Effektrapport Alkoholbehandlingen Randers

Effektrapport Alkoholbehandlingen Randers April 2011

Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 2011 ISBN-nummer 978-87-994357-3-9 Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside: http://www.aarhus.dk/csu

Indhold 1 RESUMÉ... 6 2 INDLEDNING... 7 3 DATAMATERIALE... 8 3.1 METODISKE OVERVEJELSER... 8 3.1.1 Repræsentativitet... 8 3.2 BESKRIVELSE AF EFFEKTMÅL... 9 4 LÆSEVEJLEDNING...10 5 ARBEJDE OG ØKONOMI...11 6 ALKOHOLMISBRUG...13 7 STOFMISBRUG...16 8 PSYKISK HELBRED...18 9 FYSISK HELBRED...19 10 FAMILIE OG SOCIALE RELATIONER...20 11 KRIMINALITET...22 Resumé 5

1 Resumé Effektrapporten viser, at der er sket mange og store forbedringer på de variable, hvorpå vi har valgt at måle effekter. Klienternes situation er således gennemsnitligt markant bedre på tidspunktet for opfølgningen end ved indskrivningen. For domænet arbejde og økonomi har klienterne oplevet at have flere dage med betalt arbejde. Som en naturlig konsekvens af dette oplever de en lille stigning i deres arbejdsindkomst. Desuden er deres besvær med arbejdsmæssige problemer faldet, mens der hverken er en forbedring eller en forværring mht. deres besvær med økonomiske problemer. Klienterne oplever ligeledes forbedringer mht. deres alkoholmisbrug. Antallet af dage klienterne har et alkoholforbrug er faldet drastisk. Ligeledes er antallet af dage med alkoholoverforbrug. Desuden er klienternes udgifter til alkohol faldet. Klienterne oplever langt færre dage med alkoholproblemer, og som en følge af dette er deres besvær med alkoholproblemer også faldet markant. Hvad angår domænet stoffer/medicin er effekterne i en noget mindre størrelsesorden, hvilket alene skyldes, at det kun er ganske få klienter, der har et misbrug af stoffer/medicin udover deres alkoholmisbrug. Relativt er forbedringerne derfor flotte. Klienterne oplever at have færre dage med stof-/medicinproblemer. Deres udgifter til stoffer/medicin er faldet og de er mindre besværede af deres problemer med stoffer/medicin. Med hensyn til domænet psykisk helbred, har klienterne også oplevet forbedringer. Antallet af dage med psykiske problemer er faldet. Ligeledes er klienternes besvær med psykiske problemer. Det samme gør sig gældende for klienternes fysiske helbred. Her oplever de både at have færre dage med fysiske problemer og at have mindre besvær med deres fysiske problemer. Der er også sket forbedringer mht. klienternes familiære og sociale relationer. Klienterne oplever at have færre dage med konflikter med familien. Dog er der sket en forværring mht. konflikter med andre personer, således at klienterne nu oplever at have flere dage med konflikter med andre. Samtidig føler de dog mindre besvær mht. problemer med andre personer, ligesom de oplever at have mindre besvær med familiære problemer. Sidst men ikke mindst er der sket en forbedring mht. domænet kriminalitet, således at alvorligheden af klienternes kriminalitet er mindre på tidspunktet for opfølgningen end det var ved indskrivningen. 6 Resumé

2 Indledning Formålet med denne rapport er at give en indsigt i effekterne af indsatsen i Alkoholbehandlingen i Randers Kommune i 2008 og 2009. Viden om effekten af alkoholbehandlingen kan spille en central rolle i flere henseender. Først og fremmest kan denne viden bruges motiverende i behandlingsøjemed. Klienterne kan få konkret viden om, hvilke forbedringer de kan forvente inden for de forskellige problemområder i løbet af den nærmeste fremtid, samtidig med at man kan forberede dem på at tackle de eventuelle forværringer, der kan opstå under behandlingsforløbet. Desuden kan viden om behandlingseffekten bruges til at vise samarbejdspartnere, chefer, presse mv. at behandlingen har en effekt, samt hvilke problemområder behandlingen har en effekt på. Oplysningerne, der ligger til grund for beregningerne, er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling og de efterfølgende opfølgninger på indskrevne klienter ved hjælp af udredningsværktøjet ASI. Effekterne er beregnet for de klienter, der er lavet både indskrivnings- og opfølgnings-asi på. Da det blot er et mindretal af de klienter, der var i behandling i 2008 og 2009, som fik udfyldt en opfølgnings-asi, skal resultaterne fortolkes og videreformidles med stor forsigtighed. Der er dog, som det vil fremgå, foretaget en repræsentativitetsanalyse, hvori det diskuteres, om de klienter, der er lavet opfølgning på, er rimeligt repræsentative for alle klienter indskrevet i 2008 og 2009. I analysen er inkluderet opfølgninger efter både tre og seks måneder, ligesom der er anvendt data fra både 2008 og 2009 for at opnå et tilstrækkeligt antal udfyldte skemaer. Pålideligheden af data vurderes i afsnit 3.1. Indledning 7

3 Datamateriale Effektrapporten er baseret på data fra Alkoholbehandlingen i Randers. Data er indsamlet i 2008 og 2009 i forbindelse med den grundige udredning og dertilhørende opfølgninger, der foretages med det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index). ASI-udredningen er første trin i behandlingsplanlægningen. Der foretages løbende ASI-opfølgninger, der skal give et overblik over klientens problemområder på forskellige tidspunkter i behandlingen. På denne måde sikres det, at den igangsatte behandling fortsat er den rigtige til den pågældende klient, så der kan tages hensyn til problemer, som ikke var synlige ved indskrivning, ligesom fokus kan flyttes væk fra problemer, som viser sig ikke længere at være relevante. Der laves opfølgninger efter 3, 6, 12 og 18 måneders behandling. Endelig afsluttes der med en ASI-afslutning ved udskrivningen. Dette for at sikre, at klienten ikke har brug for yderligere behandling samt for at vurdere evt. behov for efterbehandling. I de statistiske beregninger, der ligger til grund for denne rapport, indgår alene indskrivnings- og opfølgningsdata for klienter indskrevet i alkoholbehandlingen, der er lavet enten 3 eller 6 mdr. opfølgning på. I 2008 og 2009 er der udfyldt 278 indskrivningsskemaer, hvorimod antallet af 3 og 6 mdr. opfølgningsskemaer kun er 39. Effekterne er således beregnet på data for blot 39 klienter. I næste afsnit vil vi vurdere, hvad det betyder for resultaternes pålidelighed. 3.1 Metodiske overvejelser Da der ikke er udfyldt opfølgningsskemaer for alle klienter indskrevet i 2008 og 2009, er der foretaget en repræsentativitetsanalyse. Det er gjort for at vurdere, i hvilket omfang analysen kan generaliseres til at sige noget om alle klienter indskrevet i løbet af de to år. Hvis det skal være muligt, skal de klienter, der indgår i analysen, være repræsentative i forhold til alle klienter indskrevet i perioden. Analysen er foretaget ved at sammenligne de klienter, der er lavet opfølgning på, med de klienter der blot er lavet indskrivning på. Denne sammenligning er foretaget som en signifikanstest på udvalgte variable bestående af en subjektiv og en objektiv variabel for hvert domæne samt udvalgte baggrundsoplysninger. På den måde kan man sige, at vi tester, hvorvidt de 39 klienter, der er lavet opfølgning på, i praksis kan betragtes som en tilfældig stikprøve, eller om der er en systematik i, hvem der blev lavet opfølgninger på (fx de klienter med færrest problemer). 3.1.1 Repræsentativitet Det overordnede billede af analysen er, at der ikke er forskel på opfølgningsgruppen og populationen i forhold til en lang række områder, herunder alder, erhverv, indtægt, sociale og kriminelle forhold problemer i forhold til alkoholmisbrug samt problemer i forhold til stofmisbrug. Der ses dog betydelige forskelle mellem opfølgningsgruppen og populationen i forhold til enkelte områder. Således er der signifikant flere i opfølgningsgruppen, som angiver at have lærlinge-, EFG- eller HG-uddannelse samt kortere videregående uddannelse som højst færdiggjorte erhvervsuddannelse. Omvendt er andelen af klienter, der er specialarbejdere eller som har en mellemlang videregående uddannelse mindre i opfølgningsgruppen end i populationen. Herudover ses en markant forskel i klienternes samlivssituation (andelen af enlige er mindre i opfølgningsgruppen). Derudover er andelen af klienter, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, samt klienter der angiver at have anden indtægt som væsentligste indtægtskilde større i opfølgningsgruppen. Omvendt er andelen af (førtids-)pensionister mindre. Endvidere er færre af klienterne i opfølgningsgruppen psykisk belastede, og der er færre i denne gruppe, der er blevet fysisk mishandlet samt 8 Datamateriale

seksuelt misbrugt. Sidst men ikke mindst adskiller opfølgningsgruppen sig fra populationen, ved i gns. at have haft 2 år mere med et alkoholoverforbrug. Der kan dog ikke gives et entydigt svar på spørgsmålet om opfølgningsgruppens repræsentativitet i forhold til populationen. Der er et enkelt spørgsmål, hvor der er signifikant forskel mellem grupperne, og der er en række spørgsmål, hvor forskellene godt nok ikke er signifikante, men stadig ganske markante. I forhold til spørgsmål, hvor klienternes uddannelsesmæssige baggrund kan spille ind, må resultaterne læses med det in mente. Hvad angår de resterende områder, kan det diskuteres, om resultaterne er umiddelbart overførbare til resten af populationen. Nogle vil hævde, at adskiller den undersøgte gruppe sig blot på få variable, så adskiller gruppen sig i det hele taget, og man vil derfor ikke kunne generalisere nogen resultater. 3.2 Beskrivelse af effektmål Med de effektmål, der er opstillet i denne rapport, ønsker vi at måle effekten af at være i alkoholbehandling. Hvorvidt vi gør det bliver beskrevet lidt senere i dette afsnit. Indledningsvis vil vi forklare, hvordan vi måler effekten. Det gør vi ved at angive ændringen på et givent spørgsmål. Dette kan fx være ændringen i hvor besværet klienterne føler sig af alkoholproblemer fra indskrivning til opfølgning. Effekten for dette område beregnes derfor ved at trække klienternes grad af besvær ved opfølgningen fra klienternes grad af besvær ved indskrivningen. Hvis en klient vurderer sig som en 3 er på ASI-skalaen gående fra 0 (slet ikke besværet) til 4 (meget besværet) for besvær med alkoholproblemer ved indskrivning og som en 1 er ved opfølgningen har klienten således forbedret sig 2. Hvor der er sket små ændringer, kan det ikke udelukkes, at ændringerne blot er udtryk for en vis variation i svarene. På denne måde er vi dog ikke sikre på, at vi måler effekten af behandlingen. Da vi ikke kender den kontrafaktiske situation, ved vi ikke, hvad der ville være sket med klientens problemer, hvis han/hun ikke var kommet i behandling. Vi måler således ændringen, mens klienten er i behandling. I denne periode spiller en lang række andre forhold ind (fx motivation, familieforhold, arbejdsforhold og mange andre faktorer). Effektmålet er dog alligevel vigtigt, hvis vi skal tilvejebringe viden om, hvad der virker, og hvordan noget virker. Fx bliver det interessant at se, om eventuelle fremtidige ændringer i tilbudsviften eller målgruppen, ændrer effekten af alkoholbehandlingen, idet dette vil give indikationer på hvad og hvordan noget virker. Dertil skal tilføjes, at det må forventes, at behandlingsarbejdet er en meget vigtig faktor bag ændringerne. Datamateriale 9

4 Læsevejledning Rækkefølgen af områderne følger rækkefølgen i målgrupperapporten, således at første afsnit omhandler arbejde og økonomi. Dette er gjort, så det er nemt at orientere sig i forhold til at kunne sammenholde resultaterne med målgrupperapporten. Inden præsentationen af effekterne kommer her en vejledning til forståelse af de grafiske præsentationer af resultaterne. Figur 1 er et eksempel på et spørgsmål, hvorpå klienterne som samlet gruppe har oplevet en gennemsnitlig forbedring. Hele den vandrette søjle viser klienternes samlede gennemsnit på en given variabel ved indskrivningstidspunktet. I dette tilfælde et spørgsmål, hvor klienternes gennemsnitlige besvær på indskrivningstidspunktet var 1,1 (den blå og den grønne søjle lagt sammen). Den blå del af søjlen viser klienternes samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet (her 0,8). Endelig illustrerer den grønne del af søjlen den gennemsnitlige forbedring i klienternes samlede gennemsnit på variablen (fra 1,1 til 0,8 altså 0,3). Figur 2 viser en situation, hvor der er forekommet en gennemsnitlig forværring. Denne figur skal læses en smule anderledes. Her angiver den blå del af søjlen det samlede gennemsnit ved indskrivningstidspunktet (her 0,8). Den røde del viser den gennemsnitlige forværring (her 0,21). Således er det samlede gennemsnit på opfølgningstidspunktet steget til 1 (det blå og det røde lagt sammen). 4.1: Gennemsnitlig forbedring 0,8 0,3 Forbedring 0 1 2 3 4 4.2: Gennemsnitlig forværring 0,8 0,21 Forværring 0 1 2 3 4 10 Læsevejledning

5 Arbejde og økonomi Rapporten indledes med at se på alkoholbehandlingens effekter inden for områderne arbejde og økonomi. Vi ved fra målgrupperapporten hvilket ligeledes fremgår af nedenstående diagrammer at arbejde og økonomi, er områder hvor klienterne kun i mindre grad føler sig besværede. Figuren viser, at det gennemsnitlige antal dage klienterne har haft arbejde mod betaling de seneste 30 dage forud for indskrivningen er 10,6. Ved opfølgningen er dette antal steget til 11,1. Klienterne har dermed i gennemsnit 0,5 dage mere med betalt arbejde, hvilket er en positiv udvikling. 5.1: Ændring i antal dage med arbejde mod betaling (de seneste 30 dage) 10,6 0,5 0 5 10 15 20 25 30 Ved indskrivningen var den gennemsnitlige arbejdsindkomst 6.618,90 kr. mens arbejdsindkomsten på opfølgningstidspunktet var steget til 6.708,30 kr. Der er således tale om en meget lille stigning. Forklaringen på dette er, at der er tale om et samlet gennemsnit for alle de klienter, der er lavet opfølgning på. Nogle har mistet deres job, mens andre er kommet i job. Der er således en lille overvægt af klienter, som enten arbejder mere eller som er kommet i arbejde. 5.2: Ændring i arbejdsindkomst (de seneste 30 dage) 6618,9 89,4 0 2000 4000 6000 8000 10000 Der er sket en forbedring mht. klienternes besvær med arbejdsmæssige problemer. De to ovenstående figurer taget i betragtning er det ikke overraskende, at figuren viser, at der er sket en forbedring. Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær med arbejdsmæssige problemer 1,3 på ASI-skalaen fra 0 (slet ikke besværet) til 4 (meget besværet). På trods af at klienterne ikke i særlig høj grad føler sig besværede på dette domæne, er der på opfølgningstidspunktet, sket en klar forbedring. Ved opfølgningen er klienternes gennemsnitlige besvær Arbejde og økonomi 11

således faldet til 0,8. Mens forbedringen både mht. antal dage med arbejde mod betaling og arbejdsindkomsten er meget beskeden, er ændringen i klienternes besvær med arbejdsmæssige problemer, udgangspunktet taget i betragtning, anseelig. 5.3: Ændring i besvær med arbejdsmæssige problemer 0,8 0,5 0 1 2 3 4 Modsat den markante ændring i klienternes besvær med arbejdsmæssige problemer, er der ikke sket nogen ændring i deres besvær med økonomiske problemer. Både ved indskrivningen og ved opfølgningen var klienternes gennemsnitlige besvær med økonomiske problemer 1 (svarende til lidt besværet). 5.4: Ændring i besvær med økonomiske problemer 1,0 0 1 2 3 4 Overordnet set er domænet arbejde og økonomi ikke det område, hvor klienterne oplever at være mest besværede. Alligevel er der forekommet forbedringer på alle kategorierne, når der ses bort fra graden af besvær med økonomiske problemer. 12 Arbejde og økonomi

6 Alkoholmisbrug Alkoholmisbrug er traditionelt det domæne klienterne har størst problemer og mest besvær med. Som det ses i de følgende diagrammer er det et område, hvor der på opfølgningstidspunkterne er sket markant forbedring, hvilket ikke er så overraskende idet behandlingen primært sigter mod netop dette domæne. Figur 6.1 viser den gennemsnitlige ændring i antal dage klienterne har haft et alkoholforbrug de seneste 30 dage. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit hele 20 dage med et forbrug af alkohol. På opfølgningstidspunktet var dette faldet til 3,9 dage. Klienterne har derfor gennemsnitligt 16,1 færre dage med alkoholforbrug ved opfølgningen. 6.1: Ændring i antal dage med alkoholforbrug (de seneste 30 dage) 3,9 16,1 0 5 10 15 20 25 30 Det samme billede tegner sig for det gennemsnitlig antal dage de seneste 30 dage, klienterne har haft et alkoholoverforbrug. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit 15,9 ud af 30 dage med alkoholoverforbrug. Dette er ved opfølgningen faldet til blot 1,3 dag. Der er således sket en forbedring på hele 14,6 dage, hvilket er en utrolig flot fremgang. 6.2: Ændring i antal dage med alkoholoverforbrug (de seneste 30 dage) 1,3 14,6 0 5 10 15 20 25 30 Som en naturlig følge af, at klienterne både har færre dage med alkoholforbrug og alkoholoverforbrug, er deres udgifter til alkohol mere end halveret. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit de seneste 30 dage, brugt 1.192 kr. på alkohol. Dette var på opfølgningstidspunktet faldet med 686,40 kr. til 505,60 kr. Alkoholmisbrug 13

6.3: Ændring i udgifter til alkohol (de seneste 30 dage) 505,6 686,4 0 500 1000 1500 2000 Også mht. til det gennemsnitlige antal dage med alkoholproblemer er der sket en markant forbedring. Ved indskrivningen havde klienterne i gennemsnit 15,6 ud af 30 dage med alkoholproblemer. Dette er på opfølgningstidspunktet faldet til 2,1 dage. Hvis man alene havde set på data for 3. mdr. opfølgningen ville man formentlig have set en mindre markant forbedring her. Det er forventeligt at klienterne ved opfølgningen efter tre måneder stadig har en del dage med alkoholproblemer, selvom forbruget af alkohol er markant reduceret på dette tidspunkt. Denne tendens skyldes abstinenser og trang. 6.4: Ændring i antal dage med alkoholproblemer (de seneste 30 dage) 2,1 13,5 0 5 10 15 20 25 30 Alkohol er det største problemområde for klienterne i Alkoholbehandlingen i Randers. Derfor er det positivt at der er sket en markant forbedring mht. klienternes alkoholproblemer. Ved indskrivningen var klienternes besvær med alkoholproblemer 2,9 på ASI-skalaen fra 0 (slet ikke besværet) til 4 (meget besværet). Ved opfølgningen var dette faldet med 1,8 til 1,1. Således føler klienterne sig på opfølgningstidspunktet lige så lidt besværede af deres alkohol problemer, som af deres økonomiske problemer. 14 Alkoholmisbrug

6.5: Ændring i besvær med alkoholproblemer 1,1 1,8 0 1 2 3 4 Alkoholmisbrug 15

7 Stofmisbrug Følgende diagrammer viser, at der generelt er meget få klienter, der udover problemer med alkohol, har stof-/medicinproblemer. Eksempelvis viser figur 7.1., at klienterne ved indskrivningen i gennemsnit havde 0,6 dage med stof-/medicinproblemer, hvilket er mindre end én dag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at årsagen til at værdierne er så lave er, at figurerne viser gennemsnitsværdier for alle klienter, der er lavet opfølgning på. Idet ganske få af disse har et stof- /medicinmisbrug, er værdierne meget lave. Selvom antallet af dage med stof-/medicinproblemer er meget lavt, er der sket en relativt stor forbedring. Ved opfølgningen er klienternes gennemsnitlige dage med stof-/medicinproblemer halveret, så det er helt nede på 0,3 dage. Det tyder således på, at behandlingen har en positiv virkning på klienter, der har et stof-/medicinmisbrug. 7.1: Ændring i antal dage med stofproblemer (de seneste 30 dage) 0,3 0,3 0 5 10 15 20 25 30 Som en naturlig følge af at det gennemsnitlige antal dage, hvor klienterne har haft et stof- /medicinmisbrug, er halveret, har klienterne også haft færre udgifter til stoffer/medicin. På indskrivningstidspunktet havde klienterne i gennemsnit brugt 189,30 kr. på stoffer/medicin de seneste 30 dage. På tidspunktet for opfølgningen var dette faldet med 142,40 kr. til 46,90 kr. Det er en betydelig forbedring. 7.2: Ændring i udgifter til stoffer (de seneste 30 dage) 46,9 142,4 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000 Nedenstående figur viser, at medicin/stoffer ikke er et område, der i særlig høj grad besværer klienterne. Ved indskrivningen er klienternes gennemsnitlige besvær med medicin/stoffer kun 0,3 på ASI-skalaen. Graden af besvær er på opfølgningstidspunktet faldet med 0,2 til 0,1. Denne 16 Stofmisbrug

gennemsnitligt lille ændring dækker over markante forbedringer hos de få klienter, der har et sidemisbrug. 7.3: Ændring i besvær med medicin/stoffer 0,1 0,2 0 1 2 3 4 Stofmisbrug 17

8 Psykisk helbred I forskningslitteraturen om behandling af alkoholmisbrug bliver psykiske problemer typisk nævnt som en af de mest hæmmende faktorer for en succesfuld behandling. Derfor er det positivt at se, at klienternes psykiske helbred er forbedret. Figur 8.1 viser, at klienterne havde 11,5 ud af 30 dage med psykiske problemer ved indskrivningen. Det er på opfølgningstidspunktet forbedret med 5,1 dage, hvorefter klienterne angiver at have 6,4 dage med psykiske problemer de seneste 30 dage op til opfølgningen. 8.1: Ændring i antal dage med psykiske problemer (de seneste 30 dage) 6,4 5,1 0 5 10 15 20 25 30 Ligesom der er sket forbedring mht. antal dage med psykiske problemer, er klienternes besvær med psykiske problemer forbedret. På indskrivningstidspunktet var klienternes gennemsnitlige besvær med psykiske problemer 1,7 på ASI-skalaen. På tidspunktet for opfølgningen var dette faldet med 0,4, så det gennemsnitlige besvær nu var 1,3. 8.2: Ændring i besvær med psykiske problemer 1,3 0,4 0 1 2 3 4 18 Psykisk helbred

9 Fysisk helbred Figur 9.1 viser klienternes gennemsnitlige antal dage med fysiske problemer. Dette var på tidspunktet for indskrivningen 11,1 ud af 30 dage. Ved opfølgningen er antallet af dage med fysiske problemer forbedret med 1,6 dag og er således faldet til 9,5 ud af de seneste 30 dage op til opfølgningen. I denne forbindelse skal man holde sig for øje, at der er tale om en gennemsnitlig forbedring. En nærmere analyse af data viser således, at den lave gennemsnitværdi dækker over, at nogle klienter har oplevet en forbedring mens andre har oplevet en forværring. Således har nogle klienter oplevet en forbedring på flere dage end de 1,6 dage, mens andre har oplevet forværringer. Man kunne forestille sig at klienter, der har oplevet forbedringer, har haft fysiske problemer forårsaget af deres alkoholmisbrug. Omvendt kunne man forestille sig at de klienter, der oplever en forværring, har fysiske problemer som en følge af, at de enten har reduceret deres alkoholmisbrug eller helt er stoppet med at indtage alkohol. Dette kunne fx være følelsen af trang eller abstinenser. 9.1: Ændring i antal dage med fysiske problemer (de seneste 30 dage) 9,5 1,6 0 5 10 15 20 25 30 Tendensen med det relativt beskedne fald i antal dage med fysiske problemer går igen i graden af besvær med fysiske problemer, som det fremgår af figur 9.2. Ved indskrivningen var klienterne i gennemsnit besværet 1,7 på ASI-skalaen. Den gennemsnitlige grad af besvær er ved tidspunktet for opfølgningen forbedret sig med 0,4 og ligger således på 1,3. 9.2: Ændring i besvær med fysiske problemer 1,3 0,4 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Fysisk helbred 19

10 Familie og sociale relationer Diagrammet viser det gennemsnitlige antal dage, klienterne har konflikter med familien. Ved indskrivningstidspunktet var dette 3 ud af de seneste 30 dage. Dette er forbedret med 1,1 dag, således at klienterne ved opfølgningstidspunktet i gennemsnit har haft 1,9 dage med konflikter med familien de seneste 30 dage. Denne forbedring kan bruges i det motiverende arbejde med klienten, idet det viser, at klienterne gennem deres behandling for deres alkoholproblemer kan forvente forbedringer ift. familielivet. 10.1: Ændring i antal dage med konflikter med familien (de seneste 30 dage) 1,9 1,1 0 5 10 15 20 25 30 Nedenstående figur viser ændringen i antal dage med konflikter med andre personer. Dette er det eneste af de områder, der er beregnet effekt på, hvor der er sket en forværring. Klienterne havde på indskrivningstidspunktet 0,2 ud af 30 dage med konflikter med andre personer end familien. Dette er ved opfølgningen steget til 1 dag ud af 30 dage. Om end det er en forværring er den relativt lille. Hvad baggrunden er for, at klienterne oplever at have flere konflikter med andre, er svært at sige. En hypotese kan være, at de klienter, der primært har indtaget alkohol i sociale fællesskaber, oplever problemer i forbindelse med at bryde ud af fællesskabet efter påbegyndelsen af alkoholbehandlingen. 10.2: Ændring i antal dage med konflikter med andre personer (de seneste 30 dage) 0,2 0,8 0 1 2 3 4 I tråd med at klienterne oplever at have færre dage med konflikter med familien, er der sket en forbedring ift. deres besvær med familiære problemer. Figur 10.3 viser således, at klienterne ved indskrivningen i gennemsnit var besværet 1,1 på ASI-skalaen. Ved opfølgningen har dette 20 Familie og sociale relationer

forbedret sig med 0,4 og ligger således på 0,7. I gennemsnit er klienterne således nu et sted i mellem slet ikke og ubetydeligt besværede af deres familiære problemer. 10.3: Ændring i besvær med familiære problemer 0,7 0,4 0 1 2 3 4 Selvom der er sket en forværring mht. antallet af dage med konflikter med andre, er der sket en forbedring ift. klienternes besvær med problemer i forhold til sociale relationer. Ved indskrivningen angav klienterne i gennemsnit at være besværet 0,4 på ASI-skalaen. Dette er ved opfølgningstidspunktet halveret, således at besværet kun udgør 0,2. Dette kunne tyde på, at klienterne, selvom de har flere dage med konflikter med andre, ikke føler sig mere besværede herved. 10.4: Ændring i besvær med problemer i forhold til sociale relationer 0,2 0,2 0 1 2 3 4 Familie og sociale relationer 21

11 Kriminalitet Effektrapporten afsluttes med at kigge på effekter på alvorligheden af klienternes kriminalitet. Alvorligheden af klienternes kriminalitet var i gennemsnit ved indskrivningen 0,9 på ASI-skalaen. Ved opfølgningen var dette faldet med 0,6 til 0,3. Således er der også for dette domæne sket en gennemsnitlig forbedring, som er ganske markant. 11.1: Ændring i alvorlighed af kriminalitet 0,3 0,6 0 1 2 3 4 22 Kriminalitet

CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.