Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Relaterede dokumenter
Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Odense Å, Kratholm Kontrol oplande

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser

B5: Arealændringer i risikoområder

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Fosfor i åer og dale: Kilde eller filter?

Filtre i landskabet. Vand & Jord nr. 4 (2017) bringer én artikel om dette emne. CHK

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

VMP2-vådområder: kort status

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig

Næringsstoffer i vandløb

Vådområder til kvælstoffjernelse

Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT

Intelligente bufferzoner

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Tilskudsordninger. Rejsehold. Miljøstyrelsen - Tilskud

Emissionsbaseret regulering

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Filtermatrice hos Christian Lauritzen Jacobsen. Diernæs Strandvej 26, 6100 Haderslev

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Screeningsværktøj og modeller til analyser på oplandskala

OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Optimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Anlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

BufferTech projektet: En introduktion

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Validering af fosformodellen

Transkript:

Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder Randzoner IBZ Intelligente bufferzoner Kontrolleret dræning Mini-vådområder P -Ådale VANDRAMMEDIREKTIV: VÆRKTØJER OG VIRKEMIDLER 27. februar 2018, kl. 09.30-15.30 Institut for Agroøkologi, Science and Technology, Aarhus Universitet, mødesal M2, Blichers Allé 20, 8830 Tjele Sø-retablering

Bioscience AARHUS UNIVERSITEY Virkemidler Hvor? Hvorfor? Retablering af vådområder Retablering af søer Gensnoning af vandløb Minivådområder Intelligente bufferzoner (IBZ)

Multiple effekter af vådområder i landskabet Vandbuffer P-tilbageholdelse Biodiversitet N-fjernelse Kulstof ophobning NP-optag i biomasse

Restaurering af vådområder et stærk virkemiddel både på kort og langt sigt? Skjern Å 2200 hektar Bølling sø 375 ha sø og 375 ha våde enge

Effekter/Tjenesteydelser af retablering af vådområder på tidligere landbrugsjord Kort sigt umiddelbar effekt (før/efter) Lang sigt Kvælstoffjernelse +++ +++ Fosfortilbageholdelse +/- ++ Kulstofophobning (CO 2 ) ++ +++ Biodiversitet + +++ Afvanding og +++ +++ Klimatilpasning - oversvømmelser Trædesten + ++ spredningskorridorer Biomasse +++ + Oplevelsesværdi ++ +++

AARHUS UNIVERSITET P-ÅDALE

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE SEDIMENTATION Oversvøm areal ha Oversvøm varighed dage Sediment deposition g tørvægt m 2 Storage efficiency Sediment % Fosfor deposition g P m 2 Storage efficiency phosphorus % Gjern Å 0.85 76 3,600 28 7.3 4.1 Brede Å 47 35 6,570 47 3.6 7.0 Odense Å 22.6 20 3,170 Ingen data 2.4 5.1 Skjern Å 450 60 3,000 48 85 1.2 4.0 Kronvang, B., Andersen, I. K., Hoffmann, C. C., Pedersen, M. L., Ovesen, N. B. and Andersen, H. E. 2007. Water Exchange and Deposition of Sediment and Phosphorus during Inundation of Natural and Restored Lowland Floodplains. Water, Air, & Soil Pollution, (DOI 10.1007/s11270-006-9283-y)

AARHUS UNIVERSITET ODENSE Å & HELE ÅDALEN

Et stort antal vådområder er restaureret i Odense Å I alt 12 vådområder med 860 ha i perioden 2003-2011 Det er næsten 8% af hele vådområde indsatsen i Danmark

Et eksempel med en 3.500 m lang strækning af Odense å som blev genslynget i 2010 Before 1960 1960-2010 After 2010

Vi sammenligner Odense å oplandet med et nabo kontrol opland 2000-2013 Odense Å, Kratholm (485 km 2 ) Restaurerede vådområder: 1.8 ha/km 2 Kontrol nabo opland (772 km 2 ) Restaurerede vådområder: 0.5 ha/km 2

Sammenligning af Odense å og kontrol opland -2.55 mg N/L P<0.001-1.90 mg N/L P<0.001 Forskellig trend i vandføringsvægtet koncentration af total N Windolf, J., Tornbjerg, H., Hoffmann, C.C., Poulsen, J.R., Blicher-Mathiesen, G. and Kronvang, B. 2016. Successful reduction of diffuse nitrogen emissions at catchment scale: example from the Pilot River Odense, Denmark. Water Science and Technology, 73.11, 2583-2589. DOI: 10.2166/wst.2016.067170230

Også forskellig trend i total P koncentration i de to oplande -0.051 mg P/L P=0,003-0.014 mg P/L P=0,07 1. Kronvang, B. Tornbjerg, H., Hoffmann, C.C., Poulsen, J.R., Windolf, J. 2016. Documenting success stories of management of phosphorus emissions at catchment scale: an example from the Pilot River Odense, Denmark. Water Science and Technology, 74.9, 2097-2104 ; DOI: 10.2166/wst.2016.379

Bioscience AARHUS UNIVERSITEY Bufferzoner Randzoner kan medvirke til at opfange fosfor fra jorderosion og overfladisk afstrømning før det når ud til vandløb og søer MEN effekt og levetid forlænges når randzone bredde afpasses efter de lokale forhold

Intelligente bufferzoner - IBZ

IBZ - Fillerup Massebalance fra marts 2015 juli 2017 Opstrøms bassin Nedstrøms bassin Import af TN 177 kg 241 kg Retention i åbent bassin Retention i infiltrationszonen 28 kg 31 kg 17 kg 44 kg Total retention 45 kg 75 kg Effektivitet 26 % 31 % Kronvang et al. 2017. Vand & Jord nr. 3

IBZ - Fillerup Massebalance fra marts 2015 juli 2017 Opstrøms bassin Nedstrøms bassin Import af TP 1.51 kg 2.07 kg Retention i åbent bassin Retention i infiltrationszonen 0.59 kg 0.93 kg 0.06 kg 0.10 kg Total retention 0.65 kg 1.03 kg Effektivitet 43 % 50 % Kronvang et al. 2017. Vand & Jord nr. 3

Minivådområder med åben vandflade

Bioscience AARHUS UNIVERSITEY Fillerup før Fillerup efter

Fillerup Charlotte Kjærgaard, Carl Christian Hoffmann, Flemming Gertz, Bo V. Iversen Vand og Jord, October 2017

Fillerup: Massebalancer TN & TP Charlotte Kjærgaard, Carl Christian Hoffmann, Flemming Gertz, Bo V. Iversen Vand og Jord, Oktober 2017

Større artsrigdom i bassin 3 end i bassin 2 Strandberg, B. 2017. Vand & Jord 24. årgang nr. 3, 89-92

Diversitet giver diversitet Jane Dietzel Strandberg, B. 2017. Vand & Jord 24. årgang nr. 3, 89-92

Minivådområder med matrice/bioreaktor Testanlægget ved Gjern by

Tre design med pileflis & muslingeskaller Dimensioner: 10 x 10 x 1m Kornstørrelse: Muslingeskaller: 2 4 mm Woodchips: 8 32 mm

Total kvælstof koncentrationer

TN massebalancer Pct TN fjernelse CW TN removal 2013 % 1 horizontal 53 2 horizontal 54 3 vertical upward 44 4 vertical upward 46 5 vertical downward 47 6 vertical downward 45 2014 1 horizontal 54 2 horizontal 54 3 vertical upward 38 4 vertical upward 44 5 vertical downward 48 6 vertical downward 60 750 g N m -2 år -1

Afrunding Vådområder er effektive til at omsætte næringsstoffer - både på kort og langt sigt. De kan også oplagre vand og kulstof (klimasikring). Vil på sigt også øge biodiversiteten I landskabet. Er derfor et triple win virkemiddel. Nylig igangsat overvågning vil give mere dokumentation! Minivådområder med åben vandflade Gennemsnitlig TN reduktion på 25 % og gennemsnitlig TP reduktion på 43 % Også en vis biodiversitet samt nye muligheder for padderne Minivådområder med matrice/ Bioreaktorer Meget høj kvælstoffjernelse lille arealkrav Sideeffekter skal løses P retention endnu ikke fuldstændig belyst IBZ et godt alternativ langs kanaliserede vandløb god N & P tilbageholdelse kræver en vis topografi Tak for Jeres opmærksomhed