Påskevandring Kirke for konfirmander Pilotprojekt mellem Viborg Stift og KFUM og KFUK
Påskevandring med konfirmander En påskevandring er undervisning om og fordybelse i påsken. Det er vigtigt, at konfirmanderne oplever, at kroppen aktiveres i undervisningen. Meget undervisning appellerer mest til hjernen, men et menneskes ånd næres også gennem kroppens sanser og aktivitet. Et lille citat af pilgrimspræst, Elisabeth Lidell, siger det meget fint: Turistens ydre rejse går fra a til z, horisontalt. Pilgrimmen, derimod, har også den vertikale dimension med: Indad og opad. Kroppen skal med. Generelt skal der her lyde en tak til Elisabeth Lidell for samarbejde og tilladelse til både at citere og og plukke mellem hendes ideer og erfaringer i bogen Pilgrimsvandring med børn og unge. Påskevandringen her kan arrangeres i et samarbejde mellem kirken og frivillige i KFUM og KFUK. Om de frivillige skal med på vandringen eller blot være aktive i kulissen, er op til jer. Det vigtigste er, at I tænker det praktiske igennem, og planlægger ud fra jeres egne ønsker. Det kan være en god idé, at konfirmanderne laver deres egen pilgrimsstav. Læs mere om dette på www.kfum-kfuk.dk/kirkeforkonfirmander
Praktisk information: Der skal afsættes mindst 5 timer til pilgrimsvandringen. Gerne mere. Minimum 1 præst og 4 voksne frivillige Før pilgrimsvandringen: Aftal program og rute med frivillige, og diverse opgaver uddelegeres Flere stop på ruten kan være en kirke, hvis det er muligt, men det fungerer også at gå en mindre rute i lokalområdet med start og slut i samme kirke. Sangark til påskevandringen kan findes på www.kfum-kfuk.dk/kirkeforkonfirmander Se praktisk huskeliste bagerst i hæftet Note til præsten: Hæftet her rummer forslag til salmer. Du er selvfølgelig velkommen til at bruge andre salmer, men så vil de ikke være med i det sangark, som kan findes KFUM og KFUKs hjemmeside. På samme måde er du velkommen til at gøre materialet her til dit eget. Der kan være formuleringer, som du hellere vil forklare på en anden måde, osv. Det er primært ment som inspiration til at prøve kombinationen af pilgrimsvandring og undervisning af. KIRKE FOR KONFIRMANDER
Pilgrimsvandringens program: Første stop: Det hellige rum (15 min.) Alle mødes foran kirken, går samlet ind og tager sko og strømper af i våbenhuset. Inden I går ind i selve kirkerummet, fortæller præsten om, hvad kirken er for et sted/ det sakrale, hellige rum. Vi står på hellig grund. Fortæl historien om Moses og tornebusken, gerne med egne ord. En frivillig hjælper derefter med uddeling af salmebøger, imens konfirmanderne går ind i kirkerummet og sætter sig i en halvcirkel ved døbefonten eller på de forreste bænkerækker. Præsten beder om stilhed, mens en frivillig ringer med klokkerne - 3 x 3 bedeslag. Andet stop: Hvad er en pilgrim? (25 min) Præsten fortæller om, hvad en pilgrim er (til inspiration, se evt. teksten nedenfor fra Elisabeth Lidells bog om pilgrimsvandring med børn og unge). Det afgørende ved introduktionen er, at den gerne skal knytte an ved Sl. 121, som læses højt. Den slutter med de samme ord, som lyder ved dåben. Livet er én lang
pilgrimsvandring. Til slut synges Dejlig er Jorden, mens alle holder i hånd. Som afslutning på denne introduktion, får alle konfirmanderne tegnet korsets tegn i deres pande med vand fra døbefonten, som en påmindelse om deres dåb. Når alle har fået tegnet korsets tegn i panden, tager alle igen strømper og sko på. Inden I begynder vandringen, stiller I jer i en cirkel, og synger pilgrimssalmen sammen (se sangark). Definition på en pilgrim:...hvad er så definitionen på en pilgrim? Det danske ord pilgrim er en variant af det latinske ord peregrinus, som betyder en, der går marken, altså én, der går forbi, går videre. Med andre ord betyder ordet pilgrim: en fremmed. Efterhånden udvikler det sig til at blive betegnelsen på én, der rejser langt væk for at besøge et helligt sted, holde andagt og derpå vende hjem igen. Sådan fanger ordet spændingen ind: Pilgrimmen er af jorden, men betegner samtidig en åndelig rejsende, hvis mål er himlen. På en måde er vi alle fremmede den korte tid, vi lever på Jorden. Ifølge den bibelske tradition blev Adam og Eva drevet ud af Paradiset, og siden har mennesket levet i eksil, med længslen i sit bryst. Vi lever i verden, men er ikke af verden. Vort hjemsted er himmelsk. Kirkefaderen Augustin udtrykker det smukt i en bøn: Gud, vi er skabt til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile hos dig! Himlen er vores oprindelse og mål. (Lidell, side 20) Og et andet sted i samme bog:...en pilgrim går ud i det indre. Den ydre fysiske vandring hører sammen med den indre, åndelige vandring: Længslen efter Gud. Føddernes monotone gang bliver en meditativ rytme, en slags klosterliv til fods. På en pilgrimsvandring beder man med fødderne!. Pilgrimmen ser det indre landskab bag det ydre: En KIRKE FOR KONFIRMANDER
usynlig ekstra dimension bag denne verdens timelighed. Måske er man nødt til at bevæge sig fysisk for at bevæge sig mentalt? I en tid med mange hurtige skift, endeløse informationsstrømme, højt tempo og overfyldte kalendere fremstår pilgrimstanken som en anden livsstil med tid til stilhed, eftertanke, enkelthed og indre ro. Der forskel på at være en turist og en pilgrim. Turistens ydre rejse går fra a til z, horisontalt. Pilgrimmen derimod har også den vertikale dimension med: indad og opad (Lidell, side 14) Vandring til næste stop (ca. 30 min - afhænger af den lokale rute) Tredje stop: Palmesøndag (25 min) Dette stop kan enten være i nabosognets kirke eller et passende sted ude i naturen. Palmesøndag genfortælles af enten præst eller en frivillig, hvorefter fortællingen udlægges for konfirmanderne. En udlægning kunne være følgende: Tænk, hvis folk med magt kom ridende på æsler. Der findes forskellige typer magt i verden: Militær, økonomisk, religiøs, kulturel og selvfølgelig politisk magt. Tænk, hvis de havde Jesus som forbillede, og red på et æsel. Han kom for at tjene andre, ikke for at lade sig tjene, selv om indtoget i Jerusalem kan give indtryk af. Men indtogsscenen har en tragisk ironi i sig, for folk misforstod hele formålet med at han kom til Jerusalem. Han kom for at give sit liv for andre - endda på et æsel og udstillede på den måde magt på en nærmest komisk facon.
Han er den lidende tjener, men hyldes som én med magt, selv om han rider på et æsel. Vi har alle en grad af magt over hinanden (Løgstrup), og det er sund refleksion, hvordan vi egentlig bruger den magt vi har. Vil vi bruge den til at gavne vores egen dagsorden eller til at gavne andre/ noget fælles? Derefter skal konfirmanderne stille sig i en cirkel og lyse velsignelsen over hinanden. Det gøres ved at én konfirmand træder frem og siger sit navn, hvorefter den næste konfirmand i rækken svarer: Velsignet være du!, Hvorefter konfirmanden træder tilbage i cirklen igen. Ham, der lige har givet velsignelsen, træder dernæst frem, siger sit navn, og konfirmanden ved siden af ham, svarer: Velsignet være du!. Sådan går velsignelsen hele vejen rundt (en anden variant kan være, at alle konfirmanderne sammen svarer med velsignelsen, i stedet for kun den næste konfirmand i rækken). Formålet med dette er, at de helt konkret bruger deres magt over hinanden til noget, som entydigt er til gavn for den anden. Til slut synges DDS 176: Se, hvor nu Jesus træder (se sangark) KIRKE FOR KONFIRMANDER
Vandring videre til næste stop (20 min., afhængig af ruten) Fjerde stop: Skærtorsdag (min. 45 minutter.) Denne gang bør vandringen ende et sted, der er egnet til både at spise et sparsomt måltid, som er tilberedt af frivillige på forhånd, og som munder ud i en fælles nadver. Det kunne være en kirke eller et andet stemningsfyldt sted, måske endda udenfor, hvis vejret er til det. Måltidet skal bestå af lammekølle, tzatziki og lækkert brød. Der skal blot være en lille portion til hver. Det vil være en fordel, hvis konfirmanderne kunne sidde rundt om en dug på gulvet/på jorden i stedet for rundt om et bord. Mens konfirmanderne spiser, fortæller præsten, hvorfor vi holder påske: Om fortælling fra GT om den tiende plage, hvor dødsenglen gik forbi de døre, som var indsmurt i lammeblod, og om udfrielsen fra Egypten. Det er den påske, som Jesus fejrede med sine disciple, men som han samtidig giver en nyt indhold: Sig selv. Han er nu selv det lam, som skal ofres, for at frelse andre fra døden. Det er den kristne påske, og det offer mindes vi hver søndag i kirken med brød og vin som billeder på hans krop og blod. Så synges DDS 439: O, du Guds lam.
Derefter indstiftes nadveren med Fadervor samt indstiftelsordene, og brødet og vinen deles ud (En frivillig kan hjælpe til. Selv om konfirmanderne måske ikke er vant til vin er det værd at overveje at give dem den sanselige oplevelse det er at smage vin). Vandring til næste stop (15 min., afhængig af ruten) Femte stop: Getsemane og svigt (30 min.) Dette stop bør være et smukt sted ude i naturen, jeres bys egen Getsemane (hvis vejret tillader det). Præsten læser fortællingen om Getsemane op langsomt med en lille pause mellem hvert vers (Luk. 22,39-53 - overvej at bruge Den Ny Aftale). Præsten fortæller derefter om de mange ting, der er på spil i Jesu liv den aften: Dødsangst; frygt for lidelsen, der venter; at blive svigtet, ensomhed, fordømmelse... Præsten fortæller til slut om en ting, som han/hun frygter, og at han/hun har brug for at lægge i Guds hænder - ligesom Jesus gjorde det i Getsemane. Det kunne være at miste et barn, at blive syg eller noget helt tredje. Det skal fungere som oplæg til spørgsmål til konfirmanderne, som nu hver især skal prøve at se deres egen frygt i øjnene med følgende tre spørgsmål. Giv dem god tid til at tænke over dem: KIRKE FOR KONFIRMANDER
Hvad er det værste der kunne ske i dit liv? Hvad ville det betyde for dig, hvis du - i bøn - kan sige ligesom Jesus: Kære Gud, lad det ikke ske! Er det muligt for dig at fortsætte bønnen: Ske ikke min, men din vilje! Det er ikke meningen, at konfirmanderne skal fortælle andre om deres frygt - det kan være meget private og personlige ting. I stedet skal de nu finde hver sin sten, som skal symbolisere deres værste frygt. Den skal de bære på den videre vandring. Vandring til næste stop (15 min.) Sjette stop: Langfredag (30 min) Dette stop bør være på en kirkegård, gerne ved et stort kors. Præsten læser Matt. 27,11-61 om Jesu korsfæstelse og død og fortæller om betydningen af Jesu korsdød. Konfirmanderne lægger derefter hver sin sten på jorden, så de tilsammen danner et kors. Når den sidste sten er lagt, danner konfirmanderne en cirkel rundt om korset, og præsten beder en bøn om, at Gud kender vores frygt, fordi han selv har kendt frygt. Han kender vores ensomhed, smerte og svigt, fordi han har erfaret det. Han kender endda dødens kulde og dens mørke. Derfor beder vi om, at Han vil tage imod al vor frygt og rumme den, vi kan efterlade den hos Ham, som nu er Livets træ. Hos Ham
bliver frygt til liv. Bønnen slutter med at præsten læser vers 4 og 7 fra DDS 197: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Til slut synges DDS 192: Hil dig frelser og forsoner (eller DDS 197) Vandring til næste stop (5 min.) Syvende stop: Påskemorgen (25 min.) Næste stop er inde i den tilhørende kirke. Her får hver konfirmand udleveret et stearinlys og danner kreds rundt om døbefonten, hvori der står et større stearinlys, som allerede er tændt, når I kommer ind (en frivillig har tændt den). Præsten træder ind i kredsen og fortæller om den tomme grav og englene, der spørger Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået. (Luk. 24, 5b-6a). Derefter går præsten hen til en af konfirmanderne og gentager englenes ord til ham/hende, hvorefter præsten tænder konfirmandens lys med sit eget lys. Nu skal denne konfirmand sige englenes ord til sin sidemand og tænde hans/hendes lys, og således fortsætter processen hele kredsen rundt, indtil alle har fået tilsagt englenes ord og fået tændt deres lys. Som afslutning på denne lystænding synges DDS 234: Som forårssolen morgenrød. Når salmen er sunget, bæres alle lysene op og sættes i små krukker med sand på alteret. KIRKE FOR KONFIRMANDER
Ottende stop: Vandringen til Emmaus (20 min.) Sidste stop på vandringen er nede ved kirkens udgang. Her fortæller præsten om vandringen til Emmaus (Luk. 24, 13-35) og knytter følgende pointe til: Livet som kristen indebærer til tider, at vi ikke kan se Gud i vores hverdag, ligesom de to disciple - men alligevel er han der, nogle gange endda lige for øjnene af os. Nu er pilgrimsvandringen slut, men hver enkelt konfirmands livsvandring fortsætter: hverdagen med alle dens opgaver og trummerum, opture og nedture. Nogle af os har mange, der vandrer sammen med os, andre af os har færre at finde støtte hos. Derfor er det en væsentlig del af det at være kristen, at vi øver os i at vandre sammen, lytte og støtte hinanden undervejs - i tillid til, at den Opstandne vandrer sammen med os på vejen. Som afslutning på pilgrimsvandringen skal alle konfirmanderne holde i hånd, mens præsten beder en traditionel keltisk bøn for konfirmanderne: Må Kristus være foran dig og vise dig vejen. Må Kristus være ved siden af dig og ledsage dig. Må Kristus være bag dig og beskærme din ryg. Må Kristus være nedenunder dig, og holde dig oppe, når du falder. Må Kristus være inden i dig og fylde dig med sin Ånd. Må Kristus være omkring dig, og bevare dig fra alt ondt. Således velsigne dig Faderen, Sønnen og Helligånden.
Derefter går alle over i sognegården, hvor frivillige har sørget for aftensmad/ boller med kakao. Her kan I også tale om dagens program og hvad, der har gjort indtryk. Praktisk huskeliste: Sangark Dug Tallerkener, glas og bestik Et stort stearinlys Et mindre stearinlys til alle deltagere Et passende antal små krukker med sand i Nadver-remedier Lammekølle, tzatziki og lækre fladbrød Boller og kakao til samvær efter vandringen Evt. konfirmandernes egne pilgrimsvandrestave KIRKE FOR KONFIRMANDER
www.kfum-kfuk.dk viborgstift.dk Viborg Stift