Læsevejledning. Læsevejledning

Transkript

1 Læsevejledning Læsevejledning Dette dokument indeholder en beskrivelse af Randers Kommunes vandhandleplan, den er udarbejdet på baggrund af de fire 1. generations vandplaner ( ) som geografisk dækker Randers kommune. Planen angiver hvilke kriterier der har været betydende for den rækkefølge som kommunen har startet arbejdet med at opfylde vandplanernes indsatsprogram. Side 1 af 25

2 Resume af den statslige vandplan Der skal i de kommende år på baggrund af EU s vandrammedirektiv gennemføres en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i Danmark. Staten har udarbejdet de overordnede planer for at sikre rent vand i Danmarks søer, fjorde og åer. Vandplanerne indeholder miljømål og nogle meget konkrete supplerende indsatsprogrammer for vandløb, søer, kystvande og grundvand og der angives en række retningslinjer for myndighedernes administration. De konkrete indsatser, som er beskrevet i statens vandplaner skal udføres i første planperiode som løber i årene Statens vandplaner indeholder endvidere en redegørelse for de enkelte vandområder. Af redegørelsen fremgår det bl.a. hvilken tilstand vandområderne har i dag, og det vurderes hvilken tilstand de forventes at have ved planperiodens udløb i I denne vurdering er effekten af gældende lovgivning samt eksisterende statslig og kommunal planlægning indregnet. Dette niveau betegnes baseline. Med angivelsen af den forventede tilstand i 2015 vurderes det derefter i planerne, hvilke supplerende tiltag, der skal gennemføres for at opnå målopfyldelse inden for planperioden. Disse tiltag betegnes den supplerende indsats og udmønter sig i et indsatsprogram, hvor en række velbeskrevne virkemidler benyttes til at opnå en forbedret vandkvalitet. Virkemidlerne er undersøgt bl.a. med hensyn til omkostningseffektivitet for at sikre mest miljø for pengene i planerne. Målene i vandplanerne er bindende, og kommunerne må ikke administrere på en måde, som strider imod planerne. Der er udarbejdet i alt 23 vandplaner i Danmark. De 23 vandplaner viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hovedelementerne i vandplanernerne er på naturstyrelsen hjemmeside beskrevet som følger: Forbedre kvaliteten i vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres frem mod Indsatsen vil forsætte i næste vandplansperiode. Ved at reducere udledningen af fosfor får flere danske søer bedre vandkvalitet. Tilstanden i vandløb og søer skal forbedres ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur. En indsats i forbindelse med vandindvindinger skal sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb. Kommunerne tænker klimatilpasning ind i indsatserne Vandplanerne blev endelig offentliggjort den 30.oktober Kommunerne skal på baggrund af vandplanerne udarbejde en kommunal vandhandleplan for dele af den konkrete indsats. Randers Kommune er omfattet af vandplanerne for vandområderne Randers Fjord Hovedvandopland 1.5, Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Limfjorden Hovedvandopland 1.2 samt Nordlige Kattegat og Skagerrak hovedvandopland 1.1. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. I perioden frem til 30. april 2015 skal kommunerne udarbejde et forslag til en vandhandleplan, som er en beskrivelse af kommunens planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Forslag til den kommunale vandhandleplan skal i 8 ugers høring, og den skal være endelig vedtaget senest den 30. oktober 2015, et år efter statens offentliggørelse. Se vandplanerne på naturstyrelsens hjemmeside. Side 2 af 25

3 Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområderne Randers Fjord Hovedvandopland 1.5, Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3, Limfjorden Hovedvandopland 1.2 samt Nordlige Kattegat og Skagerrak hovedvandopland 1.1 og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Randers Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Randers Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Randers Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med nabokommunerne Mariagerfjord, Viborg, Norddjurs og Favrskov om grænsevandløb samt med relevante kommuner i oplandet til Randers Fjord, Mariager Fjord og Limfjorden om kommunale vådområdeprojekter. Randers Kommune har ligeledes dialog med relevante kommuner i oplandet til Randers Fjord vedrørende grundvand. Se kortet herunder for samarbejdskommunernes beliggenhed. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: Side 3 af 25

4 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Offentlighedsfase, aktiviteter og klagevejledning Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatserne skal gennemføres. Randers Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Udkastet til Randers Kommunes vandhandleplan blev politisk godkendt i Miljø- og teknikudvalget den 26. marts 2014, i Økonomiudvalget den 14. april 2015 og i Byrådet den 30. april Herefter var udkastet fremlagt i offentlig høring fra den 23. april og 8 uger frem til den 18. juni I henhold til miljømålslovens 53, stk.1 nr. 2 kan den endelig vedtaget vandhandleplan påklages til Naturog Miljøklagenævnet, for så vidt angår handleplanens fastlæggelse af hvor og hvornår kommunen vil igangsætte indsatskravene fra den statslige vandplan. Klageberettiget er Miljøministeren, enhver der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Du klager via Klageportalen, som du finder på og Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Randers Kommune. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter offentliggørelsen af denne plan, dvs. den 27. november Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort regnes klagefristen dog altid fra tidspunktet for bekendtgørelse. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Randers Kommune i Klageportalen senest kl på datoen for klagefristen. Side 4 af 25

5 Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort på Klageportalen. Fritagelse for brug af Klageportalen Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Randers Kommune via eller til Randers Kommune, Laksetorvet, 8900 Randers C, att. Natur Randers Kommune videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som beslutter, om du kan blive fritaget. En klage har ikke opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Søgsmål: I henhold til miljømålslovens 58 skal søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af loven, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Strategisk miljøvurdering For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Vurderingen kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. De statslige vandplaner er blevet miljøvurderet efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Vi vurderer, at denne handleplan ligger inden for rammerne af vandplanen. Der er ikke sat ekstra retningslinjer ind i handleplanen. Derfor anser Randers Kommune det for unødvendigt at lave miljøvurdering af handleplanen. Handleplanen skal dermed ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Beslutningen om at vandhandleplanen ikke skal miljøvurderes kan påklages frem til den 27. november 2015 på teknisk@randers.dk. Klagen skal være skriftlig. Klagereglerne følger de klagebestemmelser, der er gældende i henhold til de regler, som planerne er udarbejdet efter, hvilket vil sige Miljømålsloven. Klageberettiget er Miljøministeren, enhver der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø samt Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klage indgives til den myndighed, som har offentliggjort afgørelsen. Myndigheden sender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Side 5 af 25

6 Kolofon Udarbejdet fra 22. december til 22. juni 2012, konsekvens rettet i henhold til endelig vedtaget vandplan fra staten forår 2015 af Randers Kommune, Natur og Miljø. Planlægningen er sket i samarbejde med Mariagerfjord Kommune, Viborg Kommune og Norddjurs Kommune. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. ISBN Forsidebillede: Fussing sø set fra nordsiden, Fotograf Lars Sandberg. Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Randers Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan, planen kan ses her. Risikostyringsplaner. EU's oversvømmelsesdirektiv har udpeget Randers Fjord til et område der er særligt oversvømmelsestruet. Randers Kommune har udarbejdet en risikostyringsplan for oversvømmelser. Planen kan ses her. Badevandsprofiler Randers Kommune har i 2011 udarbejdet 2 badevandsprofiler som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Se badevandsprofilerne for Fussing sø og Udbyhøj strand. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. Se også Miljøstyrelsens nyhedsbrev af 22. december Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke påtænkt generelle og landsdækkende indsatser i forhold til miljøfarlige forurenende stoffer i første planperiode. I første planperiode vil der blive indsamlet viden om emnet. Side 6 af 25

7 Vandområderne er knyttet til følgende fire forskellige indsatskategorier og dertil hørende indsatsbehov: 1 Indsats i vandområde uden problem 2 Indsats i vandområde under observation 3 Indsats i vandområde med stofbestemt indsats 4. Indsats i vandområde med ukendt tilstand/belastning Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav Identificerer udledninger og registrerer oplysninger herom Identificerer udledninger og registrerer oplysninger herom Identificerer udledninger og registrerer oplysninger herom Identificerer udledninger og registrerer oplysninger herom Tilvejebringer viden om kilder og belastning Gennemgå og hvor nødvendigt revidere tilladelser til udledning og tilladelser til tilslutning til offentlig kloak Tilvejebringe eller forbedre grundlag for at kunne gennemføre generel indsats Forelægge evt. problemer vedr. diffuse kilder for relevante styrelser Identificere og kortlægge kilder Indsatserne er nærmere uddybet i vandplanerne og omfattet af retninglinjerne Inddelingen af vandområder i kategorier er foreløbig og vil blive ændret efterhånden som der kommer ny viden og kriterier. Randers Kommune varetager som miljømyndighed for punktkilder følgende opgaver efter vandplanens indsatsprogram: iværksætter foranstaltninger indenfor myndighedsområdet tilvejebringer eller forbedrer viden om udledninger med indhold af miljøfarlige stoffer kvantificerer de individuelle udledningers omfang vurderer om kilder er diffuse eller punktkilder indberetter oplysninger efter anmodning Alle vandløb, søer og kystvande er omfattet af kategori 1 og 4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, Side 7 af 25

8 der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor vandplanerne og deraf følgende nye miljømål blev vedtaget efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Side 8 af 25

9 Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 2 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 3. * :Tidligere har amterne og Naturstyrelsen lagt til grund, at der var opnået god økologisk tilstand i blødbundsvandløb, når faunaklassen svarede til DVFI 4. Forud for udarbejdelsen af basisianalysen for vandområdeplan revurderede DCE imidlertid sin vurdering af anvendeligheden af DVFI for blødbundsvandløb, idet man ikke længere mente, at blødbundsvandløbenes tilstand kunne vurderes med udgangspunkt i DVFI. Som en konsekvens heraf er miljømålet for økologisk tilstand for blødbundsvandløb nu generelt "god økologisk tilstand", men det detajlerede mål i form af faunaklasse 4 er bortfaldet. Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen sker dog på baggrund af en konkret vurdering i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt, hvor også andre parametre end medianminimumsvandføring kan indgå. Det afgørende krav til fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen er, at miljømålene uanset vandindvinding vurderes at kunne nås. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysiskkemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Side 9 af 25

10 Jf. afsnit i vandplanerne Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget[1]. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. [1] Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Kommunernes ansvar er at lave en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, som ikke strider mod vandplanernes mål dvs. i 2015 inden den 22. december. I relation til ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodex for samarbejdet mellem staten og kommunerne på miljøområdet. Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til EU s regulering på miljøområdet. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Det følger af vandrammedirektivet, at miljømålene for Danmarks vandområder skal være nået senest den 22. december For at dette kan nås, er det Miljøministeriets opfattelse, at foranstaltningerne i vandplanernes indsatsprogram skal iværksættes tidligst muligt efter, at de kommunale handleplaner foreligger. Mulige indsatser jf. statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanernes indsatsprogram. Jf. afsnit 1.3 i vandplanerne for Randers Fjord, Mariager Fjord, Limfjorden og Nordlige Kattegat og Skagerrak. Statens Side 10 af 25

11 indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanernes indsatsprogram for Randers Kommune i er som følgende: I vandplanerne er der for Randers Kommune ikke anført supplerende indsatser for grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand eller grundvandets eventuelle kemiske påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper. I 1. vandplanperiode er kravene til grundvandets tilstand omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Der foreligger ikke et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at kunne vurdere eller beskrive grundvandets kvantitative og kemiske påvirkning af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper. Der mangler ligeledes beregningsmetoder til at kunne redegøre for påvirkningerne. Tidsfristen for målopfyldelsen er derfor udsat (ref. til vandplanerne afsnit 1.3.2). Prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Vandløb På vandløbsområdet har Randers Kommune anvendt følgende prioriteringskriterier for indsatsen: Samlede vandløbssystemer/hovedvandoplande Lodsejerinteresse/NGO-interesse Samarbejde med nabokommuner Det er ved prioriteringen tilstræbt at gennemføre de enkelte indsatser i en sammenhæng, således at der gennemføres tiltag i hele vandløb eller vandløbssystemer indenfor mindre geografiske områder. I vandhandleplanen har kommunen overordnet set anvendt hovedvandoplande som prioriteringskriterie for igangsætning af arbejdet. Således er hovedparten af arbejdet i 2013 sket i oplandet til Mariager Fjord. I 2014 er hovedparten af arbejdet sket i oplandet til Limfjorden og i 2015 vil hovedparten af arbejdet ske i oplandet til Randers Fjord. Den administrative indsats er forsøgt fordelt ligeligt i perioden 2013 til I hele perioden vil der derfor være en løbende kontakt og dialog med lodsejere for udarbejdelse og gennemførelse af indsatsen. I forbindelse med prioriteringsarbejdet har kommunen tillige taget hensyn til lodsejerinteresse og interesser fra sportsfiskerne. Kommunen har anvendt sit lokale kendskab til at sammensætte prioriteringen af arbejdet Side 11 af 25

12 på en sådan måde, at projekter der nemt vil kunne løses/har en stor lokal opbakning er forsøgt indarbejdet først i planperioden. Prioriteringen er foretaget i samarbejde med nabokommuner med fælles vandløbsstrækninger, således er det aftalt, hvem der varetager indsatsen og således, at indsatsen kan udføres mest omkostningseffektivt. Prioriteringen er endvidere foretaget så den er i overensstemmelse med kommunens øvrige eksisterende planer. Prioriteringen har ført til nedenstående realiseringsrækkefølge og tidspunkt for iværksættelse af indsatserne. Skemaet angiver de virkemidler for vandløbsindsatsen, der er angivet i vandplanerne for de enkelte vandløb samt årstallet for indatsens begyndelse. Virkemidlerne består af: restaurering af vandløb (angivet i m), åbning af rørlagte strækninger (angivet i m) og fjernelse af spærringer. Du kan læse mere om note 5 her: Såfremt der ved gennemførelsen af indsatserne konstateres, at en indsats ønskes fremskyndet forbeholder Randers Kommune sig ret til at ændre på realiseringsrækkefølgen. Randers kommune forbeholder sig endvidere ret til at ændre på realiseringsrækkefølgen hvis der fra statens side fremkommer ansøgningsfrister o.lign som kommune skal overholde for at få dækket sine udgifter til projekterne og som ikke er forenelig med den viste rækkefølge herover for gennemførelse af indsatserne i vandplanen. Tilsvarende vil opståede komplikationer ved gennemførelsen af en indsats betyde, at Randers Kommune må udsætte gennemførelsen af en indsats til et efterfølgende år. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering Spildevand På spildevands området har Randers Kommune anvendt følgende prioriteringskriterier: Vandplanens retningslinje om prioriteringskriterier, som angiver at følgende sideordnede prioriteringer bør følges: Side 12 af 25

13 o Spildevandsindsatser i vandløb med højeste DVFI-målsætning o Spildevandsindsatser i søoplande o Spildevandsindsatser i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning o Spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder) Sammenhæng med den øvrige planlægning på spildevandsområdet I vandplanens retningslinje 15 er der opstillet 4 kriterier, der bør anvendes ved prioritering af spildevandsindsatsen. Kriterierne medfører, at indsatsen for et regnbetinget udløb i Assentoft skiller sig ud, da udledningen sker til en ikke målsat vandløbsstrækning. Derfor prioriteres den indsats lavest. De øvrige indsatser for regnbetingede udløb sideordnes på baggrund af vandplanens prioriteringskriterier. Derfor foretages prioriteringen i forhold til sammenhæng med den øvrige planlægning på spildevandsområdet, hvor startegien er, at områder udenfor Randers by separeres og mindre renseanlæg nedlægges jf. Randers Kommunes spildevandsplan. Plangrundlag for indsats for regnbetinget udløb i Gassum og Ålum er tilstede og er igangsat. Indsats for regnbetingede udløb i Helstrup, Hornbæk og Assentoft forventes gennemført i næste vandplanperiode med igangsættelse senest i hhv. 2016, 2017 og Indsatsen for spildevand i det åbne land i Randers Kommune skal gennemføres i denne vandplanperiode. Indsatsen i områder, der hører under baselinindsatsen er igangsat. Det prioriteres at baselineindsatsen afsluttes først. Herefter igangsættes indsatsen i det ene nye indsatsområde mht. spildevand på landet. Der resterer 24 ejendomme. Ved nærmere undersøgelse af spildevandsforhold på ejendommene, kan antallet falde. Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og tidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne, som er vist under fanen "kort", som du kan finde øverst på siden. Indsatsområder Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. De følgende afsnit indeholder en detaljeret forklaring af de enkelte indsatser samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende. I beskrivelsen henvises til fanen "Kort" som du kan finde øverst på denne side. Kortene viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske Side 13 af 25

14 en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand Overfladevand- vandløb og søer Vandløb Vandplanernes indsatsprogram for Randers Kommune i , med fradrag af note 5 ansøgninger består af forbedring af de fysiske forhold i vandløbet og er af følgende størrelse: En række af de udpegede vandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Indsatserne består af vandplanernes fastlagte virkemidler efter virkemiddelkataloget [1]. [1] Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. Vandplanens virkemidler er følgende Frilægning af vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering/restaurering Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projektet forudsætter tilladelse efter jf. 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Side 14 af 25

15 Søer I Randers Kommune er 3 søer medtaget i vandplanlægningen: Fussing Sø, Udbyover sø og Langå Sø. Der er i vandplanen peget på evt. restaurering for de tre søer, men i første planperiode skal der ikke ske nogen restaureringsindsats. Søernes tilstand vil i første planperiode blive forbedret via vandplanens generelle indsatser mod diffus næringspåvirkning fra landbruget, 10 meter dyrknings-, sprøjte- og gødningsfrie randzoner langs vandløb og søer og ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen. For Fussing Sø vil der være tale om forbedrelse af spildevandsrensningen for den sidste rest af spredt bebyggelse, hvor der endnu mangler en indsats. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Fosforådale Der etableres ikke vådområder i ådalene i Randers Kommune til tilbageholdelse af fosfor. Kvælstofvådområder Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Randers Kommune skal i samarbejde med de andre kommuner i oplandet til Randers Fjord etablere vådområder til fjernelse af 91,2 tons af det kvælstof der hvert år transporteres med vandet til Randers Fjord. Randers kommune har ikke aktuelle planer om at anlægge nye vådområder i oplandet til Randers fjord. Desuden undersøger Naturstyrelsen muligheden for at lave statslige vådområdeprojekter omkring den nederste del af Kåtbækken (opland til Limfjorden) I oplandet til Limfjorden og Mariager fjord skal der i henhold til vandplanen fjernes hhv. 415 og 38,8 ton kvælstof/år ved etablering af vådområder. Randers Kommune har ikke kommunale vådområdeprojekter i disse oplande. Spildevand Spildevand Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, indeholder nye initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning. Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Side 15 af 25

16 Se Randers Kommunes Spildevandsplan Dette medfører, at kommunen skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i en revideret spildevandsplan eller som et tillæg til den eksisterende spildevandsplan. Randers Kommune forventer at revidere spildevandsplanen inden udgangen af 2013 eller vedtage tillæg dertil, så plangrundlaget er tilvejebragt inden indsatserne skal igangsættes. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af planen. Den endelige plan kan ikke påklages. Tilladelser til nye og ændrede spildevandsudledninger gives efter miljøbeskyttelseslovens 28. Spildevandsindsatser fastlagt i vandplanerne for Randers Kommune fremgår af nedenstående kortbilag. Signatur forklaring til ovenstående kort: Regnbetingede udløb Turkise firkanter viser: Indsatskrav - Regnbetingede udløb Spredt bebyggelse supplerende indsats De lodret skraverede viser: Indsatskrav - SO Spredt bebyggelse - baseline Sort skraveret: Baseline - O Sort skraveret: Baseline - OP Side 16 af 25

17 Vandplanens virkemidler Renseanlæg Regnbetingede udløb fra fælles kloak Spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse Renseanlæg Der er ikke fastlagt en indsats overfor renseanlæg i Randers Kommune. Regnbetingede udløb fra fælleskloak Vandplanen fastlægger indsats overfor følgende regnbetingede udløb i Randers Kommune: Sted Udløbsnummer Vandløb Plangrundlag Indsats igangsættes Gassum PU10.01 Kåtbæk Planlagt separatkloakeret Ålum PU19.02, PU19.03, PU19.04, PU19.06 Nørre Å Planlagt separatkloakeret Helstrup D0101RU Elbæk Fastlægges ved ændring af spildevandsplanen. Neder Hornbæk G01U080 Svejstrup bæk Fastlægges ved ændring af spildevandsplanen. Assentoft S_U7 Volkmølle bæk Fastlægges ved ændring af spildevandsplanen Indsatsen for de regnbetingede udløb gennemføres som udgangspunkt fra 2014 med en jævn fordeling over 5 år. Således skal ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode jf. vandplanens indsatsprogram. Vandplanens regningslinje 7 fastlægger at indsatsen for overløb som udgangspunkt bør ske ved etablering af at et first-flush bassin på 5 mm (50 m 3 pr. red.ha.) svarende til en årlig udledning på ca. 250 m 3 pr. red. ha oplandsareal. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand m.v. Valget af konkret indsats ved de enkelte udløb fastlægges ved ændring af kommunens spildevandsplan eller tillæg hertil. Spildevand fra spredt bebyggelse Indsatsen overfor spildevandsudledninger fra den spredte bebyggelse er baseret på, at den allerede planlagte indsats som følge af lov om spildevandsrensning i det åbne land (nr. 325 af 14/5 1997) gennemføres. Denne del af indsatsen (baselineindsatsen) er indarbejdet i Randers Kommunes spildevandsplan og er igangsat. Baselineindsatsen er fastlagt som enten individuelle løsninger ved ejendommene eller kloakering og forventes afsluttet i For enkelte ejendomme kræves der dog en ændring af spildevandsplanen. På nuværende tidspunkt er spildevandsforholdene ikke undersøgt eller forbedret på ca. 22 ejendomme. Når ejendommenes spildevandsforhold undersøges nærmere, kan antallet af ejendomme, hvor der skal ske en forbedret rensning falde. Side 17 af 25

18 I vandplanen er der i Randers Kommune fastlagt en supplerende indsats i et område ved Langkastrup bæk. Ud fra kommunens nuværende oplysninger vil det medføre krav om forbedret spildevandsrensning på 2 ejendomme. Den konkrete indsats fastlægges ved en ændring af spildevandsplanen. Den samlede indsats i Randers Kommune er: Vandløb Baggrund Status for indsats og plangrundlag Ginnerup bæk Baseline I gang og afsluttes inden udgangen af Fussing sø Baseline I gang og afsluttes inden udgangen af Fåresti bæk Baseline I gang og afsluttes inden udgangen af Vissing bæk Baseline I gang og afsluttes inden udgangen af Hede bæk Baseline I gang og afsluttes inden udgangen af Karlsberggrøften Baseline I gang og afsluttes inden udgangen af Kousted å Baseline I gang og afsluttes inden udgangen af Kræver ændring af spildevandsplan. Svejstrup bæk Baseline I gang og afsluttes inden udgangen af Torup bæk Baseline I gang og afsluttes inden udgangen af Kræver ændring af spildevandsplan. Øster Kondrup bæk Baseline I gang og afsluttes inden udgangen af Kræver ændring af spildevandsplan. Langkastrup bæk Supplerede Igangsættes i 2015 efter ændring af spildevandsplanen Indsatserne ved Enslev bæk, Grøde bæk, Rismølle bæk, Spentrup-Hastrup Bæk, Hals sø og Udbyover sø er afsluttet Vandplanens krav til gennemførelse af spildevandsindsatsen ved ejendomme i den spredte bebyggelse i Randers Kommune er, at baseline indsatsen gennemføres inden udgangen af 2015 og at den supplerende indsats starter i Miljøfarlige stoffer Vandplanen udpeger en række vandløb, søer og kystvande til indsatser vedrørende miljøfarlige stoffer. Udpegningerne kan ses på Naturstyrelsens Miljøgis-kort. Vandløb I Randers Kommune er Gudenåens hovedløb udpeget til Vandområde med behov for stofbestemt indsats, og der er andre vandområder, som er udpeget til Vandområde under observation. Årsagen til udpegningen af Gudenåen er, at der er fundet kviksølv i fisk i koncentrationer over det gældende miljøkvalitetskrav i 3 søer i Gudenå-systemet i 2008 (Mossø, Julsø og Silkeborg Langsø). Udpegningen af andre strækninger til Vandområde under observation skyldes kendte betydelige belastninger herunder påvirkninger fra regnbetingede udledninger og spredt bebyggelse. Søer I Randers Kommune er Langå Sø og Udbyover Sø udpeget til at være vandområde under observation. Langå Sø udpegningen skyldes, at der i søens sediment i 2008 er fundet et markant forhøjet indhold af organiske miljøfarlige stoffer. Det er i Vandplan Randers Fjord beskrevet, at der i søens sediment er fundet indhold af nafthalen, acenafthylen, dibenz(a,h)anthracen, 3,6-dimethylphenanthren, Methylphenanthrener, Side 18 af 25

19 DEHA og Nonylphenol på over 75%-fraktilen af danske søer. Der er ikke angivet en specifik begrundelse for udpegningen af Udbyover sø, hvorfor baggrunden er kendte betydelige belastninger herunder påvirkninger fra regnbetingede udledninger og spredt bebyggelse, som for andre søer. Kystvande Randers Fjord er udpeget til Vandområde med behov for stofbestemt indsats samt Vandområde under observation. Udpegningen skyldes især forhøjede koncentrationer af tributyltin (TBT) og tungmetallerne cadmium, nikkel og bly samt PCB er. Kilderne til dette kan være havne og andre punktkilder. Udledning til Gudenåen vil også kunne påvirke Randers Fjord. Kommunens indsats For både søer, vandløb og kystvande gælder fremadrettet, at Randers Kommune via gældende lov vil søge at begrænse udledningen af de nævnte miljøfremmede stoffer i forbindelse med kommunens generelle tilsyns- og godkendelsesarbejde. Yderligere indsatser afventer nærmere afklaring med Naturstyrelsen. Akvakultur Akvakultur I Randers Kommune er der kun et mindre vælddambrug. Dambruget har en miljøgodkendelse og en vandindvindingstilladelse fra Dambruget udgør ikraft af dets placering i et væld ikke nogen spærring for vandløbsfaunaens frie vandring. Grundvand Grundvand I vandplanen er der for Randers Kommune ikke anført supplerende indsatser for grundvand, jf. vandplanerne afsnit 1.3. Vandindvinding I 1. vandplanperiode er kravene til grundvandets kvantitative tilstand omfattet af undtagelsesbestemmelserne og der stilles således ikke krav til vandindvinding i denne planperiode, jf. vandplanerne afsnit I vandløbsoplande, hvor der er ringe kvantitativ tilstand som følge af vandindvinding, vil Staten frem mod næste vandplan foretage en nærmere vurdering af behovet for en indsats for at reducere eller flytte indvindingen af grundvand. Dette kan betyde, at der på sigt skal reduceres eller flyttes på indvindingen af grundvand. I planperioden skal Randers Kommune meddele tilladelse til indvinding af grundvand til ca. 50 vandværker og ca. 50 markvandingsanlæg. Vandplanens virkemidler til at opnå god kvantitativ tilstand: Reduktion/flytning af kildepladser Kompensationsudpumpning til vandløb Side 19 af 25

20 Der skal ikke iværksættes en indsats i relation til grundvandets eventuelle kemiske påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper. I 1. vandplanperiode er kravene til grundvandets kemiske tilstand omfattet af undtagelsesbestemmelserne, jf. vandplanerne afsnit Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes via den igangværende indsatsplanlægning. I Randers Kommune er der udlagt fire områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). OSD områderne kan ses på nedenstående kort. I og uden for OSD er der udpeget adskillige indvindingsoplande til almen vandforsyning. På kortet er desuden vist indvindingsoplandene udpeget i den nyeste kortlægning. Bemærk, at indvindingsoplande, som stammer fra amternes regionplanlægning ikke er vist på kortet. Randers Kommune har i 2014 påbegyndt udarbejdelsen af indsatsplaner for den nordlige del af kommunen. Når statens grundvandskortlægning for de øvrige områder foreligger, vil Randers Kommune også her udarbejde indsatsplaner for at beskytte og sikre rent drikkevand. Indsatsplanlægningen bliver iværksat og prioriteret i den rækkefølge som statens grundvandskortlægning bliver afrapporteret i. Indsatsplaner skal behandles i koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne i offentlig høring i 12 uger. I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse vurderes behovet for udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Side 20 af 25

21 Side 21 af 25

22 Øvrig planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-planen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 11 Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (Kilde: Planloven i Praksis) Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplanenerne for vandområderne Randers Fjord Hovedvandopland 1.5, Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Limfjorden Hovedvandopland 1.2 samt Nordlige Kattegat og Skagerrak hovedvandopland 1.1 giver ikke Randers Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan. Side 22 af 25

23 Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 11. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandforsyningsområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen de rammer, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Der er i 2013 udarbejdet en samlet vandforsyningsplan for hele Randers Kommune. Med Vandforsyningsplan 2013 fastlægges ensartede rammer for udbygning af vandværkerne i Randers Kommune, og for kommunens administration efter reglerne i vandforsyningsloven. Vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv. Vandforsyningen er tilrettelagt efter de befolkningsmæssige, geologiske og naturlige forhold i kommunen. Vandplanerne har, i denne planperiode, ikke haft konsekvenser for vandforsyningsplanlægningen. Spildevandsplanen Spildevandsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor spildevandsområdet. Med spildevandsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige spildevandsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelse af indsatsen jf. vandplanernes indsatsprogrammer. Vandplanerne for Randers Fjord, Limfjorden, Mariager Fjord og Nordlige Kattegat og Skagerrak giver Randers Kommune anledning til ændring i kommunens eksisterende spildevandsplaner, så der bliver grundlag for at gennemføre de nødvendige tiltag i henhold til Vandplanernes indsatsprogrammer og således at spildevandsplanen ikke strider mod vandplanerne. Rettelserne vil tage form af tillæg til spildevandsplanen og revision af den samlede spildevandsplan for kommunen. Ændringerne er nærmere beskrevet under Indsatsområder - Spildevand. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Side 23 af 25