewet? Var det nemt at svare på spørgsmålene? Var der noget, der var udfordrende? 5
Del 1: Introduktion til udviklingen af selvbiografisk hukommelse inden for almenområdet (fokus på sprog) 6
Definition af selvbiografisk hukommelse Selvbiografisk hukommelse betegner de erindringer, vi har lagret om vores personlige fortid (Levine, 2004). En selvbiografisk erindring defineres som et minde om en specifik og unik selvoplevet episode, der er oplevet på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt (Levine, 2004). Husk den indledende øvelse 7
Udviklingen af selvbiografisk hukommelse Personer rapporterer tidlige selvbiografiske erindringer helt tilbage fra 3-4 års alderen (Fivush & Nelson, 2004). Fundamentet for selvbiografisk hukommelse grundlægges allerede fra 1 års alderen og udvikles kontinuerligt gennem hele barndommen (Conway & Pleydell-Pearce, 2000). 8
Socio-kulturel udviklingsteori Flere faktorer antages at påvirke udviklingen af selvbiografisk hukommelse (Fivush & Nelson, 2004) Barnets kognitive modning generelt Kulturelle faktorer Køn Samspillet med forældre/nære voksne Barnets tidlige sprogudvikling og sprogkompetencer 9
Figur tilpasset fra Fivush og Nelson (2004) 10
Hvorfor har sproget en central betydning? Sproglige evner og udvikling af selvbiografisk hukommelse er tæt forbundne af tre årsager (Fivush & Nelson, 2004): (1) erindringer udtrykkes i sprog og børn kan bruge sproget som et instrument til at organisere personlige erindringer i meningsfulde strukturer. (2) sprog gør det muligt for børn at gå i dialog med andre personer om deres erfaringer! sådanne dialoger hjælper børn til at organisere deres erindringer. (3) dialoger med andre understreger for børnene, at erindringer er repræsentationer af hændelser, som fandt sted på bestemte tidspunkter i fortiden, og at disse erindringer evalueres ud fra både deres eget og andres perspektiv. 11
Sprogets centrale rolle i udviklingen af den selvbiografiske hukommelse Individ-perspektiv Interpersonelt perspektiv 12
Sprogets centrale rolle individ-perspektiv Barnets tidlige sprogudvikling og sprogkompetencer Temporalt sprog: Datid (Uehara, 2015) Tidsmarkører som mærkedage, i går, sidste uge (Harley & Reese, 1999) Metakognitive lingvistiske evner, f.eks. jeg kan huske at eller jeg har altså glemt at (Uehara, 2015)! alle disse kompetencer bidrager til barnets evne til kognitivt at organisere og repræsentere erindringer. Dvs. at individuelle forskelle i udviklingen af disse kompetencer indvirker på barnets udvikling af selvbiografisk hukommelse. 13
Sprogets centrale rolle interpersonelt perspektiv Barnets tidlige samspil og kommunikation med nære voksne Mors reminiscing style (Fivush & Nelson, 2004; Harley & Reese, 1999) Elaborativ stil: dvs. graden hvoraf moren faciliterer samtalen (Highly elaborative versus lower elaborative stil) Elaborativ stil opgøres fx i antal af åbne og uddybende spørgsmål i dialog med barnet (fx og kan du huske hvad far så gjorde? ) Børn af mødre som har en highly elaborative stil rapporterer mere indholdsrige og velstrukturerede selvbiografiske erindringer i samtale med moren! Barnets dialog med forældre om fortiden skaber et stillads/ fundament for barnets egen udvikling af den selvbiografiske hukommelse. I den tidlige barndom forbliver barnet afhængig af nære voksne, som via dialog og med sproget som instrument kan støtte barnet i at organisere personlige erindringer. 14
MEN; hukommelsen er ikke lig med sproget Der kan skelnes mellem verbal og non-verbal hukommelse. Forskning har vist, at spædbørn uden sprog har hukommelse for tidligere episoder Tidlige non-verbale erindringer omsættes dog ikke problemfrit til sproglige beretninger (Simcock & Hayne, 2002). OG husk modellen lavet af Fivush & Nelson (2004) 15
Hvilke funktioner tjener selvbiografisk hukommelse i tilværelsen? Sociale funktioner: Delt fortid med andre mennesker fællesskab og fællesidentitet (Bluck et al., 2005) Udstrakt selv på tværs af tid (Howe & Courage, 1997) Identitet (Conway, 2005) Erfarings-database! problemløsning og planlægning (Rasmussen & Habermas, 2011) 16
Take home messages Sproget har stor indflydelse på udviklingen af selvbiografisk hukommelse På individ-niveau i form af egne sprogkompetencer På interpersonelt niveau hvor sproget bruges som kommunikationsinstrument Børn er afhængige af samtaler med nære voksne om deres personlige fortid! disse samtaler udgør et stillads for barnet Den selvbiografiske hukommelse tjener flere vigtige funktioner i den menneskelige tilværelse 17
Del 2: Præsentation af egen forskning - Et indblik i afvigende selvbiografisk hukommelse hos børn med autisme 18
Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Definition i DSM-5 ASF er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Symptomer inden for to kernedomæner: (1) Udfordringer ved social interaktion og kommunikation. (2) Stereotype og repetitive adfærdsmønstre, aktiviteter og interesser. 19
Hukommelse hos personer med ASF et interessant perspektiv Østrigsk-amerikansk psykiater, Leo Kanners (1943) tidlige observationer (f.eks. exceptionel god evne til udenadslære). I dag: Hukommelse som et spirende forskningsfelt! mønster af hukommelsesstyrker og -svagheder. Husker I isbjergs-modellen? 20
Hukommelse hos personer med ASF et interessant perspektiv Vores tilgang Fokus på hvordan det enkelte menneskes tanker (og herunder hukommelse) kan have indflydelse på dets grundlag for at indgå i socialt samspil med andre (Leekam, 2016). Afvigelser i hukommelse kan ikke forklare alt, men det kan udgøre et nyt og interessant perspektiv på ASF. Grundforskning 21
Studie 1 Et studie af genkaldelse af selvbiografiske erindringer hos børn med ASF 22
Baggrund og rationale Studie 1 23
De selvbiografiske erindringers sociale funktioner Indeholder personlig information, som kan deles med andre i etableringen af en ny relation (Bluck et al., 2005). Kan bruges i forbindelse med udviklingen og vedligeholdelsen af eksisterende relationer det styrker en relation, at man har fornemmelsen af en delt/fælles fortid (Bluck et al., 2005). Kan bruges som database for sociale erfaringer, positive som mindre positive! kan inspirere i situationer, der fordrer social problemløsning (Pillemer, 2003). 24
Rationale Udfordringer med både at lagre og efterfølgende genkalde detaljerige, personligt oplevede episoder fra ens fortid! mindsket mulighed for at anvende de selvbiografiske erindringer som et socialt værktøj. Sådanne udfordringer kan være en potentielt bidragende faktor (af mange) til de sociale udfordringer hos personer med ASF. 25
Tidligere forskningsresultater Voksne og børn med ASF synes at genkalde færre selvbiografiske erindringer end neurotypiske kontrolgrupper (Crane & Goddard, 2008; Goddard et al., 2014) Dog primært undersøgt ved at deltagerne får et cue, og så skal rapportere så mange erindringer, de kan, inden for en given tid. Måske denne metode ikke indfanger reelle evner? Hvad hvis deltagerne med ASF havde fået mere støtte? 26
Hovedformål At undersøge om øget en grad af støtte kan have betydning for genkaldelsesevnen hos børn med ASF mere specifikt om en øget støtte ville medføre en bedret genkaldelse af selvbiografiske erindringer hos børn med ASF. 27
Procedure og metode Studie 1 28
Deltagere 15 højt-fungerende børn med ASF (Verbal forståelse/arbejdshukommelse indeks-score 70) 16 neurotypiske børn (kontrolgruppe) Alder: 9-15 år Sammenlignet på følgende parametre: Køn, alder, verbal forståelse og arbejdshukommelse (WISC-IV) Diagnose understøttet ved brug af: Autism Diagnostic Interview Revised (ADI-R) AQ Alle fik et gavekort på 100 kr. som tak 29
Children s Autobiographical Interview (CAI) (Willoughby, Desrocher, Levine, & Rovet, 2012) Alle børn deltog i et struktureret interview om selvbiografiske erindringer udviklet til børn (CAI) Bedt om at genkalde én erindring fra sidste sommerferie! lydoptaget + transskriberet. 30
Interviewets opbygning 4 faser, som varierede i graden af støtte givet fra intervieweren til barnet (1. Fase: Introduktion) Barnet finder en oplevelse at snakke om (evt. guidning). Ikke en del af kodningen. 2. Fase: Fri genkaldelse 3. Fase: Tre generelle cues, dvs. Kan du fortælle mere? 4. Fase: Specifikke cues, f.eks. Kan du huske, hvem der var med? Selve interviewet Ved kodningen af interviewet opdeltes de tre sidste faser i to genkaldelses-betingelser: 2. Fase + 3. Fase = Minimalt støttet genkaldelsesbetingelse 4. Fase: Støttet genkaldelses-betingelse 31
Kodning af interviews 32
Resultater Studie 1 Børnene med ASF genkaldte lige så mange detaljer som børnene i kontrolgruppen (ingen signifikant forskel) i deres selvbiografiske erindringer under den minimalt støttede genkaldelses-betingelse.! ikke muligt at teste, om støtten givet efterfølgende i den støttede genkaldelses-betingelse (specifikke cues) ville udligne en evt. gruppe-forskel stammende fra den minimalt støttede genkaldelses-betingelse. 33
Resultater Studie 1 Analyse af introduktionsfasen indikerede, at børnene med ASF havde haft gavn af den støtte, der blev givet her.! Ingen af børnene i kontrolgruppen havde brug for guidning i introduktions-fasen. Optælling viste at størstedelen af børnene med ASF måtte have støtte i processen med at finde frem til en oplevelse at fortælle om. 34
Resultater Studie 1 OBS! 4 ud af de 15 børn med ASF, som deltog, kunne ikke finde frem til en oplevelse at fortælle om under de betingelser, interviewet tillod! udeladt fra analyserne. Alle børn i kontrolgruppen fandt frem til en oplevelse at fortælle om. Desuden en fornemmelse af kvalitative forskelle, som dog ikke kunne indfanges af de metoder, vi brugte (fx narrativ struktur) 35
Konklusion Hvis børn med ASF får tilstrækkelig støtte, synes de at kunne genkalde selvbiografiske erindringer, der er lige så detaljerige, som neurotypiske børns.! støtten har betydning Tidligere studier har vist, at børn og voksne med ASF ikke var i stand til at genkalde lige så mange selvbiografiske erindringer som en neurotypisk kontrolgruppe! dog under minimalt støttede betingelser. Støtte af tidligere fund! 4 af børnene med ASF fandt ikke frem til en oplevelse at fortælle om. 36
Perspektiv Det tyder på, at man skal være opmærksom på at støtte barnet med ASF i at genkalde og tale om sin personlige fortid! støtte kan være den faktor, der gør det muligt for barnet at bruge sine erindringer som et socialt værktøj. Generelt er kommunikation om ens personlige fortid en vigtig faktor i udviklingen af en velfungerende hukommelse for personligt oplevede episoder (Nelson & Fivush, 2004)! Grundet visse udfordringer er det måske vigtigt, at omsorgspersoner og fagpersoner tager endnu større initiativ/ giver en større grad af støtte til børn med ASF for at styrke udviklingen af selvbiografisk hukommelse (Nelson & Fivush, 2004).! isbjergmodellen 37
Begrænsninger Flere mulige faktorer kan forklare hukommelsespræstation (fx udfordring v. selve interview-situationen) Indirekte mål af hukommelse! den sorte box 38
Studie 2 Et studie af relationel hukommelse hos børn med ASF 39
Kan I huske den indledende øvelse? 40
Hvad er relationel hukommelse? Definition af relationel hukommelse! Evnen til at integrere og sammenbinde forskellige træk ved en episode, når vi skal lagre episoden i vores hukommelse, og når vi senere skal genkalde den (Ghetti, Lyons, & DeMaster, 2012) 41
Relationel hukommelse et eksempel Hotellet var rødt, og det lå på en bakketop! lagrer ikke rød, hotel og bakketop separat, men sammenbundet som Hotellet var rødt, og det lå på en bakketop! det er den relationelle hukommelse, som gør denne sammenbinding mulig, og som gør at vi fortæller levende og sammenhængende om de oplevelser, vi har haft. Dermed er en velfungerende og veludviklet relationel hukommelse altså en forudsætning for, at vi kan genkalde selvbiografiske erindringer. 42
Relationel hukommelse Vs. 43
En førstehånds beretning Vi kan sagtens huske ting, vi har gjort, hvor og hvornår det var, og hvem vi var sammen med, men disse minder befinder sig hulter til bulter og er aldrig forbundet i den rigtige rækkefølge - Higashida (2014), s. 68 44
Baggrund og rationale Studie 2 45
Hvorfor er den relationelle hukommelse spændende at kigge på ift. ASF? Tidligere studier har illustreret, at både børn og voksne med ASF har haft udfordringer ved at genkalde selvbiografiske erindringer (Crane & Goddard, 2008; Goddard et al., 2014).! Relationel hukommelse antages netop at være en forudsætning for at kunne lagre og genkalde levende og sammenhængende selvbiografiske erindringer (Lind, 2010)! derfor interesserede i at undersøge, om der er udfordringer i den relationelle hukommelse, da sådanne udfordringer kunne være en potentiel årsag til udfordringer med at genkalde selvbiografiske erindringer. 46
Tidligere forskningsresultater Flere studier af voksne med ASF har fundet udfordringer med at huske sammenhænge mellem forskellige træk (f.eks. et objekt og dets placering) (e.g. Bowler et al., 2014). Få studier har undersøgt relationel hukommelse hos børn! tvetydige resultater (Lind, Bowler & Raber, 2014; Maister et al., 2013). 47
Hovedformål At undersøge om børn med ASF har udfordringer med at genkende relationel information (kombinationer af to forskellige træk: Et objekt og dets placering) 48
Procedure og metode Studie 2 49
Deltagere (samme som før) 15 børn med high-functioning ASF (Verbal forståelse/arbejdshukommelse indeks-score 70) 16 neurotypiske børn (kontrolgruppe) Alder: 9-15 år Sammenlignet på følgende parametre: Køn, alder, verbal forståelse og arbejdshukommelse (WISC-IV) Embedded Figures Test (mål for perceptuel stil, dvs. global vs. lokal) Diagnose understøttet ved brug af: Autism Diagnostic Quotient (AQ) questionnaire Autism Diagnostic Interview Revised (ADI-R) 50
Relationel hukommelse undersøgt ved brug af computerspil Inspireret af et studie, som undersøgte relationel hukommelse hos voksne med ASF (Bowler et al., 2014) 51
Computer-spillet Spillet bestod af 2 faser, som blev gentaget over flere omgange: 1. Kigge-fasen! 2. Huske-fasen 52
Kigge-fasen (1 minut) I kigge-fasen blev børnene præsenteret for et gitter på computerskærmen og blev bedt om både at huske, hvad der var en tegning af og hvorhenne i gitteret denne tegning var placeret 53
Huske-fasen (efter 1 minut) På dette billede har nogle af motiverne fået nye pladser i gitteret. Børnene blev bedt om at klikke på de tegninger, som de kunne huske, var på den samme plads i gitteret som før. 54
Mål for præstation i computerspil Vi var interesserede i 2 mål 1. Hvor mange rigtige kombinationer af motiver og deres placeringer, som børnene genkendte og klikkede på (hits) 2. Hvor mange forkerte kombinationer (dvs. nye kombinationer) mellem motiver og deres placeringer, som børnene klikkede på (false alarms). 55
Resultater Studie 2 Børnene med ASF genkendte lige så mange tidligere studerede og dermed korrekte kombinationer af motiver og deres placeringer som kontrolgruppen! ingen signifikant gruppeforskel i hits Børnene med ASF gav signifikant flere forkerte svar, dvs. tilkendegav at de genkendte kombinationer af motiver og placeringer, selvom de ikke havde set disse kombinationer før! signifikant flere false alarms 56
Sammenhæng mellem perceptuel stil og hukommelsespræstation? Ingen gruppeforskel i perceptuel stil (lokal vs. Global) Perceptuel stil var ikke en prædiktor for præstation i hukommelsesopgaverne i nogen af grupperne. 57
Havde sproglig forståelse en betydning på præstationen? 1 mål for sproglige kompetencer: Verbal Forståelses Indeks Score (VFI) fra WISC-4. Der sås ikke en sammenhæng i nogen af grupperne mellem score på VFI og præstation i hukommelsesspillet! forskelle i verbal forståelse synes derfor ikke at kunne forklare gruppeforskel i false alarms. 58
Konklusion Ikke umiddelbart nogen overordnede udfordringer med den relationelle hukommelse hos børn med ASF (jf. hits) 59
Konklusion fortsat Men samtidig havde børnene med ASF en udfordring med at frasortere de ukorrekte kombinationer af træk (jf. signifikant højere false-alarm rate) Dette peger i retning af, at børnene med ASF muligvis har anvendt en mere tilfældig og mindre præcis hukommelsesstrategi, når de blev bedt om at klikke på de motiver, som var placeret samme sted som før. 60
Perspektiv Teoretiske implikationer: Der ses visse udfordringer med at genkalde kombinationer af information på en præcis måde (basale relationelle hukommelses-processer)! disse udfordringer kan potentielt være involveret i udfordringer med at huske komplekse og detaljerige selvbiografiske erindringer.! Muligt interessant årsagssamspil 61
Perspektiv fortsat Atypiske hukommelsesmønstre kan potentielt være bidragende til atypisk indlæring F.eks. Atypiske relationelle hukommelsesprocesser kan medføre mindre detaljerige og præcise erindringer at trække på i situationer med social problemløsning (social læring) Atypisk indlæring i skolesammenhæng - ny viden lagres atypisk i hukommelsen? Nyt perspektiv! der mangler mere forskning i sammenhængen mellem hukommelse og læring ift. ASF. 62
Begrænsninger Simplificering (økologisk validitet) dvs. afspejler denne simple opgave virkelig de komplekse relationelle hukommelses-processer, den har til hensigt at undersøge? 63
Take home message Hukommelse og særligt selvbiografisk hukommelse som et nyt og spændende perspektiv grundet dens sociale funktioner! Nogle af resultaterne fra begge studier peger i retning af, at børn med ASF har nogle udfordringer indenfor det hukommelsesmæssige område.! mindsket grundlag for at anvende erindringerne som et socialt værktøj? 64
Take home message fortsat Samtidig viser nogle af resultaterne fra studie 1, at med den rette hjælp og støtte, så kan børn med ASF fortælle lige så meget om deres personlige oplevelser, som neurotypiske børn kan.! Børn med ASF synes altså at have samme hukommelsesmæssige grundlag for at kunne bruge deres selvbiografiske erindringer som et socialt værktøj, hvis de får ekstra støtte. 65
Take home message fortsat Forskning inden for hukommelse kan ikke give os svaret på alle ubesvarede spørgsmål ift. ASF og de udfordringer der følger med disse spektrum-tilstande! men hukommelsesforskningen kan muligvis åbne nogle nye døre til den indre og personlige verden hos personer med ASF. 66
En stor tak til Alle de forældre og børn, som havde lyst til at deltage, og som derfor muliggjorde realiseringen af dette projekt! Følgende skoler og deres personale: Krabbeshus Heldagsskole Måbjerg Skole Elise Smiths Skole Kochs Skole Valsgaard Skole Line Gebauer, psykolog, Langagerskolen, lektor, ph.d., cand.psych, Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet Dorthe Thomsen, professor, Center on Autobiographical Memory Research, Aarhus Universitet Joshua Skewes, lektor, Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet Ludvig Olsen, studerende, Cognitive Science, Aarhus Universitet Seed Funding, Interactive Minds Centre, Aarhus Universitet 67
Spørgsmål og overvejelser? 68
Referencer Bluck, S., Alea, N., Habermas, T., & Rubin, D. C. (2005). A tale of three functions: The self-reported uses of autobiographical memory. Social Cognition, 23(1), 91-117. Bowler, D. M., Gaigg, S. B., & Gardiner, J. M. (2014). Binding of multiple features in memory by high-functioning adults with autism spectrum disorder. Journal of Autism and Developmental Disorders, 44(9), 2355-2362. Crane, L., & Goddard, L. (2008). Episodic and semantic autobiographical memory in adults with autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 38(3), 498-506. Ghetti, S., Lyons, K. E., & DeMaster, D. M. (2012). The development of episodic memory: Binding processes, controlled processes, and introspection on memory states. In S. Ghetti & P. J. Bau er (Eds.), Origins and development of recollection: Perspectives from psychology and neuroscience (pp. 144 167). New York, NY: Oxford University Press. Goddard, L., Dritschel, B., Robinson, S., & Howlin, P. (2014). Development of autobiographical memory in children with autism spectrum disorders: Deficits, gains, and predictors of performance. Development and Psychopathology, 26(1), 215-228. Kanner, L. (1943). Autistic disturbances of affective contact. Nervous child, 2(3), 217-250. Leekam, S. (2016). Social cognitive impairment and autism: What are we trying to explain? Phil. Trans. R. Soc. B 371: 20150082. Levine, B. (2004). Autobiographical memory and the self in time: brain lesion effects, functional neuroanatomy, and lifespan development. Brain Cogn. 55, 54 68. Lind, S. E., Bowler, D. M., & Raber, J. (2014). Spatial navigation, episodic memory, episodic future thinking, and theory of mind in children with autism spectrum disorder: Evidence for impairments in mental simulation? Frontiers in Psychology, 5, 1-20. Maister, L., Simons, J. S., & Plaisted-Grant, K. (2013). Executive functions are employed to process episodic and relational memories in children with autism spectrum disorders. Neuropsychology, 27(6), 615-627. Nelson, K., & Fivush, R. (2004). The emergence of autobiographical memory: A social cultural developmental theory. Psychological Review, 111, 486 511. Pillemer, D. B. (2003). Directive functions of autobiographical memory: The guiding power of the specific episode. Memory, 11(2), 193-202. Willoughby, K. A., Desrocher, M., Levine, B., & Rovet, J. F. (2012). Episodic and semantic auto- biographical memory and everyday memory during late childhood and early adolescence. Frontiers in Psychology, 3, 1-15. 69