DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn i den kommunale og i den regionale sektor i perioden februar 2014 til februar 2015 er illustreret i figur 1. Figur 1: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede, brutto- og nettoløn, i procent. februar 2014-2015 Kilde: SIRKA, februar 2015. Nettoløn er grundløn og tillæg. er nettoløn, genetillæg, pension, beregnet pension for tjenestemænd samt særlig feriegodtgørelse. Bemærk, at hele landet også indeholder fælleskommunale virksomheder m.v. Personaletallet i kommunerne er faldet med 0,8 % målt ved fuldtidsbeskæftigede, og i regionerne er personaleforbruget steget med 0,3 %. Samlet er beskæftigelsen i kommuner og regioner faldet med 0,5%. Nettolønnen er for alle ansatte i kommunerne steget med 1,4 % og i regionerne med 1,2 %. Tilsvarende er bruttolønnen steget med 1,3 % i kommunerne og tilsvarende med 1,3 % i regionerne for alle ansatte.
LØNUDVIKLING I perioden februar 2014-2015 stiger bruttolønnen for alle ansatte i kommuner og regioner samlet set med 1,4 %, jf. tabel 1. I såvel regionerne som kommunerne stiger bruttolønnen for alle ansatte med 1,3 %. De aftalte stigninger i perioden udmøntes pr. oktober 2014 som generelle lønstigninger er: KL/KTO og KL/SHK: Oktober 2014 (0,37+0,26) 0,63% RLTN/KTO: Oktober 2014 (0,37+0,35) 0,72% RLTN/SHK: Oktober 2014 (0,36+0,37) 0,73% nen i kommuner og regioner i alt er steget med 1,4 % for alle ansatte februar 2014-2015. Yderligere sker der på området for lærere m.fl. ved folkeskolen og specialundervisning forhøjelser pr. august 2014. Pr. august indføres et tillæg for udfasning af 60-årsreglen. Tillægget svarer til ca. 300 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat. Tillægget er lidt højere for ansatte med ret til tjenestemandspension. Tabel 1: Udviklingen i bruttoløn i kommuner og regioner, procent, februar 2014-2015 Hele Landet Kommuner Alle ansatte Alle ansatte ekskl. fleksjob og ekstr. ord. Ovk.- og tjmndansatte Ansatte begge år i samme stilling 1,4 1,1 1,2 1,8 1,3 1,1 1,1 1,8 Regioner 1,3 1,2 1,2 1,7 Kilde: SIRKA. omfatter grundløn, tillæg, genetillæg, feriegodtgørelse og pension herunder et beregnet pensionsbidrag for tjenestemænd. Hele landet indeholder også fælleskommunale virksomheder m.v. Bemærk at lønudviklingen for ansatte begge år i samme stilling er beregnet med fastholdt beskæftigelsesgrad. For alle ansatte eksklusiv ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte er bruttolønnen steget 1,2 % i regionerne og med 1,1 % i kommunerne. For gruppen af overenskomst- og tjenestemandansatte er stigningen i bruttolønnen på 1,2 % i regionerne og 1,1 % i kommunerne. Betydningen af periodens personaleomsætning for den opgjorte lønudvikling for alle ansatte kan illustreres ved ansatte begge år i samme stilling, for hvem bruttolønnen i regionerne er øget med 1,7 % og i kommunerne med 1,8%. 2
Af nedenstående tabel 2 ses udviklingen på de enkelte dele af bruttolønnen. Tabel 2: Udviklingen i løndele i kommuner og regioner, alle ansatte, procent, februar 2014-2015 Lokale tillæg Grundløn Centrale Tillæg Genetillæg Pension Løn ekskl. genetillæg Hele Landet 0,9-0,4 13,2-0,5 1,8 1,4 1,4 Kommuner 0,8-1,5 17,5-2,6 1,8 1,3 1,4 Regioner 1,2 2,2 0,0 1,3 1,6 1,3 1,3 Kilde: SIRKA, lønudvikling, februar 2015. er grundløn, tillæg, genetillæg, særlig feriegodtgørelse og pension, herunder et beregnet pensionsbidrag for tjenestemænd. Det ses blandt andet, at den regionale stigning i bruttoløn i denne periode er upåvirket af ændringen i genetillæg. Den kommunale lønudvikling påvirkes negativt med 0,1 pct.point af udviklingen i genetillæg. Det skal bemærkes, at de kommunale udviklingstal for løndelene lokale og centrale tillæg er påvirkede af de overenskomster og arbejdstidsaftaler, der træder i kraft august 2014 på undervisningsområdet. Se i øvrigt afsnittet om datagrundlaget. PERSONALEFORBRUG Fra februar 2014 til februar 2015 falder personaleforbruget med 0,5 % i den kommunale og regionale sektor samlet, hvilket svarer til 2.885,3 færre ansatte målt som fuldtidsbeskæftigede. Tabel 3 viser ændringerne målt i fuldtidsbeskæftigede fordelt på nogle udvalgte ansættelsesformer og fordelt på arbejdsgiverområder. Tabel 3: Udviklingen i personaleforbruget i kommuner og regioner, februar 2014-2015 Der er 2.885,3 færre fuldtidsbeskæftigede i kommuner og regioner i februar 2015 set i forhold til februar 2014. Alle ansatte Fleksjob og ekskstr. Ord Elever Ovkansatte og tj.mænd Månedslønnede Timelønnede Hele Landet -2.885,3-3.778,8-101,5 995,0-1.022,5-1.862,8 Kommuner -3.159,4-3.503,2 6,1 337,7-1.758,8-1.400,6 Regioner 400,7-271,6-91,9 764,2 845,9-445,2 Kilde: SIRKA, lønudvikling, februar 2015. Bemærk, at fra og med maj 2014 ændres i optælling af elever, således at kun personer ansat på en stillingskode svarende til elev optælles som elever. Dette flyttede knapt 400 personer fra elever langt overvejende i kommunerne. Note: Alle ansatte er summen af fleksjob + ekstr.ord.ansatte + elever + overenskomstansatte + tjenestemænd eller summen af Månedslønnede+timelønnede. 3
I kommunerne er personaleforbruget samlet set faldet med 3.159,4 fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til et fald på 0,8 %. Det ses yderligere at elever, ekstraordinært ansatte samt fleksjob samlet set falder med 3.497,1 fuldtidsbeskæftigede (8,5 %). Gruppen af overenskomstansatte og tjenestemænd er faldet med 337,7 fuldtidsbeskæftigede svarende til et fald på 0,1 %. Overenskomstansatte og tjenestemænd er steget med 337,7 fuldtidsbeskæftigede i kommunerne og steget med 764,2 fuldtidsbeskæftigede i regionerne I regionerne er personaleforbruget samlet set steget med 400,7 fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til en stigning på 0,3 %. Faldet i elever, ekstraordinært ansatte samt fleksjob er på 363,5 fuldtidsbeskæftigede (5,2 %). Gruppen af overenskomstansatte og tjenestemænd er steget med 1.300,6 fuldtidsbeskæftigede svarende til en stigning på 1,2 %. Pr. august 2014 trådte nye regler vedrørende ansættelse som timelønnet i kraft. Det betyder, at flere der før var ansat som timelønnede nu vil blive ansat som månedslønnede. Yderligere vil flere af de nuværende timelønsansatte få ændret deres aflønningsform til månedslønnede. I beskæftigelsesgradstatistikken vil man kunne se en stigende andel månedslønnede med en beskæftigelse på 0-19 timer pr. uge. Seniorjobordningen, der i kommunerne tidligere har været i kraftig vækst, er nu faldende, Pr. februar 2014 var 4.366 ansatte i seniorjob og pr. februar 2015 var 3.643 fuldtidsbeskæftigede i seniorjob. Det vil sige et fald på 723 fuldtidsbeskæftigede. Fra januar 2015 til februar 2015 er der et uændret antal ansatte i seniorjob. Pr. 1. januar 2013 trådte en ny ordning vedr. fleksjobansættelser i kraft. I tabel 4 er opgjort omfanget af ansatte på såvel den nye som den gamle ordning. Tabel 4. Antal personer på ny og gammel fleksjobordning. Februar 2015 Ny ordning Gammel ordning Andel på ny ordning Kommuner 4.383,0 12.105,0 26,6 Regioner 217,0 1.534,0 12,4 Kilde: KRL I KRLs statistikker indgår den tid kommunen har lønudgift for. De to fleksjobordninger adskiller sig fra hinanden ved, at der for den nye ordnings vedkommende aflønnes for de timer den ansatte arbejder effektivt. Det vil sige, at tid til skånehensyn ikke indgår. Ansatte i fleksjob efter den gamle ordning lønnes for alle timer inkl. de timer deres beskæftigelse er nedsat. I realiteten aflønnes langt de fleste på den tidligere ordning som heltidsbeskæftigede, mens ansatte på den nye ordning gennemsnitligt betragtet aflønnes for knapt 30% af fuld tid. 4
PERSONALEOM- SÆTNING Personaleomsætningen for månedslønnede overenskomstansatte og tjenestemandsansatte i kommuner og regioner ses i tabel 5 nedenfor. Tabel 5: Personaleomsætning i kommuner og regioner, månedslønnede overenskomstansatte og tjenestemænd, februar 2014-2015 Kommuner Regioner Antal personer februar 2014 385.186 118.521 Afgang i alt i procent 13,1 10,9 Afgang til andet overenskomstomr. 1,6 1,3 Antal personer februar 2015 394.540 121.303 Tilgang i alt i procent 15,5 13,2 Tilgang til andet overenskomstomr. 1,6 1,3 Kilde: SIRKA, personaleomsætning, februar 2015. Hovedtendenserne er: Afgangen i alt er for kommunerne 13,1 % og regionerne 10,9 %. Afgang i alt vil for kommunernes vedkommende eksempelvis være: 1. Afgang ud af kommunen, dvs. til en region, stat, privat eller ud af arbejdsmarkedet. 2. Afgang som følge af ændringer i afgrænsningsbetingelserne. Det vil sige ændring fra månedslønnet til timelønnet, ændring fra overenskomstansat eller tjenestemand til elev, fleksjob eller ekstraordinært ansat Afgang til andet overenskomstområde er personaleomsætning mellem overenskomstområder. I kommunerne udgør denne form for personaleomsætning 1,6 %. I regionerne er det 1,3 %. Tilgangen i alt er i kommunerne 15,5 %. Regionerne oplever en tilgang på 13,2 %. Tilgang for en region vil eksempelvis være: 1. tilgang ude fra, dvs. fra en kommune, stat, privat eller uden for arbejdsmarkedet eller 2. tilgang som følge af ændringer i afgrænsningsbetingelserne. Personale, der i februar 2014 var timelønnede, men som nu er ansat som månedslønnede vil være en tilgang. Eller personer, der i februar 2014 var ekstraordinært ansatte er i februar 2015 i job i regionerne på overenskomstmæssige vilkår. 5
I tabel 6 vises lønniveauet for tilgang og afgang, samt for ansatte begge år. Tabel 6: Løn tilgang og afgang, månedslønnede overenskomstansatte og tjenestemænd, februar 2014-2015 Lan- Hele det Fuldtid afgang afgang Fuldtid ansat begge år Fuldtid tilgang tilgang 51.481,0 33.251 413.839,5 37.131 54.540,4 31.292 Kommuner 41.375,3 32.368 310.026,3 35.891 42.437,6 30.546 Regioner 9.485,0 36.942 100.059,1 40.936 11.613,4 33.841 Kilde: SIRKA, personaleomsætning DATAGRUNDLAG Pr. august 2014 gennemførtes en ændring i datagrundlaget. Optælling af specialundervisningstillæg ændret KRL er blevet opmærksomme på, at de specialundervisnings-, Høre-tale-, og sprogstøttetillæg, der er aftalt som en del af lærernes overenskomst under funktionsløn er indberettet som værende genetillæg for kommuner, der anvender KMD og funktionstillæg for kommuner, der anvender Silkeborg Data. Pr. august 2014 ændrer KRL optællingen således at specialundervisningstillæg altid optælles som funktionsløn. Det vil kunne ses på udviklingstallene primært på overenskomstområdet for lærere ved folkeskolen m.fl. Pr. maj 2014 gennemførtes en ændring i datagrundlaget. Afgrænsning af elever KRL har hidtil i hovedtræk baseret afmærkningen af elever på baggrund af den indberettede ansættelsesstatuskode. Indberetninger ser ikke ud til at være helt ajour-førte i lønsystemerne, idet en del af disse personer tidligere har været elever i samme kommune/region. Således har der i KRLs statistikker været nogle elever på stillingskoder, der ikke normalt omfatter elever. Lønnen har typisk også været højere end den typiske elevløn. Derfor har KRL valgt at justere udsøgningen af elever til at basere sig på, om de er indberettet på en stillingskode der kan opfattes som en elevstilling. Dermed bliver de indberettede ansættelsesstatuskoder mindre vigtige i denne sammenhæng. Ændringen foretages fremadrettet og i alt flyttes knapt 400 personer væk fra elever overvejende på det kommunale område. Beskrivelser af ændringer i datagrundlaget findes også i KRL-forum. 6