Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Køge, Lellinge og Åshøj Vandværker

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Køge, Lellinge og Åshøj Vandværker

2 Udgivet af: Roskilde Amt, Teknisk Forvaltning Tekst, figurer og foto: Grundvandsafdelingen Kort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. 1992/KD ISBN: Oplag: 100 Udgivet: 2004 Layout og opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

3 Forord Denne indsatsplan er udarbejdet som følge af 11 og 13 i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999). Heri fremgår, at amterne skal udarbejde en indsatsplan for en række indsatsområder, som typisk omfatter et eller flere almene vandværker. Formålet er at gennemføre en planlægning af den fremtidige anvendelse og beskyttelse af amtets vandressourcer. Amterne har ansvaret for at udarbejde indsatsplanerne, men kommunerne, vandværkerne og andre berørte parter skal inddrages og bidrage med både at udarbejde og gennemføre planerne. Af vandforsyningsloven fremgår det også, at amtet fastsætter et gebyr til dækning af udgifter til udarbejdelse af indsatsplanen. Gebyret skal betales af vandværkerne og en række erhvervsmæssige indvindinger. Gebyret fastsættes pr. tilladt oppumpet m 3 grundvand. Roskilde Amt skal i perioden frem til 2012 have udarbejdet ca. 50 indsatsplaner. Tidsplanen for udarbejdelsen, med angivelse af de enkelte vandværker, kan ses i Regionplan Udover de tiltag, som er nævnt i indsatsplanen, skal Roskilde Amt følge de retningslinier, der er fastsat om ressourcens anvendelse og grundvandsbeskyttelse i den gældende regionplan. Med hensyn til vandindvinding er det blandt andet fastsat i Regionplan 2001 for Roskilde Amt, at det er amtsrådets mål, at - vandindvindingen i amtet begrænses betydeligt, og - indvindingen af grundvand fremover sker på en måde så skaderne på naturen mindskes Bekendtgørelse om indsatsplaner nr. 494 af 28. maj 2000 beskriver, hvad en indsatsplan som minimum skal indeholde. En indsatsplan skal mindst indeholde en angivelse af: 1. arealanvendelsen i indsatsområdet, 2. kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande, 3. en vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie- og punktkilder, 3

4 4. alle de områder, der er kortlagt som særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er følsomt overfor, 5. de områder, hvor en indsats skal gennemføres, 6. de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, 7. af hvem og i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, 8. en tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord 1.Indledning Kort beskrivelse af vandværkerne Køge Vandværk Lellinge Vandværk Åshøj Vandværk Andre kildepladser Beskrivelse af området Geologi og hydrogeologi Grundvandskemi Arealanvendelse Forureningstrusler Kortlagte arealer Virksomheder Andre forureningstrusler Udpegning af sårbare områder Område 1: Køge Å-dal Område 2: Syd og nord for Køge Å-dal Område 3: Skovområderne Indsatser for at sikre den fremtidige vandkvalitet Skovrejsning Eksisterende skov Særlige følsomme landbrugsområder Nitratfølsomme indvindingsområder Kildepladszoner Sløjfning af boringer og brønde Pejleprogram Overvågnings- og varslingsprogrammer Indvindingsstrategi Oprydning ved kortlagte arealer Spildevandsforhold Nærområderne til indvindingsboringerne Tilsyn med virksomheder og landbrug Tilsyn med enkelt vandforsyningsanlæg Varslingssystem for uheld på motorvejen Indsamling af sprøjtemidler/pesticider Punktkildecheck og beregning af behandlingsindeks Beredskabsplan

6 4.19 Nødforsyningsplan Byudvikling Nikkel og sulfat Ammonium og nitrit Turbiditet Omkostninger ved indsatser til grundvandsbeskyttelse Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) Punktkildecheck Beregning af behandlingsindeks Jordkøb og gensalg med restriktioner Jordfordeling Sløjfning af boringer og brønde Nødforsyning til Åshøj vandværk Samlet oversigt over virkemidler Tidsplan og hvem gør hvad og hvornår? Køge vandværk Lellinge vandværk Åshøj vandværk Figur liste Referencer

7 1 Indledning Roskilde Amt har i Regionplan 2001 udpeget indvindingsoplandene til Køge, Lellinge og Åshøj Vandværker til indsatsområder. Køge Vandværk indvinder ca. 1,8 mio. m 3 vand om året fordelt på 3 kildepladser, mens Lellinge Vandværk indvinder ca m 3 og Åshøj Vandværk indvinder ca m 3 årligt i området. Der er fundet pesticidrester i flere vandværksboringer, og grundvandet er generelt sårbart over for forurening med miljøfremmede stoffer og nikkel, da vandet indvindes fra kalklag, der ligger tæt ved jordoverfladen. Formålet med indsatsplanen er at anvise de nødvendige initiativer for at sikre den fremtidige drikkevandskvalitet. I perioden maj 2002 til juli 2003 har Roskilde Amt sammenfattet eksisterende viden og gennemført en yderligere kortlægning af de grundvandsmæssige forhold i området omkring Ejby og Køge. Formålet med sammenfatningen af data og kortlægningen i området omkring Ejby og Køge har været at tilvejebringe det nødvendige vidensgrundlag for, at der efterfølgende kan udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. Arbejdet har omfattet: Geologisk kortlægning herunder tykkelse og udbredelse af forskellige jordlag og grundvandsmagasiner. Hydrogeologisk kortlægning herunder udarbejdelse af potentialekort for kortlægningsområdet og afgrænsning af indvindingsoplandene til de enkelte kildepladser. Kortlægning af grundvandets kvalitet herunder variationer i grundvandets indhold af naturligt forekommende stoffer som klorid, nitrat, sulfat, nikkel m.v. og forekomst af miljøfremmede stoffer som pesticider, klorerede opløsningsmidler og olie- og benzinstoffer. Ud fra kortlægningen er der foretaget en vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed over for forskellige forurenende stoffer, og de mest sårbare områder på jordoverfladen er udpeget. Det undersøgte område er vist på figur 1.1. Området er på ca. 40 km 2 og ligger umiddelbart vest for Køge. Området omfatter indvindingsoplandene til Køge Vandværks 3 kildepladser: Køge Å Kildeplads, Åshøj-Boholte Kildeplads og Åshøj-Svansbjerg Kildeplads samt til Lellinge Vandværk og Åshøj Vandværk. 7

8 1 Området gennemstrømmes af Køge Å og er endvidere karakteriseret ved et stort skovområde (Lellinge Frihed og Åshøje Overdrev) i den sydlige del af området og flere mindre skovområder omkring Køge Å. I den nordlige del findes et større sammenhængende landbrugsområde. I området ligger endvidere 3 større byområder: Ejby i nord, Lellinge midt i området og Køge i den østlige del. For en detaljeret beskrivelse og dokumentation af undersøgelserne henvises til den sammenfattende rapport (Roskilde Amt, August 2003: Kortlægningsområde omkring Ejby/Køge. Sammenfattende rapportering af udførte undersøgelser) /1/, til resumérapporten (Roskilde Amt, Februar 2004: Kortlægning af geologi, hydrogeologi og grundvandskemi samt forureningstrusler og arealanvendelse ved Køge, Lellinge og Åshøj Vandværker) /11/, og til afrapporteringen af de geofysiske undersøgelser (Roskilde Amt, Februar 2001: Geofysisk kortlægning ved Køge, Ejby og Vemmedrup) /2/. Førstenævnte rapport sammenfatter resultater fra kortlægning af et større område på ca. 65 km 2 strækkende sig fra Valore i nord til Tågerød Skov i syd og fra Vemmedrup i vest til Køge By i øst. Området omkring Køge, Lellinge og Åshøj Vandværker er et delområde af det samlede kortlægningsområde. Geofysik-rapporten sammenfatter resultaterne af et større område på ca. 61 km 2 omkring Køge, Ejby og Vemmedrup. Desuden henvises til modelrapporten, hvor den lokale grundvandsmodel, som er opstillet for området, er beskrevet /3/. Denne indsatsplan beskriver i kapitel 2 Køge, Lellinge og Åshøj Vandværker. I kapitel 3 beskrives kort resultaterne af den gennemførte kortlægning, herunder forureningstrusler og arealanvendelse samt udpegningen af de sårbare områder. I kapitel 4 er de nødvendige indsatser beskrevet, mens kapitel 5 indeholder en beskrivelse af de økonomiske omkostninger indsatserne har. Kapitel 6 indeholder en tidsplan og hvem gør hvad og hvornår. 8

9 Oversigtskort over undersøgelsesområde med indvindingsoplande Indvindingsboring Køge Vandværk Indvindingsboring Lellinge Vandværk Indvindingsopland Køge Vandværk Indvindingsopland Lellinge Vandværk Afgrænsning til andre indvindinger Kortlægningsområde Indvindingsboring Åshøj Vandværk Formodet indvindingsopland Køge Vandværk Figur 1.1

10 2 Kort beskrivelse af vandværkerne 2.1 Generelt Køge Vandværk Vandværket er opført i 1892, men er siden ændret adskillige gange. I 1964 blev anlægget udvidet med et ekstra filterafsnit. Anlægget omfatter en vandværksbygning, et ældre vandtårn, værkstedsfaciliteter, en garage og vandforsyningens administrationsbygning. Vandtårnet anvendes ikke længere som vandtårn. Køge Vandværk er beliggende nær Køges bymidte /9/. Vandværket modtager råvand fra 3 kildepladser: Køge Å, Åshøj-Bolholte og Åshøj-Svansbjerg. Den samlede indvindingstilladelse fra disse kildepladser er i alt m 3 /år. Vandværkets samlede indvinding var i 2002 ca m 3. Udviklingen i oppumpningen til Køge Vandværk er vist i figur 2.1. Figur 2.1 Udviklingen i oppumpningen til Køge Vandværk Oppumpet Tiladte mængde Boringer Vandværket råder over i alt 52 boringer, hvoraf de 12 er aktive og 40 er enten sløjfet eller pejleboringer. 7 boringer er beliggende langs Køge Å, 2 boringer ved Åshøje-Boholte Kildeplads og 3 boringer ved Åshøje-Svansbjerg Kildeplads (figur 1.1). Bortset fra en enkelt boring (boring /Boring 10) indvinder alle fra kalken. Boringerne ved Køge Å og Åshøj-Boholte Kildepladser er beliggende i aflåste tørbrønde, mens boringerne ved Åshøj-Svansbjerg Kildeplads er indrettet med overjordisk pumpehus. Boringerne er udført i perioden og er mellem 22 og 63 meter dybe. 10

11 2 Lokal geologi Figur 2.2 viser et tværsnit af Køge Å Kildeplads, figur 2.3 viser et tværsnit af Åshøj-Boholte Kildeplads, mens figur 2.4 viser et tværsnit af Åshøje Svansbjerg Kildeplads. Figur 2.2 Geologisk lagfølge ved Køge Å Kildeplads Tørv Sand Ler Bryozokalk Grundvandsmagasinet ved Køge Å er beliggende i bryozokalk overlejret af tynde vekslende lag bestående af grus, sand, moræneler og tørv. Tykkelsen af de kvartære lerlag ved kildepladsen varierer fra ganske tynde lerlag og op til ca. 10 meter. I den vestlige del af kildepladsen er der slet ikke fundet ler. Grundvandsmagasinet ved de 2 andre kildepladser er også beliggende i bryozokalk overlejret af grus og lerlag. Tykkelsen af det kvartære lerlag på kildepladserne varierer fra 10 til 40 meter. 11

12 2 Figur 2.3 Geologisk lagfølge ved Åshøj-Boholte Kildeplads Sand Ler Bryozokalk Figur 2.4 Geologisk lagfølge ved Åshøj-Svansbjerg Kildeplads Sand Ler Bryozokalk Vandværket Grundvandskvaliteten Vandværket og dets inventar, forsyningsnet m.m. er i detalje beskrevet i Køge Kommunes vandforsyningsplan 2002 /9/. Analyse og indvindingsforhold samt udviklingen i grundvandskemien viser generelt, at der bliver oppumpet for store mængder grundvand til at kunne opretholde en stabil grundvandskvalitet. Det er således nødvendigt at reducere indvindingsmængden væsentligt ved åen for at kunne stabilisere og på længere sigt forbedre grundvandskvaliteten. 12

13 2 Grundvandet i boringerne langs Køge Å er oxideret (har et indhold af ilt og/eller af nitrat) og har forhøjet indhold af sulfat, klorid og nikkel. Indholdet af organisk stof varierer en del. I enkelte boringer og ved afgang fra vandværk har indholdet af organisk stof været højere (permanganattal:12-21 mg/l og NVOC: 4-8,3 mg/l) end grænseværdien (permanganattal: 12 mg/l og NVOC: 4 mg/l) for det højst tilladte i drikkevand. Grundvandet indeholder maksimalt 10 mg nitrat/l. Nikkelindholdet er højt, der er fundet en nikkelkoncentration på 23 µg/l i boring (2001). Der er fundet BAM og Hexazinon i enkelte boringer under grænseværdien (2001 og 2002). Kloridindholdet er i 2001 målt i intervallet mg/l. Indholdet af nikkel og pesticider i råvandet udgør den største trussel mod drikkevandsproduktionen. På Åshøj-Boholte Kildeplads er vandet svagt reduceret (indeholder ikke ilt eller nitrat) med lavt indhold af sulfat og nikkel samt lettere forhøjet indhold af klorid. Der er i 2001 fundet BAM i begge boringer, dog under grænseværdien. Kimtallet i boring blev i 2002 målt til 310. Åshøj-Svansbjerg Kildeplads er opstartet i juli Grundvandet på kildepladsen er svagt reduceret og har et lavt indhold af klorid, sulfat og nikkel. Der er fundet pesticidet bentazon i boring Endvidere er der i boring fundet indhold af de klorerede opløsningsmidler trichlorethen og tetrachlorethen under grænseværdien. 13

14 2 2.2 Generelt Lellinge Vandværk Lellinge Vandværk blev etableret i 1938 og renoveret i 1979 /9/. Lellinge Vandværk er beliggende på en indhegnet grund i et villakvarter midt i byen. Vandværket har tilladelse til at indvinde m 3 om året. Indvindingen i 2002 var på ca m 3, se figur 2.5. Figur 2.5 Udviklingen i oppumpningen til Lellinge Vandværk Oppumpet Tiladte mængde Boringer Lokal geologi Vandværkets indvinding foregår fra 2 boringer, der begge indvinder grundvand fra kalken. Boringerne er beliggende i aflåste tørbrønde lige syd for og vest for vandværket. Den ene boring (DGU nr ) er fra 1968 og er 74 meter dyb. Den anden boring (DGU nr ) er fra 1974 og er 48 meter dyb. Figur 2.6 viser et tværsnit ved vandværkets boringer. Grundvandsmagasinet ved Lellinge Vandværk er beliggende i bryozokalk. Over bryozokalken ligger et kvartært lag bestående af et 1-5 meter tykt lerlag underlejret af et sand-/gruslag af 1-4 meters tykkelse. Sand-/gruslaget er underlejret af et 6-8 meter tykt lerlag. Vandværket Grundvandskvalitet Vandværket og dets inventar, forsyningsnet m.m. er i detalje beskrevet i Køge Kommunes vandforsyningsplan 2002 /9/. Grundvandet er af en god kvalitet. Vandet er reduceret med lavt indhold af sulfat og klorid. Der er ikke fundet indhold af miljøfremmede stoffer i vandet heller ikke i den analyserunde amtet gennemførte i foråret

15 2 Figur 2.6 Geologisk lagfølge ved Lellinge Vandværk Sand Ler Bryozokalk I 2001 har der været fund af coliforme og termotolorante coliforme bakterier (i rentvandsbassin efter filter og ved afgang vandværk). Vandværket har dog gennemgået en større renovering, og der er ikke fundet coliforme eller termotolorante coliforme bakterier i efterfølgende analyser. Indholdet af ammonium (fund i 2002 på 0,37 mg/l) og nitrit (fund i 2002 på 0,04 mg/l) er dog et problem, da vandværket med nuværende vandbehandling ikke kan opfylde de nedsatte grænseværdier (ammonium: 0,05 mg/l og nitrit: 0,01 mg/l) for drikkevand, der skal være overholdt pr. 25. december

16 2 2.3 Generelt Åshøj Vandværk Vandværket blev etableret i 1939 og senere renoveret i 1975 og i 1980 /9/. Vandværket er beliggende ved gadekæret i Åshøj. Vandværket har tilladelse til indvinding af m 3 årligt, men indvindingen ligger dog noget lavere med en oppumpning på ca m 3 i 2002, se figur 2.7. Figur 2.7 Udviklingen i oppumpningen til Åshøj Vandværk Oppumpet Tiladte mængde Boringen Lokal geologi Vandværket råder over 1 boring, der indvinder fra kalken. Boringen er placeret i vandværksbygningen. Boringen (DGU nr ) er udført i 1939 og er 25 meter dyb. Figur 2.8 viser et tværsnit ved vandværkets boring. Figur 2.8 Geologisk lagfølge ved Åshøj Vandværk Sand Ler Bryozokalk 16

17 2 Grundvandsmagasinet ved Åshøj Vandværk er beliggende i bryozokalk. Over bryozokalken ligger et ca. 7 meter tykt lerlag. Vandværket Grundvandskvalitet Vandværket og dets inventar, forsyningsnet m.m. er i detalje beskrevet i Køge Kommunes vandforsyningsplan 2002 /9/. Grundvandskvaliteten er tilfredsstillende. Vandet er svagt reduceret med lavt indhold af klorid og sulfat. Turbiditeten overskrider i 2001 og 2002 grænseværdien med henholdsvis 0,05 og 0,1 FTU. Det tyder derfor på, at turbiditeten er stigende. Der er fundet et indhold af nikkel på 8 mg/l, og indholdet af nikkel og sulfat har været svagt stigende i de sidste 10 år. Der er ikke fundet indhold af miljøfremmede stoffer i vandet heller ikke i den analyserunde, som amtet gennemførte i foråret Den nuværende vandbehandling kan ikke reducere turbiditeten (fund i 2002 på 0,4 FTU), så indholdet kan opfylde de nedsatte drikkevandskrav (0,3 FTU), der skal være overholdt pr. 25. december Andre kildepladser Køge Vandværk har planer om at etablere en ny kildeplads i skovområderne Lellinge Frihed og Åshøje Overdrev. 17

18 3 Beskrivelse af området Kortlægningen er detaljeret beskrevet i de tidligere nævnte rapporter /1/, /2/, /3/ og /11/. I dette kapitel gives et kort sammendrag af resultaterne, som danner baggrund for udpegningen af sårbare områder. Grundvandsmagasinet og jordlagene over magasinet er geologisk beskrevet ud fra boringer samt geofysiske målinger, som er udført i perioden /2/. De geofysiske målinger måler jordlagenes elektriske modstand, og derved kan der skelnes mellem sand og ler, hvor ler har den mindste modstand. Grundvandets strømningsmønster er bestemt ud fra målinger af grundvandsstanden i boringer og søer /1/. Målingerne er foretaget i oktober 2002 samt i marts 2003 og har resulteret i et kort over grundvandets overordnede strømningsretning i grundvandsmagasinet (afsnit 3.1). Hvor grundvandsdannelsen sker, og hvor stor den er, er bestemt ud fra en grundvandsmodel. Grundvandsmodellen er opstillet for området i 2003, og har medtaget alle nye informationer om geologi og hydrogeologi /3/. Til vurdering af grundvandets kvalitet indgår en lang række vandanalyser fra boringer på vandværker og hos private brøndejere fordelt i hele kortlægningsområdet Ejby/Køge. Den ældste prøve er fra 1923 og den nyeste er fra foråret Geologi og hydrogeologi Den geologiske lagfølge består øverst af sand- og lerlag, der normalt omtales som dæklag. Dæklagene fungerer primært som beskyttelse for grundvandet mod nedsivende forurening fra aktiviteterne på jordoverfladen. Det er især tykkelsen af lerlagene, der har betydning for dæklagenes beskyttelse af grundvandet. Den samlede lerlagstykkelse i området er vist på figur 3.1. I størstedelen af undersøgelsesområdet findes der ca meter ler. Flere steder har det dog vist sig, at der findes områder med kun 0-5 meter ler over det primære magasin. De tynde lerlag findes i forbindelse med et område, der strækker sig fra Køge og går nord om Lellinge mod et område sydvest for Ejby. Disse områder er sammenfaldende med forløbet af Køge Ås, som er dannet af en smeltevandsflod under sidste istid. 18

19 Samlede lertykkelse - baseret på geofysike målinger og boringer Samlede lertykkelse i boringer (m) 30 til 60 meter 15 til 30 meter 10 til 15 meter 5 til 10 meter 0 til 5 meter Samlede lertykkelse MEP og Slæb (m) 30 til 100 meter 15 til 30 meter 10 til 15 meter 5 til 10 meter 0 til 5 meter Kildepladszoner Kortlægningsområde Figur 3.1

20 Grundvandspotentiale marts 2003 Indvindingsboring Køge Vandværk Indvindingsopland Køge Vandværk Afgrænsning til andre indvindinger Indvindingsboring Lellinge Vandværk Indvindingsopland Lellinge Vandværk Grundvandspotentiale Indvindingsboring Åshøj Vandværk Formodet indvindingsopland Køge Vandværk Område med frit grundvandsspejl Figur 3.2 Datapunkter hvor pejlinger er udført

21 Grundvandsdannende områder til kildepladserne for vandpartikler yngre end 40 år < 40 år, Åshøj-Svansbjerg Kildeplads < 40 år, Åshøj Kildeplads < 40 år, Køge Å Kildeplads < 40 år, Åshøj-Boholte Kildeplads < 40 år, Lellinge Vandværk Kortlægningsområde Figur 3.3

22 Grundvandsdannelsen beregnet af grundvandsmodellen Grundvandsdannelse mm/år 400 til til til til til til til -50 Figur 3.4

23 3 Grundvandsmagasinet er knyttet til kalken. Enkelte steder er der aflejret sand direkte oven på kalken, og sandet er derved en del af grundvandsmagasinet. Dette forekommer på Køge Å Kildeplads. Størstedelen af grundvandet, der bruges til drikkevand, pumpes op fra den øverste del af kalken kaldet bryozokalk. Denne type kalk er sædvanligvis fyldt med sprækker, og er derfor god til at transportere grundvandet. Omkring å-dalen ligger kalken ca. 10 meter under terræn. Grundvandets overordnede strømningsretning er vist på figur 3.2. Grundvandet strømmer i retning af Køge Å-dal og videre ud mod øst. Der hvor kurverne ligger tæt, nord og syd for å-dalen, er grundvandsmagasinets evne til at transportere vand dårligere end omkring selve å-dalen. Der er et større område med frit grundvandsspejl i området omkring Køge Å (figur 3.2). Områder med frit vandspejl er vigtige, da der sker en stor grunvandsdannelse, men samtidig er områderne særligt sårbare over for forurening og frigivelse af blandt andet nikkel. På figur 3.3 er vist de grundvandsdannende oplande for vandpartikler yngre end 40 år. Jo tættere partiklerne ligger jo større grundvandsdannelse. I det resterende opland dannes der også grundvand, men vandet er her mere end 40 år om at nå indvindingsboringerne. I områderne, hvor det yngre grundvand dannes, vil en eventuel indsats formodentlig have en større effekt på kort sigt. Grundvandsdannelsen til kalken er vist i figur 3.4. Grundvandsdannelsen er bestemt som den vertikale strømning i laget, der ligger over grundvandsmagasinet. Laget består hovedsagligt af moræneler. Grundvandsdannelsen i hele området ligger mellem 0 og 320 mm/år. En stor del af grundvandsdannelsen sker sandsynligvis i det sydøstlige område nær Åshøj- Svansbjerg Kildeplads, ved Køge Å samt i et område vest for Lellinge Vandværk. 3.2 Grundvandskemi Grundvandet dannes hele tiden af nedbør, der siver ned gennem jordlagene og bliver til nyt grundvand. Grundvandets kvalitet afhænger derfor af nedbørens sammensætning, arealanvendelsen på jordoverfladen, jordlagenes indhold af mineraler og stoffer samt den nedbrydning af stoffer, der kan ske i jordlagene. 23

24 3 Grundvandskvaliteten kan også blive påvirket af selve vandindvindingen. Indvindingen kan for eksempel føre til, at der trækkes grundvand af en dårlig kvalitet fra dybere jordlag ind i boringerne. En kraftig sænkning af grundvandsspejlet kan sætte kemiske processer i gang, så uønskede stoffer som nikkel frigives fra jorden og opløses i grundvandet. Grundvandet i Køge Å-dal er oxideret og har et forhøjet indhold af klorid ( mg/l), nikkel (3-23 µg/l), sulfat ( mg/l) og pesticider. Der er endvidere fundet nitrat (1,2-8,6 mg/l) i vandet. Grundvandsspejlet er sænket som følge af vandindvindingen, og luftens ilt har derfor adgang til de øverste jordlag, hvor pyrit bliver omdannet. Dette er årsag til de forhøjede indhold af sulfat og nikkel over kvalitetskriteriet for drikkevand. Klorid er svagt forhøjet i de vestligste indvindingsboringer. Der er fundet lave indhold af pesticiderne kaldet phenoxysyrer i flere indvindingsboringer. Der er endvidere fundet BAM (0,017 µg/l) i en enkelt indvindingsboring. Grundvandet syd for Køge Å-dal, hvor kildepladserne Åshøj-Boholte og Åshøj- Svansbjerg samt Lellinge og Åshøj vandværker ligger, er reduceret, og har et lavt indhold af klorid, sulfat og nikkel. Kloridindholdet på Åshøj-Boholte Kildeplads ligger dog på mg/l. Der er fundet indhold af BAM (0,02-0,012 µg/l) og bentazon (0,018 µg/l) samt et relativt højt indhold af klorerede opløsningsmidler (0,51 µg/l) i en indvindingsboring, der er beliggende i et mindre skovområde ved Åshøj-Svansbjerg Kildeplads. Figur 3.5 viser området inddelt efter vandkvalitet og problemstoffer. Område 1 omfatter Køge Å-dal, hvor vandet er oxideret og/eller har et stort indhold af sulfat. Området er sårbart overfor forurening. Området omkring Køge Å-dal er underinddelt i 4 mindre områder: 1A 1B 1C 1D Køge Vandværks Kildeplads ved Køge Å, hvor vandet indeholder klorid, nitrat og nikkel. Området ved Asemose, hvor grundvandet indeholder nitrat og høje indhold af nikkel. Den østlige del af området ved Køge Å, hvor grundvandet har forhøjet sulfatindhold. Området omkring Ejby by, hvor grundvandet har forhøjet indhold af sulfat og BAM. 24

25 Undersøgelsesområdet inddelt efter vandkvalitet og problemstoffer Boring med analyse før 1980 Boring med analyse efter A 1B Køge Å Kildeplads Asemose 1D 2 Ejby Kildeplads og Ejby Vandværk Området syd for Køge Å Områdeinddeling i vandtyper 1C Spanager Kildeplads 3 Området nord for Ejby Figur Køge Å-dal

26 3 Område 2 ligger syd for Køge Å-dal og har en reduceret vandtype med et lavt indhold af sulfat og klorid. Området er generelt sårbart over for forurening. Køge Vandværks kildepladser: Åshøj-Boholte Kildeplads og Åshøj-Svansbjerg Kildeplads samt Lellinge og Åshøj Vandværker ligger i område 2. Område 3 ligger nord for Køge Å-dal omkring Store Salby og har en reduceret vandtype med et lavt indhold af sulfat og klorid. Grundvandet er generelt godt beskyttet mod forurening. 3.3 Arealanvendelse Den nuværende arealanvendelse er præget af store skovområder (ca. 40%) og intensiv planteavl og landbrug med et meget lille dyrehold (ca. 40%). Dyrkningsgraden i landbrugsområderne er generelt meget høj, hvor langt størstedelen ligger over 90% /11/. Hovedparten af bebyggelsen (ca. 10%) i området er beliggende i Køge, Lellinge, Åshøj, Vemmedrup, Ll. Salby, St. Salby og Ejby. Køge Å gennemskærer området i den nordlige del, og arealanvendelsen langs åen er en blanding af naturområder og landbrugsområder. Tranemosebækken, Ellebækken og Egeris Bæk ligger også i området og har alle tilløb til Køge Å. Motorvej E47/E55 løber midt igennem området fra nord til syd, mens hovedvej 150 skærer den nordlige del af området, syd for Køge Å og motorvej E20 skærer den nordlige del af området, nord for Køge Å. Arealanvendelsen er vist i figur 3.6 via luftfoto. 3.4 Forureningstrusler Forurening af grundvandet kan stamme fra en lang række af kilder, hvor der skelnes mellem punktkilder, liniekilder og fladekilder. I Køge Kommune har Roskilde Amt udarbejdet historiske redegørelser for industrivirksomheder etableret før midten af 1970 erne. Der mangler at blive indsamlet oplysninger om virksomheder, som er etableret efter midten af 1970 erne. Kortlægning af renserier er dog gennemført for hele amtet. 26

27 Arealanvendelsen vist via luftfoto Indvindingsboring Åshøj Vandværk Indvindingsopland Køge Vandværk Afgrænsning til andre oplande Indvindingsboring Køge Vandværk Indvindingsopland Lellinge Vandværk Kortlægningsområde Indvindingsboring Lellinge Vandværk Formodet indvindings opland Køge Vandværk Figur 3.6

28 Kortlagte arealer Formålet med kortlægning af forureningstrusler er at vurdere de kendte forureninger i forhold til grundvandet, således at det bliver muligt at vurdere, hvilke grunde som kræver størst opmærksomhed i forhold til indvindingsboringerne inden for de enkelte interesseområder. Vurderingen baseres på oplysninger om lerdæklag, afstand til nærmeste nedstrøms boring, forureningstype og frit vandspejl. Forureningstypen og dermed forureningskomponenternes mobilitet og toksikologi er også væsentlig. Forureningens farlighed over for grundvandet kan beskrives i følgende rangorden: Kortlagte arealer med mobile forureninger som f.eks. klorerede opløsningsmidler, pesticider og lossepladsperkolat vil generelt blive prioriteret højere end forureninger som tungere olie, PAH er og tungmetaller. De kortlagte arealer i Køge området er vist i figur 3.7 med angivelse af kortlagt areal nr. Ved Lellinge Vandværk ligger der 2 kortlagte arealer ( og ) med forurening af benzin, olie- og tjærestoffer inden for en afstand af meter fra indvindingsboringerne. De kortlagte arealer ligger dog nedstrøms indvindingsboringerne. Inden for en afstand af mindre end 100 meter ligger der muligvis en benzin- og olieforurening ( ). Arealet er dog kun kortlagt på vidensniveau 1, så det kræver en registreringsundersøgelse, før der kan siges noget om truslen for Lellinge Vandværk. Ved Køge Å, Åshøj-Boholte og Åshøj-Svansbjeg Kildepladser samt Åshøj Vandværk er den største trussel mod grundvandet de to kortlagte arealer med fund af klorerede opløsningsmidler. Den ene forurening ( ) ligger nedstrøms for Åshøj Vandværk og Åshøj-Svansbjerg Kildeplads, mens den ligger opstrøms til Åshøj-Boholte Kildeplads. Klorerede opløsningsmidler er meget mobile, og der bør derfor foretages afværgeforanstaltninger for disse to forurenede grunde. Den anden forurening ( ) med klorerede opløsningsmidler ved Køge Å ligger i et meget sårbart område, da der stedvis kun findes 5 meter lerdæklag. Der kan være ukendte forureninger i området, som udgør en større trussel. Som tidligere omtalt er virksomheder etableret efter midten af 1970 erne endnu ikke blevet kortlagt i Køge Kommune. 28

29 Kort over kortlagte arealer og indvindingsboringer Boring Åshøj Vandværk Boring Lellinge Vandværk Indvindingsopland Køge Vandværk Indvindingsopland Lellinge Vandværk Formodet indvindingsopland Åshøj-Svansbjerg Kildeplads Olie, lossepladsperkolat og pesticider Boring Køge Vandværk Afgrænsning til andre oplande Overvågning, afværge (klorerede) Figur 3.7 Benzin, terpentin og andre vandblandbare Tungmetaller Overvågning, afværge (olie) Restforurening efter oprydning Benzin, terpentin og andre vandblandbare Klorerede opløsningsmidler

30 Virksomheder Eksisterende virksomheder kan forurene grundvandet med forskellige stoffer alt efter virksomhedstype og hvilke aktiviteter, der foregår på virksomheden. Truslen mod grundvandet kan være fra oplag, nedgravede tanke, spild, utætte kloakledninger, olieudskillere osv. Det ses af figur 3.8, at der findes to områder med en større koncentration af industri. Disse to områder er nord for Herfølge og i Køge, og ligger udenfor kortlægningsområdet. Området er som tidligere beskrevet domineret af skovbrug og landbrug. I området omkring Køge Å ligger der 6 virksomheder, hvoraf de 3 ligger inden for kildepladszonen til Køge Å Kildepladsen. De 3 virksomheder er en planteskole, hvor der kan være/bliver brugt bekæmpelsesmidler, et autoværksted, hvor der er fundet klorerede opløsningsmidler samt en maskinfabrik, hvor der kan være/bliver brugt klorerede opløsningsmidler. I området omkring Køge Å, Åshøj-Boholte og Åshøj-Svans-bjeg Kildepladser samt Åshøj Vandværk ligger der 2 virksomheder, hvoraf den ene er et autoværksted med fund af klorerede opløsningsmidler, og den anden er en skydebane. I udkanten af kortlægningsområdet ved Ejby ligger en kap. 5 virksomhed, hvor der er fundet en større mængde af trichlorethylen i jord og grundvand. På arealet er der meddelt et undersøgelsespåbud Andre forureningstrusler Til andre forureningstrusler hører f.eks. dårlige boringer og brønde, der giver fri passage til grundvandet og dermed forringer den generelle grundvandskvalitet. Det samme gælder for utætte kloakker, hvor miljøfremmede stoffer kan nå grundvandet. Ved privates anvendelse af pesticider og kemikalier doseres og håndteres ofte forkert. På samme måde vil landbrugets pesticidvaske- og fyldpladser også kunne forringe kvaliteten af grundvandet. Landbrugets anvendelse af gødningsstoffer og sprøjtemidler kan forurene grundvandet. Med hensyn til kvælstofforbindelser omsættes en del af disse kemisk i jorden, men der finder en udvaskning sted fra dyrkningslaget. Før eller siden vil en større eller mindre del af kvælstoffet nå grundvandet i form af nitrat. Er der i jorden et indhold af pyrit, fungerer nitrat som oxidationsmiddel, hvilket kan resultere i frigivelse af nikkel. 30

31 Kort over virksomheder som kommunen og amtet fører tilsyn med Autoophug Smedevirksomhed Kap. 5 virksomhed kommune Kap. 5 virksomhed amt Boring Køge Vandværk Formodet indvindingsopland Åshøj-Svansbjerg Kildeplads Vognmand Anmeldervirksomhed kommune Afgrænsning andre oplande Figur 3.8 Autoværksted Gartneri Boring Åshøj Vandværk Boring Lellinge Vandværk Indvindingsopland Køge Vandværk Indvindingsopland Lellinge Vandværk

32 3 3.5 Udpegning af sårbare områder På grundlag af resultaterne fra kortlægningen er området inddelt i en række zoner, som følge af variationer i de naturgivne forhold, se figur 3.9. Områderne er udpeget ud fra lerlagstykkelser, frit vandspejl og vandtypen samt nuværende arealanvendelse (skov). Disse forhold betinger, i hvilken udstrækning grundvandet er beskyttet mod forskellige former for forurening. Udpegningen er baseret på en vudering af grundvandets generelle sårbarhed over for forskellige stoffer. Derfor omfatter udpegningen et større areal end udpegningen af nitratfølsomme områder alene (se figur 4.2). Det sårbare område har mindre end 10 meter lerdæklag (se figur 3.1), herunder frit vandspejl samt områder med høj grundvandsdannelse (se figur 3.4). Endvidere er vandet oxideret. Området med nogen sårbarhed har 5-15 meter lerdæklag og grundvandet er reduceret. I det mindst sårbare område er lerdæklagstykkelsen også 5-15 meter med reduceret vandtype, men arealets nuværende arealanvendelse som skov, gør området til mindre sårbart Område 1: Køge Å-dal Området omkring Køge Å-dal og nord for Køge Å er præget af meget kraftig grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse pga. frit vandspejl og stedvis små lagtykkelser af moræneler /6/. Området må anses for sårbart for alle stoffer, der ikke nedbrydes hurtigt og effektivt i oxiderede miljøer, pga. den korte opholdstid i både dæklag og det opsprækkede kalkmagasin. Grundvandet er oxideret, og flere boringer har vist indhold af sulfat, klorid, nikkel, nitrat, phenoxysyrer og BAM. Grundvandsmagasinet i området omkring Køge Å og nord herfor vurderes at være sårbart over for nitrat pga. de tynde/eller manglende lerdæklag. Nitratindholdet har de sidste 10 år været stabilt. Det skyldes, at nitrat nedbrydes ved en kemisk proces i jordlagene, så der frigives nikkel og sulfat til grundvandet. Belastningen med nitrat kan derfor indirekte have påvirket grundvandskvaliteten og medført et højere nikkel- og sulfatindhold. Nikkel og sulfat udgør derfor et vandkvalitetsproblem i området pga. kraftig nitratudvaskning til kalkmagasinet og ved frit vandspejl i kalkmagasinet frembragt ved vandspejlssænkninger pga. stor indvinding. Ved Køge Å Kildepladsen er indholdet af klorid lettere forhøjet. Saltvandspåvirkningen i den østlige del af området formodes at forekomme som ind- 32

33 Sårbarhedsinddeling Figur 3.9 Ler mellem 5-15 m, reduceret vandtype - generelt sårbart Ler mindre end 10 m, oxideret vandtype, ungt vand og grundvandsdannende område - sårbart Skov ikke sårbart pga. arealanvendelsen, ler mellem 5-15 m

34 3 trængning fra Køge Bugt langs med Køge Å. Kalken indeholder ikke i sig selv kilder til natrium eller klorid, men for at mindske indholdet under Køge Å, kræves det, at det er ferskvand fra oplandet, og ikke havvand, der trænger ind langs forkastningerne under Køge Å. Grundvandet vurderes derfor at være sårbart over for klorid ved Køge Å. Klorerede opløsningsmidler udgør en trussel mod grundvandskvaliteten i stort set alle miljøer, da de generelt kun har en begrænset nedbrydelighed. Grundvandsmagasinet er derfor sårbart overfor forurening med klorerede opløsningsmidler, hvis der er en kilde til forureningen på jordoverfladen. MTBE samt olie- og benzinstoffer vil formentlig være nedbrydeligt i de oxiderede vandtyper. Den store grundvandsdannelse i sårbarhedsområdet kombineret med kalkens hydrauliske egenskaber gør, at dette område også er sårbart overfor disse stoffer Område 2: Syd og nord for Køge Å-dal I området syd og nord for Køge Å-dal indeholder dæklagene over kalkmagasinet generelt mellem 5 og 15 meter moræneler, mens der stedvis findes under 5 meter ler. Grundvandstypen i dette område er karakteriseret ved en reduceret vandtype med et lavt indhold af sulfat og klorid. Der er påvist BAM i enkelte vandværksboringer, phenoxysyrer i en enkelt vandværksboring samt bentazon i en enkelt vandværksboring i den ellers reducerede vandtype. Grundvandsmagasinet i de områder, hvor dæklagene er tynde eller mangler, vurderes at være sårbart over for nitrat pga. de tynde/eller manglende lerdæklag /6/. Ved Åshøj-Boholte Kildepladsen er indholdet af klorid lettere forhøjet. Saltvandspåvirkningen i den del af området formodes at forekomme som indtrængning fra Køge Bugt langs med Ellebækken. Grundvandet vurderes derfor at være sårbart over for klorid ved Åshøj-Boholte Kildeplads. Klorerede opløsningsmidler udgør en trussel mod grundvandskvaliteten i stort set alle miljøer, da de generelt kun har en begrænset nedbrydelighed. Grundvandsmagasinet er derfor sårbart overfor forurening med klorerede 34

35 3 opløsningsmidler, hvis der er en kilde til forureningen på jordoverfladen. Kortlægningsundersøgelsen har vist, at der er fundet klorerede opløsningsmidler i en af boringerne ved Åshøj-Svansbjerg Kildeplads i nærheden af en kendt kilde. Der er fundet olie- og benzinstoffer i 2 boringer omkring Lellinge og Åshøj. Fundet ligger på detektionsgrænsen. Da olie- og benzinstoffer formentlig er forholdsvis mobile i reducerende vandtyper, nedbrydes olie- og benzinstoffer sandsynligvis ikke i dette område. Konkluderende er området generelt sårbart overfor infiltrerende forurening fra overfladen /6/ Område 3: Skovområderne I skovområderne beliggende syd for Køge Å-dal er grundvandet karakteriseret ved en reduceret vandtype. Lertykkelsen i området er mellem 5 og 15 meter, stedvis mindre end 5 meter. Området er derfor generelt sårbart overfor forurening fra overfladen /6/, men dette opvejes af den nuværende arealanvendelse som skov. Der er fundet klorerede opløsningsmidler i en vandværksboring i udkanten af skoven. Området er derfor også sårbart overfor klorerede opløsningsmidler. 35

36 4 Indsatser for at sikre den fremtidige vandkvalitet Når grundvandet skal beskyttes, er det ikke nok med få indsatser over for nogle helt bestemte forureningskilder. Beskyttelsen skal også indgå som en del af den fremtidige planlægning af arealanvendelsen i amt og kommune. Vandressourcen i Køge-området er kraftigt udnyttet til vandindvinding. Det betyder også, at der skal gøres en ekstra indsats for at passe på dens kvalitet. Indsatserne beskriver en række væsentlige brikker, men ikke alle. Borgere, myndigheder, vandværker og virksomheder har fortsat et stort ansvar for at være opmærksomme på at undgå forurening af jord og grundvand. I dette afsnit beskrives hvilke indsatser, der er nødvendige og hvor i området, der skal sættes ind for at give mest mulig grundvandsbeskyttelse. Der tages udgangspunkt i sårbarhedsinddelingen af området, som er beskrevet i afsnit Skovrejsning Ca. 40% af kortlægningsområdet er allerede dækket af skov. I Regionplan 2001 er en stor del af det resterende undersøgelsesområde udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Der er ikke udlagt nye skovrejsningsområder, hvorfor ny skovrejsning ikke er aktuel for dette område. 4.2 Indsats Eksisterende skov En stor del af kortlægningsområdet er allerede dækket af skov. Der findes eksempler på, at vandværker laver aftaler med skovdistrikter om at dyrke skoven på en sådan måde, at vandet forurenes så lidt som muligt (reference; Skoven ). Under skovene i undersøgelsesområdet findes et lerlag mellem 0 og 10 meter ler. Skovens filterfunktion har vist sin værdi, idet udvaskning af nitrat kan undgås ved at bevare et konstant plantedække på arealet. Generelt giver anvendelsen af pesticider i skovene en mindre belastning end ved konventionel landbrugsdrift. I skov bruges ukrudtsmidler i nogle tilfælde, hvor der er en kraftig ukrudtsflora. Der bruges små mængder insektmidler mod snudebiller, når der plantes nåletræer, og i mange nye bøgekulturer udlægges musegift eller trærodhalsen smøres med musegift. Skovdriften, gennem valg af træarter, behandlingsformer, plejeforanstaltninger m.m., er af afgørende betydning for den mængde og kvalitet af grundvand, der dannes under skovene. Køge Vandværk bør arbejde for at indgå aftaler med skovejerne om en særlig grundvandsmiljøvenlig drift af de eksisterende skove. Elementerne i en driftaftale kan være: positive træartsvalg (løvskov frem for nåleskov - produktionen af 36

37 Eksisterende SFL-områder og områder amtet ønsker udlagt til SFL i 2004 Figur 4.1 Grundvandsområde (beskyttelse mod forurening af nitrat og sprøjtemidler) Randzone 20 m (om de regionplan målsatte vandløb og søer) Denitrifikationsområde (lavbundsområder til våde enge og søer) Naturområde (sikre og forbedre levesteder for dyr og planter) Forslag til nyt SFL område

38 4 grundvand er større under løvskov, og forsuringen er mindre. Desuden er der større sikkerhed for et vedvarende skovdække, som kan opsuge nitrat); begrænsninger i dyrkning af specielle arter, der kræver intensive plejeforanstaltninger: etablering af nye enge eller lysåbne skovarealer; fastlægge hugstmodeller, der øger nedsivningen af vand; driftformer med kontinuert skovdække og begrænsninger i plejeforanstaltninger (pesticidforbrug og gødskning m.m.). Vandværkets formål med at indgå en dyrkningsaftale er at undgå nedsivning af forurenende stoffer fra skoven og øge grundvandsdannelsen. Det gælder først og fremmest nitrat og pesticider, men også olie og andre kemiske forbindelser. 4.3 Særligt følsomme landbrugsområder Inden for kortlægningsområdet er der udpeget en række "særligt følsomme landbrugsområder" (SFL-områder, se figur 4.1). Til driften af disse områder kan lodsejerne eller landmændene opnå støtte, såfremt de driver landbruget på en måde, der tilgodeser natur og/eller miljøinteresser. De områder, der er udlagt i kortlægningsområdet Køge relaterer sig stort set alle til beskyttelsen af grundvandet (mod forurening af nitrat og sprøjtemidler) og til denitrifikation i lavbundsområder (der vurderes at være bedst egnede til at etablere våde enge eller søer). Inden for SFL-områderne kan der indgås aftale om miljøvenlig jordbrugsdrift af landbrugsarealerne (MVJ). Der er kun indgået enkelte MVJ-aftaler i området, og de indgåede aftaler er primært indgået i et bælte omkring Køge Å. De indgåede aftaler dækker arealmæssigt en meget lille del af de udlagte arealer. Udlægningen af SFL-områder revideres hvert år, så de til stadighed kan være opdateret i forhold til nyeste viden. Støttebeløbsstørrelserne revideres også årligt på baggrund af udmeldinger fra EU. Stort set alle arealer omkring indvindingsboringerne er allerede udpeget som SFL-område (grundvandsområde), mens de resterende arealer omkring indvindingsboringerne er beliggende i skovområder. Indsats Der er i kortlægningen udarbejdet nye indvindingsoplande. Amtet skal sikre, at der ved næste revision af kortet over SFL- områder udlægges større arealer i de områder, hvor infiltrationen er stor og dæklagstykkelsen er ringe (figur 4.1). Amtet skal herefter gøre en aktiv indsats, evt. i samarbejde med vandværkerne, for at få udnyttet MVJ tilskudsordningerne. 38

39 Forslag til nitratfølsomme indvindingsområder til regionplan 2005 Figur 4.2 Indvindningsopland Køge Vandværk Indvindningsopland Lellinge Vandværk Formodet indvindningsopland Køge Vandværk Nitratfølsomme områder regionsplan 2001 Afgrænsning til andre indvindinger Kortlægningsområde Forslag til nitratfølsomme indvindingsområder

40 Nye Kildepladszoner til regionplan 2005 Indvindingsboring Køge Vandværk Indvindingsopland Køge Vandværk Afgrænsning til andre indvindinger Indvindingsboring Lellinge Vandværk Indvindingsopland Lellinge Vandværk Nye kildepladszoner til regionplan 2005 Indvindingsboring Åshøj Vandværk Formodet indvindingsopland Køge Vandværk Figur 4.3

41 4 Så hurtigt som muligt påbegynder vandværkerne i samarbejde med amtet et systematisk arbejde vedrørende information til landmændene om MVJ tilskudsordninger i de særligt følsomme landbrugsområder. 4.4 Indsats Nitratfølsomme indvindingsområder Roskilde Amt har til Regionplan 2001 udpeget nitratfølsomme indvindingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser /5/ i henhold til kriterierne i Miljøministeriets zoneringsvejledning /6/. De blev udpeget på baggrund af områder med mindre end 5 meters lerdække over det grundvandsmagasin, der indvindes fra og/eller områder med højt eller stigende indhold af nitrat i grundvandet. I de nitratfølsomme områder er det muligt for landmændene at få tilskud til miljøvenlig drift, idet Roskilde Amt har udpeget alle de nitratfølsomme områder til Særligt Følsomt Landbrugsområde (SFL), hvis arealet udnyttes til landbrugsdrift. De nitratfølsomme indvindingsområder giver et bedre grundlag for en målrettet grundvandsbeskyttelse overfor nitrat. De anvendes, som et planredskab for amtet, f.eks. som grundlag for VVM-screening (Vurdering af Virkninger på Miljøet) af landbrug. De nitratfølsomme indvindingsområder i Køge-området vil i den kommende regionplan blive revideret på baggrund af den gennemførte kortlægning. De nye områder ses i figur 4.2. De er udpeget i områder, hvor der er relativ stor grundvandsdannelse til almene vandforsyninger og mindre end 5 meter lerdæklag eller ved oxideret vandtype med indhold af nitrat større end 5 mg/l eller ved stigende indhold af nitrat. I områder med oxideret vandtype, indhold af nitrat på mere end 5 mg/l og ved opsprækket morænler, er sårbarheden over for nitrat udpeget ved mindre end eller omkring 10 meter ler. 4.5 Indsats Kildepladszoner Kildepladszonerne er placeret lige omkring indvindingsboringerne til de almene vandværker, hvor størrelsen og formen er afhængig af indvindingens størrelse og de kort over indvindingsoplandene, som amtet var i besiddelse af i Maximal kildepladszone er 500 meter fra boringen. I kildepladszoner tillades anlæg, der afleder spildevand til undergrunden, normalt ikke. Kildepladszonerne vil i den kommende regionplan blive revideret på baggrund af den gennemførte kortlægning. Kildepladszonerne skal også revideres efter, 41

42 4 hvilke boringer der faktisk bliver brugt til indvinding. De nye kildepladszoner ses i figur 4.3. På Køge Å og Åshøj-Bolholte Kildepladser er der boringer, der ikke længere anvendes til indvinding. Kildepladszonerne til de 2 kildepladser vil derfor blive mindre og få lempede krav i den kommende regionplan. Hvorimod kildepladszonen til Lellinge Vandværk vil blive udvidet og dermed få skærpede krav. 4.6 Sløjfning af boringer og brønde Tidligere havde hver ejendom, der lå i det åbne land, en brønd. Ved udbygning af den almene vandindvinding og den generelle stigning i vandforbruget er en række af disse boringer blevet uddybet - i mange tilfælde med 3" boringer i bunden af brøndene - eller ejendommene er blevet tilsluttet en almen vandforsyning. En lang række af disse boringer, som ikke er i anvendelse som drikkevandsboring, står fortsat åbne. De udgør en forureningsrisiko, idet de som åbne sår kan lede en overflade forurening til det primære magasin. Det er lodsejerne, der ifølge lovgivningen er forpligtigede til at sørge for, at boringer og brønde sløjfes foreskriftmæssigt. Dette er imidlertid ikke billigt - og det er derfor en udgiftpost, som mange lodsejere gerne er foruden. Derfor tilstræber mange enten at lade anlægget stå - eller opfylde det selv - hyppigt på en måde, der absolut ikke er hensigtsmæssigt seti forhold til grundvandsbeskyttelse. Der er også mange lodsejere, der benytter anlæggene til havevanding. Indsats Der bør udarbejdes en liste over ikke anvendte boringer og brønde af Køge Kommune, og eventuelt i samarbejde med vandværkerne gøres en indsats for at få sløjfet disse boringer og brønde korrekt. Denne indsats skal i første omgang koncentreres i byerne Lellinge, Åshøj og Køge (ved Åshøj-Boholte Kildeplads) samt i sårbarhedsområde 1. Kommunen stiller i dag krav om sløjfning af boringen/brønden, når en ejendom tilsluttes et vandværk. Køge Kommune følger dog ikke op på, om boringen/- brønden faktisk bliver sløjfet. Hvis boringen/brønden ønskes opretholdt til f.eks. havevanding, skal der søges om tilladelse hos Køge Kommune, hvor der så opstilles vilkår om vedligeholdelse mv. af boringen. Amtet kan evt. udarbejde en folder som beskriver sløjfning af boringer. Folderen kan uddeles af kommunen. 42

43 4 4.7 Pejleprogram I vandindvindingstilladelserne er der stillet vilkår om, at vandværkerne skal kontrollere vandspejlssænkningen et bestemt antal gange årligt ved at pejle vandspejlet i indvindingsboringerne, såvel i ro som under pumpning. Måleresultaterne skal opbevares hos vandværkerne. Køge Vandværk har automatiske pejlere i alle deres indvindingsboringer, og de bliver pejlet jævnligt. Indsats Lellinge Vandværk skal pejle deres boringer 2 gange årligt, som der er stillet vilkår om i tilladelsen af 27. januar Åshøj Vandværk skal pejle deres boring i januar, april, juli og oktober (4 gange årligt), som der er stillet vilkår om i tilladelsen af 24. februar Pejledata bruges som et værktøj til at kontrollere, at der ikke sker uhensigtsmæssige sænkninger af vandspejlet. Begge vandværker skal gemme pejledata og indberette dem til kommunen sammen med den årlige indberetning af oppumpede vandmængder. 4.8 Overvågnings- og varslingsprogrammer Køge Å Kildepladsen ligger i et meget sårbart område. Området har frit vandspejl, dårlig naturlig beskyttelse med stedvist ringe lerdæklag samt kraftig grundvandsdannelse. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for Køge Vandværk at gennemgå de muligheder, der er for at opstille overvågnings- og varslingsprogrammer ved kildepladsen. Køge Vandværk har gennemført kloridforsøg i Køge Å for at teste, om der er hydraulisk kontakt mellem åen og de å-nære boringer. Resultatet fra forsøget tyder dog ikke på hydraulisk kontakt. Indsats Eksisterende boringer (pejleboringer) til kalkmagasinet og til sand/grusmagasinet ved Ringstedvej (den østlige del af Køge Å Kildepladsen) bør indgå som overvågningsboringer, og dermed i vandværkets normale prøvetagningsprogram. Begrundelsen for overvågningsboringer ved den østlige del af Køge Å Kildepladsen, er den, at der er fundet klorerede opløsningsmidler umiddelbart sydøst for kildepladsen. Overvågningsboringerne skal derfor bruges, så man kan "fange" forureningen, før den når til kildepladsen. 43

44 4 Det vil også være hensigtsmæssigt for Åshøj Vandværk at gennemgå de muligheder, der er for at opstille en overvågningsboring, da der ligger en kendt forureningskilde med klorerede opløsningsmidler på Åshøjvej 5 umiddelbart syd for indvindingsboringen. 4.9 Indsats Indvindingsstrategi Køge Vandværk indvinder fra 12 boringer fordelt på de 3 kildepladser. De 7 boringer ved Køge Å er meget sårbare overfor overfladenær forurening via åen, men også pga. frit vandspejl og dårlig naturlig beskyttelse med stedvis ringe lerdæklag. Indvindingsstrukturen skal kunne ændres, således at de mest sårbare boringer ved åen, kan tages ud af drift, og indvindingen fra andre boringer sættes tilsvarende op. Udover at sikre grundvandskvaliteten kunne denne indsats måske også øge minimumsvandføringen i Køge Å. Køge Kommune har planer om etablering af en ny kildeplads i Lellinge Frihed og Åshøje Overdrev, der kan være med til en ændring af indvindingsstrategien. Endvidere bør det undersøges, om de boringer, hvor der er forhøjet kloridindhold, står dybere i kalkmagasinet end de boringer, hvor der ikke er forhøjet kloridindhold. Der er som regel er sammenhæng med forhøjet kloridindhold og indvinding fra stor dybde Oprydning ved kortlagte arealer I Køge Kommune har Roskilde Amt, i overensstemmelse med jordforureningsloven, indsamlet historisk materiale om industrivirksomheder etableret før midten af 70 erne, men materialet er ikke vurderet. Amtet mangler at indsamle oplysninger om industrivirksomheder, som er etableret efter midten af 70 erne. Kortlægning af renserier er gennemført i hele amtet. Amtet har til opgave at gennemgå grunde, hvor der er rettet henvendelse om mulig forurening på en grund. Denne gennemgang af mulige forureninger vil blive prioriteret, så grunde inden for sårbarhedsområde 1, vil have højst prioritet. Ved Køge Å og Åshøj-Svansbjerg Kildepladser samt ved Åshøj Vandværk er der registreret 2 kortlagte arealer med klorerede opløsningsmidler tæt på indvindingsboringerne. 44

45 4 Indsats Det skal afklares snarest, hvorvidt de kendte kortlagte lokaliteter med fund af klorerede opløsningsmidler udgør en risiko for vandværkerne. Der er i råvandet fra boringen ved Åshøj-Svansbjerg Kildeplads konstateret indhold af tri- og tetrachlorethen. Roskilde Amt vil prioritere kortlægningen af forurenede grunde i sårbarhedsområde 1 højt. Amtet gennemfører senest i 2005 en historisk gennemgang af mulige forureningskilder i dette område, herunder industrivirksomheder etableret efter midten af 1970 erne - med fokus på klorerede opløsningsmidler og pesticider Indsats Spildevandsforhold Roskilde Amt har erfaret, at vand fra gamle regnvandsledninger, som afvander byområder, kan have et højt indhold af pesticider, herunder BAM. Det samme kan være tilfældet med gamle regnvandsbassiner. Ved etablering af nye regnvandsledninger bør Køge Kommune sikre, at vandet ikke udledes til et område, som ligger inden for kildepladszonen til en indvindingsboring. Køge Kommune bør undersøge, om der ligger gamle nedsivningsanlæg, gamle septictanke og gamle utætte rør inden for afstandskravet på 300 meter til indvindingsboringer. Der kan ved eventuelle kritiske steder udarbejdes en samletanksordning af kommunen, hvor kommunen tømmer tankene, eller renovere de gamle spildevandsledninger. Generelt skal det understreges, at der ikke ønskes nedsivning af gråt og sort spildevand indenfor 300 meter til indvindingsboringer Nærområderne til indvindingsboringerne På nuværende tidspunkt er der om de etablerede indvindingsboringer et fredningsbælte med en radius på 10 meter, inden for hvilket det ikke er tilladt at opbevare eller udsprede nærings- og bekæmpelsesmidler. I forbindelse med vandindvindingen sker der en induceret infiltration i nærområdet til boringen. 45

46 4 Ved boringer i landområder bør det vurderes, om der skal ske en sikring omkring disse for at reducere risikoen for boringsnær forurening. Indsats På baggrund af en vurdering af boringens tilstand og ved en kemisk vurdering af vandkvaliteten i de enkelte boringer kan der tages stilling til, om der ved enkelte eller alle boringer skal ske en udvidelse af sikringsbæltet omkring indvindingsanlægget. Boringerne skal så vidt muligt indhegnes, så det tydeligt kan ses, hvor der er 10 m fredning. Dette bør specielt overvejes omkring Køge Vandværks boringer, der ligger på landbrugsjord (boring (Åshøj) og boring (S1)). Ved særlig kritiske områder, kan det blive nødvendigt for vandværkerne at indgå aftaler med lodsejere eller at opkøbe jord, så fredningsbæltet kan blive større. Jordbrugskommisionen skal godkende køb af landbrugsjord. Det er vigtigt, at informere borgere, der bor tæt ved boringer om, at "de bor på deres drikkevand og skal passe på det". Vandværkerne og kommunen bør udarbejde en simpel folder til husstandsomdeling i nærområdet Tilsyn med virksomheder og landbrug Køge Kommune fører tilsyn med en lang række virksomheder i kommunen. I de mest sårbare områder skal tilsynene intensiveres, da forureninger her vil medføre store konsekvenser for vandindvindingen i området. Byerne Køge, Lellinge og Ejby og alle virksomheder i sårbarhedsområde 1 har første prioritet, da det som nævnt tidligere er her, at en stor del af grundvandet dannes, samt at området er meget sårbart overfor forurening pga. frit vandspejl og ringe lertykkelse over grundvandsmagasinet. Roskilde Amt fører ligeledes tilsyn med virksomheder i Køge Kommune. Der bliver ført tilsyn 2-6 gange årligt ved de 2 kap. 5 virksomheder. Indsats Kommunens og amtets miljøtilsyn ved virksomheder skal intensiveres omkring indvindingsboringerne og i sårbare områder. Inden udgangen af 2005 bør der være udført tilsyn på virksomheder i nærområder til indvindingsboringerne samt inden for sårbarhedsområde 1. 46

47 4 Køge Kommune gennemfører tilsyn med landbrugsejendomme, hvor det bør kontrolleres, om opbevaring, omhældning og håndtering af bekæmpelsesmidler, gødning/mødding og andre potentielle kilder til grundvandsforurening foretages korrekt. Det skal sikres, at der ikke ligger pesticidrester i gamle ajlebeholdere eller lignende. Dette kan foretages sammen med registrering af oplagene af disel og blå benzintanke. Det forslås, at Roskilde Amt og Køge Kommune, eventuelt i samarbejde med vandværkerne, sørger for, at virksomheder og landbrug er informeret og bliver vejledt i deres håndtering af farlige stoffer. Dette miljøcheck kan evt. gennemføres af planteavlskonsulent Tilsyn med enkelt vandforsyningsanlæg Køge Kommune fører tilsyn med enkeltindvindingernes vandkvalitet. Det er vigtigt, at kommunen også er opmærksom på anlæggenes fysiske tilstand, da boringer og brønde kan lede forurenet overfladevand ned til de dybere grundvandsmagasiner. I den kortlægning, der er gennemført af Roskilde Amt, er der fundet enkeltindvindinger med kvalitetsproblemer og dårlig stand af indvindingsanlæggene. Da indvindingsanlæggene kan være åbne sår til grundvandsressourcen, er det vigtigt, at de tekniske anlæg er i orden. Indsats Kommunen skal i første omgang i nærområderne til indvindingsboringerne samt i sårbarhedsområde 1, ved vurdering af analyseresultater fra de private vandforsyningsanlæg, være særlig opmærksom på, om kvaliteten kan skyldes defekte indvindingsanlæg. Endvidere vil Køge Kommune overveje at intensivere tilsynet hos private vandforsyningsanlæg fra hvert 5. år til hvert 3. år Varslingssystem for uheld på motorvejen Vejdirektoratet forestår drift og vedligeholdelse af landets motorvejsnet. Seks af Køge Vandværks boringer (4 ved Køge Å Kildeplads og 2 ved Åshøj Svansbjerg Kildeplads) ligger ved motorvejen. I tilfælde af uheld på motorvejen med spild af 47

48 4 kemikalier til følge er det vigtigt, at der er opstillet et varslingssystem, så vandværket kan agere på den korrekte måde omgående. Specielt boringerne ved Køge Å er udsatte, da forureningen kan transporteres via åen. Et tidligere uheld har dog vist, at Køge Vandværks indsatsleder kan få slukket pumperne på ca. 2 timer. Indsats Amtet skal tage kontakt til Vejdirektoratet og Politiet for at få udarbejdet en plan, så det sikres, at der handles hurtigt og korrekt Indsats Indsamling af sprøjtemidler/pesticider I Køge Kommune foregår der en indsamling af kemikalier og gamle sprøjtemidler 2 gange årligt. Specielt i paracelhusområderne er dette vigtigt, så borgerne kan komme af med rester og gamle kemikalier. Ordningen bør bibeholdes, da det er et vigtigt initiativ til beskyttelse af grundvandet. Informationer om, hvornår og hvor "miljøbilen" kommer, skal enten annonceres i lokalaviserne og/eller ved husstandsomdeling i byområderne Indsats Punktkildecheck og beregning af behandlingsindeks Pesticider fra landbruget kan udgøre en forureningskilde. Den enkelte bedrifts anvendelse af pesticider og håndtering af pesticider, især omkring fyldning og vask af sprøjte gennemgås. Evt. lokaliseres punktkilder som gamle fylde- og vaskepladser. Punktkildechecket kan gennemgås af en planteavlskonsulent, og det anbefales at anvende Tjekliste for håndtering af bekæmpelsesmidler på landbrugsbedrifter ( Ved beregning af BI sammenholdes pesticidforbruget med sædskiftet og herved beregnes, hvor meget der sprøjtes i forhold til det måltal, der er sat for de enkelte afgrøder Beredskabsplan Hvad gør Åshøj Vandværk, hvis uheldet er ude? Ligger der en plan for, hvordan vandværket kan levere rent vand til forbrugerne? Situationen for Åshøj Vandværk er, at vandværket ikke kan levere vand, hvis der sker en kraftig forurening af råvandet (se også afsnit 4.17 for nødforsyningsplan). 48

49 4 Lellinge Vandværk har nødforsyningsledninger til Køge Vandværk. Indsats Der bør udarbejdes en beredskabsplan for begge vandværker, eventuelt i samarbejde med amtet. Der kan hentes inspiration på Foreningen af Vandværker i Danmark s (FVD) hjemmeside på hvor der ligger en vejledning om beredsskabsplaner (vejledning nr. 29) Indsats Nødforsyningsplan Åshøj Vandværk har kun en boring. Boringen er meget sårbar over for forurening. Boringen ligger i en landsby med landbrugsejendomme omkring, samtidig med, at der er fundet klorerede opløsningsmidler på Åshøjvej 5. Vandværket har ingen nødforsyning til andre vandværker. Åshøj Vandværk bør etablere enten nødforsyningsledninger til Køge Vandværk, eller etablere en ekstra indvindingsboring. Nødforsyningsledning til Køge Vandværk kan forholdsvis hurtigt etableres, mens etablering af en ny boring kan tage op til et halvt år Indsats Byudvikling Der findes et ubebygget boligareal ved Lellinge, som er udlagt som byudviklingsområde i kommune- og regionplanen. Det ubebyggede areal ligger på et sted, hvor der er mellem 5 og 15 meter ler. I de områder, hvor det planlægges, at opføre boliger, bør der i lokalplanen stå, at "det anbefales, at forbud mod brug af pesticider optages i grundejerforeningens vedtægter". Det skal endvidere sikres, at spildevandsforholdene er velbeskrevet i lokalplanerne. 49

50 Indsats Nikkel og sulfat Ud fra kortlægningen har det vist sig, at nikkel og sulfat udgør et vandkvalitetsproblem i sårbarhedsområde 1, pga. kraftig nitratudvaskning til kalkmagasinet og ved frit vandspejl i kalkmagasinet frembragt ved vandspejlssænkninger pga. den store indvinding ved Køge Å. Indholdet af nikkel og sulfat er svagt stigende ved Åshøj Vandværk. Det anbefales Køge og Åshøj Vandværk at følge udviklingen i nikkel- og sulfatindholdet nøje med henblik på eventuelt at ændre indvindingsstrukturen Indsats Ammonium og nitrit Med den nye drikkevandsbekendtgørelse er Lellinge Vandværk løbet ind i problemer med overholdelse af grænseværdien for ammonium og nitrit. Ammonium omdannes via nitrit til nitrat (ammoniumnitrifikation).normalt stammer størstedelen af ammoniumindholdet i råvand fra nedbrydning af organiske materialer, som er aflejret i gammel havbund fra Danientiden. Men også udvaskning af kvælstofforbindelser, hvor ammonium ikke er omdannet til nitrat ved iltning, bidrager til det samlede indhold. Dette udgør dog normalt kun en lille del af det samlede ammoniumindhold. Derimod kan der ved utætte eller dårligt forseglede boringer ske nedsivning og forurening, som medfører et stigende ammoniumindhold. Lellinge Vandværk skal være på vagt over for pludselige stigninger i ammoniumog nitritindhold. Vandværket bør tage kontakt til et vandbehandlingsfirma, der kan levere trykfiltre, der er designede til ammonium- og nitritreduktion Turbiditet Med den nye drikkevandsbekendtgørelse er Åshøj Vandværk løbet ind i problemer med overholdelse af grænseværdien for turbiditet (klarheden i vandet). Hvis det behandlede vand har forhøjet jernindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet. Indsats Åshøj Vandværk bør have tjekket vandbehandlingen og filtrene på vandværket. Hastigheden, som vandet løber gennem filteret med og for groft filter, kan være årsagen til den forhøjede turbiditet. 50