Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København I bedes rådføre jer med en jurist i jeres kommune omkring håndtering af data, da det bl.a. afhænger af organiseringen i jeres kommune. Afvikling af undersøgelsen Kan man se undervejs hvilke aldersgrupper/klasser, der har besvaret, så man kan sende remindere til fx skoler? Svar: Ikke en funktion lige nu men evt. kan den nå at komme med i systemet. Kan der besvares senere, hvis nogle klasser/skoler har glemt det? Svar: Vi vil overveje, om der evt. kan åbnes for undersøgelsen helt indtil jul. Besvarelse af spørgeskemaet Hvor lang tid tager det at besvare undersøgelsen? Svar: Op til 45 min. Dog vil mange kunne besvare det hurtigere. En del spørgsmål skal kun besvares, hvis man fx har prøvet at drikke alkohol, ryge hash osv. derfor vil nogle unge få et væsentligt kortere spørgeskema. Hvordan får man oplysninger om uddannelse osv., hvis der anvendes NemID? Svar: Der skal eleverne svare på en række spørgsmål. Anvend derfor UNI-Login i så høj grad som muligt, så de slipper for at svare på disse spørgsmål. Kan besvarelsen stoppes undervejs og fortsættes senere? Svar: Nej, det kan ikke lade sig gøre rent teknisk i år, da det er en anonym undersøgelse. Vi tilføjer på svarsiden, at de ikke kan stoppe undervejs og fortsætte senere. Kan man give Jobcentret et UNI-Login, så de unge kan logge ind, hvis de ikke har deres NemID med? Svar: Nej, da UNI-Login er knyttet til enkelte elever på en bestemt uddannelsesinstitution. Hvor mange mellem 15 og 25 år har ikke NemID? Svar: Det er et krav for at få breve fra det offentlige med mindre man har fået fritagelse det er dog meget få det drejer sig om. Hvorfor skal de logge ind med UNI-Login og NemID, når det er anonymt? Svar: Vi bruger UNI-Login til at få oplysninger om elevens skole og klasse. NemID anvendes for at sikre, at de unge ikke får indtryk af, at det er en undersøgelse, hvor de kan lave en masse falske ekstra besvarelser. Spørgeskemaer Kan UMV vælges til for 10. klasse? Svar: Nej, det kan det ikke, da 10. klasse får spørgeskemaet til unge efter grundskolen. 1
Kan grundskoleskemaet anvendes i 10. klasse? Svar: Det er besluttet, at 10. klasse får skemaet for unge efter grundskolen. Vi kan godt se, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis det i en kommune anses for at være en del af grundskolen. Vi bliver dog nødt til at bruge det samme spørgeskema til alle 10. klasser for at kunne sammenligne på tværs. Vi har en interesse i selvskadende adfærd. Kan vi vælge det til, selvom kommunen ikke anvender det i sundhedsplejen? Og vil vi kunne sammenligne med andre kommuner, når det er valgfrit? Svar: Ja, I kan vælge det til og vil kunne sammenligne med de kommuner, der har valgt det til. I vil kunne se i rapporten, hvor mange Indeholder Ungeprofilundersøgelsen de samme spørgsmål som trivselsmålingen i folkeskolen? Svar: Ungeprofilundersøgelsen indeholder spørgsmål om trivsel, men ikke de samme spørgsmål som i trivselsmålingen. Trivselsmålingen skal gennemføres i januar til marts. Trivselsmålingen gennemføres på Skolesundhed.dk, men ikke som en del af Ungeprofilundersøgelsen. Hvornår kan vi se spørgeskemaet, også i forhold til tilvalg? Svar: På SSP-Samrådets hjemmeside kan I se spørgeskemaerne, som er blevet pilottestet. På baggrund af pilottesten er de sidste ændringer ved at blive lavet. Vi sender de endelige spørgeskemaer til jer senest d. 10. november. Kan alle kommuner vælge spørgsmål til? Også selvom de ikke bruger Skolesundhed.dk ellers? Svar: Ja Er der spørgsmål om, hvad de har brug for? Fx om de ved, hvor de kan søge hjælp til forskellige problemstillinger? Nej, det er ikke med i år. Data og rapporter Hvad skal vi gøre, hvis sundhedsplejen gerne vil lave besvarelsen med CPR-nummer, da de bruger det i den individuelle samtale? Svar: Planer om mulighed for næste år at lave den første del om sundhed og trivsel på CPRnummer og den resterende del om fx kriminalitet og rusmidler anonymt. Teknisk og juridisk afklaring. Teste at det er troværdigt for respondenterne, at den første del er på CPR-nummer og at resten af anonymt. Kan sundhedsplejen bruge det anonymt? Svar: Ja. Det bliver blot et tilbud til kommunen at kunne lave det med CPR-nummer. Kan man se i rapporterne, hvis ikke alle har besvaret et spørgsmål? Svar: Ja, der står antallet af besvarelser ved hvert spørgsmål. Kan ungeprofiladministratoren se rapporter for de forskellige uddannelser/uddannelsestyper? 2
Svar: Ja, han/hun har adgang til alle rapporterne. Vi opfordrer til at tale med uddannelsesinstitutionerne om, hvorvidt de ønsker at deres rapport må bringes op i fx SSP+ netværk. Kan der i grundskolen sammenlignes med kommunen? Svar: Ja Hvor høj svarprocent skal der være, for at data er valide? Svar: Det vil vi gerne undersøge via forskerne i partnerskabet. Er det stadig et internt arbejdsdokument, hvis rapporten sendes til skolebestyrelser? Svar: Nej Rapporter: Mulighed for markering med rød, gul og grøn? Svar: Det vil vi arbejde på, men det kræver et fagligt arbejde at vurdere. Der arbejdes på at lægge værktøjer og forslag til indsatser ind i systemet, så det er lettere for kommunen at handle på resultaterne. Kan sundhedsplejen trække rapporter? Svar: Ja, i de kommuner hvor de i forvejen anvender Skolesundhed.dk, har sundhedsplejerskerne adgang til den del af rapporterne, der omhandler sundhed og trivsel. Men de kan ikke trække rapporter fra SSP-delen, fx spørgsmål om kriminalitet. Kan sundhedsplejen også det i de kommuner, hvor de ikke i forvejen anvender Skolesundhed.dk? Svar: Nej, men det er gratis at anvende Skolesundhed.dk i år og næste år, så de er velkomne til at blive en del af Skolesundhed.dk. Hvem kan man sammenligne sig med i rapporterne? Svar: Indtil videre landsplan. Planer om politikreds, region, kommuner af samme type. Hvornår kan man trække rapporter for de unge uden for uddannelse? Svar: Der bliver meldt ud, hvornår undersøgelsen også lukker for dem, så alle besvarelser er i hus. Derefter kan der trækkes en rapport med fuldt landsgennemsnit for denne målgruppe. Hvordan forholder vi os til, at der kan være en del unge på uddannelsesinstitutionerne, der kommer fra andre kommuner? Svar: Der kan laves rapporter for de unge, der bor i kommunen, eller dem, der går på uddannelsesinstitutionerne. Ønsker til rapporter, som der vil blive undersøgt: Alderstrin Unge uden for uddannelsessystemet Forskellige målgrupper (fx unge på videregående uddannelser) Ønske om indholdsfortegnelse Excelark 3
Svar: Kan trækkes 16. december let og enkelt på portalen. Sammenligning i rapporter hvornår og hvordan vælges det? Svar: I forbindelse med at man laver rapporten. I kan således altid gå ind og lave en ny rapport med en anden sammenligning. Kan andre kommuner sammenligne sig med vores kommune? Svar: Nej, man kan kun sammenligne sig internt i kommunen eller med landsplan Kan jeg trække en årgangsrapport, hvis der kun er én klasse på en skole? Svar: Ja, så udgør den ene klasse årgangen på skolen. Kan man sammenligne sig med andre end landsplan? Fx politikredse? Svar: Det overvejes. Bl.a. har vi fokus på, at nogle politikredse har få kommuner med, og der kan det være sårbart. Sammenligning med landsgennemsnit hvordan er kommunerne i forhold til socialindex? Svar: Overvejeleser om at man i år 2 kan lave rapporter, hvor man sammenligner med andre kommuner med samme socialindex. Hjælp til fortolkning af resultaterne? I forhold til fortolkning af resultaterne kan fx AU være behjælpelige på konsulentniveau. Andet Hvad kan man gøre for at få ungdomsuddannelserne med? Hvad har andre kommuner erfaring med? Svar: Ledelsesrepræsentanter med i SSP+ netværk. Derudover direkte kontakt til ledere/direktører på ungdomsuddannelser. Vigtigt at sætte fokus på, hvad de kan bruge det til fx spørge om de har konkrete tal for brug af rusmidler, og at de kan få det via denne undersøgelse. Hvad gør vi med efterskoler? Svar: De er i udgangspunktet ikke tænkt med i undersøgelsen. Vi er ved at undersøge mulighederne. Hvad med produktionsskoler? Svar: De er en del af ungdomsuddannelsessystemet. Laver partnerskabet en pressemeddelelse, som kommunerne kan henvise til, når der er en samlet rapport for landsplan? I så fald hvornår? Der er ønske om at kunne henvise til den, så SSP i kommunerne har arbejdsro lidt længere tid. Svar: Vi ved ikke endnu, hvornår forskningsinstitutioner har en rapport klar. Kommunerne har således adgang til data længe før der bliver forsket i dybden i data. 4
Hvor meget tid skal der afsættes? Svar: Erfaring fra Skanderborg: Team med 3 SSP-konsulenter. 16 grundskoler. 15-16 rapporter fra ungdomsuddannelser. Det tog en uge at gennemgå rapporterne. Derefter møder med skolerne i forbindelse med almindelige distrikts-ssp-møder. Derudover møder med de enkelte ungdomsuddannelsesinstitutioner. Ca. en time pr. møde. På ledelsesplan er rapporten blevet brugt til at lave politikker og strategier. Møde med socialudvalget og børn- og ungeudvalget. Åbent møde for alle interesserede (borgere, presse, foreninger) med udvalgte kommunale resultater. Tidsforbrug afhænger meget af, hvad man ønsker at bruge undersøgelsen til. Der er mange muligheder og erfaringen er, at der vendes tilbage til resultaterne igen og igen, fordi de er relevante i mange sammenhænge. Hvor mange kommuner er med? Er det repræsentativt for landet? Svar: ca 40 kommuner. Ikke så mange kommuner fra Syd- og Sønderjylland, da de lavede en ungeprofilundersøgelse i 2014, som de stadig arbejder med data fra. Skal vi være med i år, eller kan vi vente til næste år, hvis skolerne er meget pressede? Svar: Jeres tilmelding betyder ikke, at I skal deltage i undersøgelsen i år. I må gerne vente til næste år. Husk at det også er muligt at udvælge enkelte årgange eller skoler i kommunen, som deltager, så kommunen kan begynde at få nogle erfaringer med afvikling af undersøgelsen. Er der en tilsvarende undersøgelse tidligere, man kan referere til? Svar: Sydøstjylland SSP-kreds har lavet ungeprofil i 2009 og 2012. Syd- og Sønderjylland har lavet ungeprofil i 2014. Københavns vestegns politikreds har lavet en undersøgelse i 2012. Ungeprofilundersøgelsen er ikke identisk med disse undersøgelser, men der vil være spørgsmål, der går igen fra andre undersøgelser (fx ESPAD), så der til en vis grad kan sammenlignes med tidligere undersøgelser. Fremtid Hvornår skal undersøgelsen gennemføres igen? Svar: Muligt at gennemføre hvert år. Gratis i år og næste år. I år er det et pilotprojekt, og der vil således blive evalueret på bl.a. tidspunktet - tidspunktet bliver således måske ændret til næste år. Hvad kommer det til at koste? Vil gerne vide det snarest muligt, så det kan tænkes med i de kommunale budgetter. Svar: Vi arbejder på fremtidig finansiering, så det bliver så billigt som muligt. Alle parter er ikke-kommercielle der er således ikke nogen, der skal tjene penge på det. Hvornår skal man tilmelde sig for 2016? Svar: Der er ikke fastsat tilmeldingsfrist, men vi informerer om det. Det vil også være gratis næste år. Organisering 5
Hvordan kan sundhedsplejen være med i samarbejdet? Svar: De arbejder med sundhed og trivsel på skolerne. Der er relevante data i undersøgelsen om disse emner, som det vil være godt at drøfte med sundhedsplejen. Fx tage skolens sundhedsplejerske med i en drøftelse af skolens rapport. Anbefaling fra en kommune: Vigtigt at få afstemt med ledelsen, om fx sundhedsplejerskerne kan deltage i arbejdet med dette. Er jeres kommune ikke deltager af Skolesundhed.dk, så er der mulighed for gratis anvendelse i år og næste år. Fra skoleåret 2016/17 kommer også et førskoleskema ind i systemet. Andet: Vigtigt at de unge har NemID med den dag, de skal besvare, hvis de ikke har UNI-Login! Erfaringsudveksling efterfølgende. Både for at inspirere kommunerne og for at tilpasse undersøgelsen og afviklingen fremadrettet. 6