Alkohol og rygning blandt børn og unge hvad ved vi og hvad virker?

Alkohol og rygning blandt børn og unge hvad ved vi og hvad virker? Pernille Bendtsen, ph.d., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK

VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE SIDE 2

PROGRAM SIDE 3 Hvor slemt står det egentligt til? Årsager? Hvad kan vi gøre?

Hvor slemt står det egentligt til?

DAGLIG RYGNING: 15- ÅRIGE SIDE 5 Andelen af 15-årige piger og drenge der ryger dagligt fra 2002-2014, Skolebørnsundersøgelsen

PRØVET AT DRIKKE: 11-13-15 ÅR SIDE 6

HVAD HAR VIRKET? SIDE 7 Røgfrit skolemiljø Forældreaftaler Håndhævelse af rygeforbud Rygeforebyggende programmer Ændret social norm

ÆNDRET SOCIAL NORM?

% 40 35 30 25 20 15 10 5 0 DAGLIGRYGERE I DE NORDISKE LANDE 3 Norge (16-24 år) Island (16-20 år) 7 8 Sverige (16-29 år) 12 DK gymnasier (16-19 år) 37 DK erhvervsskoler (16+ år) Norge (16-24 år) Island (16-20 år) Sverige DK gymnasier 16 DK alle (16-24 år) (16-29 år) (16-19 år) DK erhvervsskoler (16+ år) DK alle (16-24 år)

% 30 UDVIKLING I DAGLIGRYGNING - 16-24-ÅRIGE 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010 2013 2017 Danmark

% 30 25 UDVIKLING I DAGLIGRYGNING - 16-24-ÅRIGE 27 23 20 15 18 12 14 16 10 7 5 3 0 2005 2010 2013 2017 Danmark Norge

Europæiske tal fuldskab blandt 15-16-årige 40% 30% ESPAD 2015 32% 31% 32% 20% 10% 13% 13% 12% Danmark Europæisk gennemsnit 0% Bege køn Drenge Piger Fuld indenfor de sidste 30 dage

Hvorfor ryger og drikker danske unge, som de gør?

BEGREBSRAMME SIDE 18

HVORFOR RYGER DANSKE UNGE? SIDE 19 Familie og venner Ungdomslivet Tilgængelighed Liberal alkohol- og rygepolitik De sociale normer Konstant eksponering normalisering

1. Rammer

Danmark scorer 45 point ud af 100 mulige og lander på en 23. plads ud af 35 lande

TILGÆNGELIGHED, PRIS OG LOVGIVNING SIDE 22 Billige priser Let tilgængelighed Konstant eksponering

ALKOHOLFORBRUG I EU ABSTAINERS ANDEL, DER IKKE HAR DRUKKET ALKOHOL SIDSTE 12 MÅNEDER Kilde: Eurobarometer 72.3, 2010

DEN DANSKE ALKOHOLKULTUR Integration fra to kulturer Nord: Fuldskabsorienteret Syd: Hyppigt

2. Skolens betydning

SKOLENS BETYDNING? SIDE 27 Én ud af fem tænder deres første cigaret i skolen Skolen danner rammen for det sociale Synlig rygning blandt lærere øger elevers risiko for at begynde at ryge Højt antal af tobaksudsalgssteder, tæt på skoler er forbundet med større sandsynlighed for børn og unge eksperimenterer med tobak Poulsen et al. 2002, Vestbo et al. 2018

ANDEL AF ELEVER, DER RYGER PÅ ERHVERVSSKOLER OG GYMNASIER 100 37% 90 80 70 60 % 50 62% 49% 73% AF DAGLIGRYGERNE ØNSKER AT STOPPE MED AT RYGE 40 Ex-ryger 30 Ryger af og til 20 Ryger dagligt 10 0 Erhvervsskoler Gymnasier Kilde: Ungdomsprofilen 2014

RYGEREGLER PÅ SKOLERNE Rygeregler på afdelinger Afdeling (n = 38) Rygeforbud for elever på skolens grund 37% Tilladt for undervisere at ryge sammen med elever 55 % Elever må holde rygepauser i løbet af undervisningen 61 % Sælges der cigaretter på afdelingens område? 19 %

Cigaretternes mange funktioner i skolen

MIDLET MOD KEDSOMHED SIDE 31 Trivsel, fællesskab og faglighed

DET SOCIALE MAN FÅR VENNER.. SIDE 32 Databasen danskernes sundhed, SSB Statistikbanken Guðmundsdóttir, Nationella folkhälsoenkäten

Det sociale i pauserne for en ikke-ryger Det er rygernes privilegie at de lærer både underviserne og andre elever bedre at kende... Hvis du ryger, så kan du få venner, og hvis du har rigtig mange smøger, så kan du få rigtig mange venner... -> Cigarettens særlige sociale egenskab, gør den ekstra afhængighedsskabende

CIGARETTER SKABER TILKNYTNING, IDENTITET OG NOGET AT LAVE I PAUSERNE Let at komme i kontakt med andre. Et fællesskab som ikkerygere føler sig snydt for Identitet - sejt at ryge Kedelige pauser Det er irriterende, at det er nemt at falde i snak med andre, hvis man ryger. Når man starter på en ny skole, står man som ikkeryger i hvert sit hjørne og ved ikke, hvor man skal gå hen. Det er altså nemmere at få venner, hvis man er ryger, når man starter på skolen (Erhvervsskoleelev, Rygning på erhvervsskoler, rapport fra Vidensråd for Forebyggelse)

3. Eksponering for rygning

FILM OG ROLLEMODELLER SIDE 36

SKJULT REKLAME SIDE 37 SoMe, influencers og youtube Some Product placement i film og serier

TOBAKSINDUSTRIENS ROLLE SIDE 39 Vi har reklameforbud men virker det? Social media og youtube Sponsorater til Dj s, klubber og festivaller Product placement i film og serier Industrien er ofte foran: Prøv at søg på smokefree future

FESTIVALLER SIDE 40 9 % af dem, som aldrig har røget før, debuterer som rygere, mens de er på festival 24% af de festivalgæster, som er holdt op med at ryge og ikke har røget i de foregående 12 måneder, starter igen, når de er på festival. Center for Rudmiddelforskning Aarhus Universitet

SKOLENS BETYDNING SIDE 41

4. Positive forventninger og drikkepres

Procent Positive forventninger 90 84 84 82 84 80 70 68 66 Drenge 60 Piger 50 40 41 38 30 20 10 0 Jeg får det sjovere/bliver gladere Jeg bliver mere udadvendt Jeg bliver mere selvsikker Positive forventninger til alkohol Jeg glemmer mine problemer Kilde: Ungdomsprofilen, 70.546 gymnasieelever i alderen 15-25 år

De unge drikker som de voksne

Danske unges alkoholkultur Determined drunkenness -> fuldskabskultur Festen som omdrejningspunkt Normaladfærd Overgang fra barn til voksen

Hvad virker?

VURDERING AF EFFEKT OG EVIDENS Arbejdsgruppens bedste skøn baseret på den eksisterende evidens Antal studier, deres kvalitet og størrelse, taget højde for andre faktorer, entydige fund? Lav evidens/beskeden effekt Moderat evidens/moderat effekt Stærk evidens/stor effekt

23 FORSKELLIGE INDSATSER VURDERET

PRIS PÅ TOBAK OG RØGFRI HJEM Årtiers forskning, mange lande Størst effekt på forebyggelse af rygning hos børn og unge o beskytter mod at begynde at ryge o hjælper dem til at holde op Jo yngre man er, desto større er effekten o de yngste er de mest prisfølsomme o mindre tobaksafhængige Nedsat pris: flere børn og unge begynder at ryge Rød= effekt Blå=evidens

HVAD VIRKER SIDE 52 Vi ved en del om hvad der virker Røgfri miljøer og rygeforbud der håndhæves Antisynlighed tobakken er gemt væk under disken Neutrale cigaretpakker Skolebaseret flerstrenget tobaksforebyggelse De normalisering Men vi gør for lidt af det!

HVAD VIRKER HVIS VI SPØRGER DE UNGE SELV? Susan Andersen (arbejdsgruppeformand) Nathalie Riis Victoria Nygart Gro Hansen Charlotta Pisinger Pernille Bendtsen (fagredaktør)

FORSLAG TIL INDSATSER: DE UNGES BUD Skolen etablerer spille- og aktivitetsrum fx PlayStation, brætspil, bordfodbold, poolbord Hyggerum fx høre musik, se film, spise mad, drikke kaffe En soundbox, så vi kan spille musik Gratis kebab i kantinen, så vi spiser i stedet for at ryge Sociale aktiviteter Fx klassequiz, bagedag mm. Lærernes rolle skal tage aktivt del i indsatser, være rollemodeller Vi foreslår, man flytter rygeskurene længere væk. Så ville man ikke magte at gå hen til skurerne, og færre vil blive påvirket til at starte. Lettilgængelige rygestoptilbud

HVAD VIRKER? SIDE

CASE EKSEMPEL: ISLAND 45% SIDE 56 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 23 16 14 12 12 10 7 3 5 Forældreansvar Skoletrivsel Fritidsaktiviteter Begrænset aftenudgang Tilgængelighed 3 0% 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2015 2016 Ryger dagligt

CASE EKSEMPEL: ISLAND 45% SIDE 57 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 23 16 14 12 12 10 7 3 5 Forældreansvar Skoletrivsel Fritidsaktiviteter Begrænset aftenudgang Tilgængelighed 3 0% 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2015 2016 Fuld seneste 30 dage Ryger dagligt Har røget hash

Der er stadig tobak på hylderne

Tak for opmærksomheden Kontakt pbe.vff@dadl.dk