Danske børns tilegnelse af grammatik Laila Kjærbæk & Hans Basbøll Sprogforskning i børnehøjde 13. november 2008
Dette er et uddrag af de slides, som vi viste i forbindelse med vores foredrag torsdag den 13. november 2008. Selve resultatdelen af vores foredrag har vi desværre været nødt til at tage ud, men disse resultater vil blive publiceret andetsteds inden for den nærmeste fremtid. Med venlig hilsen Hans og Laila 2
Disposition 1) Hvad er sprogtilegnelse 2) Det danske pluralissystem Ortografi versus lyd 3) Hypoteser om tilegnelsen af dansk substantiv pluralis 4) Datapræsentation 5) Analyser 1) Tilegnelsen af substantivernes pluralisformer 2) Substantiv pluralis fejlformer 6) Konklusioner 7) Perspektivering espe e gog videre deeforskning os 3
Hvad er sprogtilegnelse? En kognitiv proces, hvor barnet på baggrund af inputtet (sprog, liv), og med afsæt i en række forudsætninger, gradvist oparbejder en forståelse af sprogets systematik 4
Hvad er sprogtilegnelse? Barnet lægger mærke til mønstre i sproget (lydlige, semantiske, kommunikative) og kobler det til indhold i verden og via denne implicitte indlæring tilegnes sprogets systematik 5
Processen Rekrutterer forskellige typer af information i inputtet ( indre og ydre) FORUDSÆT- NINGER BASIC RESEARCH 6
Processen Barnets forudsætninger Neurologiske Sensoriske (hørelse, syn) Kognitive ( analyseredskaber ) Sociale.. 7
Processen BETINGNING Babyers evne til at opdage og koble relationer mellem to forskellige modaliteter Lyd og verden Lyd og indhold [ bus + ] 8
IMITATION Processen Børn imiterer andres handlinger Uanalyseret imitation af sproglige mønstre afgørende for senere produktiv beherskelse 9
Processen Rekrutterer forskellige typer af information ii inputtet t FORUDSÆT- NINGER BASIC RESEARCH SOCIALE NØGLER 10
Processen Mange sociale nøgler til at knække den sproglige kode (blikretning, pegning, fælles opmærksomhed) Børn lærer sprog fordi målet er at forstå hvad deres sociale partner ønsker at påkalde sig deres opmærksomhed til (intentionalitet) Akthtar & Tomasello 2000, Carpenter et al. 1998; Butterworth et al. 1990, Tomasello 2001 og mange fl. 11
Processen Rekrutterer forskellige typer af information i inputtet FORUDSÆT- NINGER BASIC RESEARCH SOCIALE NØGLER SPROGLIGE NØGLER 12
Dansk substantiv pluralis Appellativer (fællesnavne) Singularis (ental) Pluralis (flertal) (a) Pluralis suffiks (flertalsendelse) bil ~ biler (b) Ingen ændring ( rene nuller ) mus ~ mus (c) Stammeændring (fx omlyd) mand ~ mænd (d) Kombination af (a) og (c) fod ~ fødder 13
Substantiv pluralis ortografisk (suffiks) Pluralissuffiks (ortografisk) Singularis Eksempler Pluralis -er bil bil-er -r flaske flaske-r -e hund hund-e Ø mus mus -s slogan slogan-s (eller slogan-er) -a leksikon leksik-a (eller leksikon-er) -i konto kont-i (eller konto-er) 14
Substantiv pluralis ortografisk (suffiks) Pluralissuffiks (ortografisk) Substantiver med både % af substantiver med en singularis- og en både en singularis- og pluralisform* pua so en pluralisform* -er 10.225 59% -r 2.978 17% -e 2.881 17% Ø 1.151 7% -s 45 03% 0,3% -a 35 0,2% -i 4 0,02% Total 17.319 100% * Tallene stammer fra OLAM (leksikalsk frekvens), tak til Claus Lambertsen 15
Substantiv pluralis lyd (suffiks) Pluralissuffiks* (lydstruktur) a-schwa bil pige lærer Eksempel (ortografisk) Singularis i Pluralisli bil-er pige-r lærer-e e-schwa hund hund-e Ø mus aborre mus aborre-r *pluralissuffikserne -s, -a, -i er ikke inkluderede 16
Substantiv pluralis lyd (suffiks) Pluralissuffiks* (lydstruktur) Substantiver * % af substantiver** a-schwa 15.354 89% e-schwa 612 4% Ø 1.269 7% Total 17.235 100% *pluralissuffikserne -s, -a, -i er ikke inkluderet ** tallene stammer fra OLAM (leksikalsk frekvens), tak til Claus Lambertsen 17
Substantiv pluralis lyd (suffiks) Ortografisk Fonologisk Pluralissuffiks (ortografisk) % af substantiver med både en singularis- og en pluralisform* Pluralissuffiks* substantiver * % af (lydstruktur) substantiver** -er + -r 76% -e 17% Ø 7% Total 100% a-schwa 15.354 89% e-schwa 612 4% Ø 1.269 7% Total 17.235 100% *pluralissuffikserne -s, -a, -i er ikke inkluderet ** tallene stammer fra OLAM (leksikalsk frekvens) 18
Substantiv pluralis lyd (stamme) Stammeændring Vokalændring (omlyd) a æ: and ~ ænder a ø: barn ~ børn o ø: fod ~ fødder å æ: hånd ~ hænder r-devocoidization (kun fonetisk/fonologisk) i k) center ~ centre Stødændring stol ~ stole (stødtab) ballon ~ balloner (stødtilføjelse) Ændring i a-kvalitet/vokallængdea a bad ~ bade Synkope gaffel ~ gafler 19
Vores hypoteser om tilegnelsen af morfologi Vi tager udgangspunkt i et lydligt perspektiv, dvs. i fonologien, og vi ser det fra det sprogtilegnende barns perspektiv: Hvis pluralissuffikset kan tabes/reduceres: Mindre transparens a-schwa suffikset forventes at blive tilegnet tidligt Hvis pluralisdannelsen ændrer rækkefølgen af fonemerne i (sg.) stammen: Mindre transparens (prosodi >< segmenter) omlyd og r-devocoidization forventes at blive tilegnet t sent Hvis pluralisdannelsen er fonologisk tom ( rene nuller ): Mindre transparens (pluralis = singularis). nul-pluralis forventes at blive tilegnet sent 20
Vores hypoteser om tilegnelsen af morfolog Vi tager udgangspunkt i et lydligt perspektiv, dvs. i fonologien, og vi ser det fra det sprogtilegnende barns perspektiv: Dansk Lydstruktur er utydelig dansk forventes at være relativt svært at tilegne sig i de tidligste faser Dansk har forholdsvist mange rene-nuller i pluralis singularis (for pluralis) forventes at være en relativt hyppig fejlform hos danske børn 21
Empiriske data Spontan tale Odense Tvillingekorpus Kim Plunketts danske talesprogskorpus Forældrerapporter CDI (The MacArthur-Bates Communicative Developmental Inventory) Længdeundersøgelse Tværsnitsundersøgelse Eksperimenter The Classical l Study The Script Study 22
Spontane talesprogsdata Odense Tvillingekorpus & Plunketts danske talesprogskorpus (Basbøll et al. 2002; Plunkett 1985, 1986) Longitudinal Spontan Child Speech og Child Directed Speech 2 tvillingepar (3 piger, 1 dreng), 2 singletons (1 pige, 1 dreng) Alder 1;0-3;0 Ca. en måneds interval mellem optagelserne Transskriberet i CHILDES (MacWhinney 2000/2007 a, b) Kodet i OLAM (vores datalingvistiske kodningssystem) (Madsen et al. 2002; Basbøll & Lambertsen 2007) 23
OLAM Datalingvistisk kodningssystem for Dansk Udviklet af Claus Lambertsen, Hans Basbøll og Thomas O. Madsen Kodnings- og søgesystem Fonologiske analyser Fonetiske analyser Ortografiske analyser Morfologiske analyser Og samspillet mellem dem! 24
De danske CDI-undersøgelser The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson et al. 1993) Tjekliste, som forældre udfylder omkring deres barns tidlige kommunikative udvikling. Mange validitetsstudier (fx Ring & Fenson 2000; Feldman 2000; De Houwer et al. 2005) Muliggør analyser af den sproglige udvikling hos et stort antal børn Den danske længdeundersøgelse (Wehberg et al. 2007, Wehberg et al. 2008) 182 børn Alder 0;8 2;6 I alt mere end 4.000 CDI-rapporter Den danske tværsnitsundersøgelse (Bleses et al. 2007; Bleses et al. 2008 a, b) 6.112 børn Alder 0;8 3;0 25
The Classical Study Interviewer: Her er en gås 26
The Classical Study Interviewer: Her er to hvad? 27
The Script Study Naturalistisk eksperiment Semi-strukturerede interviews i Fokus på velkendte rutiner Billedbaseret elicitation en tur i zoo, fødselsdagsfest, indkøbstur i supermarkedet, en dag på stranden/i sneen Spørgsmål med henblik på maksimal produktion af substantiv pluralis Fx Hvad ser du, når du går i zoologisk have? 28
The Classical Study og The Script Study The Classical Study 176 etsprogede danske børn (96 piger, 80 drenge) 3-10 år 46 items Ingen items var rene nuller The Script Study 83 etsprogede danske børn (45 piger, 38 drenge) Fire aldersgrupper (3, 5, 7 og 9 år) Alle børn deltog også i the Classical Study Disse studier er del af et internationalt ti forskningsprojekt, kt som vi arbejder på sammen med grupper ledet af Wolfgang U. Dressler, Steven Gillis og Dorit Ravid 29
Kompleksitet lk CDI længdeundersøgelsen Kategori Item 25 % 50 % 75 % Genitiv Fars bil 2;1 2;2 2;6 Babys tæppe 2;0 2;4 >3;0 Pluralis To biler 1;10 2;1 2;4 Det er mine tænder 2;1 2;4 2;7 Flere småkager 2;0 2;4 2;9 (Bleses et al., 2008 a) 30
Pluralis fejlformer i CDI 31
Median ordforrådsproduktionsscore CDI tværsnitsundersøgelsen Fra Bleses et al. 2008 (JCL) 32
Forskningsspørgssmål Er det svært for danske børn at lære dansk? Er den danske lydstruktur et problem? 33
Lyd og ortografi Vores viden om ortografiske repræsentationer giver os falske idéer om, hvordan vi i virkeligheden producerer ord i løbende tale I dansk er der store forskelle mellem lyd og ortografi (meget uigennemsigtige relationer i begge retninger) mure, murer, muger, muher (alle udtalt [ mu:λ]) Tale er barnets primære inputkilde i tilegnelsesprocessen 34
Dansk er svært at forstå FACTS Jeg Jgtaler dansk? Dansk er utydeligt 35
Sammenligning mellem dansk og svensk Dansk lyd Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, l /v// og /r// halvvokaler) l Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) Gata Koka [gα:ta, ku:ka] - Antal stavelser? - Stavelsesgrænser? Gade Koge [gæ:ð:, khåw:]
Sammenligning mellem dansk og svensk Dansk lyd Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, l /v// og /r// halvvokaler) l Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) - ordgrænser? Gata Koka [gα:ta, ku:ka] Gade Koge [gæ:ð: khåw:]
Hører danske børn reducerede former?* Pilotundersøgelse baseret på spontane talesprogsdata (OTK)
Lange monotone vokaliske enheder Cues til grænser? Spillede Koge over? Luge udenfor Det er hårdere at årelade Det er en and
Efter N. Reinholt P. (cphling.dk) Et eksempel: Og de larmede fælt (efter N. Reinholt Petersen, cphling.dk)
Lange monotone vokaliske enheder Cues til grænser? Spillede Koge over Luge udenfor Det er hårdere at årelade Det er en and?
Lange monotone vokaliske enheder TRYK? (stærk-svag mønster) Spillede KOge over [vs Koka (Swedish)] Luge udenfor Det er hårdere at årelade DET ER EN and
Lange monotone vokaliske enheder SONORITET Spillede Koge over Luge udenfor Det er hårdere at årelade Det er en and
Lange monotone vokaliske enheder SONORITET Spillede Koge over [vs Koka över (Swedish)] Luge udenfor Det er hårdere at årelade Det er en and
Vokalsystemet er meget stort 16 forskellige vokalkvaliteter Kvantitative distinktioner (kort/lang vokal) 40!! Meget tæt distribueret e
Det danske vokal system (efter NRP)
Danske børns tilegnelse af præteritum Undersøgelse lavet af Dorthe Bleses (1998, 2000) Udviklingsbillede af tilegnelsen af præteritum på dansk fra 4-8 år Fokus på tilegnelsen l af bøjningsklasser (ikke enkelte verber) Tilegnelse af præteritum i tværsprogligt lys Sammenligning mellem dansk, islandsk og norsk (præteritums- eksperiment) (Ca. 90 danske (fynske!), 90 islandske og 90 norske børn) Dansk en lydlig udfordring? d Fordelt lige med 30 børn i hver af aldersgrupperne 4, 6 og 8 år Fordelt lige på køn 47
En hypotese! Sprog er forskellige og byder forskellige udfordringer Den danske lydstruktur byder en svær segmenteringsopgave for alle der skal forstå/lære det fordi dansk indeholder færre cues til ord og stavelsesgrænser Danske børn ikke dårligere, men opgaven her er vanskeligere Dette har (måske) indflydelse på flere aspekter af tilegnelsen
Danske børns tilegnelse af præteritum 49
Danske børns tilegnelse af præteritum Resumé af analyser I 4 års alderen scorer de danske og islandske børn lavere end de norske børn I 6 og 8 års alderen scorer de danske børn lavere end både de islandske og norske børn De edanske ebørn scorer lavere e på alle verbalklasser asse Større variation hos danske børn 50
Danske børns tilegnelse af præteritum Opgaver Identificere selve verbet: roden Identificere bøjningsformer: tempus: præteritum (Bleses & Basbøll ms., endnu ikke publiceret) 51
Danske børns tilegnelse af præteritum Store svage klasse: elske, elsker, elskede Rod: transparent Tempus: transparent 52
Danske børns tilegnelse af præteritum Ægte stærke verber: synge, synger, sang Rod: ikke transparent Tempus: ikke transparent 53
Danske børns tilegnelse af præteritum Identitetsverber sove, sover, sov Rod: transparent Tempus: ikke transparent 54
Danske børns tilegnelse af præteritum Resumé af analyser Morfologisk og lydlig kompleksitet k er begge faktorer der påvirker tilegnelsen negativt i begyndelsen af forløbet Morfologisk kompleksitet overvindes tilsyneladende hurtigere end lydlig utydelighed 55
Referencer Basbøll (2005). The Phonology of Danish. Oxford University Press. Basbøll & Lambertsen (2007). Un système de codage et de requêtes OLAM: quelques exemples français soumis à des calculs phonétiques/phonologiques/morphologiques. PFC: regards croisés, Paris, 6 décembre 2007. Basbøll, Bleses, Cadierno, Jensen, Ladegaard, Madsen, Millar, Sinha, & Thomsen (2002). The Odense Language Acquisition Project. Child Language Bulletin 22, 11-12. Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen (2007). Tidlig kommunikativ udvikling. Et værktøj til beskrivelse af sprogtilegnelse baseret på CDI-forældrerapportundersøgelser af danske normalthørende og hørehæmmede børn. Syddansk Universitetsforlag. Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (2008a). "Early vocabulary development in Danish and other languages: a CDI-based comparison. Journal of Child Language. 35, 619-650. Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (2008b). The Danish Communicative Development Inventories: validity and main developmental trends. Journal of Child Language. 35, 651-669. De Houwer, Bornstein, Leach (2005). Assessing early communicative ability: a cross-reporter cumulative score for the MacArthur CDI. Journal of Child Language 32, 735-758. 758 56
References Feldman, Dollaghan, Campbell, Kurs-Lasky, Janosky & Paradise (2000). "Measurement Properties of the MacArthur Communicative Development Inventories at Ages One and Two Years". Child Development, No. 2, Vol. 71, 310-322. Fenson et al. (1993). MacArthur CDI: User s Guide and Technical Manual. Singular Publishing group, INC. Gillis, Souman, Dhollander, Molemans, Kjærbæk, Rehfeldt, Basbøll, Lambertsen, Laaha, Bertl, Dressler, Lavie, Levie, Ravid (2008). The classical task : From singular to plural form in Dutch, Danish, Austrian German, and Hebrew. The XIth Congress of the International Association for the Study of Child Language (symposium: "Why are noun plurals hard to acquire? A multi-task approach"), Edinburgh, Great Britain. 28 th July 1 st August 2008. MacWhinney (2000)a. The CHILDES Project: Tools for Analyzing Talk. Volume 1: Transcription format and programs. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Associates. MacWhinney (2000) b. The CHILDES Project: Tools for Analyzing Talk. Volume 2: The Database. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Associates. Madsen, Basbøll & Lambertsen (2002). OLAM et semiautomatisk morfologisk og lydstrukturelt kodningssystem for dansk. Odense Working Papers in Language and Communication, 43-65. 57
References Plunkett, K. (1985). Preliminary approaches to language development. Århus: Århus University Press. Plunkett, K. (1986). Learning strategies in two Danish children s language development. Scandinavian Journal of Psychology, 27, 64 73. Ring & Fenson (2000). The correspondence between parent report and child performance for receptive and expressive vocabulary beyond infancy. First Language 20 (59), 141-59. Vach, Wehberg, Bleses (under review). Individuality id in the growth of the early vocabulary Results from a CDI-based longitudinal study in Danish children. Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (2007). Danish Children s first words: Analysing longitudinal data based on monthly CDI parental reports. First Language 27 (4), 361-383. Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (2008). Girls talk about dolls and boys about cars? Analyses of group and individual variation in Danish children s first words. First Language 28 (1), 71-85. 58
Tak! 59