Oversigt over oplægget i dag

Transkript

1 Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1

2 Oversigt over oplægget i dag Baggrund og teoretisk udgangspunkt -Hvad er læseforståelse? hvad er udvikling? En dansk undersøgelse af komponenter i læseforståelse fra klasse Metode: Forskningsspørgsmål og design hvem deltog? Hvad blev undersøgt? Eksempler på testmaterialer Resultater Betydning for praksis Baggrund og teoretisk udgangspunkt En heuristisk model: TEKSTEN Læseforståelse FORMÅLET (krav) LÆSEREN Efter Snow,

3 Baggrund og teoretisk udgangspunkt Hvorfor en undersøgelse af udvikling i læseforståelse? Der er mange undersøgelser af den første læseudvikling. Der er ikke i samme grad mange undersøgelser af læseudvikling efter at koden er knækket (Keogh, 2005): De fleste er tværsnitsundersøgelser kun få er længdeundersøgelser fx Verhoeven& Leeuwe, 2008; Cain & Oakhill, 2011 Baggrund og teoretisk udgangspunkt Hvad gør du for at forstå det du læser? Jeg prøver at forestille mig det, jeg læser inde i hovedet. Nogle gange er der billeder i bogen, og så opdager jeg, at jeg har tænkt noget helt anderledes. Pige 4. klasse Kintsch& Kintsch, 2005 Snow, pubs/monograph_reports/mr1465.html 3

4 Baggrund og teoretisk udgangspunkt Udvikling i læseforståelse.! Ordlæsefærdigheder Sprogforståelse En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Metode Forskningsspørgsmål 1) Hvilke komponenter i 3. klasse forklarer udviklingen i læseforståelse fra 3. til 4. klasse? 2) Har sprogforståelse og ordlæsefærdigheder lige stor indflydelse på udviklingen? Design: Longitudinal Repeated Measures Design 4

5 En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Metode Deltagere i undersøgelsen kl. Hvem? Tretten 3. klasser fra seks forskellige skoler Undervist efter samme læsebogsmateriale første to år med systematisk undervisning i at læse ord sikkert. 224 Børn i 3. klasse 221 børn i 4. klasse 105 drenge 105 drenge 119 piger 117 piger 205 elever (31 andetspr.) (32 andetspr.) deltager i både 3. og 4. klasse En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Metode Hvad blev undersøgt? Læseforståelse i 3.klasse (IEA) 3. kl. Ordkendskab (2 prøver) Læse ord (2 prøver) Genrekendskab Problemløsning (CHIPS) Daglig læsning (spø.sk.)? Læseforståelse i 4. klasse? 5

6 Test af læseforståelse i 4. klasse Tekst fra PIRLS 2006 Test af læseforståelse i 4. klasse Tekst fra PIRLS

7 En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Metode 3. kl. Bredt ordkendskab Sæt ring om vred Sæt ring om kok En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Metode Læse nye ord: fonologisk kodning Parasaurolophus Tak til Louise Rønberg roenberg@dpu.dk, 10. sept. 2012, Deinonychus 7

8 En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Metode Genkende ord: ortografisk kodning Langeland, læbestift, sluge, show, stillads, tango, nihalet, abe, varme, gro, bjæverskov, tilløbsstykke, skiløber, ansvar, mariekiks, hønsegård, forhåndenværende, jamen, altså, på, når, får, ja, sylespids, professor, vælge varmepude, skidt, argumentere, jordbærplukker, status, videncenter, Klara, læsehest, havehandske, En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Metode 3. kl. Genrekendskab: Kendskab til teksters træk 8

9 En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Resultater Udvikling I læseforståelse kl. blå: dkførstesprog;grøn: dkandetsprog En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Resultater Læseforståelse gjort op på to måder Præcision Antal rigtige på læseforståelsesprøven Effektivitet Antal rigtige på læseforståelsesprøven pr. minut de bruger Er det forskelligt, hvad der har betydning for præcision og effektivitet? 9

10 En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Resultater Hvad forudsiger præcision i 4.kl. 3. kl. -Ordkendskab -Genrekendskab -Daglig læsning (M=30; 0-200) - Læseforståelse i 3.klasse R 2 = 31% R 2 = 12% Læseforståelse i 4. klasse (antal rigtige) En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Resultater Hvad forudsiger effektivitet? 3. kl. -Ordkendskab -Genrekendskab -Daglig læsning - Læseforståelse i 3.klasse R 2= 37 % R 2= 23 % -Læse ord(ort. k.) Læseforståelse i 4. klasse (antal rigtige pr. minut) 10

11 En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Resultater Korte svar på undersøgelsens spørgsmål 1) Hvilke komponenter i 3. klasse forklarer udviklingen i læseforståelse fra 3. til 4. klasse? Det tidligere niveau af læseforståelse, ordkendskab, genrekendskab, daglig læsning (og ortografisk kodning ved effektivitet) 2) Har sprogforståelse og ordlæsefærdigheder lige stor indflydelse på udviklingen? Kun hvis det er effektiviteten i læseforståelse der undersøges. (NB. Fonologisk kodning bidrager kun signifikant til udvikling, når læseforståelse i 4. klasse vurderes med IEA-prøven fra 3. klasse, og når de andetsprogedeikkeer med i analysen I dette oplæg har jeg fokuseret på PIRLS-prøven og på det, der gælder for bådeetsprogede og andetsprogede. Dette er anderledes i forhold til abstract, hvor analysen der skelner mellem præcision og effektivitet heller ikke er beskrevet.) En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Resultater Oprids af resultater Gennemsnitligt klarer andetsprogedebørn sig dårligere på alle prøver, på nær på ordlæseprøverne. Alle børn: Jo mere læsning uden for skolen i 3.klasse jo bedre læseforståelse i 4.klasse Jo bedre genrekendskab (teksters træk) i 3.klasse jo bedre læseforståelse i 4.klasse Jo bedre ordkendskab i 3.klasse jo bedre læseforståelse i 4.klasse Jo bedre ordlæsning/flydende læsning i 3.klasse jo mere effektiv læseforståelse i 4.klasse 11

12 Gavner stillelæsning i skolen? Betydning for praksis Betydning for praksis Hvordan kan man udbygge ordkendskab? 3 principper Vælg ord de har brug for! Eksempel: fx Bestemme, identificere, kategorisere: Tag udgangspunkt i hverdagssproget og avancer derfra Brugde nye ord mundtligt og skriftligt! er akademiske ord for hverdagsordene finde/ finde ud af Lærer og elever på banen! (Se mere i Bringing Words to Life: Beck, McKeown, Kucan, 2002) 12

13 Betydning for praksis Bevidst arbejde med fortsat udvikling af ordlæsning og flydende læsning også efter begyndertrinnene rammer om frilæsning og forventninger til den lytte til elevers læsning ikke kun stillelæsning Udbygge og udvikle elevers ordkendskab Skærpe opmærksomhed på, om man forstår hvad man læser Strategier til at lære om ord, lære at lære ord og lære nye ord styrke elevernes kendskab til teksttyper (træk, struktur, funktion) Bredde i tekstgenrer i undervisningen Direkte undervisning i teksters træk Udvalgte Referencer Cain, K., & Oakhill, J. (2011). Matthew Effects in Young Readers: Reading Comprehension and Reading Experience Aid Vocabulary Development. Journal of Learning Disabilities 44 (5), Keogh, B. (2005). The Importance of Longitudinal Research for Early Intervention Practices. In P. McCardle& V. Chhabra (Eds.), The Voice of Evidence in Reading Research. Kintsch, W., & Kintsch, E. (2005). Comprehension. In G. P. Stott & S. Stahl (Eds.), Children's Reading Comprehension and Assessments. London: Lawrence Erlbaum Associates. Paris, S. G., & Hamilton, E. E. (2009). The Development of Children's Reading Comprehension. In S. E. Israel & G. G. Duffy (Eds.), Handbook of Research on Reading Comprehension. New York: Routledge. Snow, C. (2002). Reading for understanding: toward a research and development program in reading comprehension: RAND Reading Study Group. 13

14 Tak for opmærksomheden! Tak til skoler, børn, lærere og læsevejledere i Ballerup kommune! Særlig tak til Læsekonsulent Marianne Thougaard og Lektor Dorthe Klint Petersen Mere info, skriv til: roenberg@dpu.dk 14