Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Valore Vandværk samt Ejby og Spanager kildepladser, Københavns Energi
Udgivet af: Roskilde Amt, Teknisk Forvaltning Tekst, figurer og foto: Grundvandsafdelingen Kort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. 1992/KD.86.1035 ISBN: 87-7800-612-0 Oplag: 100 Udgivet: 2004 Layout og opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk Tryk: Povlsen
Forord Denne indsatsplan er udarbejdet som følge af 11 og 13 i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999). Her står, at amterne skal udarbejde en indsatsplan for en række indsatsområder, som typisk omfatter et eller flere almene vandværker. Formålet er at gennemføre en planlægning af den fremtidige anvendelse og beskyttelse af amtets vandressourcer. Amterne har ansvaret for at udarbejde indsatsplanerne, men kommunerne, vandværkerne og andre berørte parter skal inddrages og bidrage med både at udarbejde og gennemføre planerne. Af vandforsyningsloven fremgår det også, at amtet fastsætter et gebyr til dækning af udgifter til udarbejdelse af indsatsplanen. Gebyret skal betales af vandværkerne og en række erhvervsmæssige indvindinger. Gebyret fastsættes pr. tilladt oppumpet kubikmeter vand. Roskilde Amt skal i perioden frem til 2012 have udarbejdet ca. 50 indsatsplaner. Tidsplanen for udarbejdelsen, med angivelse af de enkelte vandværker, kan ses i Regionplan 2001. Udover de tiltag, som er nævnt i indsatsplanen, skal Roskilde Amt følge de retningslinier, der er fastsat om ressourcens anvendelse og grundvandsbeskyttelse i den gældende regionplan. Med hensyn til vandindvinding er det blandt andet fastsat i Regionplan 2001 for Roskilde Amt, at det er amtsrådets mål, at - vandindvindingen i amtet begrænses betydeligt, og - indvindingen af grundvand fremover sker på en måde så skaderne på naturen mindskes. Bekendtgørelse om indsatsplaner nr. 494 af 28. maj 2000 beskriver, hvad en indsatsplan som minimum skal indeholde. En indsatsplan skal mindst indeholde en angivelse af: 1. Arealanvendelsen i indsatsområdet, 2. Kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande, 3. En vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie- og punkt 3
kilder, 4. Alle de områder, der er kortlagt som særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er følsomt overfor, 5. De områder, hvor en indsats skal gennemføres, 6. De foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, 7. Af hvem og i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og 8. En tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan. 4
Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse..............................................................5 1. Indledning..............................................................7 2. Beskrivelse af vandværker og kildepladser.........................................10 2.1 Valore Vandværk................................................10 2.1.1 Etablering, indretning og drift.......................................10 2.1.2 Boringen......................................................10 2.1.3 Geologi og hydrogeologi..........................................10 2.1.4 Grundvandskvalitet..............................................11 2.2 Spanager kildeplads..............................................12 2.2.1 Etablering, indretning og drift.......................................12 2.2.2 Boringer......................................................13 2.2.3 Indvindingsoplandet.............................................13 2.2.4 Geologi og hydrogeologi..........................................14 2.2.5 Grundvandskvalitet..............................................14 2.2.6 Fremtidsplan for kildepladsen......................................15 2.3 Ejby kildeplads..................................................15 2.3.1 Etablering, indretning og drift.......................................15 2.3.2 Boringer......................................................16 2.3.3 Indvindingsoplandet.............................................17 2.3.4 Geologi og hydrogeologi..........................................17 2.3.5 Grundvandskvalitet..............................................17 2.3.6 Fremtidsplan for kildepladsen......................................19 3. Beskrivelse af området.........................................................20 3.1 Geologi og hydrogeologi..........................................20 3.2 Grundvandskemi................................................26 3.3 Arealanvendelsen...............................................29 3.4 Forureningstrusler...............................................29 3.4.1 Kortlagte arealer................................................29 3.4.2 Virksomheder..................................................31 3.4.3 Andre forureningstrusler..........................................33 3.5 Udpegning af sårbare områder.....................................33 3.5.1 Område 1: Spanager og Ejby......................................36 3.5.2 Område 2: Syd for Køge Å........................................37 3.5.3 Område 3: Skovområderne nord for Ejby..............................37 3.5.4 Område 4: Området nord for Ejby...................................37 5
4. Tiltag for at sikre den fremtidige grundvandskvalitet..................................38 4.1 Skovrejsning og eksisterende skov...................................38 4.2 Landbrugsområder.............................................. 40 4.3 Nitratfølsomme indvindingsområder..................................42 4.4 Sløjfning af boringer og brønde..................................... 42 4.5 Overvågning...................................................44 4.6 Nikkel........................................................44 4.7 Oprydning ved kortlagte arealer.................................... 45 4.8 Spildevandsforhold..............................................45 4.9 Nærområderne til indvindingsboringerne.............................. 45 4.10 Virksomheder og landbrug........................................ 46 4.11 Tilsyn med enkelt vandforsyningsanlæg............................. 46 4.12 Byudvikling....................................................47 4.13 Indsamling af sprøjtemidler/pesticider................................ 47 4.14 Punktkildetjek og beregning af behandlingsindeks.......................47 4.15 Beredskabsplan................................................47 5. Omkostninger ved tiltag til grundvandsbeskyttelse...................................48 5.1 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ)...........................48 5.2 Punktkildecheck................................................49 5.3 Behandlingsindeks.............................................. 50 5.4 Sløjfning af boringer og brønde.....................................50 5.5 Jordkøb og gensalg med restriktioner................................51 5.6 Jordfordeling...................................................51 5.7 Samlet oversigt over virkemidler.....................................52 6. Tidsplan og hvem gør hvad og hvornår?...........................................53 6.1 Valore Vandværk samt Spanager og Ejby kildepladser....................54 7. Referencer.............................................................55 8. Figurliste.............................................................56 6
1 Indledning Roskilde Amt har i Regionplan 2001 udpeget indvindingsoplandene til Spanager og Ejby kildepladser samt Valore Vandværk til indsatsområder. Kildepladserne tilhører Københavns Energi. Valore Vandværk er et privat vandværk. Københavns Energi indvinder ca. 1,1 mio. m 3 vand om året fra Spanager og Ejby kildepladser til forsyning af København med drikkevand. Valore Vandværk indvinder ca. 5000 m 3 vand om året. Der er fundet pesticidrester i flere vandværksboringer på kildepladserne. Der er ikke fundet pesticider i grundvandet på Valore Vandværk. Formålet med indsatsplanen er at anvise de nødvendige initiativer for at sikre den fremtidige drikkevandskvalitet. I perioden maj 2002 til juli 2003 har Roskilde Amt sammenfattet eksisterende viden og gennemført en yderligere kortlægning af de grundvandsmæssige forhold i området omkring Ejby og Køge. Formålet med sammenfatningen af data og kortlægningen i området omkring Ejby og Køge har været at tilvejebringe det nødvendige vidensgrundlag for, at der efterfølgende kan udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. Arbejdet har omfattet: Geologisk kortlægning - herunder tykkelse og udbredelse af forskellige jordlag og grundvandsmagasiner. Hydrogeologisk kortlægning - herunder udarbejdelse af potentialekort for kortlægningsområdet og afgrænsning af indvindingsoplandene til de enkelte kildepladser, samt udpegning af grundvandsdannende oplande. Kortlægning af grundvandets kvalitet - herunder variationer i grundvandets indhold af naturligt forekommende stoffer som klorid, nitrat, sulfat, nikkel m.v. og forekomst af miljøfremmede stoffer som pesticider, klorerede opløsningsmidler og olie- og benzinstoffer. Ud fra kortlægningen er grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderet over for forskellige forurenende stoffer, og de mest sårbare områder på jordoverfladen er udpeget. Det undersøgte område er vist på figur 1.1. Området er på ca. 27 km 2 og ligger ca. 7 km vest for Køge. Området gennemstrømmes af Køge Å og er endvidere karakteriseret ved, at størstedelen af området er landbrugsareal. 7
I den nordlige del ligger tre skovområder: Ejby Skov, Kløvested Skov og Dalby Skov. I den østlige og sydlige del af området ligger to større sammenhængende byområder: Ejby og Vemmedrup. Den vestlige del af kortlægningsområdet indgår dog ikke i indsatsplanen. Dette skyldes, at der ikke er lavet geofysiske undersøgelser til at vurdere tykkelser af lerdæklag i denne del af kortlægningsområdet. Dalby Skov og Kløvested Skov, der ligger i den vestlige del af kortlægningsområdet, indgår dog i indsatsplanen. Dette skyldes, at skovområder anses for at have en lille sårbarhed på baggrund af arealanvendelsen, og fordi der ikke udføres geofysiske undersøgelser i skovene. Amtet ønsker indenfor de næste 5 år at lave geofysiske undersøgelser i den vestlige del af kortlægningsområdet i forbindelse med udarbejdelsen af en indsatsplan for Ravneshave kildeplads. Når de geofysiske data efterfølgende foreligger, vil disse sammen med øvrige data indgå i en udpegning af sårbare og mindre sårbare arealer mm. i den vestlige del af kortlægningsområdet. For en detaljeret beskrivelse og dokumentation af undersøgelserne henvises til den sammenfattende rapport (Roskilde Amt, August 2003: Kortlægningsområde omkring Ejby/Køge. Sammenfattende rapportering af udførte undersøgelser) /1/ og til afrapporteringen af de geofysiske undersøgelser (Roskilde Amt, Februar 2001: Geofysisk kortlægning ved Køge, Ejby og Vemmedrup) /2/. Førstenævnte rapport sammenfatter resultater fra kortlægning af et større område på ca. 65 km 2 strækkende sig fra Valore i nord til Tågerød Skov i syd og fra Vemmedrup i vest til Køge By i øst. Området omkring Spanager kildeplads, Ejby kildeplads og Valore Vandværk er et delområde af det samlede kortlægningsområde. Geofysik-rapporten sammenfatter resultaterne af et større område på ca. 61 km 2 omkring Køge, Ejby og Vemmedrup. Desuden henvises til modelrapporten, hvor den lokale grundvandsmodel, som er opstillet for området, er beskrevet /3/, samt resumerapport af hele kortlægningen, hvor potentielle forureningskilder er beskrevet /4/. Denne indsatsplan beskriver i kapitel 2 kildepladserne og Valore Vandværk. I kapitel 3 beskrives kort resultaterne af den gennemførte kortlægning, herunder forureningstrusler samt udpegningen af sårbare områder. I kapitel 4 er de nødvendige indsatser beskrevet. Kapitel 5 indeholder en beskrivelse af de økonomiske omkostninger indsatserne har. Kapitel 6 er en sammenfatning af indsatserne og indeholder en tidsplan og fordeling af de indsatser, der skal ske. 8
Det undersøgte område Indvindingsboringer, Ejby kildeplads Indvindingsopland til Ejby kildeplads Kortlægningsområde Indvindingsboringer, Spanager kildeplads Indvindingsopland til Spanager kildeplads Kommunegrænse Indvindingsboring til Valore Vandværk Afgrænsning til andet indvindingsområde Område der ikke indgår i indsatsplanen Figur 1.1 9
2 Beskrivelse af vandværker og kildepladser 2.1 Valore Vandværk 2.1.1 Etablering, indretning og drift Valore Vandværk er et privat vandværk. Vandværket blev etableret i 1905. I 1987 blev den gamle højdebeholder revet ned og erstattet med et hydroforanlæg. Samtidigt blev der etableret et trykfilter til rensning af grundvandet. Hovedvandledningen i byen, en støbejernsledning, anvendes stadig, men stikledningerne ud til forbrugerne er fornyet i 1993-1994 i forbindelse med kloakering. Den 1.oktober 2003 har Skovbo Kommune udført et tilsyn på vandværket, hvor det konkluderes, at vandværket er velholdt og velfungerende. Vandværket har en indvindingstilladelse på 6.000 m 3 vand om året. Indvindingskapaciteten er på max. 8 m 3 /t. I 2002 blev der indvundet ca. 5.000 m 3 vand. 2.1.2 Boringen Vandværket indvinder fra én boring, se tabel 1. Tabel 1 Oplysninger om indvindingsboringen på Valore Vandværk Boring Udførelsesår Filter Dgunr. 212.43 1926 ikke filtersat, åben i kalken 2.1.3 Geologi og hydrogeologi Figur 2.1 viser et tværsnit af geologien på kildepladsen. Grundvandet indvindes fra kalk. Over kalken findes et 75 meter tykt dæklag bestående af sand og ler. Tykkelsen af lerlagene er ca. 60 meter. Grundvandsmagasinet er et spændt magasin. Det vil sige, at vandtrykket i magasinet står højere end selve toppen af magasinet. Det betyder, at magasinet er velbeskyttet. Samtidigt er magasinet fysisk velbeskyttet på grund af de tykke lerlag. Målingerne af jordlagene, som er udført ved hjælp af geofysik, bekræfter at der er meget tykke lerlag i området /2/. Det kan skyldes, at der her er en fordybning i kalken, som er blevet udfyldt med leraflejringer. 10
2 2.1.4 Grundvandskvalitet Grundvandet er reduceret med et lavt indhold af sulfat. At grundvandet er reduceret betyder, at der hverken er nitrat eller ilt i vandet. Der er ikke fundet pesticider i grundvandet. Grundvandskvaliteten er god. Figur 2.1 Geologisk tværsnit gennem Valore Vandværks indvindingsboring Tørv Sand (Tertiær aflejring) Ler (Kvartær aflejring) Ler (Tertiær aflejring) Bryozokalk 11
2 2.2 Spanager kildeplads 2.2.1 Etablering, indretning og drift Spanager kildeplads blev etableret i perioden 1957-1964 og sat i drift i 1965. Kildepladsen er omfattet af en samlet indvindingstilladelse på 16 mio. m 3 årligt for Københavns Energis 12 kildepladser tilknyttet Værket ved Regnemark. Indvindingstilladelsen blev tildelt Københavns Energi ved Landvæsenskommissionskendelse af 26. august 1959. Tilladelsen udløber i 2010. Spanager kildeplads er placeret på et ca. 1290 m langt og 20-40 m bredt areal langs Køge Å. Omgivelserne består overvejende af opdyrkede landbrugsområder. Kildepladsen består af et slået græsområde med enkelte træer og buske. På kildepladsen er der langs Køge Å etableret en sti, som indgår i Roskilde Amts Køge Å og Ås stisystem. På kildepladsen indvindes årligt ca. 0,46 mill. m 3 fra 11 boringer, men pt. pumpes der kun fra 9 boringer. Den højeste indvinding har været 1 mill. m 3. Udviklingen i oppumpningen på Spanager kildeplads er vist i figur 2.2. Figur 2.2 Oppumpede vandmængde på Spanager kildeplads Kildepladsen er af Københavns Energi vurderet som egnet. Det vil sige, at man ønsker at bevare kildepladsen og sikre kvaliteten af det oppumpede vand, ved en indsats i indvindingsoplandet, som først og fremmest skal være af forebyggende karakter. 12
2 2.2.2 Boringer Indvindingsboringerne er hævertboringer, som er placeret langs med Køge Å. I 2003 er boringerne 212.259 (5), 212.345 (7), 212.403 (9), 212.452 (10), 212.736 (2) ved at blive erstattet. De nye boringer er ca. 40-45 m dybe og når ca. 35 m ned i kalken. Det er muligt at udtage vandprøver på alle boringerne på kildepladsen. Boringerne er tilsluttet et hævertsystem. Dette system anvender én central vakuumpumpe til indvinding af grundvand fra alle boringerne tilsluttet hævertledningen. I dette tilfælde løber en 381 mm hævertledning fra Spanager kildeplads til Spanager trykpumpestation, hvor der er placeret en fælles vakumpumpe for Spanager og Ejby kildepladser. Samlevandet fra de to kildepladser pumpes til Ravneshave kildeplads, hvor hævertledningen på denne kildeplads også fungerer som transportledning for samlevandet fra de to andre kildepladser. Fra Ravneshave trykpumpestation pumpes samlevandet fra Spanager, Ejby og Ravneshave kildepladser ind til Værket ved Regnemark, hvor det gennemgår en traditionel vandbehandling. I 2002 er boringernes ydelse bestemt. Resultatet ses i tabel 2. Tabel 2 Ydelserne er målt den 21.10.02 ved et vacuum på 6,30 mvs. Flowmålinger i indvindingsboringer [m 3 /t] KEnr. 1A 3 4 5 6 8 7 9 10 DGUnr. 1087 728 679 259 1094 680 345 403 452 212 m 3 /t 5,33 2,08 4,70 7,12 2,54 6,87 4,38 4,85 2,70 2.2.3 Indvindingsoplandet Indvindingsoplandet strækker sig mod nord og syd. Grænsen mod vest er særlig usikker, fordi oplandet overlapper med indvindingsoplandet til Ravneshave kildeplads. Oplandet er på ca. 11 km 2. 13
2 2.2.4 Geologi og hydrogeologi På figur 2.3 er vist et geologiske tværsnit af kildepladsen. Over kalken er der ca. 10 meter dæklag af vekslende sand og moræneler. Tykkelsen af moræneleret varierer mellem 0-10 meter. Det primære grundvandsmagasin udgøres af bryozokalk. Bryozokalken overlejres flere steder af grønsandskalk. I flere boringer overlejres kalken direkte af kvartære sand- og grusaflejringer. Kalkoverfladen ligger ca. 8-14 m under terræn. Langs hovedparten af kildepladsen er grundvandsmagasinet spændt. I den nordlige ende af kildepladsen er der frit magasin. Figur 2.3 Geologisk snit igennem Spanager kildeplads Tørv Sand (Kvartær aflejring) Ler (Kvartær aflejring) Grønsandskalk Bryozokalk 2.2.5 Grundvandskvalitet Grundvandet, som nu indvindes på kildepladsen, har et lettere forhøjet indhold af sulfat på mere end 100 mg/l sammenlignet med sulfatindholdet, da indvindingen startede i midten af 60'erne (12-30 mg/l). Det skyldes, at vandspejlet er blevet sænket og pyrit iltet, hvorved sulfat frigives. Derimod er der intet eller kun et lille indhold af nitrat og nikkel. Klorid er svagt forhøjet i enkelte boringer (40-140 mg/l), i forhold til indholdet ved opstarten af kildepladsen (20-25 mg/l), men indholdet ligger klart under kvalitetskriteriet for drikkevand. 14
2 Siden indvindingens opstart i 1950'erne er der sket en svag stigning i kloridindholdet, da der formodentligt trækkes gammelt saltholdigt vand ind i boringerne. Der er fundet indhold af BAM (0,012-0,04 µg/l) under kvalitetskriteriet for drikkevand i stort set alle boringerne. Desuden er der fundet lave indhold af phenoxysyrer i flere indvindingsboringer (0,019-0,029 µg/l). Nedbrydning af phenoxysyrer synes primært at foregå under iltrige forhold. De svagt reducerede forhold ved Spanager kildeplads er ikke særlig gunstige for nedbrydning af phenoxysyrer. 2.2.6 Fremtidsplan for kildepladsen Københavns Energi forventer, at kildepladsen skal totalrenoveres inden for den nærmeste fremtid. Der har siden etableringen kun været udskiftet nogle enkelte indvindingsboringer. 2.3 Ejby kildeplads 2.3.1 Etablering, indretning og drift Ejby Kildeplads blev etableret i perioden 1958-1964 og sat i drift i 1965. Den er placeret i Ejby Mose. Kildepladsen er omfattet af en samlet indvindingstilladelse på 16 mio. m 3 årligt for Københavns Energis 12 kildepladser tilknyttet Værket ved Regnemark. Indvindingstilladelsen blev tildelt Københavns Energi ved Landvæsenskommissionskendelse af 26. august 1959. Tilladelsen udløber i 2010. Ejby kildeplads er placeret på et ca. 1210 m langt og 20-60 m bredt areal i og omkring Ejby Mose. Den vestlige del af kildepladsarealet ligger op til et mindre vandløb, Ejby Møllebæk. En mindre grøft, som løber langs med denne del af kildepladsen, afvander Ejby Mose til Ejby Møllebæk. Kildepladsarealet består af slået græsområde langs kørearealet/hævertledning og omkring boringerne. Den østlige del af kildepladsarealet er tilplantet med træer. Den vestlige del af kildepladsarealet er periodisk oversvømmet. På kildepladsen indvindes årligt ca. 0,65 mill. m 3 fra 8 boringer, men pt. indvindes kun fra 7 boringer, da DGUnr. 212.472 (8) blev sløjfet i 2003. Den højeste indvinding har været 1,2 mill. m 3 (1970). På figur 2.4 er vist udviklingen i oppumpningen. Indvindingen er steget i slutningen af 90'erne set i forhold til i starten af 90'erne. 15
2 Figur 2.4 Oppumpede vandmængde på Ejby kildeplads Kildepladsen er af Københavns Energi vurderet som måske egnet. For de måske egnede kildepladser er der et behov for undersøgelser/tiltag for at forbedre vandkvaliteten. 2.3.2 Boringer Der indvindes pt. i 7 ud af 8 indvindingsboringer. Boringerne er tilsluttet et hævertsystem. Dette system anvender én central vakuumpumpe til indvinding af grundvand fra alle boringerne tilsluttet hævertledningen. I dette tilfælde løber en 381 mm hævertledning fra Ejby kildeplads til Spanager trykpumpestation, hvor der er placeret en fælles vakuumpumpe for Ejby og Spanager kildepladser. Samlevandet fra de to kildepladser pumpes til Ravneshaves kildeplads, hvor hævertledningen på denne kildeplads også fungerer som transportledning for samlevandet fra de 2 andre kildepladser. Fra Ravneshave trykpumpestation pumpes samlevandet fra Ejby, Spanager og Ravneshave kildepladser ind til Værket ved Regnemark, hvor det gennemgår en traditionel vandbehandling. I 2002 er boringernes ydelse blevet bestemt. Resultatet ses i nedenstående tabel. Tabel 3 Ydelserne er målt den 21.10.02 ved et vacuum på 6,00 mvs. Flowmålinger i indvindingsboringer [m 3 /t] KEnr. 1 3 5 6 7 9 10 DGUnr.212 696 576 421 470 471 579 1029 m 3 /t 4,24 6,40 45,32 0,60 6,99 10,24 3,88 16
2 2.3.3 Indvindingsoplandet Indvindingsoplandet er ca. 6 km 2. Det strækker sig ca. 4,5 km mod nord, se figur 1.1. 2.3.4 Geologi og hydrogeologi På figur 2.5 er vist et geologisk snit gennem kildepladsen. Det primære grundvandsmagasin udgøres af bryozokalk. Bryozokalken overlejres af grønsandskalk. Herover findes et 10 meter dæklag bestående af sand og moræneler. Tykkelsen af moræneleret varierer mellem 2-10 meter. Grundvandsmagasinet er spændt under hele kildepladsen. Figur 2.5 Geologisk snit igennem Ejby kildeplads Tørv Sand (Kvartær aflejring) Ler (Kvartær aflejring) Grønsandskalk Bryozokalk 2.3.5 Grundvandskvalitet Grundvandet på Ejby kildeplads har et meget højt indhold af sulfat og BAM. Der er fundet indhold af sulfat over kvalitetskriteriet for drikkevand på 250 mg/l i 4 af boringerne på Ejby kildeplads. I de øvrige boringer ligger sulfatindholdet mellem 200 og 250 mg/l og således tæt på grænseværdien. Årsagen til de høje indhold af sulfat er iltning af pyrit i de øvre jordlag på kildepladsen og i de frie grundvandsmagasiner øst for kildepladsen. Der forventes ikke en yderligere stigning i sulfatindholdet, såfremt grundvandsspejlet ikke sænkes yderligere. 17
2 I en enkelt vandprøve fra boringerne længst mod øst er der i september 2002 konstateret BAM over grænseværdien for drikkevand for enkelte boringer (0,15-0,22 µg/l). Grænseværdien for BAM i drikkevand er 0,1 µg/l. I efterfølgende analyser udført af Københavns Energi i 2003 er niveauet i BAM i alle indvindingsboringerne under grænseværdien. Der er intet eller kun et lille indhold af nitrat og nikkel, og der vurderes ikke at være en stor risiko for en stigning i indholdet af disse stoffer. Det skyldes, at nikkel formodentligt bliver tilbageholdt af de organiske aflejringer. Nitrat bliver sandsynligvis nedbrudt af jordlagenes indhold af stoffer, som kan fjerne nitrat (pyrit og organisk stof) eller også bliver det formodentlig fjernet via dræn og ført ud i vandløbene. Klorid-indholdet er svagt forhøjet i enkelte boringer i forhold til indholdet før opstart af indvindingen i midten af 60'erne, men indholdet ligger klart under kvalitetskriteriet for drikkevand, som er 250 mg/l. Siden indvindingens opstart i 1950'erne er der sket en svag stigning i kloridindholdet, da der formodentligt trækkes gammelt saltholdigt vand ind i boringerne. På grund af indvindingsanlægget (hævertanlæg) har der ikke været gennemført særskilt råvandskontrol på samlevandet fra Ejby kildeplads før i 1996. Frem til 1995 omfattede råvandskontrolen alene afgangsvandet fra Spanager pumpestation, der ligeledes omfatter råvandet fra Spanager kildeplads. Der foreligger således tidsserier herfra. Af hensyn til tidsserierne fortsættes råvandskontrollen på afgangsvandet fra Spanager pumpestation. Indholdet af organisk stof fra Spanager pumpestation har været stigende. Det ligger omkring eller over den højst tilladelige værdi for drikkevand, som er på 4 mg/l NVOC eller det tidligere målte permanganattal, hvor grænsen lå på 12 mg/l. Det samme er tilfældet med sulfat-indholdet. Målinger fra 1999 viser et indhold af organisk stof på 11 mg/l og et sulfat-indhold på 271 mg/l. Indholdet af sulfat og organisk stof i samlevandet fra Ejby Kildeplads er i 1999 målt til henholdsvis 348 mg/l og 15 mg/l. Fra 1996 er der udtaget en årlig vandprøve fra samlevandet fra Ejby kildeplads til analyse. Den nyeste vandprøve i enkeltboringer er udtaget i 2002. I 1992 blev der påbegyndt en løbende kontrol af råvandet for pesticider. 18
2 Ved at sammenholde resultaterne fra vandanalyserne fra enkeltboringerne og samlevandet fra kildepladsen kan det ses, at den stigning af organisk stof og sulfat der gennem årene er påvist i samlevandet fra Ejby og Spanager kildepladser, kan henføres til det oppumpede vand fra Ejby Kildeplads. 2.3.6 Fremtidsplan for kildepladsen I øjeblikket foretager Københavns Energi indledende undersøgelser, for at vurdere om de nuværende anlæg skal renoveres, eller om kildepladsen skal flyttes på grund af vandkvalitetsproblemer. 19
3 Beskrivelse af området Kortlægningen er detaljeret beskrevet i de tidligere nævnte rapporter /1/, /2/, /3/ og /4/. I dette kapitel gives et kort sammendrag af resultaterne, som danner baggrund for udpegningen af sårbare områder. Grundvandsmagasinet og jordlagene over magasinet er geologisk beskrevet ud fra boringer samt geofysiske målinger, som er udført i perioden 2000/2001 /2/. De geofysiske målinger måler jordlagenes elektriske modstand, og derved kan der skelnes mellem sand og ler, hvor ler har den mindste modstand. Grundvandets strømningsmønster er bestemt ud fra målinger af grundvandsstanden i boringer og søer /2/. Målingerne er foretaget i oktober 2002 samt i marts 2003 og har resulteret i et kort over grundvandets overordnede strømningsretning i grundvandsmagasinet (afsnit 3.1). Hvor grundvandsdannelsen sker og hvor stor den er, er bestemt ud fra en grundvandsmodel. Grundvandsmodellen er opstillet for området i 2003, og har medtaget alle nye informationer om geologi og hydrogeologi /3/. Til vurdering af grundvandets kvalitet indgår en lang række vandanalyser fra boringer på vandværker og hos private brøndejere fordelt i hele kortlægningsområdet Ejby/Køge. Den ældste prøve er fra 1923, og den nyeste er fra foråret 2003. 3.1 Geologi og hydrogeologi Den geologiske lagfølge består øverst af sand- og lerlag, der normalt omtales som dæklag. Dæklagene fungerer primært som beskyttelse for grundvandet mod nedsivende forurening fra aktiviteterne på jordoverfladen. Det er især tykkelsen af lerlagene, der har betydning for dæklagenes beskyttelse af grundvandet. Den samlede lerlagstykkelse er vist på figur 3.1. Kortet angiver lertykkelsen bestemt ud fra geofysiske målinger samt boringernes indhold af ler. I den nordlige del af undersøgelsesområdet nord for Ejby og nordvest for Spanager er der fundet forholdsvis tykke lerlag (moræneler) på 20-30 meter. I større afstand fra ådalen, både mod nord og mod syd, tiltager dæklagenes tykkelse og andelen af ler stiger. Omkring Valore Vandværk er lerlagene op til 60 m tykke. I det sydøstlige område mellem Vemmedrup og Ejby er tykkelsen af moræneleret under 15 meter, og der findes flere områder med lertykkelser på 0-5 meter, hvor grundvandsmagasinet stort set ikke er beskyttet, og derfor er særlig sårbart. 20
Samlede lertykkelse baseret på geofysik og boringer Samlede lertykkelse i boringer (m) Samlede lertykkelse MEP og Slæb (m) Kildepladszoner 30 til 60 meter 15 til 30 meter 10 til 15 meter 5 til 10 meter 0 til 5 meter 30 til 100 meter 15 til 30 meter 10 til 15 meter 5 til 10 meter 0 til 5 meter Kortlægningsområde Figur 3.1
3 Grundvandet indvindes fra kalkmagasinet. Flere steder er der aflejret sand direkte oven på kalken, og sandet er derved en del af grundvandsmagasinet. Det ses på Spanager kildeplads (figur 2.3) og i mindre grad på Ejby kildeplads (figur 2.5). Størstedelen af grundvandet, der bruges til drikkevand, pumpes op fra den øvre del af kalken kaldet bryozokalk. Denne type kalk er sædvanligvis fyldt med sprækker, og er derfor god til at transportere grundvandet. Omkring å-dalen ligger kalken ca. 10 meter under terræn. I den nordlige del af området kan der over bryozokalken findes et tyndere lag af kalk og sand kaldet grønsandskalk. Grundvandets overordnede strømningsretning er vist på figur 3.2. Grundvandet strømmer i retning af Køge Å-dal og videre ud mod øst. Hvor kurverne ligger tæt, nord og syd for å-dalen, skyldes det at grundvandsmagasinets evne til at transportere vand her er ringere end omkring selve å-dalen. Der er et større område med frit grundvandsspejl nord og vest for Spanager kildeplads (figur 3.2). Syd for Ejby kildeplads findes ligeledes et område med frit grundvandsspejl. Områder med frit vandspejl er vigtige, da der sker en stor grundvandsdannelse, men samtidig er områderne særligt sårbare over for forurening og frigivelse af blandt andet nikkel. På figur 3.3 er vist de grundvandsdannende oplande for vandpartikler yngre end 40 år. Jo tættere partiklerne ligger jo større er grundvandsdannelsen. I det resterende opland dannes der også grundvand, men vandet er her mere end 40 år om at nå indvindingsboringerne. I områderne, hvor det yngre grundvand dannes, vil en eventuel indsats formodentligt have en større effekt på kort sigt. Grundvandsdannelsen til kalken er vist på figur 3.4. Grundvandsdannelsen er bestemt som den vertikale strømning i laget, som ligger over kalkmagasinet. Laget består hovedsagligt af moræneler. Grundvandsdannelsen til det primære magasin i hele området er på 0-400 mm om året. I områderne, hvor der er tynde eller ingen dæklag af ler, sker der en større grundvandsdannelse. I undersøgelsesområdet sker den største grundvandsdannelse i områderne nordvest for Ejby kildeplads samt sydvest og sydøst for Spanager kildeplads. I området mellem Ejby Skov og Valore er grundvandsdannelsen mindre, da der her findes tykke dæklag af ler. 22
Grundvandspotentialet, marts 2003 Grundvandspotentiale Indvindingsboring på Spanager kildeplads Indvindingsopland, Ejby kildeplads Indvindingsboring på Ejby kildeplads Indvindingsopland, Spanager kildeplads Frit grundvandsspejl Valore Vandværks indvindingsboring Afgrænsning til andre indvindingsområder Datapunkt, hvor pejlinger er udført Figur 3.2 Kommunegrænse
Grundvandsdannende områder for vandpartikler yngre end 40 år < 40 år. Spanager kildeplads < 40 år. Ejby kildeplads Indvindingsopland til Spanager kildeplads afgrænsning til andet indvindingsopland afgrænsning til Ejby kildeplads Kommunegrænse Figur 3.3
Grundvandsdannelsen til det primære magasin i mm pr. år Kortlægningsområde Indvindingsboring på Ejby kildeplads Indvindingsboring, Valore Vandværk Indvindingsboring på Spanager kildeplads mm/år 400 til 600 200 til 400 100 til 200 50 til 100 0 til 50-50 til 0-200 til -50 Alle andre Figur 3.4
3 3.2 Grundvandskemi Grundvand dannes af nedbør, der siver ned gennem jordlagene og bliver til nyt grundvand. Grundvandets kvalitet afhænger derfor af nedbørens sammensætning, arealanvendelsen på jordoverfladen, jordlagenes indhold af mineraler og stoffer samt den nedbrydning af stoffer, der kan ske i jordlagene. Grundvandskvaliteten kan også blive påvirket af selve vandindvindingen. Indvindingen kan for eksempel føre til, at der trækkes grundvand af en dårlig kvalitet fra dybere jordlag ind i boringerne. En kraftig sænkning af grundvandsspejlet kan sætte kemiske processer i gang, så uønskede stoffer som sulfat og nikkel frigives fra jorden og opløses i grundvandet. Omkring Ejby og Spanager kildepladser er vandkvaliteten præget af forhøjet sulfat med koncentrationer på over 400 mg/l på Ejby kildeplads, set i forhold til indholdet ved opstart af kildepladserne i 60'erne (12 mg/l). Grænseværdien for indhold af sulfat i drikkevand er 250 mg/l. Sulfatindholdet er et resultat af en sænkning af vandstanden i områderne og derved iltning af mineralet pyrit, som indeholder sulfat. Herved frigives sulfat. På Ejby kildeplads er indholdet af organisk stof ligeledes forhøjet med koncentrationer på helt op til 18 mg/l. Indholdet af organisk materiale skyldes sandsynligvis, at aflejringerne i å-dalen og især Ejby Mose indeholder organisk materiale, blandt andet tørv. I større afstand fra Køge Å falder indholdet af disse parametre til et relativt uforstyrret baggrundsniveau, blandt andet ved Valore Vandværk, hvor koncentrationen ligger på ca. 13 mg/l for sulfat. Nitrat er ikke fundet i betydende koncentrationer i området, og det kan skyldes at jordlagene, både sand- og leraflejringerne, indeholder stoffer (pyrit, organisk stof mm), som kan omsætte nitrat. Indholdet af nikkel i undersøgelsesområdet er lavt og ligger under 10 µg/l. Selv om der i området omkring Spanager og Ejby kildepladser er sket en iltning af pyritholdige lag, der indeholder nikkel, er dette ikke nået grundvandsmagasinet. Det skyldes sandsynligvis, at det frigivne nikkel bindes til det organiske materiale, der findes i tørveaflejringerne. Ved udtagning af niveaubestemte prøver i 2 erstatningsboringer på Spanager kildeplads er der dog konstateret høje nikkelindhold på 7-170 µg/l. Den højeste koncentration er fundet i en erstatningsboring for boring DGUnr. 212.345 i en dybde af 37 m. 26
3 Grundvandet som oppumpes på de 2 kildepladser indeholder desuden pesticider, herunder BAM og phenoxysyrer. Hovedparten af fundene i grundvandet er pesticidnedbrydningsproduktet BAM (2,6-dichlorbenzamid), der stammer fra ukrudtsmidlerne Prefix og Casoron. Ukrudtsmidlerne har været i brug siden 1960'erne til de blev forbudt i 1997. Midlerne blev typisk brugt til bekæmpelse af ukrudt på offentlige og private arealer i byområder og på gårdspladser i landområder. De højeste fund af BAM er gjort i området omkring Ejby kildeplads, hvor der er fundet indhold over grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l i de to østligste boringer på kildepladsen i en prøvetagningsrunde i september 2002. Indholdet var på henholdsvis 0,15 µg/l og 0,22 µg/l. I efterfølgende analyser i 2003 er indholdet dog faldet til under grænseværdien for drikkevand. Der er ikke fundet pesticider i området omkring Valore Vandværk. På både Spanager og Ejby kildepladser er der fundet lave indhold af phenoxysyre, der bruges til bekæmpelse af ukrudt i landbruget og på græsarealer. Koncentrationerne ligger i intervallet 0,019-0,03 µg/l. Phenoxysyrer kan nedbrydes i jordlag, hvor der er ilt tilstede. Anvendelsen af phenoxysyrer er blevet begrænset via lovgivningen i 1997. Der er i en enkelt boring ved Kløvested Skov fundet lave indhold af klorerede opløsningsmidler samt olie- og benzinstoffer. I resten af undersøgelsesområdet er der ikke fundet andre miljøfremmede stoffer. Figur 3.5 viser området inddelt efter vandtype og problemstoffer. Område 1 omfatter Køge Å-dal, hvor vandet er oxideret og/eller har et højt indhold af sulfat. Området er inddelt i 2 mindre områder: Område 1A: Området omkring Ejby kildeplads, hvor grundvandet er svagt reduceret og har et forhøjet indhold af sulfat og BAM. Område 1B: Området omkring Spanager kildeplads, hvor grundvandet er svagt reduceret og har et forhøjet sulfatindhold. Område 2: Område 3: Området ligger syd for Køge Å-dal omkring Vemmedrup. Vandet er reduceret med et lavt indhold af sulfat og klorid. Området ligger nord for Køge Å-dal og omfatter Valore Vandværk. Vandet er reduceret med et lavt indhold af sulfat og klorid. 27
Undersøgelsesområdet inddelt efter vandtype og problemstoffer Boring med analyser efter 1980 Boring med analyser før 1980 1 Kommunegrænse Køge Å-dal 1B 2 Spanager kildeplads Området syd for Køge Å Områdeinddeling i vandtyper og problemstoffer 1A Ejby kildeplads 3 Området nord for Ejby Figur 3.5
3 3.3 Arealanvendelsen Den nuværende arealanvendelse i kortlægningsområdet domineres af landbrugsarealer (figur 3.6). Skovarealerne udgør ca. 9 % af det samlede areal på 27 km 2, mens landbrugsarealerne udgør ca. 75 %. Dyrkningsgraden i landbrugsområderne er generelt meget høj, hvor langt størstedelen ligger over 90 %. Omkring Spanager kildeplads er dyrkningsgraden mellem 75-90 %. Der er kun enkelte ejendomme, som har større dyrebedrifter /4/. Hovedparten af bebyggelsen i området ligger i Vemmedrup og Ejby. Køge Å løber igennem den sydlige del af området. Motorvejen mod Fyn og Jylland går igennem den sydlige spids af kortlægningsområdet. 3.4 Forureningstrusler Forurening af grundvandet kan stamme fra en lang række af kilder, hvor der skelnes mellem punktkilder, liniekilder og fladekilder. I Skovbo Kommune har Roskilde Amt udarbejdet historiske redegørelser for industrivirksomheder etableret før midten af 70'erne. Der mangler at blive indsamlet oplysninger om virksomheder, som er etableret efter midten af 70'erne. Kortlægning af renserier er dog gennemført for hele amtet. 3.4.1 Kortlagte arealer Formålet med kortlægning af forureningstrusler er, at vurdere de kendte forureninger i forhold til grundvandet, således at det bliver muligt at vurdere, hvilke grunde som kræver størst opmærksomhed i forhold til indvindingsboringerne. Vurderingen baseres på oplysninger om lerdæklag, afstand til nærmeste nedstrøms boring, forureningstype og frit vandspejl. Forureningstypen og dermed forureningskomponenternes mobilitet og toksikologi er også væsentlig. Forureningens farlighed over for grundvandet kan beskrives i følgende rangorden. 29
Arealanvendelsen Kortlægningsområde Indvindingsboring på Valore Vandværk Indvindingsopland, Ejby kildeplads Indvindingsboring på Ejby kildeplads Indvindingsopland på Spanager kildeplads Kommunegrænse Indvindingsboring på Spanager kildeplads Afgrænsning til andre indvindingsområder Figur 3.6
3 Kortlagte arealer med mobile forureninger som f.eks. klorerede opløsningsmidler, pesticider og lossepladsperkolat vil generelt blive prioriteret højere end forureninger som tungere olie, PAH'er og tungmetaller. I kortlægningsområdet er der 6 arealer, hvor der er gennemført kortlægning og registrering af forurening /4/. De kortlagte arealer er vist på figur 3.7. Ud af 6 kortlagte grunde ligger kun 2 grunde inden for indvindingsoplandene til de 2 kildepladser. I indvindingsoplandet til Ejby kildeplads er der kortlagt en gammel fyldplads (267.007) ca. 200 m nord for kildepladsen. I indvindingsoplandet til Spanager kildeplads er der blevet kortlagt en tidligere benzinstation syd for kildepladsen (267.139). Det kortlagte areal ligger i en afstand af ca. 500 m fra den nærmeste indvindingsboring på Spanager kildeplads. Ingen af disse kendte forureninger udgør en trussel for grundvandet på kildepladserne, da forureningstypen primært er olie-tjærestoffer. Disse stoffer er meget lidt mobile i jord. De kortlagte arealer uden for indvindingsoplandene består ligeledes primært af olie-tjærestoffer og udgør derfor heller ikke en større trussel for indvindingsboringerne. Der kan være ukendte forureninger i området, som udgør en større trussel. Som tidlige omtalt er mulige forureninger på virksomheder etableret efter midten af 70'erne ikke blevet kortlagt i Skovbo Kommune. 3.4.2 Virksomheder Eksisterende virksomheder kan forurene grundvandet med forskellige stoffer alt efter virksomhedstype og hvilke aktiviteter, der foregår på virksomheden. Truslen mod grundvandet kan være fra oplag, nedgravede tanke, spild, utætte kloakledninger, olieudskillere osv. Det ses af figur 3.8, at virksomhederne er koncentreret omkring Ejby og Vemmedrup. Der ligger 2 virksomheder nord for Ejby kildeplads i en afstand af henholdsvis 900 m og 600 m opstrøms for kildepladsen. Den førstnævnte er en virksomhed, som opdrætter forsøgsdyr. Den anden virksomhed udfører forsøg med dyr. Ca. 1000 m øst for kildepladsen ligger en smedevirksomhed samt et 31
Kortlagte arealer V2 kortlagte arealer Indvindingsboring på Valore Vandværk Indvindingsopland, Ejby kildeplads Indvindingsboring på Ejby kildeplads Indvindingsopland, Spanager kildeplads Kommunegrænse Indvindingsboring på Spanager kildeplads Afgrænsning til andre indvindingsområder Kortlægningsområde Figur 3.7
3 autoværksted. Ca. 1500 m øst for Ejby kildeplads ligger virksomheden Biofac, hvor der er konstateret forurening med klorerede opløsningsmidler. I den sydlige ende af Spanager kildeplads i en afstand af ca. 130 m ligger en planteskole. Ca. 500 m syd for kildepladsen ligger en vognmandsforretning. 3.4.3 Andre forureningstrusler Til andre forureningstrusler hører f.eks. dårlige boringer og brønde, der giver fri passage til grundvandet og dermed forringer den generelle grundvandskvalitet. Det samme gælder for utætte kloakker, hvor miljøfremmede stoffer kan nå grundvandet. Håndtering af pesticider og kemikalier kan medføre forurening af grundvand. På samme måde vil landbrugets pesticidvaske- og fyldpladser også kunne udgøre en forureningsrisiko. Landbrugets anvendelse af gødningsstoffer og sprøjtemidler kan medføre forurening og kan på lang sigt forurene grundvandet. Med hensyn til kvælstofforbindelser omsættes en del af disse kemisk i jorden, men der finder en udvaskning sted fra dyrkningslaget. Før eller siden vil en større eller mindre del af kvælstoffet nå grundvandet i form af nitrat. Er der i jorden et indhold af pyrit, fungerer nitrat som oxidationsmiddel, hvilket kan resultere i frigivelse af nikkel. 3.5 Udpegning af sårbare områder På grundlag af resultaterne fra kortlægningen er området inddelt i en række zoner, som følge af variationer i de naturgivne forhold, se figur 3.9. Områdernes sårbarhed er vurderet ud fra lerlagstykkelse, frit vandspejl, vandtypen, grundvandsdannelsen samt arealanvendelsen (skov). Udpegningen er baseret på en vurdering af grundvandets generelle sårbarhed over for forskellige stoffer. Derfor omfatter udpegningen et større areal end udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder (se figur 4.3) /6/. Det mest sårbare område har < 10 m lerdæklag, herunder frit vandspejl samt områder med høj grundvandsdannelse (se figur 3.3). Som nævnt i indledningen indgår den vestlige del af kortlægningsområdet ikke i indsatsplanen, fordi der i dette område ikke er lavet geofysiske undersøgelser til at vurdere tykkelser af lerdæklag. 33
Virksomheder som Roskilde Amt og Skovbo Kommune fører tilsyn med Kapitel 5, Amtet har tilsyn Autoværksteder Autoophug Smede Kortlægningsområde Indvindingsopland, Spanager kildeplads Kapitel 5, Kommunen har tilsyn Indvindingsboring, Valore Vandværk Afgrænsning til andre indvindingsområder Figur 3.8 Vognmand Indvindingsboring på Ejby kildeplads Indvindingsopland, Ejby kildeplads Plastvirksomhed Indvindingsboring på Spanager kildeplads Kommunegrænse
Udpegning af sårbare områder Område 1: Sårbart Område 4: Lille sårbarhed Indvindingdopland til Ejby kildeplads Område 2: Nogen sårbarhed Indvindingsopland til Spanager kildeplads Kortlægningsområde Område 3: Lille sårbarhed pga. arealanvendelse Afgrænsning til andre indvindingsområder Kommunegrænse Figur 3.9 Område der ikke indgår i indsatsplanen
3 3.5.1 Område 1: Spanager og Ejby Området dækker Ejby og Spanager kildepladser. Området omkring Spanager og Ejby kildepladser har ringe naturlig beskyttelse. Det skyldes et ringe eller intet dække af ler over grundvandsmagasinet (< 10 m), og at der flere steder er frit vandspejl samt en høj grundvandsdannelse. Vandet i området er karakteriseret ved indhold af BAM og et forhøjet indhold af sulfat. Grundvandet er ungt, det vil sige yngre end 50 år. Grundvandet er svagt iltholdigt/svagt reduceret. Den kraftige indvinding præger grundvandskvaliteten omkring kildepladserne, mens vandkvaliteten forbedres i større afstand fra disse. Nitrat er kun fundet i meget lave koncentrationer lige omkring kildepladserne. Nitrat når tilsyneladende at blive omsat i ler- og sandaflejringerne i området. Sænkes vandspejlet i området ved indvinding, er der risiko for at øge sulfatindholdet på grund af iltning af mineralet pyrit. Pyritindholdet er bestemt i lerafleringer i området /1/. Nikkelindholdet er generelt lavt på Spanager kildeplads. Lokalt er der fundet nikkel, men det forventes, at nikkel vil blive tilbageholdt af de organiske aflejringer i de øvre jordlag omkring Køge Å-dal. Nikkel er ikke et problem på Ejby kildeplads. Mod nord bliver lerdæklagene tykkere, og området er mindre påvirket af indvinding. Ved indvinding kan der være risiko for at trække gammelt kloridholdigt grundvand ind i boringerne, hvilket allerede er sket på Spanager kildeplads. Phenoxysyrer findes i boringerne på kildepladserne, dog i lave koncentrationer. Phenoxysyrer når tilsyneladende ikke at blive nedbrudt. Området omkring kildepladserne er sårbart over for phenoxysyrer. Der er ikke fundet klorerede opløsningsmidler i området, men stofferne udgør alligevel en trussel mod grundvandskvaliteten, da de generelt kun har en begrænset nedbrydelighed i stort set alle miljøer. Grundvandsmagasinet er derfor sårbart overfor forurening af klorerede opløsningsmidler. 36
3 Olie- og benzinstoffer kan nedbrydes under iltrige forhold. Der kan findes lave indhold i grundvandsmagasinet, hvis der er en kilde til forureningen. Grundvandsmagasinet er derfor noget sårbart overfor forurening med olie- og benzinstoffer i området. Området anses for sårbart over for alle stoffer, som ikke nedbrydes hurtigt og effektivt i reducerede miljøer, specielt på grund af kort opholdstid i både dæklag og kalkmagasinet. 3.5.2 Område 2: Syd for Køge Å Området ligger syd for Spanager kildeplads. Lerlagstykkelserne er 5-15 m. Grundvandet er reduceret med et lavt indhold af sulfat. Området er sårbart over for nedsivning af forurening, herunder stoffer som ikke kan nedbrydes under ikke iltholdige miljøer, f.eks. phenoxysyrer samt stoffer som har en lille nedbrydelighed som f.eks. BAM, MTBE og klorerede opløsningsmidler. Ingen af disse stoffer er dog fundet i området. Området har nogen sårbarhed. 3.5.3 Område 3: Skovområderne nord for Ejby Områderne i skovene er fysisk beskyttet af lerlag med tykkelser på 15-30 m. Grundvandet er reduceret til stærkt reduceret. Samtidigt anses skovene som en god beskyttelse mod forurening. Områderne er samtidigt heller ikke påvirket af indvinding som de centrale og sydlige dele af område 1. Der er fundet klorerede opløsningsmidler i en enkelt boring, ved Valore Mose. Området har dog generelt en lille sårbarhed, især på grund af arealanvendelsen. 3.5.4 Område 4: Området nord for Ejby Grundvandet er fysisk velbeskyttet af lerlag med tykkelser på 15-60 m. Grundvandet er reduceret med et lavt indhold af sulfat. Grundvandsdannelsen i området er mindre end i den centrale del af området, omkring Ejby og Spanager kildepladser. Området har en lille sårbarhed over for forurening, på grund af den fysiske beskyttelse. 37
4 Tiltag for at sikre den fremtidige grundvandskvalitet Når grundvandet skal beskyttes, er det ikke nok med få indsatser over for nogle helt bestemte forureningskilder. Beskyttelsen skal også indgå som en del af den fremtidige planlægning af arealanvendelsen i amt og kommune. I dette afsnit beskrives, hvilke tiltag der er nødvendige og hvor i området, der skal sættes ind for at give mest mulig grundvandsbeskyttelse. Der tages udgangspunkt i sårbarhedsinddelingen af området. 4.1 Skovrejsning og eksisterende skov I Regionplan 2001 for Roskilde Amt er der udlagt et skovrejsningsområde nord for Ejby Skov ved Valore Vandværk. Her er der mulighed for at få tilskud til plantning af skov (figur 4.1). I sårbarhedsområde 1, omkring Ejby og Spanager er det ikke muligt at rejse skov, fordi området er udpeget som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. Hovedparten af de sårbare områder omkring Spanager og syd for Ejby gennemskæres af en zone, som er udpeget til transportkorridor. Det vil sige, at arealet er reserveret til ledninger for olie, gas, vand, el mm. Her er skovrejsning også uønsket. Såfremt man alligevel ønsker at gennemføre en skovrejsning inden for disse områder, skal der søges om dispensation hos amtet. I resten af kortlægningsområdet kan der rejses skov, men der kan kun opnås reduceret støtte. En del af kortlægningsområdet er allerede dækket af skov. Der findes eksempler på, at vandværker laver aftaler med skovdistrikter om at dyrke skoven på en sådan måde, at vandet forurenes så lidt som muligt. Skovens filterfunktion har vist sin værdi, idet udvaskning af nitrat kan undgås ved at bevare et konstant plantedække på arealet. Generelt giver anvendelsen af pesticider i skovene en mindre belastning end ved konventionel landbrugsdrift. I skov bruges ukrudtsmidler i nogle tilfælde, hvor der er en kraftig ukrudtsflora. Der bruges små mængder insektmidler mod snudebiller, når der plantes nåletræer, og i mange nye bøgekulturer udlægges musegift eller trærodhalsen smøres med musegift. Skovdriften, gennem valg af træarter, behandlingsformer, plejeforanstaltninger m.m., er af afgørende betydning for den mængde og kvalitet af grundvand, der dannes under skovene. Indsats Ejby og Spanager kildeplads bør arbejde for at indgå aftaler med skovejerne om en særlig grundvandsmiljøvenlig drift af de eksisterende skove. Elementerne i 38
Ønsket skovrejsning i henhold til Regionsplan, 2001 Indvindingsopland til Spanager kildeplads Skovrejsning er uønsket, Regionsplan, 2001 Kortlægningsområde Afgrænsning til andre indvindingsområder Skovrejsning er ønsket, Regionsplan, 2001 Indvindingsopland til Ejby kildplads Kommunegrænse Figur 4.1
4 en driftaftale kan være: positive træartsvalg (løvskov frem for nåleskov - produktionen af grundvand er større under løvskov, og forsuringen er mindre. Desuden er der større sikkerhed for et vedvarende skovdække, som kan opsuge nitrat); begrænsninger i dyrkning af specielle arter, der kræver intensive plejeforanstaltninger: etablering af nye enge eller lysåbne skovarealer; fastlægge hugstmodeller, der øger nedsivningen af vand; driftformer med kontinuert skovdække og begrænsninger i plejeforanstaltninger (pesticidforbrug og gødskning m.m.). Formålet med at indgå en dyrkningsaftale for Ejby og Spanager kildeplads er at undgå nedsivning af forurenende stoffer fra skoven og øge grundvandsdannelsen. Det gælder først og fremmest nitrat og pesticider, men også olie og andre kemiske forbindelser. 4.2 Landbrugsområder Inden for kortlægningsområdet er der udpeget en række "særligt følsomme landbrugsområder" (SFL-områder), se figur 4.2. Lodsejerne eller landmændene kan opnå støtte til driften af disse områder, såfremt de driver landbruget på en måde, der tilgodeser natur og/eller miljøinteresser. De områder, der er udlagt i kortlægningsområdet omkring Ejby og Spanager kildepladser, relaterer sig til beskyttelsen af grundvandet. Syd for Valore Vandværk er der udpeget områder til nedsættelse af kvælstof- og pesticidbelastningen af søer og vandløb. Inden for SFL-områderne kan der indgås aftale om miljøvenlig jordbrugsdrift af landbrugsarealerne (MVJ). Der er kun indgået enkelte MVJ-aftaler i området omkring Spanager og Ejby kildepladser. Omkring Valore vandværk er der ikke indgået nogle MVJ-aftaler. Udlægningen af SFL-områder revideres hvert år af amtet, så de er opdateret i forhold til nyeste viden. Størrelsen af støttebeløbet revideres også årligt på baggrund af udmeldinger fra EU. Indsats Ved revision af kortet over SFL- områder i februar 2004 er der udlagt større arealer i de områder, hvor infiltrationen er stor og dæklagstykkelsen er ringe (<10 m lerdæklag). Det er blandt andet området omkring Spanager samt området omkring Dalby Skov. Amtet skal herefter gøre en aktiv indsats evt. i samarbejde med vandværkerne, for at disse tilskudsordninger bliver udnyttet i de sårbare områder. Ved udgangen af 2006 udarbejdes en status for indgåelse af 40
Særlige følsomme landbrugsområder 2004 Regionplan målsatte vandløb og søer Indvindingsopland til Ejby kildeplads Udpeget pga. lavbundsområde til våde enge og søer Indvindingsopland til Spanager kileplads Kortlægningsområde Udpeget for at beskytte grundvandet Afgrænsninger til andre indvindingsområder Figur 4.2
4 MVJ-aftaler. Er der på dette tidspunkt ikke indgået aftaler i området, påregnes der i januar 2007 at beslutte hvad der bør gøres for at nå målsætningen - eller om strategien bør ændres. Det fremgår af figur 4.2, at der også er udpeget SFL-områder i den vestlige del af kortlægningsområdet. Denne del af kortlægningsområdet medtages ikke i indsatsplanen på grund af, at der ikke er foretaget geofysiske undersøgelser. En geofysisk kortlægning af området vil finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af en indsatsplan for Ravenshave kildeplads og kan føre til at SFL-arealerne i området skal revideres. 4.3 Indsats Nitratfølsomme indvindingsområder Roskilde Amt har i forbindelse med Regionplan 2001 udpeget nitratfølsomme indvindingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser /5/ i henhold til kriterierne i Miljøministeriets zoneringsvejledning /6/. De nitratfølsomme indvindingsområder blev udpeget på baggrund af områder med mindre end 5 meters lerdække over det grundvandsmagasin, der indvindes fra og/eller områder med højt eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. Her er det muligt at få tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift, idet Roskilde Amt har udpeget disse områder til Særligt Følsomt Landbrugsområde (SFL), hvis disse udnyttes til landbrugsdrift. De nitratfølsomme indvindingsområder giver et bedre grundlag for en målrettet grundvandsbeskyttelse over for nitrat. De anvendes, som et planredskab for amtet, f.eks. som grundlag for VVM-screening (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) af landbrug. De nitratfølsomme indvindingsområder vil i den kommende regionplan blive revideret på baggrund af den gennemførte kortlægning. De nye områder ses på figur 4.3. De er udpeget på baggrund af områder med mindre end 5 meter ler, og områder med høj infiltration. 4.4 Sløjfning af boringer og brønde Tidligere havde hver ejendom, der lå i det åbne land, en brønd. Ved udbygningen af den almene vandindvinding og den generelle stigning i vandforbruget er en række af disse boringer blevet uddybet eller ejendommene er blevet tilsluttet et vandværk. En lang række af disse boringer, som ikke er i anvendelse, står fortsat åbne. De udgør en forureningsrisiko, idet de kan lede forurenet vand ned til grundvandsmagasinet. 42
Nitratfølsomt indvindingsområde Indvindingsopland til Spanager kildeplads Forslag til fremtidigt nitratfølsomt område Nitratfølsomt indvindingsområde, Regionplan 2001 Afgrænsning til andet indvindingsområde Kommunegrænse Indvindingsopland til Ejby kildeplads Kortlægningsområde Figur 4.3
4 Det er lodsejerne, der ifølge lovgivningen, er forpligtet til at sørge for at boringer og brønde sløjfes korrekt. Nogle lader enten anlægget stå eller opfylder det selv - måske på en måde, der absolut ikke er hensigtsmæssig set i forhold til grundvandsbeskyttelse. Indsats Der bør udarbejdes en liste over boringer, som ikke anvendes mere. Eventuelt kan vandværkerne gøre en indsats for at få sløjfet disse boringer og brønde korrekt. Denne indsats bør starte i sårbarhedsområde 1. Kommunen skal fremover, når en ejendom kobles til et vandværk, stille vilkår om, at boringen/brønde sløjfes. Hvis boringen/brønden ønskes opretholdt til f.eks. havevanding, skal der søges om tilladelse hos Skovbo Kommune, hvor der så opstilles vilkår om vedligeholdelse mv. af boringen. Amtet kan udarbejde en folder som beskriver sløjfning af boringer. Folderen kan uddeles af kommunen. 4.5 Indsats Overvågning I forbindelse med kortlægningsarbejdet, der ligger til grund for indsatsplanen, er der nord for Spanager kildeplads og syd for kildepladsen etableret 2 boringer, som er filtersat i kalken. Boringen syd for Spanager er både filtersat i kalken og i et overliggende sandlag. Disse boringer er permanente og skal blandt andet anvendes af amtet til pejleboringer. Københavns Energi kan eventuelt anvende disse boringer som varslingsboringer. 4.6 Indsats Nikkel På baggrund af kortlægningen skønnes, at nikkel ikke bliver et problem for Spanager og Ejby kildepladser, da nikkel sandsynligvis bliver tilbageholdt i tørvelag og lerlag. En enkelt niveaubestemt vandprøve på Spanager kildeplads, har dog vist et højt nikkelindhold. Nikkel er ikke fundet i vandet fra Valore Vandværk Det anbefales, at Københavns Energi foretager en genbestemmelse af nikkelindholdet, hvor det er fundet i høje koncentrationer. Samtidigt anbefales det, at følge nikkeludviklingen på Spanager kildeplads nøje med henblik på eventuelt at ændre indvindingsstrukturen. 44
4 4.7 Indsats Oprydning ved kortlagte arealer Roskilde Amt har gennemført kortlægninger og oprydninger i overensstemmelse med jordforureningsloven ud fra de historiske redegørelser, som er udarbejdet for industrivirksomheder etableret før midten af 70'erne. Amtet mangler at udarbejde oplysninger om virksomheder, som er etableret efter midten af 70'erne. Kortlægning af renserier er gennemført i hele amtet. Amtet har til opgave at gennemgå grunde, hvor der er rettet henvendelse om mulig forurening på en grund. Denne gennemgang af mulige forureninger vil blive prioriteret, så grunde inden for sårbarhedsområde 1, vil have højst prioritet. Roskilde Amt vil prioritere kortlægningen af forurenede grunde i sårbarhedsområde 1 højt. Amtet gennemfører senest i 2005 en historisk gennemgang af mulige forureningskilder i dette område, herunder virksomheder etableret efter midten af 70'erne - med fokus på klorerede opløsningsmidler og pesticider. 4.8 Indsats Spildevandsforhold Regnvandsledningerne, som løber ud i Ejby Mose, kan indeholde BAM-forurenet vand. Ved etablering af nye regnvandsledninger bør Skovbo Kommune sikre, at vandet ikke udledes til et område, som ligger inden for kildepladszonen til en indvindingsboring. Københavns Energi undersøger BAM-indholdet i de eksisterende regnvandsledninger ved Ejby Mose. I tilfælde af fund over grænseværdien for drikkevand, bør Skovbo Kommune se på mulighederne for at omdirigere vandet fra regnvandsledningen uden om Ejby Mose, hvor indvindingsboringerne ligger. 4.9 Nærområderne til indvindingsboringerne På nuværende tidspunkt er der et fredningsbælte med en radius på 10 m om de etablerede indvindingsboringer: Inden for fredningsbæltet er det ikke tilladt at opbevare eller udsprede nærings- og bekæmpelsesmidler. I forbindelse med vandindvindingen kan der ske en øget infiltration af grundvand i nærområdet til boringen. 45
4 Indsats Vandværkerne bør foretage en vurdering af boringernes tilstand og ved en kemisk vurdering af vandkvaliteten i de enkelte boringer tage stilling til, om der ved enkelte eller alle boringer skal ske en udvidelse af sikringsbælte omkring indvindingsanlægget. Det er vigtigt, at informere borgerne der bor omkring boringen, om at de bor på deres drikkevand og skal passe på det. Vandværkerne, kommunen og Roskilde Amt bør udarbejde en simpel folder til husstandsomdeling i nærområdet. 4.10 Indsats Virksomheder og landbrug Roskilde Amt og Skovbo Kommune fører tilsyn med en lang række virksomheder i kommunen (figur 3.8). I de mest sårbare områder skal tilsynene intensiveres, da forureninger her vil medføre store konsekvenser for vandindvindingen i området. Byerne Ejby og Vemmedrup og alle virksomheder i sårbarhedsområde 1 har første prioritet, da det som nævnt tidligere er i dette område, at en stor del af grundvandet dannes. Kommunens og amtets miljøtilsyn ved virksomheder skal intensiveres i sårbarhedsområde 1. Inden 2005 skal der være udført tilsyn på virksomheder inden for sårbarhedsområde 1. Kommunens tilsyn med landbrugsejendomme, deres lagre af sprøjtemidler og håndtering af midlerne skal registreres sammen med oplagene af diesel og blå benzin. Tilsynet kan eventuelt suppleres med tilbud om miljøtjek udført af en planteavlskonsulent. Amt og kommune skal sammen sørge for, at virksomheder og landbrug er informeret og bliver vejledt i deres håndtering af farlige stoffer. 4.11 Indsats Tilsyn med enkelt vandforsyningsanlæg Skovbo Kommune fører tilsyn med enkeltindvindernes vandkvalitet. Det er vigtigt, at kommunen også er opmærksom på anlæggenes fysiske tilstand, da boringer og brønde kan lede forurenet overfladevand til dybere grundvandsmagasiner. Derfor er det vigtigt, at de tekniske anlæg er i orden. Kommunen bør ved vurdering af analyseresultater fra de private vandforsyningsanlæg være særlig opmærksom på, om kvaliteten kan skyldes defekte indvindingsanlæg. 46
4 4.12 Byudvikling I de områder, hvor det planlægges at opføre boliger, bør der i lokalplanen stå, at "det anbefales, at forbud mod brug af pesticider optages i grundejerforeningernes vedtægter". 4.13 Indsats Indsamling af sprøjtemidler/pesticider I områderne Ejby og Vemmedrup samt i hele sårbarhedsområde 1, bør det overvejes, om der skal gennemføres en husstandsindsamling af pesticider. Såfremt der er positive erfaringer med indsamling i andre områder af Roskilde Amt, bør det overvejes, at Skovbo Kommune, eventuelt i samarbejde med vandværkerne og amtet, gennemfører en tilsvarende indsamling. 4.14 Indsats Punktkildetjek og beregning af behandlingsindeks Pesticider fra landbruget kan udgøre en forureningskilde. Københavns Energi bør indlede en dialog med landmændene i sårbarhedsområde 1. Københavns Energi bør herefter igangsætte punktkildetjek og eventuelt bestemmelse af behandlingsindekset (BI). Den enkelte bedrifts anvendelse af pesticider og håndtering af pesticider, især omkring fyldning og vask af sprøjte gennemgås. Evt. lokaliseres punktkilder som gamle fylde- og vaskepladser. Punktkildetjekket kan gennemgås af en planteavlskonsulent, og det anbefales at anvende Tjekliste for håndtering af bekæmpelsesmidler på landbrugsbedrifter (www.lr.dk/planteavl/diverse/tjekliste.pdf). Ved beregning af BI sammenholdes pesticidforbruget med sædskiftet og herved beregnes, hvor meget der sprøjtes i forhold til det måltal, der er sat for de enkelte afgrøder 4.15 Indsats Beredskabsplan Valore Vandværk har kun en boring. Grundvandet i området er velbeskyttet mod forurening på grund af meget tykke lerlag. Vandværket har ingen nødforsyning til andre vandværker. Valore Vandværk bør have nødforsyningsledninger til et nærliggende vandværk. Viby Dals Vandværk har en ledning liggende ca. 100 m. nord for Valore og det foreslås derfor at Valore vandværk bliver koblet til dette vandværk. 47
5 Omkostninger ved tiltag til grundvandsbeskyttelse I dette afsnit beskrives økonomien for nogle af de virkemidler, der kan være aktuelle i forbindelse med grundvandssikring i Skovbo Kommune. De enkelte virkemidler bliver beskrevet ud fra: Omkostninger for vandværkerne Målsætning og effekt Tidshorisont og prioritering Der vil i praksis blive tale om at kombinere flere virkemidler, og ofte vil der være tale om, at der skal bruges flere virkemidler på det samme areal inden for den samlede tidshorisont. Som udgangspunkt skal virkemidlerne tages i anvendelse i sårbarhedsområde 1. Arealmæssigt svarer dette til ca. 760 ha landbrugsjord. Arealet er fundet ved en grov opmåling af arealerne efter 4 cm kort. 5.1 Økonomi Målsætning Effekt Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er de tilskud, der gives til landbrug for at skifte til en mere miljøvenlig drift. I praksis er der tale om forskellige ordninger, der kan bruges både ved fortsat markdrift, eller ved omlægning af agerjord til græs eller brak. Da MVJ-tilskuddet er finanseret af EU og staten, er disse ordninger i praksis gratis for vandværkerne. Det kan dog blive aktuelt, at betale konsulenter for at opsøge landmændene for at informere om mulighederne i ordningerne og for at hjælpe med ansøgningen. Landmændene kan samtidigt tilbydes en konsekvensberegning og vurdering af anvendelse af MVJ. Dette vil koste ca. 1200-6000 kr. pr. landmand. Målet vil være, at der bliver tegnet så mange MVJ aftaler, eller andre dyrkningsaftaler, som muligt indenfor de foreslåede SFL-arealer MVJ-ordningerne til omdriften giver tilskud til at sænke kvælstof-tilførslen til 60% af normen og til at så efterafgrøder. Begge dele vil reducere nitratudvaskningen, men vil ikke stoppe brugen af pesticider. Udlæg af efterafgrøder vil dog betyde mere vårsæd, hvor brugen af både gødning og pesticider er mindre end i vintersæd. Udlæg af efterafgrøder vil være den mest effektive til at begrænse udvaskningen. 48
5 MVJ-ordningen med omlægning af agerjord til græs eller brak betyder ophør af brug af pesticider og som udgangspunkt et totalt forbud mod gødskning. Denne ordning er meget effektiv til at begrænse udvaskningen. Tidshorisont MVJ er et virkemiddel, der kan tages i brug straks, især hvis der tegnes ordninger med en fortsat markdrift. Der er ansøgningsrunde en gang årligt. Aftalerne er 5-, 10- eller 20-årige, hvoraf de 20 årige giver permanente restriktioner på arealerne (vådområder). Da der normalt indgås flest 5- eller 10-årige aftaler, er MVJ primært et virkemiddel med en kort tidshorisont. De kan tages i brug hurtigt, men i de sårbare områder bør de afløses af mere langsigtede virkemidler. Prioritering Anvendelsen af MVJ bør have en høj prioritet i område 1. 5.2 Økonomi Målsætning Effekt Tidshorizont Prioritering Punktkildecheck Under midlerne til Pesticidhandlingsplan II, som nu er opbrugt, har der været givet tilskud til, at landmænd frivilligt og anonymt har fået besøg af en konsulent, der har gennemgået bedriftens håndtering af pesticider, især omkring fyldning og vask af sprøjte, for at rette uhensigtsmæssigheder og finde evt. punktkilder, f.eks. gamle fylde/vaskepladser. Et bedriftsbesøg med afrapportering i skemaform koster ca. 1500-2000 kr. pr. bedrift. Målsætningen er, at samtlige landbrug inden for sårbarhedsområde 1, har fået et punktkildecheck i løbet af to år. Punktkildecheck er et virkemiddel af forebyggende karakter, der lige så meget har til hensigt at opnå en bedre håndtering af pesticider gennem dialog og oplysning. Virkemidlet kan eventuelt kombineres med beregning af behandlingsindeks (se afsnit 5.3). Punktkildecheck er et virkemiddel, der kan tages i brug hurtigt og kan være fuldført med besøg på alle bedrifter i sårbarhedsområde 1 i løbet af 1 år. Høj, da der også sker en generel information af landmændene ved dette tiltag. 49
5 5.3 Økonomi Effekt Tidshorisont Prioritering Behandlingsindeks Ved beregning af det såkaldte behandlingsindeks (BI) vil en konsulent gennemgå den enkelte bedrifts anvendelse af pesticider igennem de sidste to til tre år. Forbruget sammenholdes med sædskiftet, og herved beregnes, hvor meget der sprøjtes i forhold til det måltal, der er sat for de enkelte afgrøder. En beregning af BI afhænger meget af bedriftens størrelse. En beregning for tre år vil, for et gennemsnitligt landbrug, koste 2000 kr. BI-beregningen bør foretages i sammenhæng med information om MVJ og punktkildecheck, hvorved der fås en vis besparelse. BI-beregninger vil ikke fjerne anvendelse af pesticider, men det er en metode, som kan give et lavere forbrug. BI-beregninger er ligesom punktkildecheck et virkemiddel, der kan tages i brug straks, og som kan afsluttes i et område i løbet af et par år. Beregning af behandlingsindeks prioriteres lavt og kan eventuelt kombineres med information om MVJ og punktkildecheck. 5.4 Sløjfning af boringer og brønde En lang række gamle boringer og brønde, som ikke er i anvendelse som drikkevandsboring, står fortsat åbne. De udgør en forureningsrisiko, idet de kan lede en overfladeforurening til det primære magasin. Det er lodsejerne, der ifølge lovgivningen er forpligtigede til at sørge for, at boringer og brønde sløjfes korrekt. Da dette er dyrt for den enkelte ejer, kan vandværkerne overveje, om man vil gå aktivt ind i sagen. Økonomi Effekt Tidshorisont Prioritering En sløjfning af en boring/brønd koster i størrelsesorden 5-20.000 kr. afhængigt af anlæggets udformning. Virkemidlet vil være effektivt til at beskytte grundvandet. Sløjfning af gamle boringer og brønde bør igangsættes i nærområderne til kildepladserne i løbet af 1 år. Virkemidlet bør prioriteres højt. 50
5 5.5 Økonomi Effekt Prioritet Jordkøb og gensalg med restriktioner En mulighed for at sikre drift uden pesticider og gødning, kan være ved at opkøbe jorden og derefter gensælge den med tinglyste begræsninger for den fremtidige drift. Hvis gensalget sker til landbrug, må der forventes et stort provenue tab, da køberen ikke kan få MVJ-tilskud til arealet. Dette skyldes, at der ikke gives MVJ-tilskud, hvis de begrænsninger som tilskuddet betinger, er opnået på anden måde, f.eks. gennem fredning. En forventet gensalgspris for arealer med tinglyste begrænsninger kan sættes til 30.000 kr. pr. ha. Hvis arealerne erhverves for 100.000 kr. pr. ha, svarer det til et tab på 70.000 kr. pr. ha. Virkemidlet vil være effektivt til at beskytte grundvandet. Da virkemidlet vil være forholdsvis dyrt, sammenlignet med andre, eksempelvis skovrejsning, prioriteres dette virkemiddel lavt. 5.6 Økonomi Målsætning Effekt Jordfordeling Jordfordeling er et instrument, der normalt bruges til en bedre arrondering af en række ejendommes arealer, så driftsbygninger og jord bliver samlet. Jordfordeling har især været brugt i Jylland, hvorimod det er stort set ukendt på Sjælland. Det kan dog være et velegnet instrument i grundvandssikringen, i sammenhæng med andre virkemidler. I praksis kan det ske ved at de landmænd, som fortsat ønsker at drive et intensivt landbrug, kan "flyttes " ud af de sårbare områder og erstattes med landmænd, der er villige til en ekstensiv driftsform Direktoratet for FødevareErhverv, kan ikke oplyse standardpriser ved en jordfordeling. Der vil ikke være nogen specifik målsætning, da det ikke er et direkte virkemiddel. Jordfordeling har ikke nogen effekt i sig selv men kan være det virkemiddel, som kan få andre virkemidler gennemført. 51
5 Tidshorisont Prioritet Tidsmæssigt vil jordfordeling ligge op ad de øvrige virkemidler, som den skal understøtte. Det skal dog siges, at det normalt kan tage flere år at gennemføre en større jordfordeling. Jordfordeling har en lav prioritet 5.7 Tabel 4 Samlet oversigt over virkemidler Virkemiddel Omkostning Prioritet Tid Information om MVJ Samlet omkostning, hvis Høj 0-10 år Punktkildecheck opgaverne kombineres: 4.000 kr. pr. bedrift Høj 0-2 år Behandlings-indeks Lav Sløjfning af gamle 5-20.000 kr. pr. Høj 0-2 år boringer og brønde boring/brønd Tinglyste 70.000 kr. pr. ha Lav 5-10 år begrænsninger 52
6 Tidsplan og hvem gør hvad og hvornår? For at få indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i området gennemført, skal der bl.a. ske planmæssige ændringer, og der skal gennemføres justeringer i vandværkernes vedtægter m.m. I det følgende er det skitseret, hvorledes det samlede procesforløb kan foregå. Valore Vandværk bør ved den kommende generalforsamling sikre, at vandværkets vedtægter muliggør, at vandværket hos forbrugerne kan opkræve pengemidler, der kan anvendes til en direkte målrettet indsats for at sikre den fremtidige vandkvalitet. Det forslås, at der kanaliseres pengemidler til en fælles pengekasse, ikke kun fra de omtalte vandværker, men fra så mange vandværker som mulig i Skovbo Kommune, såfremt vandværkerne i fællesskab beslutter, at arbejdet omkring grundvandsbeskyttelse skal organiseres og gennemføres fra et fælles sekretariat eller en fælles konsulent. Det anbefales, at bidraget til pengepuljen opkræves som et ørebeløb pr. m 3. Forslagene til indsatser er sammenfattet i nedenstående skema, hvor det er angivet, hvem der gør hvad og hvornår. Efter indsatsplanens vedtagelse er det vigtigt, at der sker en løbende opfølgning af planen. Vandværkerne, kommunen og amtet vil mødes 1-2 gange årligt, for at følge fremdriften af tidsplanen og eventuelt revidere den. Nye data af stor værdi kan give anledning til supplerende tiltag i området. 53
6 6.1 Valore Vandværk samt Spanager og Ejby kildepladser RA= Roskilde Amt, SK= Skovbo Kommune, SN= Skov og Naturstyrelsen og KE= Københavns Energi Indsats Udføres af Tid Indgåelse af MVJ-aftaler m.m. KE og RA 2004 - med landmænd m.m Revision af SFL-områder og nitratfølsomme RA 2005 indvindingsområder Historisk gennemgang af virksomheder RA 2005 etableret efter midten af 70'erne Sløjfning af boringer og brønde SK og vandværkerne 2004-2007 Intensiveret tilsyn med virksomheder SK 2004-2006 og landbrug Intensiveret tilsyn med virksomheder RA 2004-2006 Revision af overvågningsprogrammer KE og RA 2004 Overvågning af nikkel KE 2004 - Spildevandsforhold, Ejby Mose SK og KE 2004-2005 Indsamling af pesticider SK, RA og 2004-2006 vandværkerne Punktkildetjek Vandværkerne 2004 - Tilsyn med enkeltvandforsyningsanlæg SK 2004-2006 Nærområde til vandforsyningsboringer Valore Vandværk 2004-2005 Beredskabsplan Valore Vandværk 2005 54
7 Referencer /1/ Roskilde Amt, august 2003: Indsatsområde omkring Ejby/Køge, Sammenfattende rapportering. Udført af Rambøll. /2/ Roskilde Amt, februar 2001: Geofysisk kortlægning ved Køge, Ejby og Vemmedrup. Udført af WaterTech a/s. /3/ Roskilde Amt, oktober 2003: Opstilling af lokalmodel I Køge-området. Udført ad WaterTech a/s. /4/ Roskilde Amt, november 2003: Resumerapport, Kortlægning af geologi, hydrogeologi og grundvandskemi samt forureningskilder og arealanvendelse ved Spanager kildeplads, Ejby kildeplads og Valore Vandværk. /5/ HUR, 2001: Regionplan 2001 for Roskilde Amt. /6/ Miljøstyrelsen, 2000: Vejledning nr. 3, Zonering, Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. 55
8 Figurliste Figur 1.1 Figur 2.1 Figur 2.2 Figur 2.3 Figur 2.4 Figur 2.5 Figur 3.1 Figur 3.2 Figur 3.3 Figur 3.4 Figur 3.5 Figur 3.6 Figur 3.7 Figur 3.8 Figur 3.9 Oversigtskort med vandværksboringer og indvindingsoplande Geologiske tværsnit, Valore Vandværk Oppumpede vandmængde på Spanager kildeplads Geologisk tværsnit, Spanager kildeplads Oppumpede vandmængde på Ejby kildeplads Geologisk tværsnit, Ejby kildeplads Tykkelse af ler over grundvandsmagasin Frit magasin og grundvandspotentiale Grundvandsdannende områder Grundvandsdannelsen til det primære magasin beregnet af grundvandsmodellen Inddeling af området efter vandtype og problemstoffer Arealanvendelsen Kortlagte arealer Virksomheder Sårbare områder Figur 4.1 Ønsket skovrejsning i henhold til Regionsplan, 2001 Figur 4.2 Figur 4.3 SFL-områder og forslag til nye SFL-områder Nitratfølsomme indvindingsområder 56