VANDHANDLEPLAN Kolding Kommune Revideret udgave 2015

Relaterede dokumenter
Revideret udgave 2015

Kommunal Vandhandleplan 2015

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Vandhandleplan for Ærø Kommune

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandplanerne den videre proces

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner ( ):

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning.

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner:

Vandhandleplan for Rebild Kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune

Forslag til Kommunal Vandhandleplan

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Vandhandleplan Odder Byråd 7. september Dokumentnr.: side 1

FORSLAG. Vandhandleplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden.

TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Til Naturstyrelsen September 2013

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Vandområdeplaner for anden planperiode

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden

Samsø Kommune. Forslag til Vandhandleplan Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx.

Vandhandleplan Solrød Kommune

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

Vandhandleplan Aabenraa Kommune November 2012

Kolofon. Titel Vandhandleplan Langeland Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, Frederiksberg Kommune

Københavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Hvordan læses en vandplan?

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag

Vandhandleplan for Herning Kommune

VANDHANDLEPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE HOVEDVANDOPLANDENE 2.5 SMÅLANDSFARVANDET OG 2.6 ØSTERSØEN GULDBORGSUND KOMMUNE

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Natura 2000-handleplan

Status for vandplanerne naturplaner

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune

Kommunal vandhandleplan for Ringkøbing-Skjern Kommune

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Vandhandleplan Solrød Kommune

Status for Vandplanerne

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak samt 1.2 Limfjorden

Status for vandplanerne naturplaner

Vandhandleplan for Albertslund Kommune

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Vandhandleplan

Kommunal vandhandleplan

VANDHANDLEPLAN

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING

Forslag til vandhandleplan Borgermøde 19. juni 2012

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne

Præsentation af en vandplan

Læsevejledning. Læsevejledning

Vandhandleplan Nyborg Kommune Storebælt / Det Sydfynske Øhav / Odense Fjord

Tillæg nr. 1 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan Forslag

Vand- og Natura2000 planer

Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Vandhandleplan, 1. planperiode, Langeland Kommune.

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

UDKAST Vandhandleplan

VANDHANDLEPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE HOVEDVANDOPLANDENE 2.5 SMÅLANDSFARVANDET OG 2.6 ØSTERSØEN VANDDISTRIKT SJÆLLAND GULDBORGSUND KOMMUNE

Kommunal vandhandleplan for Stevns Kommune

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune

1 Indledning. 1.1 Målopfyldelse. 1.2 Overvågning. (Udkast til)høringssvar Vandplan side 1 af 6 sider

Vandhandleplan Hovedopland 2.3 Øresund

Natura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76

Forslag til: Vandhandleplan

Forslag til Vandhandleplan Aabenraa Kommune Februar 2015

Transkript:

VANDHANDLEPLAN Kolding Kommune 2010-2015 Revideret udgave 2015

Titel Vandhandleplan Kolding Kommune 2010-2015 Revideret udgave 2015 Udgiver Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Udgivelsesdato November 2015 Redaktion Lotte Madsen Anne-Kristine Lauridsen Peter Ring Birgitte Braae Andresen Ib Clausen Sten Bøgild Frandsen Susanne Nørgaard Marcussen Kortmateriale Kortmaterialet i vandhandleplanen stammer fra MiljøGIS på Miljøministeriets hjemmeside og fra Kolding Kommunes kortdatabase Forsidefoto Stryget ved Ferup Sø, der leder vandet i Vester Nebel Å uden om opstemningen ved søen og på den måde har skabt fiskepassage til ca. 40 km vandløb ovenfor søen Hjemmeside Kolding Kommune www.kolding.dk Vandhandleplanen er vedtaget af Kolding Byråd oktober 2015 1

Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 5 2 Det statslige indsatsprogram for Kolding Kommune... 6 3 Kolding Kommunes prioriteringskriterier for indsatser... 7 4 Kolding Kommunes prioritering af de konkrete indsatser i vandplanerne... 8 4.1 Vandløb, søer og vådområder... 9 Spildevand... 20 4.2 Grundvand... 24 4.3 Akvakultur... 26 4.4 Kystvande... 26 4.5 Øvrige indsatser i kommunen... 26 5 Forholdet til anden relevant planlægning... 27 5.1 Kommuneplanen... 28 5.2 Råstofplanen... 29 5.3 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen... 29 5.4 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse... 30 5.5 Relation til Natura 2000-handleplan... 30 2

1 Forord Kolding Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af Statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hvert af disse. Vandplanerne er en ny plantype med en seksårig planperiode (2010-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015. De statslige vandplaner har været stærkt forsinkede, bl.a. fordi de af Natur- og Miljøklagenævnet blev underkendt i december 2012. Vandplanerne er således først blevet vedtaget den 30. oktober 2014. Tilbage i 2012 udarbejdede Kolding Kommune en vandhandleplan. Men på grund af ovennævnte underkendelse, kom den ikke til at gælde. Denne vandhandleplan er således en revideret og opdateret udgave af planen fra 2012. Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Kolding Kommune er omfattet af: Hovedvandopland 1.10 Vadehavet og Hovedvandopland 1.11 Lillebælt /Jylland. Link til de 2 vandplaner og detaljerede kort findes her: Naturstyrelsens hjemmeside om vandplaner Statens vandplaner indeholder indsatser og retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration i forhold til de enkelte vandforekomster samt konkrete indsatser. Vandplanerne indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder og beskriver de påkrævede handlinger. Handleplanen er udarbejdet efter bestemmelserne i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i Miljømålsloven. Planen beskriver Kolding Kommunes bidrag til realisering af de besluttede indsatser. For 1. planperiode drejer det sig om indsatser i forhold til vandløb, spildevandsrensning i det åbne land samt regnbetingede overløb af spildevand. Desuden skal der etableres vådområder til kvælstoffjernelse. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og der er derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Fredericia, Haderslev og Vejen. Kolding Kommunes placering i forhold til hovedvandoplandene ses på figur 1.1 herunder. 3

Figur 1.1 Kolding Kommunes placering i hovedvandopland Lillebælt/Jylland og Vadehavet Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Forslaget til den kommunale vandhandleplan har været sendt i offentlig høring med en høringsperiode på 8 uger. 4

Figur 1.2: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Vandhandleplanen beskriver alene Kolding Kommunes prioritering af de statslige indsatser, og det er på den baggrund kommunens vurdering, at vandhandleplanen ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). 1.1 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner, jf. miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen. Det vil der blive lagt vægt på i inddragelsen af kommunens borgere. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Kolding Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere og landboforeninger, som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Kolding Kommunes Miljøudvalg har den X. juni 2015 vedtaget, at forslaget til vandhandleplan fremlægges i offentlig høring i 8 uger. 5

2 Det statslige indsatsprogram for Kolding Kommune Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammet i vandplan 1.10 Vadehavet og 1.11 Lillebælt/Jylland. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og er en plan for, hvordan det kan ske. Vandplanernes indsatsprogram for Kolding Kommune er følgende (inkl. indsatser i grænsevandløb): Indsatsområde Indsatstype Omfang Vandløb Vandløbsrestaurering 1,2 km Genåbning rørlagte vandløb 3,8 km Fjernelse af spærringer 23 stk. Spildevand i det åbne land 67 ejendomme Regnvandsbetingede udløb 2/5 af 8 stk. Kystvande Vådområder til kvælstoffjernelse 100 ha* Tabel 2.1 Oversigt over indsatser i Kolding Kommune. *Det bemærkes, at de 100 ha vådområder til kvælstoffjernelse er omfanget af de projekter, der indgår i Vandoplandsplanen (VOP) for Lillebælt/Jylland. I bilagene findes en oversigt over den indsats i vandplanerne for Vadehavet og Lillebælt/Jylland, som Kolding Kommune skal gennemføre. Indsatserne er desuden markeret på kort. Da det kan være svært at lokalisere den enkelte indsats præcist ud fra disse kort, henvises til Naturstyrelsens hjemmeside: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014 På denne hjemmeside er det muligt at zoome ind til ønsket detaljeringsniveau, ligesom man kan søge en konkret adresse eller matrikel og se, hvad der gælder for denne. 6

3 Kolding Kommunes prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Kolding Kommune har valgt en strategi, hvor der er opstillet en række prioriteringskriterier for indsatserne. Disse er (i uprioriteret rækkefølge): Omkostningseffektivitet Lodsejerparathed Miljøeffekt Synergi i forhold til vand- og NATURA2000-planer Synergi i forhold til Kolding Kommunes projekter og planer Kompleksitet i indsatsen Grad af faglig underbygning Afhængighed eller afventning af andre projekter Synergi med klimatilpasning Koordinering med nabokommuner Værdi som pilotprojekt Realiseringshastighed Hastighed af målopfyldelse Relevans af indsatsen Fordeling af arbejdsopgaven indenfor planperioden Behov for ny viden om tilstanden For hver indsats er foretaget en samlet vurdering af, hvordan projektet vægter i forhold til prioriteringskriterierne ovenfor, og på den basis er der for hver indsats angivet et årstal for projektstart og en prioritering mellem 1 og 3, der angiver i hvilken rækkefølge indsatserne vil blive søgt realiseret det enkelte år i planperioden. Denne prioritering gennemgås i kapitel 4. Fordelingen på år er sket ud fra en betragtning om, at fordele indsatsen med realisering over planperiodens år. Kolding Kommune har for en del indsatser vurderet at miljøeffekten af indsatsen vil være meget lille, eller at de vil være meget omkostningstunge med en lav kosteffektivitet, eller at de er teknisk vanskelige at gennemføre. Disse indsatser er som udgangspunkt prioriteret til projektstart i 2015 med prioritet 3. Kolding Kommune vil arbejde for at disse projekter justeres eller opgives. For enkelte indsatser er angivet prioritet 0. Det gælder indsatser på kommunegrænsen, der varetages af nabokommunen samt regnbetingede udledninger udskudt til efterfølgende planperioder. Prioriteringen er sket på grundlag af den allerede foreliggende viden om indsatsområderne og den umiddelbare viden om muligheden for realisering af projekterne. Skulle der senere fremkomme viden, der ændrer afgørende på de forudsætninger, hvorunder prioriteringen er sket, forbeholder Kolding Kommune sig ret til at omprioritere de konkrete indsatser indenfor planperioden. Skulle der fremkomme viden om, at miljømålet for en konkret vandløbstrækning er nået, og at der dermed ikke er behov for en indsats, forbeholder Kolding Kommune sig ret til, i samråd med Naturstyrelsen, at undlade at realisere den pågældende indsats. Prioriteringen af vandløbsindsatsen er sket under forudsætning af, at den nødvendige statslige finansiering er til stede og administrationsmodeller for de enkelte indsatstyper foreligger rettidigt. 7

Prioritering af spildevandsindsatsen i det åbne land er sket i forbindelse med udarbejdelse af spildevandsplanen. Indsatsen på de regnbetingede udledninger (RBUer) vil blive prioriteret efter prioriteringskriterierne, men da vidensgrundlaget generelt er ringe for vores RBUer, vil der i planperioden ske et udredningsarbejde, som vil danne grundlag for en prioritering. Indsatsen for reduktion af N-udvaskning gennem etablering af vådområder samt etablering af P- ådale indgår i Vandoplandsplanerne (VOP) for Lillebælt/Jylland og Vadehavet. Vådområderne prioriteres og planlægges i henhold til VOP. Prioriteringen af vådområdeindsatsen er således sket uafhængigt af den øvrige prioritering i denne handleplan. 4 Kolding Kommunes prioritering af de konkrete indsatser i vandplanerne Generelle og specifikke virkemidler i vandplanerne I statens vandplaner er der oplistet nogle generelle virkemidler til reduktion af udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Herudover oplistes en række specifikke virkemidler i vandplanens indsatsprogram. Der skal ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor grundvand og vandindvindinger, sørestaurering og de kystnære vande. Kolding Kommunes vandhandleplan betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Dette afsnit er en uddybning af kapitel 2 og 3 og beskriver nærmere de forskellige indsatsområder samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Det skal bemærkes, at Kolding Kommune i forbindelse med implementeringen af vandhandleplanen agter at arbejde tæt sammen med lodsejerne i en åben dialog om realiseringen af indsatserne. Indsatser i Kolding Kommunes vandhandleplan I handleplanen redegøres der for, hvilke konkrete indsatser kommunen planlægger at igangsætte samt prioritering og rækkefølge af indsatserne. Den konkrete udmøntning af handleplanen fremgår af figur 4.1-4.6. Som anført i kapitel 3 er indsatserne i Kolding Kommune prioriteret ved, at den enkelte indsats er vurderet i forhold til en række prioriteringskriterier. I dette afsnit oplistes prioriteringen af de konkrete indsatser i Kolding Kommune. Tabel 2.1 i kapitel 2 oplister den samlede indsats i Kolding Kommune, som den er anført i Statens vandplaner. Det bemærkes, at fire spærringer allerede er fjernet, mens en femte ligger i Vejen Kommune og ikke Kolding Kommune, som anført i vandplanen. 8

Endvidere er en ca. 350 meter lang rørlagt strækning, der ønskes åbnet, alene beliggende i Fredericia Kommune. Strækningen er forkert placeret på Naturstyrelsens kort. Dette er afklaret med de tilgrænsende kommuner, og ovennævnte indsatser er derfor ikke inkluderet i Kolding Kommunes vandhandleplan. Alle indsatser er som tidligere nævnt prioriteret over de enkelte år i planperioden. Årstal for projektstart samt prioriteringen af den enkelte indsats fremgår af bilag 1-3 og figurerne under det enkelte indsatsområde viser for hver indsatstype, hvilket år den enkelte indsats påtænkes påbegyndt. Nedenfor er indsatsen beskrevet for hver af vandforekomsterne. 4.1 Vandløb, søer og vådområder Vandløb (i forhold til vandløbsloven) For vandløb gælder, at følgende indsatsområder forekommer i Kolding Kommune: Vandløbsrestaurering Frilægning af vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Omfanget af indsatser, hvor de er lokaliseret og hvornår de påtænkes påbegyndt, fremgår af bilag 1-3 og figur 4.1-4.4. Realisering af indsatserne kræver myndighedsbehandling i medfør af vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. Før kommunen når dertil, vil der blive udarbejdet en indledende projektbeskrivelse i dialog med de berørte lodsejere. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne. Reglerne for offentlighedens inddragelse ved revision af vandløbsregulativer fremgår af bkg. 1437 af 11/12 2007. Forslag til regulativ fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Derefter kan kommunen træffe afgørelse om, at regulativet skal vedtages. Herefter er der 4 ugers klagefrist før regulativet endelig er vedtaget. For vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 gælder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse, ud over sædvanlig vedligeholdelse. Der kan dog, jf. lovens 65, stk. 1 meddeles dispensation fra denne bestemmelse. Det vil som udgangspunkt gælde indsatser af typen fjernelse af spærring / sikring af kontinuitet og vandløbsrestaurering. Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Dette gælder indsatser af typen frilægning af vandløb og vandløbsrestaurering. Disse projekter forudsætter tilladelse efter jf. 17 eller 37 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Projekter, der skal fjerne spærringer, kræver som udgangspunkt godkendelse i medfør af vandløbslovens 37a og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Offentlighedens inddragelse i projekter, der indebærer frilægning af vandløb, fjernelse af spærringer og vandløbsrestaurering, er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007). 9

Forslag til projekter fremlægges for lodsejere og offentligheden i 4 eller 8 uger, alt efter om der er tale om reguleringsprojekter eller restaureringsprojekter. Efter udløbet af denne periode kan der træffes afgørelse om projektet. Når denne afgørelse er truffet, er der 4 ugers klagefrist. Koordinering af vandløbsindsatsen i grænsevandløb Kolding Kommune har indsatser i grænsevandløb fælles med Fredericia, Vejen og Haderslev Kommuner. Med Fredericia Kommune er aftalt følgende: Indsats med restaurering af strækning af Gudsø Mølleå. Indsatsen varetages af Kolding Kommune og er planlagt påbegyndt i 2014. Fredericia og Kolding Kommuner har overfor Naturstyrelsen peget på, at indsatsen bør flyttes. Strækningen er efter kommunernes vurdering stuvningspåvirket som følge af opstemningen ved Gudsø Mølle, og restaureringstiltag forventes ikke at give nogen effekt i forhold til målsætningsopfyldelse. Kommunerne har derfor foreslået, at indsatsen rykkes opstrøms, så den slutter, hvor den er sat til at begynde. Kommunerne vil i samarbejde med staten se på mulighederne for at flytte indsatsen. Indsats med fjernelse af spærring ved Gudsø Mølle varetages af Kolding Kommune, og er gennemført i 2014. Med Vejen Kommune er aftalt følgende: Indsats med fjernelse af spærring i Bjørnebækken varetages af Kolding Kommune. Indsatsen er gennemført i 2015. Indsats med genåbning af rørlagt strækning af Blå Å varetages af Vejen Kommune, også for den del, der løber som grænsevandløb mellem Kolding og Haderslev Kommuner. Indsatsen påtænkes udført i 2015. Med Haderslev Kommune er aftalt følgende: Indsats med genåbning af rørlagt strækning af Blå Å varetages af Vejen Kommune, også for den del, der løber som grænsevandløb mellem Kolding og Haderslev Kommuner. Indsatsen påtænkes udført i 2015. 10

Figur 4.1 Kolding Kommunes prioritering af indsatsen med vandløbsrestaurering. Bemærk at flere strækninger er så korte, at de kun vanskeligt kan ses på kortet. 11

Figur 4.2 Kolding Kommunes prioritering af indsatsen med genåbning af rørlagte vandløb. Bemærk, at flere af strækningerne er så korte, at de kan være vanskelige at se på kortet. 12

Figur 4.3 Kolding Kommunes prioritering af indsatsen med fjernelse af spærringer i vandløbene. 13

Status for vandløbsindsatsen forår 2015 Vedtagelsen af to bekendtgørelser har gjort det muligt for kommunerne at iværksætte forskellige indsatser i vandløbene på trods af, at vandplanerne ikke var vedtaget. Det drejer sig om bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering (BEK nr. 1019 af 29/10/2012) og Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering (BEK nr. 1022 af 30/10/2012). Via disse ordninger kan kommunerne søge om fuld finansiering af udgifterne til forundersøgelserne samt realiseringen af projekterne. Kolding Kommune har på denne måde i perioden fra 2013 til foråret 2015 gennemført eller igangsat i alt 27 vandløbsprojekter. Heraf er de 19 stk. projekter, der har fjernet spærringer i vandløbene, 5 rørlagte vandløb er blevet frilagte og endelig er 3 vandløb blevet restaureret med udlægning af sten og grus. Indsatsernes geografiske placering og type fremgår af figur 4.4 herunder. 14

Figur 4.4 Status for indsatserne med vandløbene i Kolding Kommune pr. april 2015. 15

Søer Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Der er for søerne i Kolding Kommune specifikke tilstandsvurderinger og specifikke miljømål for 11 større søer i hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og for tre større søer i hovedvandopland 1.10 Vadehavet. For øvrige søer på 100 m2 og derover (dog ikke tekniske anlæg) gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. For alle ovennævnte søer gælder, at tilstanden ikke må forringes. Det skal således sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. Der er ikke i første planperiode udpeget søer i Kolding Kommune, hvor der skal foretages sørestaurering. Det forventes, at søernes tilstand generelt vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatser f.eks. udlægning af randzoner samt ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen. I vandplanen indgår Skær Sø og Søgård Sø med stofbestemt indsats på baggrund af tungmetalmålinger i sedimentet. For Skær Sø er det bly og for Søgård Sø det er litium. Der foreligger pt. ingen miljøkvalitetskrav i søsediment for de pågældende to stoffer. At de to søer indgår med stofbestemt indsats, betyder således kun, at indholdet af de to stoffer overskrider 90 % fraktilen i forhold til MFS-målinger i de øvrige undersøgte søer i Danmark. Kolding Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af vandhandleplanen været i tæt dialog med Naturstyrelsen og fået oplyst, at der i det nationale overvågningsprogram for 2011-2015 indgår MFS-undersøgelser af søsedimenter, således at der til næste vandplan foreligger ny viden om indhold af tungmetaller på baggrund af et større landsdækkende datamateriale. Da udpegningen af indsatserne generelt bygger på enkeltstående analyser af ældre dato vil Kolding Kommune afvente disse supplerende undersøgelser. Når undersøgelserne foreligger, vil Kolding Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen, og med udgangspunkt i vandplanernes tabel 4.2.1 og 4.2.2., fastlægge det videre behov for og eventuelle omfang af indsats i første planperiode. Kvælstof-vådområder Der skal, jf. vandplan 1.10 Vadehavet, ikke etableres vådområder til reduktion af udvaskningen af kvælstof i dette hovedvandopland i første planperiode. I vandplan 1.11 Lillebælt/Jylland er fastsat et mål om, at der skal etableres vådområder, der samlet kan reducere udvaskningen af kvælstof i oplandet med 125 tons årligt. Indsatsen er fordelt på 15 delvandoplande. I Kolding Kommune arbejdes der på at realisere fire vådområdeprojekter i første planperiode. Projekternes placering fremgår af fig. 4.5. I delvandopland Kolding Inderfjord arbejdes med et projekt i Apotekerengen. Ved etablering af to mindre søer skabes et projektområde på ca. 16 ha, hvor der årligt vil kunne fjernes 2,3 tons kvælstof. Status for projektet er, at Naturstyrelsen i juli 2012 har bevilget midler til realisering af projektet og det forventes gennemført i 2015. I delvandopland Kolding Yderfjord arbejdes med et projekt i Birkemosen. Gennem genslyngning og bundhævning af vandløbene samt overrisling med vand fra drænene indenfor det ca. 65 ha store projektområde opnås en årlig kvælstoffjernelse på cirka 8,2 tons. Status for projektet er, at Naturstyrelsen i juli 2012 har bevilget midler til realisering af projektet og det forventes gennemført inden udgangen af 2015. 16

I delvandopland Hejls Nor har kommunen arbejdet med et projekt i Hejls Bæk. Gennem bundhævning af Hejls Bæk kan der skabes en cirka 13 ha stor sø umiddelbart øst for Hejls By. Endvidere kan tilstødende dræn til overrisling omlægges inden de løber i søen. I det samlede projektområde på ca. 30 ha vil der årligt kunne fjernes ca. 7,1 tons kvælstof. Status for projektet er, at Naturstyrelsen i juli 2012 har bevilget midler til realisering af projektet. Projektet har imidlertid mødt modstand fra en enkelt lodsejer, så projektet er foreløbig sat i bero. I delvandopland Hejls Nor har der endvidere været arbejdet med et projekt ved den nedre del af Kær Mølleå. Gennem genslyngning og bundhævning af Kær Mølleå kunne der skabes et vådområde på ca. 50 ha, der årligt kunne fjerne ca. 5,8 tons kvælstof. Beregninger og estimater har imidlertid vist, at der med projektet vil blive frigivet meget store mængder af fosfor til skade for miljøtilstanden i Hejls Nor. Projektet er derfor opgivet. En mere udførlig beskrivelse af de fire projekter findes på kommunens hjemmeside. Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og til realisering ved Fødevareministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010. Gennemførelsen af disse projekter foregår i tæt dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Der vil ske offentlig bekendtgørelse af projektet og relevante parter modtager særskilt underretning to uger forinden. Projektet vil være fremlagt i mindst 8 uger, hvor interesserede har mulighed for at kommentere projektet. Træffes der beslutning om realisering af projektet, vil der ske yderligere inddragelse af lodsejere samt øvrige relevante parter via Kolding Grønne Råd. 17

Figur 4.5 Kolding Kommunes indsats med etablering af vådområder. 18

Fosfor-vådområder Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed mindske tilførslen til de søer der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. Der skal i første planperiode kun etableres fosfor-vådområder til reduktion af fosfortilstrømningen til følgende to søer med opland i Kolding Kommune: Jels Midtsø, hvor det vurderes, at der er behov for et projekt af en størrelse på 5,8 ha, jf. vandplan 1.10 Vadehavet. Den endelige placering af projektområdet afventer forundersøgelserne, men projektområdet tænkes placeret i Vejen Kommune med Vejen Kommune som projektansvarlig. Rands Fjord, hvor det vurderes der er behov for et projekt af en størrelse på 20,9 ha, jf. vandplan 1.11 Lillebælt/Jylland. Det er aftalt, at Fredericia og Vejle kommuner samarbejder om et muligt fosfor-vådområdeprojekt umiddelbart opstrøms Rands Fjord. Det er aftalt, at Vejle Kommune er projektansvarlig. Indsatsen er igangsat i 2012. Derudover er Fredericia og Vejle kommuner ved at afklare med Naturstyrelsen, om styrelsen kan lave et supplerende projekt i umiddelbar tilknytning til det kommunale projekt. Det mulige statslige projekt kan strække sig fra Pjedsted by, omkring 2,5 km langs Skærup Å og afgrænses nedstrøms af det kommunale projekt. For en nærmere beskrivelse af projekterne henvises til Fredericia og Vejle Kommuners vandhandleplaner. Der skal således som udgangspunkt ikke etableres fosfor-vådområder i Kolding Kommune i første planperiode. Gennemførelsen af disse projekter vil som for kvælstof-vådområderne, foregå i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Der vil ske offentlig bekendtgørelse af projektet og relevante parter modtager særskilt underretning to uger forinden. Projektet vil være fremlagt i mindst 8 uger, hvor interesserede har mulighed for at kommentere projektet. Træffes der beslutning om realisering af projektet, vil der ske yderligere inddragelse af lodsejere samt øvrige relevante parter via Kolding Grønne Råd. 19

Spildevand Vandplanerne fastsætter på baggrund af miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande omfanget af de indsatser, der skal ske på spildevandsområdet. Indsatser ved regnbetingede udledninger I Kolding Kommune skal der ske indsatser ved i alt 8 regnbetingede spildevandsudledninger (RBU), som aflaster til vandløb, der nedstrøms ikke opfylder sin miljømålsætning. 3 af disse skal prioriteres i denne vandplanperiode. Kolding Kommune og Kolding Spildevand A/S har igangsat et udredningsarbejde og på baggrund heraf peges der på, hvilke indsatser, der skal prioriteres og iværksættes. De forskellige indsatser er oplistet i fig. 4.6 herunder. Den geografiske placering af indsatserne er vist på fig. 4.7 Rbu id* Recipient 4071 Taps Å, nedre del 4112 Fovs Å 4077 Taps Å, øvre del 5228 Vamdrup Å 5230 Binderup Mølleå 5229 Seest Mølleå 5233 Drabæks Mølleå 5232 Surkær - Busholm bæk * Naturstyrelsens id numre Fig. 4.6 Ved disse regnbetingede udløb i Kolding Kommune skal der ske indsatser. I forhold til forbedret rensning af spildevandet i det åbne land skal der som følge af vandplanerne ikke foretages yderligere indsatser, end dem, der er vedtaget i spildevandsplanen for Kolding Kommune. 20

Figur 4.7 Kolding Kommunes indsatser i forhold til regnbetingede udløb 21

Indsats i det åbne land Indsatsen med at etablere forbedret spildevandsrensning på ejendomme i det åbne land fortsætter. I de områder, der i de tidligere regionplaner var udpeget til forbedret spildevandsrensning (baseline), var der i 2012 ca. 1000 ud af ca. 2.500 ejendomme tilbage. Kolding Kommunes Spildevandsplan 2012-2019 giver et overordnet overblik over de tiltag, der skal ske og hvornår. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte indsatsområder er sket eller vil ske i mere konkrete tillæg til spildevandsplanen. Her er forslag til hvilke ejendomme, der skal kloakeres og hvilke, der skal etablere en lokal renseløsning. Med forbedringer på ca. 250 ejendomme om året forventes den samlede indsats med forbedring af spildevandsforholdene i det åbne land at være afsluttet i 2016. De udpegede områder i det åbne land, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning, er vist i figur 4.8. Heraf fremgår det også i hvilket årstal, det er planlagt, at der skal ske noget i de enkelte områder. Forud for udførelse af spildevandsrensning i et område, udarbejdes der et forslag til tillæg til spildevandsplanen. Forslaget kommer i offentlig høring i otte uger, hvorefter det behandles politisk. I løbet af høringsperioden vil der blive afholdt et informationsmøde for alle grundejere i det pågældende område. Informationsmødet skal sikre en god dialog med grundejerne og skabe forståelse for baggrunden for projektet og dets indhold. Hvis kloakering af et område eller et mindre delområde vurderes til at være den optimale løsning, vil et kloakprojekt være en del af et tillæg til spildevandsplanen. Ved kloakering vil der blive etableret et tryksat system med en lille pumpestation ved hver ejendom. Det vurderes, at ca. 90 % af de udpegede ejendomme i det åbne land vil blive kloakeret. Om en kloakeringsløsning er den mest hensigtsmæssige, afhænger dels af terrænforholdene og den indbyrdes afstand mellem ejendommene, og dels af afstanden til nærmeste offentlige kloak, hvor spildevandet kan pumpes til. Ud over ofte at være den økonomisk mest fordelagtige løsning på lang sigt, er der også åbenlyse miljømæssige fordele. Spildevandet ledes til et stort kommunalt renseanlæg med meget høj rensegrad. Vandløbet eller søen, der ellers ville få tilført spildevandet, skånes fuldstændigt for ejendommenes spildevand. Yderligere er der den fordel for ejendommene, at de er sikret mod eventuelle fremtidige skærpelser af reglerne på spildevandsområdet. Af forskellige årsager vil det nogle steder ikke være muligt at løse spildevandsproblemerne med en kloakering. Der må man etablere lokale løsninger som: pilerenseanlæg, nedsivningsanlæg, biologisk minirenseanlæg eller beplantet filteranlæg. Når et spildevandstillæg er vedtaget politisk, vil de ejendomme, der skal etablere en lokal løsning, få et påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens 30 stk.4. 22

Figur 4.8 Kolding Kommunes indsatser i det åbne land - kort nr. er henvisning til spildevandsplanen 23

4.2 Grundvand Grundvandets tilstand opdeles i god eller ringe tilstand. For at tilstanden kan klassificeres som god, skal der være både god kvantitativ og god kvalitativ (kemisk) tilstand i en grundvandsforekomst. Den kvantitative tilstand vurderes ud fra en grundvandsforekomsts vandbalance, hvor den aktuelle indvinding sammenholdes med den udnyttelige ressource samt ud fra påvirkningen af overfladevand og vandafhængige naturtyper. Den kemiske tilstand vurderes på baggrund af fastsatte tålegrænser for bl.a. nitrat, pesticider, organiske mikroforureninger mv. Grundvandsforekomsterne er opdelt i kategorierne terrænnære, regionale og dybe. Kvantitativ påvirkning (vandindvinding) Vurdering af vandbalancen giver ikke anledning til at udpege grundvandsforekomster med ringe kvantitativ tilstand i Kolding Kommune. Beregning af påvirkning af overfladevand giver derimod anledning til udpegning af tre regionale forekomster (DK 1.11.2.2.) Kolding, DK1.11.2.6. Egtved og DK1.10.2.3 Vejen) i Kolding Kommune med ringe kvantitativ tilstand. Der er ingen indsatser i forhold til kvantitativ ringe tilstand i første planperiode, da der er så store usikkerheder forbundet med beregningen, at et evt. indsatsbehov ikke kan fastlægges med tilstrækkelig sikkerhed. Indsatsbehovet fastlægges derfor frem mod næste planperiode. Kvalitativ påvirkning (kemisk) Vurdering af tærskelværdier for nitrat giver anledning til at udpege 2 terrænnære grundvandsforekomster med ringe kemisk tilstand (DK1.11.1.1. Kolding og DK1.10.1.9.Ribe) og 3 regionale grundvandsforekomster med ringe kemisk tilstand. (DK1.11.2.3.Sonderbjert, DK1.11.2.7.Christiansfeld og DK1.10.2.13.Vojens). For grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper gælder det, at kontakten mellem grundvand og overfladevand ikke er tilstrækkelig velbeskrevet til, at der kan angives en indsats. Der er ingen indsatser i forhold til ringe kemisk tilstand i grundvandsforekomsterne, idet det forventes varetaget af den generelle miljøregulering og indsatsplaner for at sikre rent drikkevand. Det sker bl.a. via nationale vandmiljøplaner, pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendelse af pesticider og generelt fastlagte harmonikrav for udspredning af husdyrgødning mv. Hertil kommer den konkrete regulering i form af tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter. Drikkevandskvalitet er endvidere omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. 24

Grundvandsbeskyttelse generelt i Kolding Kommune Ud over den generelle miljøregulering af grundvandet fremgår det af kommunens vandforsyningsog grundvandsbeskyttelsesplan, hvordan grundvandsbeskyttelse varetages i Kolding Kommune. Dertil kommer de ovenover nævnte indsatsplaner, der beskriver en mere detaljeret grundvandsbeskyttelse i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Figur 4.9 viser en status for udarbejdelse af indsatsplaner i Kolding Kommune. Der er p.t. udarbejdet og vedtaget indsatsplaner i 3 områder, Vonsild-Agtrup, Kongsted og Follerup. Derudover arbejder kommunen p.t. på indsatsplaner i 5 andre områder, Viuf-Bramdrupdam, Veerst-Trudsbro, Christiansfeld, Sommersted og Ødis-Vamdrup. Indsatsplaner skal behandles i koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne ud i offentlig høring i 12 uger. Figur 4.9 Status for udarbejdelse af indsatsplaner i Kolding Kommune, marts 2015. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Der beregnes BNBO for de almene vandværksboringer i forbindelse med indsatsplanerne. BNBO indgår derefter som områdeafgrænsning for forskellige indsatser mht. både fladebelastninger og punktkilder. Indsatserne indenfor BNBO er generelt mere restriktive end indsatserne udenfor BNBO. 25

4.3 Akvakultur Vandplanerne indeholder ingen indsats over for akvakultur i Kolding Kommune. I Kolding Kommune er der 2 akvakulturanlæg, ét ferskvandsdambrug og ét havbrug. Ferskvandsdambruget har en miljøgodkendelse, og har de nødvendige tilladelser i henhold til lov om vandforsyning. Havdambruget har en ældre Miljøtilladelse, hvor det som Kap. 5 virksomhed skal have lavet en Miljøgodkendelse inden 2014. En godkendelse der vil indeholde en udledningstilladelse til medicinog hjælpestoffer. Senest hvert 10. år skal meddelte miljøgodkendelser m.v. revurderes. I den forbindelse meddeles nødvendige påbud. Ved næste revurdering af ferskvandsdambruget meddeles miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse samtidig. I forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse sker inddragelsen af offentligheden i overensstemmelse med de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. 4.4 Kystvande Kolding Kommune arbejder i henhold til vandplan 1.11 Lillebælt/Jylland med muligheden for etablering af 4 vådområder med et samlet areal på ca. 160 ha og med en samlet reduktion af kvælstofbelastningen på ca. 23 ton/år. Etablering af vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande og Lillebælt og derved forbedre miljøtilstanden i de kystnære områder. Se også afsnittet om kvælstof-vådområder ovenfor. 4.5 Øvrige indsatser i kommunen En række af Kolding Kommunes opgaver og aktiviteter på natur- og miljøområdet spiller sammen med vandhandleplanen. Her kan følgende nævnes: Handlingsplaner for klimatilpasning Alle landets kommuner skulle inden udgangen af 2013 have udarbejdet planer, der kan imødegå problemerne med øget risiko for oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. Kolding Kommune har udarbejdet og vedtaget en sådan klimatilpasningsstrategi. Et element i strategien er at udpege områder, hvor der under kontrollerede forhold kan ske midlertidige oversvømmelser. Badevandsprofiler Kommunerne har i 2011 udarbejdet badevandsprofiler som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Badevandsprofilerne kortlægger, langs hvilke af vore badestrande, der kan være behov for at gøre en supplerende indsats for at sikre en endnu bedre badevandskvalitet. Det drejer sig først og fremmest om regnbetingede overløb på overløbsbygværker og pumpestationer i forbindelse med spildevandssystemet. Aktiviteter og forbedringer på dette område støtter op om arbejdet med at forbedre miljøkvaliteten i de kystnære områder. Helhedsprojekter på naturområdet Kolding Kommune har gennem en årrække arbejdet med helhedsorienterede natur- og miljøprojekter, typisk i sammenhængende geografiske områder som fx ådale. Der lægges stor vægt på synergi i en tæt og konstruktiv dialog og samarbejde med lodsejere og øvrige interessenter. Derved skabes kosteffektive løsninger, der giver meget miljø for pengene. Det indebærer, at vi, ud fra en helhedstænkning, fortsat vil gennemføre vandløbsprojekter på lokaliteter eller strækninger, der ikke er udpeget i vandplanerne. Isolerede vandløbsprojekter Udover ovennævnte vandløbsprojekter vil vi fortsætte arbejdet med at forbedre miljøtilstanden i de vandløb, hvor vi har konstateret problemer og hvor det er muligt at løse problemerne. Også her vil der blive tale om indsatser, som ikke optræder i vandplanerne. Dette kan hænge sammen med, at vi har fået ny viden om de enkelte vandløb. 26

Projekt "Hjælp Fisken" Med henblik på at reducere tilledningen af miljøfarlige stoffer til vandløb, søer og kystområder via regnvandssystemerne, iværksatte Kolding Kommune i 2012 en kampagne rettet imod dels private grundejere og dels virksomheder. Formålet er at oplyse om, at afløb fra befæstede arealer oftest ender i vandløbene og at man derfor skal være meget påpasselig med brugen af miljøfarlige stoffer eller kemikalier på udendørs arealer. Husdyrgodkendelser De statslige vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke i kommunernes vandhandleplaner. 5 Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Fig. 5.1. herunder viser relationen mellem vand(handle)planerne og øvrige kommunale planer efter strukturreformen i 2007. 27

Fig. 5.1. Oversigt over hierarkiet i plansystemet efter strukturreformen i 2007. (kilde: Planloven i praksis) 5.1 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling samt rammerne for lokalplaner. Kommuneplanen skal være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser og således at vandplanens indsatser kan gennemføres. Der kan foretages ændringer i kommuneplankataloget og/eller i rammer for lokalplanlægning som fremmer målene i vandplanerne. Kolding Kommune arbejder på en revision af kommuneplanen sideløbende med udarbejdelsen af den kommunale vandhandleplan (og de kommunale Natura 2000-handleplaner). Det gør det i et vist omfang muligt at koordinere kommuneplanens indhold med handleplanerne, hvor dette måtte vise sig nødvendigt. På flere af indsatserne skal der dog gennemføres konsekvensvurderinger, der også beskriver omfanget af vandpåvirkninger, f.eks. ved ophør af vandløbsvedligeholdelse. Da det ikke er muligt at igangsætte konsekvensvurderinger før finansiering er på plads, kan det ikke udelukkes, at der vil blive behov for tilpasning af kommuneplanen. Det er dog kommunens vurdering, at den nuværende kommuneplan ikke rummer konflikter med den kommende vandhandleplan eller kræver nogen særlig tilpasning til denne. Derfor vurderer kommunen heller ikke, at den kommende kommuneplan vil kræve nogen omfattende tilpasning i forhold til vandhandleplanen. 28

5.2 Råstofplanen Regionerne har til opgave at gennemføre en kortlægning af forekomsten af råstoffer i de enkelte regioner. Regionerne skal på den baggrund udarbejde råstofplaner, hvor i der udlægges graveområder og interesseområder for sand, grus og sten, ler, klæg og bentonit. På baggrund af råstofforsyningssituationen samt idéer og forslag indkaldt i perioden 22. oktober til 17. december 2010 har Region Syddanmark udarbejdet et forslag til råstofplan 2012. Forslaget er godkendt af regionsrådet i december 2011 og har været i offentlig høring frem til slutningen af februar 2012. I forslaget til råstofplanen er der i Kolding Kommune udpeget 5 graveområder for sand, grus og sten samt 4 interesseområder for sand, grus og sten. Kolding Kommune har vurderet råstofplanen i forhold til denne vandhandleplan. Det vurderes at vandhandleplanen og dens indsatser ikke vil bevirke, at der skal ske ændringer i råstofplanen. Vurderingen baserer sig især på, at der ved alle indsatser i vandløbene er relativ stor afstand til de udpegede graveområder og interesseområder. 5.3 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Tilsvarende har spildevandsplanen til formål at beskrive, hvordan Kolding Kommune som miljømyndighed og Kolding Spildevand a/s som forsyningsselskab sikrer, at kommunens borgere og virksomheder kan aflede og få renset spildevandet på en effektiv og stabil måde. Planen skal sikre, at spildevand og overfladevand ikke er årsag til manglende opfyldelse af miljøkravene til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Vandforsyningsplaner og Spildevandsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men udtrykker kommunens strategier for en længere periode på de to områder. Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet med vandforsyningsplanen er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Kolding Kommune har haft kommunens Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan 2011 2021 i offentlig høring frem til den 21. december 2011. Planen afventer nu endelig vedtagelse i Byrådet. Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplanen er en sektorplan, som er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i Trekantområdets fælles Kommuneplan 2009 og Statens Vandplaner. Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplanen danner grundlag for kommunens forvaltnings- og administrationspraksis på vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesområdet. Kolding Kommunes overordnede mål med Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplanen er at sikre kommunens borgere rent drikkevand. Grundvandet skal fordeles, så borger og enhver sikres tilstrækkeligt vand uden væsentlig negativ påvirkning af det omgivende miljø. Til sikring af dette indeholder planen både kommunens egne retningslinjer samt retningslinjer fra Statens Vandplaner, der vedrører grundvandsbeskyttelse. Af planen fremgår det, hvilke retningslinjer der stammer fra Statens Vandplaner, og hvilke retningslinjer der er Kolding Kommunes. 29

Ifølge Statens Vandplaner er der ingen indsatser i forhold til grundvand i den første planperiode. I næste planperiode kan det forventes, at der evt. skal ske indsatser i forhold til overudnyttelse af grundvandsressourcen eller påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper (ringe kvantitativ tilstand) i nogle områder. Da der er stor usikkerhed omkring beregningsmetoden til opgørelse af grundvandsforekomster med god eller dårlig kvantitativ tilstand, er der ikke kendskab til, hvor der reelt er problemer. Da Statens Vandplaner kan få betydning for, Kolding Kommunes administration af vandressourcen revideres Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplanen sideløbende med Statens Vandplaner. Som Statens Vandplaner ser ud p.t. har de ikke ført til markante ændringer af Kolding Kommunes vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. Statens Vandplaner har dog givet anledning til, at Kolding Kommune frem mod næste planperiode overvejer at forlænge indvindingstilladelser med en kortere løbetid end loven giver mulighed for. På den måde kan der ske justering af tilladelserne i næste planperiode, hvis Statens Vandplaner viser, at der er behov for dette. Spildevandsplanen Efter miljøbeskyttelsesloven skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. I forhold til vandplanernes indsatsprogrammer vedrørende forbedret rensning af spildevandet i det åbne land, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg skal kommunens spildevandsplan indeholde disse elementer, herunder angivelse af tidsplan for de enkelte indsatser. Kolding Kommune har i maj 2012 vedtaget en ny spildevandsplan dækkende perioden 2012 2019. Denne plan er i overensstemmelse med de indsatser der peges på i vandplanerne. Kommunen vil sikre opfyldelse af vandplanernes baseline for spildevand i det åbne land i 2015, ved at udarbejde tillæg til spildevandsplanen. 5.4 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Kommunens handleplaner giver ikke anledning til ændring af indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse i første planperiode. 5.5 Relation til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000-handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK 30

nr. 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000- handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr. 1117 af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Der er et lovhjemlet krav til samspil ml. Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan for at sikre realisering af Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. I Kolding Kommune giver dette anledning til at koordinere indsatsen med den fælleskommunale Natura 2000-handleplan for Lillebælt(Natura 2000-område nr. 112) for det mulige vådområde ved Kær Mølleå, der er omfattet af vandoplandsplanen (VOP) for Lillebælt / Jylland. Gennem koordinering skal det sikres, at vådområdeprojektet kan realiseres uden at influere negativt på de udpegede naturtyper indenfor projektområdet. 31

Bilag til Kolding Kommunes Vandhandleplan 2010 2015 Bilag 1 - Indsatskrav - restaurering i vandløb stræk_cd seg_cd Vandløbssystem Vandløbsnavn Længde Årstal for projektstart Projekt status RIB_1.11.02176 RIB06862 Binderup Mølleå Skidenbæk 515 2013 Under realisering RIB_1.11.02176 RIB00252 Binderup Mølleå Skidenbæk 323 2013 Under realisering RIB_1.11.02176 RIB00130 Binderup Mølleå Skidenbæk 34 2013 Under realisering RIB_1.11.01989 RIB03651 Kolding Å Drabæks Mølle Å 123 2015 Afventer opstart RIB_1.11.01877 RIB02036 Gudsø Mølleå Eltang Bæk 78 2015 Afventer opstart RIB_1.11.01956 RIB00015 Kolding Å Drabæks Mølle Å 61 2015 Afventer opstart RIB_1.11.01956 RIB02985 Kolding Å Drabæks Mølle Å 93 2015 Afventer opstart I alt 1227 Bilag 2 - Indsatskrav - genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger Spærringsnr. seg_cd Vandløbssystem Vandløbsnavn Længde Årstal for projektstart Projekt status RIB-00954 RIB05175 Tilløb Lillebælt Grønsbæk 598 2014 Under forundersøgelse Udgået efter afslag fra RIB-00842 RIB15068 Gudsø Mølleå Tilløb til Gudsø Mølleå 353 Fredericia Kommune NST RIB-00732 RIB09704 Kongeåen Drenderup Bæk 185 2013 Under realisering RIB-00859 RIB11059 Kolding Å Dons Bæk 794 2014 Under forundersøgelse RIB-00757 RIB10437 Kolding Å Babrekær Grøft 232 2013 Under realisering RIB-00675 RIB09696 Kongeåen Holt Bæk 81 2014 Under forundersøgelse RIB-00741 RIB10174 Kongeåen Øster Vamdrup Bæk 203 2014 Under forundersøgelse RIB-00795 RIB11096 Kolding Å Hvilested Bæk 300 2015 Afventer opstart RIB-00662 RIB09814 Kolding Å Hvilested Bæk 68 2015 Afventer opstart RIB-00861 RIB09923 Tilløb Lillebælt Midtskov Sejlum Bæk 833 2015 Afventer opstart RIB-00735 RIB11652 Gudsø Mølleå Nr. Stenderup Bæk 189 2015 Søges undtaget, note 5 I alt 3768

Bilag 3 Indsatskrav fjernelse af spærringer Spærrings-nr. Vandløbssystem Vandløbsnavn Spærringstype * Projektstart Projekt status RIB-00184 Binderup Mølleå Binderup Mølleå Vandmølle 2013 Under realisering RIB-00948 Binderup Mølleå Tilløb til Binderup Mølleå Vejunderføring 2013 Under realisering RIB-00139 Gudsø Mølleå Gudsø Mølleå Vandmølle 2013 Realiseret RIB-00142 Gudsø Mølleå Nr. Stenderup Bæk Opstemmet sø 2015 Afventer opstart RIB-00941 Gudsø Mølleå Vestlige tilløb til Eltang Bæk Vejunderføring 2013 Forundersøgt RIB-00945 Gudsø Mølleå Gudsø Mølleå Opstemmet sø 2015 Afventer opstart RIB-00946 Gudsø Mølleå Gudsø Mølleå Vejunderføring 2015 Afventer opstart RIB-00947 Gudsø Mølleå Vestlige tilløb til Eltang Bæk Vejunderføring 2013 Forundersøgt RIB-00295 Hejls Nor Skoisholt Bæk Rørlægning med fald 2013 Realiseret RIB-00297 Hejls Nor Taps Å Vandmølle 2013 Realiseret RIB-00151 Kolding Å Vester Nebel Å Vandmølle 2014 Under forundersøgelse RIB-00157 Kolding Å Hvilested Bæk Dambrug 2015 Afventer opstart RIB-00164 Kolding Å Barbrekær Grøft Engvanding 2013 Under realisering RIB-00166 Kolding Å Donsrod Å Vejunderføring 2013 Realiseret RIB-00167 Kolding Å Dons Bæk Ukendt 2014 Under forundersøgelse RIB-00169 Kolding Å Rold Bæk Dambrug 2013 Forundersøgt RIB-00170 Kolding Å Maglehøj Bæk Dambrug 2013 Under realisering RIB-00177 Kolding Å Drabæks Mølleå Vandmølle 2013 Forundersøgt RIB-00953 Kolding Å Hvilested Bæk Vejunderføring 2015 Afventer opstart RIB-00932 Kongeåen Bjørnebækken Opstemmet sø 2013 Under realisering RIB-00316 Ribe Å Tågerup Bæk Vejunderføring 2013 Under realisering RIB-00570 Ribe Å Tågerup Bæk Reguleringsbygværk 2013 Under realisering RIB-00290 Tilløb Lillebælt Odderbæk Opstemmet sø 2013 Realiseret *) se forklaring næste side

Bilag 3 Indsatskrav fjernelse af spærringer forklaring til typer af spærringer